Etablering af indkørsler i belægningssten og flise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af indkørsler i belægningssten og flise"

Transkript

1 Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Etablering af indkørsler i belægningssten og flise Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 1

2 Copyright [februar] [2009] Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med, Byggetek Ulfborg Kjærgaard en del af Mercantec Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser, februar 2009, udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Byggetek Ulfborg Kjærgaard en del af Mercantec. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 2

3 Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Indhold Indhold... 3 Materialer... 5 Betonvarer... 6 Fugematerialer Beton Projektmaterialet Eksisterende forhold Tegningens opbygning Måleforhold Signaturforklaring Tegningshoved Arbejdets udførelse Belægningssten Selvlåsende sten Belægninssten i kurvesæt Kantsten Vandrender Brosten Mekanisk værktøj Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 3

4 Sten- og fliseværktøj Sikkerhed ved arbejdets udførelse Bekendtgørelsen Fysiske belastinger Støj Vibrationer Beklædning Øjenværn Åndedrætsværn Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 4

5 Materialer Indhold... 3 Materialer... 5 Betonvarer... 6 Fugematerialer Beton Projektmaterialet Eksisterende forhold Tegningens opbygning Måleforhold Signaturforklaring Tegningshoved Arbejdets udførelse Belægningssten Selvlåsende sten Belægninssten i kurvesæt Kantsten Vandrender Brosten Mekanisk værktøj Sten- og fliseværktøj Sikkerhed ved arbejdets udførelse Bekendtgørelsen Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 5

6 Fysiske belastinger Støj Vibrationer Beklædning Øjenværn Åndedrætsværn Betonvarer Fliser Fliser er betonvarer til belægning, der er større end 300 cm². Kravene til denne type belægning, fremgår af DS/EN 1339 (se NOVA05). Betonfliser fås i mange forskellige faconer, kvadratiske, rektangulære og diverse andre faconer. Modulmål De fremstilles i forskellige modulmål med betegnelserne 4M - 5M - 6M. Modulmål giver mulighed for standardardisering af byggemål. Ved projektering anvendes f.eks. et planlægningsmodul på 3M = 30 cm. Det tilstræbes, at enkelte bygningsdele strækker sig over et antal af disse planlægningsmoduler. Ved at benytte fliser eller belægningssten, der passer i det vandrette planlægningsmodul, kan arealer i forbindelse med bygninger udføres med et minimum af tilskæringer. Det er derfor vigtigt at overholde flisernes modulmål ved nedlægning. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 6

7 Belægningssten Belægningssten er betonvarer til belægning, hvor normalstenen er under 300 cm², sådan at forstå at tilpasningssten også er omfattet. Tykkelserne varierer fra 5 til 10 cm. Indholdet i standarden for belægningssten, ligger på linie med standarden om fliser, med følgende undtagelser: Styrken angives som en trykstyrke fordelt på to klasser. Klasse 50, som man kan kalde normal styrke, og klasse 60 der er beregnet til arealer med meget høje krav. Begge klasser har samme høje krav til frostbestandighed. For alle belægningssten gælder, at der ifølge DS/EN 1338 skal være en deklaration, henvisning til standarden er ikke nok. Styrkeklassen skal i øvrigt fremgå af mærkningen. Der fremstilles landet over mange forskellige typer og former for belægningssten. Nogle typer er fremstillet således, at de låser hinanden sammen i belægningen (selvlåsende sten), andre har lige fugeflugter. Fælles for belægningssten er, at de udmærker sig ved at tåle store belastninger, og at de giver fleksible løsninger. Selvlåsende sten er konstrueret således at de ved nedlægning, danner et forbandt, der optager de kræfter der opstår ved kørsel, drejning og opbremsning med svære køretøjer. For mange typer findes der, foruden rand- og slutsten, også en række specialsten, der giver mulighed for lægning i kurver, skrå tilslutninger mm. En af de bedre kendte over hele landet er den S formede belægningssten, kaldet SF- stenen, men der findes mange andre typer selvlåsende sten. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 7

8 Af ikke selvlåsende belægningssten findes der et stort udvalg landet over, men der er dog nogle, der er mere udbredte end andre, f.eks. stavfliser, eller klostersten, hvor der går 3 bredder på én længde (7 cm 7 cm 21 cm). En anden efterhånden meget kendt sten er holmegårdsstenen, med målene 7 cm 14 cm 21 cm, hvor kanterne er uregelmæssigt afrundede efter, at stenen er støbt. Kantsten. Der findes flere typer kantsten, alle med sit specielle anvendelsesområde. Fortovskantsten tjener til klar adskillelse af kørende og gående trafik. Samtidig indgår kantsten, som en del af vejkonstruktionen, idet den hindrer underbygningen i at skride. Fortovskantsten fås i forskellige størrelser, f.eks. 9/12 cm 30 cm 100 cm, 12/15 cm 30 cm 100 cm. Rabatkantsten, bruges til at skille rabatarealer fra kørebanen, f. eks. midterrabatter, rundkørsler og langs veje, hvor der ikke er anlagt fortov. Rabatkanstens størrelse er 15 cm 29 cm 100 cm. Plænekantsten bruges til afgrænsninger i haver og parker, hvor belastningen er lille. Plænekantstens dimension kan variere, men ligger omkring 4,5/6 cm 20 cm 50 cm. Kantsten til klæbning eller sømning anvendes bl.a. på steder, hvor den eksisterende belægning er vanskelig at bryde op, f.eks. på broer. For rabat- og fortovskantsten samt for rektangulære kantsten gælder DS/EN Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 8

9 Der findes tilpasningssten til kantsten, både udvendige og indvendige hjørner, udvendige og indvendige kurvekantsten, med radier fra 0,5 m og opad. Til kurver med radier over 20 m kan anvendes lige kantsten. Ved dimensionering af kantsten, må der tages hensyn til, både vandrette og lodrette belastninger. For at kunne optage vandrette belastninger, må kantstenene sættes i beton, klæbes eller sømmes fast. Hvor kantstenen kun udsættes for ringe belastning, kan den sættes i grus, f. eks. langs gangstier. Vandrender Vandrender i beton kan bruges som kantafgrænsning på veje med mindre belastning. Vandrenderne bruges også som adskillelse mellem belægninger, hvor belægningerne gives sidefald mod vandrenden. Dette er en ofte foretrukket løsning, da der findes rendestens-riste, der passer i vandrendernes profil. Vandrenderne sættes i jordfugtig beton, og udgør således en rimelig stærk kantafgrænsning. Vandrenderne fremstilles som en V-formet rende, passende til en V-formet rist. Derudover fremstilles der U-formede vandrender, passende til U-formede riste. cm cm cm cm cm cm Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 9 cm

10 Målene for vandrenderne er 50 cm 30 cm 10/7 cm, gældende både for V- og U- formede render. Fugematerialer Fugematerialet skal have et indhold af finstof på 3-8 % og indeholde korn, der er store nok til, at de kan kile sig fast mellem belægningsemnerne. Materialet skal bestå af overvejende kantet fugemateriale. Anvendes store fraktioner i forhold til fugebredden, bliver arbejdet og spildet unødvendigt stort. Til tætte og smalle 2-5 mm fuger mellem betonsten og klinker er 0-2 mm sand (med overkorn) velegnet. Til brede brostensfuger bør der anvendes 0-4 mm eller 0-8 mm grus. Derved kan de største korn kile sig fast i fugen, som derved stabiliseres mod bl.a. opsugning under vedligeholdelse og kørende trafik. Permeable fuger kan opnås, hvis gruset er uden små partikler. Uden finstof falder stabiliteten. Fugerne vil dog efterhånden slemme til med finstof, så permeabiliteten falder. Stenmel kan anvendes som fugemateriale, bl.a. hvor man ønsker permeable fuger. Stenmel kan med sine kantede korn være stabilt uden finstof, men kan af samme grund være svært at arbejde ned i fugerne. Stenmel kan blandes med sand, så det bl.a. er lettere at få ned. Permeabilitet = vandgennemtrængelighed, som er et udtryk for, hvor hurtigt vand kan trænge gennem jorden. I befæstelser er det godt med en høj permeabilitet, dvs. med mange store porer, fordi opfugtning kan nedsætte bæreevnen i grus. Strandsand er på grund af de runde korn ustabilt, og har derfor begrænset evne til kraftoverførsel. Det kan bruges øverst i fugerne på grund af farven og for at forebygge lerskjolder. Faste fugematerialer (beton, asfalt, kalkmørtel, sand bundet af epoxy eller voks) gør fugerne mere vandtætte og mere modstandsdygtige mod ukrudt og hårdhændet vedligeholdelse. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 10

11 Hvis fugerne ønskes fuldstændig tætte, således at vand, olie og lignende ikke trænger ned i grusbærelagene, kan man blande et fugemateriale, bestående af: 1 kg cement 3 kg traskalk 15 kg sand 0-2 mm Fugerne fyldes ved fejning, herefter fejes belægningen ren og vibreres. Belægningen strøes over igen, og fejes til fugerne er fyldte. Derefter vandes der, så en nedslemning af fugerne kan finde sted. Når slemmemassen er arbejdet godt ned i fugerne, fjernes overskydende materiale. Derefter overstrøes belægningen med tørt strandsand, og der fejes med stiv en kost, til belægningen er ren. Beton Tørbeton Som anlægsgartner er brugen af beton i reglen begrænset til faststøbning af kantafgrænsninger, og stabilisering af sand i forbindelse med meget hårdt belastede belægninger. Ved tørbeton forstås her, cement og grus med en maksimal kornstørrelse på 8 mm blandet uden vand. Dette kan anvendes til stabilisering af belægninger, hvor der er påkrævet en ekstra holdbar belægning, f.eks. i forbindelse med stejle opkørsler, eller belægninger der er udsat for hårdt brug, eksempelvis kurver på veje, hvor belægningsstenene bliver presset ud af drejende køretøjer (store lastbiler). Udlægningen af tørbeton, kan foretages på samme måde som udlægningen af afretningslag, dvs. med afretningsskinner og retskede. Vær opmærksom på, at det ikke må vibreres før belægningsstenene er lagt. Hvis man vibrerer inden, kan man ikke rette tørbetonen af. Dette medfører, at man må udlægge tørbetonen med ekstra overhøjde, i forhold til betonlagets tykkelse. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 11

12 Når stenene er lagt, overbruser man belægningen med vand, og man har, efter betonen er hærdet, en massiv betonbelægning, som kan modstå selv det hårdeste brug. Ved overbrusningen skal man ikke bruge for meget vand, da betonens styrke afhænger af forholdet mellem vand og cement. Eksempel: 150 kg vand, 300 kg cement. giver 0,5 som et udtryk for betonens styrke. Jo lavere tal, des stærkere blanding. Jordfugtig beton Jordfugtig beton bruges til faststøbning af kantsten og andre kantafgrænsninger, samt opsætning af store trapper, og faststøbning af inventar i terræn. Betonen skal blandes af nødde- eller ærtesten i sætmålet 0-3 jvf. Normer og Vejledning for Anlægsgartnere Ved arbejde med beton, skal man være opmærksom på, at vejret spiller en stor rolle i betonens afhærdning. Således kan for hurtig udtørring forringe betonens holdbarhed, lige som frostvejr totalt kan ødelægge betonen. Det er meget vigtigt, at betonen ikke den første tid udsættes for udtørring, da cementen behøver vand for at hærde. Man kan hindre vandtab ved f.eks. at overdække med plastik. Beskyttelse mod udtørring er særlig væsentlig de første 24 modenhedstimer. Betonens modenhed måles ved det antal timer betonen har haft ved 20 o C. Ligeledes er det væsentlig at sikre mod beskadigelse mod for tidlig frysning. Erfaringsmæssigt vil en ikke afhærdet beton tage varig skade, hvis den udsættes for den første frysning inden den har opnået en modenhed på ca timer. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 12

13 Anlægsgartnerens vinterforanstaltninger vil oftest bestå i at overdække det udstøbte beton med isolerende vintermåtter. Betonen kan iblandes frostvæske eller pulver, som sikrer betonen i væsentlig grad mod frostgrader, men man bør stadig overdække nyudstøbt beton i frostvejr. Projektmaterialet Eksisterende forhold Arealet overtages som beset, eller på beskrevne forhold. Der skal kun tages hensyn til usynlige hindringer i grunden, hvis bygherren på forhånd har gjort opmærksom på dem. Inden et arbejde påbegyndes er det nødvendigt at vide noget om de faktiske forhold på stedet. Det er blandt andet: Arealstørrelser Koter Fald og Det niveau, projektet skal ende i Tegningens opbygning En tegning er almindeligvis opbygget af en billedflade og et tegningshoved med tilhørende note, signaturforklaring og tegningsskilt. På billedfladen er tegnet det område eller det emne tegningen omhandler. Tegningsforsiden, kan indeholde: Note, der indeholder oplysninger der supplerer tegningen Signaturforklaring, der indeholder oplysninger der er helt nødvendige for at forstå og bruge tegningen Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 13

14 Tegningshoved, der angiver en række oplysninger om projektet, og om personerne bag projektet Nordpil. Tegningens orientering i forhold til verdenshjørnerne, kan angives med nordpil eller koordinatsystem. Måleforhold En tegning af et anlæg kan normalt ikke udføres i naturlig størrelse. Derfor tegner man alle længde-, bredde-, og højdemål i et eller andet bestemt forhold til det virkelige mål. Forholdet mellem det mål tegningen er udført i, og det virkelige mål er anført på tegningen med et forholdstal, og kaldes måleforholdet eller målestoksforholdet. Eksempler: 1:100 plan 1:20 detalje 1:10 detalje Forholdstallet 1:100 (læses 1 til 100) betyder, at målene på tegningen er 100 gange mindre end i anlægget. På anlægstegninger anvendes forholdstallene 1:200-1:500-1:1000 til oversigtsplaner (Hvor detaljerne i anlægget er meget små i forhold til arealet). Forholdstallene 1:100-1:50 er normalt brugt til arbejdstegninger. Forholdstallene 1:20-1:10 bruges til at vise detaljer i anlægget, som er af en sådan karakter, at man ikke kan se dem på en almindelig arbejdstegning. Omregning af forholdstal Når man går fra tegningen og ud i anlægget, bliver målet så mange gange større som forholdstallet angiver. Altså skal man gange målet på tegningen med forholdstallet. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 14

15 Eksempel: Målestoksforhold 1: 100 (forholdstal = 100). Mål på tegningen 210 mm (0,21 m). Mål på arbejdet vil så være 0, = 21 m. Skal man derimod selv lave en tegning, skal målene på tegningen være så mange gange mindre en forholdstallet angiver, og derfor skal man dividere med forholdstallet. Eksempel: Målforhold 1:100 Mål på detaljen man ønsker at tegne er 32 m. Mål på tegningen bliver da 32 : 100 = 0,32 m = 320 mm. Signaturforklaring På anlægsarbejder bliver der ofte anvendt signaturer under en eller anden form. Det kan f.eks. dreje sig om signaturer for: Forskellige belægningstyper Vejbygningsmaterialer Træer og buske Skellinier m.v. Det er vigtigt, at der udarbejdes en signaturforklaring for derved at sikre fuld forståelse for de på tegningen anvendte signaturer. Signaturforklaringen placeres normalt i højre side af tegningen over tegningshovedet. Tegningshoved Tegningsskiltet er altid placeret nederst i tegningens højre hjørne. Størrelsen på skiltet kan variere fra mm helt op til 210 mm, der svarer til bredden af en sammenfoldet tegning. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 15

16 Tegningsskiltet vil normalt indeholde oplysninger om: Arkitektens navn Bygherres navn Tegningens nummer og titel Det anvendte målestoksforhold Datoen tegningen er endelig godkendt underskrift Samt plads til datoen for eventuelle rettelser LOGO Bygherre/adresse Tegnet af Sag Mål Firma Rettet Tegn. Nr. Tegningshoved. Målsætning Længdemål afsættes på tegninger med afgrænsede linier, enten med pil i begge ender, eller skråstreger. Kotemål På snittegninger af f.eks. trapper og terrænmure, er der ofte behov for at angive koter. Disse koter markeres med en knækket pil, hvorpå koten angives. På plantegninger angives koten med et kryds. Krydset angiver kotens nøjagtige placering. 10,52 10,52 0 Længdemål Dette eksempel viser tværsnit af et vejanlæg. Vejens opbygning og tværmål er angivet. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 16

17 Eksempel på snit. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 17

18 Arbejdets udførelse Belægningssten Belægningssten er et meget udbredt materiale til overflade på befæstelser. Der findes, landet over, utroligt mange forskellige typer af belægningssten. De varierer fra 5-6 cm tynde sten, der er mest velegnet til belægning af cykelstier, terrasser og gange, hvor der kun kommer let trafik, op til cm tykke der kan holde til den tungeste tragik, f. eks. flyvepladser, militære anlæg m.m. Definitionen på en belægningssten er et beton belægningsprodukt, med en overflade under 300 cm². Nedlægningen af belægningssten er stort set ens, uanset hvilken type sten de drejer sig om. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 18

19 Fælles for dem alle er, at de nedlægges på et afretningslag, der er udlagt og komprimeret, hvorefter det er afrettet med retskinner og retskede. Dog må afretningslaget ikke komprimeres hårdere, end at det kan optage belægningsstenenes uensartethed i tykkelse. Afretningsgruset afrettes med en overhøjde på ca. 1 cm i forhold til projekterede koter, for at undgå vandansamlinger (lunker) ved dæksler, kantsten mm. Færdsel over færdigafrettet gruslag skal undgås, huller efter retskinnerne udfyldes, der bør ikke afrettes større areal, end der belægges samme dag. Modulmål Det er af største betydning, at modulmålene overholdes. Dette sikres bl.a. ved grundig planlægning og beregning før nedlægningen påbegyndes. Mange belægningssten er forsynet med fugeknaster. Disse muliggør en hurtig nedlægning med minimum fugebredde, men fugeknasterne sikrer ikke at modulmålene overholdes. Dette skal sikres ved at spænde kontrolsnore i materialets modulmål. Fugerne skal være så brede at fugematerialet kan komme ned og låse stene, men ikke bredere end, at fugerne kan optage de vandrette trykkræfter ved belastning. En fugebredde på 2-4 mm vil normalt være passende. Der fuges med velgraderet fugemateriale med en kornstørrelse på maks. 4 mm, for at låse belægningen. Valget af fugemateriale afhænger af belægningens farve. Overskydende fugemateriale fejes bort før eftervibrering eller stampning af belægningen. Til eftervibrering af belægningssten og små fliser, bør anvendes en pladevibrator med påmonteret gummisål. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 19

20 Der vibreres fra kanten af belægningen ind mod midten. Derefter skal fugerne efterfyldes, og der bør vibreres en gang til, på tværs af den første vibreringsretning. Selvlåsende sten Der findes mange forskellige typer af selvlåsende sten på markedet, f.eks. SF-sten, kløver-sten, kødben mm. Benævnelserne på sten kan være forskellig, således at sten med samme udseende benævnes forskelligt i de forskellige landsdele. Nedlægningen af disse sten er stort set ens, uanset hvordan formen er. Her skal kun omtales én enkelt, nemlig SF-stenen, da det nok er den mest udbredte landet over. Udformningen af stenen gør, at den, når den lægges, låser sig selv fast med de omkring-liggende sten, således at belægningsfladen bliver én sammenhængende flade. Dette gør de selvlåsende sten særlig velegnet til belægning på arealer med hård belastning. Til selvlåsende sten, fremstilles der som regel specielle randog slutsten. Derudover bliver der til de forskellige stentyper fremstillet andre tilpasningssten Belægninssten i kurvesæt Flere typer belægningssten fås som kurvesæt, her tages igen udgangspunkt i SF-stenen. Ét SF-sten kurvesæt består af 15 sten, startende i en normalstens bredde på 10,6 cm, og sluttende med plads til 2 normalsten i én række. Stenene er nummererede, og når de lægges i fortløbende numre, giver belægningen en drejning på 2 o, og ligger kurvesættene ubrudt ved siden af hinanden, er den indvendige radius ca. 3,0 m, og en bredde på ca 3,2 m. 5 kurvesæt lagt efter hinanden, giver en drejning på 10 grader og så fremdeles. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 20

21 Således kan man lave en belægning i en cirkel med en indre radius på 3,0 m af 180 kurvesæt, idet = Andre faconer kan opnås ved at tage sten ud af sættet, højst hver anden ellers bliver der for store spring. Tager man hver anden sten ud, bliver vinklen dobbelt så stor (40), og den indvendige radius halvt så stor (1,5 m). Skal man have en større radius, må man tage de mindste numre ud, eller indlægge rækker med normalsten. Ved at indlægge rækker med normalsten, parallelforskyder man sidst lagte række, dvs. man laver en blødere bue. Kurvesættets 15 sten er mærket, så de er lette at kende, og få lagt på den rigtige plads i belægningen. De første fem baner er mærket med spidse indhak. De næste fem er mærket med et stort firkantet indhak i den ene ende, og spidse indhak i den anden ende. De sidste fem er også kun mærket med spidse indhak, men på grund af størrelsen, forveksles de ikke med de første fem. Kantsten Sætning af kantsten Som kantsten kan efter forholdene anvendes brosten, plænekantsten, rabatkantsten, fortovskantsten, granitkantsten samt diverse specialprodukter. Fortovskantsten fås i lige 1 meters stykker, indvendige og udvendige hjørner, samt kurveradier i varierende radier fra 0,5 m og opad. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 21

22 Modsat plænekantsten, som ofte sættes efter belægningen er lavet, sættes store kantsten altid først. Som afsætning spændes en snor som flugter med kantstenens bagkant, loddet kontrolleres med mellemrum. Fortovskantstenen sættes på afrettet og komprimeret underlag, hvorpå der udlægges mindst 10 cm beton. Betonen udlægges nemmest i forvejen direkte fra betonkanon med sliske. Betonen afrettes således, at kantstenen står med ca. 1,5 cm overhøjde i forhold til snoren, hvorefter kantstenen bankes ned i korrekt højde. Dette kan gøres ved hjælp af bankeklods og hammer, eller man kan med kant-stenstængerne skiftevis løfte stenen og lade den falde med sin vægt ned på betonen, indtil den står i den korrekte højde. Til sætningen kan anvendes kantstenstænger, hvor to mand tager hver sin ende af kantstenen med hver sin kantstenstang. Dog bør man altid, hvor det er muligt, anvende en hydraulisk læggevogn for at skåne ryggen. Med hensyn til krav vedrørende kantsten henvises der til Normer og Vejledning for Anlægsgartnere Vandrender Vandrender i beton kan bruges som kantafgrænsning på veje med mindre belastning. Vandrenderne bruges også som adskillelse mellem belægninger, hvor belægningerne gives sidefald mod vandrenden. Dette er en ofte foretrukket løsning, da der findes rendestens-riste, der passer i vandrendernes profil. Vandrenderne sættes i jordfugtig beton, og udgør således en rimelig stærk kantafgrænsning. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 22

23 Brosten Brosten er et smukt og stærkt materiale, der bliver anvendt mange steder i anlægsgartneriet. Blandt andet sat som kantafgrænsning, både i forbindelse med veje og stier, men også som kanter langs husmure og bede er brostenene gode. Brostensbort En brostensbort kan være lavet af flere grunde. Det kan være som afgrænsning mellem køre- og gangarealer, i dette tilfælde kan brostenen erstatte en kantsten. En brostensbort kan også anvendes som adskillelse mellem to belægninger, både hvis to forskellige typer belægninger skal mødes, eller hvis der er knæk i belægningen. Endelig bruges brostensborten ofte som dekorativt element i belægninger. Brosten, der bruges som kantsten, dvs. adskillelse mellem køre- og gangarealer, sættes for det meste i jordfugtig beton, da de er udsat for stor belastning. Stenene sættes så tæt sammen som muligt, overfladen må ikke have større gab end 15 mm på en tre meters retskede. Når man begynder på en brostensbort, spænder man først snore, som er nøjagtig udmålt, både i højde og placering i anlægget. Det er en god ide at spænde snoren ca. ½ cm højere end man ønsker stenene skal stå, og så holde ½ cm luft mellem snor og sten, når stenene sættes. Ellers vil man ofte komme til at presse snoren opad, og så bliver højderne let meget unøjagtige. Når renden til betonen er gravet, udlægges betonen i et sådant omfang, at man kan nå at sætte stenene, inden betonen begynder at størkne. Betonen jævnes og afrettes med en skovl, med ca. 2-3 cm overhøjde i forhold til stenenes højde. Derefter sættes Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 23

24 stenen, og bankes med en hammer og en bankeklods på plads, således overfladen af stenen flugter med snoren. Skal brostenene ikke sættes i beton, får man det bedste resultat, hvis man sætter brostenene i et velgradueret grusmateriale så som afretningsgrus, eller direkte i stabilgrus. Fremgangsmåden er den samme, som ved sætning i beton. Dvs., at stenene bankes på plads med hammer og bankeklods. Derudover er brostensbelægning en af de stærkeste belægninger man kan lave. Dels på grund af stenene er af granit, som i sig selv er yderst holdbart, men også på grund af stenenes størrelse, som gør at de står godt fast, selv når de er sat i grus. Brosten sat i beton, giver en næsten uforgængelig belægning. Sortering Ved arbejde med brosten, er den første betingelse for pænt arbejde, at stenene sorteres grundigt før de sættes. Ved sortering deles stenene op i størrelser, således at der i samme skifte ikke er mere end 1 cm størrelsesforskel på stenene. Til dette brug er brostensmåleren et godt stykke værktøj. Udover at sortere brostenene i bredde, skal de også være nogenlunde samme højde således, at sten i skifte har samme højde, idet sætning af sten med forskellig højde giver sætninger i belægningen. Sten, hvor siderne buler ud bør kasseres, da stenene ellers ikke kan sættes tæt nok sammen, ikke over 1 cm fuge. Sten hvor rodenden er meget mindre end hovedet skal kasseres, da der ellers er meget stor risiko for, at stenen vil synke. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 24

25 Sten med stor forskel på sidehøjderne skal kasseres, da stenen ellers vil kæntre i belægningen. Der henvises til DS/EN 1342 og NOVA05. Mekanisk værktøj Våd-/vinkelskærer I de tilfælde hvor der kræves en finere tilpasning, er det nødvendigt at skære fliserne, dette kræves efterhånden af flere og flere projekterne. Til dette brug har vi elektriske fliseskærer, både i form af vådskærer på bord, men også vinkelskæren kan bruges, blot man sørger for, at der er tilkoblet en støvsuger, eller det er en vådvinkelskærer. Klingen på en skæremaskine er en diamantklinge. Det er en klinge, hvorpå der er fastsat metal-segmeter, indeholdende små stykker af diamant. På de billigste klinger er det syntetiske diamanter. Disse holder ikke i ret lang tid, hvorimod de, der indeholder ægte diamantstøv, holder en hel del længere. De er dog også en del dyrere, men set over en længere periode kan et godt betale sig. Man bør anvende støjdæmpende klinger. Der findes flere typer klinger, nogle er beregnet til at skære i hårde materialer, eks. granit, andre er mest velegnede til bløde materialer eks. tegl. Hvis man har et større stykke arbejde med én bestemt type skæringer, er det en god ide at anskaffe sig den rigtige klinge. En klinge kan blive sløv. Hvis det er en klinge til hårde materialer (granit), friskes den op ved at skære nogle gange i en blød sten (tegl). Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 25

26 Omvendt gælder det, hvis det er en klinge til bløde materialer, at den friskes den op ved at skære nogle snit i en granitsten. Pladevibrator En af de væsentligste faktorer for at en belægning holder sig pæn jævn i mange år, er at der bliver komprimeret godt i opbygningsfasen. For anlægsgartnere vil pladevibratoren som regel altid være nok. Selv om der findes større kompri-meringsgrej, vil det som oftest indgå i entreprenørens arbejde. Der findes mange forskellige størrelser og typer vibratorer. Normalt vil en vibrator på ca. 100 til 250 kg, med en pladebredde på 30 til 50 cm, være den anlægsgartneren bruger. Man skal være opmærksom på, ikke at lægge tykkere lag ud end 10 til 15 cm, da vibratoren ikke arbejder dybere. Desuden skal man være opmærksom på, hvor mange overkørsler, der er påkrævet for at opnå den krævede komprimeringsgrad. Dette kan man få svar på ved hjælp af isotopsonden. Al komprimering skal foregå ved optimalt vandindhold. Dette kan man til en vis grad undersøge, ved at klemme en håndfuld grus. Det skal kunne klemmes sammen sådan at det holder faconen, som en snebold. Husk, at komprimering er udpresning af luft, gruset skal kunne glide sammen, derfor optimalt vandindhold. Husk også, at sætninger er udpresning af vand eller luft, så det er lige så væsentlig, at der ikke er for meget vand i gruset. Flisenedlægger Ved store belægningsarbejder, kan man med fordel benytte en fliselægger. Det kan være en fuldt hydraulisk, som kan være monteret på en rendegraver, bobcat eller lignende. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 26

27 Selve læggeren er en stor hydraulisk klemmetang, som tager et lag belægningssten fra palle. De læggetænger, der er monteret på en maskine, kan tage ca. 1 m 2 ad gangen. Det kan også være en fliselæggervogn, som er en tohjulet håndskubbet vogn. Den kan tage ca. ½ m² ad gangen. Der findes flere typer af læggevogne. De fleste kan monteres med andre tænger sådan, at de også kan bruges til andre opgaver, f.eks. kantstentang til sætning af kantsten, lægning af fliser osv. På mange cementstøberier kan man, når man køber stenene der, leje en læggevogn. Man skal være opmærksom på at belægningsstenene skal være sat på pallerne i forbandt. Altså skal man huske at bestille stenene, beregnet til maskinnedlægning. Vakuumløfter Vakuumfliseløfteren består af en drejelig arm med et vakuumstempel, hvorpå der er monteret en sugekop, med en løfteevne på ca. 150 kg. Vakuumpumpen drives af en benzinmotor på 5-7 hk. Der findes forskellige sugekopper til natur- og betonkantsten, ru og jævne fliser. Fliseløfteren kan, udover at lægge fliser, også anvendes til at tage fliser op med. Maskinen monteres på en palleløfter, således at man både har fliseløfter og fliser med sig hele tiden. Maskinen har flere fordele, bl.a. skåner den ryggen meget ved at tage alle de tunge løft. Man træder aldrig i afretningslaget, man kan tage en flise op uden at beskadige de omkringliggende. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 27

28 Sten- og fliseværktøj Anlægsgartneren har i det daglige arbejde brug for en god stenhammer. Derudover er der situationer hvor det er en fordel at have en specialhammer. Stenhammer/brolæggerhammer Stenhammeren er universal hammer. På en god stenhammer skal hovedet være let buet foroven og spidse let imod banerne. Banerne skal skråne svagt mod skaftet, dette er vigtigt for at give en god arbejdsstilling, samtidig modvirker det spændinger i arme og skuldre. Skaftet på en hammer, må aldrig bruges til at støde fliser eller sten på plads med, med mindre den er forsynet med en jernring. Portugisisk hammer Stenhammeren fås også i form som en kølle, den foretrækkes af mange der bruger hammer meget. Hammeren bør være monteret med træskaft, da det giver den bedste elasticitet. Vægten afhænger af den enkeltes temperament og fysik, men bør være imellem 0,5 og 1,2 kg. Mejsler De mejsler man bruger i dag, er næsten udelukkende hårdmetalmejsler, og ved rigtig brug er holdbarheden ca. 50 gange almindeligt værktøjsstål. De fremstilles af hærdebart værktøjsstål, som består af jern, kulstof, silicium, mangan, fosfor og svovl. Kulstoffet har størst indflydelse på hædeligheden. Hårdtmetalmejsler hærdes ved temperaturer op til grader. Det er væsentligt at mejslerne har den rigtige dimension. De skal være seks- eller ottekantet, cm lang, og mm i diameter. Diameteren afhænger af hånden, da Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 28

29 man skal kunne nå rundt om mejslen med fingrene, men man må ikke bore neglene ind i håndfladen. Kantjernet Kantjernet er det jern anlægsgartneren bruger mest, det bruges til at kløve bro-, chaussé-, og kantsten med. Derud over kan det bruges til at tilpasse svære fliser med. Det er uundværligt i forbindelse med naturstensarbejder. Kantjernet findes i bredder fra 3-7 cm. Sporejern eller sætjern Sporejernet bruges til at spore med, når man skal dele større emner, eks. fliser eller naturstens-planer. De findes i bredder fra 2-6 cm. Kant- og sporejern må kun bruges på faste anslag, ikke til borthugning af knuder og pukler. Spidsmejsel Spidsmejslen bruges ved tilhugning af natursten, og ved hugning af huller i betonfliser. Vær opmærksom på at der fremkommer "mejselskæg" ved brug. Det er mejslen der flosser i enden når man slår på den. Dette "skæg" er meget skarpt, og skal bortslibes ofte. Retskede En retskede er et aftræksbræt, fremstillet i aluminium. De findes i længder fra 1 m til 6 m, og er 1,5 cm tykke og 10 cm brede. Foruden at bruge dem til aftræk af flisesand, kan retskeden bruges i forbindelse med et waterpas til afsætning af højder over kortere afstande. Man kan også bruge et bræt af træ, men det må frarådes at bruge det, hvor der kræves nøjagtighed, da træet let "slår sig", når det bliver udsat for sol, vind og vand. Aftræksskinner Til brug for aftrækning af flisesand, bruger man aftræksskinner. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 29

30 Det kan være aluminiumsprofiler eller jernrør eller anden form for lige skinne. Det er meget afhængig af det enkelte firma hvilken type skinner man bruger. Det væsentlige er, at det er en retningsstabil skinne, der ikke ændrer facon ved almindeligt brug. En stærk løsning er en 40 mm 40 mm T-profil i 3 mm aluminium. Den er lidt dyr i indkøb, men den er til gengæld også meget retningsstabil. En anden fordel er, at der ikke er en ret stor rille i sandet at efterfylde, når man har taget skinnen op. Kuglestang Kuglestangen er en jernstang på ca. 1,2 m med en massiv jernkugle på øverste ende. Kuglestangen bruges først og fremmest ved arbejde med store kampesten, digearbejder, kanter o. lign. Dertil er det et godt stykke værktøj, da den både kan holde til at bruge som brækstang, og den har god vægt, så man kan støde jord og grus ind under stenene med kuglen. Kantstenstænger Kantstenstænger findes i flere udgaver. Både med tilspidsede kæber, beregnet til naturkantsten, og med firkantede kæber beregnet til cementkantsten. Jordstøder Jordstøderen er et jernrør på ca. 1,5 m, som kan være forsynet med en massiv jernplade svejset på forneden, eller med en fod i støbejern. Jordstøderen bruges til at støde jord eller grus sammen med, der hvor man ikke kan komme til med en vibrator. Eksempelvis ved opbygning af trapper, mure, osv. Endvidere kan den i nogen grad bruges til at kantsikre belægninger med. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 30

31 Fliseklipper Der findes mange forskellige typer og fabrikater af fliseklippere, både hydrauliske og mekaniske. De mest anvendte er nok de små mekaniske, der bruges til at klippe belægningssten med. Klippere fås så store, at de også kan klippe større fliser, og endog nogle som kan klippe i chaussésten og brosten. Dog er de hydrauliske mest brugt, når det drejer sig om opgaver af større art. Man skal være opmærksom på, at fliser der klippes på fliseklipper, ikke har et helt rent snit, dvs. at det bliver en noget grov tilpasning. Brostensmåler Brostensmåleren er et lille stykke værktøj, som man kan have megen glæde af, specielt i oplæringsfasen. Det er en firkantet jernplade ca. 10 cm x 10 cm påsvejset et ca. 25 cm langt jernrør. På røret er der afsat mærker med 1 cm afstand til måling af brostenenes bredde. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 31

32 Sikkerhed ved arbejdets udførelse Bekendtgørelsen Ifølge Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø(i daglig tale arbejdsmiljøloven) samt Bekendtgørelse nr. nr. 559 af 17. juni 2004, Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, skal arbejdsgiveren sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det betyder, at det skal sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed hverken på kort eller lang sigt. Der skal træffes effektive foranstaltninger, der sikrer de ansatte mod sundhedsskadelige påvirkninger. Blandt andet skal det sikres, at unødige belastninger fra støj, støv, stoffer og materialer samt fysiske belastninger undgås. Der kan f.eks. hentes inspiration fra Byggeriets Arbejdsmiljøcenter, BrancheArbejdsMiljøråd Arbejdstilsynet eller Arbejdsmiljøvejviser nr. 9, Jord, beton og belægning. Bekendtgørelsen forpligter både arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og leverandører til at følge arbejdsmiljølovens regler. Fysiske belastinger Ergonomi Mennesker er skabt til at bevæge sig og bruge sin krop. Når du bruger kroppen, holder du den ved lige. Du kan sammenligne kroppen med en cykelkæde - den skal vedligeholdes og ved udformningen af arbejdspladsen skal bruges, gerne hver dag, ellers ruster den og bliver slidt i leddene. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 32

33 Du bliver ikke slidt ved at få sved på panden eller ved at blive træt i dine muskler, men bevarer og opbygger tværtimod din krop. Kroppen er bl.a. bygget op af: Led Bruskskiver Hvirvler Muskler Ledbånd Sener Kredsløb Det er altså ikke det at disse belastes, der er et problem. Problemerne opstår når de belastes forkert. Kroppens signaler Led muskler og sener, der bliver overbelastet, reagerer med træthed, ømhed og smerte. Er ryggen blevet overbelastet, vil det første faresignal ofte være træthedsfornemmelse og stivhed over lænden. Tænk over hvad der kan være årsag til dette, og forsøg om du kan variere dine bevægelser mere. Kroppens signaler er altid et tegn til dig om at standse op og ændre den måde, du bruger dig selv på. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 33

34 Hvis du ignorerer kroppens signaler, risikerer du at køre i ring i den onde cirkel Forebyggelse Det er sundt for din krop, at du varierer dine arbejdsbevægelser og arbejdsstillinger. Dette er i vid udstrækning muligt i dit hjem, hvor du selv kan bestemme rammerne og tempoet for dit arbejde. På arbejdspladserne er det sværere at tilgodese disse krav i arbejdet. Her spiller mange andre hensyn ind. Din krop kan fortælle dig, hvornår du skal passe på for ikke at skade dig selv. Du skal prøve at være mere opmærksom på de signaler, den sender dig og ikke bide ubehag og smerte i dig, men tænke over hvorfor kroppen giver dig disse signaler. Manuelt arbejde Manuel arbejde forekommer i stort set alle brancher og anlægsgartnerbranchen er ingen undtagelse som også omfatter alle former for flytning af byrder, der helt eller delvist udføres med muskelkraft. Det drejer sig fx om løft, vipning, bæring, støtte, træk, skub, slæbning, læsning, skovling og sortering. Manuel håndtering kan udføres af Èn person eller af flere personer i fællesskab. Manuelt arbejde er årsag til de fleste skader på kroppen. Skaderne kan være ulykker, pludselige løfteskader eller nedslidningsskader, der opstår efter længere tids arbejde med manuel arbejde Risikoen for skader hænger sammen med: Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 34

35 Den vægt, der skal flyttes Den kraft, der skal præsteres Den metode, der bruges ñ fx om der løftes, bæres, slæbes, trækkes eller skubbes Hvordan kroppen bruges, herunder arbejdsstilling og -bevægelser, kraftretning og acceleration Om der bruges egnede tekniske hjælpemidler, der helt eller delvist aflaster under hele eller dele af flytningen Arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, fx hvor tit og hvor lang tid den manuelle håndtering foregår, og om der er passende pauser til restituering. Der er særlig stor risiko for skader: Når belastningerne er uventede Ved uvant arbejde Når man er udsat for vibrationer eller arbejder i en foroverbøjet arbejdsstilling inden starten på løftearbejde. Følg følgende regler ved løft: Planlæg løftet. Gå tæt på og løft byrden tæt ind til kroppen. Stå med lidt afstand mellem fødderne og stå lige for (næse og skonæser i samme retning). Lige og stærk ryg. Brug de stærke knæ- og baldemuskler til at løfte med. Spar på kræfterne del løftet op. Vurdering af løft Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet (rækkeafstanden) Ved vip af en byrde over dens ene ende samt ved løft, der udføres af to personer, er rækkeafstanden afstanden fra løfterens lænderyg til linjen gennem gribepunktet på byrden. Der skelnes mellem tre rækkeafstande: Løft tæt ved kroppen. Løft i underarmsafstand (ca. 30 cm) Løft i ¾ armsafstand (ca. 45 cm). En byrde løftes sjældent tæt ved kroppen, bortset fra når der bruges bære-seler og andre hjælpemidler. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 35

36 Løft, der foregår i længere rækkeafstand fra ryggen end ¾ -arms afstand, er ikke omfattet af skemaet. Sådanne løft vil normalt indebære risiko for sundhedsskader og bør altid vurderes særskilt. Skema til vurdering af byrdens vægt i relation til rækkeafstanden Rødt område: Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadelige. Der skal umiddelbart træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen. Gult område: Løft i det gule område betyder, at der skal foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer (se senere) for at afgøre, om de forværrer belastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt. Grønt område: Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadelige på grund af vægt og rækkeafstand. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 36

37 Ved arbejde, hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal den samlede vægt tages i betragtning i vurderingen af, om arbejdet kan være sundhedsskadeligt. Vurderingen tager udgangspunkt i, at byrdernes vægt lægges sammen. Hvis de enkelte byrder løftes flere gange, skal byrdens vægt ganges med det antal gange, den løftes. Der skal træffes foranstaltninger for løftearbejde, hvis den samlede vægt pr. ansat pr. dag overstiger nedenstående retningslinjer: Ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen Ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand Ca. 3 ton pr. dag for løft i ¾ arms afstand. Vurdering af bæring Når byrden bæres under gang, det vil sige over en afstand på mere end ca. 2m, kan skemaet for løft ikke bruges direkte ved vurderingen af belastningen, men den maksimale vægt for gult område skal nedsættes væsentligt. Grænsen mellem rødt og gult område vil så gå ved: Ca. 20 kg tæt ved kroppen Ca. 12 kg i underarmsafstand Ca. 6 kg i ¾ -arms afstand. Øvrige faktorer ved løft og bæring Ved vurdering af et løftearbejde efter skemaet eller efter de retningslinjer, der er nævnt i afsnittene om vurdering af samlet vægt og vurdering af bæring, skal der tages hensyn til de øvrige faktorer, der kan forværre belastningen. Byrdens beskaffenhed Den fysiske anstrengelse Arbejdsstedets beskaffenhed Arbejdsforhold i øvrigt. I øvrigt henvises til Arbejdstilsynets vejledning D 3.1 Løft, træk og skub Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 37

38 Støj Støj er et stort problem på byggepladser og i jord-, betonog belægningsbranchen i øvrigt. Høreskader er således den næst hyppigste anmeldte arbejdsbetingede lidelse. Støjen kommer fra lufthamre, maskiner, pladevibratorer, sandblæsning, vinkelslibere m.m. Faren for at udvikle en høreskade afhænger af støjens styrke og varighed, men også af personens følsomhed. Man kan få en høreskade, når man udsættes for vedvarende støj over 80 db(a) gennem længere tid. Høreskader kan dog også opstå, når man en enkelt gang udsættes for meget kraftig støj, fx skud med boltepistol. Hørenedsættelse skyldes beskadigelse af sansecellerne i det indre øre. Skaden kan ikke helbredes, og man kan udvikle tinnitus, hvor man har susen eller ringen for ørerne - enten konstant eller periodisk. Både tinnitus og nedsat hørelse kan være en meget stor psykisk belastning. Personer med disse handicap fortæller, hvordan de meget hurtigt bliver trætte og ikke kan tåle at være sammen med mange mennesker, hvilket medfører social isolation. Støj kan nedsætte koncentrationsevnen og kan være skyld i, at der sker ulykker på arbejdspladsen. Støj kan give stress, forhøjet blodtryk, træthed, søvnbesvær og større sygefravær. Her følger en række eksempler på meget støjende arbejdsprocesser: Mejselhamre (luft, el, hydraulisk). Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 38

39 Diamantskæring. El-værktøj, vinkelslibere, boremaskiner m.m. Gravemaskiner, dumpere m.v. Pladevibratorer, tromler, benzindrevne "jomfruer", vinkelslibere, gravemaskinerog skæremaskiner. m.v. Når man skal finde ud af, om støjen på en arbejdsplads er for høj, kan man benytte følgende tommelfingerregel: Hvis støjen er så høj, at man kun kan gøre sig forståelig ved at hæve stemmen kraftigt, eller hvis støjen i øvrigt er generende, er det et støjproblem, der skal gøres noget ved. Tommelfingerreglen er, at hvis støjen er over 85 db(a), kan man ikke opfatte kraftig tale på en meters afstand. Ingen må udsættes for en støjbelastning, der er højere end 85 db(a). eller spidsværdier af impulser over 137 db(c). En støjbelastning på 85 db(a) svarer til et støjniveau på: 85 db(a) i 8 timer 88 db(a) i 4 timer 91 db(a) i 2 timer 94 db(a) i 1 time 97 db(a) i 30 minutter 100 db(a) i 15 minutter Gode råd om forebyggelse mod støjbelastning Generelt bør der laves en handlingsplan i Arbejdspladsvurderingen, der sikrer, at grænseværdien overholdes, og at generende støj dæmpes. I planen bør man overveje, om man kan flytte støjende arbejdsprocesser væk fra ikke-støjende, og om der er andre og mindre støjende metoder at udføre arbejdet på. Overordnet er der tre måder at nedbringe støjen på: Støjdæmpning ved kilden (indkapsling). Støjdæmpning i et område ved at opstille støjskærme. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 39

40 Brug af høreværn. Dæmp støjen, hvor det er muligt Forlang altid en støjdeklaration, når der skal indkøbes nye maskiner. Støjdeklarationen fremgår af maskiners Overens-stemmelseserklæring (CE-mærkede maskiner). Det giver mulighed for at sammenligne de forskellige maskiners støjniveau. Gå så vidt muligt efter de mindst støjende maskiner. Mange maskiner og udstyr kan støjdæmpes. Man kan f.eks. dæmpe motorstøj fra maskiner med støjdæmpende materiale og ændret udstødning. Kompressorer kan kapsles ind i en kasse med støjdæmpende materiale, og der kan afskærmes med f.eks. flytbare vægge af støjdæmpende materiale. Brug høreværn Når det ikke er muligt at sænke støjen til et acceptabelt niveau, skal der bruges høreværn - hele tiden. Vælg høreværn efter dæmpningsevne. Til en række opgaver kan det være en fordel at vælge elektroniske høreværn, som giver mulighed for, at man kan tale sammen. Høreværn er kun en nødløsning, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde. Det gælder dog normalt kun de medarbejdere, der direkte udfører den støjende arbejdsproces. Høreværn skal stilles til rådighed for de ansatte, hvis støjbelastningen er højere end 80 db(a), eller støjen i øvrigt er generende. Høreværn er til personlig brug. Høreværnet skal være velegnet til opgaven. Det skal vælges, så det passer til brugeren. Som anlægsgartner er der flere arbejdssituationer, der nødvendiggør brug af høreværn. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 40

41 Høreværnstyper: Ørepropper findes som engangspropper og som flergangspropper. Ørekopper skal i enkelte tilfælde anvendes over propper (f.eks. ved skæring). Formstøbte ørepropper (f.eks. AKUhøreværn). Tillader almindelig tale og trafikstøj at passere støjdæmpningen. Typen tilpasses brugerens øregang og er derfor personlig. Det er vigtigt, at høreværnene holdes rene og i orden, så øregangene ikke tilsmudses. Der findes høreværn til enhver arbejdssituation, også når man bærer hjelm, briller eller andet sikkerhedsudstyr. Husk! En høreskade er en varig skade. Hvilket høreværn der vælges, kommer an på den pågældende Høreværn skal anvendes al den tid, man er udsat for persons arbejdsfunktion., støj! formanden, sikkerhedslederen eller Byggeriets Arbejdsmiljøcenter, de kan vejlede herom. Læs mere om støj i At-vejledning D.6.1 fra juli 2007 Læs mere om støjkrav til maskin til brug i det fri i At- Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 41

42 vejledning D.6.4fra december 2002 Læs mere om høreværn i At-vejledning D.5.2 fra marts Tilrettelæg arbejdet, så den enkelte opholder sig så kort tid som muligt i støjen. Vælg altid den mindst støjende måde at udføre arbejdet på. Vibrationer Vibrationsskader er den fjerdehyppigste lidelse hos medarbejderne i branchen. Problemerne opstår i forbindelse med både hånd-armvibrationer og helkropsvibrationer. Hånd-armvibrationer Der er mange hånd-armvibrationer i branchen, især ved brug af mekanisk håndværktøj som f.eks. mejselhamre, skære- slibe- og boreværktøj samt jord- og betonvibratorer. Det første tegn på, at man er udsat for skadelige vibrationer, er snurrende eller følelsesløse fingre. Konstaterer man det, bør man holde en pause fra arbejdet, og der bør tages skridt til at dæmpe påvirkningen. Efter længere tids påvirkning risikerer man at få "hvide fingre", hvor fingrene bliver hvide, kolde og følelsesløse, når det er koldt. Resultatet af en skade kan være varigt nedsat Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 42

43 følesans og gribekraft, konstant snurren i fingrene, smerter i skuldre og led samt forøget risiko for slidgigt. Medarbejdere i branchen udsættes for risiko for vibrationer i forbindelse med følgende arbejdsprocesser: Ved stampning og vibrering på jord, sand og grus i forbindelse med opfyldning og opbygning af bærelag for belægninger m.m. Ved stampning og vibrering på udlagt sand eller som eftervibrering på belægningsmaterialer. Ved tilpasning af belægningsmaterialer sten med vinkelsliber. Ved renskæring af gammel belægning. Vibrationsbelastningen måles i db(ha) for en arbejdsdag, Vibrationsbelastning kan også udtrykkes i enheden m/s. Ved vibrationsbelastninger under 120 db(ha), (1 m/s ), anses risikoen for at få "hvide fingre" for at være meget ringe. Ved 130 db(ha), (3 m/s ), vil ca. 10 pct. få sygdommen i løbet af ti år. Helkropsvibrationer Medarbejderne udsættes også for mange helkropsvibrationer. De kommer typisk fra følgende maskiner og processer: Tromler (siddende fører) Maskiner med påmonteret mejselhammer Jordbearbejdningsmaskiner Vibrationerne udvikles i motoren,transmissionen og påmonteret værktøj. De overføres til føreren gennem rat, håndtag, pedaler og sæde. Etablering af indkørsler i belægningssten og fliser Side 43

Etablering af lige trapper i haveanlæg

Etablering af lige trapper i haveanlæg Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Etablering af lige trapper i haveanlæg Etablering af lige trapper i haveanlæg Side 0 opyright [februar] [2009] Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet

Læs mere

Kantsten og Trappetrin

Kantsten og Trappetrin En stærk dansk belægningsløsning Kantsten og Trappetrin - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Albertslundkantsten. Forside: Fortovskantsten. Rabatkantsten. Bagside: Albertslundkantsten. IBF

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG Gør godt byggeri endnu bedre for YTONG MASSIVBLOKKE Indhold Indledning 3 Formål Projektering Levering & Produktindhold

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1990L0269 DA 27.06.2007 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og

Læs mere

Elementliste brolægning:

Elementliste brolægning: Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 6 Elementliste brolægning: Element Kantsten Brosten og chaussesten Fliser Betonbelægningssten Trapper Svingsten Græsarmering Vandrender Element-nr. BR1 BR2 BR3

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Hvad er en Klimaspand?

Hvad er en Klimaspand? Hvad er en Klimaspand? En klimaspand er et primitivt komfur, der hjælper med at udnytte brændet bedre. På et normalt bål slipper meget af varmen ud til siden og det kan på den måde vare længe før man f.eks.

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

LEVERANDØR BRUGSANVISNINGER

LEVERANDØR BRUGSANVISNINGER LEVERANDØR BRUGSANVISNINGER STØTTEMUR TRAPPETRIN WWW.RC.DK Støttemur/Trin Produkter: Dimensioner på produkterne fremgår af skitser og tabel. Betonvarer Størrelse [cm] Vægt ca. [kg] 100 x 40 x 14 124 50

Læs mere

BELÆGNINGSGRUPPEN. Betonbelægninger - UDFØRELSE AF BELÆGNINGER, TRAPPER OG STØTTEMURE

BELÆGNINGSGRUPPEN. Betonbelægninger - UDFØRELSE AF BELÆGNINGER, TRAPPER OG STØTTEMURE 2008 BELÆGNINGSGRUPPEN Betonbelægninger - UDFØRELSE AF BELÆGNINGER, TRAPPER OG STØTTEMURE 2 Udgivet af: Belægningsgruppen, Dansk Beton 1. udgave, 1. oplag 10.000 stk. 2002. 1. rev. udgave, 1. oplag 3.000

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser 12.3 Belægninger Af Søren Gleerup, Gleerup RCI 12.3.1 Betonsten og fliser Betonsten og -fliser er plade-formede emner af beton, der anvendes som belægning på fx terrasser, industrigulve, veje og pladser.

Læs mere

BELÆGNINGSSTEN. www.rc-beton.dk

BELÆGNINGSSTEN. www.rc-beton.dk BELÆGNINGSSTEN www.rc-beton.dk RC Beton er en af landets største leverandører af betonbelægninger. Vi værdsætter et stærkt samarbejde, og det er vores mål at levere den bedste service og kvalitet til vores

Læs mere

En stærk dansk belægningsløsning. Holmegaardsten. - specialprodukter. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

En stærk dansk belægningsløsning. Holmegaardsten. - specialprodukter. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes En stærk dansk belægningsløsning Holmegaardsten - specialprodukter - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Produkt IBF Holmegaardserien består, udover normalsten, af et bredt udvalg af specialsten

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Tegl-leverandøren. belægningsklinker og havetegl

Tegl-leverandøren. belægningsklinker og havetegl Tegl-leverandøren belægningsklinker og havetegl 2 Gå på tegl Tegl er det naturlige valg til alle former for belægninger. Belægningsklinkers og havetegls farvespil, som skyldes brænding ved høje temperaturer,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Hvis du leder efter et billigt haveskur, Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide

Læs mere

Elementliste brolægning:

Elementliste brolægning: Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 7 Elementliste brolægning: Element Kantsten Brosten og chaussesten Fliser Betonbelægningssten Trapper Svingsten Græsarmering Vandrender Element-nr. BR1 BR2 BR3

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Helkropsvibrationer i skovbruget

Helkropsvibrationer i skovbruget Helkropsvibrationer i skovbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

ROMEX - UNDERLAGS BETON

ROMEX - UNDERLAGS BETON ROMEX - UNDERLAGS BETON Den frostbestandige, drænende beton Produktinformation ROMEX SYSTEM GUARANTEE Drænende underlags beton til fodgængere og trafikbelastning fra 3 cm tykkelse meget vandgennemtrængelig

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Udarbejdelse af udbudsmateriale

Udarbejdelse af udbudsmateriale Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved afhentning af dagrenovation Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelse af udbudsmateriale for afhentning af dagrenovation. Checklisten

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt Nyhedsbrev nr. 6/2013 Arbejdsmiljøklagenævnet har i juni måned 2013 truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation. Nyhed: Klik på

Læs mere

Arbejdets tilrettelæggelse

Arbejdets tilrettelæggelse Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdet bliver planlagt og tilrettelagt, så personalet kan udføre det sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det kan arbejdsgiveren gøre ved

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300 S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for

Læs mere

Natursten Fladehugning af sandsten

Natursten Fladehugning af sandsten Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) BAI kompendiestandard af 24.11.2005 Natursten Fladehugning af sandsten Undervisningsministeriet. 2008-01-10 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

VIP SYSTEMET + + + Renderne leveres med 110 mm eller 160 mm afløb + Udløbsstuds skal bestilles særskilt

VIP SYSTEMET + + + Renderne leveres med 110 mm eller 160 mm afløb + Udløbsstuds skal bestilles særskilt VIP SYSTEMET Anvendes til 3 belastningsklasser i henhold til EN1433 VIP300 rende med en længde på 1, m og en dimension på 300 Fremstillet i robust HD-PE materiale Risten beskyttes af karmen, som sikrer

Læs mere

Vaskerier og renserier

Vaskerier og renserier Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

Fliser og Belægningssten

Fliser og Belægningssten Fliser og Belægningssten Belægninger til alle formål - husets visitkort Beton - naturligvis Indholdsfortegnelse Produktinformation Belægningssten................................ 2-5 Støttemure....................................

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

GOD IDÉ Rund terrasse med firkantede felter er en anderledes løsning med spændende grafisk effekt.

GOD IDÉ Rund terrasse med firkantede felter er en anderledes løsning med spændende grafisk effekt. Terrasse. Giv terrassen den rette hældning. Fast bund under stenene. Gruset rettes af 4. Læg sten og fliser Rund terrasse med firkantede felter er en anderledes løsning med spændende grafisk effekt. Blomsterbedet

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Afretter. Afretter. Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ.

Afretter. Afretter. Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ. Afretter Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ. Opbygning På maskinen er der monteret et sideanslag, som kan indstilles sideværts

Læs mere

Juni 2009 2.132 DK ivarplank. Få mere fritid. stærk fibercementplanke med minimal vedligeholdelse...

Juni 2009 2.132 DK ivarplank. Få mere fritid. stærk fibercementplanke med minimal vedligeholdelse... Juni 2009 2.132 DK ivarplank Få mere fritid stærk fibercementplanke med minimal vedligeholdelse... ivarplank fibercement med mini Med ikilauta ivarplank er er det det slut med at bruge kostbar fritid og

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

9 Patent- og Varemærkestyrelsen (19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10

Læs mere

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

5. Maskiner. Betonarbejde. Blandemaskiner. Betonglittermaskiner

5. Maskiner. Betonarbejde. Blandemaskiner. Betonglittermaskiner Betonarbejde Hvis blandemaskiner anvendes i væsentligt omfang, skal belastningerne ved opskovling reduceres ved hjælp af transportør, transportsnegl, hejseværk med spand o.l. Maskiner med benzinmotor må

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne

Læs mere

1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND

1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND 1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND Når du skal løfte emner, hvor du har lang rækkeafstand og kun kan komme til fra en side, så anvend følgende gode tips til, hvordan du løfter emnet

Læs mere

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik. 0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset

Læs mere

Øvelser i Begynderklassen.

Øvelser i Begynderklassen. Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre

Generel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre Generel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre Tillykke med dit køb af en balkon fra MinAltan.dk. Det er vigtigt, at du læser hele montagevejledningen og alle samlingsprincipperne grundigt

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Har du Diabetes så pas på dine fødder

Har du Diabetes så pas på dine fødder DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)

Læs mere

PLADEVIBRATOR BRUGSANVISNING

PLADEVIBRATOR BRUGSANVISNING PLADEVIBRATOR BRUGSANVISNING MODEL.: 120-46 SERIENR.: INDHOLDSFORTEGNELSE TRANSPORT- OG HÅNDTERINGSVEJLEDNING... 3 BRUGERVEJLEDNING... 4 IGANGSÆTNING.... 4 ADVARSEL... 4 STANDSNING AF MOTOR... 4 VIPPEBART

Læs mere

Optiform modulhegn. Skab dit eget hegn

Optiform modulhegn. Skab dit eget hegn Optiform modulhegn Skab dit eget hegn SKAB DIT EGET HEGN Et Optiform Modulhegn kan bruges til mange formål: læ, afskærmning, adskillelse, opdeling, hygge, dekoration, osv. Og du vælger selv, hvilket udtryk

Læs mere

Rørføring. PREMANT fjernvarmerør

Rørføring. PREMANT fjernvarmerør MNT fjernvarmerør 6.230 Rørføring Der stilles ikke specielle krav til rørføringen for MNT fjernvarmerør, og røret bør overvejende udvælges på basis af ekspansionsevnen. I en normal rørføring vælges først

Læs mere

APP Tagdækning - Lægning af APP-papper 2 dage kursus

APP Tagdækning - Lægning af APP-papper 2 dage kursus APP Tagdækning - Lægning af APP-papper 2 dage kursus Undervisningsministeriet. Maj 2012. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med faglærer John Rosenmeyer

Læs mere

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord Forord Fremstilling af en bukkemaskine Den foreliggende bukkemaskine kan fremstilles af en dygtig smed hvor som helst i verden. Udgangspunktet for konstruktionen af bukkemaskinen er, at der bliver anvendt

Læs mere

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER VÆGTGRÆNSER Løft Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunkt på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande,

Læs mere

www.sproejtepudser.dk

www.sproejtepudser.dk SPRØJTEPUDSER VEJLEDNING I BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse. 1. Vejledningens formål 2. Forhandler samt produktbeskrivelse 2.1. Forhandler 2.2. Produkt 2.3. Produktbeskrivelse 2.4. CE-mærket

Læs mere

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget Halmballer Sikker håndtering i landbruget Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om sikker håndtering af halmballer i landbruget. Vejledningen beskriver en række praktiske

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering 24.januar2011 Arbejdspladsvurdering B E Stål A/S Januar 2011 SLIBNING Vinkelsliber: Høre- og øjenværn skal benyttes. Skærme skal være monteret. Ledninger skal udskiftes ved ar i beskyttelses

Læs mere

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj Maskinsikkerhed, Specielt vedr. maskiner i sløjdlokaler: Nødstop Spændingsfaldsudløser Afskærmning Tvangsafbryder/ switch på skærm Bremse på klinge, bånd eller lign. Aflåsning af maskiner Processug Skiltning

Læs mere

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER 1) GENERELT QUICKSTEP UNICLIC er et revolutionerende system til lægning af laminatgulve uden brug af lim. Det praktiske not-/ferdesign betyder, at fliserne klikkes sammen.

Læs mere

LOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende

LOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende Lægning af ledninger For både stive og fleksible rør gælder, at rørene har: tilstrækkelig styrke til at tåle de påførte laster (trafik, jord osv.) tilstrækkelig modstandsdygtighed overfor mekaniske, kemiske,

Læs mere

Anlægteknik. Trinvis vejledning for anlæg af en belægning med fald

Anlægteknik. Trinvis vejledning for anlæg af en belægning med fald Anlægteknik Trinvis vejledning for anlæg af en belægning med fald 1 Markering af området Området hvor der skal lægges fliser markeres med stikkere eller træpløkke Husk at lægge 20 25 cm til i hver side,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING Nr.9753 Nr.9752 Alder: 15-40 år - Tid: 30 min. Styrkeøvelse ben og 4 Øvelsen udføres som vist i videoen. Det er vigtigt at begge fødder peger lige fremad, og at den bagerste fod kun sættes i på forfoden.

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt Nyhedsbrev nr. 11/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Hvis dokumentet SOFbyg skin1 er fulgt, har vi nu en kajak beklædt med stof og imprægneret med epoxy, slebet og klar til forstærkningen med

Læs mere

Ergonomiske stole. Til aktivitet, træning, arbejde og pleje. www.vela.dk

Ergonomiske stole. Til aktivitet, træning, arbejde og pleje. www.vela.dk www.vela.dk Ergonomiske stole Til aktivitet, træning, arbejde og pleje Stole fra VELA giver personer med funktionsnedsættelse mulighed for at bevare aktivitet, deltagelse og uafhængighed Arbejdsstole VELA

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere