Nedenst ende figur viser en oversigt over udgifter til genoptr fysioterapi (Budget 2009).

Transkript

1 Notat vedr. frit valg p tr ningsomr det og reduktion p 2 mio. kr. Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund og udgiftsoversigt 2. Sammenfatning 3. Beskrivelse af tr ningsomr det - opgaver og evalueringsrapport 4. Andre kommuner i regionen 5. Frit valg analyse af udbud og opgaver 5.1 Hvilke modeller for udbud kan anvendes? 5.2 Hvilke tr ningsopgaver kan udbydes? Udbud af genoptr ning efter serviceloven Udbud af genoptr ning og vedligeholdelsestr ning efter serviceloven Udbud af rehabiliteringsforlłb Udbud af dłgngenoptr ningspladser Frit valg - den vederlagsfrie fysioterapi Bilag 1. Kommissorium og sammens tning af arbejdsgruppen Bilag 2. Case: Eksempel p forlłb og dokumentation 1. Baggrund og udgiftsoversigt I forbindelse med budgetforliget for 2010 traf byr det beslutning om at indfłre frit valg for borgerne p tr ningsomr det med afledt rlig driftsreduktion p 2 mio. kr. og med virkning fra 2010 og frem. N rv rende notat indeholder en beskrivelse af tr ningsomr det, og opstiller forslag i relation til budgetforliget. Notatet er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvis kommissorium og sammens tning fremg r af bilag 1. Nedenst ende figur viser en oversigt over udgifter til genoptr fysioterapi (Budget 2009). ning og vederlagsfri Omr de* Budget 2009, mio. kr. Vederlagsfri fysioterapi 15,0 Aktiviteter p omr decentrene (ekskl. genoptr ning efter 26,0 sundhedsloven) Andel genoptr ning, dłgngenoptr ningspladser 1,6 Forlłbsprogrammer (inklusiv andel ledelse og administration) 1,0 Transport til genoptr ning 0,7 Genoptr ning efter sundhedsloven 5,4 Antal genoptr ningsplaner: Pris pr. genoptr ningsplan: kr. Gennemsnitlig pris pr. genoptr ningsplan, privat: kr. * Oversigten er eksklusiv betaling til regionen for specialiseret genoptr ning, og rehabiliteringsenhedens budget til senhjerneskadekoordinatorer og tilsvarende poster 1

2 2. Sammenfatning Arbejdsgruppens arbejde er sammenfattet i det fłlgende. Om frit valg og udbud I sammenh ng med budgetforliget, opfattes frit valg som indfłrsel af frit valg for borgerne mellem et antal private og kommunale udbydere af givne tr ningsydelser. Centralt i forhold til borgernes muligheder for frit valg er s ledes et udbud, der sikrer mere end Øn privat og kommunal leverandłr - Borgerne skal have noget at v lge i mellem. Arbejdsgruppen skal fremh ve fłlgende opm rksomhedspunkter ved et udbud: N rhed til udbyder af tr ningsydelsen har betydning for mange borgere, herunder is r ldre borgere og borgere med handicaps For at borgerne har et reelt frit valg, er det v sentligt med adgang til information om de forskellige udbydere, at der er et antal udbydere at v lge imellem og at de forskellige tr ningsydelser har et relativt ensartet indhold (kvalitet og service) Kvaliteten af tr ningsydelser afh nger af de fornłdne faglige kompetencer og et tilstr kkeligt patientgrundlag (łvelse głr mester) Det er v sentligt med balance mellem antallet af udbydere og antallet af borgere med behov for tr ningsbistand, hvis kvalitet og service skal opretholdes Arbejdsgruppen har vurderet de enkelte tr ningsomr der i forhold til deres egnethed til at sende i udbud. Det vurderes, at rehabiliteringsforlłb og dłgngenoptr ning ikke er egnet til at sende i udbud. Begge omr der er kendetegnet ved hłj specialisering, samt mange interne og eksterne samarbejdsrelationer. Rehabiliteringsforlłbene er dertil karakteriseret ved en hłj ekstern finansiering, mens dłgngenoptr ningen udgłr institutionsdrift. Det vil kr ve en n rmere analyse at vurdere, om genoptr ning efter serviceloven er egnet til at sende i udbud. Arbejdsgruppen kan s ledes pege p, at der eventuelt kan etableres frit valg for borgerne p de fłlgende to omr der: Genoptr ning efter sundhedsloven (i dag alene kommunale leverandłrer, undtaget et mindre antal genoptr ningsplaner der visiteres til private udbydere som buffer) Den vederlagsfrie fysioterapi (i dag private leverandłrer, undtaget et marginalt antal ydelser i forbindelse med beboerne i boenheder og dłgnbemandede boliger) Et redskab i forhold til at indfłre frit valg, er, at udbyde tr ningsopgaverne i en udbudsforretning. Her beskrives tr ningsopgaverne i et udbudsmateriale, hvor łnsker til pris, m ngde, service og kvalitet specificeres. Udbudsforretningen kunne v re som: Defineret opgave, fast pris (alle udbydere afregnes efter forudbestemt pris) Defineret opgave, laveste pris (den eller de udbydere, der tilbyder laveste pris, f r opgaven) 2

3 Arbejdsgruppen skal omkring valg af eventuel udbudsmodel pege p udbud af en defineret opgave til en fast pris dette af hensyn til mulighederne for at indarbejde driftsreduktionen i prisopl gget, og af hensyn til mulighederne for at v lge mere end Øn privat udbyder. Om driftsreduktionen i forhold til de 2 tr ningsomr der I forhold til de 2 tr vurdering: ningsomr der, som potentielt kan sendes i udbud, er arbejdsgruppens Genoptr ning efter sundhedsloven. En driftsreduktion p 2 mio. kr. indeb rer en reduktion p 37 % af den nuv rende udgift pr. genoptr ningsplan. Hvis der skal v re frit valg mellem privat og kommunal udbyder, kan alene en delm ngde af genoptr ningsplanerne overdrages til de private. Et udbud vurderes at nłdvendiggłre en centralisering af de tilbageblevne genoptr ningsopgaver i kommunen. Der vil v re udgifter til afskedigelse af personale. Samlet vurderes et udbud ikke at kunne generere en driftsreduktion i den łnskede stłrrelse Vederlagsfri fysioterapi. Omr det varetages af de private udbydere, hvorfor et frit valg indeb rer etablering af et kommunalt tilbud. Et kommunalt tilbud vil skulle afregnes efter lavere takster end de private, hvis driftsreduktionen p 2 mio. kr. skal n s. Det foruds ttes, at de private udbydere ikke vil fravige deres overenskomst. Et kommunalt tilbud vil have afledte virkninger for de private udbyderes indt gtsgrundlag og for deres muligheder for at opretholde de nuv rende kompetencer. Det vurderes, at der m ske kan opn s en begr nset driftsreduktion Samlet konklusion I relation til budgetforliget, er det arbejdsgruppens samlede vurdering, at: Der kan etableres frit valg for borgerne (valg mellem et antal private og kommunale udbydere) i relation til genoptr ning efter sundhedsloven ved udbud af opgaver til de private udbydere, og i relation til den vederlagsfrie fysioterapi ved opbygning af et egentligt kommunalt tilbud (det vil kr ve en n rmere analyse at vurdere, om der eventuelt kan etableres frit valg for borgerne i relation til genoptr ning efter serviceloven ved udbud af opgaver til private udbydere) Mulighederne for afledte driftsreduktioner af disse to tiltag er begr nsede Tages der hłjde for hłringsrunde, udarbejdelse af udbudsmateriale, udbudsrunde og den politiske beslutning vedrłrende de indkomne tilbud, vil et frit valg kunne v re etableret efter cirka tre fem m neder. 3. Beskrivelse af tr ningsomr det opgaver og evalueringsrapport Dette afsnit indeholder en beskrivelse af opgaver og nuv rende organisering p tr ningsomr det, af s rlige karakteristika ved tr ningsomr det arbejdsgruppen vurderer det er v sentligt at tage hensyn til i forbindelse med et eventuelt udbud, og en 3

4 sammenfatning af de v sentligste erfaringer indhłstet i rapporten Evaluering af genoptr ningsomr det. Organisering af omr det Fłr strukturreformen blev samtlige kommunale tr ningsopgaver lłst af ldreomr det. Kommunerne overtog i forbindelse med strukturreformen ansvaret for den almindelige genoptr ning efter udskrivning fra hospitalerne. Sammenl gningsudvalget besluttede at organisere opgaven s ledes, at der blev oprettet en central rehabiliteringsenhed, som en del af Randers Sundhedscenter, samt genoptr ningstilbud p alle 9 omr decentre p ldreomr det. Det besluttedes, at rehabiliteringsenheden skal fungere som sparringspartner, koordinator, m.v., i forhold til de 9 omr decentre.. Tr ningsomr det i Randers Kommune er bredt favnende og best r af fłlgende aktiviteter: Genoptr ning efter sundhedsloven (den almindelige genoptr ning) Genoptr ning efter serviceloven Vedligeholdelsestr ning efter serviceloven Dłgngenoptr ning Rehabiliteringsforlłb Myndighedsansvar vedr. vederlagsfri fysioterapi. Disse aktiviteter beskrives skematisk nedenfor ift.: - Lovgrundlag - Hvilke opgaver er der tale om - Visitation - Henvisning - Hvem varetager opgaven - Hvor stor er opgaven - Serviceniveau /kvalitetsstandard - konomi - Kłrsel 4

5 Beskrivelse af tr ningsomr det Genoptr ning efter Sundhedsloven Genoptr ning efter serviceloven Vedligeholdelsestr ning efter serviceloven Rehabiliterings-forlłb Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk. 1 Serviceloven 86 stk. 2 Forlłbsprogrammer for region midt Hvilke opgaver er der tale om (diagnoser) Henvisning Efter udredning eller operation fra hospitalet med en genoptr ningsplan. Ryg, skulder, kn, hofte, apopleksi kr ft m.v. Hospitalsl gen eller fysioterapeut fra hospital udf rdiger i samarbejde med borger en genoptr ningsplan. Borgere der oplever en funktions-neds ttelse efter sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindl ggelse. Henvisning kan f.eks. komme fra egen l ge, plejepersonale, p rłrende, borger selv. Tilbud til borgere som har et behov for tr ning for at forhindre funktionstab / bibeholde det nuv rende funktionsniveau, g ldende for fysisk, psykisk som socialt. Henvisning kan f.eks. komme fra egen l ge, plejepersonale, p rłrende, borger selv. Denne indsats retter sig mod kronikere. KOL rehabilitering: 8 hold om ret. 8 ugers tr ningsforlłb Hjerterehabilitering: 6 hold om ret. 8 ugers tr ningsforlłb Kr ft-rehabilitering: 4 hold om ret 6 ugers tr ningsforlłb + 8 ugers selvtr ning Rygr dgivning 1 gang om m neden ca.10 gange om ret. Hospitalsl ge eller egen privatpraktiserende l ge. Vederlagsfri fysioterapi Dłgngenoptr ning Sundhedsloven 140 a Sundhedsloven 140 Service loven 86 stk. 1 Personer med sv rt fysisk handicap f.eks. Spastisk lammelse, Rygmarvsbrok, fłlger efter hjerne, rygmarvs- og hjernehindebet ndelse Ordningen omfatter ogs personer med funktionsneds ttelse som fłlge af progressive sygdom, f.eks. sklerose, kronisk leddegigt mv. Egen privat praktiserende l ge Borgere, der efter udskrivelse fra sygehuset har et l gefagligt begrundet behov for intensiv genoptr ning. Alts en genoptr ningsplan eller borgere med kronisk lidelser eller hvor komplekse problemstillinger for rsager et funktionsevnetab, og hvor det formodes at borgeren kan opn en hłjere funktionsevne Visitation Alle genoptr ningsplaner sendes til den centrale visitationsenhed. Visitatoren kontakter borgeren og tilbyder borgeren frit valg mellem kommunens genoptr ningssteder. Visitering foretages af aktivitetsleder og terapeuter Visitering foretages af aktivitetsleder og terapeuter Rehabiliteringsenheden visiterer Privat praktiserende l ger visiterer til ordningen. Kommunen har myndighedsansvaret og finansieringsansvaret p omr det. Visitator fra den centrale visitationsenhed. 5

6 Hvem varetager opgaven Hvor stor er opgaven antal personer Genoptr ning efter Sundhedsloven Rehabiliteringsenheden (ca. 550 genoptr ningsplaner) og omr decentrene (ca. 825 genoptr ningsplaner) i Randers Kommune. Randers Kommune benytter privat praktiserende fysioterapeuter som buffer i perioder med spidsbelastning. Ca. 25 genoptr - ningsplaner om ret. Ca genoptr ningsplaner om ret. Genoptr ning efter serviceloven Fysioterapeut og Ergoterapeut p kommunens 9 omr decentre Tal fra VITAE viser at der kontinuerligt er ca. 50 borgere til genoptr ning (svarende til mellem 200 og 300 p rsplan) Vedligeholdelsestr ning efter serviceloven Fysioterapeut og Ergoterapeut p kommunens 9 omr decentre Tal fra VITAE viser at der er lige nu er 1456 borgere tilknyttet individuel og holdtr ning. Hertil er der lige nu 509 borgere som deltager i sociale aktiviteter eller f r hj lp til hj lpe-midler Rehabiliterings-forlłb Rehabiliterings-enheden varetager rehabiliteringsforlłbet. KOL vedligeholdelsestr ningen foreg r efter rehabiliteringsforlłbet p Lindev nget, Kollektivhuset og Rosenv nget i op til 1 r. Vederlagsfri fysioterapi Privat praktiserende fysioterapeuter. Borgere i Randers kommune der bor p et omr decenter eller borgere der kommer i aflastning kan v lge at f deres tr ning p et omr decenter 200 borgere Ca. 975 borgere I gennemsnit f r en borger 30,5 behandlinger pr. r. Dłgngenoptr ning Fysioterapeuter, ergoterapeuter, Sosuassistenter, Sosuhj lpere og Sygeplejersker p de omr decentre som har pladserne. I alt 15 pladser, fordelt med 9 pladser p Svaleparken og 6 pladser p bakken. P rsplan er der ca. 100 borgere efter Sundhedsloven og 35 borgere efter serviceloven Serviceniveau / kvalitetsstandarter Borgeren kontaktes inden 3 dage efter kommunen har modtaget genoptr nings-planen og genoptr ningen starter inden 14. dage. Genoptr ningen foreg r b de individuelt og p hold. Genoptr ningsperioden vurderes individuelt. Genoptr ningsperioden vurderes individuelt, men revurderes min. hver 3 m ned. Genoptr nings-perioden vurderes individuelt, men revurderes min. hver 3 m ned. Den vedligeholdende tr ning tilrettel gges s ledes, at der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende, fysisk, psykisk som socialt Jf. forlłbsprogram 20 behandlinger derefter undtagelsesredegłrelse som g lder 1 r. Skal fornyes hvert r af egen l ge. Der er ikke et max antal behandlinger pr. r hvilket głr omr det ustyrbart. Intensiv Genoptr ning hele dłgnet. Varighed af tilbuddet er vejledende 3 5 uger 6

7 konomi Genoptr ning efter Sundhedsloven Til omr det anvendes ca. 5,4 mio. kr. inkl. ledelses- og administrationsudgifter. Den gennemsnitlige pris ved rlige planer er kr. Til omr decentrene afregnes alene den variable beregnede udgift, hvilket er ca kr. pr. plan. De private bruges som buffer med en gennemsnitspris p ca kr. pr. plan. Det afregnes efter overenskomst for de leverede ydelser Genoptr ning efter serviceloven ldreomr det har tildelt en samlet normering til genoptr ning og vedligeholdelsestr ning efter serviceloven Inden for den tildelte normering skal opgaven lłses. Det samlede belłb til genoptr ning og vedligeholdelsestr ning efter serviceloven er ca. 26 mio. kr. Vedligeholdelsestr ning efter serviceloven ldreomr det har tildelt en samlet normering til genoptr ning og vedligeholdelsestr ning efter serviceloven Inden for den tildelte normering skal opgaven lłses. Det samlede belłb til genoptr ning og vedligeholdelses-tr ning efter serviceloven er ca. 26 mio. kr. Rehabiliterings-forlłb Udgifterne hertil udgłr ca. 1 mio. kr. hvortil kommer forventede statsmidler fra 2010 Vederlagsfri fysioterapi Der er afsat ca. 15 mio. kr. i budgettet. Gennemsnitlig udgift er ca kr. pr. person i ordningen. Dłgngenoptr ning Den samlede udgift til dłgngenoptr ingspladserne er ca. 6,4 mio. kr. eller ca kr. pr. plads., heraf genoptr ningsandel p 1,6 mio. kr. Kłrsel Borgerne med behov for kłrsel benytter den kłrsels aftale der er til kommunens aktivitetscentre. Pris for borgeren 20 kr. tur/retur Ellers er det jf. Sundhedsloven 171 Borgerne med behov for kłrsel benytter den kłrsels aftale der er til kommunens aktivitetscentre. Pris for borgeren 20 kr. tur/retur Ellers er det jf. lov om social service 117.e Borgerne med behov for kłrsel benytter den kłrsels aftale der er til kommunens aktivitetscentre. Pris for borgeren 20 kr. tur/retur Ellers er det jf. lov om social service 117.e Ingen Ingen Gratis kłrsel til og fra ophold. Derudover gratis kłrsel til hjemmebesłg. jf. Sundhedsloven 171 eller lov om social service 117.e 7

8 S rlige karakteristika ved tr ningsomr det Arbejdsgruppen skal p baggrund af ovenst ende fremh ve en r kke s rlige karakteristika ved tr ningsomr det, som det er v sentligt at tage hensyn til i forbindelse med et eventuelt udbud: Der er sammenh ng mellem antal udbydere og kvaliteten af tr ningstilbud. Relativt f udbydere giver mulighed for koordinering og hłjt kompetenceniveau, hvorfor antallet af udbydere błr begr nses - uafh ngigt af organisering De kommunale tr ningssteder arbejder generelt med flere komplekse sager end de private. Her er det is r sager med kronikere, psykisk syge og lignende m lgrupper, som kommunen selv varetager. Det er normal praksis fra kommunens side kun at sende de lette sager videre til de private udbydere, da det vurderes, at de komplekse sager lłses bedre i kommunalt regi grundet muligheden for at arbejde med helheder og for at koordinere p tv rs af forvaltningerne. Det g lder ogs i forhold til den vedligeholdende tr ning, at de kommunale medarbejdere bruger tid p koordinering, eksempelvis i forhold til indskrivning og udskrivning p hospitalet, medicin, hj lpemidler, m.v. Generelt er netop koordineringshensynet og hensyn til helhed for den enkelte borger en af de grundl ggende intentioner bag, at den samlede tr ningsopgave overgik til kommunerne med kommunalreformen Der udfłres en relativ stor kvalitetssikringsopgave. Rehabiliteringsenheden har en koordinerede og formidlede rolle p dette omr de, og arbejder i den forbindelse blandt andet med implementering af Den Danske kvalitetsmodel. S vel Rehabiliteringsenheden som omr derne udfłrer et v sentligt dokumentationsarbejde i forhold til det enkelte tr ningsforlłb, og i forhold til at sikre kvalitetsudviklingen Der er som bilag 2 vedlagt en konkret case med en opereret borger til illustration af de ovenst ende punkter. Evalueringsrapporten vedrłrende genoptr ning I for ret 2009 fremsendte forvaltningen rapporten Evaluering af genoptr ningsomr det til udvalget for sundhed og ldre. De v sentligste erfaringer og pointer fra evalueringen var i overskriftsform fłlgende: Genoptr ningstilbuddet er siden januar 2007 blevet mere helhedsorienteret til gavn for borgerne, da Randers Kommune lettere kan tilbyde en koordineret indsats i forhold til hj lpemidler, hjemmepleje, indslusning i vedligeholdende tr ning og aktiviteter. Desuden er der etableret samarbejde med kommunens Jobcenter. Der er łget fokus p den enkelte borger frem for den enkelte diagnose Den nuv rende struktur p omr det med 10 enheder (9 omr decentre og rehabiliteringsenheden) samt samarbejdet med visitationen fungerer grundl ggende godt set p baggrund af łnsket om n rhed, frit valg, tv rfaglighed og łget faglighed. Det samme głr sig g ldende for medarbejdernes organisatoriske tilhłrsforhold 8

9 Der skal v re łget fokus p samarbejde i og imellem enhederne samt p kommunikationen mellem enhederne. Dette med henblik p at sikre kvalitet og ensartethed i tilbuddet om genoptr ning for borgerne i kommunen. Endvidere skal der arbejdes p at mindske s rbarhed ved manglende kapacitet i omr derne Der er i november 2008 gennemfłrt en BTP (BrugerTidsProcent) undersłgelse p genoptr ningsomr det. Resultatet af undersłgelsen viser en direkte BTP p 45,4 %. Dette er en relativt hłj BTP set i forhold til eksempelvis KL s analyse fra en anden kommune, hvor KL anbefaler, at man str ber efter en BTP p 35 %. Resultatet af BTP-m lingen er vurderet til at v re tilfredsstillende, da den viser at terapeuterne bruger ca. 75 % af deres samlede arbejdstid p brugerrelateret arbejde (direkte og indirekte). M lingens resultater skal bruges internt til at s tte fokus p de omr der, hvor man kan effektivisere arbejdet og hłjne BTP. Rapporten har et idekatalog over indsatsomr der, som der kan arbejdes videre med 4. Frit valg i andre kommuner Arbejdsgruppen har gennemfłrt en spłrgeskemaundersłgelse af kommunerne i regionen med henblik p at klarl gge udbredelsen af frit valg. Der er modtaget svar fra 12 af de 18 łvrige kommuner i regionen. Spłrgeskemaundersłgelsen viser blandt andet: Kun 1 af de 12 kommuner (Skanderborg Kommune) har etableret frit valg mellem nogle bestemte private og offentlige udbydere i forhold til genoptr ning efter sundhedsloven. 6 kommuner har indg et konkrete aftaler med privatpraktiserende fysioterapeuter om varetagelse af nogle f / specifikke opgaver / patientgrupper Ingen af de 12 kommuner har etableret frit valg vedrłrende genoptr ning efter serviceloven, som varetages af kommunalt ansatte (med anvendelse af privatpraktiserende i enkelte bufferkapacitets-funktioner) I 10 af de 12 kommuner varetages den vederlagsfrie fysioterapi alene af de privatpraktiserende fysioterapeuter, mens 1 kommune har etableret egne tilbud, og 1 kommune har indg et aftale med privatpraktiserende fysioterapeuter uden ydernummer (1 kommune overvejer at etablere egne tilbud) De kommunale udbydere af genoptr ningsydelser afregnes generelt inden for faste budgetter (med variationer af aktivitetsbestemt afregning), mens de privatpraktiserende fysioterapeuter generelt afregnes efter g ldende overenskomst (med variationer af till g til administration og andet, hvor kontraktindg elser om genoptr ning efter sundhedsloven). 5. Frit valg analyse af udbud og opgaver Dette afsnit indeholder arbejdsgruppens analyse af mulighederne for at etablere frit valg for borgerne mellem private og kommunale udbydere af tr ningsydelser, med gennemgang af mulige fordele og ulemper p de respektive tr ningsomr der. 9

10 5.1 Hvilke modeller for udbud kan anvendes? Det fłlgende er arbejdsgruppens analyse af forskellige udbudsmodeller i relation til budgetforligets indhold. Etablering af frit valg foruds tter en konkret aftaleindg else med specifikation af pris for ydelser, antal, service, kvalitet, m.v. med udbyderen. Det skal til det form l derfor gennemfłres en udbudsforretning. De mulige fordele ved et udbud kunne v re: Frit valg for borgeren Potentielt flere udbydere at v lge imellem Potentiel konkurrence om pris, kvalitet og service De mulige ulemper ved et udbud kunne v re: Udgifter til udbudsforretning, og til opfłlgning p kontrakter Overgangsudgifter (ved opgaveflytning, vil den tabende udbyder have udgifter til afskedigelse af personale, m.v., i en overgangsperiode) Potentielt afledte konsekvenser for andre tr ningsfunktioner (hvis en delm ngde af opgaverne flyttes, vil den afgivende funktion eventuelt kunne f vanskeligt ved at opretholde deres samlede tilbud) Potentielt f rre udbydere at v lge imellem Potentielt geografisk l ngere afstand til udbyder af tr ningsydelser, jf. at de fleste udbydere er placeret i Randers by, herunder eventuelt forłgede kłrselsgodtgłrelsesudgifter En udbudsforretning kan gennemfłres for en defineret opgave med en fast pris, eller gennemfłres for en defineret opgave, hvor den udbyder der tilbyder den laveste pris f r opgaven. Valg af model for udbudsforretningen kan afledt have stor betydning. I relation til et udbud med fast pris, skal arbejdsgruppen s rligt bem rke: Modellen er sammenlignelig med modellen p frit valgs omr det for hjemmehj lp og personlig pleje Den faste pris skal beregnes inklusiv direkte og indirekte (ledelse, m.v.) udgifter I og med der g lder samme pris for alle, vil driftsreduktionen skulle deles af alle leverandłrer (prisen vil nłdvendigvis v re lavere, end den nuv rende) I relation til et udbud med laveste pris, skal arbejdsgruppen s rligt bem rke: Modellen giver mulighed for at opn den laveste pris Idet prisen fłrst vil vise sig ved tilbudsgivningen, giver modellen ikke sikkerhed for budgetreduktionen Modellen giver potentielt ikke frit valg for borgerne, idet der kun vil v re Øn udbyder 10

11 Arbejdsgruppen vurderer s ledes ikke, at et udbud med laveste pris udgłr en mulig model i relation til budgetforligets indhold om en driftsreduktion. Arbejdsgruppen har drłftet, om det frie valg for borgeren eventuelt vil kunne indfłres ved en model a la modellen for det udvidede frie sygehus. I det udvidede frie sygehus valg har borgeren ret til - ved ventetid over en vis varighed - at v lge behandling p et privat hospital eller klinik. Det private hospital har ret til at indg en leverandłraftale med Danske Regioner indeholdende aftale om pris, kvalitet, service, m.v. disse aftaler indeholder ikke aftale om visitering af et bestemt antal patienter. Arbejdsgruppen vurderer, at en s dan model eventuelt kunne v re en vej til at etablere et frit valg for borgeren. En s dan model indeholder imidlertid ikke egentlige driftsreduktioner (der g lder faste priser og principielt ingen begr nsning af ydelser), men udvider blot antallet af mulige udbydere. Modellen vurderes s ledes ikke som en mulig model i relation til budgetforligets indhold Hvilke tr ningsopgaver kan udbydes? Det fłlgende er arbejdsgruppens analyse af hvilke tr ningsopgaver, der kan udbydes Udbud af genoptr ning efter sundhedsloven Som skemaet i afsnit 3 viser, vil et udbud af genoptr ning efter sundhedsloven potentielt omfatte cirka genoptr ningsplaner modtaget fra hospitalet og varetaget af rehabiliteringsenheden og de 9 omr decentre. Der er visiteret cirka 25 planer til de private som buffer. Hvis borgeren skal have frit valg mellem privat og offentligt udbyder, og hvis udbuddet skal tage hłjde for den faglige specialisering (eksempelvis er der cirka 100 skulderopererede borgere), vil v sentligt f rre antal end de genoptr ningsplaner kunne udbydes. Den nuv rende samlede udgift vedrłrende de genoptr ningsplaner udgłr i alt 5,4 mio. kr. (inklusiv andel til administration og ledelse) - svarende til en gennemsnitlig udgift pr. plan p kr. Hvis reduktionen p 2 mio. kr. skal indregnes, vil udgiften pr. plan derfor skulle reduceres med 37 % til kr. Til sammenligning, udgłr den gennemsnitlige regning for de borgere der for nuv rende er henvist til privat behandling cirka kr. Arbejdsgruppen vurderer p den baggrund, at: Der kan etableres frit valg for borgerne mellem privat og offentlig udbyder p omr det ved udbud af en defineret opgave til private udbydere Hvis der skal v re frit valg mellem privat og offentlig udbyder, kan alene en delm ngde af de genoptr ningsplaner udbydes Driftsreduktionen p 2 mio. kr. indeb rer en reduktion p 37 % i den nuv rende udgift pr. genoptr ningsplan En driftsreduktion og en delvis opgaveoverdragelse til private udbydere, vil afledt nłdvendiggłre en centralisering af den kommunale opgavevaretagelse og give en 11

12 l ngere vej for borgere bosat uden for Randers by til den kommunale genoptr ning En driftsreduktion p 37 % i udgiftsniveau vil have afledt betydning for genoptr ningens kvalitet, service, m.v. hvis det overhovedet er muligt at opretholde genoptr ningstilbuddene Arbejdsgruppen kan ikke vurdere, om nogen privat udbyder vil kunne udfłre genoptr ning efter sundhedsloven til en pris p kr. pr. genoptr ningsplan - men prisen svarer til en halvering af de nuv rende modtagne regninger fra de private, hvorfor arbejdsgruppen vurderer potentialet for driftsreduktioner som meget begr nset Udbud af genoptr ning og vedligeholdelsestr ning efter serviceloven Aktivitetscentrene p de 9 omr decentre varetager en r kke forskelligartede opgaver udover genoptr ningsopgaverne, herunder: Aktiviteter for borgerne, som kortspil, sang, bent hus arrangementer, og tilsvarende Demenskoordination Sagsbehandling i forhold til hj lpemidler og bolig ndringer Koordinering i forhold til frivillige Taxaadministration Hjemmebesłg Uddannelse af SOSU assistenter og fysioterapeutstuderende Dokumentation af aktivitet og opgaver, vejledning af plejepersonale, m.v. I relation til selve genoptr ningsopgaverne, varetager aktivitetscentrene: Vedligeholdelsestr ning og genoptr ning efter serviceloven Genoptr ning efter sundhedsloven (łkonomien og aktiviteten p dette omr de indg r i den samlede łkonomi og aktivitet, jf. afsnit 5.2.1) Vederlagsfri fysioterapi: Beboerne i boenheder og dłgnbemandede boliger har mulighed for at v lge vederlagsfri fysioterapi i de aktivitetscentre, borgeren i forvejen er tilknyttet (aktiviteten er p nuv rende tidspunkt marginal) Aktivitetscentrene har kontinuerligt cirka 50 borgere til genoptr ning, svarende til mellem 200 og 300 borgere p rsplan. Aktivitetscentrene har som et łjebliksbillede cirka borgere tilknyttet individuel og holdtr ning, og cirka 500 borgere, som deltager i social aktiviteter eller modtager bistand i forbindelse med hj lpemidler. Aktivitetscentrene har et samlet budget p 26 mio. kr. til de samlede opgaver, som udgłr en fast ramme, aktivitetscentrene skal prioritere inden for. Arbejdsgruppen vurderer, at det vil kr ve en n rmere analyse af omr det, hvis de enkelte tr ningsydelser skal beskrives og prisfasts ttes, samt vurderes i forhold til deres egnethed til at kunne udbydes. 12

13 5.2.3 Udbud af rehabiliteringsforlłb Som skemaet i afsnit 3 viser, omfatter de nuv rende rehabiliteringsforlłb borgere med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), kr ft og hjertesygdomme (1 mio. kr.). Hertil har rehabiliteringsenheden s rlige funktioner som eksempelvis r dgivning om ryglidelser og senhjerneskadekoordinator. Der p regnes tilfłrt 1 mio. kr. fra Sundhedsministeriets pulje til indsats for borgere med kroniske lidelser til en forłget indsats i forhold til rehabilitering af borgere med diabetes, m.v., i perioden fra 2010 til og med Arbejdsgruppen vurderer, at: Omr det ikke er egnet til udbud, idet funktionerne har karakter af specialfunktioner og i vid udstr kning er eksternt finansieret. Der er tale om integrerede samarbejdsflader med koordinationsopgaver i forhold til de regionale forlłbsprogrammer / hospitalet / borgerens egen l ge / m.v Udbud af dłgngenoptr ningspladser Som skemaet i afsnit 3 viser, har kommunen 15 dłgngenoptr ningspladser, heraf 9 p Svaleparken i Assentoft og 6 p bakken i ster Tłrslev. Den samlede udgift til disse dłgngenoptr ningspladser udgłr 6,4 mio. kr. (heraf udgłr genoptr ningens andel 1,6 mio. kr.) svarende til en udgift p cirka kr. pr. plads. Arbejdsgruppen vurderer, at: Omr det ikke er egnet til frit valg / udbud, idet der er tale om intensive dłgngenoptr ningsforlłb p institution med integrerede ydelser og under anvendelse af mange forskellige kompetencer Frit valg - den vederlagsfrie fysioterapi Som skemaet i afsnit 3 viser, omfatter omr det tr ning af personer med sv rt fysisk handicap eller funktionsneds ttelse som fłlge af progressiv sygdom. Borgerne visiteres af egen l ge til private udbydere, idet kommunen nu har myndighedsansvaret (ansvaret er overtaget fra regionerne). Budgettet for 2009 udgłr cirka 15 mio. kr. til de private udbydere, der afregnes efter de overenskomstm ssige takster. Beboerne i boenheder og dłgnbemandede boliger har mulighed for at v lge vederlagsfri fysioterapi i de aktivitetscentre, borgeren i forvejen er tilknyttet (omr decentrene kompenseres ikke s rskilt herfor). De kommunale funktioner agerer for nuv rende bagstopper for de private udbydere. Et frit valg, hvor borgerne kan v lge mellem privat og kommunal udbyder, indeb rer derfor opbygning af et egentligt kommunalt tilbud. Hvis driftsreduktionen p de 2 mio. kr. skal findes p dette omr de, modsvarer det umiddelbart en udgiftsreduktion p cirka 12 %. Det er ikke muligt at reducere hverken taksterne i overenskomsten eller antallet af behandlingsydelser, hvorfor eneste principielle mulighed for en udgiftsreduktion er at opbygge et kommunalt tilbud med samme service som de private, men til en lavere gennemsnitsomkostning, end overenskomsten for de private udbydere. Nogle beregningseksempler: Flyttes en fjerdedel fra de private til det kommunale tilbud, vil den kommunale udbyder skulle afregnes til en takst p 51 % af 13

14 overenskomsten for de private, flyttes halvdelen til en takst p 76 %, flyttes trefjerdedele til en takst p 84 % og flyttes det hele til en takst p 88 %. Arbejdsgruppen vurderer, at: Der kan etableres frit valg for borgerne mellem privat og offentlig udbyder p omr det ved at opbygge et kommunalt tilbud Hvis der skal opbygges et kommunalt tilbud, s skal denne afregnes med en lavere takst end den overenskomstm ssige for at kunne opn en driftsreduktion der m p regnes etableringsudgifter Et kommunalt tilbud vil udtynde indt gtsgrundlaget for de private udbydere, og vil derfor eventuelt medfłre f rre udbydere med tab af kompetencer, m.v., hos de private udbydere til fłlge Et kommunalt tilbud vil forłge indt gtsgrundlaget for de kommunale udbydere Det er vanskeligt at vurdere de samlede servicem ssige effekter for borgerne af et s dan tiltag. Indholdet i det kommunale tilbud m som minimum modsvare indholdet i de private udbyderes tilbud, for at borgerne og de praktiserede l ger m forventes at ville v lge et s dant. Arbejdsgruppen vurderer, at der m ske kan opn s nogle, om end givet begr nsede, udgiftsreduktioner ved at udvide de kommunale tilbud. 14

15 Bilag 1. Kommissorium og sammens tning af arbejdsgruppen Baggrund Budgetforliget for 2010 indeholder en rlig driftsreduktion p 2 mio. kr. ved frit valg fysioterapi / genoptr ning. Reduktionen har virkning fra 2010 og frem. Kommissorium I forl ngelse af budgetforliget, neds ttes der en arbejdsgruppe med fłlgende opgaver: - beskrivelse af opgaverne p hele tr ningsomr det, herunder budgetterne til de forskellige opgaver (udgangspunkt i notat af 18. september 2009) - beskrivelse af łkonomiske (reduktionspotentiale), personalem ssige og servicem ssige konsekvenser ved de forskellige alternative modeller Arbejdsgruppens sammens tning Arbejdsgruppen sammens ttes af repr sentanter for omr derne, rehabiliteringsenheden og forvaltningen s ledes: - Lene Jensen (formand) - Line Młller Kristiansen - Leila Heilmann Pedersen - Per A. Christensen - Claus Engstrup - Jannie Fogh Kristensen - Jan V ring (sekret r/tovholder for gruppen) Tidsplan Arbejdsgruppens arbejde igangs ttes i uge 43 og afsluttes primo december. Der afrapporteres til ledergruppen i Sundhed og ldre. Der skal ske politisk behandling af forslag, mv., i lłbet af november m ned. 15

16 Bilag 2. Case: Eksempel p forlłb og dokumentation Yngre mand f r foretaget kn operation p ledb nd og korsb nd, l gen udf rdiger en genoptr ningsplan som sendes til visitationsenheden i Randers Kommune. Borgeren kontaktes af visitatoren indenfor 3 dage og v lger efter frit valg princippet Randers Sundhedscenter. Borgeren kontaktes af fysioterapeut og opstarter tr ning indenfor 5 dage. Borgeren har behov for taxa kłrsel til genoptr ning i starten af forlłbet. Genoptr ningsforlłbet er pr get af mange smerter og komplikationer som fłlge af operationen, som kr ver at fysioterapeuten er i lłbende dialog med speciall gen. Der er j vnligt kontakt til jobcentret, idet sygedagpengeperioden skal forl nges. I samarbejdet mellem fysioterapeut, borger og jobcenter laves plan for hvorn r og hvorledes borgeren kommer tilbage til sit job. Derudover etableres samarbejde med bandagist og fysioterapeut for at finde passende skinne til borgeren. Dette genoptr ningsforlłb, har varet 9 m neder, hvoraf de sidste 3 m neder var som selvtr ning i Sundhedscentret. Borgeren f r ved afslutning et individuelt tr ningsprogram s ledes at han selvst ndigt kan forts tte sin tr ning. For at borgeren opn r et s succesfuldt og helhedsorienteret genoptr ningsforlłb som muligt, har Fysioterapeuten varetaget flere roller. Fysioterapeuten skal v re fagligt velfunderet i forhold til valg af behandlingsstrategi, og inddragelse af relevante samarbejdspartnere p de mest hensigtsm ssige tidspunkter i forlłbet. Fysioterapeuten er tovholder p dels den sammenh ngende indsats med f.eks. speciall ge, sagsbehandler, borgerens arbejdsplads, bandagist mm., og dels en koordinerende rolle omkring taxakłrsel. Derudover er dokumentationen en v sentligt og tidskr vende faktor, idet der er mange samarbejdspartnere som skal orienteres undervejs for at borgeren oplever en helhedsorienteret indsats p tv rs af faggr nser og sektorer. Fłlgende bliver dokumenteret: SKS kodning af hver behandling, taxa koordinering for borgeren, udf rdigelse af personligt tr ningsprogram, lłbende journalisering i patient journalen, status undervejs til jobcenter og speciall ge, udf rdigelse af slutstatus til borgerens egen l ge. 16