Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013"

Transkript

1 1

2 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst består OTAP-projektet af delprojekterne Tidlig opsporing af type 2 diabetes og Opfølgning og koordination efter udskrivning. OTAP-projektet er finansieret af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse som led i en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Projektet har til hensigt at undersøge aspekter af den praktiserende læges rolle som tovholder for patienter med kronisk sygdom. Dette projekt undersøger tovholderrollen i forhold til udarbejdelse af en individuel behandlingsplan for patienten. Specifikt er det undersøgt, hvorvidt diabetesbehandlingen i almen praksis kan optimeres, hvis praksispersonalet systematisk anvender datafangst som et redskab til at sikre et overblik over behandlingen. Tak til de 7 praksis, som har deltaget i projektet. 2

3 Forord 2 Indledning 4 Baggrund 4 Projektets fokus 6 Design og metode 6 Dataindsamling 7 Datagrundlag 9 Dataopgørelse 10 Kvalitative data 12 Sammenfatning 14 Litteratur 15 Bilagsoversigt 16 3

4 Indledning Ifølge strategien for kronikerbehandling i Region Syddanmark (RSD) indebærer tovholderrollen, at den praktiserende læge varetager følgende opgaver (RSD 2008:15): - Primær udredning og information af patienten - Udarbejdelse af Patientens Plan en individuel behandlingsplan og vejledning - Henvisning til specialiseret udredning ved kompleks sygdom - Henvisning til kommunal koordinator ved behov for udvidet kommunal indsats - Kontroller samt opfølgning af egenbehandling, undtagen for de mest komplekse tilfælde - Tidlig opsporing - Revision af behandlingsplan I dette projekt er fokus på det aspekt af tovholderroller, der handler om, at den praktiserende læge skal vurdere behovet for henvisning til både sygehus og kommune, vurdere kontrolbehov og kontrolhyppighed samt udarbejde en individuel behandlingsplan for patienten. I det specifikke forløbsprogram for type 2 diabetes står, at: Tovholderfunktionen indebærer, at lægen i sin journal etablerer og vedligeholder en individuel behandlingsplan for den enkelte person med diabetes (RSD 2010). Baggrund Et redskab, som kan støtte den praktiserende læge i varetagelsen af tovholderrollen er softwareprogrammet datafangst. Datafangst er et program, som automatisk giver tilmeldte praksis en oversigt over patienternes data, det drejer sig om laboratoriesvar, diagnoser, medicin og lægeydelser (se illustration på forsiden). Systemet er baseret på diagnoser, og forudsætter derfor korrekt diagnosekodning (ICPC-koder). En af de første diagnoser, der blev implementeret i datafangstmodulet, er type 2 diabetes. Det er dermed den diagnose, som de fleste praktiserende læger har erfaring med i programmet. Det er dog ikke alle praktiserende læger i RSD, der er tilmeldt datafangst endnu 1. Ifølge den nuværende overenskomst for almen praksis skal alle praktiserende læger være tilmeldt datafangst pr. april D.15. januar 2013 er 74,7 % af praktiserende læger i RSD tilmeldt datafangst (http://dak-e.dak-it.dk/statistik.php). 4

5 Et typisk behandlingsforløb for en type 2 diabetiker indebærer en række kontroller, hvor sygdommes udvikling følges, dette indebærer bl.a. en stillingtagen til hvilket risikostratificeringsniveau patienten befinder sig på (RSD 2010). Patienterne vurderes ud fra sygdommens sværhedsgrad, komplikationer og risiko for komplikationer i sygdommen. Stratificeringen, som bygger på de af DAK/DGMA udviklede stratificeringskriterier med tilhørende vejledning til en gradueret indsats, skal bidrage til, at den enkelte patient løbende sikres den bedste og mest hensigtsmæssige behandling (Andersen m.fl. 2006). Stratificeringskriterierne danner grundlag for beslutning om placering af behandlingsansvaret, kriterierne inddeler patienterne i tre niveauer: Niveau 1 omfatter patienter med velreguleret diabetes uden betydelige komplikationer, niveau 2 omfatter patienter med diabetes, der er dårligt reguleret/svær at regulere eller med begyndende komplikationer til deres diabetes, og niveau 3 omfatter patienter med kompleks diabetes eller alvorlige komplikationer ved deres sygdom (RSD 2010) Stratificering i de angivne niveauer er vejledende, og patienter kan således flytte sig fra et niveau til et andet i takt med at sygdommen udvikler sig, eller kommer under bedre kontrol som følge af behandlingen. Forløbsprogrammet for type 2 diabetes i Region Syddanmark, som henviser til Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning for type 2 diabetes 2, anbefaler en regelmæssig opfølgning på sygdommen med 2-4 konsultationer årligt: Når patienten er udredt med en samlet risikovurdering, og der er lagt en plan for behandlingen, anbefales det, at der fremover fortsættes med kontroller, som individualiseres efter patientens behov mht. antal og indhold, fx kontroller 2-4 gange årligt inkl. årskontrollen. Regelmæssig undersøgelse og kontrol er vigtigt for at fastholde og motivere til livsstilsændringer, regulere metaboliske faktorer og dermed forebygge udvikling af diabetiske komplikationer. Hyppighed af kontroller må besluttes af den enkelte patient og den praktiserende læge ud fra en samlet vurdering. Én gang årligt gøres status for behandlingen, herunder målsætning for indsatsen med livsstilsændringer og den farmakologiske behandling (DSAM 2012) 2 Forløbsprogrammet henviser til DSAMs vejledning fra Vejledningen blev i december 2012 opdateret. 5

6 Flere praksis i regionen arbejder efter en model, hvor patienten 1 gang årligt har en konsultation ved den praktiserende læge, en årskontrol, og hvor en sygeplejerske fra praksis varetager de mellemliggende kontroller, antallet heraf varierer efter sygdomskompleksiteten. Erfaringer viser, at der kan være flere gevinster ved at lade sygeplejersker stå for en del af opgaverne i forbindelse med patienter med kronisk sygdom (Sundhedsstyrelsen 2005, Nielsen 2009). Et eksempel på opgaveglidning fra læge til praksispersonale ses i en kompagniskabspraksis i Korsør, hvor patienterne har tilknyttet både en fast læge og en sygeplejerske som deler ansvaret for både de praktiske og faglige forhold omkring diabetesopfølgningen. Denne praksis anvender datafangst som et redskab til at danne sig overblik over populationen og systematisere arbejdet med kvalitetsdata (Lassen m.fl. 2006). Både læger og sygeplejersker oplever at arbejdet med egne data er processkabende og medvirkende til overblik, selvevaluering og selvrefleksion (Lassen m.fl. 2006, Lassen 2012). Netop det at arbejde med egne data fra datafangst, er hvad dette projekt vil undersøge nærmere. Projektets fokus Formålet med projektet er at undersøge om diabetesbehandlingen optimeres, hvis praksispersonalet systematisk anvender data fra datafangst i behandlingen af type 2 diabetes. Design og metode Projektet er designet som en før efter måling, hvor det undersøges hvilke indsatser praksis vælger at iværksætte og om indsatserne samlet set optimerer diabetespatienternes status. Datafangst anvendes som et redskab, som praksispersonalet kan anvende i arbejdet med at sikre en systematik i arbejdet. Projektets forløb 1. Praksispersonale udarbejder en statusopgørelse på de patienter, der i datafangst er stratificeret til niveau 2 eller 3, med henblik på at vurdere om behandlingen kan optimeres. Denne statusopgørelse udgør før-målingen. Statusopgørelsen vil være baseret på variable fra datafangst hhv. blodtryk, HbA1c, LDL, rygestatus samt BMI. Disse variable er udvalgt, da de vurderes at være modificerbare inden for projekts dataindsamlingsperiode på 9 måneder. Praksispersonalet vurderer ligeledes, hvorvidt patienten kan have gavn af en intensiveret indsats. 2. En plan for en intensiveret indsats udarbejdes for de patienter, hvor det vurderes muligt at optimere behandlingen (se bilag 1), planen kan fx indeholde: 6

7 Indkaldelse til livsstilssamtale Intensiveret medikamentel behandling Intensiveret kontrolhyppighed Henvisning til: kommunale tilbud, uddannelsestilbud på sygehuset, diabetesambulatorium, øjenlæge, autoriseret fodterapeut eller diætist. Genindkaldelse ved udeblivelse fra kontrol Planen afstemmes med lægen. 3. Ni måneder efter udarbejdes en ny statusopgørelse på de patienter, der indgik i førmålingen, dette udgør efter-målingen. De to målinger sammenlignes. 4. Efterfølgende laves en indsamling af erfaringer og oplevelser i forbindelse med anvendelsen af datafangst som en hjælp til optimering af diabetesbehandling. Der blev udsendt invitation til de praksis i regionen, der pr. juni 2011 havde været tilmeldt datafangstmodulet i ca. 1 år. I alt 39 praksis modtog en invitation (se bilag 2). En forudsætning for deltagelse i projektet var, at praksis enten havde en medarbejder, der kunne frigøres til arbejdet eller havde planer om ansættelse heraf. I alt 7 geografisk spredte praksis har deltaget i projektet. Center for Kvalitet har afholdt et møde med alle praksis inden projektets start (se dagsorden bilag 3). Alle praksis har modtaget en mappe med en vejledning samt skemaer til udfyldelse. De deltagende praksis har modtaget honorering for deres indsats i projektet. Dataindsamling Der er indsamlet data i perioden fra Datagrundlaget er en kombination af kvalitative og kvantitative data. Den kvalitative del består af interview med minimum én fra hver af de 7 deltagende praksis, oftest en sygeplejerske. Den kvantitative del udgøres af de skemaer, som praksis har anvendt til statusopgørelse se skema på side 7. På skemaet dokumenteres patientens værdier ved hhv. før og efter målingen samt stratificeringsniveauet 3. Derudover har hver praksis angivet hvilken indsats de har igangsat for de enkelte patienter i perioden. 3 I dataindsamlingsperioden ændrede Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) forsiden i datafangstvinduet for diabetes, hvilket betød at stratificeringskolonnen udgik. Det har derfor ikke været muligt at opgøre stratificeringsniveau ved efter-målingen. 7

8 8

9 Datagrundlag 7 praksis (18 læger) har bidraget til projektet, de har tilsammen returneret 398 udfyldte skemaer. De deltagende praksis varierer både i forhold til størrelse, antal læger samt antal diabetikere pr. læge. Herunder ses en oversigt over antallet af returnerede skemaer fra de 7 praksis: Tabel 1 Antal skemaer pr. praksis Antal læger pr. praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis I alt Ved før-målingen havde praksis mulighed for at angive, hvorvidt de vurderede, at den pågældende patients behandling kunne optimeres. For 142 patienter gjaldt det, at praksis vurderede at behandlingen ikke kunne optimeres yderligere, disse er derfor ekskluderet. Den efterfølgende opgørelse viser, at der i en del af skemaerne er manglende data. 21 skemaer er vurderet som så mangelfulde, at der ikke er lavet videre analyse på dem. Missing data kan skyldes flere ting; praksis er ikke orienteret og informeret tilstrækkeligt om projektet, projektet er blevet glemt i den travle hverdag, projektet har været baseret på manuel registrering men de fleste praksis arbejder elektronisk eller det kan skyldes noget helt andet. Det samlede antal inkluderede patienter er 235. Kvalitative data Der er gennemført interviews med minimum én fra hver praksis. En konsulent fra Center for Kvalitet har gennemført disse ud fra en semistruktureret interviewguide (se bilag 4). Interviewene er gennemført efter registreringsskemaerne er indsendt til Center for Kvalitet, de er optaget på diktafon og er efterfølgende gennemlyttet med det formål at give flere perspektiver på den kvantitative opgørelse. 9

10 Dataopgørelse I følgende afsnit opgøres de kvantitative data. Data fremstilles på aggregeret niveau. Analysen af data på HBa1c, BT, LDL og BMI laves som en gennemsnitsanalyse. Resultaterne vurderes også på individniveau, fordelt på praksis. Dette giver mulighed for at få et indtryk af sygdommens udvikling for den enkelte patient, og en helhed for den enkelte praksis (se bilag 5). Tabel 2 viser fordelingen af de 235 inkluderede patienter. Tabel 2 Stratificeringsniveau ved projektstart Antal % Niveau Niveau Uoplyst 10 4 I alt Størstedelen, 86 %, af de i alt 235 patienter er stratificeret til niveau 2 ved før-målingen, det er således patienter med en moderat sygdomskompleksitet. 10 % er stratificeret til niveau 3. I alt 174 af de 235 patienter får enten en indsats (fx medicin, livsstilssamtale) eller en henvisning (fx til uddannelsestilbud, øjenlæge). Der er således 68 patienter der ikke får en indsats eller en henvisning. Se fordelingen af antal indsatser og henvisninger i tabel 3. Tabel 3 Antal Henvisning(er)/ Indsats(er) Antal Herunder i tabel 4 ses den gennemsnitlig opnåede ændring hhv. med og uden indsats eller henvisning. Idet der som tidligere er nævnt er en del missing data, er det i parentes efter hvert tal angivet antal af patienter, hvor både før- og efterværdien er oplyst. 10

11 Tabel 4 Gennemsnitlig ændring Systolisk BT Diastolisk BT HbA1c LDL BMI Uden indsats/henvising -0,6 (54) 0,2 (54) -0,01 (58) -0,08 (52) -0,46 (32) Med indsats/henvisning -5,22 (170) -1,53 (170) -0,11 (172) -0,22 (161) -0,44 (134) Gennemsnitsværdierne kan dog dække over store individuelle udsving, ligesom det ikke kan udelukkes, at ændringen er udtryk for almindelig variation i diabetestilstanden. Der er ikke udregnet statistisk signifikans, idet der som det fremgår af tabellen, er der tale om små ændringer, som ikke vurderes at have afgørende klinisk betydning. Et mere nøjagtig billede af udviklingen i diabetestilstanden vil kræve hyppigere målinger, som kan følge udviklingen over tid frem for udelukkede på to udvalgte tidspunkter. På trods af det spinkle datagrundlag ses en tendens til en sammenhæng mellem målrettet indsats og en forbedring af den enkelte patients tilstand. 11

12 Kvalitative data Overordnet set giver alle de deltagende praksis i interviewene udtryk for, at de oplever datafangst som et godt og brugbart program, der kan hjælpe med at skabe overblik og systematik. Især fremhæves den grafiske fremstilling af data som et godt redskab både til at skabe overblik over populationens aktuelle status samt i samtalen med patienten. Erfaringen er, at man gennem overblik får en bedre føling med patienterne. En sygeplejerske nævner, at farvekoderne rød, gul, grøn er med til at give hende et hurtigt overblik over patienternes tilstand. Ligesom det er en motivationsfaktor, når billedet skifter og der er overvægt af grønne værdier 4. Datafangst anvendes meget forskelligt fra praksis til praksis, en forklaring herpå kan være, at der i nogle praksis er afsat arbejdstid til specifikt at arbejde med data fra datafangst, mens anvendelse i andre praksis ikke er systematiseret og prioriteret i samme grad. I to praksis er der flere sygeplejersker ansat, i disse er det valgt at opdele patienterne mellem sygeplejerskerne, således at én har ansvaret for diabetespatienter og en anden KOL patienter. Dette giver for sygeplejersken mulighed for et større kendskab til populationen, samt mulighed for at fokusere på få diagnoser. For én praksis har deltagelse i projektet været med til at sætte fokus på genindkaldelse af patienter, som er udeblevet fra kontrol. Disse er blevet kontaktet enten telefonisk eller pr. brev, og det er lykkedes at få en del til konsultation. Denne praksis overvejer at bruge erfaringerne fra projektet til at indføre en årlig gennemgang af status for årskontrol for en række diagnoser. Ligesom projektet har inspireret til at arbejde med systematisk gennemgang af andre diagnosegrupper. De deltagende praksis giver udtryk for, at det påvirker anvendeligheden af datafangst, at de ikke selv kan omkode patienter, eksempelvis i de tilfælde, hvor der er obs på diabetes hos en patient men hvor vedkommende senere frikendes. Desuden bliver det ved anvendelsen af datafangst tydeligt, at konsekvent kodning er en nødvendighed, ellers kan der opstå situationer, hvor de aktuelle værdier ikke læses i systemet. Interviewene giver et indtryk af, hvor forskelligt det daglige arbejde med diabetesbehandling struktureres i de forskellige praksis lige fra antallet og varigheden af konsultationer til genindkaldelsesprocedurer og opgavefordelingen blandt praksispersonalet. Dette har også indflydelse på, hvordan og hvor meget datafangst anvendes som et redskab i dagligdagen. I flertallet af de deltagende praksis er datafangst et redskab, som er til gavn for både læger og sygeplejersker. Kun for en praksis gælder det, at det primært er lægen der anvender datafangst, I nogle praksis er det fast procedure, at patienter inden de forlader konsultationen, har fået en ny tid. Ringer en patient og aflyser en tid, spørges der til, hvornår tiden skal flyttes til, på den måde 4 Grøn farve indikerer enten tilfredsstillende værdier eller en positiv udvikling i forhold til sidste måling 12

13 sikres det, at de fastholdes i systemet. En praksis fortæller, at når patienter udebliver fra en aftale, kontaktes patienten inden for 48 timer, så en ny tid kan aftales. 13

14 Sammenfatning Projektet undersøger om diabetesbehandlingen optimeres, hvis praksispersonale i samarbejde med lægersystematisk anvender data fra datafangst i behandlingen af type 2 diabetes. I forhold til at arbejde systematisk med data fra datafangst giver alle deltagere udtryk for, at de oplever, at datafangst er et godt arbejdsredskab, som bl.a. giver et overblik over den samlede patientpopulation et overblik, som man ikke tidligere har haft. Sygeplejerskerne fortæller, at det har været givende at have afsat tid til at gennemgå alle patienter og dermed blive opdateret på alle patienters aktuelle status. Dette giver en indsigt i, hvor der kan sættes mere målrettet ind. Deltagelse i projektet har skærpet opmærksomheden på at få alle patienter ind i et kontrolforløb, det betyder bl.a. at patienter, som er udeblevet fra kontrol, er blevet genindkaldt - ligesom det for nogle praksis har været en øjenåbner for potentielle fokusområder, hvor de ikke har været så aktive fx i forhold til at få vejet patienter eller henvist til relevante patientuddannelsestilbud. Alle praksis ser flere muligheder for at anvende datafangst og en systematisk tilgang til arbejdet, som de vil udforske i fremtiden. Den kvantitative opgørelse viste en tendens til, at der er en sammenhæng mellem målrettet indsats og en forbedring af den enkelte patients tilstand. De kvantitative data er dog inkonsistente og ukomplette. Yderligere vanskeliggør de mange forskelligartede indsatser en tolkning af resultaterne. I de 7 deltagende praksis har en sygeplejerske stået for gennemgangen af patienterne, hvilket for alle giver god mening. I alle praksis er det en sygeplejerske der varetager størstedelen af kontrollerne, og som derfor har en tæt kontakt med patienten og dennes behandling. Sygeplejersken og lægen varetager så at sige tovholderrollen i samarbejde, idet de er fælles om at opretholde en behandlingsplan for patienten. Det er dog vekslende de 7 praksis imellem, hvor mange ressourcer der generelt er afsat til at arbejde med datafangst. 14

15 Litteratur Dansk Selskab for Almen Medicin (2012): Klinisk vejledning for almen praksis: Type 2 diabetes et metabolisk syndrom. Lassen, Berit; Andersen, Jørgen og Madsen, Helge (2006): Struktur på diabetesbehandlingen i almen praksis. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Oktober 2006, 84. årgang. Lassen, Berit (2012): Klinikpersonalets arbejde med datafangst. BestPractice september Nielsen, Sanne Maria (2009): Ekspertsygeplejersker i andre lande. Ugeskrift for Læger 171 (26) Region Syddanmark (2008): Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark. 9. version, juli Region Syddanmark (2010): Forløbsprogram for voksne patienter med type 2-diabetes i Region Syddanmark, April 2010 Sundhedsstyrelsen 2005: Kronisk sygdom, patient, sundhedsvæsen og samfund forudsætninger for det gode forløb 15

16 Bilagsoversigt 1. Plan for en intensiveret plan 2. Invitation til praksis 3. Dagorden til indledende møde 4. Interviewguide 5. Praksisspecifik dataopgørelse 16

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning

Læs mere

Rygmonitorering i Region Syddanmark

Rygmonitorering i Region Syddanmark Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kronikere Klares af primærsektoren Planlagt, sømløst forløb mellem Læge (tovholder) Laver stratificering

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital 125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex

Læs mere

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes. Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat

Læs mere

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket

Læs mere

DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER

DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER RESUMÉ Denne undersøgelse giver et indblik i, hvordan fem informanter oplever at få et opfølgende hjemmebesøg af en hjemmesygeplejerske

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Tidlig opsporing af type 2 diabetes i almen praksis. Delrapport 1 under OTAP-projektet 2010-2012

Tidlig opsporing af type 2 diabetes i almen praksis. Delrapport 1 under OTAP-projektet 2010-2012 Tidlig opsporing af type 2 diabetes i almen praksis Delrapport 1 under OTAP-projektet 2010-2012 Maj 2012 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den første af tre udgivelser

Læs mere

Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak

Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak E hvordan bruger jeg det i hverdagen Lægerne Rebekka

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive

Læs mere

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS

IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS Implementeringsprojekt, pilotstudie Jakob Søgaard Juul (FE), Flemming Bro (FE), CIP I sensommeren 2015 påbegyndte Jakob Søgaard Juul forskningsprojektet Tidligere diagnostik

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark Sorsigvej 35 6760 Ribe Tlf.: 7222 7950 Fax: 7222 7440 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede (T) og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 :

Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede (T) og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 : Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede () og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 : Senest revideret 20. september 2007 (NB: ikke fuldstændig!) Indsatsområder fra Kapitel

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter

Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter 767 Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter Jens Chr. Pedersen Formålet med Sundhedscenter Nordborg var at etablere et tilbud om øget sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Praksisbeskrivelse Lægerne J. B. Winsløws Vej

Praksisbeskrivelse Lægerne J. B. Winsløws Vej Historie Januar 2005 blev APU Odense (almen praksis med tilknytning til Syddansk Universitet) etableret, efter opkøb af 4 lokale solo praksis. Praksis var da ejet af APU fonden, som var etableret af Amtsrådsforeningen

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis

Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis Peter Vedsted Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus Aarhus Universitet Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Sammenligning af patienttilfredshed i kompagniskabspraksis versus regionsklinik. Maria Carlsen Ledet og Katrine Edith Klith Heden

Sammenligning af patienttilfredshed i kompagniskabspraksis versus regionsklinik. Maria Carlsen Ledet og Katrine Edith Klith Heden Sammenligning af patienttilfredshed i kompagniskabspraksis versus regionsklinik Maria Carlsen Ledet og Katrine Edith Klith Heden 1 Sammenligning af patienttilfredshed i kompagniskabspraksis versus regionsklinik

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET.

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET. HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET. Fremsat som forslag til lov den 3.maj 2013. Svar, på egne vegne, fra Praktiserende læge

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe J.nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Odense Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Odense Kommune har gennemført

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune.

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. Årsrapport 2006 Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. I år 2006 indgik Frederiksberg kommune og Embedslægeinstitutionen kontrakt om at føre tilsyn på bostederne for

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Notat Status på kræftpakker

Notat Status på kræftpakker Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat

Læs mere

Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL

Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Praktiserende læge Henrik K. Laustrup Lægerne JB Winsløwsvej 5000 Odense Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL 4-mands bypraksis,

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken J. nr.: 1-17-60/4 P nr.: 1003371723 Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken Adresse: Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Winnie Halkjær Dato for tilsynet: 27.

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Forslag til procedure. 2. Regionen kræver tilbagebetaling. Regionen kræver. 4. Regionen kræver tilbagebetaling. 1. Regionen kræver tilbagebetaling

Forslag til procedure. 2. Regionen kræver tilbagebetaling. Regionen kræver. 4. Regionen kræver tilbagebetaling. 1. Regionen kræver tilbagebetaling Oversigt over lægernes forklaring på manglende opfølgning på 0107 ydelsen. I tabellen er angivet hvor mange praksis, som har nævnt pågældende forklaring, hvad der er af relevant beskrivelse i vejledningen

Læs mere

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni 2012 Shared Care Platform Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark Vigtigheden af en ny tilgang til sundhedsydelser Sundhedsøkonomisk udfordring: De

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere