Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse
|
|
- Tilde Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse
2 Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration til erhvervsklasser 10 Oversigt over forsøg med erhvervsklasser 12 ERHVERVSKLASSER 2
3 Forord Mange skoler og kommuner har gennemført forsøg med erhvervsklasser. Erfaringerne viser, at erhvervsklasser kan være en god løsning, hvis I mangler et tilbud til skoletrætte elever, som er interesseret i at arbejde mere praktisk med fagene, som kan høste gavn af praktik i lokale virksomheder, og som I ønsker at hjælpe videre i en erhvervsuddannelse. Dette hæfte er skrevet til skolechefer, skoleledere og konsulenter i forvaltningen og giver gode råd til, hvad I skal overveje, når I vil starte en erhvervsklasse. Hæftet indeholder bud på, hvad der skal til, for at en erhvervsklasse i jeres kommune kan blive et godt tilbud til gavn for målgruppen. Hæftet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Ministeriet for Børn og Undervisning og er baseret på en evaluering, der er gennemført i af 33 forsøg med erhvervsklasser. Forsøgene er gennemført som en del af projekt Skoleudvikling ( ), der fokuserer på indsatser for fagligt svage og udsatte elever i folkeskolen, så de får bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet er finansieret af Globaliseringspuljen, Satspuljen og Ministeriet for Børn og Undervisning og administreres af Uddannelsesstyrelsen. Hvis I har behov for mere viden om erhvervsklasser, kan I finde den på projekt Skoleudviklings hjemmeside på En særlig tak til de erhvervsklasser, der indgår i evalueringen, og som har bidraget med gode eksempler fra hverdagen i erhvervsklasserne. God læselyst. ERHVERVSKLASSER 3
4 Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? Der kan være flere gode grunde til at etablere en erhvervsklasse. I kan have behov for at skabe en god overgang fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne. Eller for at skabe et trygt og overskueligt læringsmiljø for elever, der ikke fungerer i de eksisterende rammer i folkeskolen, og som har brug for at arbejde mere praktisk med fagene. HVAD ER EN ERHVERVSKLASSE? Baggrund Målet om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er endnu ikke nået. I dag får 84 % af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse, og der er derfor stadig behov for særlige indsatser, der kan få flere elever videre i uddannelsessystemet. Erhvervsklasser er et af de tilbud, som kan få flere unge mennesker til at gennemføre en ungdomsuddannelse. En erhvervsklasse er et tilbud for elever på klassetrin. Typisk tages eleverne ud af deres almindelige klasse for at gå et helt skoleår i en erhvervsklasse. Her modtager de undervisning, der vægter en kombination af teori og praksis, og hvor der er flere lærere til færre elever end normalt i folkeskolen. Ofte har eleverne en reduceret fagrække med vægt på kernefagene kombineret med værkstedsundervisning og praktikforløb. Flere erhvervsklasser samarbejder med erhvervsskoler om blandt andet værkstedsundervisning. Erhvervsklasser er typisk placeret på en folkeskole, et 10. klassecenter eller en ungdomsskole. Der findes ikke én definition på erhvervsklasser, da erhvervsklasser kan tilrettelægges forskelligt ud fra den elevgruppe, I vælger. Nogle kommuner har fx erhvervsklassetilbud, der kun varer 12 uger. ERHVERVSKLASSER 4
5 Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? Gode erfaringer med forsøg med erhvervsklasser Resultater fra evalueringen Evalueringen af forsøg med erhvervsklasser konkluderer at lærere og elever oplever, at eleverne får et positivt udbytte af erhvervsklasserne. Særligt i dansk og matematik oplever mange elever, at de er blevet styrket. Erhvervsklasserne gør brug af muligheden for en reduceret fagrække, og det oplever både lærere og elever i stor udstrækning som en fordel. En af grundene til, at jeg kom herned, er, at jeg ikke kan klare så mange fag inde i mit hoved. Elev i erhvervsklasse ELEVERNE FÅR BÅDE ET SOCIALT OG ET FAGLIGT UDBYTTE 85 % af eleverne vurderer, at erhvervsklassen har gjort dem gladere eller lidt gladere for at gå i skole 69 % af eleverne vurderer, at de har lært mere af at gå i erhvervsklassen, end de gjorde i deres tidligere klasse, og 68 % at de har været gladere for at gå i erhvervsklassen end i deres tidligere klasse. Evalueringen konkluderer også, at erhvervsklasserne styrker elevernes trivsel og motivation for at tage en ungdomsuddannelse. GOD TID OG GODE LÆRERE GIVER POSITIVT UDBYTTE Elevernes besvarelser viser, at især tre faktorer har betydning for deres læring og trivsel i erhvervsklasserne: Relationen mellem lærere og elever Øget fokus på kernefag gennem en reduceret fagrække En sjov, praktisk og rummelig undervisning. Eleverne oplever, at der er god tid til at arbejde med fagene. De fremhæver, at undervisningen foregår i et roligt tempo, som er tilpasset deres særlige faglige udfordringer og forudsætninger. Evalueringen viser, at det ofte lykkes at skabe relationer mellem lærere og elever, som er præget af tålmodighed, åbenhed og respekt. Dette suppleres flere steder med tæt opfølgning på den enkelte elevs læring og trivsel samt klare regler om fravær. Flere erhvervsklasser ansætter mentorer, som hjælper eleverne i hverdagen og i forhold til deres praktikforløb. Han er en god lærer. Han er den bedste, jeg har haft. Han tager det stille og roligt, men kan godt være alvorlig og sige, at man skal komme til tiden. Han er seriøs, men han tager det på en anden måde. Elev i erhvervsklasse Praktik er meget vigtig Praktikken er en vigtig grund til, at mange elever vælger at starte i en erhvervsklasse. Og det fremgår af evalueringen, at mange elever kan bruge deres erfaringer fra praktikken efterfølgende. En meget stor del af de elever, der efter erhvervsklassen er startet på en ungdomsuddannelse, vurderer, at de har kunnet bruge deres erfaringer med praktik på en arbejdsplads i deres ungdomsuddannelse. Evalueringen konkluderer, at praktikken bidrager positivt til elevernes udbytte af erhvervsklasserne. Eleverne får mulighed for at prøve sig selv af i en praktisk arbejdssammenhæng, og det har positive konsekvenser både for deres afklaring i forhold til fremtidigt arbejde og uddannelse, og for deres motivation for deltagelse i den øvrige undervisning. Praktikken bidrager til elevernes læring på mindst tre forskellige måder: For det første når eleverne ser en sammenhæng mellem det, de skal lære i undervisningen, og det, de skal bruge i praktikken. For det andet giver praktikken nogle elever en ny rolle og ny selvtillid. For det tredje bidrager praktikken til at skabe en rytme i elevernes hverdagsliv. Eleverne træner fx stabilitet i forhold til mødetid. ERHVERVSKLASSER 5
6 Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? FORSKELLIGE FORMÅL MED ERHVERVSKLASSERNE Erhvervsklasserne har forskellige formål. I nogle kommuner er erhvervsklasserne primært et fagligt skub for svage elever. I andre kommuner er der i høj grad fokus på at give eleverne en sundere hverdag eller på at skabe en god overgang til erhvervsuddannelserne. Lad jer inspirere af de fire overordnede typer af formål, som naturligvis kan kombineres: Type 1: Erhvervsklassen, der giver en frisk start i nye rammer Denne type henvender sig til elever, der ikke trives i folkeskolen ofte fordi de kommer dårligt ud af det med lærere og klassekammerater. Denne type lægger vægt på, at lærerne har en anden tilgang til eleverne med fokus på løbende social og faglig støtte og ved at læreren har en anderledes baggrund fx som håndværker. Lærerne kan blive rollemodeller for eleverne, så eleverne får et nyt syn på voksne mennesker som nogle, der kan hjælpe, og som har respekt for den unge. Type 2: Erhvervsklassen, der giver et fagligt skub for ikke-boglige Denne type erhvervsklasse rummer elever, som grænser til at skulle have specialundervisning, men som hjælpes ved, at undervisningen foregår med et praktisk islæt. Erhvervsklassen motiverer eleverne til videre uddannelse ved at vise en sammenhæng mellem det, eleverne skal lære eksempelvis om rumfang i matematik og det lærtes praktiske funktion eksempelvis at kunne regne ud, hvor meget materiale, der skal anvendes til at konstruere noget som murer eller tømrer. Disse erhvervsklasser har typisk et tæt samarbejde med erhvervslivet, hvor eleverne får mulighed for at prøve det af, de har lært i praksis. Type 3: Erhvervsklassen, der giver hjælp til sunde rutiner i hverdagen Denne type hjælper socialt udsatte elever til at få sunde rutiner i hverdagen. Det handler fx om at tilbyde eleverne støtte til at komme op om morgenen, møde til tiden, indtage sunde måltider i løbet af dagen og få sunde fritidsinteresser. De elever, der går i denne type erhvervsklasse, kan være på forskelligt fagligt niveau, men fælles for dem er behovet for at få gode rutiner i hverdagen, hvis de senere skal kunne gennemføre en uddannelse og fastholdes på arbejdsmarkedet. Type 4: Erhvervsklassen, der giver en mere tryg start på erhvervsuddannelsen Denne type henvender sig ofte til normalt begavede eller måske ligefrem stærke elever i folkeskolen, der efter 9. klasse har brug for et særligt 10. klasseforløb, der giver en god overgang til en erhvervsuddannelse. De kan i denne type erhvervsklasse fx starte på en erhvervsuddannelse samtidig med at de får undervisning i en reduceret fagrække på 10. klasseniveau. Det kan fx ske i en 20/20-model, hvor eleven får undervisning 20 uger på 10. klasseniveau og 20 uger på en erhvervsuddannelse. ERHVERVSKLASSER 6
7 Hvordan kommer vi i gang? Hvordan kommer vi i gang? Når I etablerer en erhvervsklasse i jeres kommune eller på jeres skole, er der mange ting at overveje. Nedenfor ser I en liste over punkter, der kan indgå i jeres overvejelser, og en række spørgsmål, som det kan være en god idé at tage stilling til, før erhvervsklassen igangsættes. Erhvervsklassens særlige profil og målgruppe Det er vigtigt at overveje, hvem jeres erhvervsklasse skal målrettes, og hvilke snitflader, der er til andre tilbud i jeres kommune. Er jeres målgruppe fx skoletrætte og umotiverede elever, der fagligt set godt kan gennemføre en 9. klasses afgangsprøve med et positivt resultat? Så er det ikke nødvendigvis en reduktion af fagrækken, men måske andre virkemidler, der skal benyttes. Er målgruppen elever med interesse for særlige erhverv eller fag, kan undervisningen drejes i den retning. Er målgruppen elever, der er svære at fastholde på en almindelig folkeskole på grund af sociale og personlige problemer? Så et det måske en mentorstøtte, der skal skrues op for. TIP: Husk klar målgruppedefinition og at indrette erhvervsklassens rammer og indhold efter målgruppen. Særlige undervisningselementer i erhvervsklassen En erhvervsklasse indebærer alternative undervisningsformer og et samarbejde med virksomheder eller erhvervsuddannelser. Det er vigtigt at afklare, om erhvervsklassen skal indeholde værkstedsundervisning, praktik i virksomheder, undervisning på ungdomsuddannelser, mulighed for mentorstøtte, og hvordan de forskellige undervisningselementer skal vægtes og fungere i praksis. Det er vigtigt at skabe en undervisning, hvor fagene fx dansk og matematik kobles til elevernes praktiske interesser og erfaringer. Fx ved at vise, hvordan matematikken bruges som tømrer, eller ved at bygge videre på elevernes egne oplevelser af vigtigheden af at kunne regne og læse, når man fx er i praktik i et supermarked. TIP: Fokusér på at udvikle den kombination af værkstedsundervisning, undervisning i fagene, praktikforløb og introduktion til ungdomsuddannelser, der er rigtig for elevgruppen. Lærerkompetencer Lærere med gode faglige forudsætninger for praktisk arbejde og interesse for den særlige elevgruppe er afgørende for erhvervsklassernes resultater. Overvej derfor, hvilke lærere, der skal undervise i klassen, og om det er nødvendigt med kompetenceudvikling af lærerne for at kunne møde elevgruppen bedst muligt. TIP: Anvend gerne undervisere med en alternativ baggrund, fx med en håndværkeruddannelse. ERHVERVSKLASSER 7
8 Hvordan kommer vi i gang? Inddragelse af samarbejdsparter Det er vigtigt allerede i opstarten af projektet at indgå aftaler med samarbejdsparter. Overvej først, om der er eksisterende samarbejder og netværk, som erhvervsklassen kan høste gavn af, og dernæst, hvilke roller de forskellige parter skal spille i etableringen af erhvervsklassen, og hvilke i den daglige drift. Samarbejdet kan fx etableres mellem følgende parter: Folkeskoler, ungdomsskoler og/eller 10. klassecentre Ungdomsuddannelser UU-centre Praktikvirksomheder Brancheorganisationer Kommunal forvaltning Elevernes forældre. Det er vigtigt at sikre ejerskab til forsøget på de involverede skoler: Overvej derfor, hvordan de forskellige samarbejdspartnere kan involveres tidligt og få reel indflydelse. TIP: Tidlig involvering kan sikre ejerskab og forventningsafstemning blandt alle involverede parter. Fysiske rammer og placering af erhvervsklassen Overvej, hvilke fysiske rammer, I har til rådighed, og hvordan disse bedst kommer til at støtte op om elevernes læring og giver erhvervsklassen en særlig identitet. Kan I gøre noget ved de fysiske rammer, så de udgør et alternativt miljø til det, eleverne kender fra folkeskolen? Overvej fx fordele og ulemper ved, at erhvervsklassen placeres på en folkeskole, ungdomsskole eller helt for sig selv. Dette spørgsmål er igen afhængig af elevgruppen og formålet med erhvervsklassen. Det er også vigtigt at overveje indretningen af lokalerne, og hvilke undervisningsmaterialer, I skal anskaffe. Skal eleverne fx have arbejdstøj, sikkerhedssko eller lignende? TIP: Vælg fysiske rammer, som signalerer, at erhvervsklassen ikke er det samme som resten af folkeskolen. Særlige udgifter Det varierer, hvor mange ekstra ressourcer, det kræver at etablere en erhvervsklasse. Men særligt udgifter til ekstra lærerkræfter kan være en ekstra udgiftspost. Ekstra lærerkræfter er dog centrale for erhvervsklassernes succes, fordi de muliggør differentieret undervisning, mentorstøtte og tæt samarbejde med ungdomsuddannelser og praktiksteder. TJEK LOVGIVNINGEN Vær opmærksom på den gældende lovgivning inden oprettelsen af erhvervsklassen. Det er vigtigt, at I orienterer jer i både folkeskoleloven og vejledningsloven, og ungdomsskoleloven er også i nogle tilfælde relevant. ERHVERVSKLASSER 8
9 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? Når jeres erhvervsklasse er godt i gang, er der stadig grund til at være opmærksom på elevernes udbytte. Og også på hvordan samspillet mellem de forskellige undervisningselementer bidrager til elevernes læring. Sæt tid af til løbende at drøfte, hvordan det går med erhvervsklassen. Og overvej, hvad der skal til, for at I får succes med at få eleverne videre i ungdomsuddannelserne på en god måde. Løbende fokus på sammenhænge mellem praktik og den øvrige undervisning Det er vigtigt at fokusere på, hvordan I skaber sammenhæng mellem de forskellige elementer i undervisningen. Det kan fx handle om, hvordan elevernes praktikerfaringer inddrages i den øvrige undervisning. Eller om at den faglige undervisning med fordel kan tage udgangspunkt i praktiske eksempler fra værkstedsundervisningen eller praktikken. For nogen elever giver praktikken mulighed for ny selvtillid og motivation, som man kan bygge videre på i undervisningen. En lærer siger fx: Praktikken er med til at give dem en selvtillid, der gør det lettere at holde ud, at de er dårlige til noget andet. Der er altså en sammenhæng mellem elevernes erfaringer i praktikken og deres motivation for at arbejde med fagene. Løbende fokus på at støtte eleverne i praktikken Praktikken er et afgørende element i mange erhvervsklasser. Det er derfor vigtigt at skabe rammer omkring praktikken, som sikrer, at eleverne får et positivt udbytte. Spørg jer selv og hinanden, om I har tilstrækkelig kontakt til elever og praktiksteder, og om hvordan I støtter op om elevernes læring i praktikforløbene. Det samme gælder, hvis eleverne modtager undervisning på fx en ungdomsuddannelse. I nogle erhvervsklasser har en mentor eller en lærer en løbende dialog med virksomhederne om elevernes praktik. Mentoren besøger eleverne i praktikken efter behov. For nogle elever er det et par gange om ugen og for andre et par gange om måneden. Løbende fokus på elevernes motivation og afklaring Det er også vigtigt med et fokus på afklaring af elevernes uddannelsesønsker og på at stimulere deres motivation for fortsat uddannelse. Overvej derfor, hvordan I sikrer, at I opdager og understøtter elevernes motivation for og idéer til fremtidig uddannelse og erhverv. For nogle elever er det i praktikken, at de bliver afklaret om deres fremtidsplaner. ERHVERVSKLASSER 9
10 Cases som inspiration til erhvervsklasser Cases som inspiration til erhvervsklasser Når I etablerer en erhvervsklasse, kan det være en god idé at søge inspiration i andre kommuner. Erhvervsklasserne kombinerer undervisningselementer forskelligt, og målgruppen defineres heller ikke på samme måde. Nogle steder er erhvervsklasserne primært målrettet eleverne i 8. og 9. klasse på de lokale folkeskoler, og andre steder er erhvervsklassen et tilbud om 10. klasse med stor vægt på virksomhedspraktik. Her kan I læse to eksempler på, hvordan en erhvervsklasse konkret kan fungere. CASE ODENSE En erhvervsklasse med et tæt samarbejde med brancheorganisationer I Odense Kommune blev erhvervsklasseforsøget Erhvervslivets 10. skoleår etableret, dels fordi brancheorganisationerne havde vanskeligt ved at rekruttere lærlinge, og dels fordi man på Korsløkke Ungdomsskole var opmærksom på en gruppe af elever, der faldt fra på teknisk skole. Enten fordi de ikke var afklarede om, hvad de ville, fordi de havde svært ved at finde en læreplads, eller fordi de havde sociale problemer. Odense Kommune gik med i projektet, og projektet har udviklet sig til en del af kommunens ungestrategi. Erhvervsklassen er dermed oprettet i et tæt samarbejde mellem Korsløkke Ungdomsskole og brancheorganisationerne inden for i første omgang bygge- og anlægsområdet og senere servicefagene. Samarbejdet med brancheorganisationerne giver nemmere adgang til praktikpladser inden for branchen, og desuden betyder det, at eleverne får andre vilkår end ved sædvanlig praktik, herunder løn og mulighed for at bruge værktøj og maskiner på niveau med lærlinge. Begge dele er for mange elever en stor motivationsfaktor. Aftalen om løn giver til gengæld arbejdsgiverne mulighed for at stille flere krav til eleverne og for at kunne afskedige dem om nødvendigt. Ledelsen af Erhvervslivets 10. skoleår fremhæver, at styrken ved projektet er samarbejdet med brancheorganisationerne: Det er alfa og omega, udtaler ledelsen. Praktikken fylder meget i forløbet - typisk tre dage om ugen igennem hele året, mens to dage om ugen foregår som undervisningsdage på ungdomsskolen. En repræsentant fra en virksomhed, der har haft elever fra Erhvervslivets 10. skoleår i praktik, fortæller, at praktikken er væsentlig i forhold til at få sat struktur på elevernes hverdag. Eleverne lærer, at det forventes af dem, at de møder til tiden og varetager konkrete opgaver. Hvis eleverne samtidig får opgaver, de finder ERHVERVSKLASSER 10
11 Cases som inspiration til erhvervsklasser interessante, begynder de at føle et stort ansvar for arbejdet. Og netop dette ansvar viser sig ofte at være motiverende for eleverne. En anden fordel ved at have eleverne i praktik er, ifølge repræsentanten fra virksomheden, at eleverne kommer til at indgå i kollegafællesskabet på lige fod med de øvrige medarbejdere. Eleverne er til stede på arbejdspladsen hele arbejdsdage i stedet for blot et par timer om eftermiddagen eller i weekenden, som de medarbejdere, der har arbejdet som et fritidsjob. I den daglige undervisning i erhvervsklassen inddrages praktikken gennem bl.a. fagforeningsrepræsentanter, der kommer og fortæller om pligter og rettigheder på arbejdspladserne. På denne måde får eleverne et endnu bedre indblik i de valg, de skal træffe, inden de går videre i valg af ungdomsuddannelse. CASE NÆSTVED En erhvervsklasse i 8. og 9.klasse på en folkeskole I Erhvervsklassen Føniks på Fuglebjerg Skole i Næstved Kommune går elever fra skolens egne 8. og 9. klasser. Man ønsker at fastholde eleverne i deres lokale miljø, men samtidig give dem et andet undervisningstilbud. Elevernes forløb i erhvervsklassen varer 12 uger og består af følgende elementer: dermed løbende. Læreren i erhvervsklassen varetager en funktion som mentor for eleverne og følger dem tæt både fagligt og socialt. Der er også en høj grad af samarbejde med forældrene, især med henblik på at forebygge fravær. Der er etableret et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring elevernes 3-4 ugers praktikforløb. Dette samarbejde varetages i praksis af erhvervsklasselæreren, som også tager med eleverne ud på ungdomsuddannelserne og følger undervisningen, hvis der er behov for det. Eleverne følger de eksisterende hold, fx for hg-elever på handelsskolen, og har derudover forskellige projekter, som passer til deres faglige niveau. Fx om hvordan man indretter en butik eller markedsfører den. Set fra handelsskolens perspektiv har det været et godt forløb. Samarbejdet med erhvervsklassen vurderes positivt og falder inden for et allerede veludviklet samarbejde i kommunen. Erhvervsklassen vurderes at være et godt tilbud for elever, der har behov for at se en sammenhæng mellem den faglige undervisning og praksis: Jeg har en tyrkertro på, at, når du forstår sammenhængen mellem det, du skal lære, og det, du skal i praksis, så rykker det. Når eleverne ser perspektiverne, forstår de meningen. Det er vigtigt med et kendskab til brancheområdet for at være motiveret for at lære i skolen. Undervisning i dansk, matematik, engelsk, historie/samfundsfag, fysik/kemi og værkstedsfag 3-4 ugers praktik på en ungdomsuddannelse (tre dage om ugen) 3-4 ugers praktik i en privat eller kommunal virksomhed (fire dage om ugen). Samarbejdet om erhvervsklassen medfører også, at fordomme mellem parterne afkræftes, og at der bliver spændt et godt sikkerhedsnet ud under eleverne. I de perioder, hvor undervisningen foregår i erhvervsklassen, er skoledagen opbygget med fire timers almindelig undervisning efterfulgt af projekttimer, hvor elever og lærere eksempelvis sammen sætter den bygning i stand, som erhvervsklassen er placeret i. Eleverne tages ud af stamklasserne i den periode, hvor de går i erhvervsklassen, og vender derefter tilbage. Det er lærerne i de enkelte klasser, der er med til at udpege de elever, der kan tænkes at have gavn af at gå i Erhvervsklassen Føniks. Udvælgelsen af elever sker ERHVERVSKLASSER 11
12 Oversigt over forsøg med erhvervsklasser Oversigt over forsøg med erhvervsklasser OVERSIGT Albertslund Ballerup Bornholm Favrskov Fredericia Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Holbæk Hørsholm Ishøj København København Middelfart Morsø Næstved Odense Odsherred Ringsted Skive Tønder Vejle Viborg Aalborg Aarhus Det 10. Element Ungdomsskolen Rønneskolen Haldum-Hinnerup Skolen Bakkeskolen, Skjoldborgvejens Skole, Treldevejens Skole Ungdomsskolen Guldborgsund Kommunale Ungdomsskole Holbæk Ungdomsskole Vallerødskolen Strandgårdsskolen Kildevældsskolen og Kirsebærhavens Skole København Kommunes Ungdomsskole og Københavns Tekniske Skole Ungdomsskolen Dueholmskolen, Øster Jølby Skole og Hvidbjerg Skole Fuglebjerg Skole og Korskildeskolen Ungdomsskolen Nordvestsjællands Produktionsskole, Odsherred Ungdomsskole m.fl. Ringsted Ungdomsskole TI EREN og Ungdomsskolen Skive Ungdomsskolen Egtved Skole Viborgs Ungdomsskole 10CV Skoleområdet Sydøst Center-10 ERHVERVSKLASSER 12
13 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E eva@eva.dk H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. Erhvervsklasser 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Foto Ulrik Samsøe Figen Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISBN: (www)
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs merePraksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund
Læs mereBilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne
Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereVirksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mereFolkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden
Folkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden indhold Forord... 3 Opskrift 1: Ambassadørkorpset... 4 Opskrift 2: Vejledere på virksomhedsbesøg...
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEvaluering af forsøg med erhvervsklasser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Evaluering af forsøg med erhvervsklasser 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af forsøg med erhvervsklasser 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Eftertryk
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereResultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013
Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereHandleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette
Læs mereEvaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser
Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mere10. KLASSE GRUNDFORLØB
10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende
Læs mereFlere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken
HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereTryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs merePolitisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget
Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereUDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL
UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL DET VIL VI Vores mål er, at den enkelte elev bliver bedre til at agere normalt i situationer og sammenhænge, hvor det giver problemer, når eleven ikke
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereAktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september
Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereTabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver
Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereNYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side
Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat
Læs mereHandleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus
FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det
Læs merePUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereSelvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Læs mere10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune
center for skole & institution 10. klassecenter Stevns Statusrapport 10. klassecenter Stevns Indhold Formålet med denne rapport... 3 Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereEUD 10 Erhverv og Sundhed
EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereSærligt Tilrettelagt Uddannelse STU
Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mere