NYHEDSBREV. .paedhist.dk. www. Dansk Pædagogisk Historisk Forening. DPHF Nyhedsbrev - sommer 2010

Transkript

1 DPHF Nyhedsbrev - sommer 2010 Dansk Pædagogisk Historisk Forening NYHEDSBREV Kære medlemmer Juni 2010 Først skal der lyde et VELKOMMEN til vores nye medlemmer, vi glæder os meget over det stigende medlemstal. Et sår i glæden er dog, at 77 medlemmer, heriblandt en del institutioner, ikke har betalt kontingent for Vi håber der er tale om forglemmelser - og ikke udmeldelser. Indhold side 2 Årsmøde Inger Lunn overrækker ERNAprisen 2010 til Dagmar Carstens 4 Dagmar Carstens tale 8 Generalforsamling Diverse foreningsnyt: Medlemsmøde 28. sept. 15 Mange besøgende på Borgbygård 16 Adresseoplysninger I skrivende stund er vi ved at afvikle vores sidste onsdage på Borgbygård inden sommerlukningen, som er fra 1/7 til 15/8 Her efter et år med disse arbejds-og-åbent-hus-onsdage fungerer ordningen stadigvæk fint, og vi kan nu supplere den med et telefonnummer. Fremover kan vi kontaktes på Borgbygård hver onsdag kl på telefon Medlemmer er fortsat velkommen til at slå vejen forbi og kigge sig om, men ring først! Gæster skal betale entré på 25,- kr. og grupper der bestiller rundvisning, oplæg m.v. betaler 500 kr. uanset antal. - Det sidste er en forhøjelse vi har foretaget, fordi vi må tænke økonomien ind i alle vores gøremål, jævnfør årsberetningen inde i Nyhedsbrevet. - Og så kan man ellers i dette Nyhedsbrev orientere sig om det afholdte årsmøde, hvor årets ERNAprismodtager, Dagmar Carstens, holdt et engageret oplæg om Montesorripædagogikken og sit arbejde med at udsprede den, eller generalforsamlingen, som denne gang vedtog en lille kontingentforhøjelse over et par år. Vi ønsker alle en god sommer! Venlig hilsen, Bestyrelsen 1

2 Årsmøde, ERNApris og generalforsamling 19. april 2010 på Borgbygård Det store hyggelige mødelokale på 1.sal på Borgbygård, dannede igen i år ramme om foreningens årsmøde, udddeling af Erna pris og generalforsamling, hvor 43 medlemmer var mødt frem. Drude bød velkommen, specielt til årets Erna-prismodtager Dagmar Carstens, samt 3 medlemmer fra DMÅ Daginstitutionernes Museumsforening Århus, hvor CarstenTufte, Erik Stjernfelt og Marianne Altschuler havde taget den lange vej, for at deltage. Drude informerede også om, at årsmøde og prisoverrækkelse vil blive videooptaget til en senere udsendelse på Kanal København. Ernaprisen gives til en person, der har ydet en særlig indsats i forhold til foreningens mål og arbejde, eller som via sit virke har placeret sig i dansk pædagogisk historie. Prisen er en statuette af Erna Juul-Hansen, Danmarks første uddannede pædagog. Statuetten er udført af Tora Raknes, billedhugger og tidligere rektor på Holstebro Børnehaveseminarium, samt medstifter af foreningen. 2 Inger Lunn begrunder valget af årets Ernaprismodtager

3 Inger Lunn overrækker Ernastatuetten til Dagmar Carstens 3 Drude gav derefter ordet til Inger Lunn fra Ernaudvalget, som begrundede valget af årets Erna-prismodtager. Kære Dagmar. Det er med stor glæde, at jeg skal begrunde, hvorfor du er indstillet til Ernaprisen. Du har haft en børnehave til 60 børn, hvor du praktiserede Montessoripædagogikken. Du er en person, der er vidende om Montessoripædagogikken og som har undervist mange vordende børnehavepædagoger om Montessori og hendes virke. Du har en stor samling materialer, som er mønsterværdig og faktisk ret enestående. Som rektor for Montessoriseminariet har du også udbredt kendskabet til Montessori og senere på Københavns børnehaveseminarium gjorde du også en stor indsats på dette område. Nævnes skal også, at et karakteristisk træk ved Montessorisystemet er, at Montessori meget ihærdigt gik ind for videnskabens indførelse i pædagogikken og sanseopdragelsen, som viser sig gennem materialerne. Det var også med til at fjerne asylpræget fra vores institutioner, som på det tidspunkt stadig var ret udpræget. Jeg ønsker dig til lykke med Ernaprisen. Inger Lunn

4 Faktaboks Dagmar Carstens tale 4 Maria Montessori ( ) Italiens første kvindelige læge i Pædagog og antropolog. Udvikler et pædagogisk system for mentalt retaderede, som viser sig også at kunne anvendes på andre børn. Åbner Casa dei Bambini (børnenes hus ) i 1907 i Rom. Børnene skulle ikke lære gennem leg, men gennem selvlæring. Karakteristiske træk ved Montessoris system: 1. Videnskabelighed 2. At hovedvægten i opdragelsen lægges på barnets frihed og selvstændighed. 3. Sanseopdragelse Metoden er afpasset efter barnets naturlige fysiologiske og psykologiske udvikling. Dette sker ved undervisning i bevægelse, sansning og tale. Mens børnehavens stifter Frederich Frøbel i 1800tallet satte lærerformidlet leg og fantasi i højsædet, skabte Maria Montessori nybrud i børneopdragelsen ved at lade børnene opøve sanser og selvkontrol uden lærerindgriben. De veltilrette omgivelser og frihed til at bruge dem blev et princip, som vandt international anerkendelse. En samling findes i dag på Montessoricenteret på Københavns Pædagogseminarium, samt i Nationalmuseets store samling af legetøj. Forfatter til Barndommens gåde, som udkom i Danmark Litt.: Pædagogiske tænkere red. Ulla Liberg Pædagogisk Bogklub. Den Store Danske Encyklobædi. Jeg har det mål at have en komplet samling af Montessori materialer, indleder Dagmar Carsten, og fortsætter herefter med at fortælle om kvinden og lægen Maria Montessori s liv og pædagogiske betydning. (Maria Montessori ) Montessori er kendt for at henvende sig til mange grupper i samfundet. Specielt hendes indsats for udviklingshæmmede, som hun opnåede bemærkelsesværdige og gode resultater med, bl.a. at de kunne bestå optagelsesprøve til almindelig skolegang. I et af Roms fattigkvarterer fik hun tildelt lokaler af bystyret i starten af 1900 tallet, hvor hun udstyrede dem med det på dette tidspunkt bemærkelsesværdige, nemlig møbler i børnestørrelse. Dagmar Carstens fortæller hvordan hun har disponeret sit oplæg

5 Der lyttes engageret til Dagmar Carstens oplæg 5 Hun udfordrede børnene ved bl.a. at inddrage dem i madlavning, og hun lærte dem at klatre, ved bl.a. at konstruere klatrestativer. En del af pædagogikken var også udflugter til bl.a. kunstudstillinger. Montessori lavede børnehjemsarbejde og børnene klarerede sig godt. Hun udviklede materialer til at understøtte børns lyst til at lære trinvist. Læring gennem selvvirksomhed kan foregå på mange forskellige måder, bl.a. med udfordringer af se -, høre og følesanserne. Motessori kom til Danmark for første gang i Det var på Montebello i Helsingør. Min mor var meget begejstret for Montessori og jeg er opdraget efter hendes principper. Min far konstruerede bl.a. et klatrestativ, så jeg kunne blive fysisk stærk, og jeg har stadigvæk et lille strygebræt i børnestørrelse, som jeg brugte som barn. Jeg har altid passet børn, og meget tidligt blev jeg klar over, at jeg ville være pædagog. Som 18årig var jeg i New York og Californien for at passe børn. Det var nu også, fordi jeg havde forelsket mig, og mine forældre syntes ikke om dette. Men da jeg kom hjem vidste jeg nu, at det var pædagog jeg ville være. Jeg bor i Gentofte og her ligger Montessoriseminariet. Jeg havde min søn i ½ dagsbørnehave og jeg var ikke enig i måden tingene foregik på der. Jeg startede på seminariet, hvor vi var på seminariet om formiddagen og i praktik om eftermiddagen. Og jeg syntes det var spændende med teorien på seminariet. Så blev jeg børnehavelærer, hvilket jeg var meget glad for. Ragnhild Hoff henvente sig til mig, og jeg begyndte at undervise på Kursus. Jeg lagde også billet ind på en lederstilling i en 36 børns børnehave. Her ansatte jeg en uddannet montessoriassistent, som var hos mig i alle årene. Min far hjalp mig med et klatrestativ på legepladsen, hvor vi også fik et stykke jord til at dyrke på. På Lærerhøjskolen flaskede det sig således, at der opstod et samarbejde med Ulrik Durloo, hvilket resulterede i oprettelsen af Børnenes Trafikklub. Frk. Hoff sendte mig til rektormøder og møder i ministerier. Hun var fremsynet, og i 1970 blev jeg rektor.imidlertid skete der flere seminariesammenlægninger. Montessori-seminariet slap i første omgang, men Weidekamp, Københavns overborgmester og formand for Københavns

6 Børnehaveseminarium ønskede sammenlægning, så det blev til sidst resultatet. Herefter fungerede jeg som praktikleder på Københavns Børnehave-seminarium. Imidlertid havde jeg længe ønsket et papir på min viden om Montessori og jeg tog derfor en international Montessorieksamen i England. Her var et af kravene bl.a., at jeg selv kunne lave Montessorimateriale, hvilket jeg gjorde. Denne eksamen betød, at jeg kunne undervise i Montessori. Jeg underviser derfor på Montebello ved siden af mit fuldtidsjob. I en periode underviser jeg også i Kristianstad i Norge. Efter 11 år havde jeg fået opfyldt mit undervisningsbehov! I Danmark er navnet Montesori ikke beskyttet, som det er i Sverige. Her findes en forening, som eksaminerer montessoripædagoger. I Sverige bliver jeg æresmedlem af denne forening, hvilket jeg selvfølgelig er utrolig glad for. Dette fungerer i Sverige og for øvrigt i hele verden, hvor Montessoris hovedtanker og ideer indgår i det daglige pædagogiske arbejde. Dagmar Carstens gennemgik herefter på overheads nogle af de vigtigste elementer i Montessoripædagogikken og demonstrerede forskellige Montessorimaterialer, som til lejligheden, var udstillet på borde i lokalet, i anledning af årsmødet. (For interesserede, som vil vide mere, kan bl.a. henvises til DPHF s småskrift fra 1999 RIGTIGT LEGETØJ, hvor Dagmar Carstens bidrager med instruktion til Montessoris materialer.) Fra Dagmar Carstens samling modtog DPHF forskellige af de udstillede materialer. Ved sin forelæsning demonstrerede hun bl.a. hvorle- 6

7 DPHF Nyhedsbrev - sommer 2010 I pausen var der stor interesse for at kigge på de udstillede genstande. des et verdenskort, en globus, et flagkort og en buket af alverdens flag, tilsammen udgjorde Montessoris tilgang til at lære geografi. (Disse genstande vil fremover være at finde i DPHF s arkiv). Først viser Dagmar Carstens et kort over forskellige lande. Børnene skal først lære hovedstaden, senere landet fortæller hun. En lille globus med samme farver, som verdenskortene fremmer forståelsen for sammenhængen. Disse kort kombineres med et flagkort og flag fra hele verden, som så indgår i helhedsforståelsen af geografien. Børnene behøver ikke at gøre det korrekt, bare interessen er der, men undervisningen er meget afhængig af pædagogen understregede Dagmar Carstens. Efter forelæsningen og overrækkelse af blomster til prismodtageren, var der flere kommentarer. På nettet er Montessori ikke støvet, var Agnete Engbergs kommentar. Det er et internationalt foretagende, især i USA. Danmark er præget af en treenighed af Rousseau, Frøbel og Grundtvig. Derfor er vi sådan nogle følsomme nogen. Agnete Engberg havde medbragt en speciel lille gave. Det var en italiensk 1000 lireseddel med et portræt af Maria Montessori på. For i Italien er Montessori nationens moder, sluttede Agnete Engberg. Flere havde kommentarer, som tilsluttede sig udtalelsen om, at Montessori stadigvæk inspirer til pædagogik og oprettelse af institutioner over hele verden. 7 Referent: Birte Rugbjerg

8 8 Janni vælges til dirigent og Birte til referent. Drude starter med at introducere DVDsmåskriftet Fritidhjemmet i Møllegade, som er DPHF seneste udgivelse. Udgivelsen - der omtales nærmere i beretningen - blev uddelt til de fremmødte medlemmer. Herefter aflægger Drude årsberetning Bestyrelsens årsberetning Arbejdet på Borgbygård med Samlingen, et stigende antal besøgende og vores strategi om at skaffe økonomi til at udvikle Samlingen har været omdrejningspunktet siden sidste generalforsamling. Det vil vi uddybe nærmere i denne beretning. Indtil september 2009 har Samlingen haft sit eget regnskab som er blevet fremlagt og godkendt sammen med årsberetningen. Da vi ikke modtager direkte tilskud fra BUPL og det stadig er DPHF der driver Samlingen, har vi slået de to regnskaber sammen for at lette arbejdsgangen regnskabsmæssigt. Da bestyrelsens arbejde hovedsageligt er centreret om Samlingen og der ikke er noget særskilt regnskab i år, opdeler vi heller ikke årsberetningen. Bestyrelsens arbejde Vi har i det forløbne år ikke haft en kasserer i bestyrelsen, men har til gengæld fået en bogholder, som tager sig af det løbende arbejde med regnskabet. Vi er taknemmelige for at Flemming Brøgger Andersen så velvilligt har stillet sig til rådighed med det; men vi er samtidig om nogensinde blevet klar over hvor Generalforsamling 2010 meget det betød for den daglige drift at have kassereren i bestyrelsen. Karen-Lise har haft styr på medlemmerne, og der har været en fast procedure for modtagelse af nye medlem-mer. Flemming har naturligvis oprettet sin egen database med registrering af betalinger fra nye såvel som gamle medlemmer. Men bestyrelsen har ikke fået oparbejdet en gang-bar procedure i forbindelse med tilgang af nye medlemmer eller hvordan vi rykker for betaling af årets kontingent. Det har betydet, at vi ikke har fået sendt girokort og velkomstbreve til vores mange nye medlemmer i efteråret Vi har nu i forbindelse med udsendelse af marts Nyhedsbrevet rettet op på det. Fremover håber vi at få mere styr på proceduren og på revidering af medlemslisten. Vi vil forsøge snarest at revidere medlemslisten på vores hjemmeside og så vil vi fremover kun bringe en liste med de nye medlemmer i Nyhedsbrevet. Aktiviteter på Borgbygård og vores faste ugentlige åbningstid Vi er glade for vores faste åbningstid på onsdage fra kl hvor to til tre fra bestyrelsen er på Borgbygård. Dels arbejdes der med registrering i arkivet og i biblioteket og dels vedligeholder vi udstillingen og Borgbygård. Som det fremgår af en artikel i Nyhedsbrevet modtager vi også besøg, ofte af pædagoger, der medbringer materiale til arkiv eller bibliotek og vi modtager efterhånden mange større grupper på besøg fra forskellige pensionistafdelinger. Vi oplever generelt en stigende interesse for Samlingen. I efteråret havde vi besøg af flere klasser fra både ordinær uddannelse og merit uddannelsen fra Pædagoguddannelsen i København. Desværre er beskrivelsen af disse besøg faldet ud af før omtalte artikel. Et hold fra specialiseringen Børn og unge har ligeledes besøgt os i sidste uge. De studerende og deres pædagogiklærer viste stor interesse for historien og udstillin-

9 Lene Lind og Ulla Fischer i munter dialog medlemmer og vi satser stadig på at tallet vokser i det kommende år. Vi får stadigvæk alt for mange Nyhedsbreve retur ved hver udsendelse på grund af at navnet er ubekendt på adressen eller der er fejl i adressen. Vi er derfor glade for hver gang, vi får en rettelse fra et medlem. Vi lejer stadig 1. Sal ud til møder primært til BUPL Hovedstaden og til Seniorklubben i Tårnby mod betaling. Vi afventer indbetaling i maj for leje i 2009 og Seniorklubben betaler ved at gøre rent på 1. Sal en gang om måneden, og det er vi rigtig glade for. ERNAudvalget og årets prismodtager Det har heller ikke i år været svært for Ernaudvalget at finde årets prismodtager, Dagmar Carstens som på bedste måde lever op til foreningens for mål og arbejde. Jan Carstens og Karen-Lise Lohmann 9 gens legetøj og hvordan børnene havde kunnet anvende det. Der blev vist film fra Dosseringens Vuggestue og holdt oplæg om Pædagoguddannelsens historie og de forskellige institutionsformers historie. Hver gang fortæller vi også om foreningens arbejde, medlemskab og udgivelser, som også er til salg. Vi er glade for hvis interessen for historien kan brede sig både hos studerende og undervisere på de forskellige pædagoguddannelsessteder. Foruden at det giver os en indtægt, kan det måske også på sigt skaffe os nye medlemmer. Medlemsstatus, drift og økonomi Vi har i år haft mere tilgang end afgang af medlemmer. Vi har nu ca. 300 betalende Ansøgninger om fondsmidler og digitalformidling Et lille ad hoc udvalg med to medlemmer og et bestyrelsesmedlem ansøgte før sommerferien om kr i henholdsvis Carl Julius Petersens Hjælpefond og C.W. Strandes legatfond til hjælp til arkivering, registrering af vores materiale i biblioteket med henblik på forskning. Vi har desværre intet hørt fra de to fonde. Vi har haft mange overvejelser over, hvordan vi får fastholdt det materiale, vi har i Samlingen på bånd, Super 8 milimeterfilm og videooptagelser. Vi har gode erfaringer med at formidle historien digitalt fra de oplæg vi har holdt ude i landet og i Samlingen. Vi har investeret i en maskine, som kan overføre VHS optagelser til DVD. Men det løser ikke hele problemet. Vi har derfor i længere tid brugt tid på at formulere en ansøgning om midler til dette til Egmont Petersens Fond. For overhovedet at komme i betragtning skal der formuleres et projekt, som skal understøttes med et budget og en plan for projektstyring. Vi er kommet langt med at formulere ansøgningen og beskrive projektet

10 10 At formidle historien digitalt. Ansøgningen er lige sendt af sted. Vi tror på, at vi med fordel kan udvikle vores formidling af historien ved at digitalisere vores elektroniske materiale, fordi den visuelle fremstilling beskriver og dokumenterer historien på sin egen måde og appellerer i særlig grad til de unge, men i gangsætter også den fælles historiefortælling om det pædagogiske historiske arbejde. Nyhedsbreve, småskrifter, medlemsmøde og kommunikation Vi har udsendt 3 Nyhedsbreve og har haft et 4 på bedding. Det skulle blandt andet indeholde en invitation til et medlemsmøde, som skulle indeholde en visning af nogle af vores historiske filmoptagelser. Vi har også indkøbt en fladskærm, men alt vores filmmateriale er ikke klar til visning endnu. Vi arbejder på at kunne afholde et medlemsmøde med film i det kommende år. Årets småskrift er i år erstattet af en udgivelse af en DVD med titlen Fritidsaktiviteter for børn i 1960érne med fokus på Møllegades fritidshjem. Den er baseret på en række 8 millimeter filmoptagelser som et af vores medlemmer, Hertha Andersen har optaget i den periode, hun var leder af Møllegades fritidshjem. De enkelte optagelser må betragtes som fragmenter af et tidsbillede af børn og deres udfoldelsesmuligheder i fritidsinstitutionerne (fritidshjem og legepladser) i 1960erne. Vi har fået professionel hjælp til at redigere de overspillede optagelser. Ikke alle optagelser har kunnet steds- og tidsbestemmes. Vi har fået en del mailadresser fra vores medlemmer, men mangler endnu en del før vi kan bruge som et sikkert kommunikationsmiddel med vores medlemmer. Vi ønsker stadig at få adresser. Vi satser også på at kommunikere via vores hjemmeside. Der vil også være orientering om hvilke onsdage, der ikke er bemanding på Borgbygård. Strategi 2010/2011 Som det fremgår af Marts Nyhedsbrevet fik vi på sommermødet i august 2009 ved hjælp af fremtidsværkstedsformen formuleret vores visioner og drømme for det fortsatte museumsforberedende arbejde med Samlingen. De er formuleret i stikord og står i Nyhedsbrevet marts 2010, s.6 og 7. Derigennem fandt vi energi til at sætte os nye mål og udarbejde en strategi for hvordan vi vil arbejde i for at kunne nå vores mål samt hvordan vi skaffe et økonomisk grundlag for at kunne realisere disse og for at kunne opretholde et vist aktivitetsniveau i foreningen. Vi er gået i gang med dette arbejde som fortsætter ind i det nye år.

11 11 Vi har nedsat 2 arbejdsgrupper. Gruppe 1: (Britta, Janni, Bodil, Karen-Lise og Drude) Har som mål at få pædagoger til at føle ejerskab til den fælles pædagogiske historiske kultur arv og vigtigheden i at bevare den for fremtidens pædagoger. Det betyder at DPHF skal gøres kendt og vi skal have flere arbejdende pædagoger i vores medlemskreds, og måske skal vi gøre op med myten om, at vi er en pensionist forening. Vi er en forening for alle aldre. Det vil vi gøre ved at lave en kampagne med et indstik i de pædagogiske fagblade for at fortælle hvem vi (DPHF) er og hvad vi vil. Vi kunne tænke os at invitere til en åbent hus dag i foråret eller efteråret, gerne både på Borgbygård og i Århus, hvis de har fået nye museumslokaler. Vi kunne også markere at DPHF har en form for 25 års jubilæum i år (2010). Vi vil udskrive en konkurrence om den bedste fortælling om det pædagogiske arbejde. Præmien kunne være at vinderfortællingen blev udgivet som et småskrift. Vi vil gerne have udarbejdet et professionelt indstik på 8 sider i beskåret A4 format, som samtidig signalerer vores værdier: Du skal kende din fortid, for at forstå din nutid og for at kunne forme din fremtid. Vi vil gerne samarbejde med vores søsterforening DMÅ i Århus om indholdet i indstikket for at markere der i Danmark arbejdes to steder med at fastholde den pædagogiske historie i institutionerne. Vi har holdt et møde med Ivan Enoksen som vil hjælpe os med det. Vi har udarbejdet et udkast til idéoplæg, som vi har drøftet i dag med 3 medlemmer fra DMÅ s bestyrelse, og som derefter skal sendes til Ivan Enoksen, som vil lave et forslag til layout. Vi vil derefter søge BUPL og LFS om økono-miske midler. Derfor skal vi udarbejde en ansøgning med et budgetoverslag. Vi vil også ansøge om at få en fastrubrik på BUPL s hjemmeside ud over det link, der er til vores hjemmeside. Et andet samarbejdsprojekt med DMÅ og Pædagogisk Forum kunne være en landsdækkende pædagogisk historisk konference. Vores foreningers arbejde bidrager til den interesse, der er nu for barnets/barndommens historie. Kjeld Rasmussen fra Pædagogisk Forum har stillet sig åben overfor at organisere sådan en konference, hvis vi kommer med et oplæg med forslag til formål, tema, indhold, form, oplægsholdere og sted. Det ser vi som et spændende og tidskrævende projekt, som vi gerne vil arbejde på - evt. ved at nedsætte en lille arbejdsgruppe. Det vil i forhold til de mange arbejds- og samarbejdsprocesser nok først være realistisk i efteråret 2010 eller foråret Gruppe 2 (Ulla, Kirsten, Birte og Birgit) Gruppen vil arbejde på at skabe flere muligheder for formidling af foreningens arbejde via hjemmesiden, blandt andet en virtuel udstilling, der viser vores fineste genstande. Gøre vore film tilgængelige ved at overføre dem til digitale medier. Første skridt er sket ved at formulere ansøgningen til Egtmontfonden.

12 12 På side 5 i marts Nyhedsbrevet er gruppens mange visioner og ideer beskrevet og skal derfor ikke gentages her. Gruppen vil arbejde videre med at konkretisere og realisere nogle af de nævnte visioner. Kirsten har fået sin egen TV- station og et professionelt udstyr. Det åbner nye muligheder for netop denne gruppes visioner om formidling. Som det fremgår, har vi nok at tage fat på i det kommende år. Vi ser frem til samarbejdet med bestyrelsen i DMÅ og mener der er perspektiv i det både på kort og langt sigt. Vi må ligeledes se i øjnene at vi kommer til at bruge mange ressourcer på at søge fonde for at få et økonomisk grundlag for vores arbejde både med foreningens aktiviteter og Samlingen. Vi håber at vi indtil næste årsmøde kan få realiseret nogle af de ovennævnte visioner, og vi tror at det hjælper at endnu to bestyrelsesmedlemmer har forladt arbejdsmarkedet. Debat efter beretningen: Ebba Jørgensen spørger om vi er interesseret i film, da hun har en hel kasse. Ole svarer, at vi er interesserede, men hvis der følger en beskrivelse med vil vi være meget tilfredse. Janni supplere med at fortælle om vores film fra Dosseringens vuggestue, som vi ikke har beskrivelse fra. Derefter udtrykker en spørger tvivl om man må offentliggøre billeder af børn?. Ole svarer, at der er en lov om fotografering i offentlige rum. Drude supplerer med at fortælle om de overvejelser, som hun har haft i forbindelse med udgivelsen af Møllegade DVDen, hvor der var taget film af børn, der badede nøgne i institutionens badebassin. Denne sekvens er klippet væk, for at undgå misbrug og man ser kun børn med badetøj på. Ulla mener at vi ikke må blive for forskrækkede over at vise hvorledes den historiske virkelighed var. Thyra Nielsens film fra 1948, som findes i vores arkiv, viser børn, som nøgne rucher ned af en våd skrænt. Birgit efterlyser medlemmer, som vil fortælle om hvad der var almindeligt, således at vi ikke på forhånd, ud fra nutidens holdning til nøgne børn, forhindre personlig viden og kommentarer. Kirsten orienterer om, at det er et af de projekter, som gr. 2 har talt om, netop det at pædagoger fortæller om deres arbejde og hvorledes tiden ændrer sig. Ole fortæller at arkivgruppen har anden registratur på vej, men at vi stort set ingen oplysninger har om genstandene. Birte fortæller om tanken bag en virtuel hjemmeside, som kan indgå i en dialog med interesserede pædagoger, der vil fortælle om fikspunkter i deres institutions livshistorie eller i deres egen. Vi mangler bare pengene. Vi har masser af ideer. Lene Lind spørger ind til en definition af hvornår det er historie og hvornår det er gammelt. Marianne Altshuler fortæller, at Den Gamle By i Århus har været meget interesseret i genstande fra deres samling i DMÅ til deres nye udstilling i huse fra 1970erne. Flere bifalder, at det er gammelt, når det er fra 70erne. Merethe S. foreslår børnetegninger, som metode til at forstå det afsæt man har haft historisk. Birte inviterer til aktivitet fra flere medlemmer. Ulla Liberg foreslår Ebba, at hun arrangerer en film og fortælleaften med sine film. Herefter supplerer Ulla Fischer med, at man til en sådan aften kunne skrive kommentarer m.m. ned til senere brug. Beretningen blev herefter godkendt. Økonomi Flemming havde meldt afbud. Revisorerne godkendte regnskabet. Karen Lise bemærkede, at på grund af en ny måde at føre regnskab på, kunne man ikke

13 og dels at kontingentet følger prisudviklingen generelt. For foreninger er kontingentet fortsat 250 kr. Forslaget blev vedtaget. Valg Alle bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. Alle 3 suppleanter blev genvalgt. 2 revisorer genvalgt. Tidligere revisor Vagn Olsen blev takket for sin indsats gennem mange år. Janni Milsted overrækker blomster og tak til Vagn Olsen og kalis Helweg-Nielsen for deres indsats se, at der var overført penge fra sidste år. Regnskabet blev godkendt. Kontingent Forslag til forhøjelse af kontingent var ikke sendt med ud, men forelå på mødet, som forslag fra bestyrelsen ved Ole. Det blev vedtaget at forhøje kontingentet med 10 kr de næste 3 år.,således at kontingentet er 135 kr. i 2011, 145 kr. i 2012 og 155 kr. i Ernaudvalget Stoffer og Kalis ønskede ikke at fortsætte. Tak til dem for de mange års indsats. Kalis ville gerne takke specielt Janni for hendes mange gode forslag. Hun glædede sig altid til at møde hende. Lene Lind og Ulla Liberg blev valgt som nye medlemmer af Ernaudvalget. Evt. Mailadresser efterlyses (Drude). Referent Birte Rugbjerg 13 Begrundelsen var dels Foreningens ringe økonomi og derfor behov for øgede indtægter,

14 DPHF Nyhedsbrev - sommer 2010 Foreningsnyt n e t f a Film n e t f a Film n e t f a Film n e t f a m Fil n e t f a Film Dansk Pædagogisk Historisk Forening har i arkivet en del film der handler om daginstitutioner gennem tiderne. Filmene skildrer det pædagogiske arbejde, børnene og pædagogerne fra 1940 erne frem til engang i 70 erne. Vi viser nogle af disse film på et MEDLEMSMØDE den 28. september 2010 kl. 17:30-20:00 på Borgbygaard Englandsvej 358 i Tårnby på Amager. Kom og se disse film - og som vi plejer, diskuterer vi filmene og det billede de giver af datidens pædagogiske arbejde 14

15 Mange besøgende på Borgbygård 15 I marts nr. af Nyhedsbrevet var halvdelen af vores lille artikel desværre faldet ud, så her kommer den i sin fulde udstrækning. Efteråret 2009 har været præget af stor aktivitet på Borgbygård. Bestyrelsen dækker åbningstiden om onsdagen kl , hvor der især er lagt et stort arbejde i arkivet, samtidig med at vi her får besøg oftest af pædagoger, der medbringer et eller andet til arkiv eller bibliotek. Herudover har vi haft flere større grupper på besøg, og flere er aftalt den kommende tid. 22/10 havde vi over 30 pædagoger fra BUPLs pensionistkreds afd. 5. Det helt specielle ved dette besøg var nok, at Ulla Mortensen, som havde lavet aftalen med os, ved afskeden trak sit eget checkhæfte frem og personligt forærede Foreningen kr. 30/10 var det 25 pensionister fra BUPLs afd. 4, der fik fremvist samlingen. Igen foregik det ved kaffedrikning ovenpå i mødelokalet, hvor vores småskrifter bl.a. introduceres, fremvisning af bibliotek og arkiv, vuggestue/børnehave- udstillingen fra 1949, samt filmen om Dosseringens vuggestue fra 1940 erne. Det er hver gang dejligt at kunne se og høre gæsternes interesse og begejstring for vores sted, og der er hver gang nogle besøgende, der har små ting med til samlingen: Gamle fotos, en barneplejerskenål, et gammelt puslespil o.s.v.; men det bedste er afgjort, at vi hver gang kan konstatere, at mange går hjem og melder sig ind i foreningen. Det er jo det vi har mest brug for! I efteråret havde vi også besøg af 3 klasser fra Københavns Pædagogseminarium. Den 8/10 var der 24 Merit studerende som sammen med deres lærer, havde henlagt undervisningen til Borgbygård. Vi begyndte med en lille rundvisning i bibliotek, samling og i udstillingslokalerne, med udstillingen fra en vuggestue- og en børnehavegruppe fra 1950 erne. Det var dejligt at opleve de studerendes interesse for alt, og deres lyst til at høre om blandt andet brug af legetøjet i børnehavegruppen, legetøj som de ikke selv kendte anvendelsen af. Om tal, mængde og geometriske figurer, som børnene kunne lære af ved at lege med dem. Vi så også den lille film fra Dosseringens vuggestue. Igen var det en fornøjelse, at se meritternes begejstring over at være tilskuer til Vuggestue livet i 50 erne. Og samtidig kommentere at episoder stadig kunne genkendes fra egen praksis i dag. Herefter var det tid til at gå på første sal. Her fik de et lille foredrag om: Uddannelsen i et historisk perspektiv. Det var et ønske fra seminariet at de gerne ville høre om dette. De fik også fortalt om vores udgivelser, medlemskab og arbejdet i foreningen. De fik hver en kopi af den artikel i LFS s blad, der handler om udstillingen. Der var lejlighed til at stille spørgsmål. Og der var bogsalg af vore udgivelser. 2 første års klasser kom på besøg d. 19/10 og d.28/10, dette var lige før de skulle ud i praktik, de fik på Borgbygård indblik i historien bag forskellige institutionsformer. Det blev til 2 dages besøg, med meget engagerede og spørgelystne grupper. Ud over selve udstillingen havde vore småskrifter stor interesse og ellers var de især optaget af Montesorri materiale som de slet ikke havde kendskab til eller hørt om, og vores lille bibliotek, med alle de gamle bøger. Det var en god oplevelse at møde studerende på stedet og rart at seminariet havde prioriteret at undervisningen skulle foregå hos os. Ulla, Britta, Karen-Lise Efter nytår har vi haft yderligere 2 klasser fra Pædaguddannelsen København -UCC, samt flere grupper af seniorer på besøg.

16 Adresseliste Bestyrelsen Drude Helweg, forretningsfører Sprogøvej 7. st. mf., 2000 Frederiksberg Tlf mobil: Ole Schultze Henriksen Kulhusvej 39, 3630 Jægerspris Tlf Ulla Fischer Gråbrødrestræde 23, 5. sal, 1156 Kbh. K Tlf kula@tdcadsl.dk Kirsten Nøhr Christiansen Zolas Allé 7, 2860 Søborg Tlf kirsten@kirstennc.dk Janni Milsted Mjølnerparken 48, 2200 København N Tlf mobil: Jannimilsted@jorslevlyst.dk Britta Ulnits Raunstrupvej 7, 2720 Vanløse Tlf mobil: ole.britta@mail.tele.dk privat Karen-Lise Lohmann Tagensvej th, 2400 Kbh. NV Tlf karen-lise@post.tele.dk ERNA-udvalget Ulla Liberg Berggrensgade 74, 21oo Kbh. Ø Tlf. Lene Lind Kirkheltevej 145, 3450 Allerød Tlf Inger Lunn Rødegårdsvænget 14, 5230 Odense M Tlf Fra bestyrelsen: Janni Milsted Revisorer Ebba Jørgensen og Martin Jørgensen Havdrupvej 124, 2720 Vanløse ebbaogmartin@gmail.com Bogholder: Flemming Brøgger Andersen Hvidtjørnen 11, 2791 Dragør Tlf mobil: FORENINGENS POSTADRESSE Sprogøvej 7, st. midtfor 2000 Frederiksberg Tlf Giro Suppleanter Birgit Lerstrup J.P.E. Hartmanns Allé 2-B, 2500 Valby Tlf mobil: birgit@lerstrup.dk Birte Rugbjerg Marskensgade 25, 1., 2100 Kbh. Ø Tlf mobil: birte@rugbjerg.dk Bodil Johanson Tranehusene 67, 2620 Albertslund Tlf boke@webspeed.dk Praktisk hjælp til bestyrelsen Mette Lauritsen Helenestien 9, 3500 Værløse Tlf mette@lauridsen.mail.dk SAMLINGEN Borgbygård Englandsvej 358, 2770 Kastrup Tlf onsdag kl Nyhedsbrevet er redigeret af Ulla Fischer. Fotos: Ole Schultze Henriksen. Artikler og indlæg til kommende numre modtages gerne og sendes på mail til redaktøren. BUPL har velvilligt støttet os ved at trykke dette Nyhedsbrev