Oversigt over presseresuméer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over presseresuméer"

Transkript

1 Oversigt over presseresuméer 1. En sammenhængende grøn transportplan 2. Infrastrukturfonden 3. Infrastrukturfonden overordnet prioritering 4. Transportens CO 2 -udledning kurven skal knækkes 5. En grøn omlægning af bilbeskatningen 6. CO 2 -reduktionstiltag her og nu 7. Danmark som grønt testlaboratorium 8. Timemodellen en dansk højhastighedsstrategi 9. Ekstra jernbanekapacitet København Ringsted 10. Totaludskiftning af signalsystemet på jernbanenettet 11. Genopretning af banenettet 12. Mindre trængsel på vejene 13. Trafikplan for hovedstaden 14. En trafikplan for Østjylland 15. Intelligente Transportsystemer ITS 16. Bedre tilgængelighed til kollektiv transport 17. Mindre støj 18. Bedre vilkår for cykler 19. Bedre trafiksikkerhed

2 En sammenhængende grøn transportplan Regeringen vil dreje transportpolitikken over på et grønt spor og fastholde infrastrukturen i verdensklasse. Transportudspillet Bæredygtig transport bedre infrastruktur er regeringens svar på, hvordan økonomisk vækst og behovet for stigende mobilitet ikke fører til, at vejene sander til i køer, og kan forenes med hensynet til klima, miljø og natur. Det vil regeringen: Mindre COB2B transportens COB2B-udledning skal ned. Kurven skal knækkes Grønnere biltrafik grøn omlægning af bilskatten Mere kollektiv transport og cyklisme den kollektive transport og cyklerne skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken En bedre jernbane skinnenettet skal være pålideligt, sikkert og topmoderne Bedre veje trængslen på vejene skal ned Nye grønne teknologier Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium for transport Styrket hensyn til naturen broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur Mindre støj og luftforurening i byerne bilerne er den største kilde til støj og luftforurening i byerne Regeringen vil sætte fokus på tre områder, som effektivt kan reducere COB2B-udledningen og samtidig sikre mobiliteten. Regeringen vil gennemføre en fundamental, grøn omlægning af bilbeskatningen. Det skal være billigere at anskaffe sig en bil mod at det bliver dyrere at køre i den. Det vil blive sikret, at den ældre bilpark ikke dobbeltbeskattes. Regeringen vil udbygge og forbedre den kollektive trafik markant. Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken særligt jernbanen. Regeringen vil udvikle Danmark til at være et grønt teknologilaboratorium for transport. Danske virksomheder skal levere klimavenlige løsninger til den globale transportindustri. Udenlandske partnere skal se Danmark som et attraktivt sted at afprøve nye teknologier, og vi skal satse på strategiske partnerskaber med eksempelvis virksomheder og kommuner, hvor energieffektive køretøjer testes i stor skala. De massive investeringer i jernbanen vil betyde flere tog, højere regularitet og kortere rejsetider. Den kollektive trafik bliver derfor for mange et attraktiv alternativ til personbilen. Forbedringerne af jernbanen er imidlertid også en forudsætning for, at den nye grønne kørselsafgift kan differentieres, så den bidrager til at reducere kødannelser i myldretiden på særligt udsatte strækninger omkring de største byer. En velfungerende kollektiv trafik vil således sikre, at mobiliteten ikke reduceres. Omlægningen af bilbeskatningen og satsningen på den kollektive trafik går hånd i hånd. Overflytningen af trafik fra vej til bane vil øge indtægtsgrundlaget i den kollektive trafik, hvilket vil give grundlag for yderligere investeringer i udbygning og kvalitetsforøgelse i den kollektive trafik. Der skabes en god cirkel. Dette kombineret med bl.a. øget brug af intelligent trafikstyring vil reducere presset på vejene. Der er dog allerede i dag vejstrækninger, hvor trængslen skaber problemer for trafikken med store samfundsøkonomiske tab til følge. Regeringen vil derfor også i de kommende år gennemføre betydelige investeringer i det danske vejnet, der vil blive målrettet indsatsen mod trængsel.

3 Infrastrukturfonden Regeringen vil skabe en ny infrastrukturfond, der skal finansiere de kommende års betydelige investeringer i baner og veje samt forsøgsprojekterne. Fonden vil kunne tilføjes nye holdbare finansieringskilder. Regeringen vil indskyde 89 mia. kr. i Infrastrukturfonden. DSB vil i tillæg hertil finansiere projekter for 1 mia. kr., således at der nu samlet afsættes 90 mia. kr. til transportområdet. Infrastrukturfonden: Finanskilder Basis: 89 mia. kr., inkl. 6 mia. kr. fra salget af Scandlines og 6 mia. kr. fra Storebæltsforbindelsen Effektivisering af jernbanesektoren Merprovenu fra kørselsafgifter vedrørende udenlandske køretøjer Øvrige mulige finansieringskilder Basismidlerne omfatter det skattefinansierede investeringsråderum, realiserede udbudsgevinster inden for jernbanesektoren og fremtidige driftsbesparelser som følge af signalprojektet. Endvidere indgår 6 mia. kr. fra salget af Scandlines. Regeringen ønsker at tilføre infrastrukturfonden 6 mia. kr. fra A/S Storebælt. Det vil forlænge forbindelsens tilbagebetalingstid med 3-4 år. Infrastrukturfonden kan løbende tilføres midler fra nye holdbare finansieringskilder. Konkret forventer regeringen, at der senere vil være grundlag for at tilføre Infrastrukturfonden midler som følge af: Yderligere gevinster ved en bedre og mere effektiv jernbanedrift. Disse midler ønsker regeringen at føre tilbage til jernbanen i form af investeringer i bedre jernbaneinfrastruktur. Jo bedre jernbaner og tog, desto mere effektiv og attraktiv bliver jernbanetrafikken, hvorved der kan frigøres yderligere midler til nye investeringer. Merprovenu fra den nye kørselsafgift, som rækker udover den del, der skal modsvare nedsættelsen af registreringsafgiften. Det drejer sig om merprovenu fra udenlandske køretøjer i Danmark. Herudover kan der tilføres holdbart provenu fra øvrige finansieringskilder, der måtte blive prioriteret til transportområdet i perioden frem mod 2020.

4 Infrastrukturfonden overordnet prioritering Regeringen opretter med Transportplanen en Infrastrukturfond, som skal finansiere de kommende års betydelige investeringer. Regeringen vil indskyde 89 mia. kr. i Infrastrukturfonden. DSB vil i tillæg hertil finansiere projekter for 1 mia. kr., således at der nu samlet afsættes 90 mia. kr. til transportområdet. Regeringen har i sit transportudspil konkret disponeret 69,6 mia. kr., herunder til de igangsatte projekter, samt 19,4 mia. kr. til udmøntning under den rullende planlægning. Tabel Udgifter Mia. kr. (09pl) Igangværende vejprojekter 9,0 Reinvesteringer i vejnettet, ,1 Igangværende baneprojekter 1,3 Fornyelsesprojekter/reinvesteringer i jernbanen ,2 Nye baneprojekter (signalprojekt, Nørreport st. og Timemodel) 32,8 Silkeborgmotorvejen 6,3 Andet 1,9 Generel reserve til udmøntning under rullende planlægning 19,4 Sum 89,0 Bedre tilgængelighed til kollektiv transport (DSB) 1,0 I alt 90,0 Den generelle reserve udmøntes løbende i perioden frem mod 2020 som led i en rullende planlægning. Reserven foreslås prioriteret konkrete vej- og baneprojekter, håndtering af fordyrelser på en række igangværende vejprojekter, en ny vedligeholdelsesaftale vedrørende statsvejnettet samt den økonomiske ramme for et antal puljer. Infrastrukturfonden vil blive forøget i takt med, at der skabes yderligere holdbar finansiering.

5 Transportens CO 2 -udledning kurven skal knækkes Regeringen vil knække kurven for transportsektorens CO 2 -udledninger. Transportsektorens udledning af CO 2 skal reduceres. Regeringsudspillet Bæredygtig transport bedre infrastruktur indeholder en sammenhængende plan, hvor investeringer i infrastrukturen ikke fastlægges uafhængigt af hensynet til klima, miljø og natur. Grønt Transportvision DK er en langsigtet satsning på et grønt transportsystem, som hviler på et fundament af tre ben, som effektivt kan reducere CO 2 -udledningen og samtidig sikre mobiliteten: 1. En grøn omlægning af bilafgifterne 2. Mere og bedre kollektiv trafik 3. Nye bæredygtige teknologier Initiativerne vil understøtte en øget energieffektivitet i transportsektoren. Vi skal fremover have en langt større andel energieffektive og miljøvenlige køretøjer. Men det handler også om at fremme en bedre udnyttelse af den eksisterende bilpark gennem energieffektiv kørsel og optimering af køretøjernes udformning. Det er en langsigtet og sammenhængende plan, der på sigt skal give markante reduktioner i transportens negative miljøpåvirkninger, herunder CO 2 -udledning. Den samlede strategi sikrer en reel reduktion i transportsektorens CO 2 -udledning i Størrelsen af reduktionen afhænger af, hvor hurtigt de rene teknologier slår igennem og effekten af den grønne omlægning af bilafgifterne. Dette illustreres ved det grønne felt i figuren. Derudover vil regeringen arbejde målrettet for at fremme tiltag i EU, der kræver gennemførelse af fælles EUregler.

6 En grøn omlægning af bilbeskatningen Regeringen vil gennemføre en fundamental omlægning af bilbeskatningen inden for rammerne af skattestoppet. Det skal være billigere at anskaffe sig en bil mod, at det bliver dyrere at køre i den. En fortsat vækst i vejtrafikken på det overordnede vejnet og i de større byområder vil føre til større trængsel, flere kødannelser, mere støj og lokal luftforurening og øget CO 2 -udledning. Regeringen vil vende denne udvikling gennem en grøn omlægning af bilbeskatningen. Det skal være billigere at anskaffe sig en bil mod, at det bliver dyrere at køre i den. Omlægningen af bilbeskatningen i 2007 viser, at grønne bilskatter virker. Den grønne omlægning af bilbeskatning vil indebære en nedsættelse af registreringsafgiften og indførelsen af en ny grøn kørselsafgift. De centrale elementer i den grønne kørselsafgift vil være: Trængsel. Ved at lade kørselsafgiften variere i forhold til tid og sted, vil det være muligt at reducere trængslen i myldretiden og på de mest belastede vejstrækninger. CO 2 og miljø. De mest miljøvenlige og energieffektive biler skal betale mindst. Dermed vil kørselsafgifterne bidrage til at reducere CO 2 - udledning og luftforurening. Adgang til kollektiv transport. Det er vigtigt at tage hensyn til adgangen til den kollektive transport. Afgiften skal være lavere i områder, hvor der er få kollektive transportalternativer til bilen. Indførelsen af den grønne kørselsafgift vil gøre det muligt at indrette den samlede bilbeskatning, så nye transportteknologier som elbiler og plug-in hybridbiler lettere kan indpasses. Regeringen vil foreslå, at der som led i omlægningen vil være en afgiftsmæssig begunstigelse af elbiler i perioden med en markant lavere registreringsafgift end andre biler. En klog omlægning af bilbeskatningen Omlægningen skal bidrage til at fremme mobiliteten og reducere CO 2 -udledningen og miljøbelastningen Omlægningen skal ikke medføre en samlet forøgelse af bilbeskatningen derfor skal en kilometerbaseret kørselsafgift ledsages af en modsvarende reduktion af registreringsafgiften Det skal ikke være muligt for myndighederne at følge borgernes færden vi skal ikke have et overvågningssamfund Omlægningen skal ske gradvist, så store fald i brugtvognspriserne undgås Omlægningen skal gælde alle veje og samtidig anvendes til at regulere trængsel i de områder, hvor denne udgør et problem, og hvor den kollektive trafik er tilstrækkeligt veludbygget Indførelsen skal ske på basis af erfaringer fra andre lande, så de teknologiske risici begrænses mest muligt Regeringen har fastlagt principperne for den grønne omlægning af bilbeskatningen, jf. ovenstående boks. Regeringen har tillige som pejlemærke for det videre arbejde fastlagt, at omlægningen skal give en reduktion på mindst 50 pct. af det samlede provenu fra registreringsafgiften, og at nedsættelsen af registreringsafgiften skal styrke tilskyndelsen til at vælge en energiøkonomisk bil. Regeringen vil tillige sikre at den ældre del af bilparken ikke dobbeltbeskattes. Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen med henblik på at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte lastbiler fra 2011 og personbiler fra 2015, idet indførelsen for personbiler kan ske over en årrække.

7 CO 2 -reduktionstiltag her og nu Regeringens transportudspil indeholder en række tiltag, der på kort og mellemlangt sigt vil bidrage til at reducere transportsektorens CO 2 -udledning. Omlægning af bilbeskatningen og introduktionen af nye transportteknologier vil frem mod 2020 give det største bidrag til reduktionen af transportsektorens CO 2 - udledning. Regeringen vil imidlertid også gennemføre en række tiltag her og nu, som på kort sigt vil begrænse CO 2 - udledningen. Der er tale om initiativer, der skal understøtte en øget energieffektivitet i transportsektoren, blandt andet gennem mere energieffektive køretøjer og brændstofbesparende kørsel. Vi skal fremover have en langt større andel energieffektive og miljøvenlige køretøjer. Men det handler også om at fremme en bedre udnyttelse af den eksisterende bilpark, gennem energieffektiv kørsel og optimering af køretøjernes udformning. Reduktionstiltag her og nu Energikrav til taxier der sikrer energiklasse C eller bedre Anbefalinger til offentligt indkøb af energieffektive og miljøvenlige personbiler Miljørigtig og energieffektiv offentlig transport Certificering af grønne transportvirksomheder og grønne transportkommuner Videreførelse af forsøg med modulvogntog Optimering af aerodynamik for lastbiler Energimærkning af varebiler Energieffektiv køreteknik Sammen med udspillets øvrige initiativer for bæredygtige transportteknologier, en grøn omlægning af bilbeskatningen og en massiv satsning på mere og bedre kollektiv trafik, vil udviklingen drejes i en ny grøn retning. Det er en langsigtet og sammenhængende plan, der på sigt kan give markante reduktioner i transportens negative miljøpåvirkninger, herunder CO 2 - udledning.

8 Danmark som grønt testlaboratorium Regeringens vision er, at Danmark skal være et laboratorium" for udviklingen af bæredygtige teknologier på transportområdet. Danmark skal være et attraktivt testmarked for fremtidens transport-, motor- og brændselsteknologier. Vi skal gå forrest med at finde alternativer til fossile brændstoffer og være hurtige til at implementere nye muligheder. Nye løsninger af samfundets transportbehov er således en forudsætning for at realisere regeringens grønne transportvision. Regeringen har allerede gennemført en betydelig satsning på udvikligen af 2. generationsbiobrændstoffer og etableret en forsøgsordning med demonstration af elbiler i større skala. Som led i omlægningen af bilbeskatningen og indførelsen af den grønne kørselsafgift vil der blive skabt bedre muligheder for at indpasse nye transportteknologier i skattesystemet. Elbiler og plug-in hybridbiler vil være en væsentlig del af svaret på transportsektorens klimaudfordring. Grøn kørselsteknologi Alternative brændselsformer er CO 2 -venlige drivmidler som bioethanol, biodiesel og el Elbiler kører alene på el og skal lades op via strøm fra elnettet Plug-in hybridbiler kører både på el og benzin/ diesel. De kan både lades op via elnettet og køre eller generere strøm via brændstofmotoren Energieffektive busser kører på gas eller hybrid teknologi Aerodynamik er brændstofbesparende design, der giver en mere energieffektiv kørsel. Regeringen vil derudover nu afsætte en ramme på 200 mio. kr. frem til 2012 til forsøgsprojekter, som kan teste energieffektive transportløsninger i større skala. Der kan fx være tale om energieffektive busser i den offentlige bustrafik, samarbejde med private eller andre offentlige myndigheder om større bilflåder, der anvender andre teknologier end konventionelle biler eller partnerskaber med erhvervsvirksomheder og kommuner om transportplaner og systemløsninger. Regeringen ønsker tillige markant at styrke forskning, udvikling og demonstration af nye transportteknologier. Regeringen vil derfor drøfte en styrkelse af forskningen med forligskredsen bag globaliseringsmidlerne. Regeringen vil i disse drøftelser have fokus på bl.a.: Alternative brændselsteknologier Sammenhæng mellem transport, miljø og CO 2 Synergier mellem transport, energi og landbrug Støjpåvirkning og tilpasning til naturen og landskabet Den private sektor skal være drivkraften i et grønt vækstsamfund. Regeringen har allerede gennem Erhvervsklimapanelet etableret strategiske partnerskaber om virksomheders klimaansvar og reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Et samarbejde der er potentiale i at udvikle.

9 Timemodellen en dansk højhastighedsstrategi Regeringen vil etablere højhastighedstog mellem de største danske bysamfund. Navnet Timemodellen angiver konceptet: Hurtige tog, som kan tilbagelægge turen mellem København og Odense, Odense og Århus samt Århus og Aalborg på netop én time. Det vil reducere rejsetiden mellem Aalborg og København fra 4½ time i dag til 3 timer. Mellem København og Odense tænkes to hurtige tog pr time. Den hurtige betjening mellem de nævnte stationer er det direkte mål. Men samtidig vil forbedringerne rumme fordele for alle andre togpassagerer, som benytter en større eller mindre del af strækningerne. Højhastighedstogene bliver således spydspidsen for forbedringer af fjern- og regionaltrafikken i Danmark. Timemodellen skønnes fuldt udbygget at spare de nuværende togpassagerer for ca. 3½ mio. timer årligt, og at reducere biltrafikken med knap bilrejser pr. dag. Dermed kan Timemodellen medvirke til at reducere CO 2 -udledning, miljøbelastningen og lette trængslen på motorvejene. I første omgang anlægges en ny bane København Ringsted, og strækningen Ringsted Odense moderniseres til en tophastighed på 200 km i timen. Senest 2020 regnes med 1 times rejsetid mellem København og Odense, hvilket er 19 minutter hurtigere end i dag. Næste etape er Århus Aalborg, som påbegyndes med modernisering af den nordlige delstrækning Hobro Aalborg, der ibrugtages Dette giver i sig selv ca. 10 minutter reduktion i rejsetiden. Sidste etape er Odense Århus, som færdiggøres efter Her bliver det udover modernisering af de bestående baner nødvendigt at forkorte linjeføringen flere steder. De præcise projekter i Østjylland skal undersøges nærmere. Den østjyske baneplan skal samtidig fokusere på at give den lokale banebetjening et tiltrængt løft med flere og hurtigere tog. Den faste forbindelse over Femern Bælt samt nye signaler har rykket realiseringen af en dansk højhastighedsstrategi nærmere. Omlægning af transitgodstogene via Femern giver mere plads på skinnerne til landsdelstrafikken mellem Øst- og Vestdanmark, og nye signaler muliggør højere hastigheder. Endelig spiller den store aktuelle genopretningsindsats for sporkvaliteten også en positiv rolle for rejsetiderne. Samlet set kan rejsetiden mellem Aalborg og København dermed reduceres med 1½ time. I første omgang regnes med dieseldrift og senere elektrisk drift.

10 Ekstra jernbanekapacitet København Ringsted Banen mellem København og Ringsted er den største flaskehals på det danske banenet, da den anvendes af både landsdels-, pendler- og banegodstrafikken. Der er ikke plads til ret mange flere tog og ingen mellem København og Høje Taastrup. Den intensive trafik medfører forsinkelser og hindrer en bedre og hurtigere betjening. To løsninger mellem København og Ringsted undersøges: En lille model med udvidelse af banekapaciteten mellem København og Høje Taastrup med et ekstra spor 5. sporsløsningen til 4,4 mia. kr., og en større model med etablering af to ekstra spor i en ny bane parallelt med motorvejen via Køge Nybygningsløsningen til 10 mia. kr. Det er ved lov besluttet at gennemføre en parallel VVM-undersøgelse, der vil være færdig i efteråret Regeringen vil afvente resultatet af VMM-undersøgelsen, før der fastlægges en endelig løsningen. Der er dog mange forhold, som peger på nybygningsløsningen, da den: vil være en forudsætning for Timemodellen vil give store forbedringer til hele pendlertrafikken på Sjælland vest for København, såvel via den nye som den bestående bane over Roskilde rummer den mest direkte aflastningsmulighed for Køge Bugtmotorvejen fjerner banegodstrafikken fra Københavns vestegn og giver mindre støj medfører flere tog til tiden forhindrer totale sammenbrud af trafikken, da togtrafikken får to separate banelinjer til og fra København. indeholder den største kapacitet, og dermed i modsætning til 5. sporet en ekstra kapacitet, der rækker ud over behovet i 2018 ikke giver så mange gener i anlægsfasen som 5.sporet. rummer med en intern samfundsøkonomisk rente på ca. 6 pct. en bedre forrentning end 5. sporets ca. 2 pct. Regeringen vil i investeringsplanen reservere 10 mia. kr. til udbygning af banekapaciteten København Ringsted. Et sådant beløb vil kunne dække etableringen af en ny bane, som vil kunne stå færdig i 2017.

11 Totaludskiftning af signalsystemet på jernbanenettet Der er behov for et moderne signalsystem på fjernbanen og S-banen. Det vil give flere tog til tiden, øget sikkerhed, mulighed for højere hastighed og mulighed for fuldautomatisk S-togsdrift på sigt. Banedanmarks signalsystemer på både fjernbanen og S-banen er gamle. Eksempelvis styres trafikken på strækningen Lyngby-Hillerød af et sikringsanlæg, hvor modellen blev udviklet i 1912, og mange sikringsanlæg blev bygget i 1950 erne og 1960 erne. Hovedformålet med at udskifte signalsystemet er at sikre jernbanen som et transportsystem, passagerne kan stole på. Signaludskiftningen og genopretningen af skinnenettet vil tilsammen betyde, at antallet af forsinkede tog vil falde til cirka en tredjedel af niveauet i 2005/2006. Således vil passagerne opleve flere tog til tiden, når signalerne er udskiftet. Samtidig vil de nye signalsystemer betyde, at alle strækninger udstyres med et avanceret sikkerhedssystem. Forsinkelsede tog 15% Uden Signalprojektet 10% Sporgenopretning 5% Signalprojektet 0% 2005/ Hvis signalsystemerne ikke udskiftes, vil togene i stadigt større omfang blive forsinket til gene for passagerne, og der vil være risiko for større nedbrud på også store stationer som f.eks. Københavns Hovedbanegård. Udskiftningen af signalanlæggene er således en nødvendighed for at opretholde togdriften som en attraktiv transportform. Samtidig er udskiftningen af signalsystemerne en forudsætning for udviklingen af det danske jernbanenet. Det skyldes, at: Timeplanen kun kan lade sig gøre med et nyt signalsystem, idet det nuværende signalsystem ikke tillader hastigheder på 200 km/t. Et nyt signalsystem vil give mulighed for at forbedre informationen til passagererne. Elektrificering af jernbanen bliver markant billigere, når signalsystemerne er udskiftet (den sparede merudgift udgør ca. 20 pct.) Fuldautomatisk drift på S-banen forudsætter et nyt signalsystem. De nye signalsystemer vil betyde, at signalerne langs sporene fjernes, og at lokomotivføreren fremover modtager alle informationer på en skærm i førerrummet. Udskiftningen af signalsystemet på S-banen afsluttes i 2020 og udskiftningen på fjernbanen afsluttes i Udskiftningen vil samlet koste 24 mia. kr., hvoraf 22 mia. kr. afholdes frem til 2020.

12 Genopretning af banenettet I 2006 blev det besluttet at genoprette Banedanmarks skinnenet i perioden Det har betydet en massiv forøgelse af investeringerne i banen. I 2014 forventes passagerne at være næsten 4 mio. timer mindre forsinket i forhold til 2006, og når signalerne også er udskiftet, vil Danmark have et førsteklasses banenet. Regeringen har i 2006 sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre besluttet en ambitiøs genopretning af skinneinfrastrukturen på både fjernbanen og S-banen. Indsatsen har allerede båret frugt. Således er antallet af forsinkede tog på fjernbanen og S-banen, som Banedanmark har ansvaret for, tilsammen faldet med ca. 40 pct. i 2008 i forhold til Fremover forventes antallet af forsinkelser at falde yderligere, jf. figur nedenfor. 10,0% 9,0% pct. forsinkelser Banedanmark ansvar 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% Fjernbanen S-banen 0,0% Aftalen fra 2006 betød et historisk højt investeringsniveau for reinvesteringer i banen, men en fuldstændig genopretning af banen forudsætter et nyt signalsystem. Derfor lægger regeringen op til, at der også investeres massivt i udskiftning af signaler. Dette afspejles i nedenstående figur. Reinvesteringer i skinner og udskiftning af signaler (Banedanmark) 5 4 mia. kr. pr. år

13 Mindre trængsel på vejene Mobiliteten på vejene skal opretholdes. Regeringen vil genoprette vejnettet, modernisere vejtrafikken med intelligente tekniske løsninger og udvide kapaciteten dér, hvor behovet er størst. I store dele af Danmark især udenfor de tættest befolkede byområder er bilen en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen for de fleste familier. For erhvervslivet er et velfungerende vejnet en afgørende betingelse for effektivitet og tiltrækning af arbejdskraft. Regeringen vil investere i udbygning af vejene dér, hvor behovet er størst. Det er først og fremmest dér, hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også hvor vi kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen. Regeringens strategi for at komme trængslen på vejene til livs rummer følgende elementer Udbygning af vejkapaciteten der, hvor behovet er størst, og der hvor trafikanterne oplever de største trængselsproblemer, dvs, i flaskehalsene på de store hovedfærdselsårer, i Østjylland og i hovedstadsområdet Modernisering af vejtrafikken kapaciteten skal udnyttes bedre med grønne kørselsafgifter og mere intelligente transportsystemer (ITS) Bedre muligheder for godstransporten og lettere adgang til havnene Genopretning af vejnettet vejene skal være i god stand Konkret peger regeringen på, at det er relevant at overveje følgende projekter, der vil afhjælpe hhv. trængselsproblemer på de store hovedfærdselsårer og lokale flaskehalsproblemer: Konkrete projekter det er relevant at overveje Køge Bugt Motorvejen den mest trafikerede motorvej i Danmark med mere end køretøjer om dagen Den fynske motorvej trafikken er vokset med op til 90 pct. på ti år, hvilket giver anledning til begyndende trængselsproblemer på Vestfyn Trekantsområdet motorvejen omkrig Vejlefjordbroen er den mest trafikerede motorvej uden for hovedstadsområdet med daglige trængselsproblemer i myldretiden Forbindelsen mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3 fremkommeligheden og trafiksikkerheden kan forbedres med en ny rampe Jyske Motorvej E45 nord for Limfjordstunnellen en indsnævringen af motorvejen i nordgående retning skaber begyndende trængsel Forbindelsen til Esbjerg Havn kan styrkes med en bedre og hurtigere vejforbindelse fra motorvejsafslutningen til selve havnen

14 Trafikplan for hovedstaden Trafikforholdene i hovedstaden skal styrkes. Regeringen vil sætte ind dér, hvor flest mennesker hver dag generes af trængsel, køer, forsinkelser og aflyste tog. Det er regeringens klare mål, at trafikforholdene i hovedstadsområdet ikke udvikler sig til det, man kender fra en række andre europæiske hovedstæder. Det kan hverken byens borgere, de mange pendlere eller erhvervslivet i Danmarks metropol være tjent med. Det kræver, at en så stor andel af trafikvæksten som muligt overflyttes til den kollektive trafik. Det vil bidrage til at løse trængselsproblemerne og indebære store fordele i forhold til bymiljø, CO 2 -udledning og forurening. Regeringen er imidlertid også indstillet på at udbygge vejnettet dér, hvor det ikke er realistisk at håndtere trængslen på anden vis. Regeringen vil gennemføre en række konkrete initiativer for at forbedre trafikken i hovedstaden. Af større initiativer kan blandt andet nævnes: Anlæg af en Metrocityring med 17 nye stationer, som vil give et stærkt forbedret kollektivt trafik tilbud i den indre by og flytte en stor del af trafikken under jorden. Udbygning af banekapaciteten mellem Ringsted og København, som vil forkorte rejsetiden for togpendlerne mellem Køge og København med 20 minutter. Et ambitiøst Intelligent Trafikstyringsprojekt på Helsingørmotorvejen, som vil forbedre trafikafviklingen og sikkerheden for de mange pendlere på motorvejen. Regeringen peger samtidig på en række projekter, som fremadrettet kan bidrage til at styrke den kollektive trafik og begrænse trængslen. Projekter som kan styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet Projekter der vil kunne begrænse trængsel på vejene i hovedstadsområdet Modernisering af Nørreport Station Opgradering af Sydbanen Ringsted Nykøbing Falster til højere hastighed Hurtigere S-banebetjening mellem Hellerup og Holte Øget banekapacitet mellem København og Ringsted svarende til nybygningsløsningen Udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød til dobbeltspor Køge Bugt Motorvejen mellem Greve og Køge Motorring 4 mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen Frederikssundmotorvejen 2. etape mellem Motorring 4 og Tværvej Forbindelsen mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3 For at vi kan være bedst muligt forberedt på fremtidens udfordringer, vil regeringen udarbejde en strategisk analyse af den langsigtede indretning af bane- og vejinfrastrukturen i hovedstadsområdet. Analysen vil blandt andet skulle overveje de langsigtede muligheder for en forbedring af S-togsbetjeningen, forbedret kollektiv trafikbetjening i Ring 3-korridoren, etablering af en fuldt udbygget Ring 4 samt en østlig ringvejsforbindelse/havnetunnel i København. Analysen vil blive udarbejdet i tæt dialog med de berørte kommuner i hovedstadsområdet.

15 En trafikplan for Østjylland Østjylland er i rivende udvikling. Udviklingen skal understøttes med en styrket kollektiv transport og en indsats mod trængslen i de mest belastede vejkorridorer. Trekantsområdet og Århus er på vej til at vokse sammen til en stor, dynamisk og funktionelt sammenhængende byregion. Men trængselsproblemer udgør en stigende belastning for både pendlere og erhvervslivet. Regeringen vil sætte fokus på udviklingsmulighederne for den kollektive transport og reduktion af trængsel, ligesom samspillet i transportsystemet vil skulle afdækkes nærmere. Det er nødvendigt for, at der kan træffes langsigtede og holdbare beslutninger. Regeringens trafikplan for Østjylland En strategisk analyse af den langsigtede indretning af bane- og vejinfrastrukturen i og til Østjylland Modernisering og forbedring af banenettet Øget kapacitet i de mest trængselsramte vejkorridorer Bedre kapacitetsudnyttelse ved hjælp af bl.a. ny teknologi Regeringen vil først og fremmest nedbringe trængslen gennem en styrkelse af den kollektive trafik. Målet er at skabe et langsigtet velfungerede alternativ til vejtrafikken, og dermed reducere trængslen og CO 2 - udledningen. Regeringens indsats for at styrke den kollektive trafik i Østjylland tager udgangspunkt i en modernisering og forbedring af banenettet. Regeringen vil som led i en samlet strategisk analyse af den langsigtede indretning af bane- og vejinfrastrukturen i Østjylland udarbejde en baneplan for Østjylland. Baneplanen skal afdække mulighederne for at kombinere hurtigere rejsetider over længere afstande som led i Timemodellen med en bedre lokal betjening. Herunder undersøges koordinering med aktiviteterne omkring anlæg af en letbane i Århus-området. Reduktion af trængsel i Østjylland På vejsiden vil regeringen lægge vægt på, at der sker forbedringer i forhold til de mest trængselsramte strækninger i den østjyske motorvejskorridor, E45, hvor der er begyndende trængsel. Det gælder dels på strækningen omkring Vejlefjordbroen, hvor der er begyndende trængselsproblemer, dels strækningen ved Kolding, som kan udvikle sig til en flaskehals for trafikken til og fra Sønderjylland. E20 mellem Middelfart V og Nr. Aaby har samtidig betydning for trafikafviklingen i Østjylland. Regeringen vil med den nye motorvej ved Silkeborg sikre færdiggørelsen af den helt nye motorvejskorridor mellem Århus og Herning. Analyse af udfordringerne på langt sigt For at skabe et solidt grundlag for de langsigtede beslutninger i området vil regeringen iværksætte en strategisk analyse af den langsigtede indretning af bane- og vejinfrastrukturen i og til Østjylland. Analysen skal bl.a. omfatte: En baneplan for Østjylland med sigte på realisering af Timemodellen mellem Odense og Århus. De langsigtede kapacitetsbehov for trafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland, herunder ikke mindst ved Lillebælt. De langsigtede kapacitetsbehov for den nord-syd-gående vejtrafik i Jylland.

16 Intelligente Transportsystemer - ITS Regeringen vil afsætte en pulje på 600 mio. kr. frem til 2014 til etablering og anvendelse af Intelligente Transportsystemer. Mobiliteten kan ikke alene fastholdes ved at bygge større og flere veje. Regeringen vil sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på vejnettet gennem en målrettet udnyttelse af Intelligente Transportsystemer (ITS). ITS er et vigtigt instrument til at afvikle trafikken effektivt. ITS kan forbedre udnyttelsen af kapaciteten i den eksisterende infrastruktur med 5-10 pct. og reducere antallet af ulykker med op til 35 pct. ITS er blandt andet intelligente skilte eller informationstavler på motorveje, der informerer om alternative ruter eller kødannelse, intelligent styring af hastighedsgrænserne, så trafikken glider bedre, og aktuel information om kollektive transporttilbud, som bilisterne kan benytte. Effektiv trafikafvikling ved brug af ITS giver en mere jævn trafikafvikling, som er tidsbesparende og sikker. Det giver mindre brændstofforbrugende kø-kørsel og større smidighed i trafikken. ITS er samtidig en billig form for kapacitetsforøgelse i forhold til at bygge nye veje. Regeringen vil som led i udmøntningen af de første midler fra ITS-puljen foreslå, at der gennemføres to ambitiøse ITS-projekter med henblik på at forbedre trafikafviklingen på to meget trafikerede lokaliteter. Det drejer sig om trafikken på Helsingørmotorvejen og trafikken omkring Limfjordskrydsningen ved Aalborg. Projektet på Helsingørmotorvejen vil bl.a. omfatte en række af de systemer, der med succes har været afprøvet i forbindelse med udbygningen af Motorring 3 i København. Projektet omkring Limfjorden vil omfatte intelligent styring af den overordnede trafik i Nordjylland og Aalborg-området, herunder ved Limfjordstunnellen. Følgende projekter kan overvejes inddraget i prioriteringen frem til 2014: Optimering af trafikafviklingen ved Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund Intelligent trafikstyring på Amagermotorvejen af hensyn til trafikken fra Øresundsbroen Intelligent hastighedsregulering på motorvejen syd om Odense Trafikledelsessystem på Farøbroerne af hensyn til sikkerhed Forsøg med intelligent inddragelse af nødspor som kørespor i myldretiden Forsøg med digitalt vejnet med data om vejstrækninger og trafikafvikling

17 Bedre tilgængelighed til kollektiv transport Regeringen vil indgå aftale med DSB om en ekstra indsats for tilgængeligheden til og fra stationerne. For at fremme kombinationen af individuel og kollektiv trafik er det centralt, at samspillet mellem de forskellige transportmidler fungerer så let som muligt. Det er først og fremmest selve omstigningen mellem bil, bus, gang, taxi, cykel og tog, der er i fokus. Adgangsveje, busholdepladser, parkeringspladser og cykelstativer skal indrettes, så de kan benyttes let og smidigt. Men også andre forhold har betydning. Stationernes placering, indretning, information og udstyr skal spille sammen for at sikre en jævn og smidig strøm af passagerer gennem stationen. Overskuelige informationer og tydelig skiltning skal hjælpe eksisterende togpassagerer og lokke nye til. Indsatsen kan bl.a. omfatte: Bedre rammer for Parkér og Rejs, herunder flere parkeringspladser ved stationerne Bedre adgangsforhold og indretning på stationerne Regeringen vil indgå aftale med DSB om, at DSB sikrer bedre adgang til stationerne inden for en ramme af 1 mia. kr. frem til Indsatsen finansieres gennem salg af ledige arealer i tilknytning til jernbanenettet, som ikke længere direkte benyttes til jernbaneformål. Puljen forankres i DSB. Aktiviteterne kan derudover øges gennem lokal medfinansiering til relevante projekter, som skal øge tilgængeligheden.

18 Mindre støj Regeringen vil sætte skarpere fokus på bekæmpelsen af støj og med en pulje på 400 mio. kr. øge indsatsen for, at færre mennesker støjbelastes. Støj fra trafikken er en forureningskilde, som er bevist sundhedsskadelig. Regeringen vil afsætte en økonomisk ramme på 400 mio. kr. frem til 2014 til bekæmpelse af støjproblemerne langs veje og baner. Øget støjbekæmpelse Anvendelse af støjsvag asfalt, hvor trafikken på motorveje og andre statsveje støjbelaster bymæssig bebyggelse Pulje til støjdæmpning langs det overordnede vejnet Fortsættelse af arbejdet for at de tekniske krav vedr. udledning af støj fra køretøjerne skærpes Kommunerne skal have lettere afgang til bedre redskaber, når de træffer beslutning om støjindsatsen på de lokale veje Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af støjsvag asfalt. Støjsvag asfalt er et effektivt middel, der mindsker støjen direkte ved kilden. Støjsvag asfalt kan mindske støjen ligeså meget som en halvering af trafikken. Regeringen vil sikre, at der fremover altid anvendes støjsvag asfalt, hvor trafikken på motorveje og andre statsveje belaster boligområder. Vejdirektoratet og Vejteknisk Institut udvikler løbende nye metoder til støjbekæmpelse, som også giver kommunerne mulighed for at vælge de bedste redskaber til støjbekæmpelse langs de kommunale veje, hvor der er flest mennesker, der mærker trafikstøjen. Regeringen vil desuden fortsætte med at arbejde for, at de fælleseuropæiske tekniske krav til køretøjernes støjudsendelse skærpes.

19 Bedre vilkår for cykler Det skal være nemmere og mere sikkert at være cyklist i Danmark. Regeringen vil støtte sammenhængende kommunale cykelprojekter, der bidrager til at aflaste vejnettet og reducere CO 2 - udledningen og miljøbelastningen. Cyklisme nedsætter CO 2 -udledningen, forbedrer fremkommeligheden og gavner folkesundheden. Regeringen vil tage initiativer, der skal være med til at sikre, at cyklen i de kommende år får en større betydning i det samlede transportbillede. For at sikre, at Danmark bevarer sin position som et af verdens bedste cykellande, vil regeringen frem til 2014 afsætte en samlet pulje på 500 mio. kr. til en styrkelse af cyklismen i Danmark. Cykelpendling finder hovedsageligt sted på de kommunale veje, og regeringen vil derfor med puljen på 500 mio. kr. medfinansiere sammenhængende, kommunale cykelprojekter, der kan være med til at afhjælpe trængsel på såvel det statslige som den kommunale cykelinfrastruktur og reducere CO 2 -udledningen gennem mere cykelpendling. Muligheden for statslig medfinansiering skaber grundlag for investeringer for et beløb, der samlet set er højere end de 500 mio. kr., som staten afsætter. Målet er en samlet indsats på over 1 mia. kr. Styrkelse af cyklisme Bedre cykelpendlerruter og cykel-hurtigruter i og omkring de større byer Støtte til sammenhængende kommunale cykelprojekter Bedre Parkér og Rejs faciliteter for cykler Styrkelse af fritids- og turistcyklismen Regeringen vil samtidig gøre det lettere at kombinere den kollektive trafik med cyklismen, således at cyklen kan bruges til og fra stationen eller på anden vis. Dette skal bl.a. ske ved at etablere bedre cykelparkeringsfaciliteter ved stationerne og ved at gøre stationerne mere tilgængelige for cyklister. Regeringen vil desuden styrke cykelturisme og cyklens rolle i fritidsaktiviteter for hele familien. Dette skal bl.a. gøres ved at skabe nem adgang til et sammenhængende og velfungerende cykelstinet.

20 Bedre trafiksikkerhed Regeringen vil afsætte i alt 900 mio. kr. til en yderligere intensivering af indsatsen for at begrænse antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Regeringen vil frem til 2014 afsætte en samlet ramme på 500 mio. kr. til konkrete initiativer på vejområdet, der kan være med til at gøre trafikken endnu mere sikker. Regeringen vil desuden afsætte en særskilt pulje på 400 mio. kr. frem mod 2020 til en fortsat målrettet indsats for at forbedre sikkerheden i forbindelse med overkørsler mellem jernbane- og vejstrækninger. Bedre trafiksikkerhed En øget indsats mod sorte pletter og grå strækninger Styrkelse af særlige fokusområder, herunder spøgelsesbilisme og højresvingsulykker Fortsat indsats for at sikre baneoverkørsler. Siden 1970 erne er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken faldet støt, og i 2006 havde vi det laveste antal trafikdræbte siden 2. verdenskrig. Den positive udvikling er desværre vendt i de seneste år, og derfor vil regeringen yderligere intensivere indsatsen mod en bedre trafiksikkerhed. Undersøgelser viser, at størstedelen af alvorlige trafikulykker skyldes trafikanternes adfærd, herunder primært for høj fart, spritkørsel og manglende brug af sikkerhedssele. En indsats mod at gøre infrastrukturen så sikker som mulig kan være med til at mindske risikoen for ulykker eller reducere konsekvenserne, når uheldet er ude. Regeringen vil styrke indsatsen for, at vejudformningen er logisk og tydeligt indrettet, således at misforståelser, der kan lede til ulykker, forebygges. Samtidig vil regeringen styrke indsatsen for, at vejene og deres omgivelser er indrettet på en måde, der mindsker konsekvenserne i tilfælde af ulykker. Regeringen vil også afsætte midler til initiativer mod særlige problematikker, som eksempelvis spøgelsesbilisme, højresvingsulykker og en øget indsats på at styrke trafiksikkerheden på særligt udsatte steder de såkaldte sorte pletter.

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

A.2. Finansieringselementer Infrastrukturfonden, der skal finansiere investeringerne, bliver etableret med 94 mia. kr.

A.2. Finansieringselementer Infrastrukturfonden, der skal finansiere investeringerne, bliver etableret med 94 mia. kr. Aftalen af 29. januar 2009 om en grøn transportpolitik Regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indgik

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Bæredygtig transport bedre infrastruktur

Bæredygtig transport bedre infrastruktur Bæredygtig transport bedre infrastruktur December 2008 Regeringen Indhold Del 1 Del 2 Del 3 Grøn transportvision DK 6 Mindre trængsel bedre mobilitet 18 En grøn investeringsplan 42 Grønne bilskatter 8

Læs mere

En grøn transportpolitik 2009

En grøn transportpolitik 2009 En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

En grøn transportpolitik

En grøn transportpolitik En grøn transportpolitik Status for de strategiske analyser 2011 STRATEGISKE ANALYSER En grøn transportpolitik Status for de strategiske analyser Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Vejdirektoratet. Juni 2015

Vejdirektoratet. Juni 2015 Vejdirektoratet Juni 2015 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

En grøn transportpolitik - Status for de strategiske analyser

En grøn transportpolitik - Status for de strategiske analyser En grøn transportpolitik - Status for de strategiske analyser Indhold Kapitel 1 De strategiske analyser... 3 Kapitel 2 - Status for En grøn transportpolitik... 9 2.1 Et historisk løft til den kollektive

Læs mere

Center for Grøn Transport. v/niels-anders Nielsen Centerleder

Center for Grøn Transport. v/niels-anders Nielsen Centerleder Center for Grøn Transport v/niels-anders Nielsen Centerleder Vision Center for GrønTransport skal være det danske kompetencecenter for bæredygtig transport og CO2 udledning. Center for Grøn Transport skal

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

Center for Grøn Transport Center For Grøn Transport

Center for Grøn Transport Center For Grøn Transport Center For Grøn Transport Niels-Anders Nielsen Centerleder Center for Grøn Transport Baggrund Opgaver Foreløbig plan for 2009 Regeringsoplæg i december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Politiske

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN 25. februar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN Regeringen har fremlagt sin investeringsplan for 2003-2012. På trafikområdet indeholder den samlede statslige

Læs mere

Godspolitiske initiativer

Godspolitiske initiativer Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere