AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 Vognmænd og maskinværksteder har styr på miljøforholdene SIDE 2 Forebyg problemer med rotter SIDE 10

2 Vognmænd og maskinværksteder har styr på miljøforholdene Det erfarede Miljøafdelingen, da vi i september måned havde en tilsynskampagne på de to brancher. Af Henrik Ruø Jensen og Jens Murmann, Brøndby Kommune Vi besøgte 25 virksomheder fordelt som 14 miljøtilsyn og 11 vejledningsbesøg. Udover at besøge de 25 virksomheder, sendte vi en branchevejledning ud til yderligere 30 virksomheder, som en del af kampagnen. Højt niveau Generelt har virksomhederne i Brøndby Kommune et højt niveau i deres miljøarbejde. For mange af de virksomheder, vi besøgte i forbindelse med kampagnen, var de retningslinjer, der gives i branchevejledningerne helt naturlige, og der arbejdes allerede på den måde vejledningerne foreskriver. Uanmeldte besøg Alle tilsyn og vejledningsbesøg var uanmeldte, da vi også ønskede at sammenligne miljøforholdene mellem uanmeldte og anmeldte tilsyn. Vi kunne ikke konstatere nogen væsentlig forskel, hvilket var meget positivt og vidnede om, at virksomhederne også til dagligt har det miljømæssige niveau, som vi ser ved de varslede miljøtilsyn. Selvfølgelig var forholdene på virksomhederne forskellige og nogle fik en eller flere påtaler, men billedet var stort set det samme, som vi ser ved varslede tilsyn. God dialog Virksomhederne tog godt imod kommunens medarbejdere, selv om vi kom på uanmeldte besøg. Mange virksomheder brugte lejligheden til at snakke med os om både miljøspørgsmål og andre emner. For eksempel blev vi mødt med: Når I nu er her, er der også noget andet, jeg gerne vil spørge om. Et godt eksempel på den gode dialog, der er mellem virksomhederne og Brøndby Kommune. En dialog som kommunens erhvervsservicegruppe arbejder på at forbedre yderligere via en række tiltag. Se i øvrigt artiklen om Dansk Industris erhvervsklimamåling og tidligere artikler. Nye branchevejledninger Målet med kampagnen var at gøre opmærksom på to nye branchevejledninger, som Miljøstyrelsen har udgivet i samarbejde med brancheorganisationerne. Vejledningerne giver en lettilgængelig vejledning i, hvad man miljømæssigt skal være opmærksom på, forslag til praktiske løsninger og hvad kommunerne kontrollerer ved et tilsyn. BRANCHEVEJLEDNING Vognmænd AUGUST 2013 BRANCHEVEJLEDNING Jern- og metal maskinværksteder AUGUST 2013 INDHOLD SIDE 2 SIDE 3 SIDE 4 SIDE 5 Vognmænd og maskinværksteder har styr på miljøforholdene Danmarks største spildevands bassin, der ligger i Brøndby, er nu indviet Dansk Industri undersøger Brøndby Kommunes erhvervsklima 2014 Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand SIDE 6 Solrød Biogas - et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder SIDE 8 Kort nyt SIDE 9 Mikroorganismer æder benzin under forurenet Shell-grund SIDE 10 Forebyg problemer med rotter SIDE 11 Henkastet affald hvad gør jeg? SIDE 12 Byggetilladelse til containere 2

3 Danmarks største spildevands - bassin, der ligger i Brøndby, er nu indviet BIOFOS har klimasikret bassinet med plads til at parkere kubikmeter vand svarende til 20 cm vand på 57 fodboldbaner, hvis der kommer skybrud. Af Stig Graeser Dalum, BIOFOS De senere års store skybrud har flere gange fyldt kloakkerne og givet problemer med overløb af spildevand til byområder og vandmiljø. Derfor er bassinet blevet klimasikret gennem en udvidelse med kubikmeter. Bassinet, der ligger i Den Grønne Kile i Brøndby Kommune, skal aflaste kloaksystemet, der modtager vand fra de store fælleskloakerede områder i Brøndby og Glostrup Kommuner. Borgmester Ib Terp, der den 6. oktober indviede bassinet sagde blandt andet, Jeg er meget glad for, at vi nu har fået mere plads til at tilbageholde vandet fra vores byer, når himlens sluser for alvor åbner sig. Det er et vigtigt skridt i vores mange bestræbelser på at løse de udfordringer, som klimaet byder os. Godt for vandmiljøet Bassinet fungerer som en slags rasteplads for spildevandet. Det vand, der ledes til bassinet, er en blanding af spildevand og regn fra de fælleskloakerede områder, og det skal renses. Netop ved at tilbageholde vandet i bassinet ved skybrud vinder man tid til, at der igen er plads til at rense vandet på renseanlægget. Derved reduceres risikoen for overløb til vandmiljøet, og det er John Buur Christiansen, adm. direktør i BIOFOS godt tilfreds med. Det er godt for forsyningssikkerheden, at vi med vores nye bassin minimerer risikoen for, at der kan ske overløb fra vore renseanlæg og ledninger til vandmiljøet. Et smart bassin Det ca. 300 meter lange og 100 meter brede bassin er ved hjælp af en skillevæg opdelt i to kamre. Det mindre bassin fyldes først, og derefter løber det over skillevæggen ind i det større bassinafsnit. Det letter drift og vedligeholdelsesarbejdet. Renoveringen af Danmarks største spildevandsbassin er gennemført i et samarbejde mellem Brøndby Kloakforsyning A/S, Glostrup Forsyning A/S og BIOFOS A/S. For yderligere informationer: Kontakt kommunikationschef Stig Graeser Dalum på tlf BIOFOS BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed og består af tre renseanlæg, Lynetten, Avedøre og Damhusåen, der renser spildevandet fra 1,2 mio. indbyggere i Hovedstadsområdet. Ressourcerne i spildevandet udnyttes til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager flere end besøgende om året. Ib Terp skærer kage til indvielsen af bassinet. Danmarks største spildevandsbassin i Den grønne kile. BIOFOS har 162 medarbejdere og ejes direkte eller indirekte af Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Tåstrup Kommune, Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune. 3

4 Dansk Industri undersøger Brøndby Kommunes erhvervsklima 2014 Brøndby er en meget stor erhvervskommune attraktivt placeret tæt på København med en god infrastruktur. Brøndby Kommune har nogle udfordringer indenfor lokalplanlægning, brug af leverandører og omkostninger for virksomhederne. Af Lene Bisgaard og Henrik Ruø Jensen, Brøndby Kommune Det er nogle af de ting, Dansk Industri (DI) lægger vægt på for Brøndby i sin seneste undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne, Lokalt Erhvervsklima 2014, der udkom i efteråret. Brug af private leverandører I kategorien Brug af private leverandører er kommunen faldet 53 pladser i forhold til Her måles der på tilfredshed med udbudsprocessen, og hvordan betalingsfrister overholdes. Begge ligger meget lavt. Kommunen vil have et øget fokus på det. efterlyser virksomhederne lavere dækningsafgift og grundskyldspromille. Brøndby Kommune sætter dækningsbidraget ned fra 9,9 promille i 2014 til 9,8 promille i Desuden er erhvervsaffaldsafgiften blevet nedsat fra kr. i 2014 til 650 kr. i Undersøgelsen placerer Brøndby som nr. 57 af 96 deltagende kommuner. Det er en fremgang på 4 pladser i forhold til Det er femte år i træk, at DI laver undersøgelsen, der er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima virksomheder har deltaget på landsplan. Undersøgelsen er delt i en spørgeskemaundersøgelse og en undersøgelse af nogle udvalgte statistiske parametre, der er fundet vigtige for virksomhederne. Brøndbys bedste placering er i kategorien infrastruktur og transport, hvor kommunen er placeret på en 19. plads. Den største fremgang er i kategorien kommunens velfærdsservice, hvor kommunen er gået 38 pladser frem i forhold til Derudover går kommunen 25 pladser frem i kategorien Arbejdskraft. Brøndby Kommune sætter dækningsbidraget ned. Lokal planlægning De største udfordringer er ifølge virksomhederne den fysiske planlægning, hvor virksomhederne vurderer, at industriområderne i Brøndby ikke giver rum for udvidelse og trænger til renovering. Brøndby har i øvrigt den udfordring, at byens erhvervsarealer er fuldt udbyggede, og der ikke kan udlægges nye. Omkostningsniveau Virksomhederne er ligeledes mindre tilfredse med kommunens omkostningsniveau. Særligt på området for de kommunale erhvervsskatter Dialog Brøndby Kommune har inddraget virksomhederne i en dialog om fysisk planlægning i forbindelse med helhedsplanen for Kirkebjerg og Priorparken, for at høre om jeres ønsker og behov for den fremtidige udvikling. Du kan læse mere om undersøgelsen og de enkelte kommuners placeringer, samt kommunernes score på de enkelte parametre på 4

5 Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Der er ingen grund til at købe vand på flaske, når man meget billigere og langt mere miljøvenligt blot kan åbne hanen for at slukke tørsten. Af Christina Otzen, kommunikationsrådgiver HOHOR Når en liter vand forlader vandhanen, så er der kun udledt 0,0002 kg CO 2, fra vandet bliver pumpet op, filtreret og transporteret gennem rørene. Hvis man snupper en liter flaskevand, så er der brugt CO 2 på at producere flasken, tappe vandet og transportere flasken. I alt belaster en liter flaskevand med 0,18 kg CO 2 det er 900 gange mere end postevandet. Spar både penge og CO2 Det vil virkelig batte i danskernes CO 2 -regnskab, hvis vi drikker postevand frem for flaskevand. Det er både billigere i CO 2 -regnskabet og for pengepungen. Postevandet har en ualmindelig høj kvalitet, som faktisk gør det til en delikatesse set ud fra et globalt perspektiv, selvom vi danskere har en tilbøjelighed til at tage vores unikt gode drikkevand for givet og ser på købevand som finere, siger forsyningsdirektør Per Jacobsen fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. På trods af de indlysende fordele ved postevandet, så havner flaskevand alligevel ofte på mødeborde og i picnickurven. I 2012 købte danskerne 139,5 millioner liter flaskevand. Hvis tørsten i stedet var blevet slukket i postevand, så havde danskerne sparet miljøet for kg CO 2. Det svarer til, at der dagligt i et år bliver kørt omkring km mindre i bil i Danmark. EN LITER POSTEVAND udleder 0,0002 kg CO 2 koster cirka 0,06 kroner EN LITER FLASKEVAND udleder 0,18 kg CO 2 koster cirka kroner Folde-engangskrus i stedet for plast HOFOR har i samarbejde med Aquatak udviklet et engangskrus af plantefibre, som efter få dage vil gå i opløsning ligesom et stykke køkkenrulle, hvis man ikke rammer en skraldespand. Hvis dette krus bliver brugt til festivaler, motionsevents og lignende i stedet for flaskevand og plastkrus, kan det spare mange kilo CO 2. 5

6 Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder Byggeriet af Solrød Biogasanlæg er i fuldt sving, og fra sommeren 2015 vil det nye anlæg, der ejes af Solrød Kommune, stå klar til at producere biogas på tang, restprodukter fra industrien og gylle fra landbruget. Af Mikkel Busck, Projektleder Solrød Biogas A/S / projektmedarbejder Solrød Kommune Hvorfor skal vi have et biogasanlæg i Solrød? Biogasanlægget har en række fordele, som alle er værd at nævne, men centralt for ønsket om at igangsætte projektet for over 5 år siden har været tre grundlæggende forhold: 1. At Solrød Kommune ønsker at tage sin del af ansvaret for at forebygge klimaforandringerne. Kommunen har et ambitiøst klimamål, hvilket bl.a. indebærer en målsætning om at reducere kommunens drivhusgasser med 55 procent inden I denne proces er biogasanlægget helt centralt, da det bidrager med over halvdelen af reduktionsmålsætningen. 2. At kommunens borgere og virksomheder gennem mange år har været plagede af gener fra ophobning af tang på stranden. Ved at fjerne tangen og producere grøn gas på denne reduceres et lugtproblem, og stranden bliver mere tilgængelig for besøgende. 3. At virksomheder i omegnen har set et stort potentiale i anlægget. Via det offentlige-private samarbejde er der skabt et fælles mål om etableringen af biogasanlægget, fordi parterne kan se store fordele i projektet. De involverede virksomheder kan komme af med deres biprodukt på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde, og Solrød Kommune kan få en varig løsning på tangproblemet, foruden at kommunens drivhusgasudledning reduceres kraftigt. Hvad er anlægskonceptet? Solrød Kommune er eneaktionær i det nystiftede selskab Solrød Biogas A/S, med Borgmester Niels Hörup i spidsen for bestyrelsen. Etable- ringen af biogasanlægget er dog sket i tæt samarbejde med CP Kelco, VEKS, Chr. Hansen, landbruget og Solrød Strandrenselaug. Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaregrundlag på ca tons tilført organisk materiale, heraf tons restprodukt fra CPKelcos pektin- og carrageenanproduktion, tons eluat fra Chr. Hansen, tons husdyrgødning, og tons tang fra strandrensning i Køge Bugt. Selve anlægget bygges af Bigadan A/S, der er totalentreprenør på byggeriet. Foruden en del rådgivningsselskaber har især Roskilde Universitet bidraget til at udvikle konceptet for anlægget. I figuren nedenunder er konceptet for anlægget skitseret. Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående hovedsagelig af metan (CH4) og kuldioxid (CO 2 ), der kan omsættes til energi. Til VEKS Centralt i biogasanlægget er reaktortankene, hvor organisk materiale omdannes til biogas i et iltfattigt miljø. Efter at biomassen er afgasset i reaktortankene, bliver den lagret og herefter leveret tilbage til landbruget i form af gødning. Biogassen udnyttes til produktion af el og fjernvarme. 6

7 Biogasproduktionen vurderes at være ca. 6 mio. m 3 metan årligt. Den producerede gas sendes til VEKS kraftvarmeanlæg på Solrød Fjernvarmeværk og anvendes i en gasmotor, hvorved der årligt kan produceres ca. 23 GWh el og ca. 28 GWh varme. Det estimeres, at anlægget årligt vil producere grøn varme svarende til forbruget hos ca husstande samt grøn el svarende til omkring husstande, hvormed en stor del af kommunens godt borgere vil få gavn af det grønne initiativ. Hvor skal anlægget bygges? Anlægget bliver bygget på Åmarken 6 i Lille Skensved. Fra start blev der arbejdet med flere alternative placeringer, men det viste sig efter detaljerede vurderinger, at der ved den valgte placering kunne hentes størst mulige miljømæssige gevinster og præsenteres den mest solide forretningsmodel for anlægget. Dette skyldes især en fornuftig transport- og energiinfrastruktur ved denne placering. En vigtig grund til denne placering var desuden, at anlægget her kunne ligge i landzone med afstand til bymæssig bebyggelse. Med placeringen af anlægget følger en del hensyn og krav til indretning, udformning samt miljøpåvirkning, og det blev hurtigt lagt fast, at anlægget udformes i henhold til de skrappeste krav eksempelvis i forhold til lugtgener. Det kan ikke afvises, at anlægget i korte perioder vil kunne lugtes, hvis man tager en rundtur på anlægget, men principielt indrettes anlægget til ikke at lugte. Af- og pålæsning samt andre lugtgenererende aktiviteter foregår således indendørs i en lukket hal, der ventileres til anlæggets luftrensningsfilter. Inden bilerne forlader hallen, rengøres de for at mindske gener herfra til omgivelserne. Visualisering af Solrød Biogas, august Solrød Biogas A/S ønsker således også at være i kontakt med virksomheder o.a., der skulle have interesse i Solrød Biogas. Med energiaftalen fra 2012 mellem Folketingets partier øgedes det økonomiske incitament til at etablere biogasanlæg i Danmark, og der ses nu mange projekter af lignende karakter rundt omkring i landet. Vigtigt er det at holde sig for øje, at anlægget skal kunne levere en høj gasdannelse for at sikre rentabilitet. Et andet grundlæggende forhold, som det kan være værd at holde sig for øje, hvis andre kommuner skulle ønske at opføre lignende anlæg, er at søge anlæggets mangfoldige fordele og gøre dem til centrale målsætninger for alle involverede i projektet. Det er ikke fjernt at forestille sig, at der eksisterer potentiale for fremtidige samarbejder mellem virksomheder og kommuner mange steder i landet, som vil kunne skabe lokale arbejdspladser og yde et vigtigt bidrag til at forebygge klimaforandringerne. Hvad byder femtiden på? Biogasanlægget i Solrød ventes at producere grøn energi fra sommeren Frem til idriftsættelse er råvarekonceptet godt og vel fastlagt, men det kan ikke udelukkes at fremtiden vil bringe ny viden eller nye spændende restprodukter ind, der kan øge anlæggets gasproduktion og højne gødningsværdien af den afgassede biomasse. Projektgruppen omkring Solrød Biogas såvel som bestyrelse og direktion i Udgravning til reaktortanke, september

8 Kort nyt Brugerbetaling for 2015 for godkendelser og miljøtilsyn En række af kommunernes ydelser i forbindelse med miljøgodkendelse samt miljøtilsyn er omfattet af brugerbetaling. Brugerbetalingstaksten fastsættes hvert år, og betalingen for 2015 er fastsat til 308,70 kr. i timen. Brugerbetalingen er offentliggjort på Miljøstyrelsens side om Brugerbetaling. Her kan man desuden læse mere om retningslinjerne for brugerbetalingen. Der skal opkræves brugerbetaling, hvis virksomheden, anlægget, indretningen eller husdyrbruget mv. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har udført en af nedenstående opgaver: behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Brugerbetalingen blev indført i 2005, og beløbene har de sidste år være følgende: 2014: kr. 302, : kr. 300, : kr. 295,22. Virksomheder skal indberette nanoprodukter De såkaldte nanomaterialer anvendes i en lang Danske virksomheder, der producerer eller række produkter. Der er imidlertid meget lidt importerer forbrugerprodukter med nanomaterialer, skal derfor indberette deres produkter viden om materialernes virkning på sundhed og miljø. Ifølge miljøministeren er et skridt på i det nationale nanoproduktregister på virk.dk. vejen til at få viden om nanomaterialerne, at få klarlagt, hvor de bruges og findes. Derfor skal Reglerne om indberetning findes i Bekendtgørelse nr. 644 af 13. juni 2014 om indberetning der etableres en database over, hvilke produkter der indeholder nanomaterialer. til nanoproduktregistret. Virksomhederne skal Ny faremærkning af kemiske produkter Dog gælder det, at kemiske blandinger, der er markedsført før den 1. juni 2015 med gammel mærkning, må distribueres og sælges frem til 1. juni Hvis blandingen fyldes på en an- Der er kommet nye, fælles EU faremærker til kemiske produkter. De produkter, der er omfattet skal etiketten dog opfylde de nye regler fra 1. den emballage, eller hvis emballagen ændres, af faremærkningsreglerne, skal som udgangspunkt være mærket med de nye mærker inden juni den 15. juni Efter 1. juni 2017 må blandinger med gammel faremærkning imidlertid ikke længere være i Vaske- og rengøringsmidler, maling, lim, lak, handlen. Til den tid skal distributører og forhandlere enten have skiftet de gamle etiketter fugemasser, imprægneringsmidler til træ med meget mere skal fra den 15. juni 2015 være ud med nye eller trække produkterne tilbage forsynet med nye faremærker til erstatning for fra markedet. de gamle orangefarvede. indberette første gang senest den 30. august 2015 for perioden 20. juni 2014 til 20. juni Miljøstyrelsen har udarbejdet Vejledning om indberetning til det danske Nanoproduktregister. Vejledningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside samt på virk.dk. Miljøstyrelsen har sat en kampagne i gang, der skal nå ud til de virksomheder Styrelsen normalt ikke er i kontakt med, hvilket især vil være mindre virksomheder og detailhandelen. Kampagnen understøttes af Miljøstyrelsens helpdesk og en hjemmeside, hvor virksomhederne kan hente fakta og gode råd om reglerne. Hjemmesiden hedder mærkkemien.dk. Helpdeskens mailadresse er: clphelddesk@mst.dk Reglerne gælder både for producenter og detailhandelen. Detailhandelen må således ikke sælge produkter med de gamle mærker på efter den 15. juni

9 Servicestationen på Roskildevej 435. Mikroorganismer æder benzin under forurenet Shell-grund Den 6. oktober gik et større oprensningsarbejde på Shells servicestation, Roskildevej 435, i gang. Med en ny teknik bliver jorden oprenset ved at intensivere naturens egen oprensningsmetode. Af Regitze Reeh, Dansk Shell I tæt dialog med Brøndby Kommune indledte Shell fra den 6. oktober 2014 sidste fase af oprensningen af den forurening, der er under servicestationen på Roskildevej 435. Oprensningen sker med en ny miljøteknik, hvor en væske med aktivt kul, næringsstoffer og mikroorganismer populært sagt æder benzinen ud af jorden. Vi starter nu sidste fase af oprydningen efter den benzinforurening, som en lækage på et rørsystem forårsagede i Lige siden udslippet blev opdaget, har vi i samråd med Brøndby Kommune forhindret forureningen i at brede sig og arbejdet med forskellige oprensningsteknikker. Med den nye teknik forventer vi at få bugt med problemet en gang for alle, siger Per Øster, miljøkonsulent i Dansk Shell. Arbejdet på servicestationen vil foregå i to faser af hver ugers varighed. Den første fra 6. oktober til jul Den anden fra marts til sommeren Hjælper naturen på vej Oprensningsteknikken, der bliver brugt på stationen, bygger på en såkaldt trap and treat -metode. Her bliver en mikrobiologisk væske sprøjtet ud i jorden. Det sker gennem 220 huller med en injektion for hver halve meter helt ned til 13 meters dybde. Væsken virker ved, at aktivt kul suger forureningen til sig, mens mikroorganismer uden på kullet æder forureningen. Med den nye teknik forventer vi at få bugt med problemet en gang for alle. Oprensningsprocessen er magen til den, der sker naturligt i jorden. Men vi speeder processen op ved at tilføre aktivt kul, næringsstoffer og mikroorganismer. Hvor den naturlige proces kan tage år, kan vi med den nye miljøteknologi klare oprensningen på tre-fem år, afslutter Per Øster. TIDSLINJE FREM TIL I DAG 2003: Shell opdager udsivning af benzin fra rørføring mellem tank og en benzinstander. Det samlede spild blev estimeret til m 3. Spildet er sket langsomt over ca. 12 måneder. Undersøgelser til fastlæggelse af forureningens omfang bliver indledt og projektering af oprensningen iværksat : Der etableres oprensning med et vacuumanlæg (SVE) og en pumpeboring til forurenet grundvand. 2012: Shell revurderer sammen med sine rådgivere og Brøndby Kommune effekten af SVE og pumpeboring. Systemet holder forureningen i skak, men der oprenses ikke nok forurening. 2012: Shell beslutter at udføre en pilottest med henblik på at anvende mikrobiologisk væske (BOS 200) til at oprense den over maksimalt fem år : Resultaterne af testen viser, at teknologien med BOS 200 vil kunne opfylde Brøndby Kommunes krav til oprensningen af forureningen. 2014: Oprensning med BOS 200 påbegyndes. 9

10 Forebyg problemer med rotter Rotter er smittebærere af alvorlige sygdomme, men du kan selv gøre en del for at undgå dem på din virksomhed. Af Sanne Bagge Petersen, Hvidovre Kommune For at overleve og formere sig kræver rotter vand, føde, rede- og skjulesteder. For at begrænse rotters levemuligheder mest muligt, har man som grundejer pligt til at sikre og renholde sin ejendom. Den bedste måde, du kan undgå rotter på, er i første omgang at satse på forebyggende tiltag. Det er vigtigt, at der er ryddet og ikke ligger madrester eller andet spiseligt affald på din ejendom, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt med overfyldte containere. Desuden er det vigtigt at vedligeholde dine brønde og stikledninger til kloaksystemet fejl og mangler skal repareres så snart, de konstateres. Kontrol af afløbssystemet kan ske ved, at du med jævne mellemrum løfter dækslet til den eller de samlebrønde, der findes på din grund. Er der opstuvning af spildevand, eller ligger der småsten og grus i afløbet, bør det give anledning til yderligere undersøgelser, idet sådanne forhold ofte skyldes, at rotter er trængt ud af afløbssystemet. Er der synlige defekter i samlebrønden i form af revner eller huller, skal de udbedres. Kontrollen skal også omfatte tagnedløb med tilhørende brønde. Nedløbene skal slutte tæt til brøndene, der skal være vandfyldte og forsynet med vandlås. Selv om den enkelte bygning altid har sine specielle sikringsproblemer, er der to biologiske færdigheder hos rotter, der især har betydning, når man skal vurdere rottesikringen af bygninger: Voksne rotter kan kravle gennem åbninger og sprækker, hvis diameter er ca. 2 cm. Rotter kan gennemgnave materialer, der er blødere end jern. Færre muligheder for at søge føde, opholde sig og bygge rede til deres unger vil reducere antallet af rotter og dermed de gener, de medfører. Hvis du ser en rotte eller tegn på rotter Ifølge loven må man ikke selv give sig i kast med at bekæmpe rotter. Forkert anvendt gift kan nemlig fremme resistensudviklingen hos rotter, og derfor skal man overlade rottebekæmpelsen til en autoriseret rottebekæmper. Det er derfor lovpligtigt at anmelde til kommunen, hvis du ser en rotte eller tegn på rotter. Det gælder, ligegyldigt om det er indenfor eller udenfor, eller om det er på et privat eller et offentligt område. En anmeldelse af rotter resulterer altid i et besøg fra den kommunale rottebekæmper. Rottebekæmperen giver råd om, hvad der skal gøres. Typisk bliver der stillet rottefælder eller gift op på udvalgte steder. vigtigt at vedligeholde dine brønde og stikledninger til kloaksystemet Anmeldelse af rotter skal gøres digitalt på www. brondby.dk. Hvis du har et akut tilfælde med rotter indendørs, som du opdager uden for kommunens telefonåbningstid, kan du ringe til Materielgårdens vagttelefon Selve rottebekæmpelsen er gratis, men du har pligt til og skal selv betale for reparation af din del af kloakken. Der er ingen grund til at blive grebet af panik, hvis man får rotter på sin ejendom. Når først rottebekæmperen har konstateret, at de er der, har fundet årsagerne, og er begyndt at bekæmpe rotterne, er det som oftest et spørgsmål om tid, før de er væk. 10

11 Henkastet affald hvad gør jeg? Kommunen får henvendelser fra virksomheder, borgere og boligselskaber, der efterlyser måder at håndtere problemet med henkastet affald på. Vi samler her gode råd til, hvordan man håndterer det. Af Birte Kvamm, Albertslund Kommune Ulovligt at henkaste affald Det er ulovligt at henkaste eller anbringe affald eller lignende på fremmed grund uden ejerens tilladelse og på trods af det, er problemet stigende. Der bliver lagt affald i virksomhedernes ulåste containere, sat affald i boligselskabernes affaldsgårde og smidt affald på nedlagte skoler, i Brøndbyskoven mv. Skaf beviser til politiet Grundejere kan altid henvende sig til politiet, men det er politiet, der vurderer, om der skal rejses sigtelse eller ej. Jo bedre oplyst sagen er, jo større chance er der for, at politiet tager sagen. Fx fremmer det sagen, hvis I har et foto af synderen i gerningsøjeblikket, inklusiv eventuelt registreringsnummer på bil eller trailer - eller på anden måde har navn og adresse på vedkommende, og kan redegøre for tid og sted for overtrædelsen. Forsøg selv at stoppe problemet For at politiet går ind i sagen, skal der dog være tale om væsentlige mængder affald, og det skal være til stor gene. I skal desuden selv have forsøgt at stoppe problemet ved at tage direkte kontakt med vedkommende og oplyse ham om, at han ikke må aflæsse affaldet det pågældende sted. Derudover skal I gøre det klart, at han skal fjerne det igen, og at han næste gang vil blive politianmeldt. Selv om politiet rejser sigtelse og vedkommende får en bøde, er det affald, der er læsset af på en grund, stadig grundejerens problem. Henkastet affald - læsset af i Vestskoven. 11

12 Byggetilladelse til containere Vi har i årets løb være på tilsyn på forskellige virksomheder. Af Lene Bisgaard, Brøndby Kommune Her har vi konstateret, at der er en del virksomheder, der har stillet skibscontainere op som ekstra lagerplads på deres grund. Såfremt en skibscontainer står på samme sted i mere end 6 uger, kræver det en byggetilladelse. Derudover gælder, at containere skal være placeret 2,5 meter fra skel eller i henhold til lokalplanens bestemmelser. Du kan søge om en byggetilladelse via Byg- og Miljøportalen MILJØAVISEN I BRØNDBY udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontakperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Albertslund, Ballerup, Glostrup, Greve, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.