Økonomi for vindmøller i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi for vindmøller i Danmark"

Transkript

1 Økonomi for vindmøller i Danmark Risø-R-1247(DA) Etablerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for udvalgte generationer Peter Hjuler Jensen, Poul Erik Morthorst, Strange Skriver, Mikkel Rasmussen, Helge Larsen, Lars Henrik Hansen, Per Nielsen og Jørgen Lemming. Forskningscenter Risø, Roskilde Oktober 22

2 Forord I de senere år er der gennemført en række analyser af økonomien i vindkraftanlæg i Danmark, specielt hvad angår investeringsomkostninger og energiproduktion. Men skønt drifts- og vedligeholdelsomkostninger udgør en væsentlig andel af de samlede omkostninger, er disse ikke blevet behandlet tilsvarende grundigt. Formålet med dette projekt er således at opsamle og undersøge drifts- og vedligeholdelseserfaringer fra danske vindmøller. Dette inkluderer den økonomiske og tekniske levetid for møllerne, hvorfor investeringsomkostningerne også er indeholdt og analyseret. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser samt Energi- og Miljødatas database. Udfra disse data er udledt tidsserier for investerings- og drifts- og vedligeholdsomkostninger tilbage fra starten af 8 erne. Tidsserierne er inddelt i effektklasser og bliver analyseret i forhold til udviklingen af D&V-omkostningerne igennem vindmøllens levetid. Et af projektets væsentlige formål er at projektere udviklingsforløb fra ældre vindmøller (55 kw-225 kw) til de større og nyere vindmøller, (5 kw-75kw) for herigennem at kunne etablere en forventet udvikling for større vindmøllers D&V-omkostninger. Projektarbejdet omkring denne rapport er udført af: Lars Henrik Hansen (Risø National Laboratory) Peter Hjuler Jensen (Risø National Laboratory) Helge Larsen (Risø National Laboratory) Jørgen Lemming (Energistyrelsen) Poul Erik Morthorst (Risø National Laboratory) Per Nielsen (Energi og Miljødata) Mikkel Rasmussen (Risø National Laboratory) Strange Skriver (Danmarks Vindmølleforening) Arbejdet er finansieret af Energistyrelsen via tilskud fra følgende projekter: Opdatering af datagrundlag for vindmøllers økonomi, J.nr /96-39 Basistilskud til prøvestation for vindmøller, J.nr /1-1 ISBN ; (internet) ISSN Print: Pitney Bowes Management Services Denmark A/S, 22

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Formål 6 2 Datagrundlag Dataindsamlingen i dag EMD s database Spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen Datarepræsentation Datahåndtering Datagrundlag for investeringsanalysen Datagrundlag for driftsanalysen Investeringsomkostninger Investeringsposter Benyttelsestid Specifik Effekt 35 5 D&V-omkostninger Om datagrundlaget og definitioner Analyse af de enkelte drifts- og vedligeholdelsesposter Analyse af drift og vedligholdelsesomkostninger for de enkelte møller Analyse af gear Bonus 15 kw møller Vestas 225 kw møller 55 7 Nedtagning af vindmøller Datagrundlaget Analyser af nedtagningsforløb Årsager til nedtagning og vindmøllernes videre skæbne Konklusion vedr. nedtagne vindmøller 64 8 Teknisk og økonomisk levetid Teknisk levetid Økonomisk levetid De teoretiske overvejelser sammenholdt med data fra D&V-analyserne, samt data fra nedtagne møller Konklusion 72 Referencer 74 1 Appendiks 75 Risø-R-1247(DA) 3

4 4 Risø-R-1247(DA)

5 1 Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Til trods for at vindmøller såvel teknisk som økonomisk har udviklet sig hurtigt gennem de senere år, er der stadig et behov for støtte til etablering af nye vindkraftanlæg. Som baggrundsinformation for statens engagement i vindkraft er det derfor nødvendigt at have et veldokumenteret datagrundlag, herunder at kende både udviklingen af investerings- og drift og vedligeholdelsesomkostninger for vindmøller. Den største eksisterende database forefindes i dag hos Energi- og Miljødata (EMD) i Aalborg, og den suppleres løbende ved indsamlingen af data gennem Danmarks Vindmølleforening. Denne database indeholder data fra et meget stort antal møller, specielt informationer om investeringsomkostninger og produktionsdata. Databasens indhold af oplysninger om nyere møller og udgifter til drift og vedligeholdelse er dog sparsomme, og beregninger baseret på databasens information giver ikke tilstrækkeligt sikre resultater. Formålet med dette projekt er således primært at opsamle og analysere driftserfaringer fra danske vindmøller med start i de forholdvis små møller fra begyndelsen af 8 erne og til de store møller, der etableres i dag. Undersøgelsen er rettet mod indsamlingen af oplysninger om nye store møller og om data vedrørende drift og vedligeholdelse, og er gennemført ved udsendelse af spørgeskemaer til ejerne af en række vindmøllestørrelser, hvor fokus som udgangspunkt er lagt på 55, 15, 225, 3, 5, 6 og 75 kw. Denne spørgeskemaundersøgelse er suppleret af det eksisterende datagrundlag hos EMD. Projektet er støttet af Energistyrelsens Udviklingsprogram for Vedvarende Energi. Projektet gennemføres i samarbejde med EMD, Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien, Energistyrelsen og elværkerne. Risø-R-1247(DA) 5

6 1.2 Formål Hovedformålet med dette projekt er : At undersøge udviklingen i investerings- samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger igennem vindmøllers livsforløb udfra historiske data, for herigennem at forbedre beslutningsgrundlaget for eventuel støtte til møllerne, nu og fremover. Dette implicerer følgende elementer: Etablering af tidsserier for D&V-omkostninger for en række danske møller. At analysere omfanget af konstaterede D&V-omkostninger for ældre møller og overveje hvorvidt erfaringer kan overføres på nye større møller. At fortage en gearanalyse der fastslår type og omfang af gearreparationer mht. omkostninger. At belyse den tekniske og økonomiske levetid for vindmøller. At analysere danske vindmøller, der er taget ud af produktion, med henblik på at klarlægge årsag, videreforløb for vindmøller og pladser og dermed en effektmåling af den lovgivning, der sigter imod udskiftningen af ældre møller til fordel for nyere og større. 6 Risø-R-1247(DA)

7 2 Datagrundlag Den geografiske placering af de vindmøller der indgår i undersøgelsen er vist på Figur 1. Det ses, at undersøgelsen geografisk set dækker stort set hele Danmark, Bornholm dog undtaget. Figur 1 De i undersøgelsen implicerede vindmøllers geografiske placering. 2.1 Dataindsamlingen i dag Indtil nu har der ikke i Danmark været et obligatorisk system, der har pålagt mølleejerne at indrapportere investerings og D&V-omkostninger til Energistyrelsen. I forbindelse med etableringen af det grønne energimarked, vil det i fremtiden blive pålagt ejere og tilsynsførende af elektricitetsproducerende anlæg en række obligatoriske tiltag. Dette medfører bl.a., at vindmølleejere via elselskaber i fremtiden har pligt til at indberette produktionsdata til Energistyrelsen. Ydermere er det planlagt at udvælge en referencegruppe af vindmølleejere, der løbende indrapporterer drift- og vedligeholdelsesdata, således at der opnås et kontinuerligt og mere stabilt datagrundlag, der skal sikre fremtidige undersøgelser. 2.2 EMD s database Oplysningerne i EMD s database er baseret på en dataindsamling, der er foretaget i DV s regi igennem ca. 2 år. Rapporteringerne er sket igennem DV s medlemsblad Naturlig Energi. Herigennem har en større gruppe mølleejere meddelt etableringsomkostninger, driftsøkonomi, driftsfejl og energiproduktion. Risø-R-1247(DA) 7

8 2.3 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen i dette projekt er udviklet i samarbejde med Vindmølleindustrien, DV og Elværkerne. Den indeholder spørgsmål der kan identificere vindmøllers specifikationer, geografisk placering, investeringsomkostninger, D&V-omkostninger samt type og pris på større reparationer. Med fabrikanternes hjælp blev de udsendt til 2 vindmølleejere, der falder inden for de valgte effektklasser: 55 kw, 15 kw, 225 kw, 3 kw, 5 kw, 6 kw, 66 kw samt 75 kw. Omkring 4 spørgeskemaer kom retur. De indsamlede data blev indlagt i en fælles database med data fra EMD s database. Oplysninger til DV s og Risøs spørgeskemaundersøgelser rapporteres frivilligt af mølleejerne, hvilket giver et usikkerhedsmoment i forhold til kontinuiteten og repræsentativiteten i de indsamlede data. Det kan ikke på forhånd afgøres, om det er mølleejere med succeshistorier, der rapporterer, eller det er de skuffende erfaringer. Det antages her, at de rapporterede data er repræsentative for den samlede population. Der er ikke lavet en samlet undersøgelse af, hvorvidt de rapporterede data er repræsentative. På den anden side er der ikke forhold, der har givet anledning til at formode, at den rapporterede population ikke er repræsentativ for den samlede population. 2.4 Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen Figur 2 giver en præsentation af datagrundlaget for spørgeskemaundersøgelsen. Af de 381 svar, der kom retur, var der 7 der af forskellige årsager (kvalitet af data) ikke kunne medtages i undersøgelsen. 374 gyldige tilbagemeldinger svarer til en svarandel på omkring 19% af den samlede population af møller inden for de undersøgte effektklasser målt i forhold til antal udsendte skemaer. Udgangspunktet for undersøgelsen var som minimum at opnå besvarelsesprocent på omkring 2% af de udsendte skemaer, og det er opnået Antal Møller Effekt Total Figur 2 Antal tilbagemeldinger fordelt på effektklasser. 8 Risø-R-1247(DA)

9 Figur 3 viser fordelingen af besvarelserne afhængig af effektklasser. Det ses at 15 kw vindmøllerne og 6 kw vindmøllerne tilsammen dækker godt halvdelen af samtlige tilbagemeldinger. 3 kw-, 5 kw- og 66 kw-klasserne er hver især repræsenteret med mindre end 4%. Resten fordeler sig mellem 1 og 17% af svarene. 5% Antal Møller 25% % 14.7% 24.9% 16.3% 3.4% 3.7% 25.5% 1.3% 1.2% Effekt Figur 3 Fordelingen af tilbagemeldingerne på effektklasserne. 2.5 Datarepræsentation Figur 4 viser andelen af møller, der er indeholdt i undersøgelsen, i forhold til det samlede antal møller i Danmark for de undersøgte effektklasser. Det ses, at de to største effektklasser mht. effektstørrelser (66 kw og 75 kw) er svagt repræsenteret med under 5% for begge grupper. Mht. repræsentationen i drifts- og vedligeholdsanalysen ses en generel faldende tendens med den voksende effektstørrelse. I forhold til investeringsanalysen ses et mere stabilt forløb. Den samlede repræsentation for undersøgelsen er på 9,9% og 12,6% for hhv. investeringsanalysen og for drifts- og vedligeholds analysen. 25 Procent af aktive møller ,7 2,1 13,1 21,3 18,5 16,2 14,9 12,3 11,3 11,7 Investering Drift & Vedligehold 12,6 12,1 1,6 9,9 4,6 3,2 2, 1, Effekt Total Figur 4 Andelen af møller i undersøgelsen for hhv. investerings og drift & vedligehold i forhold til opstillede, aktive danske vindmøller. Risø-R-1247(DA) 9

10 2.6 Datahåndtering Datagrundlaget består af data indsamlet i spørgeskemaundersøgelsen suppleret med data fra EMD-databasen. Der er foretaget en kvalitetskontrol af data, således at større fejl og afvigelser er identificeret og undersøgt. Dette er ikke yderligere beskrevet i rapporten. I visse tilfælde kan der være overlap mellem D&V oplysninger og investeringsoplysninger. Dette er der korrigeret for, ved at overføre data fra investeringsdelen til drifts- & vedligeholdelsesdelen. Således figurerer disse kun en gang, hvorved der undgås forvirring og fejl, som følge af dobbelte inddateringer. Eksempel. Hvis der er anført en forsikringsaftale på 1. kr. løbende over 5 år, er der overført 2. pr. år i de første 5 år. Herefter er dataene deflateret for det respektive år, udfra 1999 BFI-prisindex. For at opnå et sammenligneligt datagrundlag er alle data deflateret med et BFIprisindex med udgangspunkt i 1999-priser. 2.7 Spørgeskemadatagrundlag for investeringsanalysen Figur 5 og Figur 6 viser det kvalitetssikrede datagrundlag bestående af 2762 observationer fordelt på 374 møller, opdelt henholdsvist på møllernes effektklasser og deres registreringsår. Det ses, at 15 og 225 kw vindmøllerne er repræsenteret med henholdsvis 1 stk. og 48 stk. hvilket svarer til 13,1% og 11,3% af møllerne i disse størrelser opstillet i Danmark. Således er der et rimeligt stort antal, men størrelsen af andelen af den samlede population giver anledning til at bemærke, at der kan være en usikkerhed i repræsentativiteten. Dette er ikke undersøgt nærmere i denne undersøgelse, idet der ikke er forhold, der gør, at vi stiller spørgsmål ved repræsentativiteten. Antal Møller Effekt Total Figur 5 Fordelingen af de 374 møller, der indgår i datagrundlaget bag investeringsanalysen. 1 Risø-R-1247(DA)

11 6 Observationer årsfordelte År Figur 6 Fordelingen af de 2762 observationer, der indgår i datagrundlaget bag investeringsanalysen. 2.8 Datagrundlag for driftsanalysen Det validerede datagrundlag for D&V-analysen består af 1942 årsindberetninger fordelt på 474 vindmøller Antal Møller Effekt Total Figur 7 Fordelingen af de 474 møller, der indgår i datagrundlaget bag driftsanalysen. Risø-R-1247(DA) 11

12 Antal årsindberetninger År Figur 8 Fordelingen af de 1942 årsindberetninger bag driftsanalysen. 12 Antal årsindberetninger kw 15 kw 225 kw 3 kw 5 kw 6 kw 66 kw 75 kw Figur 9 Antal årsindberetninger pr. kalenderår fordelt efter effekt. 12 Risø-R-1247(DA)

13 3 Investeringsomkostninger Investeringsomkostninger dækker over de omkostninger, mølleejerne har haft i forbindelse med etableringen af vindmølleanlæg. 3.1 Investeringsposter I det følgende er angivet en oversigt over investeringsposter, der er indeholdt og analyseret i denne undersøgelse. Samlede investeringsomkostninger. Understående poster summeret. Møllepris. Prisen for vindmøllen (tårn, nacelle, vinger, styring og rejsning) ab fabrikant Fundament. Fundament (støbning + monteringsbolte) El-Installation. Installation af mølles interne elnet Nettilslutning. Tilslutning til elnettet Fjernovervågning. Prisen på hardware, software samt installering. Financiering. Omkostninger ved låneoptagning (stempel, byggelånsrenter) Rådgivning og Projektering. Omkostning ved konsulent- og advokatbistand Vejetablering. Etablering af fast vej (giver adgang til kran, betonkanon mm.) Andre investeringsomkostninger. - Anlægstilskud. Statsligt anlægstilskud indtil 1991 Yderligere definition af de enkelte investeringsomkostninger er beskrevet under de respektive poster Skalaeffekt Skalaeffekten er de fordele, der opnås ved at øge eller mindske en mølles dimensioner og effekt. Dette kan belyses ved at relatere prisen til den installerede effekt. 1. En mølles dimensioner og effekt øges uden at arbejdsomfang og/eller materialeudgifterne øges tilsvarende. 2. Ved en skalaeffekt bibeholdes de grundlæggende koncepter, mens de over tiden, gradvist innoveres. Arbejdsgange effektiviseres og produktionsteknikker raffineres. Risø-R-1247(DA) 13

14 3.1.2 Samlede investeringomkostninger Figur 1 viser prisudviklingen for de samlede investeringsomkostninger pr.kw, som funktion af den installerede effekt. Prisen pr. kw er jævnt faldende fra knapt 11 kr/kw for 55 kw vindmøllerne til godt 63 kr/kw for 75-kW vindmøllerne. 12 Kr./kW Kr/kW Antal Obs Effekt Figur 1 Samlede investeringsomkostningers prisudvikling pr.kw som funktion af den installerede effekt. Figur 11 viser de samlede investeringsomkostninger som funktion af tid (opstillingsår) og installeret effekt. Figur 11 er en tidsmæssig udfoldning af Figur 1, gennemsnittets omkostningerne pr. år pr. kw. Det ses at effektklassernes individuelle omkostningsniveau ikke er stabile over tid. Kr./kW År Figur 11 Samlede omkostninger som funktion af tid og installeret effekt. På Figur 12 ses de samlede omkostninger, vist i procent i forhold til mølleprisen ab fabrik. Der er en svag stigende tendens af de øvrige investeringsomkostninger, dvs. udgifter til fundament, eltilslutning etc. 14 Risø-R-1247(DA)

15 16 14 % af møllepris År Figur 12 De samlede omkostningers andel i procent i forhold til mølleprisen. Opsummerende kan følgende fremføres Figur 1 viser, at de samlede investeringer pr. kw over 2 år, aftager jævnt med møllestørrelsen fra ca. 11 kr/kw for 55 kw møller til ca. 6 kr/kw for 75 kw møller. Figur 11 viser, at der fra 1991 til 1995 er et generelt fald, hvorefter der ses en stabilisering. Øvrige omkostninger ud over selve mølleprisen har i de senere år stabiliseret sig på ca. 2 % af de samlede omkostninger Møllepris Figur 13 viser udviklingen af møllepris i forhold til den installerede effekt. Mølleprisen dækker over vindmøllen, som den bliver leveret fra fabrikanten inkl. opstilling og garanti. Det vil sige, at etableringsudgifter som fundament, vejetablering, nettilslutning, projektering/rådgivning og el-installation ikke er indeholdt i denne pris. Tårn, vinger, gear, generator og styring er inkluderet i mølleprisen. Som ved de samlede investeringsomkostninger ses et tydeligt fald i prisen pr. kilowatt installeret effekt, hvilket er forventeligt, eftersom mølleprisen udgør 65-95% af de samlede etableringsudgifter. Det ses også at kurvens hældning er faldende med den øgede installerede effekt. Det betyder, at skalaeffekten er aftagende. Det hænger måske sammen med at udviklingen begrænses af det teknologispor, der følges af industrien. Dvs. at et indkørt koncept kun raffineres og forbedres inden for teknologisporets rammer. Hvis en skalaeffekt skal øges, kræves formodentlig mere radikale innovationer, evt. med ændringer i grundlæggende koncept. Risø-R-1247(DA) 15

16 Kr./kW Kr/kW Antal Obs Effekt Figur 13 Mølleprisens udvikling i forhold til den installerede effekt. I Figur 14 er foretaget en analyse af prisudviklingen pr m 2 bestrøget rotorareal. Det ses i Figur 14, at prisudviklingen af mølleprisen i forhold til rotorarealet, er mere svingende og fladere i sin hældning end prissammenligningen i forhold til prisen pr kw. Kr./m Kr/m Antal Obs Effekt Figur 14 Prisudviklingen for mølleprisen i forhold til rotorarealet En analyse af prisudviklingen pr. produceret kwh (beregnet årsproduktion) 1 er vist i Figur 15. Som i Figur 14 ses en udvikling med lavere hældningskoefficient end ved forholdet møllepris/installeret effekt (Figur 13). 1 Den beregnede årsproduktion er en beregning af årsproduktion for en specifik mølle ved det specifikke opstillingssted, ved et middelvindår. I forbindelse med beregningen fastslås den præcise ruhedsklasse udfra det omkringværende landskabs udformning. Disse årsprognoser er præcise. 16 Risø-R-1247(DA)

17 Kr./kWh (årlig) Kr/kWh Antal Obs Effekt Figur 15 Prisudviklingen for mølleprisen i forhold til den beregnede årlige produktion Figur 16 viser udviklingen i investeringsomkostningerne for mølleprisen som funktion af tid og installeret effekt. Den følger omtrent den tilsvarende Figur 11 for de samlede omkostninger (kap ) Denne figur viser bedst den egentlige udvikling i vindmøllers økonomi, idet figuren viser investering pr. ydelse på en referenceplacering Kr./kW År Figur 16 Mølleprisen som funktion af tid og installeret effekt. Opsummerende kan fremføres: Figur 13 viser, at mølleprisen per kw aftager jævnt med møllestørrelsen fra ca. 11 kr/kw for 55 kw møller til ca. 5 kr/kw for 75 kw møller. Figur 15 viser, at prisen pr. ydelse for vindmøller er faldet med størrelsen af møller. Figur 16 viser, at de størrelsesspecifikke investeringer for den enkelte møllestørrelse er relativ konstant, bortset fra 225 kw møllernes priser,der reducerer overtid. Altså må det konkluderes, at reduktionen i mølleprisen per kw i det væsentligste må tilskrives den teknologiske udvikling. En af de forklaringer der påvirker mølleprisen for 55 kw vindmøllerne fra 1982 til 1984 er, at rotordiameteren generelt øges i denne periode. Et af forholdene, Risø-R-1247(DA) 17

18 der påvirker 15 kw vindmøllernes stigning fra kan findes i en øgning af rotordiameteren Fundament Figur 17 viser prisudviklingen (kr/kw) for fundamentet i forhold til den installerede effekt. Prisen for fundamentet falder fra 95 kr/kw for 55 kw vindmøllerne til omkring 3 kr/kw fra 225 kw vindmøllerne og opefter. Grunden til at prisen er stabiliseret, kan forklares med, at fundamentkonceptet er færdigudviklet efter 15 kw vindmøllerne. En anden forstærkende faktor er, at prisen for beton generelt var dyrere i starten af 198 erne, med store lokale prisudsving. Grunden til at der ikke kan findes en skalaeffekt for fundamentet er, at fundamentets størrelse vokser proportionalt med størrelsen af møllen i omfang og pris Kr./kW Kr/kW Antal Obs Effekt Figur 17 Fundamentets prisudvikling i forhold til den installerede effekt. Figur 18 viser investeringsomkostninger af fundamentet som funktion af tid og installeret effekt. Der ses en fordobling af fundamentprisen for 55 kw vindmøllerne, fra ca. 5 kr/kw til godt 11 kr/kw. Generelt falder prisen for fundamentet ved mellemstørrelserne over tiden, mens der er en spredning over tid for de store effektklasser. 18 Risø-R-1247(DA)

19 Kr./kW År Figur 18 Fundamentet som funktion af tid og installeret effekt. Figur 19 viser fundamentets prisandel af mølleprisen i procent. Der ses et fald fra 1% til 5-6%, hvor der tilsyneladende er nået et konstant niveau % af møllepris År Figur 19 Fundamentets andel i procent i forhold til mølleprisen. Opsummerende kan konstateres følgende: Figur 17: Udgiften per kw til fundament var ret stor for de første møllestørrelser, men allerede med 225 kw møllerne var udgifterne reduceret til et niveau pr. kw, som stort set har holdt sig til i dag. Figur 18: Kun for 15 kw møller synes der at være en reduktion med tiden af udgifterne til fundament. Figur 19: Totalt set udgør udgiften til fundament ca. 5 % af mølleprisen El-installation Figur 2 viser prisudviklingen for el-installation, som en funktion af den installerede effekt. El-installation dækker over tilslutningen fra mølle til tilslutningspunkt. Med styringen som hjernen i møllen forbinder ledningsnettet sensorer, følere til diverse møllekomponenter og sikkerhedssystemer. Denne post har som fundamentet ligeledes stabiliseret sig ved 5-1 kr/kw. Risø-R-1247(DA) 19

20 Kr./kW Kr/kW Antal Obs Effekt Figur 2 El-installationens prisudvikling i forhold til den installerede effekt. Nedenstående Figur 21 viser el-installationens udvikling som en funktion af tid og installeret effekt. 55 kw vindmøllerne svinger markant imellem 6 og 16 kr/kw. En sandsynlig forklaring er, at der er for få data som grundlag. 15 kw vindmøllerne svinger mellem 2 og 4 kr/kw, 225 kw møllerne mellem 5 og 4 kr/kw. De større klasser holder sig, med en enkelt undtagelse, under 2 kr/kw. Kr./kW År Figur 21 El-installationen som funktion af tid og installeret effekt. Figur 22 viser el-installationens andel af mølleprisen i procent. Der har været et gradvist fald fra op imod 15 % af mølleprisen for 55 kw vindmøllerne, til 2-4 % for de større effektklasser. Det fremtidige niveau skønnes til 2-3 % af mølleprisen. 2 Risø-R-1247(DA)

21 % af møllepris År Figur 22 El-installationens andel i procent i forhold til mølleprisen. Samlet set kan følgende konstateres: Figur 2 og Figur 21: Udgiften per kw til el-installation var ret stor for 55 kw møllerne, men allerede med 15 kw møllerne var udgifterne reduceret meget. Med de seneste møllestørrelser er værdien kommet under 2 kr/kw. Der ses en reduktion i den relative omkostning ved større møller. Figur 22: For nyere møller udgør udgiften til el-installation under 2 % af mølleprisen, dog med undtagelse af 75 kw møllerne med 3-4 % Nettilslutning Figur 23 viser prisudviklingen i kr/kw for nettilslutning som en funktion af den installerede effekt. Denne etableringsomkostning indeholder nedgravning af kabler samt i nogle tilfælde forstærkning af det eksisterende el-net. Denne udgift er betalt af ejeren, det lokale el-selskab eller som en kombination. I fremtiden er der en klar lovgivning på området: Mølleejeren skal betale for nettilslutningen til det nærmeste knudepunkt på nettet, resten skal betales af det relevante el-selskab. Der ses et jævnt aftagende prisudviklingsforløb fra 15 kw vindmøllernes godt 9 kr/kw til 4 kr/kw for 75 kw vindmøllerne. En mulig forklaring på at 55 kw vindmøllerne ligger lavere end 15-3 kw-klasserne er, at de tidlige møller som hovedregel ikke krævede forstærkning af 2kV-nettet. Risø-R-1247(DA) 21

22 Kr./kW Kr/kW Antal Obs Effekt Figur 23 Nettilslutningens prisudvikling i forhold til den installerede effekt. Figur 24 viser prisudviklingen af nettilslutningen i kr/kw som en funktion af tid og installeret effekt. Det ses, at prisen svinger meget inden for de specifikke effektklasser. Dette kan være et udtryk for, at udgiften kan være afholdt enten af ejerne eller elselskaberne. En væsentlig forklaring er variationen i møllens geografiske placering i forhold til det eksisterende el-net. Omkostningens størrelse vokser med afstanden til det eksisterende el-net. I fremtiden forventes det, at denne omkostning bliver homogeniseret i forbindelse med, at vindmøllerne normalt opstilles i områder der er udlagt til omstilling. Kr./kW År Figur 24 Nettilslutningen som funktion af tid og installeret effekt. Det ses, at nettilslutningens andel af mølleprisen er stærkt varierende fra 24 % til 2 %. Udgiften synes at have stabiliseret sig omkring 5-1 % af mølleprisen. 22 Risø-R-1247(DA)

23 3 25 % af møllepris År Figur 25 Nettilslutningens andel i procent i forhold til mølleprisen. Samlet set kan det konstateres at: Figur 23 viser, at udgiften til nettilslutning pr. kw for mølleprisen aftager jævnt med møllestørrelsen fra ca. 9 kr/kw for 15 kw møller til ca. 4 kr/kw for 75 kw møller. Figur 24 viser for den enkelte møllestørrelse en stor variation i udvikling i udgiften til nettilslutning % af møllepris År Figur 25 viser, at udgiften til nettilslutning i de senere år har stabiliseret sig på 5-1 % af mølleprisen Fjernovervågning Figur 26 viser prisudviklingen i kr/kw af fjernovervågningen, som en funktion af den installerede effekt. Fjernovervågning indeholder prisen for hardware og software, der muliggør monitering af en mølles driftstilstand (produktion, pitchvinkel, omdrejninger af rotor og generator, vindhastighed og retning samt temperaturer i møllens vitale komponenter m.m.). Risø-R-1247(DA) 23

24 I 55 kw vindmøllerne er der ikke installeret fjernovervågning, hvilket også fremgår af figuren. Der ses et kraftigt fald i udgiften fra 122 kr/kw for 15 kw til 22 kr/kw for 5 kw, hvilket udover skalaeffekten, bl.a. kan tilskrives computernes markante prisfald i forhold til ydelsen. At omkostninger begynder at stige kan hænge sammen med udvikling og indkørslen af mere opfattende overvågningssystemer i vindmøllen Kr./kW Kr/kW Antal Obs Effekt Figur 26 Fjernovervågningens prisudvikling i forhold til den installerede effekt. Figur 27 viser prisudviklingen for fjernovervågningen som en funktion af tid og installeret effekt. Der ses et markant fald for 15 kw vindmøllerne. 225 kw vindmøllerne svinger en del, hvilket måske kan forklares med, at der er ganske få observationer. Det reelle niveau skal findes imellem 5-8 kr/kw Kr./kW År Figur 27 Fjernovervågning som funktion af tid og installeret effekt. På Figur 28 ses et fald i prisudvikling på tværs af effektklasserne i forhold til andelen af mølleprisen. Et fald fra ca. 3,5 % for 15 kw vindmøllerne i 1987 til,25 % for 6 kw vindmøllerne i Risø-R-1247(DA)

25 4 3.5 % af møllepris År Figur 28 Fjernovervågningens andel i procent i forhold til mølleprisen. Samlet kan konkluderes at: Figur 26: Fra 15 kw møllerne er udgiften til fjernovervågning gradvist aftaget til ca. 2 kr/kw for 75 kw møllerne. Dog har der været en mindre forøgelse for 6 og 66 kw møllerne. Figur 27 og Figur 28 viser, at udgiften til fjernovervågning i de senere år har stabiliseret sig på under.5 % af mølleprisen. Generelt er prisen for fjernovervågningen faldende indenfor den specifikke effektklasse. Denne tendens forventes at fortsætte med faldende hardwarepriser på overvågningssystemer. Udviklingen og indkørsel af nye features til møllen vil måske give midlertidige stigninger Finansiering Figur 29 viser prisudviklingen for finansieringen i kr/kw, som funktion af den installerede effekt. Finansieringen indeholder omkostninger som låneoprettelsesomkostninger, stempelafgift og byggelånsrente. Der ses et generelt fald i prisudviklingen fra 28 kr/kw for 55 kw vindmøllerne til ca. 35 kr/kw for 75 kw vindmøllerne. Figuren viser, at etableringsomkostningerne falder med størrelsen af vindmøller. For vurderingen af finansieringsomkostningerne er det vigtigt at tage med i betragtning, at lånerenten har ændret sig betydeligt over tiden. Lånerenten var således meget høj i begyndelsen af 8 erne og markant lavere i dag ca. 6-8 % p.a. Det er altså ikke kun udviklingen af mere pålidelige møller og evt. kortere lånetider, der har ført til lavere låneomkostninger pr. kw, men også et generelt faldende renteniveau. Risø-R-1247(DA) 25

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi Vingeteknologisk innovation 3 44 meter førende vingeteknologi I vores bestræbelser på at forøge effektiviteten for vores V90-3,0 MW mølle har vi foretaget gennemgribende

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle Robust Støjsvag Gennemtestet CBC Energy hjælper dig til at blive en CO 2 -venlig husstand Vil du have egen vindmølle? -og spare miljøet for ca. 9 ton CO 2 om året Bor

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af:

Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af: Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af: 1 Kære investor, Jeg har hermed fornøjelsen af, at invitere dig til at deltage i en yderst spændende

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer.

Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer. Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer. 16. marts 1999E:\EUwind\økonot3.doc 1. Indledning enne økonomiske vurdering er udarbejdet af Green Globe Int. ved Hans Chr.

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

BOM/JLI. Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 8. oktober 2010 samledes Taksationsmyndigheden på Mådevej 67.

BOM/JLI. Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 8. oktober 2010 samledes Taksationsmyndigheden på Mådevej 67. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmøller på Mådevej 67, 6705 Esbjerg Ø, matrikel nr. 2i, Måde, Esbjerg Jorder som følge af opstilling af vindmøller i henhold til lokalplan

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

ERFA dag. 26. september 2014

ERFA dag. 26. september 2014 ERFA dag. 26. september 2014 11:10 12:00 DVs teknikere Eftersyn af vinger Skader på vinger på store møller Hvad ser vi på nye møller Eftersyn ved skift af servicefirma Slid af krøjeplader på Bonus møller

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Juridiske tips og faldgruber ved langtidsserviceaftaler og forsikring pa nye vindmøller

Juridiske tips og faldgruber ved langtidsserviceaftaler og forsikring pa nye vindmøller Juridiske tips og faldgruber ved langtidsserviceaftaler og forsikring pa nye vindmøller v/ advokat Thomas Bøgild-Jakobsen Erfa- og informationsmøde for mølleejere fredag den 25. september 2015 - Vingsted

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge til og af hvem Fast

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. september 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedgaden 1, 7260 Sdr. Omme.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. september 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedgaden 1, 7260 Sdr. Omme. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende mølle 3, nr. 1301, beliggende på matriekl 5u, Urup By, som følge af opstilling af vindmøller ved Urup Hede i henhold til lokalplan nr. 246

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com V112-3.0 MW Én vindmølle til én verden vestas.com VI LEVERER DEN ØNSKEDE VINDKRAFT ÉN HØJTYDENDE OG PÅLIDELIG VINDMØLLE TIL ÉN VERDEN Højtydende og pålidelig V112-3,0 MW er en højtydende og pålidelig

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING Bølå, Åbenrå kommune, DANMARK 16 MW Vindmølleprojekt 8 x Vestas V80 2MW, 60 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING 8 Vestas V80 2MW vindmøller illustreret med Google Earth som baggrund. Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Et spørgeskema er blevet rundsendt blandt deltagerne i StyrDinVarmePumpe - projektet, for at kortlægge elementer af følgende:

Et spørgeskema er blevet rundsendt blandt deltagerne i StyrDinVarmePumpe - projektet, for at kortlægge elementer af følgende: Indledning Et spørgeskema er blevet rundsendt blandt deltagerne i StyrDinVarmePumpe - projektet, for at kortlægge elementer af følgende: - Brugsmønstre - Brugerinvolvering - Brugerinformationer - Brugertilfredshed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Forsikringsmægler Michael Andersen. Vindmølleforeningens erfa møde Vingsted Centret 27. September 2013

Forsikringsmægler Michael Andersen. Vindmølleforeningens erfa møde Vingsted Centret 27. September 2013 Forsikringsmægler Michael Andersen Vindmølleforeningens erfa møde Vingsted Centret 27. September 2013 Risici ved tegning af forsikringer Dækningskombinationer møller Ansvarsforsikring Retshjælpsforsikring

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

derfor er udveksling af erfaringer nyttig

derfor er udveksling af erfaringer nyttig dv mener erfa-dagen 2012 derfor er udveksling af erfaringer nyttig udveksling af erfaringer mellem mølleejere har i Danmarks Vindmølleforenings snart 35-årige historie været et stærkt grundlag for foreningens

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001 Green Globe International I/S BILAG 1 BJ J/2-3-1 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Marts 21 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Viking Husstandsvindmøller. Temadag Husstandsmøller, Fredericia 18. september 2015

Viking Husstandsvindmøller. Temadag Husstandsmøller, Fredericia 18. september 2015 Viking Husstandsvindmøller Viking VS10 Viking VS10 er en helt ny husstandsvindmølle Stærk, driftssikker og godt skruet sammen. De sidste fire år har vi høstet masser af gode erfaringer med produktion og

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 PROJEKTER TIL SALG Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive

Læs mere

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse Indhold: 1. Baggrunden for analysen.... 4 2. Hovedkonklusionerne fra analysen...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere