Medicin. Jura PÅ SPORET AF PSYKIATRI. Teori HÅNDBOG. Symptom. Klinik

Transkript

1 Medicin Jura Omnium rerum principia parva sunt PÅ SPORET AF PSYKIATRI HÅNDBOG Teori Symptom Klinik

2 Indholdsfortegnelse Introduktion Målgruppe 3 Formål 3 Opslagsbog 3 Den teoretiske del 3 Bogens opbygning 3 Forfatternes baggrund 4 Taksigelser 5 1. Del Intro til psykiatrien 6 Den Danske KvalitetsModel (DDKM) 7 Behandlingspsykiatrien 8 Konflikthåndtering, risikovurdering og sikkerhed 9 Kommunikative aspekter i kontaktpersonrollen 14 Motivationssamtalen (Motivation for forandring) Del Det affektive spektrum 20 Det skizofrene spektrum 21 Personlighedsforstyrrelse borderline 23 Dialektisk afærdsterapi (DAT) 25 Dialektisk adfærdsterapi i det daglige i afdelingen 27 Demens 30 Stofmisbrug 32 Alkoholmisbrug 33 Dobbeltdiagnose 34 Forsvarsmekanismer 35 Psykofarmakologi 36 Kost Del Faglighed og tværfaglighed 40 Proffesionalisering af kontaktpersonrollen 43 Funktionsbeskrivelse til kontaktpersonrollen 45 Kari Martinsen 48 Katie Eriksson 49 Jan Kåre Hummelvoll 50 Liv Strand 52 Aaron Antonovsky 55 Per Revstedt 57 John Gunderson Del Psykologen af Rose Marie Mollerup 62 Fysioterapeuten af Søren Drivsholm og Birthe Kingo Christensen 66 Ergoterapeuten af Tine Roslev 73 Lægen af Anne Bastholm Blicher 78 Socialrådgiveren af Anette Skals 80 Socialpædagogen af Toivo Asak 83 Kampen tilbage til livet en tidligere patient beretter 88 Litteraturliste 92 Bilag nr. 1: Opdeling af (X) psykiske tilstand, visualiseret i 3 zoner 97 Bilag nr. 2: Oplevelsen af sammenhæng (OAS) Patienten 97 Bilag nr. 3: Oplevelsen af sammenhæng (OAS) Elev/Stud. 98 2

3 Introduktion Målgruppe: Håndbogen henvender sig primært til sosuassistentelever og sygeplejestuderende, og håndbogen skal ses som et supplement til selve spillet og læringsmiljøet i den psykiatriske afdeling eller på skolen. Erfaringer har dog vist, at både fysio -, ergo, - og pædagogstuderende har stor gavn af arbejde med emnerne i bogen, da det også kan give en forståelse på tværs af faggrupperne. Desuden kan spillet også være særdeles anvendeligt, når der kommer nyansatte eller der skal startes et nyt afsnit op. Formål: Vores primære fokus er læringsmiljøet og herunder elevernes og de studerenes professionalisering, når de er i praktik i det psykiatriske speciale eller forbereder sig på skolen til at komme ud i praktikken. Hånd bogen skildrer de forskellige tendenser og emner, som man kan blive præsenteret for i det psykiatriske speciale. Opslagsbog: Håndbogen skal ses som en opslagsbog, som kan støtte og inspirere i samværet med den sindslidende. Den teoretiske del: De forskellige emner / teorier præsenteres i forkortet version og skal ses som inspiration, hvorefter man kan have lyst til søge mere viden om det enkelte emne/teori. Der vil efter hvert afsnit oftest være litteraturhenvisning, så man nemt og hurtigt kan finde den mere uddybende viden omkring emnet / teorien. Ellers kan man kigge på litteraturlisten bagerst i håndbogen. Desuden vil vi gerne bidrage med at give en større tværfaglig forståelse. Det forsøger vi at gøre ved, at forskellige faggrupper har skrevet et indlæg om netop deres arbejde og faglige perspektiv. Bogens opbygning: 1. del af håndbogen giver en kort introduktion til, hvad man skal lære i psyikatrien, hvad behandlingspsykiatrien har fokus på, og til sidst i 1. del har vi fokus på konflikthåndtering, risikovurdering og sikkerhed samt kommunikation. I 2. del bevæger vi os ind i psykopatologien (det affektive spektrum, det skizofrene spektrum, demens osv.) og beskriver de, efter vores mening, vigtigste tendenser inden for de forskellige sygdomme i en meget forkortet udgave. I arbejdet med borderlinepatienten, beskriver vi kort, hvad Dialektisk adfærdsterapi er og hvordan det kan bruges i dagligdagen. Stofmisbrug, alkoholmisbrug, forsvarsmekanismer, psykofarmakologi og kost beskrives også i 2. del. Som elev og studerende er der hele tiden fokus på at omsætte teori til praksis. I 3. del forsøger vi at opstille den teori og de teoretikere, som vi har arbejdet med i læringsmiljøet i afdelingen. Teoretikere som Liv Strand og Jan Kåre Hummelvoll har fokus på den psykiatriske sygepleje. Kari Martinsen og Katie Eriksson arbejder med begreber ud fra en mere fænomenologisk tilgang. Hos Per Revstedt arbejdes med motivationsarbejderens daglige forståelse af begrebet motivation. John Gunderson tager udgangspunkt i de miljøterapeutiske principper og gør miljøterapien mere forståelig og tilgængelig, og hos Aaron Anotonovsky tages begrebet Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) i brug samt beskriver, hvordan der kan arbejdes med det i det daglige. 3

4 4. del tager udgangspunkt i de tværfaglige samarbejdspartnere, og det skal være med til at give den enkelte elev / studerende et indblik i de andre faggruppers arbejdsopgaver og faglighed. Til sidst i 4. del fortæller en tidligere patient om sin indlæggelse gennem 6½ år på psykiatrisk hospital, og hvad der gjorde, at hun idag er kommet ud på den anden side. Forfatternes baggrund: Christian Ranegaard Jespersen Årgang 1977, efter at have uddannet mig til Sosu-hjælper ( ) og arbejdet med ældre med demens, ønskede jeg at øge min viden og kompetencer. Så i 2001 blev jeg færdig som Sosu-assistent og arbejdede 2½ år på Caritas i Århus, som på det tidspunkt var videnscenter inden for demens. Her møder jeg Hans første gang. Jeg ville dog gerne prøve psykiatrien af og blev heldigvis fastansat på N3 Risskov i 2003, som på det tidspunkt var en almenpsykiatrisk afdeling. I min tid på N3 har specialet været almen, akut modtagelse, og blandet funktion med akutte og retslige patienter. Pga. omstruktureringer fungerer det idag som en Retspsykiatrisk afdeling, rehabiliteringsafsnit (R4, Risskov). Efter 1 år ( ) på psykiatrisk afdeling på Dr. Ingrids Hospital i Nuuk, kom jeg tilbage til N3 og blev praktikvejleder og Intern Instruktør i konflikthåndtering, hvilket jeg også er idag. Da jeg kom tilbage fra Nuuk og blev praktikvejleder fik jeg et tæt samabejde med Hans, som var klinisk vejleder. Vi begyndte at interessere os for, hvordan vi kunne finde uudnyttede læringsmuligheder i psykiatrien (med inspiration fra Linda Kragelund) til vores elever og studerende. Det var her ideen om at lave et spil langsomt begyndte at blomstre. Sideløbende har jeg taget 4 moduler på akademiuddannelsen på Sosu-skolen i Århus og kan idag kalde mig Humanom, hvilket også har øget min interesse for at have fokus på at koble teori til praksis. Hans Bo Rahbek Banke Født 1970 i vestjylland. Drog sidenhen østover og flirtede i nogle år med teologistudiet i Århus, havde i den forbindelse studiejob på plejehjemmet Caritas. Her fik jeg min første kontakt med sygeplejen... og Christian. Teologi blev et uafsluttet studie, og jeg uddannede mig i stedet til massør og akupunktør. Uden større dedikation valgte jeg sygeplejestudiet. Faktisk var valget stærkt afhængig af den resterende SU. Blev færdiguddannet i 2003 og ansat på afdeling N3, dengang akut og senere almen/ retslig psykiatrisk afnit. I øvrigt samme afdeling som Christian. I konstitueret afdelingssygeplejerske i afdeling A1, psykiatrisk afsnit, på Droning Ingrids Hospital i Nuuk. Genansættes herefter på N3 og uddannes til klinisk vejleder. For nuværende er jeg ansat i psykiatrisk modtagelse, M1, Risskov. Sideløbende hermed læser jeg pædagogisk sociologi på Århus Universitet. Christian og jeg har således en del stier til fælles, hvor dette spil er et resultat af et fagligt fællesskab og et tålmodigt venskab. Taksigelser: Først vil vi takke Undervisningsministeriet, som har givet økonomisk støtte til projektet. Unden den støtte var vi aldrig kommet så langt med det, som vi er i dag. Vi har altid troet på på ideen, men at blive anerkendt for idéen og få lov til at få vores lille drøm på tryk, er for os meget stort og lidt uvirkeligt. Siden idéen startede for mere end 4 år 4 Introduktion

5 siden har mange, både kollegaer, elever og studerende, været indblandet i projektet. Vi har klippet flere papirudgaver, som skulle forsøges på kolleger, elever og studerende for at se, om det var en god idé, og om det overhovedet fungerede i praksis. En stor tak til alle, som har bidraget og kommet med konstruktiv ris og ros i forhold til udformning af spillet herunder spørgsmålene, som har været det vigtigste. Udover spillet, har vi lavet en håndbog, som skal fungere som en opslagsbog. Opslagsbogen skal som tidligere nævnt ses som en guide eller inspirationskilde til at ville søge mere viden andre steder. I den forbindelse har vi også fået forskellige kompetente fagpersoner til at skrive et indlæg om netop deres felt. Vi synes, disse indlæg er med til at styrke opslagsbogen yderligere og fremme forståelsen for de forskellige faggruppers arbejdsopgaver og faglighed. En stor tak til Tine, Anette, Toivo, Søren, Birthe, Anne og Rose-Marie. Det er et stort arbejde, I har udført for os, fordi I synes, det er et godt projekt at støtte og formidle viden igennem. som selvfølgelig også har været en del af projektet gennem de sidste 4 år. Tak til Jan, som i den spæde start stillede meget blæk og printerpapir til rådighed, som vi kunne klippe og klistre. Tak til Christians mor Ingrid og svigermor Birthe, fordi I har læst og læst diverse udgaver af bog og spørgsmål, som har skullet rettes igennem. Tak til vores familier, som i perioder er blevet lidt tilsidesat pga arbejdet med projektet. Tak til Lene, Laura, Tina, Naja og Johanne. Nu bliver der mere tid til jer. Til sidst i takkerækken kommer Fin Nielsen, NN Game. Vores tro støtte og mellemmand i forhold til at få spillet sat i produktion gennem Offason, Sweden. Hvis det kun bliver ved de 100 spil, har vi undervejs i forløbet sat utrolig pris på din hjælp, støtte og troen på at idéen / projektet muligvis er berettiget til en plads ved siden af alt andet læringsmateriale, som findes inden for det psykiatriske felt. Vi har endvidere også været heldige at have kontakt til en tidligere patient fra psykiatrisk hospital, som vi begge har kendt gennem en årrække. Vi er af stor beundring over, hvor langt denne patient er kommet i sit liv. Vi er meget taknemmelige for, at patienten ærligt og åbent fortæller om sin mangeårige indlæggelse på psykiatrisk hospital, som kan give læseren et unikt indblik i, hvordan det kan opleves at være patient. Vi ønsker patienten held og lykke for fremtiden og en stort tak. Som det næstsidste vil vi gerne rette en henvendelse til vores familie og venner, 5

6 1.DEL Intro til psykiatrien Psykiatrien er læren om de psykiske lidelser. Psykiatrien beskæfter sig traditionelt med områderne: Ætiologi (årsag til sygdom psykopatologiske lidelser) Patogense (en sygdoms opståen og udvikling) Symptomatologi (en given sygdoms symptomer) Klassifikation og diagnostik Vurdering og udredning (metoder til afklaring af sygdom og dens mulige behandling) Behandling, forbyggelse og forskning En dynamisk eller relationel psykiatri bør således kunne belyse disse områder i et psykoanalytisk/psykodynamisk og/eller et relationelt perspektiv. Kontaktpersonen er omdrejningspunktet i spillet og hæftet, og herigennem er formålet at styrke kontaktpersonens viden for netop at fremme de bevidste, faglige beslutninger, så patienten kan udvikle sig i det miljøterapetiske miljø. Kontaktpersonen har et særligt ansvar for relationens kvalitet. Dette særlige ansvar skyldes den omstændighed, at den professionelle og den psykisk syge ikke er ligestillede i relationen. Mennesket med en psykisk lidelse er afhængig af den professionelle kontaktpersons faglige ekspertise og formidling af systemets muligheder. Der er altså tale om en afhængighedsposition. Kontaktpersonen har et særligt ansvars for at relationen mellem kontaktpersonen og den psykisk syge bliver ligeværdig, om end de ikke er ligestillede. Kontaktpersonen hører til blandt de væsentligste miljøterapeutiske virkemidler. Hver enkelt patient i den terapeutiske afdeling tilknyttes en eller flere kontaktpersoner, der er hans primære kontakt under opholdet i afdelingen. Kontaktpersonens (KP)opgaver er typisk af både praktisk og relationel art. KP skal være den, der har overblikket over patientens behandlingsforløb og aktuelle tilstand, KP skal koordinere de forskellige behandlingstiltag, KP skal have kontakt til de pårørende, og KP skal være den, patienten kan henvende sig til med spørgsmål og problemer. Samtidig skal KP være patientens nærmeste relationspartner i det terapeutiske miljø og den, patienten gradvist kan udvikle en tryg og udviklende relation til. Dette indebærer, at en del af kontaktpersonens opgaver består i terapeutisk samvær med patienten i form af samtaler og fælles aktiviteter, der passer netop til det niveau, patienten aktuelt magter, og som netop har den intensitet, der er nødvendig for, at relationen kan have terapeutisk effekt. Det er netop kontaktpersonrollen, som eleven eller den studerende skal i gang med at lære at kunne mestre. Spillet og hæftet skulle gerne være med til at styrke eleven eller den studerende i at kunne finde en forståelse for, hvad det vil sige at indgå i relationen som kontaktperson med et menneske med en psykisk lidelse. Kilde: Mors, Ole & Kragh-Sørensen, Per & Parnas, Jonas, (2010), Klinisk psykiatri, 3. udgave, 2. oplag, Kap. 7 Affektive sindslidelser s Del

7 Den Danske Kvalitets Model (DDKM) Når man som elev/stud. arbejder i sundhedsvæsenet og herunder psykiatrien er det vigtigt at have et grundlæggende kendskab til Den Danske Kvalitets Model. DDKM indeholder specifikke standarder og retningslinjer inden for 4 områder; apoteker, sygehuse, kommune og præhospital. Når vi arbejder i psykiatrien, arbejdes der overordnet udfra DDKM, som i bund og grund tager udgangspunkt lovgivningsstof og jura, som vi ikke kommer nærmere ind på her, men i det følgende afsnit gives et kort indblik i DDKM formål og en historisk gennemgang. (Kilde Historien bag DDKM Ideen om Den Danske Kvalitets Model, DDKM, blev født midt i 1990 erne, da der kom fokus på negative historier om det danske sundhedsvæsen. Medierne fortalte om fejloperationer, kræftoverdødelighed, sygehusinfektioner og dårlig kommunikation mellem sektorerne. Det blev klart, at der var brug for at arbejde endnu mere med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Det var ikke kun i det danske sundhedsvæsen, man så denne udvikling. I det store udland var man begyndt at arbejde med kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringsprojekter. Nogle danske amter og danske sygehuse begyndte nu også hver især at opbygge egne individuelle systemer. Derfor indgik staten, de daværende amter og H:S en aftale om at skabe et fælles nationalt kvalitetsudviklingssystem, som skulle dække alle offentligt finansierede sundhedsydelser - på tværs af sektorer. Man valgte - med inspiration fra en række andre lande - at bygge på den metode, der hedder akkreditering. I 2005 etablerede man Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS. Instituttet fik til opgave at stå for den praktiske planlægning og udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel. IKAS er ledet af en bestyrelse, som består af de parter, der i dag står bag DDKM, nemlig staten, regionerne, kommunerne og Dansk Erhverv. Det er vedtaget, at DDKM skal leve op til international standard. Derfor har IKAS internationale samarbejdspartnere. Den Danske Kvalitets Model, DDKM, er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv. DDKM skal: fremme samarbejdet mellem sektorerne skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb skabe løbende kvalitetsudvikling inddrage og bruge den viden, der er op nået via forskning og erfaring i den daglige praksis dokumentere og synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet sikre høj kvalitet på tværs af geografi og sektorer forebygge, at den dybe kvalitetstallerken skal opfindes forfra hver gang gøre sundhedsvæsenet bedre hele tiden forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer 7

8 Standarderne og retningslinjerne ændres kontinuerligt i takt med den udvikling, der er inden for de enkelte specialer. Kilde: Behandlingspsykiatrien i Danmark Almenpsykiatri, retspsykiatri,og distriktspsykiatri Almenpsykiatri Almenpsykiatrien ses som den behandling, der gives på psykatrisk hospital. På mange psykiatriske hospitaler er der så småt en specialisering igang. En generel betegnelse for de opdelinger, der er i udvikling er: affektive afsnit og psykose afsnit. Patienter indlægges på affektive afsnit med mani og/eller depression, og patienter med skizofreni og andre psykotiske tilstande indlægges på psykose afsnit. Det skal dog tilføjes, at man kan møde en depressiv eller manisk på psykose afsnittene og en psykostisk på et affektivt afsnit. Det kommer an på, hvor der er plads. Før patienterne kan blive indlagt på hhv. et affektivt- eller et psykose afsnit, skal de tale med en læge på den Psykiastriske skadestue. Siden 2011 er man begyndt at tale om den visiterende skadestue, hvilket betyder, at enten patientens egen læge eller en vagtlæge skal have set patienten, inden dennes ankomst til skadestuen og vurderet, hvorvidt der er tale om et psykisk problem eller ej. Elementer som er vigtige i behandlingspsykiatrien, er: Miljøterapi: Handler om bevidst at sikre, at et behandlingsmiljø i sig selv får terapeutiske kvaliteter. Social identitet: Alle menneskers liv er bestemt af og kendetegnet ved biologiske, sociale, psykologiske og kulturelle forhold. Mindstemiddelsprincippet: I behandlingen tilstræbes en relevant indsats ved brug af så få ressourcer og på så lavt et specialiseret niveau.... Det er et grundlæggende princip, at patienten altid skal forsøges motiveret, således at indlæggelse, ophold og behandling foregår på frivillig basis. Er dette efter en konkret vurdering ikke muligt, skal der handles efter mindstemiddels princip. Det vil sige, at den mindst indgribende løsning skal benyttes, og at den anvendte tvang skal stå i rimeligt forhold til, hvad der ønskes opnået herved. Recovery/rehabilitering: Betyder at komme sig, og defineres som en proces der gør, at mennesker bliver i stand til at leve, arbejde, lære og deltage fuldt ud i deres samfund. Socialpsykiatriske anamese: De sociale forhold inddrages i vurderingen af patientens livssituation med henblik på hvilke tiltag, der er relevante. Netværk: Netværk er et begreb inden for socialt arbejde og omhandler menneskets sociale relationer, hvad enten de hører til privatlivet, arbejdslivet elleropstår i forbindelse med behandling. Retspsykiatri Retspsykiatri er en del af behandlingspsykiatrien, men adskiller sig fra almenpsykiatrien og distrikts - og socialpsykiatrien. Retspsykiatri inddeles traditionelt i den civile retspsykiatri og i strafferetspsykiatrien. Den civile retspsykiatri omfatter især frihedsberøvelse, dvs. tvangsindlæggelse 8 1. Del

9 og tvangstilbageholdelse af psykisk syge, samt andre former for tvang fx. tvangsbehandling. Strafferetspsykiatri omfatter væsentlige undersøgelse og behandling af psykisk syge og afvigende lovovertrædere, herunder de mentalt retarderede. Strafferetspsykiatrien omfatter også, hvad der undertiden betegnes som fængselspsykiatri,. dvs behandling af indsatte med psykiske problemer. Distriktspsykiatri/ Socialpsykiatri Hvordan organiserer vi psykiatrien, så mennesket står centralt, og netværk indtænkes som en aktiv ressource? Det gør vi ved at lade psykiatrien tage udgangspunkt i lokalsamfundet efter nærhedsprincippet. I praksis ved at lade distrikts- og socialpsykiatrien - der ser patienten som en del af et socialt netværk - være indgangen til og omdrejningspunkt for den løbende indsats. Psykiatrisk afsnit, der er specialiseret i skærmning, vil være uundværlig i perioder, hvor brugerens tilstand udvikler sig, så der er behov for en høj grad af omsorg og sikkerhed. Det at møde patienten/brugeren i eget hjem stiller medarbejderen over for nogle helt andre opgaver end i hospitalspsykiatrien. Det skal dog understreges, at man som medarbejder i psykiatrien kan møde alle typer patienter alle steder, så selvom der er en større specialisering igang i psykiatrien, er det nødvendigt at have et bredt kendskab til de forskellige typer af patienter, man kan møde. Kilde: Simonsen, Erik & Møhl, Bo (2010) Grundbog i psykiatri, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 2. oplag Konflikthåndtering, risikovurdering og sikkerhed af Christian R. Jespersen Når du starter i praktik i den psykiatriske afdeling, kan du forvente, at noget af det første, du bliver introduceret til, er sikkerheden i afdelingen, og hvordan du skal have fokus på din egen sikkerhed i afdelingen. Baggrunden for dette er bl.a., at de patienter, der er indlagt og bevæger sig rundt i afdelingen, nogle gange kan have en impulsiv og utilregnelig adfærd. Dette skyldes enten en forværring i deres psykiske tilstand, eller deres adfærd er påvirket pga. af evt. misbrug af diverse rusmidler. Desuden repræsenterer den psykiatriske afdeling også et system, som i mere eller mindre grad fratager patienterne deres autonomi og frihed. Når patienter bliver indlagt, bruges der mange behandlingsmetoder som skærmning, tvangsbehandling, tvangsfiksering, tvangsmedicinering osv., som for mange patienter kan give anledning til konflikter. Mindstemiddelsprincippet er et af de vigtigste begreber at kende til i arbejdet med andre mennesker. I Psykiatriloven betyder tvang, at patienten modsætter sig, hvilket betyder systemet herunder personalet, læger osv. bestemmer, hvad der skal ske med patienten. Patienten bliver selvfølgelig informeret undervejs, men mindstemiddel betyder, at den mindst mulige indgriben skal være forsøgt først, inden den næste metode anvendes. Eks. tilbyde dialog, kompromis, aflede, herefter grænsesætning med henvisning og argumenter, dernæst skærmning, tvangsbehandling. 9

10 Hvad er en konflikt? En konflikt foregår altid i relation til et andet menneske. Der skal være noget på spil for den ene part, eks. noget af værdi (f.eks frihed) eller en magtkamp ( f.eks. Du skal ikke bestemme over mig..!) En konflikt kan defineres som: En situation, hvor en part føler sig forhindret eller frustreret af en anden part. Eksempel: at en patient efter at have røget på stuen får inddraget sine cigaretter, en patient får taget sin radio pga. af for høj musik, en patient bliver bedt om at gå på stuen pga. af uhensigtsmæssig adfærd osv. Der kan være mange situationer i dagligdagen, hvor personalet bliver nødt til at forhindre en patient i sin udfoldelse, da patienten evt. generer andre, er til fare for sig selv eller udstiller sig selv i det offentlige rum, dvs. midt i afdelingen (evt smider tøjet, fortæller højlydt om diverse udskejelser osv). En trussel kan defineres som: En advarsel om, at noget kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke den ene part retter sig efter den andens ønske eller ordre. Eksempel: en patient bliver forhindret i at komme ud at ryge, da denne har været udskældende over for personalet. Patienten bliver efterfølgende truende og siger, jeg slår jer ihjel, og han går tæt på personalet og fægter med armene. Patienten bliver grænsesat i sin adfærd og bliver bedt om at gå på stuen. Det vil patienten ikke, og personalet bliver mere bestemt. Du skal gå på din stue, og din adfærd kan betyde, at vi kan blive nødt til at fiksere dig. Patienten svarer vredt: Truer I mig?!... Det er vigtigt at understrege, at udover at personalet kan blive truet af patienterne og føle ubehag, er det nødvendigt at sige, når personalet sætter grænser for patienterne, kan de også føle sig truet. Personalet skal i de mere opkørte konflikter være særligt bevidste om deres kommunikation ifht optrappende og nedtrappende sprog. Optrappende sprog indeholder bl. a: Du sprog Afbryder Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder Abstrakt Fokus på fortiden Går efter personen, afviser Nedtrappende sprog indeholder bl. a: Jeg - sprog Lytter til ende Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykker sit ønske Konkret Forkuserer på nutid/fremtid Går efter problemet Anviser / henviser I de akutte konfliktsituationer kan det gå så voldsomt ti,l at patienten bliver udsat for magtanvendelse, men udover i disse akutte situationer, er det vigtigt, at personalet er opmærksomt på, hvornår de anvender magtanvendelse Del

11 Magtanvendelse defineres: Når man med en vis fysisk kraft, tvinger en person til at: gøre, undlade eller fysisk acceptere noget. Og HUSK: Fysisk magtanvendelse er indberetningspligtig. Magtanvendelse har fokus på den fysiske del, det at tage ved en patient og føre denne på stuen, eller på anden måde tvinge patienten fysisk til noget. kan medføre, at personalet bliver nødt til at anvende tvang, som igen fratager patienten frihed og medbestemmelseret, som fremtvinger afmagt fra patientens side osv. Vold er: Fysisk slag, spark, bid, kvælning skaller, kast med ting, spyt Vold er: Psykisk trusler, krænkelser, mobning Eksempel: Magtanvendelse kan komme til udtryk ved at dørene til afdelingen er låst, at patienten skærmes på stuen, ved at fjerne hånden fra den varme hane, hvor den demente er ved at skrue op for det skoldhede vand osv. Hvad er vold og risikovurdering? Som udgangspunkt findes der to typer af vold. Vold som middel og vold som udtryk. Vold som middel bruges som regel for at opnå noget, f.eks. true sig til udskrivelse, medicin, cigaretter osv., et forsøg på at opnå eller fastholde kontrol over den anden. Vold som udtryk kan ofte ses som en indre følelsesmæssig affekt, eks. patienten er i afmagt pga. tvangsfiksering, tvangsbehandling eller er blevet forhindret i at udfolde sig og reagerer med vrede og frustration. Vold er som regel den sidste udvej, patienten vælger, hvis denne ikke føler sig set, hørt eller forstået. Andre årsager til at vold opstår, skal ses ud fra, at det altid er i relationen til et andet individ og kampen mellem individet og systemet. Personalet står som repræsentant for systemet, så derfor er personalet automatisk en udsat race. Det skyldes bl.a., når patienten indlægges på afdelingen, er det som regel endnu et funktionstab i en eller anden grad, som kan være svært for patienten at acceptere. Dette Når man arbejder i en kultur, hvor der kan være tendenser til konflikter, er det vigtigt, at arbejdspladsen har et fagligt fællesskab for, hvordan man forholder sig til konflikter og vold. Spørgsmål, man kan stille sig, er bl.a. Hvad er vold for os? Hvad er tilladt? Uacceptabelt? Hvordan definerer vi grænseoverskridende sprog?! Osv. Men når episoden har fundet sted, og personalet er kommet til skade fysisk eller psykisk, hvad gør vi så?! Hvordan tager arbejdspladsen hånd om situationen? Hvad kan der forventes? Ja, det er vigtigt, at du undersøger dette, som noget af det første på det nye sted, hvor du skal i praktik! Opsøg evt. Konflikthåndteringsinstruktøren eller Sikkerhedsrepræsentanten. Men er det muligt at forberede sig på at undgå at ende i konflikter? Ja det er det. Når du starter i praktikken på den psykiatriske afdeling, skal du til at lære at observere patienten og patienterne. Du skal lære at kunne risikovurdere patientens nuværende tilstand ud fra de signaler, som patienten sender, og som bør gøre både dig og resten af personalet opmærksomme. 11

12 Signaler, der bør gøre os opmærksomme: øjnene stemmeføring - ændringer kropsholdning ansigtsfarve - rødmen sved motorisk uro vejrtrækning hænderne overskridelse af kropsgrænserne dialogen stopper talens indhold - såvel klar som uklar tale talen med sig selv (Se også det dobbeltsidede ark vedlagt i spillet, som inspiration til observationer.) Når personalet er bevidst omkring det, de skal observere, og samtidig kender patienten/patienterne, giver det en fordel ifht. at kunne forbygge evt. konfliktsituationer. Personalet bliver mere skarp på patienternes faresignaler, som bør gøre dem opmærksomme, og det er vigtigt, at du som ny også bliver styrket i at aflæse disse. Det gør du ved at snakke med det faste personale omkring de enkelte patienter og deres signaler. Det kan styrke dig i at forbygge eller trække dig fra evt. konfliktsituationer. Personalet har også en fornem opgave i at vise en aggressionsdæmpende adfærd over for patienten, som har et pludseligt aggressionsgennembrud. Aggressionsdæmpende stategier generelt: Korriger på adfærden ikke personen Ingen afvisning uden anvisning Vær opmærksom på magtforholdet - pt/ medarbejder Vær opmærksom på patientens følelse af kontrol og værdighed Vær opmærksom på den gode grund Giv dig selv og den anden mulighed for at trække sig ud af situationen, hvis det er hensigtsmæssigt Der er intet så afvæbnende som lydhørhed Aggressionsdæmpende stategier konkret: Undgå at stille for mange krav At aflede patienten Give omsorg tilbyde hjælp Sætte grænser Fang fornuften Aggressionsdæmpende adfærd at virke sikker tale roligt give den anden mulighed for at bakke ud af situationen undgå at blive vred fjern en evt. årsag til aggression accepter følelserne hos sindslidende og personer i stærk affekt - at rumme Agressionsdæmpende adfærd i en truende situation tal stille og roligt, brug enkelte ord og korte sætninger undlad at argumentere med patienten fortæl patienten, hvad du agter at gøre Del

13 forsøg at komme ud af situationen så hurtigt så muligt, hvis du oplever, den er truende tilkald hjælp så tidligt så muligt (nabo hjælp el. Alarm) vær opmærksom på, hvor du står i farlige situationer flugtmuligheder det er, der sker! Det kan være nødvendigt at forhandle sig frem til en løsning eller aflede patienten. Det handler om for kontaktpersonen at kunne gå halvvejen og give noget til patienten. Bestemt og god grænsesætning er at give en afvisning med en anvisning. I mit arbejde som intern konflikthåndteringsinstruktør og praktikvejleder har jeg forsøgt at beskrive, hvordan det kan opfattes, når en patient truer. Det at true eller få en trussel kan deles op i to kategorier, en varm trussel og / eller en kold trussel. En kold trussel kan defineres som den overlagte, personrettede og bevidste. Jeg skal nok få ramt på dig, Jeg ved hvor du bor og har venner, der nok skal finde dig og din familie. Man er ikke i tvivl om, at patienten mener det, han siger. Kropslige reaktioner hos kontaktpersonen kan være kvalme, kuldegysninger, rysten og et ubehageligt sug i maven (metafor: at få flagermus i maven). Psykiske reaktioner kan være angst og frygt. Den varme trussel kan defineres som en trussel, der slynges ud i afmagt og frustration. Jeg slår jer allesammen ihjel, I kommer ikke levende fra det her, I har gang i. Altså en trussel i generelle termer. Det er vigtigt at understrege, at alle trusler skal registreres og tages alvorligt, kold som varm trussel. Metode til forståelse af arbejdet med grænsesætning og grænsesætningens betydning Grænsesætning er nødvendigt, når der opstår en konklikt. Grænsesætning kan i den sammenhæng både skabe tryghed og frustation. Inden selve grænsesætningen manifesteres eller sættes ind (Liv strand; Grænsesætning) er der sket en hel del, inden konflikten når så langt. Hensigtsmæssig grænsesætning Dialog/Kompromis Aflede Grænsesætning Retræte Inden grænsætning er der oftest en dialog, hvor kontaktpersonen undersøger, hvad Eks 1. En patient henvender sig ofte med mange gøremål, og får mange afvisninger. Henvis patienten til sin kontaktperson. Eks 2. En patient er lige blevet grænsesat pga. upassende adfærd. Henvis til en samtale på stuen og forklar patienten situationen. Disse eksempler skal vise vigtigheden i at give grænsesætningen en bestemt retning og give patienten et rum, hvor patienten kan blive hørt, eller personalet kan koorigere en adfærd igennem dialog. Der er tre metoder, man kan vælge at starte grænsesætningen på. Ud fra jeg-, vi/ man- eller du- perspektivet. Igennem jegperspektivet er man tydelig og konkret og fortæller, hvad patientens adfærd gør ved en. Vi/man- perspektivet kan ofte opfattes 13

14 som utydeligt, og man kan miste status, og du-perspektivet kan virke meget dømmende og autoritetspræget og være med til at optrappe en konflikt. Uhensigtmæssig grænsesætning. Ubestemt og flydende grænsesætning giver oftest frustration og trodsreaktioner. Eks 1. Nu skal du opføre dig ordentligt, nu skal du gå på stuen, eller stop det der med det samme. Patienten får ikke at vide, hvad der nu skal ske, men bliver overladt til sig selv. Det er her vigtigt med åbenhed over for andre kollegaer, når man ikke kan holde fast i grænsesætningen, da patienten måske vil udnytte situationen og lave en individuel udvælgelse og forfølge èn. Din sikkerhed er dit ansvar. Kommunikative aspekter i kontaktpersonrollen I det næste afsnit har vi fokus på kommunikationen, som bliver et af de vigtigste redskaber i praktikken. I afsnittet omkring konflikthåndtering, risikovurdering og sikkerhed kommer vi lidt omkring de kommunikative elementer i tilspidsede situationer. Nu vil vi have fokus på den rolig kontakt og relation til patienten,og give vores bud på, hvordan man kan gribe kommunika tionen an ud fra et fagligt perspektiv. Desuden inddrager vi også vigtige dele af motivationssamtalen, som vi kan se anvendelig i enhver dialog med patienten. Ethvert spørgsmål, der stilles af kontaktpersonen, rummer en vis hensigt og er baseret på visse antagelser. Hensigten med mange spørgsmål er at rette kontaktpersonens opmærk somhed mod patientens situation og oplevelser, andre stilles først og fremmest for at fremprovokere tera- HUSK DERFOR! Det er meget vigtigt, at du er bevidst om, hvad du foretager dig, når du bevæger dig rundt i afdelingen. Det er et must at have alarm på, så du kan komme i kontakt med nogen, der kan hjælpe dig. Sig hvor du går hen, så kollegaer hurtigt kan finde dig, hvis du har brug for hjælp, og husk din placering i forhold til patienten. Luk aldrig dig selv inde i et hjørne, men sørg for at du har en flugtvej, så du kan komme væk. Placer dig derfor hensigtsmæssigt i forhold til, hvilken situation du er i. I konfliktsituationer skal du trække dig væk fra situationen. Gå på kontoret, toilettet eller tag dig af de andre patienter. Du kan også vise vej til stedet for det personale, som kommer til afdelingen fra andre afdelinger for at hjælpe. Bagefter er det nødvendigt at få talt om konfliktsituationen, men vær opmærksom på, at der godt kan gå nogle dage, før dønningerne har lagt sig. Vær dog opmærksom på, hvor meget du tænker over det uden for arbejdet, og om du sover, som du plejer, eller om det påvirker dit humør. Det er nogle af de signaler, du skal være opmærksom på efter en konfliktsituation og snak efterfølgende med din vejleder eller kollega. Vær ærlig omkring dine følelser og oplevelser, ellers kan det ende med, du ikke består praktikken, eller at det blusser op senere og er med til at få bægeret til at flyde over, og det udvikler sig til noget mere kronisk Del

15 peutiske ændringer. Nogle spørgsmål er baseret på lineære antagelser på de fænomener, der spørges om, andre er baseret på cirkulære antagelser. Er hensigten at stille lineære, sokratiske eller cirkulære spørgsmål? Det centrale element i sokratisk spørgeteknik er nysgerrigheden. Opgaven er at prøve at forstå, hvordan patienten tænker, føler og opfatter tingene. Lyt og spørg af interesse med et åbent sind og undlad præmature forklaringer, korrektioner eller råd under denne del det er jo ikke, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen, der er interessant, men hvordan patienten opfatter det. Det er meget lettere og måske kun muligt at korrigere misforståelser og fejlopfattelser, hvis man helt præcist ved, hvori disse består, og man kan gå ind i patientens tankegang. Mennesker er i almindelighed bange for at komme til at udstille deres uvidenhed og sige noget, de tror lyder dumt i ekspertens øre. Dårlig timet råd mv. kan medføre, at patienten føler at have sagt noget dumt, i værste tilfælde kan patienten føle sig latterliggjort, og føle at han/hun har tabt ansigt. Neutralitet er vigtig, idet patienten som regel hurtigt vil trække sig tilbage, hvis kontaktperson lader sine forudfattede meninger skinne igennem. Kontaktpersonen må derfor tøjle sin lyst til at komme med råd og forklaringer, for ligegyldigt hvor velmente og gode disse er, kan patienten kun sjældent bruge dem til noget, hvis de ligger langt fra patientens egen tankegang. Kilde: TERM-modellen Den lineære antagelse Den lineære antagelse kan tage udgangspunkt i det problemafklarende og ledende spørgsmål, dvs. strategiske spørgsmål. Her opfører kontaktpersonen sig som en undersøger eller detektiv, der prøver at opklare et kompliceret mysterium. De grundlæggende spørgsmål kan være: hvem gjorde hvad?, hvor?, hvornår og hvorfor? Hensigten er altså primært at undersøge. Den cirkulære antagelse Den cirkulære antagelse kan tage udgangspunkt i det mere udforskende perspektiv. Cirkulære spørgsmål er ofte mere karakteriseret ved en almindelig nysgerrighed overfor de mulige sammenhænge mellem begivenheder. Det kan være mere refleksive, hypotetiske fermadrettede spørgsmål eller spørgsmål om adfærd. Hvordan ser du din situation? Hvordan påvirker din adfærd andre? Hvordan synes du selv det går? Jeg fornemmer på din adfærd, at du er ked af det lige nu? Opsummeringer Opsummeringer har vist sig at være en simpel, men meget effektiv metode til at få patienten til at føle sig forstået. Man kan inddele opsummeringer i 3 typer: gentagelse, hvor patientens egne ord anvendes omformulering, andre ord men med samme mening tolkning, hvor der anvendes andre ord, og hvor der lægges en anden mening i ordene Idet man gentager patientens oplevelse og meninger, kan man sikre, at man har forstået patienten korrekt, og patienten vil 15

16 tillige føle sig hørt og forstået. Man opnår tillige en tydeliggørelse (eller forstærkning) af patientens meninger og dermed en større klarhed for patienten. Det er helt anderledes at høre det fra en anden, selv om det er ens egne ord og mening. Tænk feks. på kommentaren jeg kan godt høre, at det lyder mærkeligt, nu hvor du siger det. Endvidere vil mange af de paradokser eller modsætninger, der ofte er i patientens tankegang, kunne komme frem. Hvis patienten først selv opdager sådanne modstridende meninger og ambivalens, vil det skabe undren og dermed med stor sikkerhed ændringer. Ved opsummeringen kan anvendes vendinger som: Har jeg forstået dig ret, at du mener...? Jeg vil gerne være sikker på, at jeg har forstået dig rigtigt (opfattet det korrekt) Du siger (eller mener) Hvis jeg har forstået dig ret, så siger du... Jeg hører dig sige (på den ene side og på den anden side). Kilde: TERM-modellen Observationer til kommunikationen Det er vigtigt at have fokus på sit eget verbale og non-vernale sprog. Hvad er det for nogle signaler, kontaktperson vil signalere? Og hvad skal kontaktpersonen selv have fokus på!? Nedenstående er en guide til forskellige observationer, der kan gøres hos en selv samt hos patienten. Non-verbale Henvendthed, lyttende Blik / øjenkontakt Ansigtsudtryk Kropssprog, gestik Stilhed Berøring Nærhed > < Afstand Verbale Aktiv lytning Pauser, Parafraser Spejling, Stemmens klang Bekræfte den anden, Gensvar Spørgsmålstyper: Informationsspørgsmål (hvem, hvad, hvor) Begrundelsesspørgsmål (hvorfor, (afklare) Refleksionsspørgsmål (hvordan, (reflektere, erkende) Formål med det psykiatriske interview: I forhold til patienten: At skabe tillid At forstå patienten At indleve sig i patientens verden Del

17 At få beskrevet patientens verden præcist At få patienten til at reflektere over sin situation Fagligt at besvare spørgsmålene: Er patient psykisk syg? Hvor alvorlig er lidelsen? Hvor omfattende er funktionstabet i dagligdagen? Spiller sociale og psykologiske forhold en rolle? At foreslå en behandling Vurdere om patienten er motiveret for relevant behandling! Motivationssamtalen Motivation for forandring Interessen for emnet motivation begynder oftest med, at man undrer sig over, hvorfor folk ikke forandrer sig. Som kontaktperson kan man mange gange se en bedre vej for patienten, men patienten hænger fast i det samme adfærdsmønster. Det at være splittet i forhold til nogen eller noget er en ganske almindelig oplevelse. Fænomenet ambivalens spiller dog ofte en vigtig rolle hos patienter med psykiske sindslidelser. Målet med motivationssamtalen er at hjælpe patienterne med at udfordre deres ambivalens og få afklaret deres grunde til forandring. I bogen Motivationssamtalen gennemgås fem tidlige metoder, som kan anvendes hele vejen igennem motivationssamtalen. De første fire bygger på klientcentreret rådgivning, hvor den femte metode er åbentlyst styrende og unik for samtalen. Metoderne er gode at reflektere over inden, man går i dialog med patienten. Man kan eventuelt skrive spørgsmålene ned og tage med ind til samtalen. På den måde er man også med til at sætte dagsordenen, hvilket nogle patienter kan have god gavn af pga. vrangforestillinger og hørehallucinationer. 1. Åbne spørgsmål En måde at opmuntre patienten til at verbalisere er at stille åbne spørgsmål, dvs. spørgsmål som ikke indgyder til korte svar. Visse lukkede spørgsmål kan være nødvendige, men bør dog forekomme yderst sjældent. Det handler om, at kontaktpersonen stiller spørgsmål, hvor patienten kan gå på opdagelse. Din reaktion på patientens indledende svar vil have stor indflydelse på, hvad der sker senere i samtalen. 2. Reflekterende lytning Reflekterende lytning i motivationssamtalen er en af de vigtigste og mest krævende færdigheder. Thomas Gordon opridsede 12 typer af reaktioner, som ikke er lyttende. Disse reaktioner kalder han for vejspærringer, og disse blokerer, bremser, afleder eller ændrer retning. Vejspærringer er som regel også et underforstået tegn på en ulige relation eller magtfordeling. Vi har valgt et udpluk af nogle af de væsentligste vejspærringer, som kan være: 1) at overtale med logik, argumentere eller belæring, 2) at fortælle patienter, hvad de bør gøre, 3) at være uenig, dømme, kritisere eller bebrejde, 4) at beordre, styre eller kommandere. (Uddybes i Motivationssamtalen 2004 s. 98) For at kunne lytte reflekterende skal du først øve dig i at tænke reflekterende. Du skal have en konstant bevidsthed om, at det, du tror eller antager andre mener, ikke nødvendigvis er det, de mener. De fleste udsagn kan have flere forskellige betydninger. Reflekterende lytning betyder, at man 17

18 kommer med et udsagn, der ikke udgør en vejspærring, men snarere et bud på, hvad patienten mener. Så det jeg hører du siger er...!!! 3. Bekræftelse Komplimenter eller udsagn er en hensigtsmæssig måde at udtrykke anerkendelse og forståelse på. Som proces er reflekterende lytning bekræftende i sig selv, men direkte bekræftelse er også et yderst vigtigt element i kommunikationen. Et eksempel: tak fordi du kom til tiden, fedt at du overholder din aftale med mig Opsummering Opsummeringer kan bruges til at sammenknytte og styrke det materiale, der er diskuteret. Sådanne periodiske sammenfatninger styrker det, der er blevet sagt, viser at du har lyttet opmærksomt, og forbereder patienten på at uddybe det sagte. Det giver patienten mulighed for at høre sine egne forandringsudsagn endnu engang. Der findes mindst tre typer af opsummeringer. Vi har valgt at se mere på to typer af opsummeringer: punkter, der tidligere har været diskuteret. Man kan undersøge fordele og ulemper på samme tid i erkendelse af, at begge er til stede. (Uddybes i Motivationssamtalen 2004 s ) 5. Fremkaldelse af forandringsudsagn Ideen i motivationssamtalen er at få patienten til at give udtryk for den modsatte type udsagn. Patienten skal argumentere for ændringer. Det er vigtigt, at kontaktpersonen ikke har en konfronterende tilgang, men at patienten verbalisere forandringen. Patienten skal ikke forsvare sig. Det menes, at en konfronterende tilgang ofte kan være skadelig for afklaringen af ambivalensen. De fire forgående metoder er grundlæggende for motivationssamtalen, men det vigtigste er at få en strategi for at få afklaret ambivalensen. Der er ikke et entydeligt svar på, hvordan man afklarer ambivalensen, da det er meget komplekst, men hvis man er bevidst om at få ambivalensen afklaret og har fokus på det, giver det en større mulighed for at få fat i patientens forandringsudsagn. 1) Den samlede opsummering omhandler, at flere temaer har været berørt i patientens forandringsudsagn. Samlede opsummeringer er som regel korte, blot få sætninger, og skal som hovedregel helst videreføre snarere end at bremse patientens fremdrift. 2) Sammenknyttede opsummeringer knytter sig til det patienten lige har sagt eller henviser til tidligere samtaler. Sammenknyttede opsummeringer kan specielt være gode til at afklare patientens ambivalens og har til hensigt at opmuntre patienten til at reflektere over to eller flere Samtalens anerkendende elementer: At lytte aktivt betyder, at lytte til og forstå helheden af budskabet bag ordene og høre de følelser, som er forbundet med det sagte, og tjekke med den anden, om man har hørt rigtigt. Indlevelse, empati, åbenhed, nysgerrighed, undren betyder, at der er ydmyghed og nysgerrighed over for den Del

19 andens proces og personlige arbejde. Det vil sige, at indleve sig i den andens problemstillinger på baggrund af en forståelse af, at ethvert menneske har sin egen måde at opleve på. Indlevelse betyder ikke, at man skal overtage probelmet og dermed ikke forholde sig til problemstillingen, men at man bliver hjemme hos sig selv, og bruger jeg-sætninger. At acceptere, mobilisere modsætninger og spørge ind betyder, at som en del af samtalen kan vi udtrykke vores forståelse og accept af den andens virkeligheder samtidig med, at vi synliggører modsætninger og spørger uddybende ind. Det er vigtigt ikke at trøste, glatte ud eller lignende. Kilder: Miller, William R. & Rollnick, Stephen.(2004), Motivationssamtalen, 1.udgave 2. oplag, Hans Reitzels Forlag, s Revstedt, Per, (2004) Motivationsarbejderen, Hans Reitzels Forlag, 3. udgave, 4. oplag oversat af Ole Lindegård Henriksen Boreng, Susanne (2009) Fokus på relationer, psykiatri i praksis, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reizels Forlag 19

20 2.DEL Psykopatologi I dette afsnit har vi fokus på de tendenser i psykopatologien, som vi synes er vigtige at have kendskab til, når man starter i praktik i det psykiatriske speciale. Vi kommer omkring det affektive spektrum, det skizofrene spektrum, psykose, demens, bipolare affektive lidelser (mani og depression) og personlighedsforstyrrelse med særlig fokus på borderline (emotionel ustabil personlighedsstruktur). At vi vælger at have specielt fokus på borderline skyldes, at vi i vores arbejde med de forskellige patienttyper, synes, at det hos lige præcis denne type patient, kræver at man kender til borderline og evt. behandlingstiltag. Vi vil i den forbindelse kort gennemgå vigtige elementer i Dialektisk Adfærdsterapi og vise, hvordan dele af det kan bruges. Det affektive spektrum F30-39 Det affektive spektrum omfatter en række tilstande, der er karakteriseret ved, at et menneskes stemningsleje afviger i en afgrænset periode fra det personen habituelle eller for de kronisk affektive forstyrrelsers vedkommende langvarigt falder uden for rammerne af almindelig forskydning af grundstemningen. Bipolar affektiv lidelse er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved udtalte, periodiske svingninger i stemningslejet i såvel manisk som depressiv retning. Sygdommen rammer ca. 2-3% af befolkningen og optræder lige hyppigt hos kvinder og mænd. Selvom symptomerne og sværhedsgrad varierer, er bipolar affektiv lidelse som regel forbundet med alvorlige sociale, arbejdsmæssige, økonomiske og/ eller personlige konsekvenser, herunder en selvmordsrisiko på %. Det er vigtigt, at sygdommen bliver erkendt og behandlet så tidligt som muligt, idet der ellers er risiko for forværring af tilstanden med hyppigere og sværere episoder Diagnosen bipolar affektiv lidelse (i det følgende blot benævnt bipolar lidelse) har været anvendt herhjemme siden 1994, hvor WHOs klassifikationssystem, International Classification of Diseases, 10. udgave (ICD-10) blev indført som officielt diagnosesystem. Der er et vist overlap den mellem bipolar lidelse, og det man tidligere kaldte manio-depressiv psykose. En af forskellene er, at man i dag erkender, at bipolar lidelse kan optræde i såvel psykotiske som ikkepsykotiske former. For at opfylde kriterierne for bipolar lidelse i ICD-10 kræves mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene skal være en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. Det er i dag almindeligt at skelne mellem to hovedtyper af bipolar lidelse: 1. Bipolar lidelse type I er den klassiske form, hvor der i sygdomsforløbet optræder manier. 2. Bipolar lidelse type II er en mildere variant, hvor sygdomsforløbet er kendetegnet ved hypomanier og depressioner. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de forskellige typer af sygdomsepisoder, der kan optræde ved bipolar lidelse. Fire forskellige slags sygdomsepisoder Maniens kernesymptomer er unaturlig opstemthed og/eller voldsom vrede og irritabilitet. Den typiske maniske person Del

21 tænker hurtigt, har mange ideer, taler meget, er ofte mere urolig og rastløs end normalt, ligesom selvfølelsen er forhøjet. Ofte ses tab af selvkontrol, der kan give sig udslag i hasarderet og hæmningsløs adfærd såsom urealistisk stort pengeforbrug, misbrug eller øget seksuel aktivitet. I de svære tilfælde af mani optræder af og til psykotiske symptomer i form af enten vrangforestillinger (urokkelige overbevisninger, som strider mod almindelig fornuft) eller hallucinationer (sanseoplevelse uden ydre stimulus). Hypomanien er en let form for mani, der er karakteriseret ved let opstemthed, øget energi, øget selvtillid og øget velvære. Ofte ses øget produktivitet, ligesom søvnbehovet kan være let nedsat. Tilstanden påvirker ikke altid funktionsniveauet, men vil ofte være påfaldende for omgivelserne. En hypomani kan hos nogle være forstadie til en mani, mens den hos andre pludselig kan slå over i en depressiv tilstand. Depression som led i bipolar lidelse er kendetegnet ved de samme symptomer som den unipolare depression (depressioner uden mani eller hypomani). Kernesymptomerne er nedtrykthed, nedsat energi og nedsat lyst. Søvnen og appetitten er typisk forstyrret, ligesom der ofte ses vanskeligheder med koncentration og hukommelse. Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, og ved de moderate og svære depressioner er der ofte selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om selvmord. Ved de svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. Blandingstilstanden er kendetegnet ved, at maniske og depressive symptomer optræder samtidigt eller ved hurtige skift mellem depressiv tilstand og manisk tilstand. En person kan feks. inden for samme time svinge mellem tristhed og opstemthed eller mellem passivitet og overaktivitet. Kombinationen af depressive symptomer og øget energi/handlekraft gør, at tilstanden er forbundet med en høj selvmordsrisiko. Kilder: Simonsen, Erik & Møhl, Bo (2010) Grundbog i psykiatri, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 2. oplag, Kap. 18. Affektive lidelser s Cullberg, Johan (1999), Dynamisk psykiatri, Hans Reitzels Forlag, 5. reviderede udgave af Simonsen, Erik & Nystrup, Jørgen & Bonnevie, Andreas, kap , s Mors, Ole & Kragh-Sørensen, Per & Parnas, Jonas, (2010), Klinisk psykiatri, 3. udgave, 2. oplag, Kap. 7 Affektive sindslidelser s Det skizofrene spektrum F20-29 Det skizofrene spektrum omfatter primært skizofreni og skizotypsik sindslidelse (ICD 20-21). Vi vælger i vores fremstilling af det skizofrene spektrum primært at have fokus på skizofreni. Skizofreni er en psykotisk tilstand, præget af forstyrret kontakt og kommunikation med omverdenen og ledsaget af en række psykotiske fænomener. Skizofreni er samfundsmæssigt den mest alvorlige sindslidelse, over halvdelen af alle psykiatriske sengepladser er altid belagt af patienter med skizofreni. Skizofreni er også den mest gådefulde sindslidelse: Patienterne kan på samme tidspunkt give udtryk for de mest forrykte ideer og dokumentere, at deres interlekt er bevaret. 21