HVAD HAR DU UDSIGT TIL?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD HAR DU UDSIGT TIL?"

Transkript

1 HVAD HAR DU UDSIGT TIL? 2016

2 HVAD HAR DU UDSIGT TIL? Mange omtaler tiden som noget, der går, og ofte alt for hurtigt. Men tiden er i lige så høj grad noget, der kommer. Noget du har til gode. Ingen af os ved dog, hvor meget tid vi har til gode. Og derfor giver det god mening at forsøge at give nuet lidt mere opmærksomhed og nyde udsigten fra, hvor vi er. Ingen ved, hvad morgendagen bringer, men heldigvis lever vi i en tid, hvor den enkelte selv har stor indflydelse på både den nærmeste udsigt og på den, vi ønsker os for fremtiden. Vi håber, du vil nyde den tid, du har at se frem til, og ønsker dig god fornøjelse med bogen. PFA Pension 1

3 VI LEVER LÆNGERE - ISÆR KVINDERNE Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Vi lever længere, men i forhold til mændene har kvinderne har stadig et stort forspring, selvom de har flere sygdomme og dårligdomme med alderen. Men hvorfor er der egentlig den store forskel mellem mand og kvinde? Det er der ikke nogen enkel forklaring på, men der er mange interessante og mulige årsager. Interview med Kaare Christensen Af Søren Bach Kristensen Hvis vi tror, at vi mænd bare er nogenlunde med på blivældre-trenden, så kan vi godt tro om igen. De 10 ældste personer i verden er nemlig kvinder med aldre, der er helt usammenlignelige med mænd. Og blandt 100-årige stiger antallet af kvinder stejlt, men mændenes antal kun stiger langsomt. Der er nu seks-syv 100-årige kvinder for hver 100-årig mand (se fig.1). Det er bemærkelsesværdigt, for hvad har kvinderne, som mændene ikke har, og hvad gør de anderledes? Spørgsmålet optager forskere i hele verden, og en af dem er Kaare Christensen, som vi har snakket med om de mange gode bud. Lad os starte med en genetisk forklaring. Kvindernes medfødte backup funktion Mænd har et Y- og et X-kromosom, mens kvinder har to X-kromosomer. En af teorierne om kvindernes flere lys i kagen går ud på, at de to X-kromosomer virker som en backup. - I den ene halvdel af kvinders celler er X-kromosomet, som hun har fået fra sin far, aktivt, og i den anden halvdel er X-kromosomet fra moderen aktivt. Så der er altså to chancer for at jobbet gøres godt - det er f.eks. også grunden til at kvinder meget sjældent er farveblinde. Mænd derimod er en mere simpel organisme med kun ét kort på hånden. Alle deres celler er nemlig ens med et aktivt X fra moderen. Så man kan måske sige, at mænd er et billigt byggeri, mens kvinder er langt bedre håndværk, siger Kaare Christensen med et skævt smil. 37,7 og på langs i en uge En anden ting er mænds evne til både at fornægte og overspille. Når mænd er sløje, er de rigtig syge. Og når mænd er rigtig syge, fejler de intet! En snue, lidt influenza eller et par streger på termometeret kan få selv den største supermand ned med nakken. Og hvis de kan, så strækker de den indtil, det er svært at finde på flere undskyldninger. Mænd nyder nok den ekstra service og omsorg, der hører med til at blive lagt ned af en virus, men underligt nok, så stopper det brat, hvis der rent faktisk er tale om noget alvorligt. Derfor er der selvfølgelig heller ingen grund til at sætte sig ind i symptomer eller også ignorerer mænd dem ud fra den klassiske det sker ikke for mig. Men det gør det jo måske alligevel. - Vi kan se, at mænd går sjældnere til den praktiserende læge end kvinder, men bliver indlagt hyppigere på et hospital. Det tyder altså på, at mænd kommer for sent til lægen og en eventuel behandling skulle være startet tidligere. Det giver kvinderne et naturligt forspring, og her, gode mænd, kan vi i hvert fald godt gøre en aktiv indsats for at komme med i opløbet og værne lidt mere om vores helbred og alder, siger Kaare. 2 Senkarrieren, mål og motivation

4 KRAM kan gøre dig ældre Men hvad kan vi selv gøre for at leve længere og bedre? Kaare Christensen har ikke noget helt nyt at byde på i den sammenhæng, men han peger på de 4 såkaldte KRAM-faktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. - Det er påvist, at forskellen på at leve helt igennem sundt og meget usundt er ca. 14 år målt på levetiden. Hele 10 af de 14 år kan tilskrives rygning, så hvis der er et sted, man skal sætte ind, så er det ved at droppe cigaretterne, fortæller Kaare og fortsætter: - Men der er i det hele taget en meget stor variation i aldringsprocesserne. Nogle mennesker er der strøm på til de er højt oppe i alderen. De kan f.eks. løbe maraton til de 80 eller blive ved med at bestride tunge jobs, mens andre løber tør for energi og godt helbred meget tidligere. Og så er der ellers alle variationerne mellem de to yderpunkter. Derfor er jeg ikke enig i, at alder bare er et tal. Alder er også et tal, men alderen er også en fysisk og fysiologisk realitet, som vi ikke kan undgå. Hvad kan man selv gøre for at få en bedre senkarriere? Med alderen er der en række ting, vi bare bliver dårligere til. Vores muskelstyrke svækkes (se fig. 2), reaktioner og handlinger bliver langsommere, vores hukommelse bliver ringere, og vi bliver mindre udholdende. Sådan er det bare. Men der er nu også noget, vi vinder med alderen, og det er erfaring. - Erfaring er jo noget uhåndgribeligt noget, men det kommer nok dels af de mange fejl, man har lavet og dels af de lidt mere finurlige veje, man nogle gange er nødt til at gå, hvis man vi have en sag igennem. Så arbejdsmæssigt er der en pointe i at søge hen mod jobfunktioner, hvor erfaring tæller mere altså hvor det vi bliver bedre til bliver værdsat, siger Kaare. Kaare Christensen er professor og dr.med. Han er leder af Dansk Center for Aldringsforskning og Det Danske Tvillingeregister på Syddansk Universitet. Kaare Christensen forsker i aldringsepidemiologi og har primært fokus på det lange liv. Han har modtaget Syddansk Universitets formidlingspris og har holdt over 400 foredrag i Europa, Asien og USA. Fig. 1 Antal danske hundredårige Antal Mænd 700 Kvinder Årstal Fig. 2 Muskler (gribestyrke) kg Mænd Kvinder Alder Fig. 3 Procent som er tilfredse med tilværelsen (altid eller næsten altid) Så snak alderen ind, for den forsvinder ikke ved at ignorere den. Den er en uomgængelig del af tilværelsen, så accepter det, i stedet for at lade som om den ikke findes. - Og husk så på, at selvom de tørre tal siger, at alderen er hård ved os med hensyn til en lang række ting som f.eks. dødelighed samt fysiske og intellektuelle funktioner, så er der (jf. fig. 3) ikke nævneværdig forskel i tilfredshed med tilværelsen fra du er 40 til du er 80 år, slutter Kaare Mænd Kvinder >89 Alder Senkarrieren, mål og motivation 3

5 FÅ MEST UD AF DINE PENGE, NÅR DU GÅR PÅ PENSION 4 Pension og økonomi

6 PENSION OG ØKONOMI Hvad? Hvor meget? Hvornår? Og hvor længe Der er mange spørgsmål, når du skal planlægge din økonomi som pensionist, og det handler først og fremmest om at skabe overblik, så du ved, hvad du har af midler, og hvornår de skal i spil. Dine ønsker? Hvor længe vil du fortsætte med at arbejde? Skal du arbejde fuldtid eller deltid? Vil du på efterløn eller supplere nedsat tid med efterløn? Går du og din ægtefælle eller samlever på pension samtidig? Hvordan vil du gerne bo? Dine midler? Hvilke indtægter kan du forvente (pension, efterløn og de sociale ydelser)? Hvornår skal de udbetales? Hvor længe kan/skal de udbetales? Skal du betale topskat? Bliver du påvirket af modregning i forhold til efterløn/folkepension? Har du friværdi i din bolig? Forventer du at modtage arv? Har du anden opsparing? Oversigt over indtægtskilder i pensionsalderen Pensionsopsparing Det offentlige Anden opsparing Pensionsopsparing gennem arbejdsgiver eller privat LD ATP Efterløn Folkepension Friværdi Kontanter Obligationer og aktier Pengene kommer fra mange forskellige kilder. Få skabt dit eget overblik Tip! Indbetaler du nok? Få et servicetjek på din pension i PFA s Rådgivningscenter på Vi glæder os til at høre fra dig. Pension og økonomi 5

7 Tre pensionstyper med forskellige muligheder Der findes grundlæggende tre typer af pensioner: 1. En pension, der udgøres af en sum penge, der kan blive udbetalt på en gang eller i større portioner (hedder ofte kapitalpension og siden 2013 aldersopsparing) 2. En pension, der udbetales månedligt i et fast antal år (hedder typisk ratepension) eller livrente). livspension, ratepension og kapitalpension 3. En pension, der udbetales månedligt, så længe du lever (hedder fx livspension De har hver især forskellige fordele og ulemper. Både alene og i samspil med hinanden og med offentlige ydelser og efterløn. Pensionsform Aldersopsparing Kapitalpension Ratepension Livspension Maksimal årlig indbetaling kr. Ikke mulig kr. Ubegrænset* Årlig fradragsværdi** Ingen Ingen Op til 51,95 % Op til 51,95 % Beskatning af afkast (PAL-skat) 15,3 % 15,3 % 15,3 % 15,3 % Udbetalingsform Engangsbeløb Engangsbeløb Månedligt, min. 10 år Månedligt, livsvarigt Beskatning ved udbetaling Ingen 40 % Indkomstskat uden arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat uden arbejdsmarkedsbidrag Kan ændres til Ratepension og livspension Livspension Kan tidligst udbetales fra 60/62 år 60/62 år 60/62 år 60/62 år Seneste udbetaling fra 75/77 år 75/77 år 75/77 år Ingen grænse * Ubegrænsede indbetalinger gælder kun for livsvarig livspension via arbejdsgiver. For private livspensioner er der særlige regler. ** Satsen svarer til skatteloftet for Topskatten er eksklusiv eventuel udligningsskat af store pensionsudbetalinger. Kilde: skm.dk Tip! Kender du dine muligheder? Vil du ændre udbetalingslængde på en ratepension eller genplacere din kapitalpension? Ring til en rådgiver på og få styr på dine muligheder. 6 Pension og økonomi

8 Aldersopsparing og kapitalpension Aldersopsparing Man kan i 2016 indbetale op til kr. om året til aldersopsparing - uden fradrag. Du kan se på side 10, hvornår udbetalingen tidligst kan begynde. Mildere beskatning på afkast end ved frie midler, PAL-skat på 15,3 %. Udbetalingen er skattefri. Aldersopsparingen kan udbetales på en gang eller i flere mindre portioner. Aldersopsparingen bliver ikke modregnet i folkepensionen. Opsparingen kan ikke ændres til en rate- eller livspension. Kapitalpension Udbetales som et engangsbeløb, når du går på pension. Du kan se på side 10, hvornår udbetalingen tidligst kan begynde. Udbetalingen skal senest begynde 15 år senere. Kapitalpensionen bliver ikke modregnet i folkepensionen. Mildere beskatning på afkast end ved frie midler, PAL-skat på 15,3 %. I PFA kan kapitalpension deles op og udbetales over flere gange. Fratrækkes 40 % i afgift til staten inden udbetaling. (Hvis pensionen er oprettet før 1980, er afgiften lavere). Siden 2013 har der ikke været mulighed for indbetaling til kapitalpension. Ratepension Udbetales som et månedligt beløb i en nærmere aftalt årrække (mindst 10 år). Mildere beskatning på afkast end ved frie midler, PAL-skat på 15,3 %. Du kan se på side 10, hvornår udbetalingen tidligst kan begynde. Udbetalingen skal senest begynde 15 år senere. Når udbetalingen er startet, kan udbetalingslængden årligt forlænges med virkning fra 1. januar det efterfølgende år. Aftalen om forlængelse af udbetalingsperioden skal derfor indgås med pensionsselskabet eller banken i året inden, ændringen skal træde i kraft. Forlængelsen medfører en ny beregning af din månedlige udbetaling ud fra depotstørrelse på forlængelsestidspunktet og den nye udbetalingsperiode. Skal være færdigudbetalt senest 20 år efter din folkepensionsalder. Udbetales til dine efterladte, hvis du dør, inden udbetalingsperioden er slut. Udbetalinger er skattepligtige, men du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag. Livspension (også kaldet livrente) Er en månedlig udbetaling, så længe du lever. Kan også være aftalt ophørende, fx 10 år. Mildere beskatning på afkast end ved frie midler, PAL-skat på 15,3 %. Du kan se på side 10, hvornår udbetalingen tidligst kan begynde. Har ingen øvre aldersgrænse for oprettelse eller udbetaling. Kan sikres til efterladte i form af en ægtefælle/samleverpension og med en garanteret udbetalingsperiode ved dødsfald. Udbetalinger er skattepligtige, men du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag. Pension og økonomi 7

9 75 Pensionsplanen Hvis du er kunde i PFA kan du i mitpfa.dk finde Pensionsplanen, der gør det nemt for dig at få overblik over dine tal og lægge en plan for fremtiden. Du kan benytte Pensionsplanen på egen hånd, og du vil også møde den i dialogen med din pensionsrådgiver. Fordi Pensionsplanen er en del af mitpfa.dk, er de tal, som PFA kender, allerede medregnet i din plan. Det gør det nemt at komme i gang desuden kan du tilføje andre økonomiske forhold, der spiller en rolle i din pensionsøkonomi. Pensionstallet viser, om du sparer nok op Det kan være svært at vide, om du indbetaler nok til din pension, for det afhænger naturligvis af den pensionstilværelse, du gerne vil have, men du kan få en fornemmelse af, hvordan din opsparing ser ud ved at beregne dit Pensionstal i Pensionsplanen. Pensionstallet er et udtryk for, hvilken procentdel af din nuværende indkomst, du kan forvente at have til rådighed som pensionist over en periode på 20 år. Èt tal som er nemt at forholde sig til og som følger en over tid. Fx kan effekten af en meropsparing aflæses direkte i Pensionstallet. Pensionstallet kan give dig et fingerpeg om, hvor godt din opsparing svarer til, hvilken levestandart du ønsker dig som pensionist. PFA anbefaler et Pensionstal mellem 70 og 80. Udbetalingsplan på mitpfa.dk PENSIONSTAL 65 OPSPARINGSPLAN UDBETALING FORVENTET PENSIONSALDER 67 ÅR FORMUEOVERBLIK UDBETALINGSPLAN JUSTÉR PENSIONSALDER 67 ALDER 8 Pension og økonomi

10 Når du er tæt på pensionsalderen skal du bruge pensionstallet med forbehold, da tallet beregnes ud fra en række standartforudsætninger. I den situation har du brug for en mere præcis beregning ud fra netop dine forhold typisk i forbindelse med en rådgivningssamtale. Udbetalingsplanen Du kan prøve at planlægge din pensionsøkonomi ved at fordele de forskellige opsparinger i en udbetalingsplan. Du kan også lege med tallene og se, hvad det fx betyder at spare mere op eller ændre på din pensionsalder. Udbetalingsplanen giver dig et detaljeret overblik over dine forventede indtægter som pensionist efter skat, så du kan se, om din opsparing matcher dine forventede behov, eller om der er noget, som skal justeres. Hvis du gerne vil give din pensionsøkonomi et løft PFA anbefaler, at du lægger et budget for dit forventede forbrug som pensionist. Hvis du har brug for at øge dit rådighedsbeløb for at matche dit budget, kan du gå to veje: Enten kan du spare mere op, så du øger dine indtægter og frie midler som pensionist. Eller du kan nedbringe dine løbende udgifter på pensionstidspunktet, fx ved at nedbringe gæld. Begge metoder indeholder en del forskellige muligheder, fx kan man spare op både på pensionsordninger, i banken og i investeringer, fx i PFA Bank. Der kan også være mange slags gæld og mange måder at nedbringe dem på. Fælles for dem alle er, at de umiddelbart vil give dig et større rådighedsbeløb som pensionist, men der er selvfølgelig både fordele og ulemper forbundet med dine valg. Hvad du konkret skal vælge, afhænger en helhedsvurdering af din situation og dine ønsker i forhold til mange faktorer: Afkastpotentiale på din opsparing vs. renteudgifter på dine lån Dit behov for fleksibilitet i forhold til at kunne komme til pengene Din risikovillighed i forhold til investeringer Dit behov for psykologisk tryghed og handlefrihed Samspil med offentlige ydelser og med skattesystemet Hvilke slags opsparinger du i øvrigt har Hvor meget du er i stand til at lægge til side i dag. Der er således mange faktorer på spil og hvad du/i skal gøre i din situation er en konkret vurdering, både af din situation og af, hvordan du tror, at fremtiden vil forme sig. Pension og økonomi 9

11 Hvis du stadig har brug for at øge dit rådighedsbeløb, når du nærmer dig pensionstidspunktet, men ikke har mulighed for at lægge mere til side, er der et par yderligere håndtag, du kan trække i: Du kan arbejde længere. På den måde vokser din opsparing i den periode, du arbejder, og samtidigt gør du (måske) ikke brug af din opsparing i det samme tidsrum. Du kan forlænge løbetiden på realkreditlån og/ eller vælg afdragsfrie lån. Begge dele reducerer den månedlige ydelse her og nu. Du kan indefryse ejendomsskatter og spare/ udsætte den udgift hvis du har friværdi i huset (se side 20). Endelig er der den allersidste udvej: Nedsæt dit forbrug som pensionist. Saml dine pensionsdepoter, hvor det giver mening Har du hvilende pensionsopsparinger i pensionsselskaber eller pengeinstitutter, betaler du løbende gebyrer for administrationen. Derfor er det ofte en god ide at overveje, om det kan betale sig at få samlet dine pensionsopsparinger. Specielt for små hvilende pensionsopsparinger vil det ofte være en fordel. Det giver samtidig mulighed for et bedre overblik. Der er dog undtagelser, hvor det ikke er en fordel at samle sine depoter. Eksempelvis hvis pensionsordningen indeholder ydelsesgarantier eller forsikringsdækninger, der bortfalder ved flytningen, eller hvis flytningen er forbundet med høje omkostninger. Desuden skal det naturligvis overvejes, hvor du får det bedste afkast af dine penge. På pensionsinfo.dk kan du få et overblik over dine pensionsdepoter. Kontakt PFA s Rådgivningscenter på telefon , hvis du ønsker en vurdering af, om det kan betale sig at samle dine pensionsdepoter hos PFA. Planlægning af udbetaling af dine pensioner Der er nogle vigtige spørgsmål, som bør indgå i din planlægning: Hvor gammel forventer du at blive, og hvor længe skal pengene holde? Skal du bruge flere penge i en periode og færre i en anden? Skal der være noget til arvingerne? Hvor stor fleksibilitet har du brug for? Hvornår kan du få udbetalt dine pensioner? Hovedreglen er, at pensioner tidligst kan udbetales 5 år før din folkepensionsalder. Dog er der særlige overgangsregler afhængigt af såvel din alder som hvornår pensionen er tegnet. Du kan se din tidligst mulige udbetalingsalder på mitpfa.dk eller få tidspunktet oplyst hos dit pensionsselskab / pengeinstitut. 10 Pension og økonomi

12 Hvilke penge skal du bruge først? Rækkefølgen for forbrug af din samlede opsparing, afhænger af en konkret vurdering af dine behov, dine midlers afkastpotentiale, dine skatteforhold samt effekten på offentlige ydelser. Formålet er at optimere den samlede opsparing. Vi anbefaler, at du som udgangspunkt bruger dine penge i denne rækkefølge: Efterløn (hvis du stopper inden folkepensionsalderen); livspension, folkepension og ATP suppleret af eventuel efterlønspræmie og skattenedslag, frie midler (aktier); øvrige frie midler, øvrige pensionsmidler (inkl. LD); indefrosne ejendomsskatter og friværdibelåning. De livsvarige pensioner bør du tage hul på, så snart du kan. Du ved ikke, hvor længe du lever. De frie midler er oftest lavt forrentede og har højere afkastbeskatning og bør derfor tages før kapitalpension og LD-midler. Ratepensioner kan forlænges eller udsættes til senere. Du kan optimere i forhold til pensionstillæg til folkepension, samt i forhold til grænsen for top- og udligningsskat. Hvis friværdien i huset er en del af din pension, bør du overveje, om du skal få lavet en prioritetskonto, mens tid er, dvs. typisk mens du stadig er i arbejde (se også side 19). MULIGHEDER MED KAPITALPENSION 2 Udsæt til det 75./77. år Du har penge til gode i fremtiden. Stor enkeltudbetaling Kan kun bruges en gang Mange penge på én gang Genplacering? Rente? Kursrisiko. Muligheder med kapitalpension og aldersopsparing 3 Konverter til ratepension/livspension (gælder ikke aldersopsparing) Gå fra 40% afgift til 37,7% bundskat God idé, hvis du ikke betaler topskat og ikke mister 4 pensionstillæg til folkepension. Deludbetalinger Udbetaling i større portioner DINE OVERVEJELSER 1 5 Geninvester beløbet efter afgift i PFA Bank Fleksibel mulighed for udbetaling - ved behov 7 Geninvester beløbet efter afgift i livspension Sikker livslang indtægt. Fradrag i 10 år på 1/10 af summen Evt. øget tillæg til folkepension. 6 Nedbring gæld Lavere husleje Opsparing er låst i huset Vilkår for nye lån, når du engang vil spise mursten. Pension og økonomi 11

13 Der kan være konkrete forhold, som betyder, at rækkefølgen bør være anderledes, men betragt ovenstående som en god tommelfingerregel. Det er en god ide løbende at få rådgivning hos din pensionsrådgiver, så du hele tiden optimerer din ordning og dine udbetalinger. Du kan få udbetalt dine pensioner på mange måder. Fx kan du få kapitalpensionen udbetalt, når du bliver 62 år og vente med at tage hul på din ratepension, til du bliver 65 år. Hvordan du sammensætter dine udbetalinger, kan have betydning for dine offentlige ydelser og pensioner som fx efterløn og folkepension. Derfor anbefaler vi, at du spørger din pensionsrådgiver, hvad der bedst kan betale sig for dig. Livspensionen er god til at sikre, at du har til dagen og vejen så længe du lever. Sammen med folkepensionen kan den give et trygt økonomisk fundament, så du med ro i sindet kan tage af dine andre pensioner og opsparede midler, uden at være bange for at løbe tør for penge. Tag hånd om skatten og hvilke penge du skal bruge først. Hvis du fx forlænger din 10-årige ratepension til en 15 eller 20-årig, så kan du måske helt undgå at betale topskat som pensionist. Er din indkomstskat under 40 % som pensionist, eller har du ikke brug for et stort engangsbeløb, når du går på pension, kan du med fordel ændre din kapitalpension til en livspension eller ratepension og fordele pensionen over fx ti år eller livsvarigt. Vær opmærksom på, at der er forskellige modregningsregler i fx folkepensionen og efterlønnen for henholdsvis løbende udbetalinger og engangsudbetalinger. Skal du betale særskat af dine pensioner? Særskat, også kaldet udligningsskat, på pensionsudbetalinger rammer pensionister med en samlet årlig pensionsudbetaling på over kr. (2016) indtil Ved samlet pensionsudbetaling forstås både private, arbejdsgiverbetalte og offentlige pensioner, dog ikke invalidepensioner og kapitalpensioner. I 2016 er særskatten på 4 % af det beløb, som ligger over bundgrænsen på kr. årligt. Frem til 2020 nedtrappes skatten med et procentpoint om året. Skattenedslag til 64-årige i arbejde Hvis du er født mellem 1946 og 1952, har du mulighed for at få tilbagebetalt en del af din indbetalte skat i form af et skattenedslag. Det beregnede skattenedslag til seniorer udbetales automatisk af SKAT. Se din skattemappe på skat.dk 12 Pension og økonomi

14 Læs mere om efterløn på borger.dk Efterløn Efterlønsordningen er en mulighed for at trække sig helt eller delvist fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Du får automatisk et brev fra a-kassen, når du nærmer dig efterlønsalderen. Opfylder du betingelserne for at modtage efterløn, vil a-kassen udstede et efterlønsbevis, så det er vigtigt, at du indsender de oplysninger, du bliver bedt om. Ordningen i hovedtræk: Efterlønsbeviset giver dig ret til at gå på efterløn, også selvom du eventuelt bliver syg og derfor ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet Beviset giver dig garanti for at få et såkaldt seniorjob, hvis du skulle falde ud af dagpengesystemet senest 5 år, før du kan få efterløn Den maksimale udbetalingsstørrelse afhænger af, om du er heltids- eller deltidsforsikret - og kan max udgøre 90 % af din tidligere indtægt Den maksimale efterlønssats svarer til fuldt dagpengeniveau på ca kr (2016) Hvis du modtager efterlån i en periode på mere end 3 år, er satsen 91 % af den maksimale i hele perioden. Efterlønnens størrelse påvirkes bl.a. af størrelsen af din pensionsopsparing og af hvornår du tager hul på dine pensionsudbetalinger (modregning) Der er hårdere modregning i hele efterlønsperioden, hvis du er født i 1956 eller senere Der er særlige regler for selvstændige spørg din a-kasse. Læs mere om betingelserne for efterløn og beregn størrelsen på din efterløn på borger.dk eller spørg din a-kasse. Oversigt over officiel tilbagetrækningsalder og overgangsregler Født Efterlønsalder Folkepension Efterlønsperiode Modregning halvår Mild halvår Mild halvår 60½ 65½ 5 Mild halvår Mild halvår 61½ 66½ 5 Mild halvår Mild halvår 62½ 67 4½ Hård halvår Hård halvår Hård halvår Hård halvår Hård halvår Hård halvår 63½ 67 3½ Hård halvår Hård halvår Hård halvår Hård halvår Hård halvår Hård halvår Hård halvår Hård halvår Hård overgangsregler Pension og økonomi 13

15 EFTERLØN NUVÆRENDE REGLER HVORNÅR OG HVORDAN? Eksempel 1. Efterløn - hvis du er født i 1953 eller før Efterløn hvis du er født i 1953 eller før Efterløn som årig Du har haft dit efterlønsbevis i mindre end to år Du opfylder ikke kravet om timers beskæftigelse Maksimal efterløn Bundfradrag kr kr. Der er modregning for alle pensioner Efterløn som årig Du har haft dit efterlønsbevis i mindst to år Du opfylder kravet om timers beskæftigelse Maksimal efterløn kr. Arbejdsgiverbetalte ordninger med løbende udbetaling bliver modregnet - hvis de udbetales Kapitalpensioner og private ordninger bliver ikke modregnet NB: Alle satser og beløbsgrænser er ifølge gældende regler i 2016 og kan evt. blive reguleret. Efterløn hvis du er født i 1954 eller senere Eksempel 2. Efterløn - hvis du er født 1. halvår 1957 Efterløn som 63 årig Du har haft dit efterlønsbevis i mindre end et år Du opfylder ikke kravet om timers beskæftigelse Maksimal efterløn kr. Der er modregning for alle pensioner Efterløn som årig Du har haft dit efterlønsbevis i mindst et år Du opfylder kravet om timers beskæftigelse Maksimal efterløn kr. Der er modregning for alle pensioner 14 Pension og økonomi

16 Skattefri præmie, hvis du vælger at blive på arbejdsmarkedet Hvis du udskyder overgangen til efterløn eller arbejder frem til folkepensionsalderen, kan du opspare en skattefri præmie. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder den såkaldte udskydelsesregel for at være berettiget til at kunne optjene den skattefri præmie. Præmien er i 2016 på kr. pr. portion, hvis du er fuldtidsforsikret eller maximalt kr. for 12 portioner. Hvis du er født 1. juli 1959 eller senere, har du mulighed for at optjene skattefri præmie fra første dag i den 3-årige efterlønsperiode, hvis du fortsætter med at arbejde. Sådan gælder udskydelsesreglen i forhold til optjening af skattefri præmie Du skal have udskudt efterlønnen til 3 år før folkepensionsalderen og have arbejdet i et vist omfang i den periode for at opfylde udskydelsesreglen. Hvor længe og hvor meget afhænger af, hvornår du er født: Født før 1. januar 1956: Du skal udskyde efterlønnen i mindst 2 år og have arbejdet i mindst timer, hvis du er fuldtidsforsikret. Følg os på facebook.com/ pfapension Født fra 1. januar 1956 til 30. juni 1956: Du skal udskyde efterlønnen i mindst 1½ år og have arbejdet i mindst timer, hvis du er fuldtidsforsikret. Født fra 1. juli 1956 til 31. december 1958: Du skal udskyde efterlønnen i mindst 1 år og have arbejdet i mindst timer, hvis du er fuldtidsforsikret. Født fra 1. januar 1959 til 30. juni 1959: Du skal udskyde efterlønnen i mindst ½ år og have arbejdet i mindst 780 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er født efter 30. juni 1959, gælder udskydelsesreglen ikke. Du kan dermed optjene skattefri præmie fra første dag, hvor du er efterlønsberettiget. Pension og økonomi 15

17 Så meget skal du arbejde for at få den skattefri præmie 481 løntimer udløser en skattefri præmieportion, og du kan få op til 12 portioner. Hvis du får efterløn eller dagpenge i perioden, falder antallet af dine mulige præmietimer. Der udbetales kun hele portioner, så du får ikke nogen præmieportion, hvis du har arbejdet mindre end 481 timer. 481 timer svarer til et fuldtidsjob på 37 timer i et kvartal. Det betyder, at du skal arbejde i en længere periode, hvis du går på nedsat tid. Går du fx ned på en 30 timers arbejdsuge, skal du arbejde 16 uger og en time i stedet for 13 uger på fuld tid. Læs mere om den skattefri præmie og se, hvordan du kan beregne den på borger.dk. Fleksibel efterløn Du har mulighed for at kombinere arbejde og efterløn. Her får du et fradrag i din efterløn for det arbejde, du udfører. Fradraget bliver beregnet time for time. Hvis arbejdsgiveren ikke har mulighed for at kontrollere arbejdstiden, skal man omregne indtægten ved arbejdet til timer med satsen 225,13 kroner (2016). Ole OG EFTERLØN Eksempler Du arbejder 20 timer om ugen fordelt på tre arbejdsdage og får samtidig udbetalt efterløn for 17 timer om ugen. Du arbejder fuldtid otte måneder om året og får efterløn fire måneder om året. Du kan fx sammensætte dit år, så du holder fri i januar, arbejder fuldtid i februar, marts, april og juni, er på efterløn juli, august, arbejder fuldtid september, oktober, november og så på efterløn i december. Hvis du i nogle uger arbejder mere end 37 timer, vil fradraget for de ekstra timer blive afviklet i uger, hvor du helt eller delvis er uden beskæftigelse eller holder fri for egen regning. Ole overvejer at gå på efterløn som 62-årig og arbejde på nedsat tid Årsløn ved fuld tid (efter skat) Timeløn Nedsat tid 29 timer/uge kr. ( kr.) 207,90 kr. 20 timer/uge Løn Efterløn (2016) 29/37 af kr. = kr. 8/37 af kr. = kr. 20/37 af kr. = kr. 17/37 af kr. = kr. Samlet indtægt (efter skat) Difference pr. måned (efter skat) kr. ( kr.) kr kr. ( kr.) kr. Tip! Tal med din a-kasse om regler og muligheder i forhold til fleksibel efterløn. Så er du godt forberedt, når du skal tale med din arbejdsgiver om dine konkrete muligheder for at sammensætte en fleksibel efterlønsordning. 16 Pension og økonomi

18 Modtagelse af efterløn og samtidig optjening af timer til skattefri præmie Generelt gælder det, at du skal vente to år, fra du har modtaget dit efterlønsbevis, til du har mulighed for både at arbejde og modtage efterløn og samtidig optjene til skattefri præmie. Du er født i 1955 eller før Hvis du er født før 1956, kan du optjene timer til skattefri præmie samtidig med, at du arbejder og eventuelt modtager efterløn fra den allerførste dag, hvor du har mulighed for at optjene præmie. Eksempel: Du er født i oktober Du kan få dit efterlønsbevis, når du er 62 år og du kan begynde at optjene skattefri præmie, fra du er 64 år for alle dine arbejdstimer selv hvis du begynder at modtage efterløn, fx 8 timer om ugen, fra du er 64 år. Du vil optjene timer til skattefri præmieportioner for alle dine arbejdstimer, indtil du holder op med at arbejde eller til du når pensionsalderen. Du er født i 1956 eller senere. Hvis du er født i 1956 eller senere, skal du hvis du både vil modtage efterløn og optjene til skattefri præmie for din arbejdstid vente med at modtage efterløn til du har haft dit bevis i 2 år. Eksempel: Du er født i Du kan få dit efterlønsbevis, når du er 63 år. Du kan optjene skattefri præmie fra du er 64 år. Hvis du både vil modtage efterløn fx 10 timer om ugen og optjene timer til den skattefri præmie for de timer, du arbejder, fx 27 timer om ugen skal du vente til du er 65 år (og altså har haft dit efterlønsbevis i 2 år) med at modtage efterløn. Gør du det, vil dine arbejdstimer, fra du er 65, til du enten holder op med at arbejde eller når folkepensionsalderen, tælle med i optjening af skattefri præmieportioner. Vælger du (født i 1957) i stedet at modtage efterløn som 64 ½-årig, vil de arbejdstimer, du har haft fra du fyldte 64 år (til du nu er 64 ½ år), tælle med i optjening af skattefri præmieportioner, men dine efterfølgende arbejdstimer vil da du er overgået til efterløn, inden du har haft efterlønsbeviset i 2 år ikke tælle med i optjening af skattefri præmie. Selvstændig virksomhed eller frivilligt arbejde Hvis du vil drive selvstændig virksomhed, når du er på efterløn, skal du være opmærksom på, at der er mange begrænsninger på, hvad du kan få lov til af din a- kasse. Kontakt altid din a-kasse i god tid, inden du går på efterløn, så du kan få godkendt, at du er berettiget til både at modtage efterløn og drive din virksomhed. Frivilligt arbejde medfører ikke fradrag i efterlønnen, hvis arbejdet ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Kontakt din a-kasse, inden du begynder at arbejde frivilligt så du sikrer dig mod at blive modregnet i din efterløn. Tip! På mitpfa.dk kan du selv se forskellige udbetalingsforløb på dine pensionsopsparinger. Få en kvalificeret anbefaling i vores rådgivningscenter på Pension og økonomi 17

19 Folkepension Du skal selv sørge for at søge om folkepension. Det gør du gennem Udbetaling Danmark, der sender et brev til dig, når du nærmer dig pensionsalderen. Udbetaling Danmark udbetaler folkepensionen, der er sammensat af et grundbeløb og pensionstillæg. Grundbeløbet bliver udbetalt uanset størrelsen på pensionsopsparinger og øvrig formue. Grundbeløbet kan til gengæld blive nedsat, hvis du har en arbejdsindtægt over et vist beløb. I 2016 er grundbeløbet maksimalt kr. Hvis du arbejder længere end folkepensionsalderen, så kan det være en god idé at søge om opsat (udsat) folkepension, hvis grundbeløbet bliver reduceret på grund af din lønindkomst. For hvert år du opsætter din folkepension, vokser den med ca. 6 % om året. Det kræver, at du arbejder mindst 750 timer om året, for at du kan opsætte folkepensionen. Hvis du arbejder udover folkepensionsalderen, modregnes du med 30 %, hvis du tjener mere end kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Du kan ændre i modregningsgrundlaget ved at arbejde mindre eller øge indbetaling til pension via din arbejdsgiver. Pensionstillægget nedsættes, hvis du har årlige indtægter over en vis størrelse ved siden af folkepensionen, herunder indtægter fra pensionsopsparinger og positiv aktie- eller kapitalindkomst. Tillæggets størrelse kan desuden påvirkes af din ægtefælles eller samlevers indtægt. Se tillæggets størrelse i skemaet nedenfor. NB: Du kan muligvis opnå et højere pensionstillæg, hvis du indbetaler til rate- eller livspension, forlænger din rateudbetaling, eller vælger senere udbetallingsalder på din Alle satser og beløbsgrænser er ifølge gældende regler FOLKEPENSION i 2016 og kan evt. blive rate- eller livspension. Du kan med fordel regne på dine egne tal på mitpfa.dk eller reguleret. spørge din pensionsrådgiver. Folkepension 2016 Grundbeløb Pensionstillæg* Gælder for Alle Gifte (begge med folkepension) Enlige Årlig maksimal sats kr kr kr. Indtægt før modregning kr kr kr. Indtægter der indgår i modregning Kun personlige arbejdsindtægter Begges ekskl. folkepension Alle ekskl. folkepension Modregningssats 30 % 16 % 30,9 % Ydelse bortfalder ved kr kr kr. * Bundfradrag på kr. ved personligt arbejde. 18 Pension og økonomi

20 ATP Udbetalingen af ATP følger din folkepension og udbetales som en årlig livsvarig pension, som du betaler indkomstskat af. Udbetalingen afhænger af, hvor meget du har indbetalt, og den kan nå op på ca kr. om året. Du har mulighed for at udsætte udbetalingen af din ATP, til du bliver 75 år og opnå en større udbetaling. Få mere information om ATP på atp.dk. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Har du LD-opsparing tilbage fra de indefrosne dyrtidspuljer i , så får du pengene udbetalt som et engangsbeløb. Du kan få udbetalt beløbet, når du fylder 60 år, eller gemme det, så længe du har lyst. Siden 2015 har det været muligt at få rabat på afgiften til LD, så man betaler ca. 37,5 % i stedet for ca. 40 %. Rabatten tilbydes alle når de fylder 60 år. Efter at afgiften er betalt, kan man hæve opsparingen der nu hedder LD aldersopsparing - eller lade den stå hos LD. LD afgiftsberigtiger med rabatsatsen, medmindre du selv fravælger dette. Ved dødsfald tilfalder din LDopsparing dit bo. Læs mere på ld.dk. Anden opsparing Du kan naturligvis have opsparing mange andre steder end på en pensionsordning. friværdi i hus eller lejlighed penge på budgetkonto værdipapirer, fx aktier og obligationer værdier i fx kunst eller antikviteter. Hvis du ønsker, at disse værdier skal indgå i finansieringen af din økonomi som pensionist, er det naturligvis også vigtigt, at du sikrer dig, at denne opsparing er placeret fornuftigt. Generelt gælder det, at det er vigtigt, at du finder balancen mellem dels dit ønske om afkast, dels dit behov for hvor let du kan komme til pengene (fleksibiliteten) og dels med din villighed til at løbe en risiko. Tal med din pensionsrådgiver og få en kvalificeret anbefaling. Placér evt. din opsparing i PFA Bank. Læs mere på side Aktivering af friværdien med en prioritetskonto Friværdien i en eventuel ejerbolig kan nemt udgøre en stor del af din samlede formue. Med en prioritetskonto kan du skabe mulighed for, at du kan begynde at bruge af denne friværdi spise mursten - i stedet for at vente til huset engang skal sælges. Et prioritetslån er et lån, hvor banken har sikkerhed i fast ejendom med et ejerpantebrev. Prioritetslånet har den fordel, at det knyttes sammen med en anden konto, fx en indlånskonto. Dermed bliver det indestående modregnet i det udestående, før renterne beregnes. PFA s erfaring er, at det er en god ide at etablere sådan en konto, mens du stadig er i arbejde og har en lønindtægt: Vi har de senere år hørt en række eksempler på, at vores kunder har fået afslag på at oprette en prioritetskonto, når de ikke længere er på arbejdsmarkedet. Pension og økonomi 19

21 PRIORITETSKONTO Der er fordele og ulemper ved en prioritetskonto: Fordele Ulemper Pensionstillæg* Lån: Mulighed for at bruge af friværdien Lav renteudgift Betaler kun rente af det du hæver Afdragsfrihed Kurstab Få højere rente af løn og budgetkonto Først indfries ved hussalg Omkostning til etablering Friværdien bliver mindre Variabel rente (p.t. 2-5%) Banken får pant i dit hus Mindre til arv Indefrysning af ejendomsskatter Du har mulighed for at indefryse ejendomsskatter, hvis du har nået folkepensionsalderen eller modtager efterløn, social pension eller delpension. For at kommunen vil godkende indefrysningen kræver det, at du har tilstrækkelig friværdi i boligen og at kommunen får et pantebrev i boligen. De indefrosne beløb forrentes med en variabel årlig sats, der i 2016 er på 1,41 %. Ejendomsskatterne forfalder ved dødsfald (skifte) eller salg af boligen på det tidspunkt er renterne fradragsberettigede. Hvis længstlevende sidder i uskiftet bo skal ejendomsskatten ikke betales, før længstlevende dør eller sælger boligen. Hør fra os, når vi har relevante nyheder til dig Tilmeld dig PFA Kundeprogram på mitpfa.dk Få overblik over dine pensioner i PFA På mitpfa.dk har vi samlet viden om pensioner i PFA. Log på med NemID og se personlige oplysninger, forsikringer og opsparing Tjek selv, hvordan din økonomi kommer til at se ud med PFA s Pensionsplan Træk oplysninger om dine øvrige pensionsopsparinger ind fra Pensionsinfo - og få automatisk beregnet dit pensionstal. Få overblik over dine pensionsordninger På pensionsinfo.dk kan du se alle dine pensionsordninger, offentlige ydelser og nogle tjenestemandspensioner Tjek også tjenestemandspension.dk. Få pensionsrådgivning hos PFA PFA s rådgivning tager udgangspunkt i din livssituation nu og dine ønsker og planer. Du kan få anbefalinger om tilpasning og optimering af din pensionsopsparing og anden opsparing dine forsikringsdækninger. Kontakt en af PFA s pensionsrådgivere på Pension og økonomi

22 Din pensionsplanlægning HVAD SKAL DU GØRE HVORNÅR? 1 Mens du stadig sparer op Begynd dine overvejelser om, hvad du gerne vil, når du går på pension Find dine egne tal for pension, friværdi osv. Brug Pensionsinfo, mitpfa.dk, LD.dk Gennemgå dit budget og vurdér, hvad du har brug for, når du går på pension Book et møde med en rådgiver, få overblik over, hvad du har - og til hvor lang tid Aftal evt. yderligere indbetaling Se på din øvrige opsparing får du et godt nok afkast? Følg op med et møde hvert 3. år - eller når din situation ændrer sig Opret evt. en prioritetskonto i dit hus. 2 3 Senest et halvt år før du vil gå på pension Fastlæg din pensionsplan med din rådgiver: - Hvornår skal raten begynde og hvor længe skal den vare? - Skal livrenten sikres til andre? - Hvad skal du gøre med din kapitalpension? Orienter PFA senest 2 måneder før, du vil pensioneres - hvis du gerne vil have pengene til rådighed på pensioneringstidspunktet Du skal sende en udbetalingsblanket til PFA for at påbegynde udbetalingen. Når du bruger af din pensionsopsparing Penge fra livspension og ratepension udbetales månedligt forud. PFA trækker indkomstskat på rate- og livspensioner, før de udbetales Kapitalpension/aldersopsparing kan udbetales på én gang eller i større portioner Du kan fortsat få rådgivning hos PFA - fx om i hvilken rækkefølge du skal bruge dine penge Senest ved 75/77 år skal din kapitalpension og aldersopsparing udbetales og ratepensionen påbegyndes Forsikringer ved sygdom, helbred og tab af erhvervsevne forsvinder. 21

23 FÅ FULDT UDBYTTE AF DIN OPSPARING MED PFA BANK I PFA Bank arbejder vi udelukkende for at få din formue til at vokse, så du får mest muligt ud af den. Derfor skal du se PFA Bank som din investeringsbank, som passer og plejer din formue. Dine daglige bankforretninger kan du fortsætte med, præcis som du plejer. Vi er en bank for alle, og vi har plads til alle. Derfor er du velkommen, uanset om du har en stor eller lille opsparing. Du kan investere et engangsbeløb eller foretage en løbende opsparing på samme måde som der typisk spares op til pension. Så let er det at investere din opsparing I PFA Bank kan du vælge mellem forskellige investeringsprofiler, der varierer i andelen af aktier og obligationer. Det betyder selvfølgelig noget for dit afkast og den risiko, du løber, og derfor anbefaler vi, at vi sammen kigger på, hvad der er den bedste løsning for dig. Det kunne være en af nedenstående investeringsløsninger: Investeringsprofiler PFA investerer Lav risiko (Balance A) Mellem risiko (Balance B) Mellem/Høj risiko (Balance C) Høj risiko (Globale aktier) 75% 25% 45% 55% 25% 75% 100% Aktieandel: Aktieandel: Aktieandel: Aktieandel: Obligationsandel: Obligationsandel: Obligationsandel: Kreditobligationer: Kreditobligationer: Kreditobligationer: Obligationer Aktier I PFA Bank får du et stærkt investeringsteam i ryggen, PFA Asset Management det samme team, der forvalter opsparinger for PFA Pension, og som de seneste mange år har skabt nogle af branchens bedste pensionsafkast. Vi klarer det hele for dig, og derfor behøver du ikke selv at være opmærksom på tendenser og investeringsmuligheder. Derudover binder du ikke dine penge i en bestemt periode, men kan hæve dem, når det passer dig. Læs nærmere på pfabank.dk 22 Pension og økonomi

24 Vilkår for alle kunder Kundepakker I PFA Bank får alle kunder gode vilkår: Kundepakkerne bygger på et enkelt princip: Jo flere penge du investerer i PFA Invest, jo flere fordele får du: Depot og konto: Uden beregning Kort: PFA Eurocard Uden beregning Ved kr i PFA Invest Køb og salg af PFA Invest: Ingen handelskurtage VP-gebyrer: Uden beregning PFA Invest Service: Netbank, mobilbank samt aftaleforhold KUNDEPAKKE 1: Kursrabat*: Kort: Rådgivning: Arrangementer: PFA Invest: PFA Invest kr. 0,00 kurspoint Ingen PFA Pension PFA Invest, Generalforsamling Nyhedsbrev KUNDEPAKKE 2: Kursrabat*: Kort: Rådgivning: Arrangementer: PFA Invest: PFA Invest mio. kr. 0,10 kurspoint PFA Eurocard PFA Pension PFA Invest, Generalforsamling Nyhedsbrev KUNDEPAKKE 3: Kursrabat*: Kort: Rådgivning: Arrangementer: PFA Invest: PFA Invest 2-5 mio. kr. 0,25 kurspoint PFA Eurocard Platinum Personlig Investeringsrådgiver Indbydelse til arrangementer Nyhedsbrev KUNDEPAKKE 4: Kursrabat*: Kort: Rådgivning: Arrangementer: PFA Invest: PFA Invest 5-10 mio. kr. 0,45 kurspoint PFA Eurocard Platinum Personlig Investeringsrådgiver Indbydelse til arrangementer Finansudsigten * Rabatordning ved køb af PFA Invest via PFA Bank For en opdateret prisliste henvises til pfabank.dk, hvor du kan se de altid gældende priser Pension og økonomi 23

25 HVEM SKAL HAVE DINE PENGE, NÅR DØDEN JER SKILLER? 24 Arv og testamente

26 ARV OG TESTAMENTE Hvem arver dig? Har du ikke skrevet testamente, er der helt faste regler for, hvem der arver hvad og hvor meget, når du dør. dem og din ægtefælle. Arveklasserne Hvis du er gift, når du dør og ikke har livsarvinger (børn, børnebørn osv.), arver din ægtefælle alt, hvad du efterlader dig, dvs. halvdelen af fællesejet og hele dit eventuelle (fuldstændige) særeje. Har du livsarvinger, deles arven 50/50 mellem Hvis du ikke er gift, når du dør, viser figuren, hvem der arver dig, hvis du ikke er gift - opdelt efter arvelovens tre arveklasser. NB: Som samlevende arver I kun hinanden, hvis der er oprettet testamente. Mormor/morfar 3. arveklasse Farmor/farfar Morbror eller moster Mor 2. arveklasse Far Farbror eller faster Fætter eller kusine Arver ikke Bror eller søster Ugift arvelader Bror eller søster Fætter eller kusine Arver ikke Nevøer/niecer Barn Nevøer/niecer Osv. Barnebarn Osv. Osv. 1. arveklasse Arveklasser 1. arveklasse (børn, børnebørn osv.): Børnene arver alt. Skulle et barn ikke være i live, når du dør, tilfalder det, som dit barn skulle have arvet, barnets egne børn (altså dine børnebørn). Efterlader barnet ikke egne børn, deles hele arven efter dig ligeligt mellem dine øvrige børn. Dit afdøde barns evt. ægtefælle (altså din svigersøn eller svigerdatter) arver ikke det, som dit afdøde barn skulle have arvet. Arv og testamente 25

27 Læs mere om arv og testamente på: danskefamilieadvokater.dk advokatnoeglen.dk familieadvokaten.dk mittestamente.dk borger.dk 2. arveklasse (forældre, søskende, nevøer/niecer osv.): Er der ingen efterladte i 1. arveklasse, arver dine forældre det hele - med halvdelen til hver. Er en af dine forældre eller begge døde, går det, som de skulle have arvet, videre ned i arveklassen til dine hel- og halvsøskende, nevøer, niecer osv. 3. arveklasse (bedsteforældre, morbrødre, mostre, farbrødre og fastre): Er der ingen efterladte i de første to arveklasser, arver dine bedsteforældre det hele fordelt med halvdelen til henholdsvis den mødrene og den fædrene side. Lever dine bedsteforældre ikke ved din død, går arven videre til deres respektive børn, dvs. dine morbrødre, mostre, farbrødre og fastre. Dine fætre og kusiner arver dig kun, hvis du har oprettet testamente. Arven efter dig ender i statskassen, hvis du er ugift, og du ikke har oprettet testamente og ikke efterlader dig nogen af de nævnte slægtninge, der kan arve. Opretter du et testamente, kan du frit vælge, hvem der skal arve dig, fx en ven eller et velgørende formål. Et testamente sikrer, at dine ønsker bliver opfyldt Et testamente er et juridisk dokument, der bestemmer, hvordan og på hvilke vilkår arven efter dig skal fordeles. Hvis du ønsker en anden for deling end den, der følger af arveloven, bør du oprette et testamente. Hvis du har tvangsarvinger (ægtefælle eller livsarvinger), kan du dog kun via testamente bestemme over 3/4 af det, du efterlader dig (friarv). De resterende 1/4 er tvangsarv. Overvej at oprette testamente hvis: Du ikke er gift, men har en samlever, du ønsker at sikre. Du har børn fra tidligere forhold, som skal arve anderledes end, hvad arve loven foreskriver. Du hverken efterlader dig børn, ægtefælle eller samlever, eller hvis du ønsker at betænke svigerbørn, fraskilt ægtefælle, fætre/kusiner eller en bestemt forening eller organisation. Du vil sikre din ægtefælle økonomisk mulighed for selv at vælge, om hun eller han vil skifte ved din død. Overvej også testamente, hvis du ønsker at: Båndlægge arven til dine arvinger (aktuelt, hvis du har mindreårige børn eller en stor formue). Tvangsarv kan kun båndlægges indtil det fyldte 25. år, mens friarv principielt kan båndlægges, så længe man ønsker. Arven skal tilhøre modtageren som særeje. Fx så dine børn ikke skal dele arven fra dig med en evt. ægtefælle i tilfælde af separation/skilsmisse eller ved død. Du kan selv vælge, hvilken type særeje arven skal være. 26 Arv og testamente

28 Sådan opretter du et testamente Der findes to typer testamenter, og det kan være en god ide at tage en juridisk rådgiver med på råd, når du vil oprette testamente. Notartestamente Testamentet skal underskrives foran en notar (medarbejder i retten). Notaren bekræfter, at du er den, du udgiver dig for at være, og at du er ved din fornufts fulde brug. Det er derfor vanskeligt at anfægte et notartestamente. Testamentet registreres i centralregisteret for testamenter, og derved er man sikker på, at det automatisk kommer frem, når man dør. Det koster 300 kr. i retsafgift at oprette et notartestamente. Kontakt en byret efter eget valg. Se nærmere på: domstol.dk. Vidnetestamente Testamentet skal underskrives af to vitterlighedsvidner. Vidnerne skal være uvildige (dvs. uden økonomisk interesse i testamentet). Risiko: Vidnetestamentet registreres ikke i centralregisteret for testamenter, og det er lettere at anfægte et vidnetestamente. Ændring eller ophævelse af et testamente skal ske på samme måde som oprettelse. Du behøver ikke at oprette et testamente for at bestemme, hvem der skal arve almindeligt indbo. Du skal blot skrive det på et stykke papir, som du daterer og underskriver. Hvor meget kan du råde over ved et testamente? Du kan her se, hvem der arver, hvis der ikke er et testamente, og hvor stor en del Med eller af uden formuen, man kan bestemme over i et testamente: Uden testamente Ugift, ingen børn Ugift, med 3 børn Gift, ingen børn Gift, med 3 børn Med testamente * Familien Børn Ægtefælle Fri testationsret *Med udvidet samlevertestamente kan arv til samlever forøges til 7/8, dvs. arv som en ægtefælle. Arv og testamente 27

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser Pensionering og økonomi Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser 1 Pensionsplanlægning Pensionsformer og offentlige ydelser Muligheder i pensionsplanlægningen Arv og testamente 2 Hvorfor

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordning

Tandlægernes Tryghedsordning Muligheder ved pensionsplanlægning Tandlægernes Tryghedsordning Forsidebillede SKAL have størrelse som denne firkant! Pensionsformer Pensionsform Livrentepension Ratepension Kapitalpension Maksimal indbetaling

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK - får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

VELKOMMEN TIL 65+ KURSUS

VELKOMMEN TIL 65+ KURSUS VELKOMMEN TIL 65+ KURSUS INDLÆG VED PFA S PENSIONSRÅDGIVERE xxx 06-09-2017 ØKONOMI 1. Overvejelser og drømme 2. Pensionstyper 3. Offentlige ydelser 4. Anden opsparing 5. Pensionsplanlægning ØKONOMI - PENSIONSTYPER

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste

Læs mere

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

PFA ANBEFALINGER 2016

PFA ANBEFALINGER 2016 PFA ANBEFALINGER 2016 Vores rådgivning søger altid den bedste løsning for kunden. Således at kunden altid kan træffe sit eget valg på baggrund af en helhedsrådgivning fra vores certificerede rådgivere.

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

ØKONOMI INDLÆG VED PFA S PENSIONSRÅDGIVERE. XX og XX

ØKONOMI INDLÆG VED PFA S PENSIONSRÅDGIVERE. XX og XX ØKONOMI INDLÆG VED PFA S PENSIONSRÅDGIVERE XX og XX ØKONOMI 1. Overvejelser og drømme 2. Pensionstyper 3. Offentlige ydelser 4. Anden opsparing 5. Pensionsplanlægning HVAD FORVENTER DANSKERNE NÅR DE GÅR

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 2 SIDE: 3 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI

Læs mere

HVAD HAR DU UDSIGT TIL?

HVAD HAR DU UDSIGT TIL? 2017 HVAD HAR DU UDSIGT TIL? HVAD HAR DU UDSIGT TIL? Mange omtaler tiden som noget, der går, og ofte alt for hurtigt. Men tiden er i lige så høj grad noget, der kommer. Noget du har til gode. Ingen af

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

ØKONOMISK TILSTANDSRAPPORT. Senior Wealth. Leif Hansen Hanne Hansen. Rapport er udarbejdet af: Posp Rådgiver

ØKONOMISK TILSTANDSRAPPORT. Senior Wealth. Leif Hansen Hanne Hansen. Rapport er udarbejdet af: Posp Rådgiver ØKONOMISK TILSTANDSRAPPORT Senior Wealth Leif Hansen Hanne Hansen Rapport er udarbejdet af: Posp Rådgiver Indledning Rapporten er udarbejdet på baggrund af vores samtale, og bygger på de faktuelle oplysninger

Læs mere

Ved dødsfald. Ved skilsmisse

Ved dødsfald. Ved skilsmisse Ved dødsfald Hvis du ikke hæver din opsparing, inden du dør, tilfalder din LD-opsparing boet, og bobestyreren sørger for fordelingen til din familie eller andre arvinger. LD sørger for at kontakte skifteretten.

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Det 3. Liv 6. marts 2017

Det 3. Liv 6. marts 2017 Det 3. Liv 6. marts 2017 Program Din pensionsordning Muligheder i pensionsplanlægningen Arv og testamente Spørgsmål 2 Hvad forventer danskerne når de går på pension Mindre end 1/3 ved, om de kan få den

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Præsentation om Efterløn. Hvilke overvejelser skal jeg gøre? Dagsorden Indlæg på møde i Obligationsforeningen D. 22. maj 2012 1. Velkomst ved Knud Ougtvig 2 Efterløn hvilken beslutning skal træffes v/

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK - får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

Arv og begunstigelsesregler

Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelse 2016 Udbetaling af forsikringen Begunstigelsesbestemmelser Arveregler og testamente Boafgiftsregler Udbetaling af forsikringen Roller på en forsikring Forsikringstager

Læs mere

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 16. januar 2012 Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 1 Efterlønsreformen Nye efterlønsregler - født fra og med 1. januar 1956 Alene senere efterlønsalder - født 1. januar 1954 til og med 31.

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016 Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 Agenda Hvem er Finanshuset i Fredensborg A/S? Uvildig rådgivning Få mest muligt ud af opsparingen i den

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue?

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue? PFA Bank Får du fuldt udbytte af din formue? 1 2 En enkel bank med en enkel model Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende for at

Læs mere

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE 2 PROGRAM Har du valgt den rigtige pensionsordning?

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Hvad har du udsigt til?

Hvad har du udsigt til? 2018 Hvad har du udsigt til? Dette hæfte er trykt efter Cradle to Cradlecertificerede principper. Det betyder, at hæftet er helt bionedbrydeligt og ikke indeholder nogen tungmetaller eller skadelige kemikalier.

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for kommende seniorer Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for seniorer Velkomst Pensionsformer Arv og testamente Muligheder

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn, er der fastsat regler om fleksibel efterløn. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Lederne Sønderjylland

Lederne Sønderjylland Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse

Læs mere

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn / Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg Seniorvalg muligheder og betingelser er udgivet februar 2009 som indstik i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner Redigeret af Helle Fridberg. Fotos: Jakob Boserup. Design: Rumfang. Tryk:

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født før 1. januar 1956 Indhold S10 Efterløn: Hvornår og hvor meget? S04 S12 Introduktion Pensionsordninger og fradrag S05 Den fleksible efterløn S14 Efterløn og

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Pensionsvejledning Gældende fra 1. januar 2015. Gældende fra 1. januar 2015 til 31. december 2015

Pensionsvejledning Gældende fra 1. januar 2015. Gældende fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 Pensionsvejledning Gældende fra 1. januar 2015 INDHOLD INDHOLD... 2 MEDLEM I INDUSTRIENS PENSION... 4 DIN ARBEJDSMARKEDSPENSION... 5 Indbetaling til din pension... 6 www.industrienspension.dk... 6 VALGFRIE

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Pension. Viden til tiden

Pension. Viden til tiden Pension Viden til tiden Lidt om mig Søren Markersen Manager, Teknik chef Deloitte Pension Management Exam. Pensionsrådgiver Exam. Assurandør Tryg SEB Pension Danica Pension Pensionsgruppen (Skandia) Agenda

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning Din pensionsordning skal passe til dit liv MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning En fleksibel pensionsordning Med MaskinmesterPension får du mu - lighed for at sikre nutiden og spare op til

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du

Læs mere