Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING. [ Hvide Sande ]

Transkript

1 Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING [ Hvide Sande ] 2

2 Indholdsfortegnelse 4 Det tekniske Koncept Lars Yde 6 Anlægsbeskrivelse Hollensen Energy A/S 8 Driftsbudget H2 Logic ApS 9 Konklusion Lars Yde 10 Anlægsbudget 2010 Hollensen Energy A/S 10 afgifter H2 Logic ApS 1 1 Virksomhedsopbakning Ringkjøbing Amt Fremtidens Energiteknologi Vestjyllands Muligheder [ Hvide Sande ] 2 Ringkøbing Amt blev i efteråret 2002 opmærksom på, at energiforsyningen de næste år vil gennemgå store omvæltninger. Amtet gennemførte derfor i vinteren 2002/2003 et udredningsarbejde med henblik på at finde ud af hvilke energiteknologier, som kan forventes at blive fremtidens teknologier. Resultatet af udredningsarbejdet peger klart i retning af at brint- og brændselscelleteknologier vil være kommercielle om 5-10 år og en dominerende teknologi om år. Da der er begrænsende fossile energiressourcer vil den vedvarende energi komme til at spille en stigende rolle. Sammenholdt med, at Ringkøbing Amt har en styrkeposition på vedvarende energi og en underskov af små virksomheder med en udbredt smedekultur og iværksættertrang, igangsatte Ringkøbing Amtsråd i foråret 2003 et projekter med titlen Fremtiden Energi - vestjyske muligheder med fokus på brint og brændselscelleteknologi. Visionen i projektet Fremtidens energi - vestjyske muligheder er at udbygge Ringkøbing Amts status som international kraftcenter for vedvarende og fornyelige energikilder. Det overordnede formål er at kvalificere de vestjyske virksomheder til fremtidens energi, blandt andet ved, at der så hurtigt som muligt etableres et demonstrationsanlæg i amtet - noget man kan røre ved.

3 [ Hvide Sande ] 2 Det langsigtede perspektiv i produktion og oplagring af brint,er at kompenserer for den ubalance i el systemet som en massiv udbygning med vindkraft vil forårsage. Det vil således på et tidspunkt blive nødvendigt med sådanne anlæg når alle andre billigere muligheder er opbrugt. Hvide Sande Projektet er et forprojekt omhandlende balancering af elnettet ved hjælp af elektrolyse og brint lagring. I perioder med overskud af strøm produceres brint og ilt ved elektrolytisk spaltning af vand. Ilten anvendes i et lokalt dambrug. Brint lagres til senere omdannelse til strøm, når prisen er høj, ved tilsætning til naturgassen umiddelbart før den tilføres gasmotoren på Hvide Sande Kraftvarmeværk. Spildvarme i systemet opsamles og sendes ud på det lokale fjernvarmenet. På sigt kan brint også anvendes som indfødning i naturgasnettet eller som brændstof i køretøjer. Projektet tager udgangspunkt i et lokalt decentralt kraftvarmeværk i Hvide Sande Hvide Sande Fjernvarme. Placeringen i Hvide Sande er valgt, fordi alle system-muligheder forefindes i området. Projektets samfundsmæssige relevans underbygges af stadig stigende strømprisvariationer i det vestdanske elsystem. Elbalancerings systemet i Hvide Sande Projektet vil kunne bidrage til et mere stabilt elmarked og samtidig fungere som første skridt i opbyggelsen af en brint infrastruktur. Regulerkraft Hvide Sande Projektet Demonstration af Brint- og Iltproduktion ved elektrolyse Før den store udbygning af vindkraft var el produktions prognosernes udsving kun på MW, men i dag kan det være på op til 1000 MW i vestdanmark. I ca. 80% af tiden i 2002 forårsagede vindkraft ubalance, i de resterende 20% modvirkede vindmøllerne ubalance. [ Hvide Sande ] 3

4 Det Tekniske Koncept Af Lars Yde Konceptbeskrivelse og afgrænsning Hvide Sande Projektet leverer regulerkraft ved at producere brint og ilt, som kan lagres. Beskrivelse af EnergiFlow, Afregning & Afgifter Dambrug Hydrogen som brændstof Hydrogen til naturgas net Hydrogen som industrigas Naturgas Elektrolyse Oxygen Hydrogen Lager Gas motor Strøm Hydrogen Hydrogen Strøm Varme [ Hvide Sande ] 4 Varme

5 ANLÆGSbeskrivelse og -BUDGET PRISSAMMENSTILLING - DEMO Elektrolyseanlæg Forberedt for anvendelse af O 2. Ekskl. montage og idriftsættelse Bygning 260 m 2 inkl. Anlægsarbejde Pris / DKK ,00 Der forudsættes normale jordbundsforhold ,00 Varmepumpe. For nedkøling af kølevand inkl. pumper, hydrofore og intern rørføring ,00 Gasledning H m til eksisterende motoranlæg ,00 Gasledning O m PE-rør gennem by til dambrug ,00 Fjernvarmerør. 300 m til eksisterende varmeværk ,00 Gasrampe. For tilsætning af H 2 i Naturgas ,00 Montage, Opstart og indkøring Transport ,00 Notodden (Norge)-Hvide Sande. Inkl. indsætning ,00 Sammenbygning af El og SRO Tilslutningsomkostninger. El, vand, kloak , ,00 Samlet pris excl. moms ,00 ANLÆGSBeskrivelse ANLÆGSBUDGET DRIFTsSIMULERING DRIFTsBUDGET Virksomheder Finiansering [ Hvide Sande ] 5

6 Anlægbeskrivelse Grund og Kapacitetsdimensionering Elektrolyseanlæg Hvide Sande Projektet beskæftiger sig med produktion af brint vha. elektrolyse. Brinten sælges til afbrænding i et gasmotor-anlæg og den producerede ilt sælges til et nærliggende dambrug. Ved elektrolyse af vand, H 2 O, dannes brint, H 2, og ilt, O2. Der dannes 1 Nm³ O 2 for hver 2 Nm³ H 2, som produceres. For at sikre rentabilitet i projektet er det nødvendigt at sælge alt den O 2, der fremkommer ved elektrolyse. Den mængde O 2, der minimum kan aftages er opgivet som 12 Nm³/h hvilket svarer til 288 Nm³/dag. Anlæggets H 2 kapacitet bliver da 576 Nm³/dag. Driftstrategien er at køre med anlægget om natten, hvor strømmen er billig, anslået til 6 timer. Dette giver en Elektrolysør på 96 Nm³/h Der vælges en atmosfærisk elektrolysør, som kører med et lavt driftstryk mellem 200 og 800 mmvs. Denne type er markant billigere og kan give en større ydelse end et højtryksanlæg. Af Hollensen Energy A/S For at kunne aflevere gasser til gasmotoren er det nødvendigt at aflevere H 2 ved et tryk på min. 4 bar. Ligeledes kræves der minimum et tryk på 5 bar på O 2 for at denne kan optages i vandet. Det vælges at komprimere begge gasser til 30 bar da dette skønnes at give den billigste kombination af lagre og kompressorer. Det samlede anlægsbudget for demonstrationsanlæget er ca. 17 mio. kr. [ Hvide Sande ] 6 Transformator Transformerer strømmen til den ønskede spænding. Transformatoren måler 1,7 x 1,3 x 2,4 m og vejer 5000 kg. Den har et energiforbrug på 13,5 kw. Dette energiforbrug omsættes til varme, som ventileres til det fri eller anvendes for rumopvarmning. Ensretter Processen kører på jævnstrøm op til 5150 A derfor ensrettes strømmen. Ensretteren måler 1,4 x 1,2 x 2,4 m og vejer 1200 kg. Den har et energiforbrug på 20 kw. Dette energiforbrug omsættes til varme, som ventileres til det fri eller anvendes for rumopvarmning. Elektrolysør I elektrolysøren spaltes vand, H2O, i brint, H 2, og ilt, O 2. Elektrolysøren er af typen bipolar filterpress og består af 46 celler, der tilsammen bruger 413 kw. Den måler 5,0 x 2,9 x 4,0 m og vejer kg Elektrolysøren er fyldt med en elektrolyt, en 25% opløsning af kaliumhydroxid, KOH, i vand. Ved spidslast produceres 96 Nm³ H2 og 48 Nm³ O 2. Der forbruges 1 liter fødevand pr. produceret Nm³ H 2. Gas-Lud-separator I Gas-Lud-separatorerne separeres hhv. H 2 og O 2 fra KOH (Lud). Separatorerne er påbygget en affugter for at fjerne fugt fra gasserne. Gas-lud-separatorerne er påbygget elektrolysøren. Ludkøler Elektrolysøren har en arbejdstemperatur på omkring 80 C. For at holde denne temperatur køles luden og der afsættes omtrent 33 kw varme ved 100% last. For at cirkulere luden i systemet er der tilkoblet en pumpe, som har et energiforbrug på 1,5 kw. Den afsatte varme i ludkøleren afsættes til fjernvarmenettet. Ludtank For service og opblanding er det nødvendigt at have et lager til opbevaring af luden, således at alt luden tappes af anlægget og over i tanken. Ludtanken måler ø2,0 x 3,0 m og rummer 8,5 m³. Skrubbetårn H2 I skrubbetårnet vaskes H 2 for at fjerne de sidste rester af lud. Brinten ledes gennem en søjle med fyldlegemer der overspules kontinuerligt med vand. Dette vand tjener samtidigt som fødevand for

7 elektrolysøren. Efter skrubbetårnet har gassen en renhed på 99,9 ± 0,1%. Skrubberkøler H2 Der fjernes varme fra skrubbetårnsvandet, således at det sikres, at temperaturen på H 2 er max. 40 C. Dette kræver kølevand på max. 30 C Der afsættes ca. 24 kw varme. Pumpen, der cirkulerer vandet i skrubberen bruger 1 kw el. Den afgivne varme afsættes vha. en varmepumpe til fjernvarmenettet. Varmepumpe For at skaffe kølevand ved max. 30 C er der indsat en varmepumpe, som fjerner varmen fra det lukkede kølekredsløb og tilføjer det til fjernvarmenettet. Varmepumpen fjerner ca. 65 kw varme fra kølekredsen og tilføjer 100 kw varme til fjernvarmenettet. Varmepumpen måler ca. 2x1x1m. Varmepumpen har et energiforbrug på 25 kw el. Vandbehandling Vandbehandlingsanlægget renser fødevandet så det opnår den specificerede ledningsevne, blødhed og renhed. Vandbehandlingsanlæggets størrelse er afhængig af fødevandets kvalitet. Gasklokke H2 Gasklokken sidder inden kompressoren og tjener som buffer mellem elektrolysøren og kompressoren og sørger for at kompressoren får en jævn gang. Gasklokken er konstrueret til at kunne rumme gas svarende til ca. 3 minutters drift 5,5 m³. I tilfældet at gasklokken overfyldes, ventileres overskydende gas til det fri. Kompressor H2 Gassen komprimeres til et tryk på 30 bar. Kompressoren komprimerer 96 Nm³/h og har et elforbrug på 27 kw. Tørrer H2 Gassen tørres i et tørremodul der består af to tårne fyldt med fugt-absorberende materiale. Når det ene tårn ikke kan absorbere mere, ledes gassen gennem det andet tårn, mens det første tårn regenererer. Brinten tørres for at undgå udkondensering af vand i gasrørene. Tørreren har et energiforbrug på 1,5 kw. Tørrekøler H2 For at tørre det absorberende materiale varmes dette op og fugten forsvinder. Derpå nedkøles det gennem en tørrekøler, hvor der afsættes ca kw varme. Max køletemperatur er 30 C. Den afgivne varme i tørrekøleren afsættes vha. varmepumpen til fjernvarmenettet. Lager H2 Gassen lagres inden brug under tryk ved 30 bar i en 25 m³ stor tank. Det svarer til et volumen på 600 Nm³ ved et minimumstryk på 6 bar. Forskellen i lagertrykket og det ønskede drifttryk bruges til at drive gassen videre i systemet. Skrubbetårn O2 I skrubbetårnet vaskes O 2 for at fjerne de sidste rester af lud. Ilten ledes gennem en søjle med fyldlegemer, der overspules kontinuerligt med vand. Dette vand tjener samtidigt som fødevand for elektrolysøren. Efter Skrubbetårnet har gassen en renhed på 99,5 ± 0,3%. Det sikres således at der ikke ledes KOH med ilten til dambruget. Skrubberkøler O2 Der fjernes varme fra skrubbetårnsvandet, således at det sikres, at temperaturen på O 2 er max. 40 C. Dette kræver kølevand med en temperatur på max 30 C. Der afsættes omtrent 15 kw varme til fjernvarmenettet via varmepumpen. Pumpen, som cirkulerer vandet i skrubberen bruger 1 kw el. Gasklokke O2 Gasklokken sidder inden kompressoren og tjener som buffer mellem elktrolysøren og kompressoren og sørger for at kompressoren får en jævn gang. Gasklokken er konstrueret til at kunne rumme gas svarende til ca. 3 minutters drift 2,0 m³. I tilfælde af at gasklokken overfyldes, ventileres overskydende gas til det fri. Kompressor O2 Gassen komprimeres til det ønskede tryk 30 bar. For ilt kræves en oliefri kompressor da ilt under tryk ikke må komme i kontakt med olie eller olieprodukter. Kompressoren komprimerer 48 Nm³/h og har et elforbrug på 17 kw. Tørrer O2 Gassen tørres i et tørremodul der består af to tårne fyldt med fugt absorberende materiale når det ene tårn ikke kan absorbere mere ledes ilten gennem det andet tårn, mens det første tårn regenererer. Gassen tørres for at undgå vand il lagertanken da dette sammen med ilt er stærk korrosivt. Tørreren har et elforbrug på 1 kw. Tørrerkøler O2 For at tørre det absorberende materiale varmes dette op hvorved fugten forsvinder derpå nedkøles det gennem en tørrekøler der afsættes ca kw varme via varmepumpen til fjernvarmenettet. Max køletemperatur er 30 C. Lager O2 Gassen lagres inden brug under tryk ved 30 bar i en 12 m³ stor tank Hvilket svarer til et volumen på 250 Nm³ ved et minimumstryk på 6 bar. Forskellen i lagertrykket og det ønskede drifttryk bruges til at drive gassen videre i systemet. [ Hvide Sande ] 7

8 Driftsbudget Af H2 Logic ApS Der er beregnet system driftsøkonomi på følgende tre overordnede scenarioer: Et demonstrationsanlæg, et år 2010 anlæg som elbalancerings system og et år 2010 anlæg med en brintankstation. Modellen indeholder prisen på brint, som forudsættes at være forskellig ved salg til Hvide Sande Fjernvarme eller som brændstof til køretøjer. Under hvert scenario varieres følgende forhold: Strømprisen med en lav- og en mellemsats samt med strøm direkte fra en vindmølle. Der er regnet med el uden elafgift eller fuld elafgift. Balancerings-indtjeningen er enten sat til nul eller et fast niveau. For system finansieringen er der i demonstrationsscenarioet mulighed for at få dækket nogle af anlægsomkostningerne, hvorfor der er beregnet driftsøkonomi for henholdsvis 0 %, 50 % og 100 % finansiering af anlægsomkostningerne via denondtrationspojektet. Modellen indeholder desuden mulighed for at beregne driftsøkonomi ved salg af ilt. Driftsøkonomi DemonstratioN Hydrogen pris Salg til Hvide Sande Fjernvarme 16 øre/ Strømpris Lavsats 4 øre/ Mellemsats 12 øre/ Direkte Vind 17,96 øre/ Afgiftssats Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Balancerings betaling Driftsøkonomi v. 0% finansiering øre/ Driftsøkonomi v. 50 % Finansiering øre/ Driftsøkonomi v. 100 % Finansiering øre/ 4 øre/ 4 øre/ 4 øre/ 4 øre/ -65,83-61,83-80,86-76,86-73,83-69,83-88,86-84,86-79,79-19,03-15,03-34,06-30,06-27,03-23,03-42,06-38,06-32,99 27,78 31,78 12,75 16,75 19,78 23,78 4,75 8,75 13,82 Driftsøkonomien er baseret på 1 indført i systemet. 413 kw anlæg dimensioneret efter O2 behov. Samlet anlægspris 17 mio. Iltprisen er sat til 1,74 kr/m3. Afskrivningshorisont 20 år (ingen hensyntagen til rente- og finansieringsforhold). Årlige vedligeholdelses omkostninger 2% af 11 mio. Driftsøkonomi 2010 Hydrogen pris Salg til Hvide Sande Fjernvarme 16 øre/ Strømpris Lavsats 4 øre/ Mellemsats 12 øre/ Direkte Vind 17,96 øre/ Afgiftssats Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Balancerings betaling Driftsøkonomi øre/ -11,87 8,13-26,90-6,90-19,87 0,13-34,90-14,90-25,83 Driftsøkonomien er baseret på 1 indført i systemet kw anlæg dimensioneret efter H2 behov Samlet anlægspris 21 millioner. Iltprisen er sat til 0,65 kr/m3. Afskrivningshorisont 20 år (ingen hensyntagen til rente- og finansieringsforhold). Årlige vedligeholdelses omkostninger 2% af 11 millioner. Driftsøkonomi 2010 Tankstation Hydrogen pris Salg til Køretøjer 33 øre/ Strømpris Lavsats 4 øre/ Mellemsats 12 øre/ Direkte Vind 17,96 øre/ Afgiftssats Ingen Netbetaling 11,4 øre/ Balancerings betaling 2 2 Ingen 2 Netbetaling 11,4 øre/ 2 Ingen Driftsøkonomi øre/ 0,57 20,57-10,83 9,17-7,43 12,57-18,83 1,17-13,39 Driftsøkonomien er baseret på 1 indført i systemet kw anlæg dimensioneret efter H2 behov. Samlet anlægspris 21 millioner. Iltprisen er sat til 0,65 kr/m3. Afskrivningshorisont 20 år (ingen hensyntagen til rente- og finansieringsforhold). Årlige vedligeholdelses omkostninger 2% af 11 mio. [ Hvide Sande ] 8 Til beregning af system driftsøkonomien er et økonomisimuleringssystem, H2CALC, blevet benyttet. H2CALC kan tage højde for en lang række forskellige variabler for derigennem at kunne opstille en driftsøkonomi for mange forskellige scenarioer.

9 Konklusion Af Lars Yde For at undersøge mulighederne for at etablere demonstrationsanlægget i Hvide Sande er nedenstående 3 scenarioer opstillet. Tallene er uden skatter og afgifter, hvilket forudsætter at anlægget kan godkendes som tung proces virksomhed, og at den indkøbte strøm godkendes som processtrøm. Tallene er endvidere baseret på, at der sendes 1 igennem anlægget, som producerer brint med en brændværdi på 0,73, 0,12 m3 ilt og 0,15 varme. Der regnes med en brændværdi for brint på 3 /m3. Systemets driftsøkonomi er beregnet af H2 Logic ApS. DEMO Demo-scenarioet viser driftsøkonomien i et demonstrationsanlæg. Demonstrationsanlægget er naturligvis forholdsvis dyrt at opfører da det er det første af sin art. Anlægsprisen er anslået til kr. for 413 kw. Det er kr./kw. For at anlægget efter demonstration er afsluttet kan drives videre på kommerciel basis, kræves det, at det betales 100 % af projektet således at driftsøkonomien ikke belastes af afskrivninger. Iltprisen er sat til det som ålefarmen betaler for ilt i dag 1,74 kr/m3. Vedligeholdelsesomkostningerne er sat relativt højt pga. den relativt høje anlægspris: 2% årligt af 11 mio. kr. Fordi der ikke kan forventes et politisk indgreb, der fritager elektrolyseanlæg for netbetaling og energiafgift inden dette anlæg skal realiseres, er der regnet med netbetaling og elafgift på til sammen ca. 15,03 øre. Ved en strømsats på 12 øre/, 15,03 øre/ i afgifter (11,4 øre i netbetaling og 3,63 øre i elafgift), balancebetaling på 4 øre/ samt 100% finansiering opnås en positiv driftsøkonomi på 8,75 øre/. Scenario 2010 Scenario 2010 skal vise hvad der skal til for at der kan udvikle sig et marked for denne type anlæg. Det ses at det er nødvendigt med en balancebetaling på 20 øre /. I de første måneder af 2004 lå balancebetalingen på regulerkraft-markedet på 4 øre/. Det er klart at jo kraftigere der udbygges med vindkraft, jo større bliver behovet for regulerkraft og dermed prisen. Det må dog forventes at det vil kræve en politisk regulering at få prisen op på de nødvendige 20 øre. Dertil kommer at der ikke er plads til at betale for at få strømmen transporteret fra vindmøllerne til elektrolyseanlægget. Det er det der betegnes netbetaling. Det er den pris som forbrugerne betaler for at bruge elkablerne til at leverer deres elforbrug. Fordi elektrolyseanlægget ikke er en forbruger; men et ellager der er nødvendigt for at sikre balancen i fremtidens elsystemet mellem udbud og efterspørgsel, er det kun rimeligt at sliddet på elkablerne ved at transporterer elektroner til og fra ellageret, betales af slutbrugerne af elektriciteten. Dvs. el forbrugerne og således ikke belaster elektrolyseanlæggets driftsøkonomi. Prisen på ilt er sat til 65 øre/ m3, hvilket svarer til den strømbesparelse som rensningsanlæg forventes at kunne opnå ved at erstatte beluftning med tilførsel af ren ilt i Tallene er baseret på et anlæg på kw til en pris på kr. Det svarer til kr./kw. Med 6 drifttimer pr. dag giver det i løbet af 20 år drifttimer kr. / kw divideret med timer giver ca. 0,30 kr./ i afskrivning. Der er ikke regnet med elafgift på den indkøbte strøm, idet det forudsættes at ellagre til sin tid fritages for elafgift. Ved en strømsats på 12 øre/, igen afgifter og balancebetaling på 2 opnås en positiv driftsøkonomi på 0,13 øre/. Scenario 2010 T Scenario 2010 T viser driftsøkonomien hvis brinten alternativt sælges som brændstof til transportformål, til en pris på 33 øre / svarende til en benzinpris på ca. 3,3 kr./ liter. Her er der regner med netbetaling, fordi der ikke er tale om et ellager men produktion af motorbrændstof. Ilt prisen er sat til 65 øre/m3 Der er ikke regnet med elafgift på den indkøbte strøm, idet det forudsættes at produktion af brint til motorbrandstof til sin tid fritages for elafgift. Da der kun er regnet med en pris på 33 øre / er der rigelig plads til andre afgifter. Ved en strømsats på 12 øre/, netbetaling 11,4 øre/ og balancebetaling på 2 opnås en positiv driftsøkonomi på 1,17 øre/. Strømpris Højpris Mellempris Lavpris Egen vind Sæt egen strømpris Strøm balancering Balance indtjening Sæt balance indtjening Strøm & varme afgifter Ingen afgifter Fuld El afgift Balanceret afgift Sæt afgift Netbetaling Sæt netbetaling Ilt Ilt pris Sæt ilt pris Varme Varmepris Sæt ilt pris Brint Industrigas Brændstof Naturgas erstatning i naturgasnet Naturgas erstatning Fjernvarme Sæt brint pris Elektrolyse Elektrolyse system pris Elektrolyse vedligehold % Elektrolyse afskrivnings tid Sæt systempris Sæt vedligeholdes % Sæt afskrivnings tid [ Hvide Sande ] 9

10 ANLÆGSBUDGET 2010 PRISSAMMENSTILLING Nm³/h Elektrolyseanlæg Forberedt for anvendelse af O 2. Ekskl. montage og idriftsættelse Bygning 375 m 2 inkl. Anlægsarbejde Pris / DKK ,00 Der forudsættes normale jordbundsforhold ,00 Varmepumpe. For nedkøling af kølevand inkl. pumper, hydrofore og intern rørføring ,00 Gasledning H m til eksisterende motoranlæg ,00 Gasledning O m PE-rør gennem by til dambrug ,00 Fjernvarmerør. 300 m til eksisterende varmeværk ,00 Gasrampe. For tilsætning af H 2 i Naturgas ,00 Montage, Opstart og indkøring Transport ,00 Notodden (Norge)-Hvide Sande. Inkl. indsætning ,00 Sammenbygning af El og SRO ,00 Tilslutningsomkostninger. El, vand, kloak ,00 Samlet pris excl. moms ,00 Foruden anlægsbudget for demonstrationsanlægget, er der foretaget fremskrivninger af priser til 2010 under forudsætning af udviklingen af et kommercielt marked for brintteknologier. Prisen er for et komplet 384 Nm3/h anlæg med et elforbrug på 1600 kw. Priser er angivet som et gæt på et kommercialiseret marked i Priserne er afgivet med allerstørste forbehold. Afgiftsforhold Af H2 Logic ApS [ Hvide Sande ] 10 Hvide Sande systemet er baseret på indkøb af strøm og efterfølgende afsætning af ilt, brint, strøm og varme. Det er afgørende for system driftsøkonomien at få afklaret hvilke afgifter der eventuelt vil blive pålagt systemet. Energiafgifter bliver i dag typisk beregnet ud fra en systembetragtning hvor, i sær slut anvendelsen af en råvare er afgørende for hvilken afgift der bliver pålagt. Nedenfor er Hvide Sande systemets råvare flow opstillet ved indføring af 1 strøm i systemet: 1 strøm bliver til: 0,12 m3 ilt 0,15 proces varme fra elektrolyse anlæg 0,73 brint som efterfølgende kan omsættes til: Erstatning af naturgas hos Hvide Sande Fjernvarme til 0,29 strøm og 0,33 varme Erstatning af benzin som motorbrændstof Erstatning af brint industrigas Afgifterne for hvert af de nævnte punkter er: Der er ingen afgifter på ilt Der er ingen afgifter på brint som industrigas Afgifter på brint som motorbrændstof er en større samfundsmæssigt problemstilling som der skal tages beslutning om på politisk plan. Det afhænger af den politiske vilje og interesse for fremtiden brint energi samfund. Det er vanskeligt at fastlægge om brint som motorbrændstof vil blive pålagt afgifter og hvilke. Yderligere undersøgelser skal fastlægge dette. Eventuelle afgifter på brint til erstatning af naturgas formodes at ville blive pålagt strømmen. Der kan eventuelt blive indført en speciel brint afgift. Men sådan som afgiftssystemet er sat sammen i dag vil man formodentlig flytte afgiften bagud i systemet til det som har fremstillet brintet, altså strømmen. Flyttes afgiften over på strømmen skal man huske at tage højde for at brintprisen ikke kan fastsættes ud fra naturgasprisen, da de afgiftssættes forskelligt. Natur-

11 Virksomhedsopbakning Af Ringkjøbing Amt Følgende virksomheder har under forprojektet udtrykt interesse for Hvide Sande Projektet og er på forskellig vis parat til at støtte op om virkeliggørelsen af demonstrationsprojektet. IRD A/S Norsk Hydro Electrolysers H2 Logic ApS Naturgas Midt-Nord BAXI A/S Roug A/S Hollensen Energy A/S Teknologisk Institut Højmark Automatic A/S Hvide Sande Skibssmedie A/S Lokale- og Anlægsfonden HCP Engineering A/S H2 Hydrogen til naturgas Hydrogen til Hvide Sande Hydrogen som brændstof Hydrogen til industrigas gassen vil formodentlig være dyrere som følge af den afgift som naturgas bliver pålagt når den anvendes til varme. Dette er der dog ikke taget højde for i system driftsøkonomien for Hvide Sande systemet, idet budgettallene for brint er eksklusiv afgifter. Eventuelle afgifter på varmen vil blive pålagt strømmen. Sådan sker det med naturgas i dag, hvor der kun er naturgas afgift på den del af naturgassen som bliver til varme. Afgifter på strøm afhænger af hvad strømmen bliver anvendt til. Der lægges som udgangspunkt en række afgifter på strømmen som så efterfølgende tilbagebetales alt afhængig af hvad strømmen anvendes til. F.eks. tilbagebetales der for varme ingen afgifter. Af ovenstående ses det klart at de afgifter som Hvide Sande systemet kan møde alle ligger på den anvendte strøm. Sammendrag Afgiftsanalysen har vist følgende: Der betales ikke afgift på ilt Afgiften på brint til brændstof kræver større samfundsmæssige og politiske beslutninger. Det er uklart hvordan afgiften er p.t. Der er ingen afgift på brint som industrigas Afgiften på brint som erstatning af naturgas vil formodentlig blive pålagt den strøm som er blevet anvendt ved fremstillingen De afgifter som Hvide Sande systemet vil møde er alle afgifter på strømmen. Her er opstillet følgende 3 scenarioer ud fra eksisterende lovgivning: Ingen afgift der pålægges ingen afgift på strømmen Fuld Elafgift der betales afgifter på strømmen som hvis den anvendes til procesformål, i alt ca. 15 øre/ Balanceret afgift der betales fuld afgift på den del af strømmen som anvendes til varme produktion, i alt ca. 43 øre/ Det er nødvendigt, at der udarbejdes ny afgiftslovgivning, som formår at håndtere systemer til lagring af elektricitet. En række myndigheder har vist interesse for at deltage i indledende afgiftsvurderinger af Hvide Sande Systemet. [ Hvide Sande ] 11

12 [ Hvide Sande ] 2 Fremtidens energiteknologi Vestjyllands muligheder Udgiver Ringkjøbing Amt Østergade 41 DK-6950 Ringkøbing Projektledelse Lars Yde Danmarksgade 27 DK-5000 Odense Skitser og anlæg Hollensen Energy A/S Drejervej 22 DK-7451 Sunds Resumé Det langsigtede perspektiv i produktion og oplagring af brint, er at kompensere for den ubalancen i el systemet som en massiv udbygning med vindkraft vil forårsage. Det vil således på et tidspunkt blive nødvendigt med sådanne anlæg når alle andre billigere muligheder er opbrugt. Et brint- og iltproducerende anlæg i Hvide Sande er beskrevet og prissat. For at undersøge mulighederne for at etablere demonstrationsanlægget i Hvide Sande er 3 scenarioer opstillet baseret på forskellige afregningsformer og afgifter. Visionen At udbygge Ringkøbing amts status som internationalt kraftcenter for vedvarende og fornyelige energikilder. [ Hvide Sande ] 12 Grundrapport H2 Logic ApS Marienlunds Allé 2 DK-7430 Ikast H2 Hydrogen til naturgas Hydrogen til Hvide Sande Hydrogen som brændstof Hydrogen til industrigas