Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune"

Transkript

1 Naturplejeprojekt for Klokkefrø ved NERV j.nr L M-0100

2 Formål: Det er naturplejeprojektets formål at forbedre naturforholdene og skabe særlige levesteder for klokkefrø og andre padder og krybdyr i det åbne land. Projektet er skabt i et tæt samarbejde mellem Næstved Kommune, Naturstyrelsen og Forsvaret på de store sammenhængende natur- og overdrevsarealer, som støder op til løvskove lige øst for Næstved By. De store naturarealer vil medvirke til at skabe gode leve- og ynglesteder for sårbar flora og fauna omfattet af EU`s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver. Arealerne vil samtidig kunne virke som en korridor, der forbinder dyr og planter i Natura 2000 områderne ved Susåen med Natura 2000 områderne ved Svinø, Gavnø og Enø og på denne måde skabe bedre muligheder for naturlig spredning af flora og fauna. Samlet set vil naturplejeprojektet i årene fremover være en vigtig faktor i Næstved Kommunes bestræbelser på at sikre den biologiske mangfoldighed, samtidig med, at der på det bynære naturområde skabes rige muligheder for lettilgængelige naturoplevelser for borgerne. Desuden giver projektarealerne ved Rønnebæksholm gode muligheder for at skoleelever og studerende kan lave undervisningsaktiviteter i naturen. Alle fotos i rapporten tilhører Amphi Consult og må ikke gengives uden tilladelse

3 Rønnebæksholm. Den gamle herregård er omdannet til kulturcenter og er et naturligt midtpunkt i projektområdet. Baggrund: Næstved Kommune har igennem de sidste årtier haft en lille og stadigt svindende bestand af klokkefrø, Bombina bombina, på Enø, men på trods af store anstrengelser har det ikke været muligt at sikre klokkefrøbestanden på den lille ø, da urbanisering med sommerhuskvarterer og konventionel landbrugsdrift ikke levner plads til reetablering af leve- og yngleområder i et omfang, så man på lang sigt vil kunne opnå gunstig bevaringsstatus og dermed sikre sikre klokkefrøen. På denne baggrund har kommunen besluttet sig for at finde et nyt egnet leve- og ynglested for klokkefrø. Undersøgelser har vist, at de offentligt ejede arealer ved Rønnebæksholm er et meget velegnet område at genudsætte klokkefrøen i. Størstedelen af arealerne er under omlægning til hegnede, ekstensivt afgræssede folde, eller er agerjord, som er ved at blive omlagt til skov. Landskabstyper, der er meget velegnede for padder, krybdyr og andre sårbare dyr og planter. Der har dog været en mangel på velegnede ynglesøer for padder.

4 Allerede i dag har Rønnebæksholmområdet en forholdsvis rig padde- og krybdyrfauna, men desværre er en række naturligt forekommende arter forsvundet fra området gennem det sidste århundrede. Af krybdyr findes snog, stålorm, skovfirben og markfirben, mens det er usikkert om hugorm stadig findes. Den nuværende paddefauna består af følgende arter: Stor vandsalamander Lillle vandsalamander Grøn frø Skrubtudse Springfrø. Spidssnudet frø Butsnudet frø Mens følgende paddearter er forsvundet gennem det sidste århundrede: Klokkefrø Løvfrø Grønbroget tudse Løgfrø Strandtudse For at sikre fremtiden for Næstveds klokkefrøer har kommunen iværksat et opdrætsog genudsætningsprojekt på de naturgenoprettede arealer ved Rønnebæksholm frem mod Det er samtidig håbet at løvfrø, grønbroget tudse og løgfrø fra bestande i nærområderne vil kunne etablere sig ved egen hjælp. Om området også på sigt vil være velegnet for den sjældne strandtudse vil først senere vise sig. Dermed vil den oprindelige paddefauna i området være genetableret. De nye søer og de hegnede og afgræssede folde vil samtidig være gode fouragerings- /ynglelokaliteter for en række engfugle som dobbeltbekkasin, rødben og vibe.

5 Finansiering: Naturplejeprojektet er blevet finansieret af Næstved Kommune, NaturErhvervstyrelsen og Den Europæiske Union. Tidshorisont: Projektets anlægsdel blev startet primo 2014, hvor etableringen af de nye søer blev påbegyndt og fortsat igennem 2014, hvor der blev etableret paddehegn i forbindelse med faunabroen. I 2015 blev de sidste søer etableret og der blev etableret afgræsning med galloway-kreaturer, heste og får på store dele af arealerne. Genskabelse af naturlig hydrologi: Under udgravningen af de nye søer har det vist sig at en lang række af de nye søer er placeret på steder, hvor der tidligere har ligget en sø, som blot har været drænet bort og fyldt op!

6 Naturplejeindsats: -Der er etableret 3 informationsplatforme og 8 enkeltskilte vedrørende naturplejeprojektet og arealerne ved Rønnebæksholm -Den naturlige hydrologi er genskabt ved at anlægge 24 nye søer, i alt ca. 1,5 ha. Nogle af disse søer er allerede nu blevet leve- og ynglesteder for padder som klokkefrø, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø, grøn frø, butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander, ligesom gæs, ænder eng- og vadefugle som viber, strandskade, dobbeltbekassin og rødben ses i og ved søerne. -Der er blevet etableret 100 m paddehegn i forbindelse med fauna-broen over den østlige omfartsvej, for at sikre passagen for padder, krybdyr og små pattedyr mellem de 2 dele af projektområdet. Rød markering: paddehegn Blå markering: nyetablerede søer Lilla trekant: Informationsplatforme

7 Følgende fauna- og floratyper er blevet begunstiget af naturplejeprojektet! Eng- og vadefugle, f.eks. vibe som nu yngler på arealet og på sigt måske også rødben og dobbeltbekkasin. Der er meget stor bestand af ynglende lærker og en del agerhøns, typiske fuglearter for tidligere tiders danske landbrugslandskab, derudover ynglepar af rødrygget tornskade, der er omfattet af EU`s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Padder, som f.eks. klokkefrø, stor vandsalamander, løvfrø, springfrø, spidssnudet frø, løvfrø, som alle er særligt beskyttede af EU Habitatdirektivets bilag II og IV, samt de mere almindeligt forekommende arter grøn frø, skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander. På sigt vil området måske også blive koloniseret af løvfrø, grønbroget tudse og løgfrø, som findes på forholdsvist nærliggende lokaliteter. Dermed vil områdets oprindeligt forekommende padde- og krybdyrfauna blive genskabt. Sommerfuglefaunaen med 3-4 arter af de sårbare køllesværmere, kejserkåbe, hvid admiral og andre insekter som f.eks. guldsmede og vandbiller. Seksplettet køllesværmer findes stadig ved Rønnebæksholm Foto: L. Andersen

8 Eksempler på arter, som får gavn af projektet: Klokkefrø: Kvækkende klokkefrø Udseende Klokkefrøen er en lille frø på op til 5-6 cm længde. Oversiden er camouflagefarvet brun med sorte pletter. Klokkefrøens rød-orange bug er en advarsel om at den er giftig. Den udskiller en giftig slim gennem huden, som man får på fingrene, hvis man rører ved den. Gnider man sig derefter i øjnene, kan man få kraftig svie. Derfor skal man skylle hænderne grundigt, hvis man har rørt ved en klokkefrø. Hver enkelt klokkefrø kan kendes på sit helt eget undersidemønster, som bevares hele livet, ligesom menneskets fingeraftryk! Kvækken Når klokkefrøen kvækker, lyder det lidt som gøgens kukken, eller som når man puster hen over en tom flaske. Meget store klokkefrøkor kan lyde som bimlen fra fjerne kirkeklokker, og kan høres helt op til 2 km væk, og derfra stammer det danske artsnavn, mens den i udlandet oftest er navngivet efter sin røde bug.

9 Link: til video med kvækkende klokkefrø Udbredelse før og nu Klokkefrøen er en central- og østeuropæisk art, som i Danmark når sin nordvestlige udbredelsesgrænse. Klokkefrø var tidligere vidt udbredt på Fyn, Sjælland og de omkringliggende øer. Men i dag findes den kun på enkelte steder på Vest- og Sydsjælland, på Østfyn, i Det Sydfynske Øhav og på Agersø, Glænø og Nekselø. Indtil for ganske få år siden fandtes den også på Enø. Tidligere var den vidt udbredt i områderne omkring Næstved, men kun en lille bestand på Enø klarede sig med intensiv hjælp frem til ca og desværre er klokkefrøen nu formentlig uddød på Enø pga. mangel på egnede yngle- og levesteder. Heldigvis har man dog bevaret en lille bestand af Enø-klokkefrøer, der nu lever og yngler godt beskyttet i København Zoo, og det er afkom fra denne bestand som vil blive udsat ved Rønnebæksholm i de kommende år. Dermed vil der igen være mulighed for at opleve klokkefrøens karakteristiske kukken fra en talstærk og livskraftig bestand. Levevis og ynglested Klokkefrøen trives bedst i det åbne landskab med græs, blomster, lidt krat og spredte træer. Gode yngle vandhuller og søer er solbeskinnede og lavvandede med store bredzoner der hurtigt varmes op. Der skal helst være lidt lav, sump- og bredvegetation, hvor klokkefrøen kan skjule sig for fugle og andre rovdyr. Sådanne søer og vandhuller er især beliggende på arealer, der afgræsses ekstensivt af kreaturer og heste. Gode klokkefrø-ynglesøer er også af stor betydning for de andre sårbare og truede paddearter. Der er også en lang række af vandinsekter og artsrig sumpflora i sådanne søer. Klokkefrøen lever af insekter, orme og snegle, som den fanger på vandoverfladen og på i de sumpede bredzoner. Årscyklus I løbet af april og maj vandrer klokkefrøen ned til et egnet yngle-vandhul. Her tiltrækker de kukkende hanner hunnerne og yngleperioden forsætter frem til slutningen af juni. Hunnen lægger æg i klumper, i alt op mod 700 æg. Ægklumperne afsættes på lodrette plantestængler i det lune vand lige under vandoverfladen. Når frøerne ikke er i vandhullerne, f.eks. når de vandrer fra vandhul til vandhul eller mod overvintringslokaliteterne, opholder de sig i på fugtige steder i

10 levende hegn, stengærder, enge og moser. Overvintringen sker især i musehuller, i stengærder og under trærødder. Når klokkefrøerne er 2 år gamle er de kønsmodne. Beskyttelse Klokkefrøen er fredet i Danmark. Den må ikke slås ihjel, og hverken voksne, haletudser eller æg må samles ind eller flyttes uden tilladelse fra Naturstyrelsen. Klokkefrøen er omfattet af EU`s habitatdirektivets særlige beskyttelse, og i Danmark er der udpeget 6 EF-habitatområder, som er specielle bevaringsområder for arten. Det er vigtigt ikke at udsætte fisk i søer og vandhuller på arealerne ved Rønnebæksholm. Fiskene æder nemlig klokkefrøhaletudserne og de andre padders haletudser, og vil dermed udrydde padderne! Klokkefrøens advarselsfarver på undersiden!

11 Markfirbenet forekommer ved den gamle skydebane, på vejskråninger og stengærder ved Rønnebæksholm. Markfirbenet har sin nordlige udbredelsesgrænse i Danmark og kræver solrige, varme, forholdsvis tørre leve- og ynglesteder, som typisk er soleksponerede skråninger. For at få et optimalt mikroklima, må overfladestrukturen gerne være varieret, så der opstår læ, og forskellige vinkler for at opfange solens stråler optimalt i løbet af dagen. Skråningerne skal indeholde partier med løs, veldrænet, soleksponeret jord, oftest af sandet eller gruset karakter. Disse partier virker som soleplads og er af afgørende betydning, da de er nødvendige for æglægning og succesfuld reproduktion. Spredte småbuske fungerer som skjul i forhold til rovdyr som fugle og katte. Derudover giver buskene skygge på varme dage. Sten, stenbunker, grene og kvas-bunker, som fungerer som solepladser, skjul og overvintringslokaliteter. Markfirbenet jager efter edderkopper og insekter som sommerfugle og græshopper i løst, dækkende lav til halvhøj græs- og urtevegetation. Markfirbenet vågner fra vinterdvalen i april og hannerne med grønne sider kæmper om foråret om at få lov til at parre sig, og ungerne klækkes i august-september-oktober hvorefter dyrene går i vinterdvale i musehuller, stengærder o.l.. Markfirben og deres leve- og ynglesteder er totalfredet og omfattet af EU- Habitatdirektivets særlige beskyttelse.

12 Stor vandsalamander, han i yngledragt. Foto: A. Blume Stor vandsalamander er en stor halepadde på op til 16 cm. Den klart orange bug er en advarsel om at den er giftig. Hannerne har en flot takket rygkam og en lysende gråhvid stribe yderst på halen som de bruger til at imponere andre hanner og hunner i forbindelse med rivalisering og parring! Stor vandsalamander trives bedst i søer og vandhuller i det halvåbne landskab med græs, blomster, krat og spredte træer, eller i fugtige løvskove. Stor vandsalamander er ikke kræsen i forhold til ynglevandhullet, bare der ikke er fisk, da fiskene æder haletudserne. Stor vandsalamander er nataktiv og lever af insekter, orme og snegle, som den fanger i søen eller på landjorden, typisk på fugtige og sumpede arealer. Stor vandsalamander vil i løbet af få år sprede sig til næsten alle de nyanlagte søer. Stor vandsalamander og den leve- og ynglesteder er totalfredet og omfattet af EU Habitatdirektivets særlige beskyttelse.

13 Springfrø Foto: H. Bringsøe Springfrøen har en meget stor bestand i løvskovområderne og de åbne arealer øst og syd for Næstved. I løbet af ganske få år vil alle de nye søer fungere som ynglesteder for springfrø, som er den allertidligst ynglende danske paddeart. Allerede i februarmarts måned lægges de helt runde, knytnævestore æg klumper på vandplanter lige under vandoverfladen. Springfrøen er en relikt fra den varme periode for år siden, og har sin nordlige udbredelsesgrænse i Øst-Danmark på Sydfyn, Midtsjælland og Bornholm, mens de nærmeste forekomster ellers ligger helt nede i Midt-Tyskland. Efter yngleperioden opholder springfrøen sig i skovbunden, skovbryn, levende hegn, enge og moser i nærheden af løvskov, hvor den lever af insekter, snegle og orme. Springfrøens kvækken er meget lav og foregår ofte under vandet, hvilket betyder at man skal helt hen til ynglestedet for at høre den. Springfrøen og dens leve- og ynglesteder er totalfredet og omfattet af EU Habitatdirektivets særlige beskyttelse.

14 Løvfrø Foto: N. Dreyer Den smukke og nærmest tropisk virkende løvfrø var næsten uddød på Sjælland i slutningen af 1900-tallet. Kun 3 små udryddelsestruede bestande havde overlevet. En af disse bestande findes lige syd for Tystrup Bavelse Sø i det nordvestlige hjørne af Næstved Kommune. Heldigvis går det nu igen fremad for den sjællandske løvfrø, som nu spreder pga. ihærdig naturplejeindsats fra Vordingborg og Slagelse. Næstved Kommune har iværksat et stort naturplejeprojekt, der skal sikre den oprindelige løvfrøbestand syd for Tystrup-Bavelse Sø. Løvfrøen har sin nordlige udbredelsesgrænse i Sydøst-Danmark. Løvfrøen yngler i fra april til juli i varme, lavvandede søer uden fisk. Efter yngleperioden opholder løvfrøen sig sommeren igennem i solbeskinnede levende hegn, i høje urter og i brombær, hvor de jager insekter. I fremtiden vil man på lune forårsaftener og nætter forhåbentligt igen kunne høre løvfrøernes karakteristiske ræk ræk ræk ræk på naturarealerne ved Rønnebæksholm. Løvfrøen og dens levesteder er omfattet af EU-Habitatdirektivets særlige beskyttelse og totalfredet.

15 Spidssnudet frø. Spidssnudet frø findes spredt over hele Næstved Kommune, men er mest almindelig i moser på enge og på de lettere jorde. Spidssnudet frø er i tilbagegang i Danmark, men det er håbet at den vil kunne udnytte nogle af de nyetablerede søer som ynglesteder. Spidssnudet frø yngler i marts-april, samtidig med den nært beslægtede butsnudet frø. Spidssnudet frøs kvækken er en lavmælt wup-wup, som man skal være helt henne ved søen for at høre. Hannerne kan være lysende blå på ryggen i yngletiden. Spidssnudet frø er udbredt i over store dele af det centrale og nordlige Europa. Efter yngleperioden opholder spidssnudet frø på udyrkede åbne arealer som moser, enge, overdrev og sletter, hvor den lever af insekter, snegle og orme. Spidssnudet frø dens leve-og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og totalfredet i Danmark.

16 Den pragtfulde kejserkåbe forekommer stadigvæk langs de åbne skovbryn og på de tilstødende overdrev på arealerne ved Rønnebæksholm. Foto: L. Andersen En stor del af de danske dagsommerfuglearter er i tilbagegang. Større sammenhængende naturarealer, som ikke sprøjtes og gødskes og som indeholder mange forskellige typer af biotoper, kan ved fornuftig, sommerfuglevenlig pleje, som f.eks. høslet efter afblomstring og/eller ekstensiv afgræsning være med til at vende denne udvikling! Dermed er det håbet at Rønnebæksholm-arealerne og de tilstødende løvskove kan være med til at sikre de sårbare danske dagsommerfugle.

17 Ekstensiv afgræsning med heste og galloway-kvæg sikrer den sårbare natur! Overdrev og fælleder var fælles græsningsarealer for byer og landsbyer, hvor kreaturer, geder, heste og får blev ført ud for at græsse forår, sommer og efterår. Oftest lå disse overdrev på forholdsvis dårlig jord, som ikke var så velegnet til dyrkning. På grund af afgræsningen og datidens manglende gødningsmuligheder blev jorden langsomt udpint. Det lave indhold af fosfat og kvælstof i jorden begunstigede forskellige blomstrende urter på græsset og de højere urters og stauders bekostning. Til denne flora var der knyttet en rig insektfauna, samtidig med at insekterne var fødegrundlag for krybdyr, padder og fugle. Da landbruget fra midten af 1800 tallet blev stadig mere effektivt, en effektivisering som tog rigtig fart efter 2. verdenskrig, forsvandt størstedelen af de danske overdrevsarealer, da de blev omlagt til agerbrug. Dette betød at en lang række danske planter blev sjældne og med dem de dertil knyttede insekter. Dermed forsvandt grundlaget til dels også for en række arter af padder, krybdyr og fugle.

18 Stednavne med kohave, -hestehave, gedehave og fælled stammer alle fra sådanne fælles græsningsarealer. I 2016 påbegyndes naturpleje-græsning med exmoor- eller konikponier på Forsvarets arealer ved Rønnebæksholm. Hesteracerne er hårdføre og kan gå ude året rundt! Foto: H. Drews

19 Rådyr, agerhøns og harer er almindelige ved Rønnebæksholm. Foto: B.Ravn På Næstved Kommunes del af Rønnebæksholm arealerne er der ikke jagt, mens der stadig er jagt på Forsvarets areal. Mange jægere mener ikke, at vildtet bryder sig om at et område afgræsses med kreaturer, men nyere forskning tyder dog på at vildt og afgræsning udmærket lader sig forene. Et større 6-årigt forskningsprogram med titlen Vildt & Landskab, som er gennemført i et samarbejde mellem bla. Danmarks Jægerforbund, Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, har vist at græssende kvæg plejer landskabet til glæde og gavn for vildtet, blot græsningtrykket ikke er for intensivt. Undersøgelserne viste også at hjortevildt som f.eks. rådyr passerer el-hegn helt uhindret, også selv om der er strøm på.

20 Fotos af etablering: Arkæologen er ved at foretage forundersøgelser før den nye sø etableres!

21 Der er masser af spændende naturoplevelser for børn og voksne på Rønnebæk Fælled! Det nyetablerede metal-paddehegn over faunabroen som forbinder Rønnebæk Fælled med Næstved Øvelsesplads

22 Sø 1: Juni, 2015.

23 Sø 4, Næstved Øvelsesplads. Under og efter etablering

24 Sø 5, Næstved Øvelsesplads. Sø 6, Næstved Øvelsesplads.

25 Sø 7 ligger lige vest for faunapassagen. Allerede i 2015 var søen blevet et fint ynglested for springfrø, grøn frø, stor og lille vand-salamander. Sø 8 ligger lige øst for faunapassagen, sammen med Sø 7 skal den medvirke til at binde paddebestandene sammen tværs over den nye omfartsvej!

26 Sø 9 ligger lige vest for faunapassagen, sammen med Sø 8 skal den medvirke til at binde paddebestandene sammen tværs over den nye omfartsvej!

27 Sø 10: Under og efter etablering.

28 Sø 11, under og efter etablering.

29 Sø 13: før og efter etablering. SøS

30 Sø 12 og 14 øst for Rønnebæksholm under og efter etablering. Søerne er løbet sammen og danner en stor oversvømmelse, som er et velegnet ynglesteder for padder og vade- og engfugle.

31 Sø 15. De fleste nye søer er anlagt i afgræssede folde. De græssende dyr forhindrer tilgroning. Sø 18. Nærheden til skove og lunde er vigtig for padderne, som benytter bevoksningerne til fouragering og vinterkvarterer.

32 Sø 19. Sø 20.

33 Sø 21: Før og efter etablering.

34 Sø 22: Søen er udtørret ultimo juli. Sø 23 og 24 er i gang med at blive etableret.

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune

Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune Etablering af yngledamme for stor vandsalamander, løvfrø, springfrø og spidssnudet frø NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0099 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Næstved Kommune i samarbejde med Natur- Erhvervstyrelsen,

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

Teknik og Miljø. Slutrapport

Teknik og Miljø. Slutrapport Teknik og Miljø Slutrapport for natur- og miljøprojektet: Det åbne lands flora og fauna i Natura 2000- område nr. 162, Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Naturkvalitetsplan 2010-2014

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 2008 Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell Padder i Århus Kommune 1 Naturen i Århus Kommune - Padder Århus Kommune ønsker at de naturmæssige værdier og den

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested. Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Nye metoder til undesøgelse af vandhuller www.amphiconsult.dk

Nye metoder til undesøgelse af vandhuller www.amphiconsult.dk Nye metoder til undesøgelse af vandhuller Amphi Consult Naturstyrelsen nye metode til bilag II arter i N2000. Eksempel på andre metoder Novana-metoden Nye metoder under udvikling Hvad betyder fund af bilag

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven

Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven t o te Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven Almindeligt firben Bjergsalamander Bjergsalamander Butsnudet frø Hugorm Lille vandsalamander Lille vandsalamander Løvfrø Skrubtudse Snog Spidssnudet frø

Læs mere

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Beretning

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Efterbehandling og natur i råstofgrave Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området

Læs mere

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe (mh@amphi.dk) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder.

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder. Kvækkende strandtudse Udarbejdet af Amphi-Consult/Rana-Consult v. Peer Ravn December, 2012 Naturplejeprojektet har understøttet bestanden af Stor Kobbersneppe. Baggrund for Naturprojekt for Agersøs strandenge,

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 I foråret 2009 undersøgte jeg på vegne af DN Køge vandhuller for paddeforekomster på Svenstrup Gods arealer. Ét væsentligt

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af en sø

Landzonetilladelse til etablering af en sø Mogens Mugge Weje Harck Lauridsen Teglværksvej 12 Starreklinte 4534 Hørve Sendt til e-mail: mugges@hotmail.dk Den 13. november 2014 Natur, Miljø og Trafik Landzonetilladelse til etablering af en sø Odsherred

Læs mere

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag).

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Bilag 2 Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Udbredelse i Danmark: Den store vandsalamander er almindelig i det østlige Danmark, men er sjælden i

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Dispensation til oprensning og slåning

Dispensation til oprensning og slåning Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende

Læs mere

Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997

Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997 Storstrøms Amt - Teknik- og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ISBN nr. 87-89754-26-3 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997 Storstrøms

Læs mere

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2013 Indhold Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Tekst & fotos:

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Placeringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor.

Placeringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Harry Gade Tambohusvej 16 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i beskyttet natur Struer Kommune

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 2500 m 2 på ejendommen matr. nr. 1a Lindholt Gde, Tvis.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 2500 m 2 på ejendommen matr. nr. 1a Lindholt Gde, Tvis. Side 1/5 Kristian Harald Halgaard Lindholtvej 2 7500 Holstebro Dato: 24-06-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-65-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

I vådområder er faunaen særlig mangfoldig

I vådområder er faunaen særlig mangfoldig 3. FAUNAENS KRAV 3.1 Forskellige behov Der findes i Danmark omkring 25.000 dyrearter. Vores viden om alle disse arters udbredelse og krav til spredning er selvsagt begrænset. Det er derfor nødvendigt at

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere