Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING. [ Hvide Sande ]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING. [ Hvide Sande ]"

Transkript

1 Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING [ Hvide Sande ] 2

2 Indholdsfortegnelse 4 Det tekniske Koncept Lars Yde 6 Anlægsbeskrivelse Hollensen Energy A/S 8 Driftsbudget H2 Logic ApS 9 Konklusion Lars Yde 10 Anlægsbudget 2010 Hollensen Energy A/S 10 afgifter H2 Logic ApS 1 1 Virksomhedsopbakning Ringkjøbing Amt Fremtidens Energiteknologi Vestjyllands Muligheder [ Hvide Sande ] 2 Ringkøbing Amt blev i efteråret 2002 opmærksom på, at energiforsyningen de næste år vil gennemgå store omvæltninger. Amtet gennemførte derfor i vinteren 2002/2003 et udredningsarbejde med henblik på at finde ud af hvilke energiteknologier, som kan forventes at blive fremtidens teknologier. Resultatet af udredningsarbejdet peger klart i retning af at brint- og brændselscelleteknologier vil være kommercielle om 5-10 år og en dominerende teknologi om år. Da der er begrænsende fossile energiressourcer vil den vedvarende energi komme til at spille en stigende rolle. Sammenholdt med, at Ringkøbing Amt har en styrkeposition på vedvarende energi og en underskov af små virksomheder med en udbredt smedekultur og iværksættertrang, igangsatte Ringkøbing Amtsråd i foråret 2003 et projekter med titlen Fremtiden Energi - vestjyske muligheder med fokus på brint og brændselscelleteknologi. Visionen i projektet Fremtidens energi - vestjyske muligheder er at udbygge Ringkøbing Amts status som international kraftcenter for vedvarende og fornyelige energikilder. Det overordnede formål er at kvalificere de vestjyske virksomheder til fremtidens energi, blandt andet ved, at der så hurtigt som muligt etableres et demonstrationsanlæg i amtet - noget man kan røre ved.

3 [ Hvide Sande ] 2 Det langsigtede perspektiv i produktion og oplagring af brint,er at kompenserer for den ubalance i el systemet som en massiv udbygning med vindkraft vil forårsage. Det vil således på et tidspunkt blive nødvendigt med sådanne anlæg når alle andre billigere muligheder er opbrugt. Hvide Sande Projektet er et forprojekt omhandlende balancering af elnettet ved hjælp af elektrolyse og brint lagring. I perioder med overskud af strøm produceres brint og ilt ved elektrolytisk spaltning af vand. Ilten anvendes i et lokalt dambrug. Brint lagres til senere omdannelse til strøm, når prisen er høj, ved tilsætning til naturgassen umiddelbart før den tilføres gasmotoren på Hvide Sande Kraftvarmeværk. Spildvarme i systemet opsamles og sendes ud på det lokale fjernvarmenet. På sigt kan brint også anvendes som indfødning i naturgasnettet eller som brændstof i køretøjer. Projektet tager udgangspunkt i et lokalt decentralt kraftvarmeværk i Hvide Sande Hvide Sande Fjernvarme. Placeringen i Hvide Sande er valgt, fordi alle system-muligheder forefindes i området. Projektets samfundsmæssige relevans underbygges af stadig stigende strømprisvariationer i det vestdanske elsystem. Elbalancerings systemet i Hvide Sande Projektet vil kunne bidrage til et mere stabilt elmarked og samtidig fungere som første skridt i opbyggelsen af en brint infrastruktur. Regulerkraft Hvide Sande Projektet Demonstration af Brint- og Iltproduktion ved elektrolyse Før den store udbygning af vindkraft var el produktions prognosernes udsving kun på MW, men i dag kan det være på op til 1000 MW i vestdanmark. I ca. 80% af tiden i 2002 forårsagede vindkraft ubalance, i de resterende 20% modvirkede vindmøllerne ubalance. [ Hvide Sande ] 3

4 Det Tekniske Koncept Af Lars Yde Konceptbeskrivelse og afgrænsning Hvide Sande Projektet leverer regulerkraft ved at producere brint og ilt, som kan lagres. Beskrivelse af EnergiFlow, Afregning & Afgifter Dambrug Hydrogen som brændstof Hydrogen til naturgas net Hydrogen som industrigas Naturgas Elektrolyse Oxygen Hydrogen Lager Gas motor Strøm Hydrogen Hydrogen Strøm Varme [ Hvide Sande ] 4 Varme

5 ANLÆGSbeskrivelse og -BUDGET PRISSAMMENSTILLING - DEMO Elektrolyseanlæg Forberedt for anvendelse af O 2. Ekskl. montage og idriftsættelse Bygning 260 m 2 inkl. Anlægsarbejde Pris / DKK ,00 Der forudsættes normale jordbundsforhold ,00 Varmepumpe. For nedkøling af kølevand inkl. pumper, hydrofore og intern rørføring ,00 Gasledning H m til eksisterende motoranlæg ,00 Gasledning O m PE-rør gennem by til dambrug ,00 Fjernvarmerør. 300 m til eksisterende varmeværk ,00 Gasrampe. For tilsætning af H 2 i Naturgas ,00 Montage, Opstart og indkøring Transport ,00 Notodden (Norge)-Hvide Sande. Inkl. indsætning ,00 Sammenbygning af El og SRO Tilslutningsomkostninger. El, vand, kloak , ,00 Samlet pris excl. moms ,00 ANLÆGSBeskrivelse ANLÆGSBUDGET DRIFTsSIMULERING DRIFTsBUDGET Virksomheder Finiansering [ Hvide Sande ] 5

6 Anlægbeskrivelse Grund og Kapacitetsdimensionering Elektrolyseanlæg Hvide Sande Projektet beskæftiger sig med produktion af brint vha. elektrolyse. Brinten sælges til afbrænding i et gasmotor-anlæg og den producerede ilt sælges til et nærliggende dambrug. Ved elektrolyse af vand, H 2 O, dannes brint, H 2, og ilt, O2. Der dannes 1 Nm³ O 2 for hver 2 Nm³ H 2, som produceres. For at sikre rentabilitet i projektet er det nødvendigt at sælge alt den O 2, der fremkommer ved elektrolyse. Den mængde O 2, der minimum kan aftages er opgivet som 12 Nm³/h hvilket svarer til 288 Nm³/dag. Anlæggets H 2 kapacitet bliver da 576 Nm³/dag. Driftstrategien er at køre med anlægget om natten, hvor strømmen er billig, anslået til 6 timer. Dette giver en Elektrolysør på 96 Nm³/h Der vælges en atmosfærisk elektrolysør, som kører med et lavt driftstryk mellem 200 og 800 mmvs. Denne type er markant billigere og kan give en større ydelse end et højtryksanlæg. Af Hollensen Energy A/S For at kunne aflevere gasser til gasmotoren er det nødvendigt at aflevere H 2 ved et tryk på min. 4 bar. Ligeledes kræves der minimum et tryk på 5 bar på O 2 for at denne kan optages i vandet. Det vælges at komprimere begge gasser til 30 bar da dette skønnes at give den billigste kombination af lagre og kompressorer. Det samlede anlægsbudget for demonstrationsanlæget er ca. 17 mio. kr. [ Hvide Sande ] 6 Transformator Transformerer strømmen til den ønskede spænding. Transformatoren måler 1,7 x 1,3 x 2,4 m og vejer 5000 kg. Den har et energiforbrug på 13,5 kw. Dette energiforbrug omsættes til varme, som ventileres til det fri eller anvendes for rumopvarmning. Ensretter Processen kører på jævnstrøm op til 5150 A derfor ensrettes strømmen. Ensretteren måler 1,4 x 1,2 x 2,4 m og vejer 1200 kg. Den har et energiforbrug på 20 kw. Dette energiforbrug omsættes til varme, som ventileres til det fri eller anvendes for rumopvarmning. Elektrolysør I elektrolysøren spaltes vand, H2O, i brint, H 2, og ilt, O 2. Elektrolysøren er af typen bipolar filterpress og består af 46 celler, der tilsammen bruger 413 kw. Den måler 5,0 x 2,9 x 4,0 m og vejer kg Elektrolysøren er fyldt med en elektrolyt, en 25% opløsning af kaliumhydroxid, KOH, i vand. Ved spidslast produceres 96 Nm³ H2 og 48 Nm³ O 2. Der forbruges 1 liter fødevand pr. produceret Nm³ H 2. Gas-Lud-separator I Gas-Lud-separatorerne separeres hhv. H 2 og O 2 fra KOH (Lud). Separatorerne er påbygget en affugter for at fjerne fugt fra gasserne. Gas-lud-separatorerne er påbygget elektrolysøren. Ludkøler Elektrolysøren har en arbejdstemperatur på omkring 80 C. For at holde denne temperatur køles luden og der afsættes omtrent 33 kw varme ved 100% last. For at cirkulere luden i systemet er der tilkoblet en pumpe, som har et energiforbrug på 1,5 kw. Den afsatte varme i ludkøleren afsættes til fjernvarmenettet. Ludtank For service og opblanding er det nødvendigt at have et lager til opbevaring af luden, således at alt luden tappes af anlægget og over i tanken. Ludtanken måler ø2,0 x 3,0 m og rummer 8,5 m³. Skrubbetårn H2 I skrubbetårnet vaskes H 2 for at fjerne de sidste rester af lud. Brinten ledes gennem en søjle med fyldlegemer der overspules kontinuerligt med vand. Dette vand tjener samtidigt som fødevand for

7 elektrolysøren. Efter skrubbetårnet har gassen en renhed på 99,9 ± 0,1%. Skrubberkøler H2 Der fjernes varme fra skrubbetårnsvandet, således at det sikres, at temperaturen på H 2 er max. 40 C. Dette kræver kølevand på max. 30 C Der afsættes ca. 24 kw varme. Pumpen, der cirkulerer vandet i skrubberen bruger 1 kw el. Den afgivne varme afsættes vha. en varmepumpe til fjernvarmenettet. Varmepumpe For at skaffe kølevand ved max. 30 C er der indsat en varmepumpe, som fjerner varmen fra det lukkede kølekredsløb og tilføjer det til fjernvarmenettet. Varmepumpen fjerner ca. 65 kw varme fra kølekredsen og tilføjer 100 kw varme til fjernvarmenettet. Varmepumpen måler ca. 2x1x1m. Varmepumpen har et energiforbrug på 25 kw el. Vandbehandling Vandbehandlingsanlægget renser fødevandet så det opnår den specificerede ledningsevne, blødhed og renhed. Vandbehandlingsanlæggets størrelse er afhængig af fødevandets kvalitet. Gasklokke H2 Gasklokken sidder inden kompressoren og tjener som buffer mellem elektrolysøren og kompressoren og sørger for at kompressoren får en jævn gang. Gasklokken er konstrueret til at kunne rumme gas svarende til ca. 3 minutters drift 5,5 m³. I tilfældet at gasklokken overfyldes, ventileres overskydende gas til det fri. Kompressor H2 Gassen komprimeres til et tryk på 30 bar. Kompressoren komprimerer 96 Nm³/h og har et elforbrug på 27 kw. Tørrer H2 Gassen tørres i et tørremodul der består af to tårne fyldt med fugt-absorberende materiale. Når det ene tårn ikke kan absorbere mere, ledes gassen gennem det andet tårn, mens det første tårn regenererer. Brinten tørres for at undgå udkondensering af vand i gasrørene. Tørreren har et energiforbrug på 1,5 kw. Tørrekøler H2 For at tørre det absorberende materiale varmes dette op og fugten forsvinder. Derpå nedkøles det gennem en tørrekøler, hvor der afsættes ca kw varme. Max køletemperatur er 30 C. Den afgivne varme i tørrekøleren afsættes vha. varmepumpen til fjernvarmenettet. Lager H2 Gassen lagres inden brug under tryk ved 30 bar i en 25 m³ stor tank. Det svarer til et volumen på 600 Nm³ ved et minimumstryk på 6 bar. Forskellen i lagertrykket og det ønskede drifttryk bruges til at drive gassen videre i systemet. Skrubbetårn O2 I skrubbetårnet vaskes O 2 for at fjerne de sidste rester af lud. Ilten ledes gennem en søjle med fyldlegemer, der overspules kontinuerligt med vand. Dette vand tjener samtidigt som fødevand for elektrolysøren. Efter Skrubbetårnet har gassen en renhed på 99,5 ± 0,3%. Det sikres således at der ikke ledes KOH med ilten til dambruget. Skrubberkøler O2 Der fjernes varme fra skrubbetårnsvandet, således at det sikres, at temperaturen på O 2 er max. 40 C. Dette kræver kølevand med en temperatur på max 30 C. Der afsættes omtrent 15 kw varme til fjernvarmenettet via varmepumpen. Pumpen, som cirkulerer vandet i skrubberen bruger 1 kw el. Gasklokke O2 Gasklokken sidder inden kompressoren og tjener som buffer mellem elktrolysøren og kompressoren og sørger for at kompressoren får en jævn gang. Gasklokken er konstrueret til at kunne rumme gas svarende til ca. 3 minutters drift 2,0 m³. I tilfælde af at gasklokken overfyldes, ventileres overskydende gas til det fri. Kompressor O2 Gassen komprimeres til det ønskede tryk 30 bar. For ilt kræves en oliefri kompressor da ilt under tryk ikke må komme i kontakt med olie eller olieprodukter. Kompressoren komprimerer 48 Nm³/h og har et elforbrug på 17 kw. Tørrer O2 Gassen tørres i et tørremodul der består af to tårne fyldt med fugt absorberende materiale når det ene tårn ikke kan absorbere mere ledes ilten gennem det andet tårn, mens det første tårn regenererer. Gassen tørres for at undgå vand il lagertanken da dette sammen med ilt er stærk korrosivt. Tørreren har et elforbrug på 1 kw. Tørrerkøler O2 For at tørre det absorberende materiale varmes dette op hvorved fugten forsvinder derpå nedkøles det gennem en tørrekøler der afsættes ca kw varme via varmepumpen til fjernvarmenettet. Max køletemperatur er 30 C. Lager O2 Gassen lagres inden brug under tryk ved 30 bar i en 12 m³ stor tank Hvilket svarer til et volumen på 250 Nm³ ved et minimumstryk på 6 bar. Forskellen i lagertrykket og det ønskede drifttryk bruges til at drive gassen videre i systemet. [ Hvide Sande ] 7

8 Driftsbudget Af H2 Logic ApS Der er beregnet system driftsøkonomi på følgende tre overordnede scenarioer: Et demonstrationsanlæg, et år 2010 anlæg som elbalancerings system og et år 2010 anlæg med en brintankstation. Modellen indeholder prisen på brint, som forudsættes at være forskellig ved salg til Hvide Sande Fjernvarme eller som brændstof til køretøjer. Under hvert scenario varieres følgende forhold: Strømprisen med en lav- og en mellemsats samt med strøm direkte fra en vindmølle. Der er regnet med el uden elafgift eller fuld elafgift. Balancerings-indtjeningen er enten sat til nul eller et fast niveau. For system finansieringen er der i demonstrationsscenarioet mulighed for at få dækket nogle af anlægsomkostningerne, hvorfor der er beregnet driftsøkonomi for henholdsvis 0 %, 50 % og 100 % finansiering af anlægsomkostningerne via denondtrationspojektet. Modellen indeholder desuden mulighed for at beregne driftsøkonomi ved salg af ilt. Driftsøkonomi DemonstratioN Hydrogen pris Salg til Hvide Sande Fjernvarme 16 øre/ Strømpris Lavsats 4 øre/ Mellemsats 12 øre/ Direkte Vind 17,96 øre/ Afgiftssats Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Balancerings betaling Driftsøkonomi v. 0% finansiering øre/ Driftsøkonomi v. 50 % Finansiering øre/ Driftsøkonomi v. 100 % Finansiering øre/ 4 øre/ 4 øre/ 4 øre/ 4 øre/ -65,83-61,83-80,86-76,86-73,83-69,83-88,86-84,86-79,79-19,03-15,03-34,06-30,06-27,03-23,03-42,06-38,06-32,99 27,78 31,78 12,75 16,75 19,78 23,78 4,75 8,75 13,82 Driftsøkonomien er baseret på 1 indført i systemet. 413 kw anlæg dimensioneret efter O2 behov. Samlet anlægspris 17 mio. Iltprisen er sat til 1,74 kr/m3. Afskrivningshorisont 20 år (ingen hensyntagen til rente- og finansieringsforhold). Årlige vedligeholdelses omkostninger 2% af 11 mio. Driftsøkonomi 2010 Hydrogen pris Salg til Hvide Sande Fjernvarme 16 øre/ Strømpris Lavsats 4 øre/ Mellemsats 12 øre/ Direkte Vind 17,96 øre/ Afgiftssats Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Balancerings betaling Driftsøkonomi øre/ -11,87 8,13-26,90-6,90-19,87 0,13-34,90-14,90-25,83 Driftsøkonomien er baseret på 1 indført i systemet kw anlæg dimensioneret efter H2 behov Samlet anlægspris 21 millioner. Iltprisen er sat til 0,65 kr/m3. Afskrivningshorisont 20 år (ingen hensyntagen til rente- og finansieringsforhold). Årlige vedligeholdelses omkostninger 2% af 11 millioner. Driftsøkonomi 2010 Tankstation Hydrogen pris Salg til Køretøjer 33 øre/ Strømpris Lavsats 4 øre/ Mellemsats 12 øre/ Direkte Vind 17,96 øre/ Afgiftssats Ingen Netbetaling 11,4 øre/ Balancerings betaling 2 2 Ingen 2 Netbetaling 11,4 øre/ 2 Ingen Driftsøkonomi øre/ 0,57 20,57-10,83 9,17-7,43 12,57-18,83 1,17-13,39 Driftsøkonomien er baseret på 1 indført i systemet kw anlæg dimensioneret efter H2 behov. Samlet anlægspris 21 millioner. Iltprisen er sat til 0,65 kr/m3. Afskrivningshorisont 20 år (ingen hensyntagen til rente- og finansieringsforhold). Årlige vedligeholdelses omkostninger 2% af 11 mio. [ Hvide Sande ] 8 Til beregning af system driftsøkonomien er et økonomisimuleringssystem, H2CALC, blevet benyttet. H2CALC kan tage højde for en lang række forskellige variabler for derigennem at kunne opstille en driftsøkonomi for mange forskellige scenarioer.

9 Konklusion Af Lars Yde For at undersøge mulighederne for at etablere demonstrationsanlægget i Hvide Sande er nedenstående 3 scenarioer opstillet. Tallene er uden skatter og afgifter, hvilket forudsætter at anlægget kan godkendes som tung proces virksomhed, og at den indkøbte strøm godkendes som processtrøm. Tallene er endvidere baseret på, at der sendes 1 igennem anlægget, som producerer brint med en brændværdi på 0,73, 0,12 m3 ilt og 0,15 varme. Der regnes med en brændværdi for brint på 3 /m3. Systemets driftsøkonomi er beregnet af H2 Logic ApS. DEMO Demo-scenarioet viser driftsøkonomien i et demonstrationsanlæg. Demonstrationsanlægget er naturligvis forholdsvis dyrt at opfører da det er det første af sin art. Anlægsprisen er anslået til kr. for 413 kw. Det er kr./kw. For at anlægget efter demonstration er afsluttet kan drives videre på kommerciel basis, kræves det, at det betales 100 % af projektet således at driftsøkonomien ikke belastes af afskrivninger. Iltprisen er sat til det som ålefarmen betaler for ilt i dag 1,74 kr/m3. Vedligeholdelsesomkostningerne er sat relativt højt pga. den relativt høje anlægspris: 2% årligt af 11 mio. kr. Fordi der ikke kan forventes et politisk indgreb, der fritager elektrolyseanlæg for netbetaling og energiafgift inden dette anlæg skal realiseres, er der regnet med netbetaling og elafgift på til sammen ca. 15,03 øre. Ved en strømsats på 12 øre/, 15,03 øre/ i afgifter (11,4 øre i netbetaling og 3,63 øre i elafgift), balancebetaling på 4 øre/ samt 100% finansiering opnås en positiv driftsøkonomi på 8,75 øre/. Scenario 2010 Scenario 2010 skal vise hvad der skal til for at der kan udvikle sig et marked for denne type anlæg. Det ses at det er nødvendigt med en balancebetaling på 20 øre /. I de første måneder af 2004 lå balancebetalingen på regulerkraft-markedet på 4 øre/. Det er klart at jo kraftigere der udbygges med vindkraft, jo større bliver behovet for regulerkraft og dermed prisen. Det må dog forventes at det vil kræve en politisk regulering at få prisen op på de nødvendige 20 øre. Dertil kommer at der ikke er plads til at betale for at få strømmen transporteret fra vindmøllerne til elektrolyseanlægget. Det er det der betegnes netbetaling. Det er den pris som forbrugerne betaler for at bruge elkablerne til at leverer deres elforbrug. Fordi elektrolyseanlægget ikke er en forbruger; men et ellager der er nødvendigt for at sikre balancen i fremtidens elsystemet mellem udbud og efterspørgsel, er det kun rimeligt at sliddet på elkablerne ved at transporterer elektroner til og fra ellageret, betales af slutbrugerne af elektriciteten. Dvs. el forbrugerne og således ikke belaster elektrolyseanlæggets driftsøkonomi. Prisen på ilt er sat til 65 øre/ m3, hvilket svarer til den strømbesparelse som rensningsanlæg forventes at kunne opnå ved at erstatte beluftning med tilførsel af ren ilt i Tallene er baseret på et anlæg på kw til en pris på kr. Det svarer til kr./kw. Med 6 drifttimer pr. dag giver det i løbet af 20 år drifttimer kr. / kw divideret med timer giver ca. 0,30 kr./ i afskrivning. Der er ikke regnet med elafgift på den indkøbte strøm, idet det forudsættes at ellagre til sin tid fritages for elafgift. Ved en strømsats på 12 øre/, igen afgifter og balancebetaling på 2 opnås en positiv driftsøkonomi på 0,13 øre/. Scenario 2010 T Scenario 2010 T viser driftsøkonomien hvis brinten alternativt sælges som brændstof til transportformål, til en pris på 33 øre / svarende til en benzinpris på ca. 3,3 kr./ liter. Her er der regner med netbetaling, fordi der ikke er tale om et ellager men produktion af motorbrændstof. Ilt prisen er sat til 65 øre/m3 Der er ikke regnet med elafgift på den indkøbte strøm, idet det forudsættes at produktion af brint til motorbrandstof til sin tid fritages for elafgift. Da der kun er regnet med en pris på 33 øre / er der rigelig plads til andre afgifter. Ved en strømsats på 12 øre/, netbetaling 11,4 øre/ og balancebetaling på 2 opnås en positiv driftsøkonomi på 1,17 øre/. Strømpris Højpris Mellempris Lavpris Egen vind Sæt egen strømpris Strøm balancering Balance indtjening Sæt balance indtjening Strøm & varme afgifter Ingen afgifter Fuld El afgift Balanceret afgift Sæt afgift Netbetaling Sæt netbetaling Ilt Ilt pris Sæt ilt pris Varme Varmepris Sæt ilt pris Brint Industrigas Brændstof Naturgas erstatning i naturgasnet Naturgas erstatning Fjernvarme Sæt brint pris Elektrolyse Elektrolyse system pris Elektrolyse vedligehold % Elektrolyse afskrivnings tid Sæt systempris Sæt vedligeholdes % Sæt afskrivnings tid [ Hvide Sande ] 9

10 ANLÆGSBUDGET 2010 PRISSAMMENSTILLING Nm³/h Elektrolyseanlæg Forberedt for anvendelse af O 2. Ekskl. montage og idriftsættelse Bygning 375 m 2 inkl. Anlægsarbejde Pris / DKK ,00 Der forudsættes normale jordbundsforhold ,00 Varmepumpe. For nedkøling af kølevand inkl. pumper, hydrofore og intern rørføring ,00 Gasledning H m til eksisterende motoranlæg ,00 Gasledning O m PE-rør gennem by til dambrug ,00 Fjernvarmerør. 300 m til eksisterende varmeværk ,00 Gasrampe. For tilsætning af H 2 i Naturgas ,00 Montage, Opstart og indkøring Transport ,00 Notodden (Norge)-Hvide Sande. Inkl. indsætning ,00 Sammenbygning af El og SRO ,00 Tilslutningsomkostninger. El, vand, kloak ,00 Samlet pris excl. moms ,00 Foruden anlægsbudget for demonstrationsanlægget, er der foretaget fremskrivninger af priser til 2010 under forudsætning af udviklingen af et kommercielt marked for brintteknologier. Prisen er for et komplet 384 Nm3/h anlæg med et elforbrug på 1600 kw. Priser er angivet som et gæt på et kommercialiseret marked i Priserne er afgivet med allerstørste forbehold. Afgiftsforhold Af H2 Logic ApS [ Hvide Sande ] 10 Hvide Sande systemet er baseret på indkøb af strøm og efterfølgende afsætning af ilt, brint, strøm og varme. Det er afgørende for system driftsøkonomien at få afklaret hvilke afgifter der eventuelt vil blive pålagt systemet. Energiafgifter bliver i dag typisk beregnet ud fra en systembetragtning hvor, i sær slut anvendelsen af en råvare er afgørende for hvilken afgift der bliver pålagt. Nedenfor er Hvide Sande systemets råvare flow opstillet ved indføring af 1 strøm i systemet: 1 strøm bliver til: 0,12 m3 ilt 0,15 proces varme fra elektrolyse anlæg 0,73 brint som efterfølgende kan omsættes til: Erstatning af naturgas hos Hvide Sande Fjernvarme til 0,29 strøm og 0,33 varme Erstatning af benzin som motorbrændstof Erstatning af brint industrigas Afgifterne for hvert af de nævnte punkter er: Der er ingen afgifter på ilt Der er ingen afgifter på brint som industrigas Afgifter på brint som motorbrændstof er en større samfundsmæssigt problemstilling som der skal tages beslutning om på politisk plan. Det afhænger af den politiske vilje og interesse for fremtiden brint energi samfund. Det er vanskeligt at fastlægge om brint som motorbrændstof vil blive pålagt afgifter og hvilke. Yderligere undersøgelser skal fastlægge dette. Eventuelle afgifter på brint til erstatning af naturgas formodes at ville blive pålagt strømmen. Der kan eventuelt blive indført en speciel brint afgift. Men sådan som afgiftssystemet er sat sammen i dag vil man formodentlig flytte afgiften bagud i systemet til det som har fremstillet brintet, altså strømmen. Flyttes afgiften over på strømmen skal man huske at tage højde for at brintprisen ikke kan fastsættes ud fra naturgasprisen, da de afgiftssættes forskelligt. Natur-

11 Virksomhedsopbakning Af Ringkjøbing Amt Følgende virksomheder har under forprojektet udtrykt interesse for Hvide Sande Projektet og er på forskellig vis parat til at støtte op om virkeliggørelsen af demonstrationsprojektet. IRD A/S Norsk Hydro Electrolysers H2 Logic ApS Naturgas Midt-Nord BAXI A/S Roug A/S Hollensen Energy A/S Teknologisk Institut Højmark Automatic A/S Hvide Sande Skibssmedie A/S Lokale- og Anlægsfonden HCP Engineering A/S H2 Hydrogen til naturgas Hydrogen til Hvide Sande Hydrogen som brændstof Hydrogen til industrigas gassen vil formodentlig være dyrere som følge af den afgift som naturgas bliver pålagt når den anvendes til varme. Dette er der dog ikke taget højde for i system driftsøkonomien for Hvide Sande systemet, idet budgettallene for brint er eksklusiv afgifter. Eventuelle afgifter på varmen vil blive pålagt strømmen. Sådan sker det med naturgas i dag, hvor der kun er naturgas afgift på den del af naturgassen som bliver til varme. Afgifter på strøm afhænger af hvad strømmen bliver anvendt til. Der lægges som udgangspunkt en række afgifter på strømmen som så efterfølgende tilbagebetales alt afhængig af hvad strømmen anvendes til. F.eks. tilbagebetales der for varme ingen afgifter. Af ovenstående ses det klart at de afgifter som Hvide Sande systemet kan møde alle ligger på den anvendte strøm. Sammendrag Afgiftsanalysen har vist følgende: Der betales ikke afgift på ilt Afgiften på brint til brændstof kræver større samfundsmæssige og politiske beslutninger. Det er uklart hvordan afgiften er p.t. Der er ingen afgift på brint som industrigas Afgiften på brint som erstatning af naturgas vil formodentlig blive pålagt den strøm som er blevet anvendt ved fremstillingen De afgifter som Hvide Sande systemet vil møde er alle afgifter på strømmen. Her er opstillet følgende 3 scenarioer ud fra eksisterende lovgivning: Ingen afgift der pålægges ingen afgift på strømmen Fuld Elafgift der betales afgifter på strømmen som hvis den anvendes til procesformål, i alt ca. 15 øre/ Balanceret afgift der betales fuld afgift på den del af strømmen som anvendes til varme produktion, i alt ca. 43 øre/ Det er nødvendigt, at der udarbejdes ny afgiftslovgivning, som formår at håndtere systemer til lagring af elektricitet. En række myndigheder har vist interesse for at deltage i indledende afgiftsvurderinger af Hvide Sande Systemet. [ Hvide Sande ] 11

12 [ Hvide Sande ] 2 Fremtidens energiteknologi Vestjyllands muligheder Udgiver Ringkjøbing Amt Østergade 41 DK-6950 Ringkøbing Projektledelse Lars Yde Danmarksgade 27 DK-5000 Odense Skitser og anlæg Hollensen Energy A/S Drejervej 22 DK-7451 Sunds Resumé Det langsigtede perspektiv i produktion og oplagring af brint, er at kompensere for den ubalancen i el systemet som en massiv udbygning med vindkraft vil forårsage. Det vil således på et tidspunkt blive nødvendigt med sådanne anlæg når alle andre billigere muligheder er opbrugt. Et brint- og iltproducerende anlæg i Hvide Sande er beskrevet og prissat. For at undersøge mulighederne for at etablere demonstrationsanlægget i Hvide Sande er 3 scenarioer opstillet baseret på forskellige afregningsformer og afgifter. Visionen At udbygge Ringkøbing amts status som internationalt kraftcenter for vedvarende og fornyelige energikilder. [ Hvide Sande ] 12 Grundrapport H2 Logic ApS Marienlunds Allé 2 DK-7430 Ikast H2 Hydrogen til naturgas Hydrogen til Hvide Sande Hydrogen som brændstof Hydrogen til industrigas

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Dansk Fjernvarme Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Troels Bagger Hviid Senior, Indirect TAX Aarhus 25 29 47 95 Troels.Hviid@dk.ey.com Fjernkøling Ud fra et afgiftsmæssigt synspunkt

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets

Læs mere

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016 ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store

Læs mere

Summerschool 2016 Workshop 1. Små og store fleksibiliteter og energilagre. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Summerschool 2016 Workshop 1. Små og store fleksibiliteter og energilagre. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Summerschool 2016 Workshop 1 Små og store fleksibiliteter og energilagre Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Emne for workshoppen Små og store slutforbrugere som leverandør af fleksibilitet og lagring

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Produktion af naturgas på M/R-stationer

Produktion af naturgas på M/R-stationer Skatteudvalget 2009-10 L 63 Bilag 5 Offentligt Afgift på naturgas Produktion af naturgas på M/R-stationer Beskrivelse af behandlingen af gassen Kort beskrevet kommer naturgassen fra Nordsøen eller Tyskland.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Partnerskabet for brint og brændselsceller Axelborg, 23. april 2013 Partnerskabets medlemmer Hvem er vi? Hvor henne? Brændselscelle materialer

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen) AKTUELT I REGION NORDJYLLAND V/ UDVALGSFORMAND OTTO KJÆR LARSEN 3 AKTUELLE EMNER I NORDJYLLAND Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse Nyt EU-projekt om

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Brintlagring på Samsø

Brintlagring på Samsø Brintlagring på Samsø Catarina Marcus-Møller (s011285) Ørsted.DTU, Automation Danmarks Tekniske Universitet Bygning 26 2800 Kgs. Lyngby Vejleder: Jan Jantzen (jj@oersted.dtu.dk) Efterår 2005 Specialkursus

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Landbrugsseminar den 16. marts 2016

Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Landbrugsseminar den 16. marts 2016 Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter Landbrugsseminar den 16. marts 2016 Elforbrug Procesgodtgørelse af afgiften af elforbruget til pumper, løfteværker, ventilation, belysning, kølerum og proceskøling,

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere