Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
|
|
- Ella Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst består OTAP-projektet af delprojekterne Tidlig opsporing af type 2 diabetes og Opfølgning og koordination efter udskrivning. OTAP-projektet er finansieret af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse som led i en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Projektet har til hensigt at undersøge aspekter af den praktiserende læges rolle som tovholder for patienter med kronisk sygdom. Dette projekt undersøger tovholderrollen i forhold til udarbejdelse af en individuel behandlingsplan for patienten. Specifikt er det undersøgt, hvorvidt diabetesbehandlingen i almen praksis kan optimeres, hvis praksispersonalet systematisk anvender datafangst som et redskab til at sikre et overblik over behandlingen. Tak til de 7 praksis, som har deltaget i projektet. 2
3 Forord 2 Indledning 4 Baggrund 4 Projektets fokus 6 Design og metode 6 Dataindsamling 7 Datagrundlag 9 Dataopgørelse 10 Kvalitative data 12 Sammenfatning 14 Litteratur 15 Bilagsoversigt 16 3
4 Indledning Ifølge strategien for kronikerbehandling i Region Syddanmark (RSD) indebærer tovholderrollen, at den praktiserende læge varetager følgende opgaver (RSD 2008:15): - Primær udredning og information af patienten - Udarbejdelse af Patientens Plan en individuel behandlingsplan og vejledning - Henvisning til specialiseret udredning ved kompleks sygdom - Henvisning til kommunal koordinator ved behov for udvidet kommunal indsats - Kontroller samt opfølgning af egenbehandling, undtagen for de mest komplekse tilfælde - Tidlig opsporing - Revision af behandlingsplan I dette projekt er fokus på det aspekt af tovholderroller, der handler om, at den praktiserende læge skal vurdere behovet for henvisning til både sygehus og kommune, vurdere kontrolbehov og kontrolhyppighed samt udarbejde en individuel behandlingsplan for patienten. I det specifikke forløbsprogram for type 2 diabetes står, at: Tovholderfunktionen indebærer, at lægen i sin journal etablerer og vedligeholder en individuel behandlingsplan for den enkelte person med diabetes (RSD 2010). Baggrund Et redskab, som kan støtte den praktiserende læge i varetagelsen af tovholderrollen er softwareprogrammet datafangst. Datafangst er et program, som automatisk giver tilmeldte praksis en oversigt over patienternes data, det drejer sig om laboratoriesvar, diagnoser, medicin og lægeydelser (se illustration på forsiden). Systemet er baseret på diagnoser, og forudsætter derfor korrekt diagnosekodning (ICPC-koder). En af de første diagnoser, der blev implementeret i datafangstmodulet, er type 2 diabetes. Det er dermed den diagnose, som de fleste praktiserende læger har erfaring med i programmet. Det er dog ikke alle praktiserende læger i RSD, der er tilmeldt datafangst endnu 1. Ifølge den nuværende overenskomst for almen praksis skal alle praktiserende læger være tilmeldt datafangst pr. april D.15. januar 2013 er 74,7 % af praktiserende læger i RSD tilmeldt datafangst ( 4
5 Et typisk behandlingsforløb for en type 2 diabetiker indebærer en række kontroller, hvor sygdommes udvikling følges, dette indebærer bl.a. en stillingtagen til hvilket risikostratificeringsniveau patienten befinder sig på (RSD 2010). Patienterne vurderes ud fra sygdommens sværhedsgrad, komplikationer og risiko for komplikationer i sygdommen. Stratificeringen, som bygger på de af DAK/DGMA udviklede stratificeringskriterier med tilhørende vejledning til en gradueret indsats, skal bidrage til, at den enkelte patient løbende sikres den bedste og mest hensigtsmæssige behandling (Andersen m.fl. 2006). Stratificeringskriterierne danner grundlag for beslutning om placering af behandlingsansvaret, kriterierne inddeler patienterne i tre niveauer: Niveau 1 omfatter patienter med velreguleret diabetes uden betydelige komplikationer, niveau 2 omfatter patienter med diabetes, der er dårligt reguleret/svær at regulere eller med begyndende komplikationer til deres diabetes, og niveau 3 omfatter patienter med kompleks diabetes eller alvorlige komplikationer ved deres sygdom (RSD 2010) Stratificering i de angivne niveauer er vejledende, og patienter kan således flytte sig fra et niveau til et andet i takt med at sygdommen udvikler sig, eller kommer under bedre kontrol som følge af behandlingen. Forløbsprogrammet for type 2 diabetes i Region Syddanmark, som henviser til Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning for type 2 diabetes 2, anbefaler en regelmæssig opfølgning på sygdommen med 2-4 konsultationer årligt: Når patienten er udredt med en samlet risikovurdering, og der er lagt en plan for behandlingen, anbefales det, at der fremover fortsættes med kontroller, som individualiseres efter patientens behov mht. antal og indhold, fx kontroller 2-4 gange årligt inkl. årskontrollen. Regelmæssig undersøgelse og kontrol er vigtigt for at fastholde og motivere til livsstilsændringer, regulere metaboliske faktorer og dermed forebygge udvikling af diabetiske komplikationer. Hyppighed af kontroller må besluttes af den enkelte patient og den praktiserende læge ud fra en samlet vurdering. Én gang årligt gøres status for behandlingen, herunder målsætning for indsatsen med livsstilsændringer og den farmakologiske behandling (DSAM 2012) 2 Forløbsprogrammet henviser til DSAMs vejledning fra Vejledningen blev i december 2012 opdateret. 5
6 Flere praksis i regionen arbejder efter en model, hvor patienten 1 gang årligt har en konsultation ved den praktiserende læge, en årskontrol, og hvor en sygeplejerske fra praksis varetager de mellemliggende kontroller, antallet heraf varierer efter sygdomskompleksiteten. Erfaringer viser, at der kan være flere gevinster ved at lade sygeplejersker stå for en del af opgaverne i forbindelse med patienter med kronisk sygdom (Sundhedsstyrelsen 2005, Nielsen 2009). Et eksempel på opgaveglidning fra læge til praksispersonale ses i en kompagniskabspraksis i Korsør, hvor patienterne har tilknyttet både en fast læge og en sygeplejerske som deler ansvaret for både de praktiske og faglige forhold omkring diabetesopfølgningen. Denne praksis anvender datafangst som et redskab til at danne sig overblik over populationen og systematisere arbejdet med kvalitetsdata (Lassen m.fl. 2006). Både læger og sygeplejersker oplever at arbejdet med egne data er processkabende og medvirkende til overblik, selvevaluering og selvrefleksion (Lassen m.fl. 2006, Lassen 2012). Netop det at arbejde med egne data fra datafangst, er hvad dette projekt vil undersøge nærmere. Projektets fokus Formålet med projektet er at undersøge om diabetesbehandlingen optimeres, hvis praksispersonalet systematisk anvender data fra datafangst i behandlingen af type 2 diabetes. Design og metode Projektet er designet som en før efter måling, hvor det undersøges hvilke indsatser praksis vælger at iværksætte og om indsatserne samlet set optimerer diabetespatienternes status. Datafangst anvendes som et redskab, som praksispersonalet kan anvende i arbejdet med at sikre en systematik i arbejdet. Projektets forløb 1. Praksispersonale udarbejder en statusopgørelse på de patienter, der i datafangst er stratificeret til niveau 2 eller 3, med henblik på at vurdere om behandlingen kan optimeres. Denne statusopgørelse udgør før-målingen. Statusopgørelsen vil være baseret på variable fra datafangst hhv. blodtryk, HbA1c, LDL, rygestatus samt BMI. Disse variable er udvalgt, da de vurderes at være modificerbare inden for projekts dataindsamlingsperiode på 9 måneder. Praksispersonalet vurderer ligeledes, hvorvidt patienten kan have gavn af en intensiveret indsats. 2. En plan for en intensiveret indsats udarbejdes for de patienter, hvor det vurderes muligt at optimere behandlingen (se bilag 1), planen kan fx indeholde: 6
7 Indkaldelse til livsstilssamtale Intensiveret medikamentel behandling Intensiveret kontrolhyppighed Henvisning til: kommunale tilbud, uddannelsestilbud på sygehuset, diabetesambulatorium, øjenlæge, autoriseret fodterapeut eller diætist. Genindkaldelse ved udeblivelse fra kontrol Planen afstemmes med lægen. 3. Ni måneder efter udarbejdes en ny statusopgørelse på de patienter, der indgik i førmålingen, dette udgør efter-målingen. De to målinger sammenlignes. 4. Efterfølgende laves en indsamling af erfaringer og oplevelser i forbindelse med anvendelsen af datafangst som en hjælp til optimering af diabetesbehandling. Der blev udsendt invitation til de praksis i regionen, der pr. juni 2011 havde været tilmeldt datafangstmodulet i ca. 1 år. I alt 39 praksis modtog en invitation (se bilag 2). En forudsætning for deltagelse i projektet var, at praksis enten havde en medarbejder, der kunne frigøres til arbejdet eller havde planer om ansættelse heraf. I alt 7 geografisk spredte praksis har deltaget i projektet. Center for Kvalitet har afholdt et møde med alle praksis inden projektets start (se dagsorden bilag 3). Alle praksis har modtaget en mappe med en vejledning samt skemaer til udfyldelse. De deltagende praksis har modtaget honorering for deres indsats i projektet. Dataindsamling Der er indsamlet data i perioden fra Datagrundlaget er en kombination af kvalitative og kvantitative data. Den kvalitative del består af interview med minimum én fra hver af de 7 deltagende praksis, oftest en sygeplejerske. Den kvantitative del udgøres af de skemaer, som praksis har anvendt til statusopgørelse se skema på side 7. På skemaet dokumenteres patientens værdier ved hhv. før og efter målingen samt stratificeringsniveauet 3. Derudover har hver praksis angivet hvilken indsats de har igangsat for de enkelte patienter i perioden. 3 I dataindsamlingsperioden ændrede Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) forsiden i datafangstvinduet for diabetes, hvilket betød at stratificeringskolonnen udgik. Det har derfor ikke været muligt at opgøre stratificeringsniveau ved efter-målingen. 7
8 8
9 Datagrundlag 7 praksis (18 læger) har bidraget til projektet, de har tilsammen returneret 398 udfyldte skemaer. De deltagende praksis varierer både i forhold til størrelse, antal læger samt antal diabetikere pr. læge. Herunder ses en oversigt over antallet af returnerede skemaer fra de 7 praksis: Tabel 1 Antal skemaer pr. praksis Antal læger pr. praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis I alt Ved før-målingen havde praksis mulighed for at angive, hvorvidt de vurderede, at den pågældende patients behandling kunne optimeres. For 142 patienter gjaldt det, at praksis vurderede at behandlingen ikke kunne optimeres yderligere, disse er derfor ekskluderet. Den efterfølgende opgørelse viser, at der i en del af skemaerne er manglende data. 21 skemaer er vurderet som så mangelfulde, at der ikke er lavet videre analyse på dem. Missing data kan skyldes flere ting; praksis er ikke orienteret og informeret tilstrækkeligt om projektet, projektet er blevet glemt i den travle hverdag, projektet har været baseret på manuel registrering men de fleste praksis arbejder elektronisk eller det kan skyldes noget helt andet. Det samlede antal inkluderede patienter er 235. Kvalitative data Der er gennemført interviews med minimum én fra hver praksis. En konsulent fra Center for Kvalitet har gennemført disse ud fra en semistruktureret interviewguide (se bilag 4). Interviewene er gennemført efter registreringsskemaerne er indsendt til Center for Kvalitet, de er optaget på diktafon og er efterfølgende gennemlyttet med det formål at give flere perspektiver på den kvantitative opgørelse. 9
10 Dataopgørelse I følgende afsnit opgøres de kvantitative data. Data fremstilles på aggregeret niveau. Analysen af data på HBa1c, BT, LDL og BMI laves som en gennemsnitsanalyse. Resultaterne vurderes også på individniveau, fordelt på praksis. Dette giver mulighed for at få et indtryk af sygdommens udvikling for den enkelte patient, og en helhed for den enkelte praksis (se bilag 5). Tabel 2 viser fordelingen af de 235 inkluderede patienter. Tabel 2 Stratificeringsniveau ved projektstart Antal % Niveau Niveau Uoplyst 10 4 I alt Størstedelen, 86 %, af de i alt 235 patienter er stratificeret til niveau 2 ved før-målingen, det er således patienter med en moderat sygdomskompleksitet. 10 % er stratificeret til niveau 3. I alt 174 af de 235 patienter får enten en indsats (fx medicin, livsstilssamtale) eller en henvisning (fx til uddannelsestilbud, øjenlæge). Der er således 68 patienter der ikke får en indsats eller en henvisning. Se fordelingen af antal indsatser og henvisninger i tabel 3. Tabel 3 Antal Henvisning(er)/ Indsats(er) Antal Herunder i tabel 4 ses den gennemsnitlig opnåede ændring hhv. med og uden indsats eller henvisning. Idet der som tidligere er nævnt er en del missing data, er det i parentes efter hvert tal angivet antal af patienter, hvor både før- og efterværdien er oplyst. 10
11 Tabel 4 Gennemsnitlig ændring Systolisk BT Diastolisk BT HbA1c LDL BMI Uden indsats/henvising -0,6 (54) 0,2 (54) -0,01 (58) -0,08 (52) -0,46 (32) Med indsats/henvisning -5,22 (170) -1,53 (170) -0,11 (172) -0,22 (161) -0,44 (134) Gennemsnitsværdierne kan dog dække over store individuelle udsving, ligesom det ikke kan udelukkes, at ændringen er udtryk for almindelig variation i diabetestilstanden. Der er ikke udregnet statistisk signifikans, idet der som det fremgår af tabellen, er der tale om små ændringer, som ikke vurderes at have afgørende klinisk betydning. Et mere nøjagtig billede af udviklingen i diabetestilstanden vil kræve hyppigere målinger, som kan følge udviklingen over tid frem for udelukkede på to udvalgte tidspunkter. På trods af det spinkle datagrundlag ses en tendens til en sammenhæng mellem målrettet indsats og en forbedring af den enkelte patients tilstand. 11
12 Kvalitative data Overordnet set giver alle de deltagende praksis i interviewene udtryk for, at de oplever datafangst som et godt og brugbart program, der kan hjælpe med at skabe overblik og systematik. Især fremhæves den grafiske fremstilling af data som et godt redskab både til at skabe overblik over populationens aktuelle status samt i samtalen med patienten. Erfaringen er, at man gennem overblik får en bedre føling med patienterne. En sygeplejerske nævner, at farvekoderne rød, gul, grøn er med til at give hende et hurtigt overblik over patienternes tilstand. Ligesom det er en motivationsfaktor, når billedet skifter og der er overvægt af grønne værdier 4. Datafangst anvendes meget forskelligt fra praksis til praksis, en forklaring herpå kan være, at der i nogle praksis er afsat arbejdstid til specifikt at arbejde med data fra datafangst, mens anvendelse i andre praksis ikke er systematiseret og prioriteret i samme grad. I to praksis er der flere sygeplejersker ansat, i disse er det valgt at opdele patienterne mellem sygeplejerskerne, således at én har ansvaret for diabetespatienter og en anden KOL patienter. Dette giver for sygeplejersken mulighed for et større kendskab til populationen, samt mulighed for at fokusere på få diagnoser. For én praksis har deltagelse i projektet været med til at sætte fokus på genindkaldelse af patienter, som er udeblevet fra kontrol. Disse er blevet kontaktet enten telefonisk eller pr. brev, og det er lykkedes at få en del til konsultation. Denne praksis overvejer at bruge erfaringerne fra projektet til at indføre en årlig gennemgang af status for årskontrol for en række diagnoser. Ligesom projektet har inspireret til at arbejde med systematisk gennemgang af andre diagnosegrupper. De deltagende praksis giver udtryk for, at det påvirker anvendeligheden af datafangst, at de ikke selv kan omkode patienter, eksempelvis i de tilfælde, hvor der er obs på diabetes hos en patient men hvor vedkommende senere frikendes. Desuden bliver det ved anvendelsen af datafangst tydeligt, at konsekvent kodning er en nødvendighed, ellers kan der opstå situationer, hvor de aktuelle værdier ikke læses i systemet. Interviewene giver et indtryk af, hvor forskelligt det daglige arbejde med diabetesbehandling struktureres i de forskellige praksis lige fra antallet og varigheden af konsultationer til genindkaldelsesprocedurer og opgavefordelingen blandt praksispersonalet. Dette har også indflydelse på, hvordan og hvor meget datafangst anvendes som et redskab i dagligdagen. I flertallet af de deltagende praksis er datafangst et redskab, som er til gavn for både læger og sygeplejersker. Kun for en praksis gælder det, at det primært er lægen der anvender datafangst, I nogle praksis er det fast procedure, at patienter inden de forlader konsultationen, har fået en ny tid. Ringer en patient og aflyser en tid, spørges der til, hvornår tiden skal flyttes til, på den måde 4 Grøn farve indikerer enten tilfredsstillende værdier eller en positiv udvikling i forhold til sidste måling 12
13 sikres det, at de fastholdes i systemet. En praksis fortæller, at når patienter udebliver fra en aftale, kontaktes patienten inden for 48 timer, så en ny tid kan aftales. 13
14 Sammenfatning Projektet undersøger om diabetesbehandlingen optimeres, hvis praksispersonale i samarbejde med lægersystematisk anvender data fra datafangst i behandlingen af type 2 diabetes. I forhold til at arbejde systematisk med data fra datafangst giver alle deltagere udtryk for, at de oplever, at datafangst er et godt arbejdsredskab, som bl.a. giver et overblik over den samlede patientpopulation et overblik, som man ikke tidligere har haft. Sygeplejerskerne fortæller, at det har været givende at have afsat tid til at gennemgå alle patienter og dermed blive opdateret på alle patienters aktuelle status. Dette giver en indsigt i, hvor der kan sættes mere målrettet ind. Deltagelse i projektet har skærpet opmærksomheden på at få alle patienter ind i et kontrolforløb, det betyder bl.a. at patienter, som er udeblevet fra kontrol, er blevet genindkaldt - ligesom det for nogle praksis har været en øjenåbner for potentielle fokusområder, hvor de ikke har været så aktive fx i forhold til at få vejet patienter eller henvist til relevante patientuddannelsestilbud. Alle praksis ser flere muligheder for at anvende datafangst og en systematisk tilgang til arbejdet, som de vil udforske i fremtiden. Den kvantitative opgørelse viste en tendens til, at der er en sammenhæng mellem målrettet indsats og en forbedring af den enkelte patients tilstand. De kvantitative data er dog inkonsistente og ukomplette. Yderligere vanskeliggør de mange forskelligartede indsatser en tolkning af resultaterne. I de 7 deltagende praksis har en sygeplejerske stået for gennemgangen af patienterne, hvilket for alle giver god mening. I alle praksis er det en sygeplejerske der varetager størstedelen af kontrollerne, og som derfor har en tæt kontakt med patienten og dennes behandling. Sygeplejersken og lægen varetager så at sige tovholderrollen i samarbejde, idet de er fælles om at opretholde en behandlingsplan for patienten. Det er dog vekslende de 7 praksis imellem, hvor mange ressourcer der generelt er afsat til at arbejde med datafangst. 14
15 Litteratur Dansk Selskab for Almen Medicin (2012): Klinisk vejledning for almen praksis: Type 2 diabetes et metabolisk syndrom. Lassen, Berit; Andersen, Jørgen og Madsen, Helge (2006): Struktur på diabetesbehandlingen i almen praksis. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Oktober 2006, 84. årgang. Lassen, Berit (2012): Klinikpersonalets arbejde med datafangst. BestPractice september Nielsen, Sanne Maria (2009): Ekspertsygeplejersker i andre lande. Ugeskrift for Læger 171 (26) Region Syddanmark (2008): Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark. 9. version, juli Region Syddanmark (2010): Forløbsprogram for voksne patienter med type 2-diabetes i Region Syddanmark, April 2010 Sundhedsstyrelsen 2005: Kronisk sygdom, patient, sundhedsvæsen og samfund forudsætninger for det gode forløb 15
16 Bilagsoversigt 1. Plan for en intensiveret plan 2. Invitation til praksis 3. Dagorden til indledende møde 4. Interviewguide 5. Praksisspecifik dataopgørelse 16
Projektbeskrivelse Organisatorisk tovholder i Almen Praksis (OTAP)
Center for Kvalitet Projektbeskrivelse, Organisatorisk tovholder i Almen Praksis (OTAP) 14-09-2011 Projektbeskrivelse Organisatorisk tovholder i Almen Praksis (OTAP) September 2011 Birthe Rosenkrantz Lindegaard
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereAudit af KOL-rehabilitering
Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereDanish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Læs mereKortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning
Læs mereRygmonitorering i Region Syddanmark
Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede
Læs mereKlinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereSundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kronikere Klares af primærsektoren Planlagt, sømløst forløb mellem Læge (tovholder) Laver stratificering
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereTidlig opsporing af type 2 diabetes i almen praksis. Delrapport 1 under OTAP-projektet 2010-2012
Tidlig opsporing af type 2 diabetes i almen praksis Delrapport 1 under OTAP-projektet 2010-2012 Maj 2012 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den første af tre udgivelser
Læs mereDATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Læs mereGenoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen
Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereØnske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak
Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak E hvordan bruger jeg det i hverdagen Lægerne Rebekka
Læs merePerspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.
Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereAPO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll
APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket
Læs mereDEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER
DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER RESUMÉ Denne undersøgelse giver et indblik i, hvordan fem informanter oplever at få et opfølgende hjemmebesøg af en hjemmesygeplejerske
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereEr der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.
Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereForløb på tværs. Set fra primærsektoren
Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark Sorsigvej 35 6760 Ribe Tlf.: 7222 7950 Fax: 7222 7440 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Faaborg-Midtfyn
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereOmfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til
Læs mereDSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12
DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereOversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede (T) og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 :
Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede () og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 : Senest revideret 20. september 2007 (NB: ikke fuldstændig!) Indsatsområder fra Kapitel
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereElektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger
Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger 1 Præsentationens formål og indhold 1. Præsentere resultater fra interessentanalysen 2. Præsentere
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereIndberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune
J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk
Læs mereProjekt opfølgende hjemmebesøg
Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen
Læs mereIFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS
IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS Implementeringsprojekt, pilotstudie Jakob Søgaard Juul (FE), Flemming Bro (FE), CIP I sensommeren 2015 påbegyndte Jakob Søgaard Juul forskningsprojektet Tidligere diagnostik
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereKombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Læs merePraksisevaluering af kommunalt sundhedscenter
767 Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter Jens Chr. Pedersen Formålet med Sundhedscenter Nordborg var at etablere et tilbud om øget sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe
J.nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Odense Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Odense Kommune har gennemført
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereVestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL
Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning
Læs mereTovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland
Tovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereVelkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Læs mereSammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis
Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis Peter Vedsted Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus Aarhus Universitet Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereEvaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.
Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og som barn/ung dine forældre. Pjecen indeholder
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereRLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tillægsaftale vedr. satspuljemidler Følgende aftale er indgået mellem Regionernes
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mere