Kinas økonomiske udvikling har vi set det før?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kinas økonomiske udvikling har vi set det før?"

Transkript

1 Eksamensnummer: maj 2014 Institut for Økonomi Faglig vejleder: Christian Bjørnskov Kinas økonomiske udvikling har vi set det før? Jens Vollstedt Antal anslag (uden mellemrum): AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

2 Abstract This paper examines if the economic situation in China can be regarded as sustainable. The methodology of this thesis is a deductive approach and will provide the analyses with a suitable method to cover the subject. The first part of this thesis is a definition of sustainable economics and an examination of which factors have the largest influence on economic growth both in short and long term. The Solow-model will make a framework for the paper and give the mindset of the following analyses. To sustain long term economic growth the most important factor is total factor productivity which describes the technology in the economy. Therefore it is not possible to sustain economic growth only by increasing the saving rate of a country. The second part will gather information of the Chinese economy and examine the economic growth from 1950 to Especially from the year 2000 we see the largest growth in the Chinese economy. This is due to an increase in savings and a decline in the population rate. It is important to notice that the development is not continuous and therefor it is crucial for Chinese government to focus on the technological development which they do and there has been an increase since Centeris paribus this means that the Chinese economy is on the right path towards sustainable growth. Furthermore the paper will make a comparative analysis of China and the Soviet Union. Both countries have a history of high economic growth. Moreover, they have their political ideology, Communism, and high saving rates in common too. Besides this there are only few similarities. The largest difference lies in the economic system in which both states are governed: the Soviet used central planning, which made flexibility of production very poor whereas China has market economy. The dependence of market economy forces China to spot market trends, resulting in a high level of flexibility. Finally, the thesis discusses the impact of the high level of growth in China. First of all the growth has led to an increasing middleclass and has moved 400 million people out of poverty. However, an increasing middleclass will cause an increase of the costs of the Chinese production. In the long run this will result in a decreasing export to western countries. Conversely, this will give western countries a competitive advantage and an opportunity to increase their exports. There is a risk that this development will give rise to a demand for democracy and human right from the Chinese people with instability as a consequence. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE HVAD ER BÆREDYGTIG VÆKST? ANALYSE AF DEN KINESISKE VÆKST KOMPARATIV ANALYSE AF KINA OG CCCP I 50ERNE AFGRÆNSNING HVAD ER BÆREDYGTIG VÆKST DEFINITION AF BÆREDYGTIG VÆKST REDEGØRELSE FOR HARROD-DOMA MODELLEN REDEGØRELSE AF SOLOW-MODELLEN THE STEADY STATE THE GOLDEN RULE FOR KAPITAL AKKUMULATION SOLOW-MODELLEN OG TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKST IGENNEM HUMAN KAPITAL DEN TOTALE FAKTOR PRODUKTIVITET (RAY 1998) FORSKELLIGE FORMER FOR ØKONOMISK UDVIKLING Hick s neutralitet Harrod s neutralitet Solow s Neutralitet KRITIK AF DEN VALGTE TEORI DELKONKLUSION ANALYSE AF DEN KINESISKE ØKONOMI ANALYSE AF DEN KINESISKE VÆKST Den kinesiske BNP DEN KINESISKE OPSPARINGSRATE Analyse af Kinas Human Kapital KINAS BEFOLKNINGSTILVÆKST KINAS TEKNOLOGISKE UDVIKLING BÆREDYGTIG VÆKST I KINA Multipel regressions analyse over de kinesiske vækstfaktorer (Keller 2009) DELKONKLUSION KOMPARATIV ANALYSE VISER HISTORIEN EKSEMPLER PÅ ØKONOMISK VÆKST, SOM DEN SES I KINA I DAG? KINAS OG CCCPS BNP SAT OVER FOR HINANDEN Den Sovjetiske opsparing Produktiviteten i CCCP (Broadberry, Klein 2011) kontra Kina DELKONKLUSION VURDERING AF RESULTATET OG HVILKE KONSEKVENSER, DET HAR FOR KINA OG VERDENSØKONOMIEN DELKONKLUSION KONKLUSION REFERENCE LISTE

4 BILAG 1 SOLOW-MODELLEN VED ÆNDRING AF S BILAG 2 (SPENCE 1991) KINAS SET FRA ET HISTORISK PERSPEKTIV Kinas kamp mod Japan Borgerkrigen i Kina fra 1946 til Tiden efter borgergringen Det store spring fremad (Dikötter 2011) Kulturrevolutionen Årene før Maos død Nye tider Kina 1980 til Kinas vækstfase BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

5 1.1 Indledning Kina er en sovende kæmpe. Lad hende lige sove, for når hun vågner, vil hun ryste verden. Napoleon Bonaparte (1813) I flere år har vi betragtet Kina som verdens fabrik, og vi kommer alle dagligt i kontakt med utallige produkter, der er produceret i landet. Men sådan har det ikke altid været. I starten af 90erne stod Kina på kanten af en meget dyb økonomisk krise. Landets gæld var vokset til en størrelse, som kineserne efter eksperternes mening ville have vanskeligt ved at klare. Eksperterne advarede derfor om en kommende krise i Kina(Thodsen 2014). Dette skete imidlertid ikke. I stedet betalte kineserne lige så stille gælden af, og landet bevægede sig hen mod positionen som verdens største økonomi. Derfor kan man stille sig selv det spørgsmål, om Kina har fundet den hemmelige formel til at kunne skabe og vedholde en langsigtet vækst, en vækst, som i dag ligger på op mod 7 procent. Sagt med andre ord Er den Kinesiske vækst bæredygtig? Bæredygtig vækst er et meget aktuelt emne, og der er mange meninger og holdninger til, hvordan denne form for vækst kan opnås. Derfor er det også meget interessant, hvordan Kina også efter 2008, har kunnet opretholde en høj vækst, selvom store dele af verden har været ramt af økonomisk stagnation. Der er dog ingen tvivl om, at Kina kunne mærke krisen. 20 millioner kineser mistede deres arbejde, og en hjælpepakke svarende til 3.6 billioner danske kroner blev hurtigt stablet på benene. (Brødsgaard 2014) Hvad der i særdeleshed også er bemærkelsesværdigt er, at denne vækst i økonomien har kunnet lade sig gøre i et kommunistisk styret land. Den vestlige del af verden har i gennem mange år set denne styreform som forældet og som en ideologi, der i praksis ikke lod sig realisere. I stedet har den vestlige verden kun haft tiltro til kapitalismen og markedskræfterne. Kina bliver imidlertid ved med at udfordre den vestlige tankegang omkring økonomi, og har formået at frembringe en rekordhøj vækst under en politisk styreform, der er domineret af en autoritær og udemokratisk et-partistat. Den kinesiske vækst er dog aftaget en smule, men ligger stadig på omkring 7,6 procent i (Brødsgaard 2014). Man kan nu stille det spørgsmål, om dette senarie ikke er set før? I 50erne viste Sovjetunionen (CCCP) utrolig høj vækstrate, og ligesom i Kinas tilfælde mente flere eksperter, at CCCP ville overhale USA og blive den mest indflydelsesrige økonomi i verden. Dette blev som bekendt ikke tilfældet. Den sovjetiske økonomi kunne ikke følge med den teknologiske udvikling, hvilket betød en stagnering i økonomien. Derfor vil det i særdeleshed være interessant at sammenligne de to landes økonomi, for at se på forskelle og ligheder i et forsøg på at 1

6 konkludere, om Kina følger samme mønster som CCCP. Det skal også medtages her, at Kina i sin higen efter vækst i stor stil har analyseret på sammenbruddet af CCCP. 2.1 Problemformulering Da økonomisk vækst er alfa omega for den kapitalistiske verdensorden, hvor økonomisk vækst og stigende velstand er på dagsordenen, er verdens ledere fokuserede på, hvordan man kan skabe økonomi, der også i det lange løb er bæredygtig. Derfor er interessen for bæredygtig vækst steget markant inden for de seneste 60 år. Især har der været fokus på, hvilke endogene faktorer, der er med til at påvirke et lands økonomiske vækst, og hvordan et land også på lang sigt kan bibeholde økonomisk vækst i samfundet. Denne bacheloropgave vil derfor tage udgangspunkt i Kina, da det er et land med en af de højeste vækstrater i verden lige nu. Kina kom også bedre gennem den økonomiske krise end mange andre lande. Derfor er det interessant at se, om Kina har gjort noget ekstraordinært for at bibeholde den økonomiske vækst. Kina vil i denne sammenhæng blive sammenlignet med CCCP. CCCP havde i 50erne, ligesom Kina, stor vækst og verdenssamfundet gik da kun og ventede på, at CCCP skulle overtage USA s placering som verdensøkonomisk leder (Offr 1987) Opgavens problemstilling lyder derfor: Er Kinas økonomi bæredygtig? En analyse For at kunne besvare overstående problemstilling tages der udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad er bæredygtig vækst? 2. Hvordan har den økonomiske vækst udviklet sig i Kina? 3. Kan den kinesiske udvikling sammenlignes med CCCP? 4. Vurdering af resultatet, og hvad det har af betydning for Kina selv og verdensøkonomien. Spørgsmålet omkring bæredygtig vækst er meget interessante at bygge en opgave op omkring. Som beskrevet i indledningen er bæredygtig vækst et meget aktuelt men også følsomt emne. Det er især op igennem 70erne og 80erne, at problemet med stagflation blev aktuelt for verdensøkonomien. Verdens politikere ledte derfor efter årsager til denne økonomiske tilstand og måder hvorpå, man på lang sigt kunne opretholde økonomisk fremgang samt stabile priser. 2

7 3.1 Metode Denne del af opgaven beskriver den valgte metode, der bliver anvendt for at kunne besvare den valgte problemstilling på den mest akademiske og strukturerede måde. Der vil blive redegjort for de metodiske valg samt fordele og ulemper ved den metodiske fremgangsmåde. Opgaven vil hovedsagelig være præget af en deduktiv fremgangsmåde. Der vil blive taget udgangspunkt i hypotesen: Den økonomiske vækst i Kina er bæredygtig. Hypotesen vil blive testet via eksogene matematiske vækstmodeller så som Harrod-Domarmodellen og Solow-modellen. Derefter vil disse teorier blive forsøgt overført til forskellige empiriske nøgletal, så som BNP for både Kina og CCCP. Projektet baseres på sekundære data. Deduktion er valgt, da metoden er velegnet til at opbygge teorier og hypoteser på. Deduktion bygger på teori, hvilket er den første form for viden (Eriksson, Kovalainen 2008). Den matematiske tilgang betyder også, at resultatet bliver mere præcist og derfor fremstillet mere objektivt. Tilgangen er velegnet som grundlag for dette bachelorprojekt, hvor hypotesen omkring den rekordhøje vækst i Kina vil blive forsøgt testet. Det vil blive undersøgt, om man tidligere har set et sådan mønster, og her vil CCCP blive anvendt i en komparativ analyse. Igennem dette bachelorprojekt vil der både blive benyttet kvantitativ- og kvalitativ metode. Igennem de næste afsnit redgøres for de metodiske valg, som de enkelte afsnit indeholder. Ud fra en ontologisk tilgang, hvilket er den måde, man anskuer verden på, bliver denne opgave angrebet ud fra et vestligt perspektiv, som er baseret på kapitalisme og markedsøkonomi. Denne forudsætning kan have stor indflydelse på den videre analyse, da de valgte lande primært er præget af et socialistisk tankesæt. Opgavens anvendte tal kommer fra forskellige databaser, så som Maddisondatabasen og Penn World Tables. Det skal dog medtages, at det kan være vanskeligt at finde oplysninger omkring forskellige faktorer, så som BNP, da landende er meget lukkede omkring deres oplysninger. Dette vil blive diskuteret senere i opgaven. 3.2 Hvad er bæredygtig vækst? Opgaven starter med en definition af bæredygtig vækst. Efter dette tages der udgangspunkt i forskellige økonomiske teorier, for på den måde at se, hvilke mekanismer der gør en økonomi bæredygtig. Vigtigt er her at pointere; at ved en bæredygtig økonomi menes der, at økonomien formår at levere en vedvarende vækst, uden at det eksempelvis medfører en negativ betalingsbalance eller meget høj inflation. Ifølge The Golden Rule tager en bæredygtig vækststrategi også hånd om fremtidige generationer, hvilket betyder, at fremtidige generationer ikke bliver 3

8 dårligere stillet på grund af nutidig generations berigelse. Dette sker i form af investeringer i fx uddannelse. (Blanchard 2011) Det startes med en redegørelse af Harrod-Domar-modellen (Ray 1998). Denne model er en meget let måde at forstå de makroøkonomiske faktorer på samtidig med, at den matematisk tilgang er simpel. Herefter følger en hurtig gennemgang af Solow-modellen (Solow 1956), som er med til at give en forståelse for, hvordan landets opsparingsrate har indflydelse på landets produktion. Dette beskrives ud fra et givet niveau af kapital og arbejdskraft. Der inddrages andre faktorer, som er med til at påvirke produktionen, så som human kapital og teknologisk fremskridt. Disse faktorer bliver bl.a. forklaret rigtig grundigt i artiklen On the Mechanics of Enonomic Development (Lucas 1988). Den merproduktion, som ikke kommer fra kapital eller arbejdskraft, må alt andet lige komme fra en stigende grad af produktivitet. Derfor kan man beskrive et landets produktivitet ud fra Total factor productivity, hvilket vil blive forklaret og forsøgt beregnet i et senere afsnit. Dette afsnit skal derfor være med til at give læseren en bred forståelse af de mekanismer, der er med til at skabe en bæredygtig økonomi, hvilket er et kriterier for at kunne forstå resten af opgaven, da de forskellige teorier vil blive anvendt samt analyseret. 3.3 Analyse af den kinesiske vækst For at kunne lave en dybdegående analyse af den kinesiske vækst, vil der i dette afsnit både blive brugt kvantitativ- og kvalitativ data, hvilket anvendes for blandt andet at kunne belyse den historiske udvikling. Den kvantitative data vil blive behandlet ved at udforme forskellige grafer over den økonomiske udviklingen, der har været i landet. Det er vigtigt at pointere, at der her anvendes købekraftsparitet (PPP), som er et købekraftkorrigeret BNP. PPP beskriver, hvor meget man kan købe for en times arbejde, i stedet for hvor meget tjener. Samtidig giver PPP et mere retvisende billede af levestandarden og udviklingen over en længere tidsperiode. Der vil blive brug forskellige akademiske artikler til analyse af de forskellige udviklinger. Derudover analyseres, om der er en sammenhæng mellem den udvikling, der har været i den kinesiske økonomi og landets førte politik. Til sidst i dette afsnit vil Total Factor Productivity blive forsøgt beregnet, for på den måde at se hvilke faktorer, der betyder mest for den kinesiske produktion. Afsnittet er med til at give læseren en forståelse af den historiske udvikling, der har været i Kina. Samtidig skal afsnittet give en forståelse for de faktorer, der bidrager til den høje vækst, Kina har kunnet skabe de seneste år. 4

9 3.4 Komparativ analyse af Kina og CCCP i 50erne I dette afsnit vil der blive foretaget en komparativ analyse mellem Kina og CCCP i 50erne. Pga. sparsomme oplysninger omkring CCCP tages der udgangspunkt i Tjekkoslovakiet, da dette land anses for at være det mest effektive i østblokken. Der vil blive fokuseret på forskelle og ligheder i de økonomiske forhold som opsparing og teknologisk udvikling. En analyse som denne har til formål at vise, om det er de samme faktorer, der påvirker både Kinas og CCCPs produktion. Denne opgave skal kaste lys over landendes økonomiske udvikling, og der vil blive diskuteret om Kina, med sin høje vækst, har potentiale til at ende i samme situation med meget lav vækst, som den Rusland i dag er havnet i. Til sidst i opgaven belyses det, hvilken påvirkning dette har for verdensøkonomien. 4.1 Afgrænsning Dette afsnit vil give en begrundelse for de fravalg, der er blevet taget i opgaven, da det ikke er muligt at medtage alle aspekter i problemstillingen grundet opgavens længde. Dette medfører, at opgaven bliver mere præcis og konkret. Opgavens fokuserer i udpræget grad på bæredygtig vækst, hvilket de fleste mennesker forbinder med et miljømæssigt aspekt. Dette bachelorprojekt vil dog i højere grad fokusere på de faktorer, der er med til at bibeholde en vedvarende økonomisk vækstrate i landet, og inddrager derfor ikke miljøet som en faktor. Tidsintervallet for Kina vil være fra 1950 og frem til er valgt, da databasen ikke indeholder nyere tal. Det skal her medtages, at globaliseringen også kan have en indflydelse på fx væksten i BNP. Dette bliver dog ikke medtaget i dette bachelorprojekt, da emnet er for omfattende at inkludere. Den komparative analyse af Kina og CCCP tager udgangspunkt i to forskellige perioder. For CCCPs vedkommende tages der udgangspunkt i tidsintervallet fra 1858 til og med Der vælges et så stort tidsinterval for at give et så bredt billede af udviklingen i landet som muligt. Dertil indeholder denne periode også CCCPs store vækstperiode i 1950erne. Grundet CCCPs fald i 1990, vil der fra 1990 og frem til 2010, blive taget udgangspunkt i tal fra Rusland. Der vil hovedsageligt blive fokuseret på landenes opsparing og den indflydelse, opsparingsraten har på landets produktion i form af akkumuleret kapital. Teknologisk fremskridt, både i form af uddannelse og produktudvikling, medtages også som en faktor, der har indflydelse på landets produktion. Derudover har det teknologiske fremskridt også stor betydning for, at et land kan opretholde en vedvarende vækst. Denne faktor 5

10 hænger godt sammen med human kapital, en faktor, der også vil blive fokuseret på i denne opgave. Det antages, at produktionen bliver dannet af forbrug plus opsparing, hvor der derfor ses bort fra udlandet og den offentlige sektor. Den produktion, der hverken kommer fra arbejdskraft, kapital, teknologi eller human kapital vil i denne opgave blive set som værende den produktivitet, landet kan levere. Der vil i denne opgave ikke blive fokuseret på andre faktorer. 5.1 Hvad er bæredygtig vækst I dette afsnit redegøres der for begrebet bæredygtig vækst, for på den måde at give læseren et indblik i de analysemetoder, der vil blive anvendt senere i opgaven. Der redegøres ligeledes for, hvorfor vækst er nødvendigt i et land og hvorfor det også har så stor fokus set fra politikernes side. Udgangspunktet vil være en definition af bæredygtig vækst. Grundlaget for dette afsnit bygges op omkring bogen Development Economics (Ray 1998) Definition af bæredygtig vækst Som nævnt i afsnit 4.1 Afgrænsningen ses bæredygtig vækst som en konstant vækstrate, et land kan holde på langsigt. Derfor vil der i dette projekt ikke blive fokuseret på den miljømæssige side af bæredygtig vækst, selvom dette ligger implicit i brugen af ordet bæredygtig. Dette betyder, at det kun er de økonomiske faktorer som fx opsparing, der fokuseres på i dette projekt. Bæredygtig vækst bliver derfor i denne opgave defineret som en vedvarende vækstrate, et land kan frembringe. Det er her vigtigt at have The Golden Rule samt The Hartwick Rule (Hartwick 1977) for øje. The golden Rule beskriver, at man ikke må stille fremtidige generationer dårligere ved fx at låne til et forbrug, som kun kommer den nuværende generation til gode. Der er således tale om en retfærdighed generationerne imellem, som opnås ved, at forbruget bliver betalt af den generation, som har stiftet gælden. Dette er vigtigt at medregne, når man beskæftiger sig med en bæredygtig økonomi, da den fremtidige generation ikke har nogen form for umiddelbar indflydelse på nuværende generations beslutninger. Lån bør iflg. The Golden Rule eksempelvis bruges til at investere i uddannelse og forskning, hvilket vil komme fremtidige generationer til gode i form af bedre og mindre ressourceforbrugende teknologier. Dette er i tråd med The Hartwick Rule, som anbefaler, at man opsparer alt indtjening, man får fra knappe ressourcer. Denne regel er også med til at skabe en form for retfærdighed mellem generationerne. Et eksempel på dette kunne være, hvis den nuværende generation valgte at sælge al tilgængelig olie i landet. Her er det vigtigt, at pengene ikke bare bliver brugt på forbrug, som udeluk- 6

11 kende kommer den nuværende generation til gode. Skal man følge The Harwick Rule bør man i stedet oprette en oliefond, som pengene sættes ind i. På den måde kan kommende generationer også drage nytte af pengene. En anden mulighed ville være at investere pengene i fx uddannelse. Alt andet lige betyder bæredygtig økonomi, at et land kan holde en konstant vækst. Dette skal kunne gøres uden at stille den kommende generation dårligere. Den nuværende generation må således ikke låne til forbrug, for på den måde at holde forbruget oppe. Forbruget skal i stedet finansieres igennem skattebetalinger og opsparing. 5.2 Redegørelse for Harrod-Doma modellen De økonomiske modeller i denne opgave tager alle udgangspunkt i samme teori, nemlig Cobb- Douglas produktions formel (Douglas 1976). (5.1) Denne matematiske formel beskriver, hvordan forskellige input, her hvor K beskriver kapital og L er den arbejdsdygtige befolkning, har indflydelse på landets produktion. Det skal dog medregnes, at der også kan være andre faktorer, der har indflydelse på produktionen. A er en positiv konstant, og indeholder den mænge af teknologisk viden, der er i samfundet. Samtidig kan den også beskrive arbejdskraftens produktivitet. Alfa er et tal, der ligger mellem nul og et, og giver udtryk for, hvor vigtig kapital er for produktionen. Produktion skaber værdi i samfundet, og på grund af dette vil det skabe efterspørgsel efter den selv samme produktion. Produktionen kan deles op i to kategorier, nemlig forbrugsgoder og kapitalgoder. Forbrugsgoder: Kapitalgoder: Dette er et gode, der er produceret for at kunne opfylde en eller anden form for behov hos forbrugeren. Denne form for gode er fremstillet til at kunne producere andre goder og serviceydelser. Derfor er kapitalgoder fremstillet for at kunne producere yderligere produkter, og man finder derfor oftest kapitalgoder i virksomhedernes produktion. Dette betyder, at det er forbrugere, der køber forbrugsgoder og virksomheder, der køber kapitalgoder. Dog kan man spørge sig selv om, hvordan markedet for kapitalgoder opstår, når al løn, afkast og renter bliver udbetalt til husholdningerne, som bruger deres kapital på forbrugsgoder? Kapitalgoder bliver finansieret igennem opsparing fra husholdningerne. Samtidig optager virksomhederne også lån, der er med til at finansiere kapitalgoder, hvilket betyder, at der er en form for balance i samfundet(ray 1998). 7

12 Landets opsparingsrate er altså en endogen faktor, og har derfor en meget stor indflydelse på, hvordan landet opretholder dets vækst. Opsparing er også en faktor, der kan påvirkes rent pengepolitisk. Her har landet mulighed for lave tvungen opsparing for på den måde at finanserne sin lempelige finanspolitik. Samtidig kan selve indkomstniveauet også have en indflydelse på opsparingsraten. Hermed menes, at en befolkning med en lav indkomst bruger en større del af sin indkomst på mad og livsnødvendige produkter, i stedet for at spare dem op. Omvendt gælder det, at et land hvor indkomsten er høj, er opsparingen også det tilsvarende højere (Ray 1998) Der er også beviser for, at indkomsten har stor indflydelse på befolkningstilvæksten, da dødeligheden især blandt børn, er højere i lande med lav indkomst, hvilket ofte skyldes sanitetsproblemer. Indkomsten forøges som oftest af et højere uddannelsesniveau. Dette medfører, at fødselstallet falder, hvorfor børnenes overlevelseschancer øges. Befolkningstilvækstens indflydelse på vækstraten vil blive forklaret til sidst i dette afsnit. Følgende formel må derfor være sand hvor t er lig perioderne 1,2,3 osv.: (5.2) ( ) ( ) ( ) Hvor Y er lig produktion, C er lig forbruget og S er lig den totale opsparing. Samtidig med, at det hele giver mening, antages det, at opsparing er lig investeringer. (5.3) ( ) ( ) Denne formel antager, at alt hvad der bliver opsparet, også bliver investeret i kapitalgoder. Formlen er yderligere med til at beskrive den nationale kapital K i tidspunkt t+1, som er lig kapital fratrukket afskrivninger plus opsparing/investeringer. Afskrivningsprocenten beskrives ved og er typisk mellem 5 og 6%. Derfor vil vi gerne vide, hvordan den nationale kapital ændre sig over tid, hvilket bliver beskrevet i følgende formel: (5.4) ( ) ( ) ( ) ( ) Efter en beskrivelse af udviklingen i kapital er det også nødvendigt at se på, hvordan opsparingen udviklinger sig, da den som beskrevet ovenfor er vigtig for produktionen. Opsparingen bliver beskrevet som en rate og ser således ud: ( ) ( ) som også kan beskrives med et lille s. Desuden er det også nødvendigt at se på, hvor meget kapital der skal bruges for at producere en enhed. Dette gøres ved at belyse andelen af kapital i forhold til produktionen; ( ) ( ). Dette forhold kaldes også kapitalratio og kan beskrives med tegnet. Dette medfører, at man kan udlede følgende formel: 8

13 (5.5) Hvor g, som er lig [ ( ) ( )] ( ), beskriver den overordnede vækstrate. Ligeledes skal man være klar over, at denne formel kun beskriver det totale BNP, og derfor ikke BNP per indbygger. Navnet på den overstående formel er Harrod-Domar formlen (Harrod 1939, Domar 1946). Formlen beskriver altså sammenhængen mellem et lands evne til at skabe vækst og landets opsparing og kapital i forhold til produktionen. Dertil bygger Harrod-Domar modellen på antagelsen om konstant kapitalafkast 1, som tager udgangspunkt i Cobb-Douglas (5.1). En fordobling af kapital og arbejdskraft vil derfor alt andet lige også fordoble produktionen, beskrevet således (Ray 1998). For at kunne forklare væksten mere dybdegående igennem anvendelsen af Harrod-Domar formlen, mangler der endnu en faktor, nemlig befolkningstilvæksten. Denne er beskrevet n. På den måde udvider vi formlen (5.5) og den kommer til at se således ud: (5.6) g* beskriver vækstraten for væksten per indbygger. Der skal dog her medtages, at det er en approksimation. Man mister dog ikke meget nøjagtighed ved at bruge (5.6) i stedet for at bruge en mere kompliceret formel, hvilket er grunden til, at denne bruges. Befolkningstilvæksten er derfor også vigtig for at kunne holde en vedvarende vækstrate. Der tænkes her i vækst per indbygger. Hvis landets befolkningstilvækst overstiger væksten per indbygger, vil landet automatisk blive fattigere, da BNP ofte måles i BNP per indbygger, som falder, hvis væksten er for lav i forhold til befolkningstilvæksten. 5.3 Redegørelse af Solow-modellen Denne model er en udbygning af Harrod-Domars model, hvor Solow-modellen er baseret på antagelsen om, at der er faldende marginalnytte. Dette betyder, at landet får meget ud af den første mængde kapital men i takt med, at der kommer mere og mere kapital, falder nytteværdien automatisk. Dette er det omvendte af Harrod-Domars model. For at kunne udvinde Solow s formel antages det, at den totale mænge af opspring S(t) er en procentdel af den totale produktion også kaldet s. Selve populationen P(t), der vokser med en konstant procentdel, medtages også i denne formel. (5.7) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 1 Constant returns to scale 9

14 I (5.7) beskriver venstre side mængeden af kapital i år t+1, hvor der er taget højde for befolningstilvæksten. Denne mængde af kapital er lig kapital per indbygger, justeret for afskrivninger plus investeringer per indbygger. Hvis man derimod vil se på ændringen i kapital per indbygger, kan formlen skrives om på følgende måde: (5.8) ( ) ( ) ( ( ) ) ( ) Venstre side i denne formel beskriver ændringen i kapital fra år t til år t+1. Dette er lig investeringer i år t, minus afskrivningerne i år t. Selve ændringen i kapital afhænger af forskellen mellem de to faktore på højre side. Det er derfor vigtigt at investeringerne er større end afskrivningerne, da ændringen i kapital på den måde forbliver positiv, og man kan derfor bibeholde den vækst, der er i samfindet. Med tiden vil kapitalbeholdningen imidlertid være så stor, at alle nye investeringer vil blive brugt på vedligeholdelse og genanskaffelse. Denne relation kan beskrives rent grafisk. Se figuren nedenfor. Figur 5.1: Solow-modellen illusteret grafisk Kilde: (Blanchard 2011 s. 228) Figur 5.1 er den grafiske beskrivelse af Solow-modellen. Grafen beskriver bland andet produktionsfunktionen F(K/N), som er produktionen per indbygger. Under denne linje ligger en kurve, som minder om F(K/N), dog ganges den positive opsparingsraten på, så den kommer til at hedder ( ). Denne linje i grafen giver udtryk for investeringerne, landet har per inbygger. Den forskel, der er mellem F(K/N) og ( ), er privatforbruget, som landet har. Den rette linje kaldet ( ) afbilleder derimod afskrivningerne af den allerede eksisterende kapital. Hermed menes, at noget af den investerede kapital skal bruges til at vedligeholde samt erstatte opbrugt kapitalapperat. 10

15 Et land kan opretholde dets vækstrate, så længe det befinder sig til venstre for skæringspunktet mellem ( ) og ( ). Dette skræringspunkt kaldes også the steady state. Årsagen til, at væksten stagnerer i dette punkt er, at landet her kommer til at bruge alle nye investeringer på at afhjælpe den afskrivning, der er på landets kapital. Derfor er den eneste mulighed for at forøge produktionen, når man ender i dette punkt, at forøge opsparingen, så der på denne måde er mere kapital at investere. Dette er dog kun en midlertidig løsning, og landet vil på lang sigt ende i the steady state igen, dog længere oppe på grafen The steady state Det er vigtigt at medregne, at der i Solow-modellen ikke indgår langsigtet vækst, forårsaget af opsparingsraten. Dette er meget anderledes end ved Harrod-Domar modellen. Grunden til, at opsparing ikke har nogle effekt på lang sigt, er faldene kapitalafkast. Ved dette forstås, at en landmand eksempelvis får meget ud af den første traktor i sin produktion af landbrugsprodukter. Jo flere traktorer han imidlertid har, desto mindre får han ud af den næste traktor. Dette forhold fjerner væksten i Solow-modellen. (5.9) Den overstående formel beskriver the steady state, og man kan nu tydeligt se de forskellige faktorers indflydelse. Til forklaring af dette se bilag 1. Altså vil en forøgelse i s på kort sigt hæve investeringerne, som det ses i bilag 1, hvor kurven ( ) flytter sig op til ( ), hvilket giver en forøget produktion. På lang sigt vil væksten dog igen stagnere, og ende i the steady state. Det samme gælder for faktorerne befolkningstilvækst samt afskrivninger, hvorfor væksten alt andet lige på kort sigt vil stige, hvis landet formår at sænke befolkningstilvæksten. Årsagen til, at Solow-modellen har meget fokus på befolkningstilvækst er, at denne faktor har meget stor indvirkning på modellen. En forøgelse i væksten hos befolkningen vil gøre, at niveauet for the steady state sænkes. Samtidig med dette vil befolkningstilvæksten hæve det totale indkomstniveau. Befolkningstilvæksten er en af de eneste faktorer, der både har en niveaueffekt og en væksteffekt. Når en faktor har en væksteffekt, betyder det, at den påvirker økonomiens vækst. Hvis den derimod har en niveaueffekt, betyder det, at den hæver eller sænker hele modellen, og derfor ingen indflydelse har på væksten. Denne dobbelteffekt i befolkningstilvæksten finder sted, da arbejdskraft både er en inputfaktor i produktionsfunktionen samtidig med, at befolkningen er aftagere af de forbrugsgoder, der efterspørges. 11

16 5.3.2 The golden rule for kapital akkumulation Et hvert steady state har sit eget helt unikke punkt i grafen. Dette gælder for en hver værdi som s tager. Derudover har både afskrivningerne og befolkningstilvæksten en givet værdi. Figur 5.2: The golden rule for kapital akkumulation Kilde: (Barro, Sala-i-Martin 1995 s. 20) Denne figur viser en sammenhæng mellem befolkningens opsparing og det forbrug, der er per person i the steady state. X-akse er et udtryk for opsparingsraten og y-akser er forbruget per indbygger. Sgold er præcis det punkt, hvor økonomien maksimerer dets forbrug med den pågældende opsparingsrate. Hvis en økonomis opsparingsrate ligger til højre for sgold, vil forbruget langsomt begynde at falde, da befolkningen skal bruge en større andel af deres indkomst på opsparing, som derfor ikke kan bruges til forbrug. Har økonomien derimod en opsparingsrate på 0, vil forbruget også være lig 0. Kapital akkumulationen vil da også være lig 0, hvorfor der ikke vil være nogle form for investeringer i landet, og derfor heller ingen produktion. Grundet disse sammenhænge, gælder det om at finde det toppunkt, hvor der er tilpas med nye investeringer, der skaber fremgangs og vækst i samfundet. Dette vil alt andet lige skabe værdi til yderligere forbrug, hvilket betyder, at så længe opsparingsraten ligger til venstre for sgold, vil en højre opsparingsrate føre til mere forbrug i samfundet.(barro, Sala-i-Martin 1995) Det er bevist, at flere OECD lande ligger til højre for the golden rule for kapital akkumulation. Dette betyder, at en højere opsparingsrate vil medføre et større forbrug. Mange politikere står derfor over for valget mellem et lavere forbrug nu, men højere BNP senere eller at forblive i den nuværende opsparingsrate. (Blanchard 2011) Solow-modellen og teknologisk udvikling Indtil nu har der ikke rigtig været fokus på den teknologisk udvikling i økonomien, og derfor skal det gøres helt klart, at der ikke kan være vækst i økonomien på lang sigt, uden en eller 12

17 anden form for teknologisk udvikling. Uden teknologisk udvikling skal kapital akkumulation nemlig være højere end befolkningstilvæksten, hvilket på lang sigt ikke kan lade sig gøre på grund af den allerede omtalte aftagende marginalnytte. En økonomi kan derfor ikke have vedvarende vækst, hvis den ikke kan opretholde en konstant teknologisk udvikling. Vækst kommer derfor fra to kilder, hvor den ene er en konstant forbedring af den teknologi der er i samfundet. Dette dækker både over nye forbrugsgoder til slutbrugeren, men også over bedre produktionsprocesser i form af bedre kapitalgoder. Dette skal ses sammen med en fortsat opbygning af mere og mere kapital i form af nye virksomheder og fabrikker. Ligeledes er det ikke muligt at have vedvarende vækst, hvis en af de to overstående faktorer ikke er til stede (Ray 1998) Teknologisk udvikling ses altså som den effektivitet, der bliver tilføjet til produktionen. Dette sker som oftest ved investering i uddannelse. Befolkningen kommer altså op på et højere uddannelses niveau, og på den måde kan de betjene mere avancerede maskiner. Teknologisk udvikling behøves derfor ikke altid være i form af ny teknologi, som den forstås i traditionel forstand. I forhold til ny teknologi kan man ikke undgå også at inddrage innovation. Der er flere typer af innovation og forskning, men disse medtages ikke her. En type forskning er basic research, som oftest foregår på universiteterne og i nogle Research and Development (R&D) afdelinger. Ved basic research er der ikke et dissideret sigte med forskningen, det er mere et forsøg på at erhverve ny grundviden. Derfor er det her vigtigt, at det ikke er større instanser, som fx staten, der styrer denne form for innovation, da man så risikere, at ikke alle emner bliver undersøgt. Ligeledes er det heller sikkert, at den forskning, der bliver udført, har indflydelse på økonomien. Det modsatte gælder for Sustaining Innovation. Her er der et reelt formål med innovationen. Denne form for innovation sker oftest ude i virksomhederne, hvor man observerer et behov hos kunderne, som man herefter forsøger at løse.. Alt dette kan vises rent algebraisk ved ( ) ( ) ( ), hvor L giver udtryk for den effektive arbejdskraft i tidspunkt t, E er effektiviteten for en person i tidspunkt t og til sidst P, som beskriver den arbejdsdygtige del af befolkningen. Beskrivelsen af den effektive arbejdskraft skal nu ses i forhold til Solow-modellens formel (5.7) så modellen på den måde tager hensyn for den teknologiske udvikling. Funktionen kommer nu til at se således ud: (5.9) ( )( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 13

18 Formlen beskriver den effektive enhed for arbejde. og skal beskrive den effektive kapital på arbejdet og den effektive produktionen per arbejder. Igen kan dette overføres til en grafisk beskrivelse af forholdet. Figur 5.3 Solow-modellen med den teknologiske udvikling Kilde: (Ray 1998 s. 73) Som noteret tidligere i dette afsnit kan det teknologiske fremskridt nemt overføres til Solowmodellen, hvilket man også tydeligt kan se i figur 5.3 som til forveksling ligner figur 5.1. Figuren viser, at kapital per effektiv enhed over tid enten vil falde eller stige. Man skal dog være opmærksom på, at hvis kapitalen stiger, betyder det, at akkumulationen af kapital sker hurtigere end befolkningstilvæksten og det teknologiske fremskridt til sammen. Til sidst vil økonomien, ligesom i den oprindelig Solow-model, ende i et kapitalt steady state, hvilket også kan ses i figur 5.3 som. Et andet parameter som også har stor indflydelse på en økonomis vækst er landets human kapital, hvilket vil blive beskrevet i det kommende afsnit Vækst igennem Human Kapital Opgaven har indtil videre kun set kapital som værende fysiske genstande, fx et produktionsapparat. Men kapital indeholder selvfølgelig også den menneskelige know-how, der er i landet. Industrilande har foruden rådighed over store mængder af kapital også mulighed for at investere i uddannelse, og på den måde få adgang til højtuddannet human kapital. Human kapital ses som værende medarbejdere, der er meget brugbare i produktionen hvor medarbejderne fx kan betjene avancerede maskiner. Der foruden er disse medarbejdere gode til at komme med nye ideer samt nye metoder til at gøre produktionen og økonomien mere attraktiv(ray 1998). 14

19 Igen inddrages Solow-modellen, hvor man belyser opsparingsraten. Som modellen ser ud lige nu, går alt opsparing til fysiske investeringer. Ved at inddrage human kapital lader man nu befolkningen have to muligheder for opsparing. Den ene mulighed er investering i fysiske kapital, som fx et produktionsanlæg. En anden mulighed er at lade befolkningen investere i uddannelse. Ved at gøre dette hæver landet den fremtidige værdi af både arbejdskraft og produktion. Dette betyder, at man investerer i næste generations fremtid fremfor investering i fysisk kapital. Nedenstående formel anskueliggør, hvordan både kapital og human kapital ændrer sig på lang sigt: (5.10) ( ) ( ) ( ) Variablen r beskriver forholdet mellem disse to kapitalformer. For imidlertid at ende ud med funktionen (5.10) skal man først igennem nedestående elementer. Der vil blive taget udgangspunkt i en lidt anderledes Cobb-Douglas formel, som inddrager human kapital i stedet for udelukkende kapital og arbejdskraft. Funktionen kommer derfor til at se således ud: (5.11) I formlen står h for den human kapital, der er i landet. Det skal her noteres, at ufaglærte ikke er medtaget. k beskriver som før nævnt andelen af kapital i økonomien. Derfor vil der nu være to former for opsparing i økonomien. (5.12) ( ) ( ) ( ) Den første opsparingskvote er den, der går direkte til almindelige fysiske investeringer. Ændringen i kapitalen er lig den opsparing, der kommer fra produktionen. Der udover vil der være en yderligere opsparingsandel, som benævnes q. Denne andel giver udtryk for, hvor stor en andel af produktionen, der går til human kapital, og hvordan den ændre sig over tid. (5.13) ( ) ( ) ( ) Ud fra de 3 overstående formler vokser alle variablene y, k og h med en bestemt hastighed. Denne hastighed forudser størrelsen på de to opsparingsrater s og q. For at finde ændringen fra år til tages både (5.12) og (5.13) hvor der divideres på begge sider med henholdsvis k(t) og h(t). Formlerne vil på den måde komme til at se således ud: (5.14) (5.15) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 15

20 Da de to vækstrater er den samme på langsigt, kan det antages, at eller beskrevet mere simpelt:. Formelen er meget simpel og intuitiv og giver udtryk for, at andelens størrelse indenfor både human kapital og den fysiske kapital har indflydelse på, hvordan forholdet er mellem uddannet og ufaglært arbejdskraft. Dette er forklaringen på, at man til sidst ender ud med hvad der er beskrevet i (5.10). Når man medtager human kapital, vil produktionen stige mere, end den gjorde i den simple Solow-model. Grunden til dette er, at opsparing nu forøger den nationale indkomst, da højtuddannede skaber mere værdi til samfundet, og på den måde skabes der en større akkumulation af både fysisk og human kapital. Da der dog stadig er tale om Solow-modellen, er der aftagende marginal nytte. Da der nu imidlertid er tale om en endogen tilgang, vil den aftagende marginalnytte blive udlignet af en større opbygning af humankapital. Dette medfører, at evig vækst ikke er urealistisk samtidig med, at denne teori også er med til at understøtte, hvorfor rige lande formår at have en højere vækst end fattige lande (Ray 1998). Indtil nu er det kun blevet bevist, at teknologisk fremskridt er nødvendig for at kunne opretholde en vedvarende vækst. Derfor er det også vigtigt på en eller anden måde at kunne måle dette fremskridt. I det efterfølgende bliver den totale faktor produktivitet derfor belyst. Den totale faktor produktivitet måler den effektivitet, som oftest vokser eksempelvis ved teknologisk fremskridt og innovation. 5.4 Den totale faktor produktivitet (Ray 1998) Der tages igen udgangs punkt i produktionsfunktionen fra tidligere (5.1). Dog omskrives den en smule, så den også medtager graden af viden i teknologien. Derfor kommer funktionen til at se således ud: ( ) ( ( ) ( ) ( ). Hvor Y igen er produktionen og F(K, P, E) er de variable, der har indflydelse på produktionen, som er Kapital, befolkningen samt vidensniveauet, alt sammen i tidspunkt t. P(t) kan dog godt være en smule svær at måle, derfor kan man lave en form for approksimation, hvor man tager en procentdel af befolkningen for på den måde at finde den arbejdsdygtige del af befolkningen. Igen skal det medtages, at når en variabel som E skal måles, er det nødvendigt at lave flere antagelser, da denne variabel er mere eller mindre diffus at beregne. Derfor antages det, at der ikke er nogen form for vækst i variablen E, hvilket betyder, at der ingen teknologisk udvikling er i økonomien. Formlen ender som den oprindelig Cobb-Douglas formel, hvor produktionen udelukket kommer fra kapital og arbejdskraft. Fremgangsmåden er derfor først at tage udgangspunkt i ændringen af en variabel over tid. Denne ændring bliver forklaret med ( ) som fås ved ( ) ( ) ( ) hvilket bliver videreført til følgende formel: (5.16) ( ) ( ) ( ) 16

21 MPK beskriver den marginale produktion af kapital, og MPL beskriver den marginale produktion af arbejdskraft. Kort sagt er MPK og MPL prisen for, hvad en enkelt enhed af henholdsvis kapital og arbejdskraft er. Derfor beskriver formlen ændringen i produktionen over tid. Selve ændringen skal være lig med prisen på kapital, hvilket bliver ganget med ændringen i kapitalen plus prisen på kapital ganget med ændringen i arbejdskraften. Herefter tages (5.16), som divideres med Y(t) i alle led samt K(t) og P(t), og på den måde opnås (5.17) (5.17) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Disse ændringer foretages for at kunne udlede den procentvise stigning i produktionen, og giver derfor et mere retvisende billede. Herefter kan der laves følgende forkortelser hvor ( ) ( ) ( ) og arbejdskraft. og ( ) ( ) ( ). Nu beskriver indkomsten andelen fordelt på både kapital Efter udvidelsen af formlen, indsættes relevante data, hvorefter man træder et skridt tilbage for se, om formlen går op. Hvis dette ikke er tilfældet, må man derfor erkende, at der er sket en form for teknologise fremskridt. Selve forskellen i formlen benævnes den Totale Faktor Produktivitet (TFP). Man skal her være opmærksom på, at selve tallet TFP ikke fortæller særlig meget om det teknologiske niveau. TFP beskriver derimod, hvordan det teknologiske niveau udvikler sig over tid. Når økonomien formår at have en positiv TFP indikerer det, at produktionen formår at have en højere vækst end men havde regnet med, og der er derfor en større forskel mellem de 2 sider af formlen. Derfor kommer formlen i sidste ende til at se således ud: (5.18) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Dette er som sådan blot en omformulering af (5.17), hvor der er tilføjet den variabel, der skal beskrive den forskel, der var i den forrige formel,- altså væksten i TFP over perioden t og t+1. I næste afsnit belyses forskellige former for økonomisk udvikling. 5.5 Forskellige former for økonomisk udvikling Opgaven vil tage udgangspunkt i tre former for økonomisk fremskridt, hvilket egentlig er en udledning af de oversående teorier. Alle teorierne tager udgangspunkt i produktionsfunktionen (5.1). Der udover tager alle tre former for udvikling udgangspunkt i et neutral teknologisk fremskridt. Virksomhederne kan derfor producere den samme mængde med den samme andel af både kapital og arbejdskraft. 17

22 5.5.1 Hick s neutralitet Teorien går her ud på at forbedre alle leddene i produktionsfunktionen, hvorfor formlen kommer til at se således ud: (5.19) ( ) A beskriver den teknologiske udvikling, og er i formlen et konstantled, der ganges med funktionen af kapital og arbejdskraft. Altså et forsøg på at gøre hele produktionen mere effektiv. (Hicks 1948) Harrod s neutralitet Denne teori tager udgangspunkt i udelukket at gøre arbejdsstyrken mere effektiv. På den måde kan man producere mere med den samme mængde arbejdskraft. Dette gøres som oftest igennem uddannelse. Selve produktionsfunktionen kommer til at se således ud: (5.20) ( ) På den måde er det også arbejdsstyrken og derfor husholdningerne der får mest ud af denne form for udvikling. (Harrod 1980) Solow s Neutralitet Selve teorien går ud på, at kapitalen forbedres igennem bedre processer og/eller innovation. Dette kan eksempelvis ske ved, at en virksomhed giver sine medarbejdere adgang til en computer. 18

23 Denne ændring kommer til at se således ud i produktionsfunktionen: (5.21) ( ) Når denne form for fremgang anvendes i virksomhederne, er det kapitalejeren, der nyder godt af den teknologiske fremgang. 5.6 Kritik af den valgte teori Solow-modellen forudsætter, at den eneste måde en økonomi kan udvikle sig på, er igennem teknologisk fremskridt. Den teknologiske udvikling ses som værende en forholdsvis langsom proces. Det kan tage mange år, før en ny teknologi kommer på markedet, efter at den er blevet opfundet. Et eksempel på dette kunne være flyvemaskinen. Her har den samme teknologi været brug i cirka 70 år, og Nasa er i den forbindelse begyndt at re-designe tangegangen bag flyvemaskinen. Et af deres projekter er N3-X hybrid wing-body som efter sigende skulle kunne bruge mellem 60 og 70 procent mindre brændstof. Dette antages at være en stor innovation inden for luftfartsindustrien. Denne form for flyteknologi er dog først tilgængelig for offentligheden, og dermed til kommercielt brug, i omkring år 2030 til 35. Man arbejder også med andre teknologier, hvor flyet er 100% elektrisk drevet, og her skal man hen omkring år 2050, før teknologien kan realiseres. (Ashley 2013). Når der er tale om tidshorisonter som ovenfor beskrevet, kan man frygte, at en faktor som befolkningstilvæksten mere eller mindre vil udligne det overskud, en nye teknologi vil kunne overføre til økonomien. R&D utrolig dyrt samtidig med, at det ikke er sikkert at det giver nogle form for overskud i sidste ende. Dette kan derfor resultere i en form for Picking the winners strategi, hvor offentlige embedsmænd og politikere bestemmer, hvad der skal forskes i, og på den måde risikerer man, at projekter og brancher ved konstante subsidier, holdes kunstigt i live. (Amorós 2013) Ydermere kan man tage udgangspunkt i Lucas kritikken (Lucas 1976). Artiklen påstår, at det ikke kan lade sig gøre at opbygge store makroøkonomiske modeller ud fra store mængder af historiske data. Grunden er, at modellerne, så som Solow-modellen, ikke nødvendigvis er strukturel opbygget. Derfor kan modellen ændre sig, hvis landets politik ændres. Alt andet lige betyder dette, at politiske beslutninger der, bliver taget ud fra sådan modeller, kan vise sig at være misledende. 5.7 Delkonklusion Bæredygtig vækst ses som værende en vækst, der ikke går på kompromis med andre fremtidig generationer, hverken hvad angår forbrug eller brugen af knappe ressourcer. Teknologisk udvikling er samtidig den eneste faktor, der kan påvirke et lands økonomiske vækst på lang sigt. 19

24 6.1 Analyse af den kinesiske økonomi Der vil i dette afsnit blive foretaget en dybdegående analyse af den kinesiske økonomi. Dette gøres ved hjælp af den allerede beskrevne teori, hvor tankegangen bag teorien vil præge dette afsnits opbygning. For dyberegående beskrivelse af den kinesiske historie se venligst bilag 2. Derefter vil forskellige nøgletal som opsparingen og BNP blive analyseret. Analysen vil fokusere på en periodisk opdeling. Herigennem skal der fokuseres på de tendenser, der er i de forskellige tidsintervallerne. Nøgletal analyseres, hvorefter årsagerne til markante udsving i nøgletalende analyseres. Til sidst kommer en vurdering af, om Kina er på vej mod en vedvarende vækst i økonomien. 6.2 Analyse af den kinesiske vækst Dette afsnit vil belyse den kinesiske vækst ved at se på de faktorer, der ifølge opgavens teoriafsnit går ind og påvirker landets økonomiske vækst. Når der foretages en analyse af kinesiske tal, skal man være opmærksom på, at disse tal ikke nødvendigvis er 100 procent korrekte (Steensgaard 2013). Tallene kan derfor være pustet op fra kinesisk side, for at give omverdenen et mere positivt billede. Analysedelen vil hovedsageligt blive bygget op omkring tal fra Pen World Tabels samt Maddison databasen. Enkelte faktorer, så som opsparingsraten, vil komme fra verdensbanken Den kinesiske BNP Som beskrevet i afsnittet omkring Kinas historie, har den økonomiske udvikling været længe undervejs. Det har især været interne stridigheder, der har forsaget død og ødelæggelse, og det har derfor ikke været muligt at opretholde den samfundsmæssige stabilitet, der kræves, for at et land kan udvikle sig økonomisk. Herunder ses grafen, som beskriver Kinas udvikling i BNP per indbygger. BNP er her blevet indekseret med 1990 som indeks 100 for bedre at kunne følge udviklingen. 20

25 Indeksering af BNP per indbygger i $ Figur 6.1 Kinas samlede BNP per indbygger: 1990 = ,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Kilde: (Maddison 2013) Indeks Perioden bliver opdelt i 3 forskellige tidsintervaller for at kunne analysere udviklingen i dybden. Der lægges ud med intervallet 1950 til 1979, efterfulgt af 1980 til 1989, og til sidst vil intervallet 1990 til 2010 blive analyseret. Selve forklaring for opdelingen sker under de enkelte afsnit. Der er udarbejdet en figur, der viser hver af de tre tidsintervaller, for på den måde nemmere at kunne se udsvingene i grafen. Figur 6.2 Interval inddelt BNP per indbygger: 1990 = 100 Kilde: (Maddison 2013) 21

26 Denne periode dækker over Maos regeringstid, og er derfor præget af mange uroligheder i landet. Dette ses også tydeligt i grafen i form af de mange udsving. Desuden er det vigtigt at vide, at udviklingen fra 1950 sker fra et forholdsvist lavt udgangspunkt, hvilket betyder, at en meget lille forbedring har stor indflydelse på den procentvise ændring. Dette ses meget tydligt i grafen. Når det er sagt, har der i disse cirka 20 år, det første interval dækker over, ikke været nogle betydelig økonomisk udvikling, og slet ikke i sammenligning med de kommende år. Det første tydelige knæk sker fra omkring 1958 til 1962, hvor BNP falder med omkring 7,5 procentpoint. Dette fald skyldes Maos fremårsplan, også kaldet det store spring fremad, som også bliver beskrevet i sektion I 1950 tog Mao til Moskva for at bede om økonomisk hjælp og for at lave en form for alliance mellem Kina og CCCP. Kina fik store mængder af militærmateriale, virksomheder, industriel kapital, landbrugsudstyr samt alle former for rådgivere. På den måde forpligtigede Kina sig til, at CCCP kunne have stor indflydelse i landet og at den enorme gæld skulle tilbagebetales (Thomas 2013). Fra 1950 til 1958 steg Kinas BNP per indbygger med godt 54%, hvilket er et gennemsnit på 6,8% per år. En del af årsagen til denne stigning kan være samarbejdet mellem CCCP og Kina, da der bliver tilført store mængder af kapital til det kinesiske samfund. Mao var af den overbevisning, at den kinesiske økonomi kunne nå op på siden af Storbritannien i løbet af 15 år (Chen 2009), hvis alt landbrug og industri kom ind under den offentlige sektor, så al produktion på den måde blev styret fra national side (Current Events 2006). Dette blev igangsat ved at danne de omtalte folkekommuner, hvor alt skulle være fælles, hvorfor penge ikke var nødvendige og derfor blev afskaffet. Sammen med pengene forsvandt også incitamentet til at arbejde, hvilket i høj grad gik ud over produktiviteten i landet. Mao var derudover af den overbevisning, at der kun ville gå få år, før Kina ville nå op på samme standard som USA målt i landendes stålproduktion. Kornproduktionen var en yders vigtig produktionsvare for Kina, da man via denne blandt andet betalte gælden til CCCP. Mao så derfor fugle som den store fjende, da disse spiste kornet på marken. Han befalede derfor, at den kinesiske befolkning skulle aflive alle fuglene. I løbet af en kort periode blev millioner af fugle slået i hjælp. Konsekvensen af dette var, at landbruget nu fik store problemer med insekter, der gik i kornet, og høsten slog derfor fejl. Dette resulterede i, at befolkningen sultede, og er et eksempel på, hvor ineffektiv styret var på dette tidspunkt. Dette har naturligvis også påvirket væksten i negativ retning. Et andet eksempel på inkompetent styre ses i foråret 1959, hvor regeringen satte det mål, at Kina skulle producere 100 millioner tons stål. Stål blev på daværende tidspunkt set som 22

27 indikator for fremskridt i et socialistisk ledet land. Men da stålproduktion var meget ineffektiv, blev den almindelige kineser nødt til at hjælp til. Derfor blev der bygget små jernstøberier som primært var fremstillet af mudder og menneskehår. Til dette blev der indsamlet alt, som var fremstillet af jern, lige fra potter og pander til hængsler på døren. Dette betød, at de officielle tal for stålproduktions steg markant, men det stål, der blev produceret, var ubrugeligt (Thomas 2013). Opsvinget fra 1962 til 1966 på godt 35,5%, skyldes at Kina i denne periode kører en meget stram økonomisk politik for at få styr på inflationen. Faldet fra 1966 til 1968 skyldes derimod Moa s igangsættelse af kulturrevolutionen. Som tidligere nævnt blev godt en million mennesker slået ihjel, og det gik især ud over de intellektuelle, hvilket betød, at Kinas human kapital faldt. Produktionen afhænger ifølge formlen (5.11) af fysisk kapital og human kapital, og da human kapital falder, pga. massakren på de intellektuelle, vil produktionen derfor også alt andet lige falde Denne periode er hovedsageligt præget af et BNP i økonomisk vækst. Man ser en stigning på hele 72,8% på knap 10 år, hvilket er en større stigning, end Kina havde de første 20 år af analysen. Fremskridtet skyldes den allerede beskrevne privatisering af landbrugssektoren. Bonden fik nu et større incitament til at dyrke jorden på den mest effektive måde. En anden årsag til, at der i denne periode er en meget stor stigning i BNP, er Kinas oprettelse af de økonomiske zoner. Disse zoner skulle være med til at tilføre udenlandsk kapital til Kina i form af investeringer, så som oprettelse af udenlandske produktionsvirksomheder. Dette er derfor med til at øge produktionen i landet, hvis man igen tager udgangs punkt i Cobb-Douglas produktionsfunktion (5.1), da fysisk kapital stiger. Reformerne stoppede ikke ved landbruget, for efterfølgende var det industriens tur. Igen skulle der ske privatiseringer, som var med til at give den kinesiske vækst endnu et boost. I slutningen af 80erne oplevede man igen uroligheder i landet med mange demonstrationer, hvilket også kan ses i figur 6.2, hvor væksten stagnerer omkring Samtidig er sammenbruddet af CCCP også med til at skabe ustabilitet i Kina Siden 1990 har Kina egentlig haft en nogenlunde konstant vækst, bortset fra 3 år med stagnation fra 1995 til Kinas BNP har i denne 20års periode haft en stigning på 329%, hvilket må siges at være en utrolig høj vækst i BNP per indbygger. Det har især har været privatisering samt produktion med brug billig arbejdskraft, der har været drivkraften for væksten. Optagelsen i WTO i 2001 har ligeledes også været med til at skabe bedre muligheder for global handel. Derfor har Kina opkøbt store mængder af amerikansk valuta, hvorpå man kan 23

28 holde sin valuta kunstig lav (Mihaela, George & Ligia 2013). På den måde holder Kina sine produkter på et kunstigt lavt prisniveau. Figur 6.3 Indeksering af PPP 205,0 155,0 105,0 55,0 Kilde: (Heston, Summers & Aten 2012) Indeksering Ser man BNP per indbygger, kan man også med fordel se på PPP, da disse tal beskriver velstanden i landet. Figur 6.3 beskriver Kinas PPP, altså landets købekraftsparitet. Det vil altså sige, at en vare skal koste det samme på tværs af landegrænser. Den overstående figur viser tydeligt, hvordan Mao s reform det store spring fremad gjorde den kinesiske befolkningen fattigere. Hvis man antager, at PPP er en indikator for levestandard, falder den kinesiske befolkningens levestandard på 22 år med 141 procentpoint. Så selvom grusomhederne kun varede i 5 år, var samfundet så dårligt tilredt, at det tog mange år før, det igen begyndte at gå bedre i økonomien, og befolkningen derfor igen begyndte at blive rigere. Ligeledes er PPP rigtig god som sammenlignings faktor, når et land skal sammenlignes med et andet, hvilket bliver gjort i et senere afsnit. Dog er der også andre faktoren, som har stor indflydelse på Kinas produktion, og dermed deres BNP per indbygger. Som teoriafsnittet beretter om, har opsparingskvoten også stor indflydelse på produktionen. Ydermere har befolkningstilvæksten også en stor indflydelse på væksten per indbygger. Det næste afsnit vil belyse disse faktorer. 6.3 Den kinesiske opsparingsrate Opgavens teoridel har stor fokus på opsparing som den faktor, der på kort sigt har størst indflydelse på landets produktion. I opgavens afsnit 5 antages det, at opsparing er lig investering, og med udgangspunkt i formlen (5.4) ses det, at de investeringer, der ikke bliver brugt som afskrivninger, er med til at ændre den totale mængde kapital, et land besidder. Derfor kan det være interessant at analysere Kinas opsparingsrate for derved at se, om denne har nogen indflydelse på produktionen. 24

29 Opsparingsraten Figur 6.4 Kinas opsparingsprocent 55,00 45,00 35,00 25,00 15,00 Kilde: (Worldbank 2014) Opsparing Da det ikke har været muligt at finde opsparingsraten fra før 1970, bliver Kinas investeringsrate fra Penn World tabel 7.1 brugt i stedet, hvilket kan gøre talende fra 1952 til 1969 en smule unøjagtige. Dette kan lade sig gøre, siden det antages, at investeringer er lig opsparing, hvilket betyder, at disse to tal skal følge hinanden. Årsagen til det markante knæk i starten af 50erne kan skyldes de store investeringer, der blev foretaget fra sovjetisk side i 50erne, hvilket selvfølgelig også kan ses i figur 6.2 med en stigning i BNP per indbygger. Fra 1977 til 2010 har Kina hovedsageligt haft en stigning i deres opsparingsrate. Det er især fra 2000 og frem, at den største forøgelse er sket,- en forøgelse på hele 38,5%. Allerede her får man det indtryk, at Kina i denne periode akkumulere kapital for på den måde at forøge deres produktion. Derfor kunne det være interessant at se på, om der rent statistisk er nogen sammenhæng mellem opsparing og produktionen. For at se om der er en sammenhæng, bliver der foretaget en simpel lineær regressionsanalyse, for på den måde at kunne drage en konklusson, om denne sammenhæng forekommer. Det skal her pointeres, at det ikke har været muligt at få tal helt tilbage til 50erne, hvilket er ærgerligt, da flere observationer havde givet et mere retvisende billede af sammenhængen. Dog antages det, at antallet af observationer er godtaget. Regressionsanalysen vil være med et femprocents konfidensinterval. BNP per indbygger sættes som den afhængige variabel Opsparing bliver sat som den uafhængige variabel 25

30 For at udføre denne test, benyttes statistikprogrammet SPSS, hvilket giver output vist i tabel 6.1. De mest kritiske forudsætningsbrud vil blive diskuteret. Variation i X-variablen: Som det ses i bilag 3, er der ikke rigtig tale om en uniform fordeling, hvor værdierne ligger som en sky. Samtidig befinder værdierne sig mere eller mindre i den venstre side af grafen. Fejlled lig 0: Bilag 4 viser, at der her igen er et forudsætningsbrud, da der ved nogle af værdierne er meget lang afstand til værdien 0. Dertil er der problemer med homoskedastisiet, da der i fejlledet ses en tragtform. Dog antages det, at forudsætningerne er OK for at kunne gå videre med analysen. Tabel 6.1 Model summary Forklaringsgraden på 0,665 er høj og betyder, at den linje, der bliver genereret af regressionsanalysen, passer godt med de indsatte variabler. Tabel 6.2 Koefficienterne Tabel 6.2 fortæller at regressionsligningen kommer til at se således ud:. Fortolkningen af ligningen betyder, at hver gang opsparingen stiger med 1 procent, vil BNP per indbygger stige med $199,8. Det skal dog her medtages, at der er nogle store forudsætningsbrud, og man bliver derfor nødt til at tage resultatet af den simple regressions analyse med et gran salt. Som forudset i teoriafsnittet stiger produktionen, når opsparingen stiger. Men som følge af denne stigning i opsparingen, vil forbruget også falde, da befolkningen har færre penge at bruge af. Dette er som beskrevet i teoriafdelingen kun på kort sigt, hvor det for Kina gælder om at finde den gyldne opsparingskvote. 26

31 Procent Derfor kan det være interessant at se på, om Kina har ramt den mest optimale opsparingskvote, der i teoriafsnittet bliver refereret til som sgold. Spørgsmålet er derfor, om Kina er på den ene eller anden side af sgold, hvor en marginal forøgelse af opsparingskvoten vil hæve eller sænke det totale forbrug i befolkningen. Ved at sætte både opsparing og forbrug ind i samme graf er det muligt at estimere, om dette punkt nået. Figur 6.5 Opsparing kontra forbrug 75,00 60,00 45,00 30,00 15,00 Opsparing Kilde: (Heston, Summers & Aten 2012) Opsparing Forbrug Figuren viser tydeligt, hvordan forbrugskvote ændrer sig i takt med, at opsparingen også ændres. Dermed kan man diskutere, om der er et sted i kurven, som ser mere stabil ud eller perioder, som er mere følsomme over for ændringer. Faldet i opsparingskvoten i starten af 60erne på omkring 44,9% medførte en forøgelse af forbrugskvoten på kort sigt. Derfor ses dette ikke som værende sgold. I starten af 80erne derimod, har en mere stabil opsparingskvote, hvor også forbruget er nogenlunde stabilt, og måske endda en smule stigende præget Kinas økonomi. Det kan derfor godt antages, at Kina i denne periode har ramt sit sgold. Ydermere stiger opsparingskvoten i 90erne, hvor forbruget igen begynder at stagnere. Dette er blot en yderligere indikator for, at Kina i 80erne havde den mest optimale sparingskvote på omkring 35%, da det var her, man havde den højeste forbrugsprocent. Der er dog også andre faktorer, der kan gå ind og påvirke et lands økonomiske vækst. Til eksempel kan nævnes befolkningstilvæksten som en mere abstrakt faktor, da den både kan være skadelig og gavnlig Analyse af Kinas Human Kapital Foruden opsparing, som er lig investeringer og altså er den kapital, der bliver akkumuleret i samfundet, har arbejdskraft også stor indflydelse på produktionen. 27

32 Figur 5.6 Beskrivelse af den kinesiske human kapital per indbygger 1990 = Kilde: (Feenstra, Inklaar & Timmer 2013) Indeks over Human kapital per indbygger Figur 6.5 beskriver, hvordan Kinas human kapital per indbygger stiger igennem analyseperioden. Grafen ser ud til at have nogenlunde konstant vækst igennem hele perioden. Den kinesiske human kapital er opdelt i byområder og landområder, hvor byområdet udgør 64,3 procent og resten kommer fra landområderne. Man er bevist om, at unge, der bor i de kinesiske byer, har tendens til at få mere uddannelse end dem, der bor på landet, hvorfor vi i fremtiden vil se en større forskel mellem bybefolkningen og landbefolkningen (LI et al. 2013). Fra 1952 til 2010 steg Kinas human kapital per indbygger med cirka 1,7% om året, hvilket er højt, hvis man ser det i forhold til USA, som har haft en stigning på 0,6% per år. Der har i Kina især været et stort fokus på uddannelse, og da der er tale om et ekstremt stort land med store mængder af human kapital, kan dette være en del af forklaringen på stigningen. Men hvis man ser på human kapital per indbygger, er Kina stadig lang bagud i forhold til de mere udviklede lande, så som USA og Europa (LI et al. 2013). 6.4 Kinas befolkningstilvækst På grund af Kinas størrelse har landet være nødsaget til at have stor fokus på tilvæksten i befolkningen. 28

33 Befolkningstilvækst i % Figur 6.7 Totale befolkning/befolkningstilvæksten i Kina fra 1950 til 2010 Totale befolkning Millioner 1,600 1,200 0,800 0,400 0,000 4,50% 3,00% 1,50% 0,00% -1,50% Totale befolkninge Kilde: (Heston, Summers & Aten 2012) Befolkningstilvægst I starten af 50erne ses en markant stigning, hvilket skyldes et babyboom. Dette sås imidlertid også i mange andre lande efter 2. verdenskrig (Kinugasa, Yao 2013). Figur 6.7 viser igen konsekvenserne af det store spring fremad, hvor befolkningstilvæksten på bare to år går fra at stige med cirka to procent, til at være negativ med godt en procent. Reformen sluttede i 61, og allerede i 62 var befolkningstilvæksten igen positiv, hvilket skyldes et forsøg på at forøge befolkningen ved fx at sætte restriktioner på aborter. Figur 6.7 giver dog også det indtryk, at Kina fra 62 og frem, har haft stor fokus på, hvor stor befolkningstilvæksten har været. Et land kan have flere incitamenter til at sænke væksten i befolkningen. Den første grund er simpelt hen at undgå overbefolkning. Den anden grund er, at en meget høj befolkningstilvækst kan gøre, at landets BNP per indbygger falder, da landet ikke formår at have en tilstrækkelig høj vækst til også at overkomme befolkningstilvæksten. Tager man udgangspunkt i figur 6.2, falder BNP per indbygger en smule omkring starten af 60erne. Her kan befolkningstilvæksten være en af de faktorer, der have stor indflydelse på faldet, da stigningen er så markant, som den er. I 1979 indførte Kina deres et-barns-politik, som man må sige at være en meget kontroversiel politik. Denne politik begrænser især de personer der bor i byerne, da det for byboerne kun er tilladt at få ét barn. Landbefolkningen derimod, har lov til at få to børn, hvis den ene er en pige eller handicappet. På trods at kritikken af et-barns-politikken har den også haft positive virkning. Piger skal eksempelvis ikke i så høj grad som tidligere konkurrere med brødrene om forældrenes gunst, og har derfor bedre mulighed for at komme på universitet. På grund af gamle traditioner er det mest ønskværdigt at få en dreng. Derfor har politikken også medført både lovlige og ulovligheder metoder i et forsøg på at undgå at få piger, så som abort og drab. Politiken har også medført en frygt for forvridning af demografien i Kina, hvor 29

34 en overvægt af ældre skal forsørges af færre unge. Derfor har man også valgt at ændre politikken, så forældre, som begge er enebørn, har mulighed for at få to børn. Alt andet lige tyder det på, at Kina har indført deres et-barns-politik med henblik på at forbedre deres økonomiske situation. Dette kan især ses fra begyndelsen af 80erne, hvor befolkningstilvæksten falder markant, samtidig med at BNP per indbygger vokser markant. De faktorer, der ifølge Solow-modellen påvirker væksten på kort sigt, er nu gennemgået, og der er altså endnu ikke fundet tegn på nogen form for vedvarende vækst i Kina, selvom landets opsparingskvote er helt oppe på omkring 50% og en befolkningstilvækst, som er kommet under kontrol og i dag ligger på omkring en halv procent. Ifølge teorien er den eneste faktor, der kan medføre vedvarende vækst, en kontinuerlig akkumulation af teknologi. 6.5 Kinas teknologiske udvikling Den teknologisk udvikling kan være meget vanskelig at måle, og der er derfor udviklet flere redskaber til at give et estimat omkring den teknologiske udvikling i økonomien. I denne opgave blive Total Factor Productivity (TFP) benyttet som en indikator for den teknologiske udvikling i Kina, hvilket figur 6.7 viser: Figur 6.8 Kinas Total Factor Productivity 100 = ,2000 0,9000 0,6000 0,3000 Kilde: (Feenstra, Inklaar & Timmer 2013,) TFP faste Grafen viser en tydelig udvikling i produktiviteten i Kina, hvor der fra 1952 til omkring 1980 ikke har været den store forbedring i TFP. Igen kan man dog se resultatet af Maos reform det store spring fremad i 1958, hvor grafen falder med 0,21. I starten af 80erne ændrer situationen sig dog, og produktiviteten begyndte at stige. En faktor, som kan have haft stor indflydelse på denne stigningen, var etableringen af de allerede omtalte økonomizoner. Zonerne gjorde det lettere for udenlandske virksomheder at etablere sig i Kina, hvilket betyder, at de tager deres teknologi med til landet, og de kinesiske virksomheder kan derfor drage fordel af denne tilførte teknologi. 30

35 BNP per indbygger Indeks Siden 80erne har der næsten udelukket været en stigningen i TFP, og det ser ikke ud til, at udviklingen har i sinde at ændre sig. Betydningen af dette, hvis man tager udgangspunkt i Solow-modellen, er, at Kina bevæger sig mod en vedvarende vækst på grund af sin højere produktivitet, hvilket betyder et konstant stigende teknologiniveau. Kina skal dog være opmærksomme på, at det kræve en stor indsats fx i form af investeringer i R&D at holde den konstante udvikling af ny teknologi i gang. Samtidig skal det gøres nemmere for udenlandsk kapital at tilgå det kinesiske marked, for på den måde at få endnu mere teknologi tilført økonomien. 6.6 Bæredygtig vækst i Kina Ud fra overstående analyse af den kinesiske vækst, er det nu muligt at drage en konklusion, ud fra den valgte teori og de fastsatte forudsætninger om, at Kina bevæger sig mod en vedvarende økonomisk vækst. I et forsøg på at se disse sammenhæng mellem faktorerne er nedenstående graf blevet udarbejdet. Figur 6.9: Sammensat graf over Kinas økonomi BNP per indbyger Indeks af befolkningstilvækst Indeks over Human kapital per indbygger Indeks af opsparing Indeks af TFP i faste priser Kilde:(Feenstra, Inklaar & Timmer 2013, Heston, Summers & Aten 2012) Som det ses, har Kina haft stor fokus på alle de faktorer, der ifølge Solow-modellen skaber vækst. Der er her taler om de faktorer, der har haft indflydelse på væksten såvel på kort som på lang sigt. Ud fra grafen ser det ud som om, det er den totale faktor produktivitet, der har størst indflydelse på produktionen, hvilket også giver god mening ud fra Solow-modellen. Man kan dog drage fordel af en multipel regressionsmodel for at se, hvordan hver enkelt faktor går ind og påvirker den kinesiske produktion Multipel regressions analyse over de kinesiske vækstfaktorer (Keller 2009) BNP per indbygger sættes som den afhængige variabel Opsparing, befolkningstilvækst og TFP sættes som de uafhængige variabler 31

36 Derfor vil der blive testet, om følgende linje er sand: Forudsætninger I opgaven vælges der udelukket at tage udgangspunkt i de forudsætninger, som er mest relevante for gennemførelsen af regressionsanalysen. For det første kan det diskuteres, om der er nok observationer til at kunne bruge modellen. Stikprøven er på 52 og derfor forholdsvis lille, hvor den normalt gerne skulle være over 100. Linearitet: Dette ses ud fra et y hat plot, hvor plottet gerne skal ligge som en sky. Dette er dog ikke tilfældet, hvis man ser i bilag 5. Derfor kan man argumentere for, at linjen bevæger sig mod perfekt multicolinaritet. Homoskedasticitet: Igen skal punkterne gerne ligge i en sky omkring 0. Bilag 6 viser dog en tragtform, hvilket betyder, at der kan forekommer hetroskedasticitet, hvilket betyder at variansen stiger. Dog er der lige mange observationer omkring linjen. Det forudsættes dog, at forudsætningerne er opfyldt for at kunne gå videre med analysen. Tabel 6.3 Multipel regressionsanalyse for Kinas BNP 32

37 Det kan udledes fra tabel 6.3, at næsten ingen af variablene er signifikante med en p-værdi på 0,747, 0,662 og 0,134 for henholdsvis opsparing, befolkningstilvækst og human kapital. Den eneste variabel, der er signifikant, er TFP med en p-værdi på 0. Hvis man imidlertid tager udgangspunkt i ANOVA analysen, ses det, at modellen som helhed er signifikant med en forklaringsgrad på hele 94%, hvilket fortæller, at linjen i modellen passer utrolig godt. Da selve modellen er signifikant, og hovedparten af variablene ikke er signifikante, er det nødvendigt at se på, om der er en korrelation mellem variablerne. Derfor benyttes en personkorrelations-test, som kan ses i bilag 7. Ud fra dette kan man se, at der er tendens til multikollinearitet mellem de valgte variabler, hvilket kan føre til forskellige problemstillinger. Betydningen heraf er, koefficienterne kan være langt fra den faktiske populations parameter. Når der er tale om multikollinearitet, betyder det også ofte, at der også er en lille t-værdi. Dette kan medføre, at der ikke er nogen lineær sammenhæng. Uden multikollinearitet ville det betyde, at hvis de uafhængige variabler steg med 1 enhed, ville opsparingen gøre, at BNP per indbygger steg med 4,9. Men fordi variablene er korreleret, er det umuligt at forøge opsparingen med 1 enhed og holde de andre variabler konstante. Denne multikollinearitet er dog ikke overraskende, da de valgte variable relaterer meget til hinanden. Derfor kunne man forsøge at medtage andre variable, der ikke på samme måde relaterede til hinanden. Dette gøres dog ikke i dette projekt. Som overfor beskrevet, er den eneste variabel, som er signifikant, TFP. Dette er blot endnu en indikator for, at det kun er den totale faktor produktivitet, der har indflydelse på BNP per indbygger på lang sigt. Hvis man skal forsøge at give et svar på, hvilken form for økonomisk vækst Kina har haft, skal man igen se på figur 6.9. Det ses her, at både opsparing og human kapital vokser nogenlunde synkront. Hick s neutralitet vil derfor passe godt på denne form for forudsætning, da denne viser, at det både er kapital og arbejdskraft, der bliver forbedret ved hjælp af teknologi. 6.7 Delkonklusion Kinas historie har været præget af store uroligheder og reformer med tab af mange millioner menneskeliv. Efter Maos død i 1976 begyndte det så småt at gå bedre. Der blev anlagt en mere åben politik mod vesten, hvor der fx blev etaberet økonomiske zoner, for på den måde at tiltrække uden- 33

38 landsk kapital. Optagelsen i WTO blev også en realitet i 2001, og har giver Kina en endnu bedre mulighed for handel med omverden, hvilket også kan ses i deres BNP per indbygger. BNP et igennem Maos regeringstid har været meget ujævnt, ned et markant fald under kulturrevolutionen. Det er først i 80erne, at Kina begynder at få økonomisk vækst, og væksten tiltager op gennem 90erne og 00erne. Grunden til denne høje vækst ligger i de forskellige vækstreformer, som Kina indførte for at få styr på sin økonomi, samt øget globalisering. Ydermere er det også ført i starten af 80erne, at PPP igen begynder at stige, hvilket medfører en stigning i befolkningens velstand. Kapital og arbejdskraft bliver analyseret som det første i opgaven. I teoriafsnittet blev opsparing sat lig investeringer og har en stor effekt på BNP, dog kun på kort sigt. Fra starten af 80erne, har den kinesiske opsparings været støt stigende, bortset fra et fald omkring 1997, hvilket skyldes en finansiel krise i Asien. Stigningen er dermed med til at øge den kinesiske kapitalbeholdning, hvilket alt andet lige medførte en forøget BNP. Der bliver i opgaven testet, om der er en lineær sammenhæng mellem BNP per indbygger og opsparingskvoten, hvilket man må konkludere, at der er, selvom der er forudsætningsbrud. Som nævnt har human kapital ligeledes også stor indflydelse på produktionen. Kinas human kapital har som den eneste faktor haft en konstant stigning i human kapital per indbygger. Dog sker der en acceleration omkring 1990, hvor årsagen kunne være Kinas store fokus på at nedbringe befolkningstilvæksten. Dette betyder, at flere unge får en højere uddannelse, da der ikke er så mange børn, der skal betales uddannelse til. Befolkningstilvæksten har i lang tid været et stort tema i Kina. Forskellige reformer har forsøgt at sænke tilvæksten, men især den kontroversielle et-barns-politik har bremset op for en truende befolkningseksplosion. Opbremsningen har også været med til at påvirke BNP per indbygger positivt, da væksten derfor ikke forsvinder i en høj befolkningstilvækst. Den sidste faktor, der på virker BNP per indbygger, er den totale faktor produktivitet, som er med til at beskrive den teknologiske udvikling. Igen er det først i 80erne, at TFP begynder at stige. Når man tager udgangspunkt i Solow-modellen, er det de overstående faktorer, der har størst indflydelse på, om Kina er på vej imod en bæredygtig vækst. Ud fra analysen må det konkluderes, at landet er på vej i den rigtige retning. Opsparingskvoten ser dog ud til at være på den forkerte side af sgold, da befolkningen forbrug er begyndt at falde. Men der foruden har man formået at hæve sin human kapital, samt sænke sin befolkningstilvækst. Alle disse faktorer påvirker dog kun økonomien på kort sigt. TFP derimod er med til at påvirke væksten på lang sigt, og siden Kinas TFP er i meget høj vækst, kan det konkluderes, at Kina er på vej mod 34

39 BNP per indbygger vedvarende vækst. Kina er imidlertid ikke nået i mål endnu, da man stadig må betragte dele af landet som underudviklet og med en fattig befolkning. 7.1 Komparativ analyse viser historien eksempler på økonomisk vækst, som den ses i Kina i dag? Den kinesiske vækst ser ud til at vende op og ned på verdensøkonomien. Som det ser ud i dag, står Kina til at overtage pladsen som verdens mest indflydelsesrige økonomi en plads, som USA har haft i generationer. Derfor er det interessant at undersøge, om vi har set en sådan udvikling før, for på den måde at vurdere, om historien vil gentage sig? Dette afsnit vil være en komparativ analyse af økonomisk vækst i Kina og CCCP. Fra starten af 1950 og op igennem 1960erne mente flere økonomer, at det bare var et spørgsmål om tid, før CCCP ville hale ind på USA og overtage deres plads som den mest indflydelsesrige økonomi (Offr 1987). Kinas og CCCPs BNP per indbygger vil derfor sammenlignes i det efterfølgende. Når der foretages en makroøkonomisk analyse af CCCP, er det yderst vigtigt at være kritiske over for tallene, da mange af de sovjetiske virksomheder i propagandaøjemed opererede med dobbelt bogføring. 7.2 Kinas og CCCPs BNP sat over for hinanden Ved hjælp af Madison databasen har det været muligt at lave en graf over det sovjetiske BNP. Siden CCCP imidlertid brød sammen i 1989 bruges BNP per indbygger for Rusland fra 1990 og frem. Figur 7.1 BNP per indbygger for CCCP/Rusland og Kina Kilde: (Maddison 2013) Sovjetunionen Kina Det ses ud fra overstående figur, at begge lande har været inde i den nogenlunde samme vækstfase. Hermed menes, at begge lande har haft en periode med høj økonomisk vækst, bare 35

40 Eksport % af BNP Værdi af eksport på to forskellige tidspunkter. Den sovjetiske vækstperiode er fra starten af 50erne til slutningen af 80erne, hvor Kinas vækstperiode løber fra 90erne og frem til i dag. Den største forskel på de to lande vil nok være, at CCCP vækst skete i perioden med planøkonomi, hvor Kinas vækst sker i en tid med den globale handel og under markedsøkonomiske betingelser. Det er vigtig at tage højde for dette, da global handel i sagens natur giver den kinesiske økonomi større vækstmuligheder. Ydermere er det interessant, at CCCP brugte godt 30 år på at nå op til samme niveau i BNP, som Kina kun brugte godt 10 år på at opnå. Der analyseres derfor, hvilke ligheder og forskelle der har gjort sig gældende landende imellem. Når man i figur 7.1 tager de to grafer i betragtning, virker væksten i det kinesiske BNP noget mere jævn end den sovjetiske, hvilket der kan være flere grunde til. Som beskrevet tidligere havde man i CCCP planøkonomi, hvilket i traditionel forstand betyder, at markedskræfterne er blevet sat ud af spillet. Den statslige institution står derfor mere eller mindre for alt planlægningen af landet produktionen, hvorfor CCCP også var mere afhængige af det hjemmelige marked og man havde egentlig ikke nogle intentioner omkring eksport i større omfang. Det sovjetiske BNP er derfor også mere følsomt overfor planlægningsproblemer, hvilket kan ses af de små ujævnheder for den sovjetiske graf i figur 7.1. Dette er endnu en stor forskel mellem de to lande. Store dele af Kinas økonomiske vækst er bygget op omkring deres eksport, og de er derfor afhængige af, hvordan det går i resten af verden. Figur 7.2 Kinesisk eksport Kilde: (Worldbank 2014) Eksports del af BNP Eksport værdi 2000=100 Figur 7.2 viser, hvordan Kinas eksport har haft en ekspotentiel stigning igennem analyseperioden og værdien er blevet fordoblet flere gange i løbet af de 20 år. I 2007 udgør eksporten omkring 40% af det samlede BNP. Hvis man sammenligner dette med USA, udgør 36

41 eksporten i 2007 kun 11,5% (Worldbank 2014). Figur 7.2 beskriver følsomheden i Kinas udenrigshandel. 2007/08 var påbegyndelsen på den globale finansøkonomiske krise, som især ramte de vestlige lande hårdt. Dette kan også ses i form at et stort fald i den kinesiske eksport. Bemærkelsesværdigt er det dog, at dette fald i eksporten ikke rigtig ses i grafen for den kinesiske BNP per indbygger. Derfor må væksten komme andet steds fra, for eksempel fra den voksende middelklasses købekraft. Kina har der imod opbygget meget af sin økonomi op omkring den globale handel, hvilket er grunden til deres meget høje vækst. Landet har altså formået at udnytte en af sine spidskompetencer, nemlig billig arbejdskraft, for på den måde at kunne booste sin økonomi, og levere billige produkter til den vestlige del af verden. Der ses også en markant stigning omkring årtusindeskiftet og selvom det ligger uden for analyseperioden, 1950 til 1980, er der tale om en så markant stigning, at den vil blive forsøgt forklaret. Vladimir Putin blev valgt som præsident i 2000, og han satte gang i olieproduktionen. Priserne på olie steg i denne periode, hvilket har en stor indflydelse på den russiske BNP per indbygger, og dette ses også som en stor stigning fra 2000 og frem til 2010 (Tradingeconomics 2014). For at kunne analysere den sovjetiske økonomi, vil der blive tage udgangspunkt i Tjekkoslovakiet som baseline, da landet var et af de mest produktive i østblokken. Den Sovjetiske opsparing er den første faktor, der bliver analyseret, da den ifølge teorien har stor indflydelse på væksten på kort sigt. Derefter vil der blive kastet lys over produktiviteten, da denne har indflydelse på væksten på lang sigt Den Sovjetiske opsparing Grundet sparsomme oplysninger omkring den sovjetiske økonomi, bliver afsnit udarbejdet igennem sammendrag af forskellige akademiske artikler samt Penn World Table 5.6. Dette betyder, at der kan ske mistolkninger, hvilket der bør tages højde for. Igennem den sovjetiske vækstperiode blev opsparingskvoten merkant forøget, hvilket kan ses i tabel 7.1. Bare i løbet af de 8 år, som tabellen løber over, stiger opsparingskvoten i gennemsnit med godt 11,2 procent. Siden opsparing er lig investeringer, var der i denne periode også en stigning i BNP, hvilket kan ses i figur

42 Tabel 7.1 Den sovjetiske opsparing 1958 til 1965 Stigning per år År Absolut (mil.) Procent Kilde: (Borisov 1967, Tabel 1 s. 37) Tendensen i tabel 7.1 er, at opsparingskvoten stiger og derved øger kapitalen, hvilket som sådan er det samme, man sker i Kina i øjeblikket. Alt andet lige betyder det, at Kina rent opsparingsmæssigt følger den samme udvikling, som CCCP gjorde. Dette kan også ses på deres investeringer kontra forbrug, som det fremgår i figur 7.3. Figur 7.3 Sovjets investerings og forbrugsrate Kilde: (Heston, Summers & Aten 1994) Forbrug opsparing/investering Figur 7.3 viser, som i Kinas tilfælde, hvordan opsparingskvoten udvikler sig, i forhold til den Sovjetiske forbrugskvote. Igen får man det indtryk, at opsparingskvoten er for høj, hvilket medfører et fald i forbruget. Dette symboliserer, at opsparingen ligger på den forkerte side af sgold. Igen er dette også tilfældet i Kina. I 1977 bliver opsparingsraten dog sænket, hvilket medfører en stigning i forbruget. Dette bevirker til, at BNP per indbygger stagnerer pga. mangel på ny investeringer i 38

43 produktionsapparat. Den totale faktor produktivitet kan her fungere som en buffer for manglende investeringer, og man kan derfor med fordel gå ind og se på den sovjetiske TFP Produktiviteten i CCCP (Broadberry, Klein 2011) kontra Kina Både i teoriafsnittet og i analysen omkring den kinesiske økonomi, slås det fast, at den faktor, der har størst indflydelse på landets BNP, er den totale faktor produktivitet. Der har dog ikke været den nødvendige information omkring TFP, hvilket er grunden til, at der bliver taget udgangspunkt i artiklen: When and why did eastern European economies begin to fail? skrevet af Stephen Broadberry og Alexander Klein. Det var især efter 2. Verdenskrig, at væksten for alvor tog fart. I 1948 blev der indført planøkonomi i hele østblokken under styring af CCCP. Dette betød, at regeringen stod for planlægningen af landets produktion på statens planlægnings kontor. Her var der en minister for hver enkelt industri. Dette betød, at systemet blev meget bureaukratisk og rigidt. Man skal her se bort fra, at planøkonomi generelt påvirkede landet i negativ retning pga. ineffektiv styring af produktionen af forbrugsgoder. Til gengæld var planøkonomi utrolig velegnet til at skabe en høj vækstrate pga. dets brug til masseproduktion. (Krugman 1994). Masseproduktion blev en stor succes i CCCP fra 1950erne til 1970erne, og det var her muligt for CCCP at flytte store mængder af arbejdskraft. Dette blev gjort ved at flytte arbejdskraft fra et ineffektivt landbrug over i industrien, som formåede at være mere effektiv. På den måde kunne CCCP skabe endnu mere værdi med den samme mængde arbejdskraft. Denne tilgang var dog ikke en langsigtet løsning. Hvis landet fortsatte med at dræne landbrugssektoren for arbejdskraft, ville landet på et tidspunkt lide under fødevaremangel. Hertil kommer, at der på grund af planøkonomi og den kommunistiske tankegang var fuld beskæftigelse i CCCP. Figur 7.1 viser også, at væksten i BNP især var høj i Men da mængden af arbejdskraft steg i samme periode, blev væksten i BNP per indbygger derfor noget mindre, end den kunne have været. Kina derimod har brugt mange ressourcer på at holde sin befolkningstilvækst lav, hvilket også i sidste ende resultere i en noget højre vækst i BNP per indbygger. Produkterne, der blev produceret i CCCP, var samtidig af en dårlig kvalitet(krugman 1994). Dette gjaldt især tekniske produkter, hvilket også kan være med til at påvise, at den sovjetiske human kapital har været lav. Herved forstås, at de sovjetiske virksomheder ikke har været i stand til at producere mere avancerede produkter pga. manglende uddannelse. Kina producere både meget avancerede produkter, så som Iphone og Ipad, samtidig med, at man også fremstiller alverdens lavteknologiske varer. Kina har altså et mere fleksibelt produktionsapparat, end man så det i CCCP. Omkring starten af 80erne begynder væksten i CCCP at stagnere. Grunden til dette er, at den sovjetiske kapital vokser hurtigere end arbejdskraften, hvilket betyder, at man har nået sit 39

44 steady state. Figur 7.3 viser også, at de sovjetiske investeringer i denne periode er faldene, hvorfor det giver god mening, at væksten også er faldende. Ydermere bliver dette fald forstærket af, at der også i denne periode er et fald i den sovjetiske TFP, hvor især dårlig R&D er med til at påvirke produktiviteten negativt. Fleksibilitet i produktion blev også mere og mere altafgørende, men siden planøkonomien ikke rigtig tillod denne form for produktion, har det ikke været muligt for CCCP at påvirke væksten i BNP. Derfor kan man forklare hovedparten af den sovjetiske vækst med en udbygning af arbejdskraft og massive investeringer i fysisk kapital, hvilket især skete igennem den sovjetiske opsparing (Krugman 1994). Ved denne omfattende opsparing ofrede landet nutidens forbrug for at fremme kommende forbrug. CCCP havner i en situation, som er meget forskelligt fra Kinas, som jo fokusere meget på at forbedre teknologien i samfundet. Samtidig er Kina også gået helt væk fra planøkonomi, som jo blev indført under det store skridt fremad. Som tidligere beskrevet, havde planøkonomi også for Kinas vedkommende vist sig at have en meget negativ indflydelse på samfundsøkonomien. 7.3 Delkonklusion CCCP oplevede høj vækst umiddelbart efter 2. Verdenskrig, hvorfor analysen har taget udgangspunkt i tidsperioden fra 1950 til Efter murens fald og CCCPs kollaps styrtdykkede produktionen. Kina derimod har haft en noget kortere vækstperiode, men har til gengæld formået at have en meget voldsommere vækstrate. I Kinas tilfælde tager analysen udgangspunkt i perioden fra 1990 og frem til i dag. Den største forskel mellem de to lande er måden de er bygget op. CCCP har planøkonomi, hvor Kina derimod har haft tiltagende markedsøkonomi i hele vækstperioden. CCCP brugte godt 30 år på at nå samme niveau i BNP per indbygger, som Kina brugte godt 10 år på at opnå. Analysen tager derfor udgangspunkt i de to landes vækst i BNP per indbygger. Det vil herefter belyses, hvordan de to faktorer adskiller sig fra hinanden og ligner hinanden. Grundet CCCPs planøkonomiske system er den sovjetiske økonomi også mere følsom overfor problemer i produktionsplanlægningen, da landet ikke havde nogen samhandel med den vestlige verden. Kina nyder derimod godt af verdenshandlen, og eksporten i Kina i 2007 udgjorde godt 40 procent, hvilket er yders højt. Ligesom i Kina har CCCP igennem sin vækstperiode haft en stor stigning i sin indenlandske opsparing, hvor opsparings på blot 8 år i gennemsnit steg med 11,2 procent. Ligesom i Kina har denne høje opsparingskvote en negativ indflydelse på landets forbrug, hvorfor 40

45 opsparingskvoten befinder sig på den forkerte side af sgold. Dette er også tilfældet i Kina. Alt andet lige minder den kinesiske opsparing meget om den sovjetiske opsparing. Derimod er der stor forskel i de to landes produktivitet. For at kunne analyse TFP bliver der tager udgangspunkt i Tjekkoslovakiet, da dette land blev anset for at være det mest produktive i østblokken. Produktionen i CCCP steg især efter 2. Verdenskriv, og da efterspørgsel efter et mere fleksibelt produktionsapparat også steg, havde landet ikke mulighed for at omstille sig pga. planøkonomiens rigide natur. Kina derimod har stor fleksibilitet i produktionen, og her støder vi på endnu en forskel mellem de to lande, da sovjetiske produkter oftest var af ringe kvalitet. I 80erne ramte CCCP deres steady state, og traf altså et punkt, hvor mængden af kapital overgik mængden af arbejdskraft. TFP faldt også grundet en stigende krav efter fleksibilitet i produktionen. Det kan derfor konkluderes, at Kina ligner CCCP på nogle punkter. Kina har ligesom i CCCP en høj opsparingsrate for at tilføre store mængder kapital til økonomien. Derimod har Kina en stor global samhandel med verdensmarkedet, hvilket CCCP ikke havde. Den økonomiske vækst i CCCP var hovedsageligt baseret på udvidelse i input i stedet for at fokusere på væksten i produktion per enhed, hvilket betyder, at der til sidste vil være faldende marginalnytte (Krugman 1994). Kina skiller sig derimod ud igennem sin fleksibilitet, teknologi og produktivitet. Og da Kina har valgt at agere i en globaliseret verden, har markedskræfterne åbnet kinesernes øjne for globale tendenser. Dette skete ikke i CCCP. Der er derfor ikke noget tydelig tegn på, at Kina vil ende som CCCP. 8.1 Vurdering af resultatet og hvilke konsekvenser, det har for Kina og verdensøkonomien I analysen blev det konkluderet, at Kina er på rette vej mod vedvarende vækst. Med basis i Solow-modellen ses det, at Kina har formået at sænke sin befolkningstilvækst samt at forøge både investeringer og human kapital. Men vigtigst af alt, Kinas produktivitet og teknologiske niveau er stigende, hvilket er den faktor, der er med til at skabe vedvarende vækst på lang sigt. Det skal derfor vurderes, hvad dette resultat har af konsekvenser for verdenssamfundet. Både hvad angår positive og negative virkninger. Kinas vedvarende vækst medfører naturligt en voksende middelklasse, da befolkningens indkomst vil stige i takt med at uddannelsesniveauet stiger. Landets befolkning får alt andet lige en større værdi. Allerede nu har Kina formået at få 400 millioner mennesker ud af fattigdom og ind i middelklassen (Sabinsky 2014). 41

46 På sigt vil arbejdslønnen stige, og dette betyder, at Kina mister sin evne til at producere til en meget lav pris. Man mister derfor terræn ift. konkurrenceevne og risikerer at miste sit eksportgrundlag. Da eksporten udgør en meget stor del af BNP, kan det ikke udelukkes, at BNP i en årrække ikke vil stige i samme takt som hidtil. Samtidig betyder de voksende lønninger, at vi i vesten bliver mere konkurrence dygtige, og derfor vil dette styrke vestlig eksport til Kina. Denne vil også blive styrket af et voksende PPP i Kina, og kineserne får råd til dyre produkter. Samtidig vil en voksende middelklasse også betyde, at det kinesiske hjemmemarked pludselig får en lang større købekraft, hvilket især er interessant pga. landets størrelse. Kina og Europa har lige nu en diskussion omkring frihandel (Hvide 2014), hvilket kan være med til at forøge handel mellem de to regioner. Eksperter mener dog, at man skal være varsom med sådan en aftale, da der i Kina stadig foregår ulovlig statsstøtte til virksomheder, hvilket skævrider konkurrenceevnen. For at dette imidlertid kan lade sig gøre, skal Kina sætte deres opsparingsrate ned, så der igen pga. et større rådighedsbeløb kommer en stigning i forbruget. Der vil derfor ikke være et fald, som det ses i figur 6.5. Nedsættes opsparingsraten, er det derfor altafgørende for Kina igennem deres pengepolitik at forsøge at finde det punkt, hvor opsparing er højest samtidig med, at forbruget har mulighed for at stige sgold. En anden af Kinas store styrker er deres politiske styreform som giver landet en stor grad af politisk stabilitet. Grundet den meget stramme statsstyring, har den kinesiske regering mulighed for at gennemføre store projekter, der i vesten simpelt ikke ville kunne lade sig gøre. Et eksempel kunne være opførslen af en af verdens største dæmninger, hvor regeringen tvangsforflyttede omkring 3 millioner mennesker (Bundgaard 1997). Regeringens jerngreb om befolkningen gør, at ingen gør oprør, hvilket minder om tilstandene i slut 50erne under Mao. I takt med at befolkningen bliver rigere og mere veluddannet vil den også blive mere opmærksom på sine rettigheder. Staten vil i fremtiden højst sandsynligt ikke kunne gennemtrumfe projekter som den føromtalte dæmning uden risiko for folkelige opstande, og man må også forvente, at den kinesiske befolkning på et eller andet tidspunkt vil forlange demokratiske rettigheder. De første tegn på opstand kunne allerede ses i 1989 på den Himmelske fredsplads (Sabinsky 2014), og med Internettet udbredelse og den mulighed for informationsudveksling, vil det kinesiske styre opleve mere modstand i fremtiden. 42

47 Ulighed er også et stort problem i Kina, og er kun faldet en smule de seneste år. Kinas GINIkoefficient ligger mellem 0,47 og 0,61, hvilket indikerer en forholdsvis høj ulighed i Kina, hvilket er bemærkelsesværdigt pga. landets kommunistiske styreform (Kongshøj 2013). Den voksende middelklasse medfører også en større socialsektor, da flere kinesere efterspørger ydelser fra det offentlige. Kinas offentlige omkostninger er derfor steget med godt 24% siden Det skal her bemærkes, at udgangspunktet er meget lavt. Kinas vækst har bevirket, at landet har fået mere indflydelse på verdenssamfundet. Især optagelsen i WTO i 2001 har forøget landets indflydelse. Hvis man formår at bibeholde den vedvarende vækst, vil denne indflydelse blive større i de kommende år. Dette kan især ses igennem landets investeringer i Afrika, hvilket gør, at Kina nu er Afrikas største handelspartner (Vilby 2011). Samtidig giver det også Kina store fordele, når der er tale om råstofudvinding. Medlemskabet i WTO betyder, at Kina bliver nødt til at indordne sig de beslutninger, der vedtages i WTO. WTO har netop vedtaget, at Kina skal ophæve deres restriktioner på sjældne metaller, der bliver brugt til at producere forskellige former for elektronik. Disse restriktioner har førhen giver Kina store konkurrencemæssige fordele, men WTO s afgørelse betyder nu, at alle lande kan konkurrere på lige vilkår (Donnan, Politi 2014). En af bivirkningerne ved vedvarende vækst er udnyttelsen og forureningen af miljøet. Kina lider i dag både af forurening i form af smog, oversvømmelser og ubrugeligt drikkevand. Derfor er bevarelse af miljøet også en del af bæredygtig vækst. Kina har dog i 2014 gjort energi og miljøproblemer til en af landets topprioriteter, og man har allerede 2013 formået at sænke co2 udledningen med godt 3,7%. Det menes heller ikke at vækst og miljø er hinandens modpoler, hvorfor det stadig er muligt at bibeholde høj vedvarende vækst, samtidig med at miljøet forbedres. 8.2 Delkonklusion Kina er på vej i den rigtige retning mod bæredygtig vækst. Igennem en forhøjet opsparingsrate og human kapital samt en sænket befolkningstilvækst har Kina gennem en årrække formået at have en ekstrem høj vækst. Landet har formået at styrke sit teknologiniveau, hvilket vil sige, at TFP er stigende og har været det i nogle år. Men hvad betyder denne udvikling for Kina og for verdensøkonomien? Kinas middelklasse er vokset markant gennem de seneste år med stigende lønninger til følge. Landet risikerer derfor at miste sine eksportfordele, hvilket er kritisk, da eksport udgør en stor del af BNP. Dette betyder dog også, at vesten på sigt bliver mere konkurrencedygtige, og den vestlige eksport til Kina vil derfor stige. Kina kan så også begynde at fokusere mere på deres hjemmemarked, da befolkningen bliver rigere. Dog er det her vigtigt, at opsparingsraten sænkes for på den måde at hæve befolkningens forbrug. 43

48 Den stramme statsstyring er især en af grundende til, at Kina har kunnet opbygge den høje vækst. Denne styringsform gør det muligt for Kina at gennemføre omfattende tiltag, der i vestlige lande ville medføre folkelig opstand. I takt med at middelklassen vokser, vil denne også blive mere opmærksomme på sine rettigheder, ikke mindst hvad angår demokrati. Derfor risikerer man, at der kan opstå uroligheder i landet, som man så det i Ulighed er fortsat et problem i Kina, hvilket GINI-koefficienten også indikerer. Samtidig stiger omkostningerne til den allerede stærkt voksende offentlige sektor. Optagelsen i WTO har givet Kina mere indflydelse på verdenssamfundet, og på trods af, at landet nu skal indordne sig restriktioner, er medlemsskabet en fordel. Den høje økonomiske vækst har dog også haft miljømæssige konsekvenser for Kina, og man kæmper med store forureningsproblemer. Forureningen er i dag så omfattende, at regeringen har sat miljøet øverst på dagsordenen, og gjort temaet til en topprioritet. 9.1 Konklusion Med sin høje vækstrate er Kina blevet en stadig større spiller på verdensmarkedet. Det siges, at landet i løbet af få år vil overhale USA som verdens mest indflydelsesrige økonomi, hvilket også blev sagt om CCCP i 50erne. Det interessante er, om vi før har set en økonomisk udvikling, som den Kina har gennemlevet de seneste år? Kina økonomi ligner kun på få områder den sovjetiske. Begge lande havde en høj opsparingsrate for at opnå stor kapitalakkumulation til investering i landets produktion. Dette resulterer i en stigning i begge landes BNP. Kina skiller sig ud, ved at agere i en global økonomi, og på den måde udnytter man de fordele, dette giver landet i form af eksport til verdensmarkedet. En forskel er også den sovjetiske planøkonomi, som betød, at masseproduktion var en katalysator for landets økonomi, og den vækst man så i 50erne. Dog medførte planøkonomien også en rigiditet i produktionsapparatet. Kina har derimod markedsøkonomi, og er i dag nødt til hele tiden se tendenser i markedet, hvilket har gjort deres produktion meget fleksibel. Derfor har Kina set fordelen i konstant teknologisk udvikling, hvilket betyder en konkurrencemæssig fordel. Alt andet lige, er den kinesiske økonomi på vej mod en bæredygtig vækst. Denne konklusion er givet på baggrund af følgende analyse: Bæredygtig vækst er i dag et meget aktuelt emne, da økonomien bygges op omkring økonomisk udvikling i samfundet. Dette må dog ikke ifølge the golden rule ske på bekostning af fremtidige generationer. Hvis man skal følge the Hartwick rule, må man heller ikke 44

49 udnytte de knappe ressourcer, uden at efterlade noget til kommende generationer, eksempelvis uddannelse. Der er også andre måder at opnå økonomisk vækst. Landets opsparingskvote, som er lig investeringer, medfører, at der tilføres yderligere kapital til samfundet, hvorfor produktionen stiger. Medtag her, at der sker afskrivning på investeringerne pga. slid på kapitalapparatet. Foruden kapital har arbejdskraft også indflydelse på størrelsen af produktionen. Befolkningstilvæksten har ligeledes stor indflydelse på BNP per indbygger. Befolkningen er en speciel faktor, da en for stor vækst i befolkningen kan sænke BNP per indbygger, hvis den overstiger landets kapital akkumulation. Samtidig er tilvæksten med til at hæve niveauet af produktionen. Solow-modellen antager, at der er faldende marginal nytte. Dette betyder, at man får meget ud af den første mængde kapital, men i takt med, at der tilføres mere kapital, vil nytten mindskes. En økonomi vil derfor altid på lang sigt ende i the steady state. Afskrivninger i form af vedligeholdelse ligger også til grund herfor. Den økonomiske vækst vil i the steady state stagnere. En forøgelse i opsparing vil dog give en midlertidig stigning i landets produktion, pga. tilførselen af yderligere kapital. Dog vil landet alt andet lige altid ende med at befinde sig i the steady state. Derfor er hverken opsparing eller befolkningstilvæksten faktorer, der er med til at give vedvarende vækst. Den teknologiske udvikling er den eneste faktor, der på lang sigt er med til at skabe vedvarende økonomisk vækst, hvilket fx kan ske igennem bedre produktionsprocesser, så det er muligt at producere mere med den samme mængde input. Den teknologiske udvikling bliver som oftest målt som den totale faktor produktivitet (TFP). På baggrunden af den valgte teori, er det nu muligt at analysere den kinesiske økonomi. På trods af Kinas turbulente historie har landet siden år 2000 formået at have stor økonomisk fremgang. En opsparingskvote på godt 50% har været med til at forøge den kinesiske BNP per indbygger. Dog har denne høje opsparingskvote sænket det kinesiske forbrug, og opsparingen er endog blevet forstærket af opbremsning i befolkningstilvæksten. Samtidig har Kina også formået at holde en konstant stigning i human kapital, hvilket også skaber vækst. De nævnte faktorer giver dog ikke vedvarende vækst, og hvis det ikke var pga. den stigende teknologiske udvikling i Kina, ville den kinesiske økonomi med tiden ramme the steady state. Men da TFP i Kina siden 90erne har været stødt stigende, betyder det, at den kinesiske økonomi går imod vedvarende vækst. For at undersøge, om der er ligheder økonomierne imellem, samt om der er nogle grund til at frygte, at den kinesiske økonomi ender i samme situation som den sovjetiske, er der foretaget en komparativ analyse af Kina og CCCP. Begge lande har haft en periode med høj økonomisk 45

50 vækst, dog brugte CCCP 30 år på at nå op på samme niveau i BNP, som Kina brugte godt 10 år på. Begge lande har haft en høj opsparingsrate for at holde investeringerne høje, og ligesom for Kina betød den høje opsparingsrate i CCCP et mindre forbrug. CCCP havde planøkonomi mens Kina har været præget af markedsøkonomi, og betyder, at Kina har haft markant større mulighed for øget eksport. Den kinesiske eksport har udgjort helt op imod 40% af BNP. Planøkonomi gjorde det sovjetiske produktionsapparat velegnet til masseproduktion, men dette medførte et rigiditet i produktionen. Fleksibilitet blev med tiden den dominerende teknologi i verdenssamfundet, og den sovjetisk TFP var derfor faldende. Kinas produktionsanlæg er derimod særdeles fleksible og producerer både høj- og lavteknologiske produkter, hvorfor der her ikke ses tegn på, at den kinesiske økonomi følger i CCCPs fodspor. Derfor skal det vurderes, hvilke betydning dette har for Kina selv og for verdensøkonomien. Væksten har for Kina betydet, at man har en voksende middelklasse, og landet har formået at få 400 millioner mennesker ud af fattigdom. Dette betyder dog, at Kina med tiden ikke kan bevare de lave lønninger, da øget uddannelsesniveau øger befolkningens værdi. Derfor mister Kina konkurrencemæssige fordele, hvilket kan komme den vestlige verden til gode, da den kinesiske befolknings købekraft stiger, og vestens eksportmuligheder til landet dermed øges. Hjemmemarkedet vil derfor blive en langt større faktor i den kinesiske økonomi pga. den voksende middelklasse, hvorfor hjemmemarkedet skal overtage væksten i BNP,- en vækst, man førhen opnåede via eksport. Dette kan kun lade sig gøre, hvis Kina sætter din opsparingsrate ned for at give plads til mere forbrug. Da en voksende middelklasse medfører højere uddannelsesniveau, vil dette også betyde et krav fra befolkningen om flere rettigheder og større demokratisk indflydelse i samfundet. Derfor vil det på sigt ikke være muligt for regeringen at styre det kinesiske samfund så stramt, som det er gjort ind til nu. Ligeledes er uligheden i Kina bemærkelsesværdig stor, taget i betragtning, at det jo er et kommunistisk land. Væksten er ligeledes med til at give Kina større indflydelse på verdensøkonomien, hvor især optagelsen i WTO har forøget den globale handel, som ikke ser ud til at blive mindre foreløbig. 46

51 10.1 Reference liste Amorós, P. 2013, "Picking the winners", International Journal of Game Theory, vol. 42, no. 4, pp Barro, R.J. & Sala-i-Martin, X. 1995, Economic growth, McGraw-Hill, New York. Blanchard, O. 2011, Macroeconomics, 5. ed., Updated ed., International ed. edn, Pearson Prentice Hall, Boston, Mass. Borisov, V. 1967, "The Growth of Saving in the Ussr", Problems of Economics, vol. 10, no. 5, pp. 37. Broadberry, S. & Klein, A. 2011, "When and why did eastern European economies begin to fail? Lessons from a Czechoslovak/UK productivity comparison, ", Explorations in Economic History, vol. 48, no. 1, pp Brødsgaard, K.E. 2014, Debat: Stram statsstyring er nøglen til vækst i Kina, edn, Politikken, politikken.dk. Bundgaard, V. 1997, 07/11-last update, En dæmning for nationen [Homepage of Information.dk], [Online]. Available: [2014, 22/04]. Chen, Y. 2009, "Cold War Competition and Food Production in China, ", Agricultural History, vol. 83, no. 1, pp. 51. Current Events 2006, "MAO WHO?", Current Events, vol. 106, no. 4, pp. 1. Dikötter, F. 2011, Maos store hungersnød : den største katastrofe i Kinas historie, , 1. udgave edn, Informations Forlag, Kbh. Domar, E.D. 1946, "Capital Expansion, Rate of Growth, and Employment", Econometrica, vol. 14, no. 2, pp Donnan, S. & Politi, J. 2014, Kina bliver dømt for urent trav i kampen om sjældne jordarter, 18/04 edn, Politiken, Danmark. Douglas, P.H. 1976, "The Cobb-Douglas Production Function Once Again: Its History, Its Testing, and Some New Empirical Values", Journal of Political Economy, vol. 84, no. 5, pp Eriksson, P. & Kovalainen, A. 2008, Qualitative methods in business research, SAGE, London. Feenstra, R.C., Inklaar, R. & Timmer, M.P. 2013,, Pen World Table 8.0 [Homepage of University of Groningen], [Online]. Available: [2014, 10/04]. 47

52 Harrod, R.F. 1980, Towards a dynamic economics : some recent developments of economic theory and their application to policy, Greenwood, Westport, Conn. Harrod, R.F. 1939, "An Essay in Dynamic Theory", The Economic Journal, vol. 49, no. 193, pp. 14. Hartwick, J.M. 1977, "Intergenerational Equity and the Investing of Rents from Exhaustible Resources", American Economic Review, vol. 67, no. 5, pp Heston, A., Summers, R. & Aten, B. 2012, 01/11-last update, Penn World tabels 7.1 [Homepage of Center for International Comparisons of Production], [Online]. Available: [2014, 08/04]. Heston, A., Summers, R. & Aten, B. 1994, 01/12-last update, Penn World table 5.6 [Homepage of Center for International Comparisons of Production], [Online]. Available: [2014, 19/04]. Hicks, J.R. 1948, The theory of wages, (Repr.). edn,, New York. Hvide, J. 2014, EU åbner for frihandel med Kina, 20/04 edn, Politikken, Danmark. Keller, G. 2009, Managerial statistics, 8. ed. edn, South-Western, Mason, Ohio. Kinugasa, T. & Yao, W. 2013, "An empirical analysis of the relationship between economic development and population growth in China", Applied Economics, vol. 45, no. 31/33, pp Kongshøj, K. 2013, 29/10-last update, Social ulighed i Kina: En velfærdsstat opbygges [Homepage of Videnskab.dk], [Online]. Available: [2014, 22/04]. Krugman, P. 1994, The Myth of Asia's Miracle. LI, H., LIANG, Y., FRAUMENI, B.M., LIU, Z. & WANG, X. 2013, "Human Capital in China, ", Review of Income & Wealth, vol. 59, no. 2, pp Lucas, R.E. 1988, "On the mechanics of economic development", Journal of Monetary Economics, vol. 22, no. 1, pp. 3. Lucas, R.E. 1976, "Econometric policy evaluation: A critique", Carnegie-Rochester Conference Series on Public Policy, vol. 1, no. 1, pp. 19. Maddison, P. 2013, 01/01-last update, Maddison Databasen [Homepage of [Online]. Available: [2014, 07/04]. 48

53 Mihaela, S., George, M.S. & Ligia, V.V. 2013, "THE ROLE OF SAVINGS RATE IN DEEPENING MACROECONOMIC IMBALANCES IN CHINA", Annals of the University of Oradea : Economic Science, vol. 1, no. 1, pp Offr, G. 1987, "Soviet Economic Growth: ", Journal of Economic Literature, vol. 25, no. 4, pp Ray, D. 1998, Development economics, Princeton University Press, Princeton, N.J. Sabinsky, S. 2014, Kinas Løve er vågnet, 16/04 edn, Vejle amts folkeblad, Danmark. Solow, R.M. 1956, "A contribution to the theory of economic growth", The quarterly journal of economics, vol. 70, no. 1, pp. 65. Spence, J.D. 1991, Kina : historien om de seneste 400 år, Politikens Forlag, Kbh. Steensgaard, N. 2013, 08/08-last update, Fup med kinesiske nøgletal [Homepage of [Online]. Available: [2014, 06/04]. Thodsen, K. 2014, Den Kinesiske Humlebi. Thomas, D. 2013, Mao's Great Famine, Library Journals, LLC - LA English. Tradingeconomics 2014,, Oil prices [Homepage of tradingeconomics.com], [Online]. Available: [2014, 19/04]. Vilby, K. 2011, 03/02-last update, Kina er nu Afrikas største handelspartner [Homepage of Politiken.dk], [Online]. Available: [2014, 22/04]. World trade organization 2013,, International Trade and Market Access Data [Homepage of WTO.org], [Online]. Available: [2014, 24/04]. Worldbank 2014,, World Development indeicators [Homepage of [Online]. Available: world-development-indicators [2014, 09/04]. 49

54 Bilag 1 Solow-modellen ved ændring af s Kilde: (Blanchard 2011 s. 231) Bilag 2 (Spence 1991) Kinas set fra et historisk perspektiv Som beskrevet i indledningen ses Kina i dag som verdens fabrik. Hermed menes, at landet står for størstedelen verdens produktion, med en værdi på omkring milliarder dollars, hvor størstedelen af alt eksport går til USA, Europa og Hong Kong. (World trade organization 2013) Dette har dog ikke altid været tilfældet og Kina har været igennem en rivende udvikling de seneste 60 år. Denne udvikling vil blive beskrevet i dette underafsnit, og vil tage sit primære udgangspunkt i tidsperioden fra 1930 til Kinas kamp mod Japan I begyndelsen af perioden fandtes der to politiske magtenheder i Kina: GMD, også kaldet det nationale folkeparti og KKP, som var Kinas kommunistiske parti, dannet i Kina var ikke part i 2. Verdenskrig, men efter at Japan i 1931 havde erobret Manchuriet, som var kinesisk territorium, havde der været mange spændinger mellem de to stater. Kina var dog magtesløs over for Japans store militærmagt. Manchuriet var et relativt vigtigt område for Kina, da området var velstående og husede store dele af Kinas mere udviklede industri. Forskellige guerillaenheder havde dog gode erfaringer med at bekæmpe Japan bag deres egne linjer, hvilket gav gode strategiske baser for KPP. I 1941, efter sammenstød mellem GMD og KPP, forsvandt samarbejdet mellem de politiske modstandere(world trade organization 2013) 50

55 Efter Japans angreb på Pearle Harbor beslutter Kina sig for at gå ind i 2. Verdenskrig på de allieredes side og erklærede krig mod både Japan og Tyskland. Tanken var her, at USA skulle besejre Japan, og Kina ville derefter bruge den militærhjælp, man fik fra USA, til at genopbygge Manchuriet. KKP med Mao i spidsen blev især styrket af de japansk-kinesiske stridigheder gennem 2. Verdenskrig, og i 1945 valgte man i KPP at indsætte Mao Zedongtankegangen som den styrende i KPP. Borgerkrigen i Kina fra 1946 til 1949 Da 2. Verdenskrig sluttede i 1945, kapitulerede Japan på det kinesiske territorium, og dette medførte en opblussen af magtkampen mellem GMD og KPP. GMD var KPP langt overlegen, både hvad angik antal af tropper og disses udrustning. Dog valgte Mao, som var leder for KPP, at satse på Manchuriet, og dette skulle blive udslagsgivende for den kommende sejer i Borgerkrigen brød for alvor ud i 1946 hvor GMD havde magten i størstedelen af Kina. GMD havde imidlertid ikke den fornødne kapacitet til at styre det store område. KPP havde derfor mulighed for at afskære GMDs forskellige baser for forsyninger, og kunne derefter nedkæmpe modstanderne en efter en. I 1949 blev Mao derfor erklæret som krigsherre efter flere sejre i Manchuriet og Nordkina. GMD trak sig tilbage til Taiwan. Flere faktorer medvirkede til Maos sejer. Det var især KPPs mulighed for at arbejde bag den japanske line, der muliggjorde opbygningen af styrkepositioner. Samtidig havde KPP også gode erfaringer med sine sociale reformer i landdistrikterne, hvilket også var med til at skabe en større opbakning i befolkningen. Tiden efter borgergringen Efter borgerkrigen valgte Kina at vende sig mod CCCP i et forsøg på at gøre sig uafhængig af vesten og ikke mindst USA på grund af disses fortsatte støtte til Taiwan og deres GMD-regime. KPP valgte derfor en moderat socialistisk politik, hvor Kina på den måde havde målsætninger som omfattede jordreformer, industriel udvikling og ligestilling til kvinder. Kina havde dog i starten af 50erne størst fokus på at bekæmpe den stigende inflation samt genopbygge det krigshærgede land. Dette var især aktuelt i byerne, hvor man forsøgte at få gang i industrien igen. Dertil var der to nye reformer, som skulle have stor indflydelse på Kina. Den første reform omhandlede mere ligestilling til kvinder. Dette betød, at kvinderne skulle fik ret til at eje jord samtidig med, at det skulle være lettere for dem at blive skilt. Den anden reform var den såkaldte jordreform. Reformen skulle fordele godsejernes jord til jordløse bønder. Dette medførte et opgør med godsejerne, som betød, at op mod 1 million mennesker blev slået ihjel. Koreakrigen medførte endnu et skridt væk fra den vestlige verden. Kina valgte at komme Nordkorea til undsætning for på den måde at presse FN styrkerne tilbage. Denne krig betød for Kina, at man blev mere afhængig af CCCP, da den vestlige verden så denne handling som et 51

56 tegn på yderligere distanceren. Kina valgte derfor at følge i fodsporende på CCCP, og i 1953 igangsatte man den første femårsplan. På Maos foranledning valgte Kina at accelerere denne proces og allerede i 56 var både kooperativiseringen af landbruget samt statens overtagelse af industrien fuldført. Herefter kom turen til de intellektuelle, hvor Mao ønskede at vinde dem over til at støtte KKP hvilket skulle gøres igennem kampganen De hundrede blomsters kampgane. Kampagnen gik ud på at give mere ytringsfrihed til de intellektuelle. Dette skulle dog vise sig at være en dårlig ide, da modstanden mod styret var større end først antaget. Massakren mode de intellektuelle blev da sat i værk, og mere en hundredtusinde intellektuelle blev myrdet. Mao bevægede sig herefter bort fra den oprindelige sovjetiske tankegang, og ville gøre Kina mindre bureaukratisk og derfor gå i en mere vækstfremmende retning. Det store spring fremad (Dikötter 2011) For at fremme væksten i Kina satte Mao og hans partifæller gang i et nyt initiativ, som blev kaldt det store spring fremad. Tanken var først og fremmest, at der skulle ske omstruktureringer af landbruget. Dette skulle ske ved hjælp af folkekommuner. Disse kommuner skulle kombinere landbrug, industri, uddannelse, handel og militær. Disse områder skulle danne grundlag for en værditilvækst, der kunne bruges igennem anlægsarbejde, jernindustrien etc. Det hele handlede derfor om at udnytte Kinas største aktiv, nemlig menneskelig arbejdskraft. Reformerne startede ellers godt, men efter kort tid begyndte tiltagene at falde fra hinanden på grund af dårligt koordination af arbejdet. Dette resulterede i, at Kina i løbet af 3 år oplevede den værste krise, verden nogle sinde havde set. I løbet af denne periode omkom op imod 45 millioner mennesker af hungersnød eller døde på anden vis. Samtidig var Kina for alvor begyndt at tage afstand fra CCCP, og havde nu ingen rigtig støtte i verdenssamfundet. Kulturrevolutionen I starten af 60erne førte Kina en meget forsigtig økonomisk politik, med få økonomiske investeringer, hvor planøkonomi var den styrende tankegang. Mao havde i denne periode ikke meget at skulle have sagt. Han havde dog placeret sin højre hånd, Lin Biao, som forsvarsminister, men i midten af 60erne var der mange stridigheder mellem Mao og oppositionen, som bestod af Liu Shaoqi og Deng Xiaoping. Under selve kulturrevolutionen, som varede fra 1966 til 1968, begyndte flere millioner af unge at støtte aktivt op om rødgardistsgrupperne. Disse grupper slog ned på alt, der mindede om Kinas gamle kulturarv og vestenlig kultur. Rødgardisterne gik samtidig imod oppositionen og alt, hvad der var intellektuelt. Situationen begyndte i 1968 at komme ud af kontrol, og rødgardisterne bekrigede i stigenden grad hinanden. Enden blev, at hæren brød ind i konflik- 52

57 ten og afvæbnede rødgardisterne. Derfor kunne Mao på den niende kongres erklære Biao som sin efterfølger. Årene før Maos død Kina havde igennem flere år været isoleret fra verdenssamfundet. Men sammen med premierministeren, Zhou Enlai, ville Mao påbegynde en omlægning af landets udenrigspolitik, så der ville komme en mere åben dialog mellem Kina og USA. Derfor besøgte en sikkerhedsrådgiver Kina for at gøre landet klar til besøg fra USA præsident, Richard Nixon. Disse nye tiltag fra Kinas side førte til, at et flertal i FN besluttede at give Taiwans sæde i sikkerhedsrådet tilbage til Kina. I starten af 70erne var der dog stadig efterdønninger fra kulturrevolutionen. På den tiende kongres intensiverede den kulturrevoulutionære fløj samlet omkring Mao s hustru Jiang Qing. Den kulturrevolutionære fløj havde dog ikke magt til at stoppe genindsættelsen af gamle partimedlemmer. Jiang Qing blev derfor i 1973 valgt som vicepremierminister under Zhou Enlai. Jiang Qing kom imidlertid til at agerer som premierminister, da Zhou Enlai efter et længere sygdomsforløb døde Derfor var der indtil premierministerens død en meget stor magtkamp i forbindelsen med Maos nærtstående død. Da Zhou Enlai døde opstod der flere store demonstrationer i Beijing mod de kulturrevolutionære. Jiang Qing blev beskyldt for at stå bag disse demonstrationer og blev derfor frataget alle sine poster i kongressen. Før sin død i september 1976 havde Mao udpeget Hua Guofeng som ny partileder og premierminister. Med hærens hjælp lykkes det ham at fjerne de kulturrevolutionære. Udenfor Kina anså man kulturrevolutionen som værende en form for folkelig socialisme, men som årene gik, begyndte det at gå op for verden, hvordan bagsiden af medaljen så ud. Det antages, at op mod 1 million mennesker blev slået ihjel under kulturrevolutionen på grund af forfølgelse eller deltagelse i anden form for kamp. Derudover havde Kina i denne periode ikke nogle væsentlig form for vækst i økonomien samtidig med, at landets uddannelsessystem havde lidt et stort tab. Hua Guofeng forsøgte at etablere sig som en stor leder af Kina, men hans magt var spinkel. Han havde derfor ingen mulighed for at stoppe genindsættelse af de tidligere magthavere i landets ledelse. Deng Xiaoping kommer derfor tilbage i kongressen, hvor hans eneste mål var at overtage styret i kongressen samt i KKP. Deng stod for, igennem propaganda, at gøre de demonstrationer, der skete i 1976 til en revolutionær begivenhed blev året hvor Deng for alvor optrappede den politiske aktivitet og fik derfor vedtaget, at KKP skulle skifte kurs. Der skulle være et større fokus på økonomisk udvikling. I den forbindelse blev bøndernes situation forbedret, og de fik større frihed til at dyrke deres jord i privat regi, naturligvis parallelt med den kollektive produktion. Efter dette blev Deng set som værende Kinas øverste leder. 53

58 I 1979 blev situationen mellem Kina og USA yderligere forbedret. Dette skete blandt andet ved, at vietnamesiske styrker trængte ind i Cambodja for at fjerne det dengang siddende Pol pot-regime. Kina svarede igen ved at angribe Vietnam, som på dette tidspunkt var støttet at CCCP. USA opfattede derfor Kinas handling som en allianceerklæring. Nye tider Kina 1980 til 1989 Kina står på dette tidspunkt over for mange kommende reformer og Deng Xiaoping valgte derfor at prøvekøre dem i landdistrikterne, før de blev overført til hele landet. Her fik landbruget fuldkommen privat råderet over jorden og i 1982 valgte kongressen helt at afskaffe folkekommunerne. I 1979 etableredes særlige økonomiske zoner for at motivere udenlandske investeringer i Kina var også året, hvor Kina indførte deres meget omtalte et-barns-politik. Forholdte til USA begyndte igen i starten af 80erne at blive køligt, og Kina valgte derfor et mere neutralt forhold til både USA og CCCP. De økonomiske reformer begyndte atter at tage fart i Hvor det før var landbruget, der undergik ændringer, var det nu industrien, der skulle i fokus. Derfor kommer der i løbet af denne periode høj økonomisk vækst i Kina. Den hurtige økonomiske vækst betød også, at uligheden i landet steg, og nogle del af Kina bliv markant rigere, hvor andre dele forblev meget fattige. Desuden var både inflation og korruption med til at presse stemningen i Kina, og den øgede ytringsfrihed var med til at forøge kritikken af KKP og kommunisterne. I slutningen af 80erne oplevede man megen splittelse i Kinas topledelse. De intellektuelle slog sig sammen med Zhao-gruppen, som var den forhenværende premierminister, for på den måde at komme igennem med deres budskab. Dette betød, at der blev dannet flere studenterorganisationer, hvortil der i løbet af foråret havde sluttet sig millioner af indbyggere. Disse demonstrationer blev dog slået ned af hæren. Begivenhederne skabte kritik fra det internationale samfund, hvilket betød, at Kina igen hældede over mod CCCP og østbloklandende. Sammenbruddet i CCCP i 1989 betød dog at Kina igen står alene Kinas vækstfase For at rette op på den kinesiske økonomi blev der i starten af 90erne ført en meget stram økonomisk politik, som bragte inflationen ned fra 18,7%(Worldbank 2014). I 1992 begyndte Deng Xingpeng igen at indføre nye reformer med henblik på ny økonomisk vækst. Disse reformer bevirkede, at Kina i årene derfra havde en utrolig høj vækst. Selve reformerne medførte, at statssektoren ikke længere var altdominerende, samt at det blev markedskræfterne, der bestemte priserne. Deng døde i Jiang Zemin overtog lederskabet efter Deng og var forgangstaler for endnu mere privatisering. Dette bevirkede en privatisering af hovedparten af al kinesisk industri. Den finansielle krise, som startede i 1997, gjorde det dog noget sværere at sælge de ofte forgældede statsvirksomheder. Det skal dog nævnes, at Kina ikke som andre asiatiske lande i samme om- 54

59 fang blev ramt af denne krise. I slutningen af 90erne var der dog stadig tale om en stagnerende økonomi. Selvom Kina har oplevet ekstrem stor økonomisk fremgang, holdes befolkningen stadig i et stramt politisk jerngreb, og der tillades kun sjældent demonstrationer. Kina kunne imidlertid på trods af manglende demokratisering nyde godt af at blive optaget i WTO i 2001, hvilket skulle være med til at booste den kinesiske økonomi endnu mere, samt i højere grad integrere landet i verdenssamfundet og væksten er forsat op igennem nullerne. Imidlertid er man dog begyndt at se konsekvenserne af denne høje vækst i form af miljømæssige ødelæggelser, arbejdsløshed samt stor ulighed i befolkning. Og lige nu ser det ikke ud til, at der trods alt er faktorer, der kan stoppe den vågnede økonomiske kæmpe. Bilag 3 55

60 Bilag 4 Bilag 5 56

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Teknologiudnyttelse, Social Infrastruktur og indkomstforskelle på tværs af lande

Teknologiudnyttelse, Social Infrastruktur og indkomstforskelle på tværs af lande Makroøkonomi 1, 10/10 2003 Henrik Jensen Teknologiudnyttelse, Social Infrastruktur og indkomstforskelle på tværs af lande Romer modellen, er model for verden : Prøver at besvare hvordan tekniske fremstår

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production

Læs mere

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008 Øvelse 10 Tobias Markeprand 11. november 2008 Kapitel 10 i Blanchard omhandler vækst, dvs. økonomien på det lange sigt. For at kunne foretage analyser af vækst og dets årsager må man kunne sammenligne

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

UGESEDDEL 2 MAKROØKONOMI 1, Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside:

UGESEDDEL 2 MAKROØKONOMI 1, Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: UGESEDDEL 2 MAKROØKONOMI 1, 2003 M-Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 37 (9/9 og 12/9) har vi gennemgået: I.a. Fakta

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 3 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 25 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvor meget variation er der i levestandard

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t + Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Eksamen på Økonomistudiet 2009-I Makro 2 2. årsprøve Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Der er fokus på at undgå tilfælde af eksamenssnyd I tilfælde af formodet eksamenssnyd,

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Forelæsning 1: Introduktion og Solow-modellen

Forelæsning 1: Introduktion og Solow-modellen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Forelæsning 1: og -modellen Jeppe Druedahl Økonomisk Institut blok 1 217 Dias 1/40 Velkommen til MakØk2 Vi skal studere samfundsøkonomien sammen BNP, forbrug, investeringer,

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning september 2006 Chapter 3

Slides til Makro 2, Forelæsning september 2006 Chapter 3 DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BKt α L 1 α t Slides til Makro 2, Forelæsning 3 21. september 2006 Chapter 3 r t = αb Ã! α 1 Kt L t w t =(1 α) B S t = sy t K t+1 K t = S t δk t, Ã! α Kt L t K 0 givet L t+1

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder. MAKRO FOR DET LANGE SIGT MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 1 Chapter 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro FÆNOMEN: Trends - ikke fluktuationer! MODEL: 1. Fravær af stød. Jævn,

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

GrundlÄggende variabelsammenhänge

GrundlÄggende variabelsammenhänge GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TEKSTIL TIINTELLIGENS

TEKSTIL TIINTELLIGENS TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og Thürmer Tools Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og dybere kendskab til kunderne banede vejen ud af krisen. Fremadrettet ser Thürmer Tools store

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere