EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Transkript

1 EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker?

2 Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort- og langtidssygemeldte? Sundhedssystemet Tværfaglige indsatser Samtaler Tidlige indsatser Arbejdspladsbaserede Beskæftigelsessystemet Diskussion: Den nye sygedagpengereform

3 Hovedkonklusion: Der er effekter men de er ofte små Indsatser på arbejdspladsen ser ud til at have en positiv effekt

4 Afgrænsning I Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Vurderer ikke kvaliteten af studier men.. Afgrænsning Population: Sygemeldte (& arbejdsskadede) Outcome: Tilbagevenden til arbejde både målt direkte og indirekte Indsatser: Beskæftigelsesrettede

5 Afgrænsning II

6 Indsatser i sundhedssystemet Rapporten ser på tre typer af sundhedsindsatser: Fysisk træning (fx styrke- og konditionstræning) Indsatser rettet mod mentale forhold Indsatser, som både inddrager fysiske og mentale elementer. Stort vidensgrundlag (og 4 danske studier) Svært at drage entydige konklusioner

7 Indsatser i sundhedssystemet II Vi konkluderer derfor, at der er modstridende viden Hvis vi alligevel skal give et bud: Fysisk rettede indsatser har en positiv effekt, men.. Inddragelse af arbejdspladsen øger effekten. Indsatser rettet mod mentale helbredsproblemer har en positiv effekt, når de er en del af en samlet indsats, fx hvor der er fokus på arbejdspladsen. Det er usikkert, om mentalt rettede indsatser virker alene

8 Indsatser i sundhedssystemet III Effekternes størrelse (Palmer m.fl., 2011) Mentale: fra 1,1 til 1,7 dage pr. måned Fysiske: fra 0,7 til 1,1 dage pr. måned

9 Tværfaglige indsatser og samarbejde I Tværfaglige indsatser og samarbejde mellem systemer og indenfor systemer Vanskeligt at afgrænse Tværfaglige indsatser Begrænset/nogen viden (og 2 studier fra DK) Konklusion: Evidens for, at tværfaglige indsatser i sundhedssystemet har en positiv beskæftigelseseffekt for rygsygemeldte.

10 Tværfaglige indsatser og samarbejde II Tværfagligt samarbejde Begrænset viden og kun om udveksling af information og kontakt mellem forskellige aktører (0 danske studier). Konklusion: Stærk evidens for, at kontakt mellem sundhedssystem og arbejdsplads har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt.

11 Tværfaglige indsatser og samarbejde III Eksempel på studie: KIA Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse Bültmann, Sherson, Olsen, Hansen, Lund, Kilsgaard (2009) Forsøg i Vejle, Kolding, Egtved og Give kommuner Lønmodtagere sygemeldte 4-12 uger med sygdomme relateret til bevægeapparatet (ryg, ben, arme mv.) Data: 119 sygemeldte Randomisering til: KIA (n=68) og Sædvanlig behandling, TAU, (n=51) 11

12 Tværfaglige indsatser og samarbejde IV Indsats: - Tidlige screening af sygemeldte mhp. at afdække funktions-evne og identificere barrierer foretaget af et team: - Arbejdsmediciner (medicinsk vurdering) - Kiropraktor (vurdering af bevægeapparats-problemer) - Fysioterapeut (Arbejdsrelateret vurdering) - Psykolog (psykologisk vurdering) - (Socialrådgiver) - Udarbejdelse af en TTA-plan med fokus på den sygemeldte, arbejdspladsen og barrierer i omgivelserne 12

13 Tværfaglige indsatser og samarbejde V TAU = kommunens sædvanlige sygedagpengeopfølgning Resultater: - Mere intensiv behandling (psykolog, rundbordssamtale, ændringer i arbejdsforhold, støtte fra arbejdsgiver) Effekt: - 34 procents reduktion i sygefraværstimer inden for 1 år - TTA inden for 1 år: 78 pct. (KIA) versus 62 pct. (TAU) Koldingfjord marts 2014 Jan Høgelund 13

14 Samtaler Samtaler normalt forudsætning for indsats Skræmmeeffekt, information, motivere til TTA Studier hvor samtaler udgør hele eller en væsentlig del af indsatsen Begrænset viden (og 3 danske studier) Konklusion: Modstridende viden om effekten af indsatser Svært at adskille effekten af samtaler fra effekten af tiltag, der eventuelt iværksættes i forbindelse med samtalen.

15 Tidlig indsats Tidligt er afhængig af kontekst Tidlig indsats kan forhindre kvalifikationstab, modvirke afskedigelse og gøre det nemmere og vende tilbage til arbejderrolle Nogen viden Konklusion bygger på sammenligning effekten i studier af indsatser for personer sygemeldte i kort tid med effekten i studier med personer sygemeldt i lang tid Konklusion: Den tilgængelige viden understøtter, at tidlig indsats har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær Review tyder på, at effekten af tidlig indsats er forholdsvis stor: 2,85 dage mod 1,25 dage / måned

16 Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet Eksempler på indsatser: revalidering i form af uddannelse, jobsøgningsassistance, aktive tilbud Studier om meget forskellige typer af indsatser Begrænset viden (og 2 danske studier) Konklusion: modstridende viden på området

17 Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet II Eksempel på studie: Aktive hurtigere tilbage (Boll m.fl., 2010) Forsøg i 16 jobcentre med sygemeldte Fordelt til indsats- og kontrolgruppe efter fødselsår tilfældigt hvem der får indsatsen indsatsgruppen er i gennemsnit identisk med kontrolgruppen undtagen mht. om de modtager indsatsen Indsats: ugentlige samtaler aktive tilbud: - Forebyggende tilbud - Aktivering - Delvis raskmelding Kontrol: lovpligtig opfølgning (treatment as usual)

18 Resultater Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet III Flere samtaler i indsatsgruppe (forskel = 7,5 samtaler) Indsatsgruppe deltager oftere i aktive tilbud - Forebyggende: forskel = 3,5 uge - Aktivering: forskel = 1,5 uge - Delvis raskmelding: forskel = 1,3 uge Tilknytning til Arbejdsmarkedet: Ingen forskelle i selvforsørgelse, FøP, fleksjob Konklusion: En mere aktiv og tæt opfølgning har tilsyneladende ingen effekt på sygemeldtes chance for at komme i arbejde Spiller konjunkturerne en rolle?

19 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) I Hvad er en arbejdspladsbaseret indsats? Foregår helt eller delvist på arbejdspladsen Ofte flere aktører: Sygemeldte Arbejdsgiveren Jobcenteret (sagsbehandler, jobkonsulent) Læge, arbejdsmediciner, ergoterapeut, psykolog o.a. Ofte en del af en samlet indsats

20 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) II Kan være: Kontakt til arbejdspladsen Vurdering af jobkrav (i forhold til helbred m.v.) Nedsat eller ændret arbejdstid Nye arbejdsopgaver Redskaber, værktøj Løntilskud Hjælp fra kollega, støtteperson, mentor Mulighed for ro og hvile M.M.

21 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) III Hvorfor skulle APBI virke? Forholdsvis stort vindensgrundlag om muskel- og skeletproblemer (Ingen danske studier) Konklusion: Evidens for positiv effekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær Indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelsen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer Effektstørrelse 1,64 dage pr. måned (Palmer m.fl., 2011)

22 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) IV Eksempel på studie: Arnez, Sjögren, Rydéhn, Meisel (2003) N = 137 sygemeldte lønmodtagere med muskel- og skeletbesvær. Randomiseret til indsatsgruppe (65) og kontrolgruppe Indsats: 1. Hurtig indkaldelse til interview med fokus på arbejds- og sociale-situation 2. 1 uge senere: møde på arbejdsplads mhp. vurdering af jobkrav 3. Iværksættelse af tilpasninger og ændringer af arbejdsforhold 4. Tilskynde arbejdsgiveren til at udarbejde rehabiliteringsvurdering Kontrolgruppe fik sædvanlig behandling

23 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) V Resultater: Rehabiliteringsvurdering oftere i indsats- end i kontrolgruppe (85% vs. 28%) Reduktion af sygefravær (145 vs. 198 dage i det første år)

24 Delvise syge- og raskmeldinger Begrænset vidensgrundlag (kun skandinaviske studier, 3 studier fra DK) Understøtter en positiv effekt for lønmodtagere generelt (uanset helbredsproblem). Der er ingen sikker viden om effekten for sygemeldte med forskellige typer af helbredsproblemer.

25 Konklusion I Forholdsvis stort vidensgrundlag om effekter af indsatser i sundhedssystemet og arbejdspladsbaserede indsatser Forholdsvis begrænset grundlag om effekt af samtaler, delvise sygeog raskmeldinger, indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet Meget større viden om effekter af indsatser for muskel- og skeletbesvær end mentale helbredsproblemer For sygemeldte med muskel- og skeletbesvær tyder det på, at der er positive effekter af APBI, tværfaglige indsatser, tidlig indsats og af indsatser i sundhedssystemet.

26 Konklusion II Begrænset viden om størrelsen af effekter. Et review konkluderer, at de i gennemsnit er forholdsvis små: 0,32-3,2 dage/måned Begrænset viden om effekter af indsatser i Danmark

27 Diskussion Hvordan spiller den nye sygdagpengelovgivning sammen med resultaterne af litteraturoversigten? På papiret er den nye lovgivning et skridt i den rigtige retning: Indsatser på arbejdspladsen: Fast-track Tværfaglige indsatser: Rehab-team Tidlig indsats: Fast-track, kategori 3 til Rehab-team, afklaring efter 5 måneder (Indsatser i sundhedssystemet: Egen læge før 1. samtale og systematisk inddragelse af lægefaglig viden via Rehab-team) + Bedre koordinering (Rehab-team) (Schandelmaier m.fl. 2012)

28 Diskussion Men: Blandede danske resultater med tværfaglige indsatser Tilstrækkeligt med ressourcer/ prioriteringer? Rehab-team: beslutningskompetence? Fast-track er frivillig Hvordan sikres APBI i andre sager? - Sporene skræmmer (Høgelund m.fl NFA 2012) - Hvorfor så ringe kontakt? Fyring under sygdom Den sygemeldte ønsker det ikke Har JC nok fokus på det?

29 Tak for opmærksomheden