Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1

Transkript

1 Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 2. Resumé Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet i Aalborg Øst er den vigtigste i det kollektive trafiksystem i Aalborg. Der sker en markant bymæssig udvikling i korridoren - herunder det nye Aalborg Universitetssygehus - og derfor ønsker Aalborg Kommune at videreudvikle den kollektive trafik i korridoren med henblik på at udbygge den kollektive trafiks rolle. Aalborg Kommune har derfor udviklet et koncept, hvor den kollektive trafik i korridoren kan udvikles i trin frem mod en højklasset løsning, hvor letbane er den langsigtede vision Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: IWT CVR nr.: PBS nr.: Åbningstider: Man-ons 9-15 Tor 9-17 Fre 9-14 Send så vidt muligt elektronisk post til Aalborg Kommune En analyse af bussernes fremkommelighed har vist, at der særligt på delstrækningen fra Sohngårdsholmsvej til universitetet optræder forsinkelser for bustrafikken - afstedkommet af en tæt biltrafik. Trafikmodelanalyser viser, at disse problemer vil blive forstærket. Med væsentlige fordele for den kollektive trafik på kort sigt og i tråd med den langsigtede vision for korridoren ønsker Aalborg Kommune derfor at realisere en første etape af et sammenhængende selvstændigt tracé for den kollektive trafik på denne strækning. Aalborg Kommune finder, at dette projekt er i god overensstemmelse med målene for fremkommelighedspuljen og søger derfor om støtte til gennemførelsen og evalueringen heraf. Det ansøgte projekt udgør i alt ca. 60 mio. kr. 3. Baggrund Allerede i forbindelse med Trafik- og Miljøhandlingsplanen i 1998 indledte Aalborg Kommune arbejdet med nye løsninger for den kollektive trafik. Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Fax

2 Sammen med Trafikministeriet blev der i Infrastrukturplanen fra 2000 skitseret en nærbane, som i dag er en realitet. En vision for et alternativt sporbundet system i korridorer med høj søgning til den kollektive trafik blev også skabt. Første skridt i denne retning blev taget med indførelse af Metrobusnettet i forbindelse med overgangen til en ny kollektiv trafikplan i Konceptet var her "Tænk sporvogn - kør bus". Den kollektive trafikplan fra 2004 udgør stadig grundlaget for bussystemet i Aalborg. Metrobusnettet sigter mod de store trafikstrømme i Aalborg og mod forbedret drift i myldretiden. De største trafikstrømme er mellem bymidten og henholdsvis Aalborg Universitet i det østlige Aalborg og City Syd, som er det decentrale handelsområde i det sydlige Aalborg. Disse trafikstrømme betjenes af hver sin højfrekvente metrobuslinje med op mod 8 afgange i timen i myldretidsperioderne. Aalborg Kommune har siden indførelsen af den nye trafikplan i 2004 gennemført en række tiltag til at forbedre den kollektive trafikservice i Aalborg samt udvidet busprioriteringssystemet. Senest udgav Aalborg Kommune i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab i starten af 2010 "Forbedret busfremkommelighed i Aalborg - Projektkatalog". Baggrunden for dette arbejde var "Projekt fremkommelighed", hvis formål var på baggrund af en trængselskortlægning at afdække og udpege mulige tiltag til at forbedre fremkommeligheden for bustrafikken på vejnettet i Aalborg. Katalogets udgangspunkt er ønsket om at opnå en forbedret rejsetid og regularitet i den kollektive trafik og fokuserer på de store transportkorridorer, hvor tiltag for bustrafikken vil påvirke flest mulige passagerer. En af disse transportkorridorer er netop Universitetskorridoren, som er den mest benyttede korridor i den kollektive trafik i Aalborg. Busserne i denne korridor oplever i dag store forsinkelser i myldretiden på især Th. Sauers Vej. Med konkrete planer om etablering af et nyt storsygehus og udvidelsen af Universitetsområdet i Aalborg Øst vil denne korridor få en endnu større rolle i den kollektive trafik. Det er derfor vigtigt, at bustrafikken i korridoren har en høj regularitet og en lav rejsetid. På denne baggrund er Universitetskorridoren et af de foreslåede projekter, der har højst prioritet i kataloget for forbedret busfremkommelighed. Det er i denne kontekst, at Aalborg Kommune i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab søger om medfinansiering til projektering og anlæg af et bustracé mellem Sohngårdsholmsvej og Universitetsområdet i Aalborg Øst. Projektets gennemførelse afhænger af den ansøgte medfinansiering. 4. Projektets formål Projektet har til formål at: Forbedre bussernes fremkommelighed og regularitet gennem tilvejebringelse af et selvstændigt tracé og dermed tilgodese de mange nuværende passagerer i korridoren 2/13

3 Sikre tilstedeværelsen af et attraktivt kollektiv trafiktilbud til de nye rejsende som den bymæssige udvikling med bl.a. Universitetssygehuset vil medføre Gennem et tilpasset design af løsningen at sikre mulighed for videreudvikling af de kollektive trafikløsninger (f.eks. BRT eller letbane) indenfor de etablerede fysiske rammer Gennem et samarbejde med Vejdirektoratet og Nordjyllands Trafikselskab at sammenkæde projektet til og dermed styrke planerne for udvikling af samkørselspladsen ved E45 5. Projektets indhold og grænseflader Aalborg Kommune har i en årrække arbejdet med visionen om et højklasset kollektiv trafik tracé mellem midtbyen og Universitetsområdet, der har en lavere rejsetid og højere regularitet end i dag. 1. etape i denne vision omfatter etablering af et bustracé fra og med krydset Sohngårdsholmsvej / Th. Sauers Vej til og med busvejen i Aalborg Øst. Etableringen af dette bustracé skal være første skridt på vej mod visionen om et skinnebåret tracé mellem midtbyen og Universitetsområdet - noget som et nyt sygehus i fremtiden vil understøtte, hvorfor en videre udbygning af tracéet mod øst til det fremtidige sygehusområde øst for Selma Lagerlöfs Vej vil være naturligt (Figur 1). Figur 1 Oversigt over linjeføringen for en højklasset kollektiv trafikforbindelse i Universitetskorridoren. I første omgang skal der etableres et højklasset bustracé, hvis 1.etape bliver mellem krydset Sohngårdsholmsvej / Th. Sauers Vej og Universitetsområdet (markeret med en rød linje på kortet). Bustracéet mellem Sohngårdsholmsvej og Universitetsområdet starter i krydset Sohngårdsholmsvej / Th. Sauers Vej, hvor tilslutningen til dette kryds foregår i et selvstændigt ben. Bustracéet forløber langs sydsiden af Th. Sauers Vej frem til Scoresbysundvej. Fra Scoresbysundvej føres tracéet videre mod øst syd om fredsskovområdet ved gartneriet til en tunnel under motorvej E45 3/13

4 mellem Mylius Erichsens Vejs forlængelse og Universitetsboulevarden. Herfra går busvejen langs Gigantiums sydskel under Einsteins Boulevard og videre til den eksisterende busvej gennem AAU-området. Indtil den eksisterende busvej i Universitetsområdet skal der være stoppesteder ved Grønlands Torv, Scoresbysundvej, ved parker - og samkørelspladsen samt ved Gigantium. Stoppestedet ved Scoresbysundvej betjener uddannelsesinstitutionerne på Mylius Erichsens Vej. Bustracéets primære funktion er at give de eksisterende buslinjer til og fra Universitetsområdet en bedre regularitet og kortere rejsetid. Etableringen af bustracéet sammentænkes dog med andre trafikale projekter i tilknytning til tracéet, som derved vil skabe en effekt på flere trafikale fronter. Det bliver nemmere at parkere sin bil og tage bussen til midtbyen Vejdirektoratet skal i 2011 foretage en ombygning og udvidelse af den eksisterende parker- og samkørselsplads, som ligger ved afkørsel 26 på motorvej E45 umiddelbart nord for bustracéet (Figur 3). Samkørselspladsen er den mest benyttede i Aalborg-området og anvendes både i det daglige og i forbindelse med arrangementer i Idræts- og kulturcentret Gigantium. Det planlægges at udvide pladsen med 50 % fra den nuværende kapacitet på ca. 80 pladser. Figur 2 Parker- og samkørselspladsen i dag set mod nord og tilslutningen til Th. Sauers Vej. Pladsen skal udvides mod syd, hvor bustracéet kommer til at forløbe. I dag kører metrobuslinje 2 og 5 forbi pladsen på Th. Sauers Vej, men der er ingen stoppesteder i nærheden af samkørselspladsen. Samspillet med andre transportformer er således ikke indarbejdet i pladsens udformning i dag. Ved at placere et stoppested på bustracéet ved parker- og samkørselspladsen bliver det muligt at etablere en direkte gangforbindelse fra pladsen til et højklasset bustracé. Afstanden mellem pladsen og stoppestedet er kun ca. 100 m, og med en højfrekvent busforbindelse mod midtbyen vil bilisternes ventetid ved skift mellem bil og bus blive beskeden. Disse faktorer gør bilisternes samlede rejsetid mellem motorvejsafkørslen og midtbyen ved skift til bus konkurrencedygtig i forhold til bilen. 4/13

5 Figur 3 I forbindelse med etablering af bustracéet er der mulighed for at etablere en gangforbindelse mellem parker- og samkørselspladsen og bustracéet, således at det bliver nemmere at parkere sin bil og tage bussen indtil midtbyen. Derudover er der et ønske om at etablere en cykelsti i eget tracé sammen med bustracéet samt at anvende bustracéet til tømning af Gigantiums parkeringsplads ved større arrangementer. Et bus- og cykeltracé forbedrer vilkårene for alternativerne til bilen I myldretiden er der i dag stor trængsel på motorvejsramperne på Th. Sauers Vej. For at opnå en bedre trafikafvikling i krydsene ved motorvejsramperne ønskes cyklister flyttet fra Th. Sauers Vej. Vejdirektoratet har derfor konkrete planer om at etablere en cykelsti i eget tracé mellem Th. Sauers Vej og Universitetsområdet. Figur 4 Th. Sauers Vej ved rampekrydsene, hvor der i dag er kapacitetsproblemer i myldretiden. 5/13

6 Ved at etablere en cykelsti i tilknytning til bustracéet mellem Th. Sauers Vej og Universitetsområdet skabes en højklasset og mere direkte forbindelse for cyklisterne til og fra det største knudepunkt i Aalborg for bløde trafikanter (Figur 3). Dette vil forbedre vilkårene for transportalternativer til bilen i korridoren mellem midtbyen og Universitetsområdet. Fra de eksisterende cykelstier langs Th. Sauers Vej etableres en dobbeltrettet cykelsti langs med bustracéet og føres under motorvej E45 og videre mod Universitetsområdet, hvor der kan etableres forbindelse til det eksisterende stisystem i Universitetsområdet. Samspil med afvikling af trafik fra Gigantium Ved afholdelse af større arrangementer i Gigantium i dag er der store kødannelser ved udkørsel fra parkeringspladsen. Den primære årsag til dette er, at den ene eksisterende udkørsel til Einsteins Boulevard ikke har nok kapacitet til at afvikle al trafikken fra parkeringspladsen. Figur 5 Skitse af vej- og stiforbindelse mellem bustracéet og parker- og samkørselspladsen. Forbindelsen vil have en forholdsvis stor hældning på grund af de 7 m i højdeforskel, som skal overvindes. Koblingen til bustracéet kan ske maksimalt 75 m vest for motorvejsunderføringen på grund af fredskovsskellet. Den anførte cykelsti kan med fordel placeres langs den sydlige side af bustracéet for at reducere antallet af konfliktpunkter med biltrafik. 6/13

7 Etableringen af bustracéet ses som en mulighed for at få etableret en ekstra udkørsel fra Gigantiums parkeringsplads. Dette kan lade sig gøre, hvis bustracéet gøres fleksibelt, således at den ene kørebane lukkes for bustrafik under tømning af parkeringspladsen. Ved hjælp af et trafikledelsessystem kan bustrafikken styres i den ene kørebane og biltrafikken lukkes ud fra parkeringspladsen i den anden kørebane. I praksis kan dette ske ved opstilling af signalstandere i hver ende af den strækning på ca. 200 m, som skal bruges til tømning af parkeringspladsen. Biltrafikken ledes ud på bustracéet, under motorvej E45 og videre op til parkér- og samkørselspladsen, hvor trafikken kan lukkes ud på Th. Sauers Vej (Figur 5). Med en ekstra udkørselsmulighed vil trafikbelastningen på vejnettet omkring Gigantium således blive mere jævn, og parkeringspladsens tømningstid vil blive reduceret. 6. Dagens passagertal Universitetskorridoren betjenes i dag primært af metrobuslinje 2, som i 2007 havde i alt 2,5 mio. passagerer. Mellem 55 % og 65 % af disse passagerer stiger på bussen ved de stoppesteder, der ligger i Universitetskorridoren. 7. Passagerpotentialet i Universitetskorridoren Korridoren mellem centrum og Universitetet passerer flere uddannelsessteder og koncentrerede boligområder og er karakteriseret ved en stor søgning til den kollektive trafik (Tabel 1 og Tabel 2). Samtidig rummer korridoren byvækstområder, hvor der kan skabes et nyt samspil til den kollektive trafik. I byvækstområderne planlægges der for mere end nye boliger. Derfor er netop denne korridor i fokus. Gangafstand Befolkningstal 400 m m m Tabel 1 Oversigt over antallet af personer, som i dag betjenes ved de eksisterende stoppesteder i Universitetskorridoren. Uddannelsesinstitution Studerende Aalborg Universitet Aalborghus Gymnasium 500 Sundheds CVU Aalborg Seminarium Tabel 2 Oversigt over de væsentligste uddannelsesinstitutioner, der i dag betjenes af den kollektive trafik i Universitetskorridoren. 7/13

8 Med det kommende universitetssygehus med omkring ansatte vil passagertallet blive endnu større. Kun en højklasset kollektiv trafikløsning vil have kapacitet nok til at kunne opsamle størstedelen af den kommende trafikvækst i korridoren. Under forudsætning af, at den kollektive trafik bevarer sin nuværende rejseandel, vil den langsigtede byudviklingsgenererede passagertilvækst i Universitetskorridoren kunne udgøre omkring 20 % i forhold til passagertallet på metrobuslinje 2 i Universitetskorridoren i Disse passagerer vil få udbytte af de fremkommelighedsforbedringer, som bustracéet vil medføre. Antal Person / bolig Turrate Daglig passagertilvækst Antal rejsedage Årlig vækst Boliger ,0 0, Arbejdspladser , I alt Tabel 3 Oversigt over den mulige passagertilvækst i Universitetskorridoren, som genereres af de planlagte byudviklingsprojekter. Med stigende fremkommelighedsproblemer på vejnettet ligger der ud over dette et potentiale for en ekstra passagertilvækst alene fordi, at den kollektive trafik styrkes med hensyn til konkurrencen på rejsetid i forhold til biltrafikken. 8. Øvrige succeskriterier for projektet I "Projekt fremkommelighed" blev der kortlagt forsinkelser i myldretiden for bustrafikken i korridoren mellem midtbyen og Universitetsområdet. Problemerne er værst på Th. Sauers Vej ved krydsene ved Sohngårdsholmsvej og motorvejsramperne, hvor der dagligt opstår kødannelse. Figur 6 og Figur 7 viser døgnvariationen i rejsetiden for metrobuslinje 2 på Th. Sauers Vej mellem Grønlands Torv og Gigantium i østlig og vestlig retning. Det fremgår, at der er forsinkelser på ruten i længere perioder i begge retninger. Ved at etablere et bustracé mellem krydset Sohngårdsholmsvej / Th. Sauers Vej ledes alle busser på Th. Sauers Vej væk fra de problematiske kryds ved motorvejsramperne og fra kødannelserne i vestlig retning ved krydset ved Sohngårdsholmsvej. Dette vil kunne reducere bussernes rejsetid og øge bussernes regularitet i myldretiden på strækningen mellem Sohngårdsholmsvej og Universitetet. 8/13

9 Figur 6 Rejsetiden for metrobuslinje 2 på Th. Sauers Vej mellem Grønlands Torv og Gigantium i vestlig retning. Der er registreret store forsinkelser i en lang periode af dagen. Figur 7 Rejsetiden for metrobuslinje 2 på Th. Sauers Vej mellem Grønlands Torv og Gigantium i østlig retning. Der er registreret store forsinkelser i især myldretidsperioderne. Nedsat rejsetid og øget regularitet på en af de mest anvendte strækninger i den kollektive trafik i Aalborg må anses for at være en væsentlig gevinst for brugerne af den kollektive trafik mellem midtbyen og Universitetsområdet. Nedsat rejsetid og øget regularitet er således de operationelle succeskriterier for projektet. I forbindelse med den endelige afrapportering af projektet til Trafikstyrelsen vil der blive gennemført en undersøgelse af bussernes rejsetid på strækningen mellem krydset Sohngårdsholmsvej / Th. Sauers Vej og Universitetsområdet på baggrund af data fra busprioriteringssystemet i Aalborg, som kan sammenlignes med resultaterne fra "Projekt fremkommelighed" fra Med stigende trængsel på vejnettet kan prioriterede kollektive trafikkorridorer bidrage til at fastholde tilgængeligheden til byen. Bustracéet mellem Sohngårdsholmsvej og Universitetsområdet i Aalborg Øst er første skridt mod etablering af mere højklasset kollektiv trafikbetjening i Universitetskorridoren. 9/13

10 Det forventes, at realisering af bustracéet kan styrke den kollektive trafik image gennem forbedringer, som vil være umiddelbart visuelt opfattelige for trafikanterne i korridoren. Visionen er at få etableret et letbanetracé mellem midtbyen og Universitetsområdet. Visionen kan realiseres etapevis ved først at etablere flere højklassede bustracéer i korridoren, hvorefter korridoren kan opgraderes til en decideret BRT korridor eller et letbanetracé. Figur 8 Visualisering af et letbanetracé langs med Th. Sauers Vej. Visionen om en letbane i Aalborg er udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab. Ud over at have kapaciteten til at servicere Universitetskorridoren har letbanen desuden potentiale som vartegn, der kan brande Aalborg som en moderne, fremsynet og miljøvenlig by til glæde for borgere og besøgende. En letbane mellem midtbyen og det nye storsygehus kan udbygges etapevist over årene, f.eks. igennem midtbyen til Kastetvej, over Limfjordsbroen til Vodskov og/eller Lufthavnen samt sydpå til City Syd. Letbanen kan evt. senere udvides fra storsygehuset mod syd og øst (Figur 9). Det vurderes, at en udvidelse af nettet yderligere vil kunne forøge letbanens passagerpotentiale og dermed forbedre driftsøkonomien. Der bør foretages en vurdering af, hvorvidt rammerne for en fremtidig letbane kan sikres gennem udarbejdelse af en projektlokalplan for Universitetskorridoren. Med Aalborg som regionens kraftcenter er den kollektive trafik i Aalborg særlig vigtig. En letbane er både med til at løse problemerne med trængsel i midtbyen og vil samtidig udvide rækkevidden af den offentlige trafik til gavn for hele regionen. 10/13

11 Figur 9 Mulige fremtidige letbaneetaper i Aalborg by og nærområde. I forliget "En Grøn Transportpolitik" indgår Timemodellen, som vil løfte landsdelstrafikken i Danmark betydeligt og knytte Nordjylland tættere til resten af landet. Det er derfor også vigtigt at sammentænke letbanen med de eksisterende tog og de overordnede busruter i Nordjylland, så der etableres et sammenhængende kollektivt trafiksystem, der understøtter Timemodellen mest muligt. 9. Projektorganisering Projektet "Universitetskorridorens etape 1" er organisatorisk forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen - Trafik & Veje i Aalborg Kommune, som varetager den overordnede trafikplanlægning anlæg og drift af vejanlæg i Aalborg Kommune. Trafik og Veje vil forestå gennemførelsen af projektet - herunder udbud og kontrahering. Der forventes tilknyttet eksterne konsulenter til projektering og evaluering. Kollektiv Trafik i forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, som forestår den kollektive trafikplanlægning i Aalborg Kommune, spiller ligeledes en primær rolle i projektet. Kollektiv Trafik vil sikre tilpasningen af det kollekti- 11/13

12 ve trafiksystem - herunder etableringen af stoppesteder med tilhørende passagerinformation. Projektets arbejdsgruppe vil endvidere have deltagelse af Nordjyllands Trafikselskab - for berøringsfladerne til den regionale kollektive trafik og perspektiverne for udvikling af det kollektive trafiksystem - samt Vejdirektoratet - for berøringsfladerne mht. samkørsel, cykeltrafik og motorvejstrafikken. 10. Tidsplan Projektet forventes påbegyndt primo 2011 og afsluttet i medio 2012 i henhold til følgende overordnede tidsplan: December 2010: Januar 2011: Februar - Marts 2011: Marts 2011: April 2011: Maj Marts 2012: December 2012: April 2012: April Maj 2012: Tilsagn Udbud af projekteringsydelser Projektering Gennemførelse af supplerende før undersøgelser Udbud anlægsprojekt Gennemførelse af anlægsprojekt Staderapport Ibrugtagning Effektvurdering og afrapportering 11. Rapportering af projektet Der udarbejdes i tilknytning til projektet følgende rapportering: 1: Staderapport, der angiver fremdriften i projektets udførelse ved udgangen af år Staderapporten vil endvidere indeholde resultater af før-undersøgelsen samt angive en status for tilknyttede projekter med relevans for projektet - herunder samkørselspladsen ved E45 2: Slutrapport og evaluering, der vil indeholde økonomiske nøgletal for det realiserede projekt samt opgøre effekterne heraf gennem målinger af fremkommeligheden, passagertællinger og interviews med rejsende i korridoren Derudover udarbejdes staderapporter i forbindelse med frigivelse af støttebeløbene for de milepæle, der betinger udbetaling af støttebeløb i henhold til rateplanen under punkt Projektets finansiering Der er i forbindelse med fremkommelighedskataloget udarbejdet overslag for anlægsudgifterne til realisering af løsningen. Inklusive planlægning, projektering, tilsyn og uforudseelige udgifter samt evaluering er det samlede budget for projektets gennemførelse 60,2 mio. kr. Der ansøges om 50 % medfinansiering fra fremkommelighedspuljen, i alt 30,1 mio. kr. Aalborg Kommune finansierer den resterede del af budgettet. Heraf kommer 7,5 mio. kr. fra Nordjyllands Trafikselskabs pulje til fremkommelighedsanlæg, som er øremærket til Aalborg. De resterende 22,6 mio. kr. skal bevilges af Aalborg Byråd i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret Projektets gennemførelse afhænger af denne bevilling. Vejdirektoratet og Nordjyllands Trafikselskab dækker egne udgifter i forbindelse med deltagelse i projektet. 12/13

13 Tilskuddet ønskes udbetalt i to rater i perioden januar maj 2012 i henhold til følgende rateplan: Rate, dato: Milepæl: Tilskudsbeløb: 1, ultimo november , ultimo august 2012 I alt Detailprojekt, udbud og etape 1 i anlægsfasen for underføringen ved E45 afsluttet. Detailprojekt, udbud og opstart på anlægsfase for bustracéet. Gennemførelse af etape 2 i anlægsfasen for underføringen ved E45 afsluttet. Anlægsfase for bustracéet afsluttet kr kr kr. 13/13