Influenza A terroriserer folkeskolen SVINEINFLUENZAEN RASER I HELE LANDET. 23-årig mand skudt i Glostrup DE STORE GLOBALE KLIMA- PROBLEMER SKAL LØSES

Transkript

1 SVINEINFLUENZAEN RASER I HELE LANDET Søndervangskolen 7. klasse - november årig mand skudt i Glostrup DE STORE GLOBALE KLIMA- PROBLEMER SKAL LØSES Influenza A terroriserer folkeskolen SØNDERVANGEN - SÆTTER DAGLIGDAGEN PÅ SPIDSEN

2 Søndervangskolen 7. klasse - november side 2 SKYDERI VED GLOSTRUPHALLEN EN MAND SKUDT I RYGGEN AF: FANNIE MELANDER, EMMA AABO OG JULIE KROGHOLT. Torsdag den 8. Oktober mellem klokken 19:15 og 19:30, ved Glostrup Idrætspark på Stadionvej i Glostrup blev en 23-årig fodboldspiller skudt 3-4 gange i ryggen. Uden for livsfare Det var heldigvis kun overfladiske skud, og manden omkom ikke, oplyser vagtchefen Henrik Frandsen hos Vestegnens Politi. Inden skuddene blev den 23- årige overfaldet og banket med boldtræ, slået og sparket. Helt uskyldig Han havde lige været inde i hallen og træne, og da han kom ud blev han overfaldt af 4 andre unge mænd, * Offeret er en 23-årig mand, af etnisk baggrund. * Overfaldet foregik ude foran Glostrup Hallen i Glostrup, mellem klokken 19:15 og 19:30. * Han er uden for livsfare. * Han blev skudt 3-4 gange i ryggen. men der var dog kun en der affyrede skud mod ham. Kendt af politiet Vestegnens politi oplyser desuden, at offeret var af etnisk baggrund og er kendt af politiet. Henrik Frandsen kan ikke sige med sikkerhed om skuddene har noget med bandekonflikten at gøre, men politiet siger, at offeret er lillebror af lederen fra banden Black Cobra. Vil det ske igen? Det er ikke første gang sådan noget sker i Glostrup, og garanteret ikke sidste. Betjente ifører sig skudsikre veste. FOTO: Stig Bjørn Hansen. SKUDEPISODER TAGER OVERHÅND En pistol som denne bliver brugt i bandekrigen. FOTO: Jesper Stormly Hansen. Af: Fannie Melander, Emma Aabo og Julie Krogholt. I løbet af de sidste 3 år er antallet af skudepisoder på åben gade steget gevaldigt. I år 2007 var der 28 skudepisoder i løbet af året, og i år 2008 var tallet steget til 167. Påvirkninger De mange bandekrige vil desuden påvirke antallet af turister i København - vurderer Janne Liburd, leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet, efter at udenlandske medier har sat fokus på bandekrigen. Alle ved det Det er ikke kun i Danmark vi er klar over, at dette er et stort problem. I Belgien, Slovenien, ja selv i Sydafrika og Indien skriver de om bandekrigen i Danmark. Overhånd Er alle disse skudepisoder og bandekrige ved at tage overhånd, og vil dette ændre Københavns gode image som en storby med bycykler, havnebade og vandbusser? Hvis det bliver ved på denne måde, må svaret være ja. I Danmark er der 950 registrede bandemedlemmer. De unge vil være med Desværre har alt dette påvirket de unge, og flere og flere vil være bandemedlemmer. De synes at hele bandemiljøet lyder spændende. De føler sig trykke, og de føler at de har fået en identitet. Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Michael Wijngaard Jørgensen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Indland: Christian Hvirgel Hansen, Frederik Rytter Jensen, Simon Blåbjerg Wichmann, Tobias O Larsen. Kultur: Line Marie Søby, Magnus Jensen, Sofie Lionet Faxholm, Sophia Alexandra T Pedersen. Lokalt: Emma Nielsen Aabo, Fannie Rie Andersen Melander, Julie Krogholt. Miljø: Grent Simnica, Mads Bregninge, Marco Lind Nielsen, Stephanie Oest Tessier. Sport: Anna Sofie de Neergaard Simonsen, Mads Jensen, Nikita Markussen Thomsen, Violetta Dubiel Stæhr. Udland: Emma Xiu Brandt Madsen, Jonas Tiedjen Bang, Róar Reinert.

3 Søndervangskolen 7. klasse - november side 3 ER KULTUREN BLEVET KEDELIG Hvad er kultur? Vi på redaktionen mener kultur er mange ting, men hvad mener kulturrådet? Gitte Krogsgaard,52 år og formand for kulturrådet i Glostrup FOTO: Line M.H Søby ALLE KAN HAVE GLÆDE AF KULTUR AF: Line M.H. Søby, Sophia A.T Pedersen, Magnus Jensen, Sofie L.Faxholm Er kultur kedeligt? Vi på redaktionen synes selv, at kultur er teater, religion, musik, fællesskab og folkefærd. Vi har spurgt Glostrups kulturråds formand Gitte Krogsgaard om hendes syn på kultur. Hvordan ville du beskrive kultur? Jeg synes, at kultur er noget man kan bedømme ud fra den enkeltes syn. Kultur er et begreb man kan have svært ved at definere. Det er noget som alle kan have glæde af og man møder over alt. Det hjælper også folk til at forstå og deltage i fællesskabet. Hvad er det mest spændende ved at arbejde med kultur? Det er alsidigt, og så er det sjovt at skulle administrere noget som skal underholde folk. Jeg mener, at kultur er godt for os som mennesker. Er kultur noget man kan dyrke i fællesskab? Ja, men det gode ved kultur er, at det er sådan et bredt emne, f.eks. sport og at man mødes med vennerne efter skole er nogle af de fælles kulturelle aktiviteter, som man kan dyrke, men det at læse en bog er jo også kultur. Så man kan vel sige at ja det er det. Forsøger I, i Glostrup kulturåd at få kultur ud på skolerne? Ja da, selvfølgelig. F.eks. har vi lige haft en ny kunster ved navn Ida Aida ude og optræde på Søndervangskolen, men det er svært fordi at staten ikke prioritere kultur så højt længere. De synes der er vigtigere ting at bruge pengene på. Så vi sætter vores lid til de private foreninger, dvs. at jeg håber at de også vil nogle arrangementer på skolerne. Hvad synes du om kulturens udvikling? Den har ændret sig meget i de sidste år ved, at folk tænker mere på kultur som film og teater. Der er ikke så meget af den boglige, religiøse og folkelige udvikling (folkedanse, sange osv.) Gitte Krogsgaard,52 år Formand for Glostrup Kulturudvalg Gitte synes, kultur er noget hver enkelt kan definere Hun kan godt lide at administrere noget, der kun har ti formål at underholde HVAD GØR KULTUR VED FOLK Sofie Lionet Faxholm Jeg synes, kultur skaber glæde og socialt sammenhold. Man kan jo dyrke kultur alene og sammen i grupper, fx hvis man går til håndbold, dyrker man kultur i grupper. Foto: Sofie Lionet Faxholm Altså, kultur er jo folk. Så man kan vel sige, at det påvirker dem på den måde, eller om det påvirker personen selv eller en gruppe. Nogle ændrer måske sin egen personlighed i forhold til, når man er derhjemme, og når man er sammen med andre. Det hele kommer an på, hvordan personen er i sig selv, men kultur ændrer vel personen efter viden. Det er vel kultur. FOTO: Sofie L. Faxholm

4 Søndervangskolen 7. klasse - november side 4 STORE PROBLEMER MED KLIMAET VI HAR ALLE ET ANSVAR FOR AT PASSE PÅ VORES MILJØ Klimatopmødet i København Hele 192 lande deltager i klimatopmødet i København til december. Nogle af de store lande der deltager er Kina, USA, Rusland, Tyskland og Frankrig. Disse landes deltagelse har stor betydning fordi de bestemmer mere end mange af de mindre lande. På selve klimatopmødet vil der blive taget nogle emner op og de mange møder skal hjælpe os alle til hvordan vi kan skåne miljøet. Det ville eksempelvis være bedre for miljøet hvis man tænker på at slukke lyset efter sig når man forlader et rum eller husker at slukke computeren når man ikke bruger den. Vi har altså et stort fælles ansvar for at passe på miljøet. Undgå for mange forurenende biler - tag bussen! FOTO: Foto: Marco Lind Nielsen Hvad sker der hvis vi bare smider de ting i skove og på gader, som skal smides i skraldespanden? Når vi smider en ispind i skoven tager det ti år før naturen har skaffet sig af med den. Der går op til 5 år før et cigaretskod eller et stykke tyggegummi nedbrydes af naturen. For flasker og plastik varer det flere hundrede år før affaldet HVORFOR TÆNKER ALLE FOLK IKKE PÅ MILJØET NÅR MAN TÆNKER PÅ DE STORE KONSEKVENSER DET HAR Det er ikke til at forstå at folk ikke tænker længere. Hvorfor vælger bilisten at smide sit cigaretskod eller sit skrald ud af bilen? Hvorfor vælger manden på gaden at kaste sit papir et andet sted end i skraldespanden? Hvordan kan det være at folk der går en tur i skoven smider affald i den smukke natur? Hvis vi ikke snart begynder at tænke i andre baner kan det få store konsekvenser. Vi ved at vi har et fælles ansvar for at gøre vores verden bedre. Klimaet er et stort samtaleemne og det er ikke kun de voksne der har en mening. Børnene har også noget at sige. De snakker om en klimavenlig fremtid. Fra d. 28. november til d. 4. december afholdes Børnenes Klimatopmøde i samarbejde med UNICEF. nedbrudt og forsvundet. Problemet med det er at naturen skal bruge unødige kræfter og at dyrene ikke kan tåle det. De dør simpelthen af at spise al den slikpapir og plastik. Affald smidt i naturen. Fra d. 5. til 18. december 2009 afholdes der klimatopmøde i Danmarks hovedstad, København. Mange lande deltager og der snakkes om hvad vi kan gøre for at passe på miljøet. Klimatopmødet kaldes også COP15 Den internationale organisation, FN, skal samle verden omkring dette enorme emne. Klimatopmødet er et af de vigstigste møder i nyere tid. Der skal indgås en ny klimaaftale, som skal løse den globale krise. Klimaet er et fælles projekt, et fælles ansvar og vi bør alle tage fat hvor vi kan. Der dumpes alt fra slikpapir og flasker til større ting som madrasser, bildæk og gamle vaskemaskiner. EN FÆLLES OPGAVE - ET FÆLLES ANSVAR Hvad kan der gøres på verdensplan? Eksempelvis kan Kina få filtre på deres mange skorstene, så de udleder meget mindre co2. Herhjemme kan der eksempelvis bygges flere plushuse; et solcellehus der producerer mere strøm end det bruger. Dvs. at man ikke bruger nær så meget strøm og co2, så det ville være en god ide hvis flere fik et plushus. Man kan også vælge at tage toget og bussen fordi der kan sidde mange flere mennesker i dem eller man kan køre flere sammen i bilerne - dét er godt for miljøet. Hvorfor fælder vi regnskoven? Regnskoven holder på flere tons co2 og hvis vi fælder den vil mange dyr uddø. Regnskoven er en vigtig del af jordens klima. FILTERPÅ SKORSTENENE - EN GOD IDE VASK PÅ 30 GRADER - DE SMÅ TING GØR EN FORSKEL FOTO: Marco Lind NIelsen

5 Søndervangskolen 7. klasse - november side 5 INFLUENZA A HÆRGER FOLKESKOLEN Folkeskolerne tager deres forholdsregler overfor influenza A Af Tobias Olsen Larsen, Fredeirik Rytter Jensen og Simon Wichmann Influenza A (H1N1) er en virus, som er opstået hos grise og nu er blevet til en sygdom hos mennesker. Influenza med oprindelse hos grise forekommer hos vilde fugle, husdyr og mennesker, men smitte på tværs af dyrearter er sjælden. Influenzaen smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus kan også sætte sig og overføre smitte fra overflader som dørhåndtag, vandhaner osv. Interveiw For at undgå influenza H1N1-smitten, har skolerne gjort forskellige tiltag. Vi har talt med Keld Andersen, inspektør på Billums privatskole. Har i hængt noget op som kan gøre at børnene og de unge ikke får influenza. "Ja det har vi, vi har hængt sprit op på hele skolen". Hvad har du sagt til til børnene, de unge og de voksne andgående influenzaen hvis de får den. "Hvis de får influenza H1N1 skal de søge læge og tage det roligt som med en normal influenza, og blive hjemme 1 uge". Hvad gør du for at børnene og de unge ikke får influenza H1N1. "Eleverne skal mere udenfor, og de skal ikke stå tæt sammen". Hvor skal man nyse hen når man skal nyse. "Der er mange der tror man skal nyse i sin hånd men det skal man slet ikke, man skal faktisk nyse op i sit ærme". Hvilke oplevelser har du været ude for på din skole, og hvordan står det til. "Der er en gravid lærer på skolen som selv har haft influenza H1N1, og hun sagde det ikke var så slemt. Syptomer på Influenza. - Smerter i muskler og led. - Hovedpine. - Ondt i halsen. - Hoste. - Snue. - Kulderystelse. - Feber. Influenzaen vil smitte indtil du er feberfri. Husk at vaske hænderne grundigt. FOTO: Tobias Olsen Larsen UNGE RYGER HASH Det er et stigende problem, at der er flere og flere unge der ryger hash. Af Christian Hvirgel Hansen og Tobias Olsen Larsen. Hvert år er der børn der ryger hash inden de bliver 15 dette medføre at mani Danmark er der 14 % af alle unge der har prøvet at ryge hash inde de fylder 15 år, dette fører nogle gange til et voldsomt hash misbrug, og der er sågar nogle der går hen og bliver pushere inden de fylder 15. For at få råd til hashen bliver de unge nød til at begå kriminalitet. Der er næsten børn der ryger hash hvert år, det svarer til 14% og hver 7 har prøvet at ryge hash inden de fylder 15. Man opdager ikke man at man ryger ind i et misbrug. Man kan ikke tænke klart, og de unge bliver lokket ind i kriminalitet for at skaffe penge til hashen. Flere og flere unge opdager at hashen fører til en hashpsykose, hvilket vil sige at man får en slags blackout. En hashpsykose er at man går i kramper, og man kan ikke styre sig selv.det er forbudt i danmark at købe, sælge, udlevere, modtage, fremstille og besiide Hash.Straffen for det kan være bøde eller fængsel. Symptomer på at man har taget hash. Flere og flere unge er begyndt at ryge hash. Røde øjne. Snøvlende tale. Sløvhed i bevægelserne. Selvcentreret. Fnisende og lettere euforisk - såfremt den unge er i trygge rammer. Først udadvendt, senere indadvendt.

6 Søndervangskolen 7. klasse - november side 6 UNICEF DRÆBER BØRN I HELE VERDEN UNICEF hjælper fattige lande med tøj, mad og andre hlælpemidler UNICEF - HVAD ER DET Vi interviewede 20 børn i alderen år, og spurgte dem, hvad de vidste om UNICEF. Nogle af dem vidste, at UNICEF overordnet står for at hjælpe fattige børn, andre vidste, kun at UNICEF er "en eller ande form for forening" (Simon, 11 år), men langt de fleste vidste slet ikke, hvad UNICEF var? Hvad kan dette skyldes? Roar Reniert Otte projekter UNICEF ønsker at være færdige med inden Bekæmpelse af fattigdom og sult 2. Sikring af grundskoleuddannelse for alle 3. At fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder 4. Reducering af spædbørnsdødeligheden og børnedødeligheden 5. Reducering af dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder 6. At stoppe udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme, der truer menneskeheden 7. Sikiring af miljøvenlig og bæredygtig udvikling 8. Opbygning af et globalt partnerskab for udvikling Fattig dreng i skole. Fotograf: KHALIL HAMRA den 9. november På en tre-dages tur til Mali UNICEFs administrerende direktør rejste til Mali for at forbedre børns sundhed og børns rettigheder for at se, hvilken effekt klimaforandringerne har haft i de fattige lande. Amadou Toumani Touré og andre embedsmænd har samarbejdet med regeringen og UNICEF for at forbedre børns sundhed og rettigheder. Mali, et land der ligger i Vestarfrika, er et af de fattigste i verden; et ud af fem børn bliver ikke fem år gamle. På Nogle områder har regeringen gjort store fremskridt. Programmer til bekæmpelse af malaria, som er en af de største dræbere af børn i Mali, har været særligt vellykkede i UNICEF. UNICEF oprettedes i 1946, efter 2. verdenskrig, af FN med formålet at hjælpe syge samt sultende børn. UNICEF er verdens største humanitære børneorganisation, der arbejder med nørhjælp I 156 lande. Syv år efter organiastionens oprettelse fik UNICEF status som FNs børnefond med et arbejdsområde I udviklingshjælp til verdens børn. UNICEFser økonomisk støttet af frivillige bidrag fra regeringer og private; de modtager ingen økonomisk støtte fra FN. Mere information findes på PROMOVERING AF UNICEF UNICEF hjælper fattige børn verden over, men børn herhjemme ved ikke særlig meget om organisationen. Vi talte med de 20 interviewede børn og spurgte dem, om de havde nogle forslag til, hvad man kunne gøre for at promovere UNICEF? Cecilie 12 år, foreslog, at man brugte medierne i form af humor. "Så vil man nok huske det", sagde hun. UNICEF SKADER VERDEN UNICEF hjælper fattige lande med tøj, mad og andre hlælpemidler. Emma Xiu Brandt Madsen Støt UNICEF, så støtter du verden UNICEF er en hjælpeorganisation, der støtter fattige lande i hele verden. Vi opfordrer til, at du, med et lille beløb om måneden, støtter UNICEF. Fakta om UNICEF: FN oprettede UNICEF i I 1965 modtog UNICEF Nobels Fredpris. I dag arbejder UNICEF i mere end 156 lande og territorier. UNICEF er den største og mest magtfulde organisation i sager vedrørende børn. UNICEF er en non-profit, upolitisk international organisation men det formål at sikre overlevelse, beskyttelse og velfærd for verdens børn. Foto: SCHALK VAN ZUYDAM Der er over 307 millioner mennesker verden over, der anses som værende ekstremt fattige. FN mener, at antallet vil stige enormt, hvis udviklingen fortsætter. FN mener fx, at ulandsbistanden er nødt til at forhøjes, så antallet kan være for nedadgående i stedet for omvendt. UNICEF - ET FÆLLESSKAB UNICEF er en hjælpeorganisation, som folket, i fællesskab, støtter op om. Alle kan være medlem af UNICEF, og i kraft af dette skabes og skærpes et fællesskab - vi løfter i flok.

7 Søndervangskolen 7. klasse - november side 7 FLYING SUPER KIDS KOMMER TIL GLOSTRUP Flying Super Kids kommer til Glostrup for at lave et show med IF32's Konkurrence gymnastikhold. Nu træner de hårdt op til showet. Lørdag d. 23/ kommer gymnastikbørnene Flying Super Kids til Glostrup. Grunden til deres ankomst er at deres sommerturne i sommeren 2010 er blevet aflyst, så nu har de fundet en masse villige idrætsforeninger, i hel landet som de kan opvise hos. Glostrups IF32 er en af de heldige foreninger. Opvarmningshold Opvisningen kommer til at forgå på den måde, at IF32 skal lave et opvarmnings show, før Flying Super Kids går på scenen. Flying Super Kids sparer ikke på pengene når det gælder deres show og det vil de helt klart heller ikke gøre, når de kommer til Glostrup i januar måned. IF32's første gang Det er første gang at IF32 skal lave et show sammen med Flying Super Kids, så derfor står den på hård træning for konkurrenceholdet frem til januar, hvor der skal laves en god opvisning. Serier, airtrack, men ingen trampolin. Til IF32's opvarmnings show skal konkurrenceholdet lave et par serier og springe på airtrack, men desværre skal de ikke springe i trampolin, da scenen de skal opvise på, ikke er stor nok. Gymnastikholdet er ikke de enste. Men konkurrenceholdet er ikke de eneste der skal være opvarmningshold til showet, for IF32's konkurrence sjippehold skal også være med. "Vi skal kun lave en startserie med sjippeholdet," siger IF32's konkurrence gymnastikhold træner Hans Mundt, "Det er det eneste vi ved, de skal lave, men de træner op til showet, som vi jo også gør." Forberedelser på selve showdagen. På selve dagen hvor showet skal vises, vil IF32 og samtlige forældre til gymnaster og sjippere, sørge for tilskuerrækker, billetsalg, mad og drikke og diverse ting. Det kræver et stort frivilligt arbejde at få sådan et IF32's Konkurrence gymnastikhold er ved at strække ud efter en hård træning. Foto: Voiletta Dubiel Stæhr show på benene. Flying Super Kids vil stå for alt hvad der handler om scene og lys. Glostrup Stadion. Showet vil opholde sig på Glostrup Stadion: Stadionvej 80: 2600 Glostrup, og en entrebillet kommer til at koste 135 kr pr barn og 165 kr pr voksen. Salget begyner d. 1/ De håber at overskudet med penge, bliver stort nok. Overskudet af penge fra showet, skal gå til en airtrack pro til IF32, det har længe været en ønskedrøm for foreningen at få en. Vi må håbe på, at overskudet er stort nok. *Flying Super Kids er et springgymnastikhold/opvisninghold. *Dem som går på holdet, er børn fra 7-20 år. *Flying super kids blev dannet i år *Til hverdag træner de i Århus vest på en gård der hedder gymnastikgården. *Holdet blev lavet, ved at en ingeniør og en gymnast havde helt specielle visioner for gymnastik, og dem ville de gøre til virkelighed. I løbet af få år begyndte de dygtigste af børnene at optræde over hele Danmark, og det internationale gennembrud kom, da børnene i 1975 optrådte på SPORT I GLOSTRUP Glostrup kommune; En sportskommune. Af Nikita Markussen Thomsen Vi har spugt de unge i Glostrup hvilke sportsgrene de går til. Her får I resultatet: Fodbold: 3 Dans: 3 Tennis: 2 Svømning: 2 Basket: 1 Karate: 1 Ridning: 1 Badminton: 3 Håndbold: 1 Skøjteløb: 1 I Glostrup kommune er mulighederne for idræt store. Kommunen har mange steder at dyrke idræt, blandt andet Glostrup stadion, Solvangsparken, Østervangsbanerne og Glostrup Svømmehal. Unge og børn i Glostrup har også mulighed for at gå til forskellige sportsgrene. Dans, tennis, karate, beachvolley, selvforsvar, petanque og cricket, er blandt mulighederne, men faktisk er det ikke kun de muligheder der er. Unge kan nemlig gå til 23 forskellige sportsgrene i Glostrup. Fordi det er sjovt Vi har været ude og interviewe børn og unge på forskellige skoler i Glostrup. Vi ville gerne stille dem nogle spørgsmål om hvordan de har det med sport, og om de går til det. En pige på 9 år der går til dans, svarede at hun kun gik til det fordi det er sjovt, og for at udfordre sig selv socialt, ikke for at blive en elitemester til dans, "men for have det sjovt med mine veninder". En anden siger "at det er dejligt at bruge kroppen og komme af med noget energi efter en lang dag i skolen". Men idræt bliver ikke kun brugt til at være social. Jeg vil være den bedste Udover idræt hvor man kan hygge med sine venner, så derfor har Glostrup kommune lavet en forening der er mest for eliteidræt. Det hedder Team Glostrup og meningen med foreningen er at dem der er gode til deres sport, kan blive endnu bedre. En dreng på 15 år der går til karate siger: " Jeg vil meget gerne blive bedre, og drømmer om at komme på landsholdet og med til OL når jeg bliver voksen." Foreningen skaber kontakt mellem idrætsudøverne og sponsorer, og medlemmerne er bl.a. borgmesteren og folk fra erhvervslivet. Mange starter med at dyrke sport for sjov, men med tiden bliver det alvorligt for nogen. Anja Andersen har altid ment at legen er en vigtig del af sporten. FOTO: Per Rasmussen.

8 Søndervangskolen 7. klasse - november side 8 AVIS - SAMARBEJDE OG KOMPROMISSER I tre uger har vi arbejdet hårdt og målrettet med at lave avis ALLE BØRNENES AVIS OG ALLE BØRNENES JOKES... Alle børnene gik i krig undtagen Gert han vendte geværet forkert! Alle børnene løb ud fra den brændene skole, undtagen Finn, han troede det ringede ind! Alle børnene kom sikkert ud af junglen, undtagen Camilla hun blev ædt af en gorilla. Vores praktikanter. Fra venstre: Mette, John Emil, Morten og Jeannet. FOTO: Sofie l. Faxholm AF Sofie L. Faxholm og Sophia Pedersen De fire praktikanter takker alle for nogle interessante og lærerige uger. TAK for godt samarbejde... I de sidste tre uger, uge 45, 46 og 47 har vi, 7.c på Søndervangskolen, lavet en avis. Det har været både spændende og lærerigt, at lave avis. Det hat været sjovt at prøve at arbejde på en anden måde, end vi plejer; at skulle arbejde mod en deadline. Det bedste ved at lave avisen var, at vi fik et bedre samarbejde. med nogle, vi måske ikke har været vant til at arbejde sammen med. Vi lærte samtidig at gå på kompromis med eventuelle idéer, vi havde. Under forløbet havde vi nogle praktikanter, John Emil, Morten, Jeannet og Mette. De var gode til at hjælpe og vejlede, selvom de aldrig havde prøvet at lave en avis før. De var også gode til at hjælpe, hvis vi havde spørgsmål eller problemer. Vi synes, det har været tre gode uger med op - og nedture som sygdom og modsat, en masse hårdt arbejde. Vi spurgte praktikanterne, hvad de havde syntes om at lave avis sammen med klassen? Det er nogle dygtige og søde elever, der er rimelig fornuftige at have med at gøre. Selvfølgelig var der også nogle, der var lidt dovne, men det er der jo altid. Det har været spændende at lave avis sammen med 7.c; vi har virkelig lært noget, der samtidig kan bruges senere i vores uddannelse. Ydermere har vi lært, hvordan vi skal håndtere gruppearbejde i fremtiden. Sofie og Magnus arbejder hårdt og målrettet med redigering af deres artikel de sidste timer inden deadline. Foto: Jeannet Brandstrup Nielsen