Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Transkript

1 Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015

2

3 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede personbiler 6 8 Danmark er stadig blandt de fire bedste i EU Lovgivningsinitiativer der støtter udviklingen 12 EU Danske indsatser 12 13

4 4 brændstofforbrug 2014 Forord Forord Trafik- og Byggestyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber. Hvert år opgøres nybilsalget og Trafik- og Byggestyrelsen rapporterer data til EU om det EU-typegodkendte CO 2 -udledningen for nye biler på det danske marked. Igen i år ligger Danmark i top 4 hvad angår nye solgte bilers energieffektivitet. Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, at den væsentligste faktor til denne udvikling er en større andel af små, lette køretøjer blandt de nyregistrerede biler. Denne udvikling kan spores tilbage til 2007, hvor en omlægning af bilbeskatningen medførte, at små energieffektive biler faldt meget i pris. Desuden har nybilsalget været under påvirkning af stigende oliepriser, som har medført et økonomisk incitament til at vælge energieffektive biler. Derudover har oplysningskampagner, energimærkningsordninger og en generel stigende klimabevågenhed medført større opmærksomhed på energieffektivitet. I det europæiske samarbejde bliver der også gjort en vedvarende indsats for at skabe en mere grøn transportsektor og i EU stilles der i dag til bilindustrien bindende krav, der fastsætter den gennemsnitlige CO 2 -udledning. Trafik- og Byggestyrelsen har forventning om, at udviklingen vil fortsætte i retning af efterspørgsel og salg af endnu mere energieffektive biler i Hvordan den EU-typegodkendte CO 2 udledning fastsættes og spørgsmålet om forskellen mellem det målte forbrug og det faktiske forbrug er ikke behandlet i dette notat. Dette er nærmere beskrevet på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside: Den meget omtalt VW-sag, der blandt andet omhandler snyd med det målte forbrug, vil der kunne forventes et øget fokus på fremtidige måleprocedurer. Der er nedsat en tværministeriel task force, der koordinerer VW-sagen. Se mere

5 Udvikling i nye solgte biler Gennem mange år er bilsalget i Danmark, overordnet set, steget støt (figur 1). Finanskrisen kan dog ses i bilsalget, som aftager i 2008 og 2009, men allerede i 2011 var bilsalget højere end i tiden før krisen. Fra 2013 til 2014 steg bilsalget med 2 procent fra til solgte biler. Det stigende bilsalg skal ses i lyset af, at der er kommet flere små og billigere benzinbiler på markeder, hvilket betyder at flere har fået råd til at købe bil, eller at udvide deres bilpark til to biler. Antal nyregistrerede biler i Danmark biler (tusinde) År Figur 1. (Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen & EEA, European Environment Agency) Andelen af dieselbiler er faldet de seneste par år, fra i 2012 at udgøre 41 % af personbilsalget, til at udgøre 32 % i 2014 (figur 2). Forholdet mellem salget af benzinbiler og dieselbiler har ændret sig som følge af stigningen af efterspørgslen på små, energieffektive benzinbiler, en effekt der slog markant igennem i Der blev i 2013 indført en forøgelse af udligningsafgiften for dieselbiler, et tiltag, som også kan have indflydelse på denne udvikling. 5

6 Antal nyregistrerede personbiler fordelt på brændstoftype Antal Benzin Diesel Alternative drivmidler Figur 2. Nyregistrerede personbiler fordelt på brændstoftype (Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen og DMR) Energiklasser I 2000 blev der indført obligatorisk energimærke for personbiler (varebiler fra 2010) og bilforhandlere blev pålagt at vise energimærket for udstillede og forhandlede biler. Biler bliver inddelt i energiklasser, og indplaceringen sker på baggrund af bilernes officielle brændstofforbrug, det typegodkendte forbrug (figur 3). Energimærket er således inddelt i klasser fra G som dårligste energiklasse til A som den bedste. I juni 2012 blev der føjet yderligere tre energiklasser til klasse A, nemlig A+, A++ og A+++ idet bilerne var blevet så energieffektive, at en stor del var blevet klasse A. Figur 3: Det typegodkendte forbrug 6

7 En analyse af udviklingen i de nyregistrerede bilers energiklasser viser, at biler fra de energieffektive energiklasser har vundet stadigt større markedsandele de seneste par år. Særligt i de meste energieffektiv benzinbiler ses en fremgang og i 2014 udgjorde A++ biler således cirka 7 % af det samlede benzinbilssalg. De nye dieselbiler bliver også mere energieffektive og i 2014 udgør dieselbiler i A+ og A++ klassen 62 % af nybilsalget, en stigning på 5 % fra året før. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udvikling i energiklasser for benzin G F E D C B A A+ A++ A % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udvikling i energiklasser for diesel G F E D C B A A+ A++ A+++ Figur 4 & 5. Udviklingen i energiklasser for benzinbiler og for dieselbiler. *I 2012 blev klasse A underinddelt i A, A+, A++ og A+++ idet bilerne var blevet så energieffektive, at en stor del var blevet klasse A. (Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen og DMR) 7

8 Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede personbiler Som forrige afsnit viser, så er der i flere år sket en positiv udvikling imod stadigt mere energieffektive biler. Jo mere energieffektiv en bil er, jo mindre CO 2 udleder den per kilometer. Siden 2008 har den gennemsnitlige udledning fra nye biler i Danmark ligget under gennemsnittet for EU, og Danmark kom allerede i 2010 under 130 gram CO 2 per km, der er den gennemsnitlige udledning som bilfabrikanternes flåder maksimalt må udlede i Fortsætter Danmark på denne kurs, er der stor sandsynlighed for at nå næste EU-krav på 95 g CO 2 per km i Figur 6 illustrerer at den danske udledning af CO 2 er gået fra 125 g/km i 2011 til 110 g/km i 2014, en reduktion på mere end 12 % på blot tre år. Udvikling i CO2-udledningen for personbiler g CO2/km Danmark EU (EU-27) 2015-krav 2021-krav Figur 6. Udviklingen i CO 2 -udledning for nyregistrerede personbiler i Danmark og EU (Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen og EEA, European Environment Agency) 8

9 Det ses i figur 7, at det gælder for både benzin- og dieselbiler at CO 2 -udledningen er faldende. De benzindrevne biler overhalede dieselbilerne i , og de nyregistrerede benzinbiler er samlet set nu mere energieffektive end nyregistrerede dieselbiler. Figur 7 viser også, at der i 2007 skete en markant ændring i danskernes bilindkøb mod mere energirigtige biler. g CO2/km CO2-udledning for benzin- og dieselbiler Benzin Diesel Figur 7. Udvikling over nyregistrerede personkøretøjers CO 2 -udledning. Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen og EEA. Der er en direkte sammenhæng mellem køretøjers vægt og brændstofforbrug. Den gennemsnitlige egenvægt for nyregistrerede køretøjer toppede i 2007 (figur 8), men er derefter reduceret betydeligt fra 2008 og til i dag. Den signifikante ændring i 2007 mod mere energirigtige biler, kan derfor forklares ved, at der i 2007 skete en omlægning af bilbeskatningen som indebar, at små energieffektive benzinbiler blev billigere og derfor mere attraktive for forbrugerne. Faldet af CO 2- udledningen for den samlede nyregistrerede personkøretøjsflåde er således tæt knyttet til at flådens gennemsnitlige vægt falder, som følge af en større andel af små, lette benzinbiler. Dette gennemsnitlige vægtfald er knyttet til benzinbiler, idet der ikke kan spores nogen synderlig ændring i den gennemsnitlige vægt for de nyregistrerede dieselbiler (figur 8). Den gennemsnitlige nyregistrerede dieselbil vejer stort set det samme som den gjorde i De sidste 2 år, er der dog en svag tendens, der peger mod at gennemsnittet af de nye solgte bilers vægtfald er stoppet, og de sidste års energieffektivitet, kan muligvis tilskrives en forbedring af teknologien. 9

10 Selvom der ikke er sket et tilsvarende fald i de nyregistrerede dieselbilers gennemsnitlige vægt, er CO 2 -udledningen for disse biler faldende (figur 7). På trods af dieselbilernes gennemsnitligt højere vægt, var det først i 2011 af nyregistrerede benzinbiler begyndte at udlede mindre CO 2 end dieselbilerne. Dette skyldes at diselmotoren er mere energieffektiv end benzinmotoren; dieselmotorer udnytter således procent af brændstoffets energiindhold, mens benzinmotorer udnytter procent. Fra 2011 og frem blev andelen af små, lette (og dermed energieffektive) benzinbiler blandt de nyregistrerede biler så høj, at de gennemsnitligt betragtet blev mere energieffektive end gennemsnittet for de nyregistrerede dieselbiler. Fra 2007 til 2014 er der blandt de nyregistrerede dieselbiler sket en reduktion på cirka 36 g CO 2 /km. Da den gennemsnitlige vægt af de nyregistrerede dieselbiler ikke har ændret sig meget i samme periode, må CO 2 -reduktionen derfor skyldes en stadig bedre brændstofudnyttelse, som følge af forbedring af dieselkøretøjsteknologien Udvikling af vægt for benzin- og dieselbiler Vægt (kg) Benzin Diesel Samlet Figur 8. Udvikling af personbilers vægt (køreklar vægt) (Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen og EEA, European Environment Agency ) Danmark er stadig blandt de fire bedste i EU- 27 Som der fremgår af histogrammet i figur 10, tilhørte Danmark i 2014 top-4 gruppen af lande i EU, som har den laveste gennemsnitlige CO 2 -udledning fra nyregistrerede personbiler. Holland, Grækenland og Portugal udleder marginalt mindre CO 2 /km end 10

11 Danmark. Figuren illustrerer også, at rækkefølgen veksler en smule fra år til år og i 2012, var det således Danmark der havde den laveste gennemsnitlige CO 2 -udledning. En del af forklaringen på at Danmark, Holland og Grækenland i denne henseende tilhører gruppen af miljødukse er en stor andel af lette køretøjer blandt de nyregistrerede biler. Således har de tre lande, med en gennemsnitlig vægt på under 1300 kg per køretøj, nogle af de letteste, og derved mindst brændstofforbrugende bilflåder i EU, hvorimod Portugals optræden på podiet også kan forklares ved en stor andel af dieselkøretøjer (som er mere energieffektive end tilsvarende størrelse benzinkøretøj) blandt de nyregistrerede biler. 160 CO2-udledning for EU Gram CO2/km Figur 10. CO 2 -udledningen for nyregistrerede biler i EU. (Kilde: EEA, European Environment Agency) 11

12 Lovgivningsinitiativer der støtter udviklingen EU I det europæiske samarbejde gøres der en vedvarende indsats for at skabe en mere grøn transportsektor og i EU stilles der i dag bindende krav til bilindustrien. Krav til bilflåders CO 2 -udledninger I 2009 vedtog EU en forordning, der fastsatte den gennemsnitlige CO 2 -udledning på 130 g CO 2 /km for personbiler som mål med gradvis indfasning mellem 2012 og En overskridelse af grænsen udløser bøder til bilproducenten. Vurderingen af om kravene nås, sker på baggrund af rapportering om nybilssalget fra de enkelte medlemslande. I Danmark er det Trafik- og Byggestyrelsen, der varetager rapporteringen. Det blev sat som mål, at de gennemsnitlige emissioner fra 2020 skal være 95 g CO 2 /km, hvilket i dag er gjort bindende fra I 2011 blev indført et loft for nye lette erhvervskøretøjers CO 2 -udledning på gennemsnitligt 175 g CO 2 /km med krav om realisering fra 2014 og frem til Fra 2021 må lette erhvervskøretøjer i gennemsnit ikke udlede mere end 147 g CO 2 /km. Kommissionen barsler på sigt med tilsvarende initiativ til tunge erhvervskøretøjer. Teknisk udstyr Det er en del af EUs strategi, at en CO 2 -reduktion svarende til yderligere 10 g CO 2 /km skal opnås ved brug af en række teknologiske tiltag. I den forbindelse blev der i 2012, i lighed med energimærket for biler indført krav om energimærkning af dæk med klasser fra G som dårligste energiklasse til A som bedste i forhold til om et dæk har høj eller lav rullemodstand. Forbrugerne kan således finde energimærket (se figur 11) på alle nye dæk og således få et indtryk af, hvor energieffektivt dækket er. Fra 1. november 2014 stillede EU krav om at alle nye biler skal have gearvalgsindikator som hjælper chaufføren til at benytte det mest økonomiske gear under kørslen, og krav om dæktryksovervågning på nye personbiler, da forkert dæktryk er en kilde til unødigt højt brændstofforbrug. 12

13 Danske indsatser I Danmark har der siden 1997 været gennemført en række tiltag for at mindske CO2- udledningen fra personbiler både i form af forbrugeroplysning og i forbindelse med indretning af afgiftssystemet. Adfærdsregulerende afgifter I Danmark gør regeringen brug af økonomiske instrumenter til fremme af mere energirigtige biler og teknologier. I de senere år har registreringsafgiften således været afhængig af bilens brændstofforbrug og allerede tilbage i 1997 ændredes afgiftssystemet for biler, så man i stedet for vægtafgift betaler en grøn ejerafgift for person- og varebiler. Afgiften falder ved lavere brændstofforbrug. I 2007 skete en omlægning af bilbeskatningen som indebar at små energieffektive biler blev billigere. Der blev således indført et fradrag i registreringsafgiften på kr. pr. km/liter, bilen kører mere end 16 km/liter for benzinbiler og 18 km/liter for dieselbiler. Derudover indebar omlægningen et tillæg til registreringsafgiften på kr. pr. km/liter, bilen kører mindre end 16 km/liter for benzinbiler og 18 km/liter for dieselbiler. Afgiftsfritagelse for el- og brintbiler Regeringen besluttet, at elbiler og brintbiler er fritaget for afgifter til og med Initiativet skal hjælpe disse nye klimavenlige teknologier i gang på det danske marked. Energimærkning af biler Danmark har siden 2000 haft krav om at nye personbiler, der udstilles til salg, skal have synligt energimærke. I 2010 blev regelsættet udvidet til også at gælde varebiler. Det danske energimærke er unikt, da det både indeholder oplysninger om energiforbrug samt angiver bilens sikkerhedsniveau. Udover krav om energimærke er der i Danmark også krav om, at alt salgsmateriale vedrørende nye biler, skal oplyse bilens brændstofforbrug og CO 2 - udledning pr. km, ligesom materialet skal være forsynet med den pilemarkering, der passer til de viste bilmodeller. Figur 12. Energimærket til personbiler 13

14 Kør-grønt-kampagne Trafik- og Byggestyrelsen har kørt en oplysningskampagne Kør Grønt for at udbrede kendskabet til de 10 grønne køreråd, som vejleder til hvordan man kan spare op til 20 % brændstof. Certificering af grønne transportvirksomheder Som led i aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009 blev der i 2010 etableret en frivillig certificeringsordning for transportvirksomheder og kommuner, der ønsker at arbejde med en grønnere profil på transportområdet. For at blive certificeret, skal en kommune eller virksomhed dokumentere en løbende nedbringelse af CO 2 udledningen fra deres transport. Der blev, med tilskud fra Forsøgspuljen, udviklet et grønt beregningsværkstøj til at understøtte aktiviteterne med nedbringelsen af CO 2. Anbefalinger og incitamenter til grønt indkøb af offentlige køretøjer Yderligere blev der som led i aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009 i 2010 udgivet et sæt anbefalinger til det offentliges indkøb af person- og varebiler. Anbefalingerne er frivillige at følge, og de giver råd om hvilke kategorier af køretøjer man bør købe ud fra hensyn til energieffektivitet og sikkerhed. Anbefalingerne kan understøtte ovennævnte certificeringsordning. Der er siden 2010 indført et krav om at staten, kommuner og regioner samt visse relaterede virksomheder ved indkøb af køretøjer til vejtransport skal sikre, at der i forbindelse med indkøbet af køretøjerne (fx biler, busser og lastbiler) skal indgå hensyn til energiforbrug, emission af CO 2 og andre forurenende stoffer. Kravet om hensyn til miljørigtige og energieffektive køretøjer gælder alene ved indkøb, som overstiger tærskelværdierne i EU s ud-budsdirektiver. For at opfylde reglerne kan den offentlige myndighed fx fastsætte minimumskrav til køretøjerne, således at de lever op til en bestemt Euronorm, og der herved er grænseværdier for emissioner. Der kan også fastsættes krav til at køretøjerne lever op til specifikke energiklasser, som angiver hvor langt en bil eller varebil kan køre på literen. 14

15 Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S 15 info@trafikstyrelsen.dk Udvikling i nye bilers typegodkendte brændstofforbrug 2014