Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING. [ Hvide Sande ]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING. [ Hvide Sande ]"

Transkript

1 Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING [ Hvide Sande ] 2

2 Indholdsfortegnelse 4 Det tekniske Koncept Lars Yde 6 Anlægsbeskrivelse Hollensen Energy A/S 8 Driftsbudget H2 Logic ApS 9 Konklusion Lars Yde 10 Anlægsbudget 2010 Hollensen Energy A/S 10 afgifter H2 Logic ApS 1 1 Virksomhedsopbakning Ringkjøbing Amt Fremtidens Energiteknologi Vestjyllands Muligheder [ Hvide Sande ] 2 Ringkøbing Amt blev i efteråret 2002 opmærksom på, at energiforsyningen de næste år vil gennemgå store omvæltninger. Amtet gennemførte derfor i vinteren 2002/2003 et udredningsarbejde med henblik på at finde ud af hvilke energiteknologier, som kan forventes at blive fremtidens teknologier. Resultatet af udredningsarbejdet peger klart i retning af at brint- og brændselscelleteknologier vil være kommercielle om 5-10 år og en dominerende teknologi om år. Da der er begrænsende fossile energiressourcer vil den vedvarende energi komme til at spille en stigende rolle. Sammenholdt med, at Ringkøbing Amt har en styrkeposition på vedvarende energi og en underskov af små virksomheder med en udbredt smedekultur og iværksættertrang, igangsatte Ringkøbing Amtsråd i foråret 2003 et projekter med titlen Fremtiden Energi - vestjyske muligheder med fokus på brint og brændselscelleteknologi. Visionen i projektet Fremtidens energi - vestjyske muligheder er at udbygge Ringkøbing Amts status som international kraftcenter for vedvarende og fornyelige energikilder. Det overordnede formål er at kvalificere de vestjyske virksomheder til fremtidens energi, blandt andet ved, at der så hurtigt som muligt etableres et demonstrationsanlæg i amtet - noget man kan røre ved.

3 [ Hvide Sande ] 2 Det langsigtede perspektiv i produktion og oplagring af brint,er at kompenserer for den ubalance i el systemet som en massiv udbygning med vindkraft vil forårsage. Det vil således på et tidspunkt blive nødvendigt med sådanne anlæg når alle andre billigere muligheder er opbrugt. Hvide Sande Projektet er et forprojekt omhandlende balancering af elnettet ved hjælp af elektrolyse og brint lagring. I perioder med overskud af strøm produceres brint og ilt ved elektrolytisk spaltning af vand. Ilten anvendes i et lokalt dambrug. Brint lagres til senere omdannelse til strøm, når prisen er høj, ved tilsætning til naturgassen umiddelbart før den tilføres gasmotoren på Hvide Sande Kraftvarmeværk. Spildvarme i systemet opsamles og sendes ud på det lokale fjernvarmenet. På sigt kan brint også anvendes som indfødning i naturgasnettet eller som brændstof i køretøjer. Projektet tager udgangspunkt i et lokalt decentralt kraftvarmeværk i Hvide Sande Hvide Sande Fjernvarme. Placeringen i Hvide Sande er valgt, fordi alle system-muligheder forefindes i området. Projektets samfundsmæssige relevans underbygges af stadig stigende strømprisvariationer i det vestdanske elsystem. Elbalancerings systemet i Hvide Sande Projektet vil kunne bidrage til et mere stabilt elmarked og samtidig fungere som første skridt i opbyggelsen af en brint infrastruktur. Regulerkraft Hvide Sande Projektet Demonstration af Brint- og Iltproduktion ved elektrolyse Før den store udbygning af vindkraft var el produktions prognosernes udsving kun på MW, men i dag kan det være på op til 1000 MW i vestdanmark. I ca. 80% af tiden i 2002 forårsagede vindkraft ubalance, i de resterende 20% modvirkede vindmøllerne ubalance. [ Hvide Sande ] 3

4 Det Tekniske Koncept Af Lars Yde Konceptbeskrivelse og afgrænsning Hvide Sande Projektet leverer regulerkraft ved at producere brint og ilt, som kan lagres. Beskrivelse af EnergiFlow, Afregning & Afgifter Dambrug Hydrogen som brændstof Hydrogen til naturgas net Hydrogen som industrigas Naturgas Elektrolyse Oxygen Hydrogen Lager Gas motor Strøm Hydrogen Hydrogen Strøm Varme [ Hvide Sande ] 4 Varme

5 ANLÆGSbeskrivelse og -BUDGET PRISSAMMENSTILLING - DEMO Elektrolyseanlæg Forberedt for anvendelse af O 2. Ekskl. montage og idriftsættelse Bygning 260 m 2 inkl. Anlægsarbejde Pris / DKK ,00 Der forudsættes normale jordbundsforhold ,00 Varmepumpe. For nedkøling af kølevand inkl. pumper, hydrofore og intern rørføring ,00 Gasledning H m til eksisterende motoranlæg ,00 Gasledning O m PE-rør gennem by til dambrug ,00 Fjernvarmerør. 300 m til eksisterende varmeværk ,00 Gasrampe. For tilsætning af H 2 i Naturgas ,00 Montage, Opstart og indkøring Transport ,00 Notodden (Norge)-Hvide Sande. Inkl. indsætning ,00 Sammenbygning af El og SRO Tilslutningsomkostninger. El, vand, kloak , ,00 Samlet pris excl. moms ,00 ANLÆGSBeskrivelse ANLÆGSBUDGET DRIFTsSIMULERING DRIFTsBUDGET Virksomheder Finiansering [ Hvide Sande ] 5

6 Anlægbeskrivelse Grund og Kapacitetsdimensionering Elektrolyseanlæg Hvide Sande Projektet beskæftiger sig med produktion af brint vha. elektrolyse. Brinten sælges til afbrænding i et gasmotor-anlæg og den producerede ilt sælges til et nærliggende dambrug. Ved elektrolyse af vand, H 2 O, dannes brint, H 2, og ilt, O2. Der dannes 1 Nm³ O 2 for hver 2 Nm³ H 2, som produceres. For at sikre rentabilitet i projektet er det nødvendigt at sælge alt den O 2, der fremkommer ved elektrolyse. Den mængde O 2, der minimum kan aftages er opgivet som 12 Nm³/h hvilket svarer til 288 Nm³/dag. Anlæggets H 2 kapacitet bliver da 576 Nm³/dag. Driftstrategien er at køre med anlægget om natten, hvor strømmen er billig, anslået til 6 timer. Dette giver en Elektrolysør på 96 Nm³/h Der vælges en atmosfærisk elektrolysør, som kører med et lavt driftstryk mellem 200 og 800 mmvs. Denne type er markant billigere og kan give en større ydelse end et højtryksanlæg. Af Hollensen Energy A/S For at kunne aflevere gasser til gasmotoren er det nødvendigt at aflevere H 2 ved et tryk på min. 4 bar. Ligeledes kræves der minimum et tryk på 5 bar på O 2 for at denne kan optages i vandet. Det vælges at komprimere begge gasser til 30 bar da dette skønnes at give den billigste kombination af lagre og kompressorer. Det samlede anlægsbudget for demonstrationsanlæget er ca. 17 mio. kr. [ Hvide Sande ] 6 Transformator Transformerer strømmen til den ønskede spænding. Transformatoren måler 1,7 x 1,3 x 2,4 m og vejer 5000 kg. Den har et energiforbrug på 13,5 kw. Dette energiforbrug omsættes til varme, som ventileres til det fri eller anvendes for rumopvarmning. Ensretter Processen kører på jævnstrøm op til 5150 A derfor ensrettes strømmen. Ensretteren måler 1,4 x 1,2 x 2,4 m og vejer 1200 kg. Den har et energiforbrug på 20 kw. Dette energiforbrug omsættes til varme, som ventileres til det fri eller anvendes for rumopvarmning. Elektrolysør I elektrolysøren spaltes vand, H2O, i brint, H 2, og ilt, O 2. Elektrolysøren er af typen bipolar filterpress og består af 46 celler, der tilsammen bruger 413 kw. Den måler 5,0 x 2,9 x 4,0 m og vejer kg Elektrolysøren er fyldt med en elektrolyt, en 25% opløsning af kaliumhydroxid, KOH, i vand. Ved spidslast produceres 96 Nm³ H2 og 48 Nm³ O 2. Der forbruges 1 liter fødevand pr. produceret Nm³ H 2. Gas-Lud-separator I Gas-Lud-separatorerne separeres hhv. H 2 og O 2 fra KOH (Lud). Separatorerne er påbygget en affugter for at fjerne fugt fra gasserne. Gas-lud-separatorerne er påbygget elektrolysøren. Ludkøler Elektrolysøren har en arbejdstemperatur på omkring 80 C. For at holde denne temperatur køles luden og der afsættes omtrent 33 kw varme ved 100% last. For at cirkulere luden i systemet er der tilkoblet en pumpe, som har et energiforbrug på 1,5 kw. Den afsatte varme i ludkøleren afsættes til fjernvarmenettet. Ludtank For service og opblanding er det nødvendigt at have et lager til opbevaring af luden, således at alt luden tappes af anlægget og over i tanken. Ludtanken måler ø2,0 x 3,0 m og rummer 8,5 m³. Skrubbetårn H2 I skrubbetårnet vaskes H 2 for at fjerne de sidste rester af lud. Brinten ledes gennem en søjle med fyldlegemer der overspules kontinuerligt med vand. Dette vand tjener samtidigt som fødevand for

7 elektrolysøren. Efter skrubbetårnet har gassen en renhed på 99,9 ± 0,1%. Skrubberkøler H2 Der fjernes varme fra skrubbetårnsvandet, således at det sikres, at temperaturen på H 2 er max. 40 C. Dette kræver kølevand på max. 30 C Der afsættes ca. 24 kw varme. Pumpen, der cirkulerer vandet i skrubberen bruger 1 kw el. Den afgivne varme afsættes vha. en varmepumpe til fjernvarmenettet. Varmepumpe For at skaffe kølevand ved max. 30 C er der indsat en varmepumpe, som fjerner varmen fra det lukkede kølekredsløb og tilføjer det til fjernvarmenettet. Varmepumpen fjerner ca. 65 kw varme fra kølekredsen og tilføjer 100 kw varme til fjernvarmenettet. Varmepumpen måler ca. 2x1x1m. Varmepumpen har et energiforbrug på 25 kw el. Vandbehandling Vandbehandlingsanlægget renser fødevandet så det opnår den specificerede ledningsevne, blødhed og renhed. Vandbehandlingsanlæggets størrelse er afhængig af fødevandets kvalitet. Gasklokke H2 Gasklokken sidder inden kompressoren og tjener som buffer mellem elektrolysøren og kompressoren og sørger for at kompressoren får en jævn gang. Gasklokken er konstrueret til at kunne rumme gas svarende til ca. 3 minutters drift 5,5 m³. I tilfældet at gasklokken overfyldes, ventileres overskydende gas til det fri. Kompressor H2 Gassen komprimeres til et tryk på 30 bar. Kompressoren komprimerer 96 Nm³/h og har et elforbrug på 27 kw. Tørrer H2 Gassen tørres i et tørremodul der består af to tårne fyldt med fugt-absorberende materiale. Når det ene tårn ikke kan absorbere mere, ledes gassen gennem det andet tårn, mens det første tårn regenererer. Brinten tørres for at undgå udkondensering af vand i gasrørene. Tørreren har et energiforbrug på 1,5 kw. Tørrekøler H2 For at tørre det absorberende materiale varmes dette op og fugten forsvinder. Derpå nedkøles det gennem en tørrekøler, hvor der afsættes ca kw varme. Max køletemperatur er 30 C. Den afgivne varme i tørrekøleren afsættes vha. varmepumpen til fjernvarmenettet. Lager H2 Gassen lagres inden brug under tryk ved 30 bar i en 25 m³ stor tank. Det svarer til et volumen på 600 Nm³ ved et minimumstryk på 6 bar. Forskellen i lagertrykket og det ønskede drifttryk bruges til at drive gassen videre i systemet. Skrubbetårn O2 I skrubbetårnet vaskes O 2 for at fjerne de sidste rester af lud. Ilten ledes gennem en søjle med fyldlegemer, der overspules kontinuerligt med vand. Dette vand tjener samtidigt som fødevand for elektrolysøren. Efter Skrubbetårnet har gassen en renhed på 99,5 ± 0,3%. Det sikres således at der ikke ledes KOH med ilten til dambruget. Skrubberkøler O2 Der fjernes varme fra skrubbetårnsvandet, således at det sikres, at temperaturen på O 2 er max. 40 C. Dette kræver kølevand med en temperatur på max 30 C. Der afsættes omtrent 15 kw varme til fjernvarmenettet via varmepumpen. Pumpen, som cirkulerer vandet i skrubberen bruger 1 kw el. Gasklokke O2 Gasklokken sidder inden kompressoren og tjener som buffer mellem elktrolysøren og kompressoren og sørger for at kompressoren får en jævn gang. Gasklokken er konstrueret til at kunne rumme gas svarende til ca. 3 minutters drift 2,0 m³. I tilfælde af at gasklokken overfyldes, ventileres overskydende gas til det fri. Kompressor O2 Gassen komprimeres til det ønskede tryk 30 bar. For ilt kræves en oliefri kompressor da ilt under tryk ikke må komme i kontakt med olie eller olieprodukter. Kompressoren komprimerer 48 Nm³/h og har et elforbrug på 17 kw. Tørrer O2 Gassen tørres i et tørremodul der består af to tårne fyldt med fugt absorberende materiale når det ene tårn ikke kan absorbere mere ledes ilten gennem det andet tårn, mens det første tårn regenererer. Gassen tørres for at undgå vand il lagertanken da dette sammen med ilt er stærk korrosivt. Tørreren har et elforbrug på 1 kw. Tørrerkøler O2 For at tørre det absorberende materiale varmes dette op hvorved fugten forsvinder derpå nedkøles det gennem en tørrekøler der afsættes ca kw varme via varmepumpen til fjernvarmenettet. Max køletemperatur er 30 C. Lager O2 Gassen lagres inden brug under tryk ved 30 bar i en 12 m³ stor tank Hvilket svarer til et volumen på 250 Nm³ ved et minimumstryk på 6 bar. Forskellen i lagertrykket og det ønskede drifttryk bruges til at drive gassen videre i systemet. [ Hvide Sande ] 7

8 Driftsbudget Af H2 Logic ApS Der er beregnet system driftsøkonomi på følgende tre overordnede scenarioer: Et demonstrationsanlæg, et år 2010 anlæg som elbalancerings system og et år 2010 anlæg med en brintankstation. Modellen indeholder prisen på brint, som forudsættes at være forskellig ved salg til Hvide Sande Fjernvarme eller som brændstof til køretøjer. Under hvert scenario varieres følgende forhold: Strømprisen med en lav- og en mellemsats samt med strøm direkte fra en vindmølle. Der er regnet med el uden elafgift eller fuld elafgift. Balancerings-indtjeningen er enten sat til nul eller et fast niveau. For system finansieringen er der i demonstrationsscenarioet mulighed for at få dækket nogle af anlægsomkostningerne, hvorfor der er beregnet driftsøkonomi for henholdsvis 0 %, 50 % og 100 % finansiering af anlægsomkostningerne via denondtrationspojektet. Modellen indeholder desuden mulighed for at beregne driftsøkonomi ved salg af ilt. Driftsøkonomi DemonstratioN Hydrogen pris Salg til Hvide Sande Fjernvarme 16 øre/ Strømpris Lavsats 4 øre/ Mellemsats 12 øre/ Direkte Vind 17,96 øre/ Afgiftssats Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Balancerings betaling Driftsøkonomi v. 0% finansiering øre/ Driftsøkonomi v. 50 % Finansiering øre/ Driftsøkonomi v. 100 % Finansiering øre/ 4 øre/ 4 øre/ 4 øre/ 4 øre/ -65,83-61,83-80,86-76,86-73,83-69,83-88,86-84,86-79,79-19,03-15,03-34,06-30,06-27,03-23,03-42,06-38,06-32,99 27,78 31,78 12,75 16,75 19,78 23,78 4,75 8,75 13,82 Driftsøkonomien er baseret på 1 indført i systemet. 413 kw anlæg dimensioneret efter O2 behov. Samlet anlægspris 17 mio. Iltprisen er sat til 1,74 kr/m3. Afskrivningshorisont 20 år (ingen hensyntagen til rente- og finansieringsforhold). Årlige vedligeholdelses omkostninger 2% af 11 mio. Driftsøkonomi 2010 Hydrogen pris Salg til Hvide Sande Fjernvarme 16 øre/ Strømpris Lavsats 4 øre/ Mellemsats 12 øre/ Direkte Vind 17,96 øre/ Afgiftssats Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Elafgift 15,03 øre/ Ingen Balancerings betaling Driftsøkonomi øre/ -11,87 8,13-26,90-6,90-19,87 0,13-34,90-14,90-25,83 Driftsøkonomien er baseret på 1 indført i systemet kw anlæg dimensioneret efter H2 behov Samlet anlægspris 21 millioner. Iltprisen er sat til 0,65 kr/m3. Afskrivningshorisont 20 år (ingen hensyntagen til rente- og finansieringsforhold). Årlige vedligeholdelses omkostninger 2% af 11 millioner. Driftsøkonomi 2010 Tankstation Hydrogen pris Salg til Køretøjer 33 øre/ Strømpris Lavsats 4 øre/ Mellemsats 12 øre/ Direkte Vind 17,96 øre/ Afgiftssats Ingen Netbetaling 11,4 øre/ Balancerings betaling 2 2 Ingen 2 Netbetaling 11,4 øre/ 2 Ingen Driftsøkonomi øre/ 0,57 20,57-10,83 9,17-7,43 12,57-18,83 1,17-13,39 Driftsøkonomien er baseret på 1 indført i systemet kw anlæg dimensioneret efter H2 behov. Samlet anlægspris 21 millioner. Iltprisen er sat til 0,65 kr/m3. Afskrivningshorisont 20 år (ingen hensyntagen til rente- og finansieringsforhold). Årlige vedligeholdelses omkostninger 2% af 11 mio. [ Hvide Sande ] 8 Til beregning af system driftsøkonomien er et økonomisimuleringssystem, H2CALC, blevet benyttet. H2CALC kan tage højde for en lang række forskellige variabler for derigennem at kunne opstille en driftsøkonomi for mange forskellige scenarioer.

9 Konklusion Af Lars Yde For at undersøge mulighederne for at etablere demonstrationsanlægget i Hvide Sande er nedenstående 3 scenarioer opstillet. Tallene er uden skatter og afgifter, hvilket forudsætter at anlægget kan godkendes som tung proces virksomhed, og at den indkøbte strøm godkendes som processtrøm. Tallene er endvidere baseret på, at der sendes 1 igennem anlægget, som producerer brint med en brændværdi på 0,73, 0,12 m3 ilt og 0,15 varme. Der regnes med en brændværdi for brint på 3 /m3. Systemets driftsøkonomi er beregnet af H2 Logic ApS. DEMO Demo-scenarioet viser driftsøkonomien i et demonstrationsanlæg. Demonstrationsanlægget er naturligvis forholdsvis dyrt at opfører da det er det første af sin art. Anlægsprisen er anslået til kr. for 413 kw. Det er kr./kw. For at anlægget efter demonstration er afsluttet kan drives videre på kommerciel basis, kræves det, at det betales 100 % af projektet således at driftsøkonomien ikke belastes af afskrivninger. Iltprisen er sat til det som ålefarmen betaler for ilt i dag 1,74 kr/m3. Vedligeholdelsesomkostningerne er sat relativt højt pga. den relativt høje anlægspris: 2% årligt af 11 mio. kr. Fordi der ikke kan forventes et politisk indgreb, der fritager elektrolyseanlæg for netbetaling og energiafgift inden dette anlæg skal realiseres, er der regnet med netbetaling og elafgift på til sammen ca. 15,03 øre. Ved en strømsats på 12 øre/, 15,03 øre/ i afgifter (11,4 øre i netbetaling og 3,63 øre i elafgift), balancebetaling på 4 øre/ samt 100% finansiering opnås en positiv driftsøkonomi på 8,75 øre/. Scenario 2010 Scenario 2010 skal vise hvad der skal til for at der kan udvikle sig et marked for denne type anlæg. Det ses at det er nødvendigt med en balancebetaling på 20 øre /. I de første måneder af 2004 lå balancebetalingen på regulerkraft-markedet på 4 øre/. Det er klart at jo kraftigere der udbygges med vindkraft, jo større bliver behovet for regulerkraft og dermed prisen. Det må dog forventes at det vil kræve en politisk regulering at få prisen op på de nødvendige 20 øre. Dertil kommer at der ikke er plads til at betale for at få strømmen transporteret fra vindmøllerne til elektrolyseanlægget. Det er det der betegnes netbetaling. Det er den pris som forbrugerne betaler for at bruge elkablerne til at leverer deres elforbrug. Fordi elektrolyseanlægget ikke er en forbruger; men et ellager der er nødvendigt for at sikre balancen i fremtidens elsystemet mellem udbud og efterspørgsel, er det kun rimeligt at sliddet på elkablerne ved at transporterer elektroner til og fra ellageret, betales af slutbrugerne af elektriciteten. Dvs. el forbrugerne og således ikke belaster elektrolyseanlæggets driftsøkonomi. Prisen på ilt er sat til 65 øre/ m3, hvilket svarer til den strømbesparelse som rensningsanlæg forventes at kunne opnå ved at erstatte beluftning med tilførsel af ren ilt i Tallene er baseret på et anlæg på kw til en pris på kr. Det svarer til kr./kw. Med 6 drifttimer pr. dag giver det i løbet af 20 år drifttimer kr. / kw divideret med timer giver ca. 0,30 kr./ i afskrivning. Der er ikke regnet med elafgift på den indkøbte strøm, idet det forudsættes at ellagre til sin tid fritages for elafgift. Ved en strømsats på 12 øre/, igen afgifter og balancebetaling på 2 opnås en positiv driftsøkonomi på 0,13 øre/. Scenario 2010 T Scenario 2010 T viser driftsøkonomien hvis brinten alternativt sælges som brændstof til transportformål, til en pris på 33 øre / svarende til en benzinpris på ca. 3,3 kr./ liter. Her er der regner med netbetaling, fordi der ikke er tale om et ellager men produktion af motorbrændstof. Ilt prisen er sat til 65 øre/m3 Der er ikke regnet med elafgift på den indkøbte strøm, idet det forudsættes at produktion af brint til motorbrandstof til sin tid fritages for elafgift. Da der kun er regnet med en pris på 33 øre / er der rigelig plads til andre afgifter. Ved en strømsats på 12 øre/, netbetaling 11,4 øre/ og balancebetaling på 2 opnås en positiv driftsøkonomi på 1,17 øre/. Strømpris Højpris Mellempris Lavpris Egen vind Sæt egen strømpris Strøm balancering Balance indtjening Sæt balance indtjening Strøm & varme afgifter Ingen afgifter Fuld El afgift Balanceret afgift Sæt afgift Netbetaling Sæt netbetaling Ilt Ilt pris Sæt ilt pris Varme Varmepris Sæt ilt pris Brint Industrigas Brændstof Naturgas erstatning i naturgasnet Naturgas erstatning Fjernvarme Sæt brint pris Elektrolyse Elektrolyse system pris Elektrolyse vedligehold % Elektrolyse afskrivnings tid Sæt systempris Sæt vedligeholdes % Sæt afskrivnings tid [ Hvide Sande ] 9

10 ANLÆGSBUDGET 2010 PRISSAMMENSTILLING Nm³/h Elektrolyseanlæg Forberedt for anvendelse af O 2. Ekskl. montage og idriftsættelse Bygning 375 m 2 inkl. Anlægsarbejde Pris / DKK ,00 Der forudsættes normale jordbundsforhold ,00 Varmepumpe. For nedkøling af kølevand inkl. pumper, hydrofore og intern rørføring ,00 Gasledning H m til eksisterende motoranlæg ,00 Gasledning O m PE-rør gennem by til dambrug ,00 Fjernvarmerør. 300 m til eksisterende varmeværk ,00 Gasrampe. For tilsætning af H 2 i Naturgas ,00 Montage, Opstart og indkøring Transport ,00 Notodden (Norge)-Hvide Sande. Inkl. indsætning ,00 Sammenbygning af El og SRO ,00 Tilslutningsomkostninger. El, vand, kloak ,00 Samlet pris excl. moms ,00 Foruden anlægsbudget for demonstrationsanlægget, er der foretaget fremskrivninger af priser til 2010 under forudsætning af udviklingen af et kommercielt marked for brintteknologier. Prisen er for et komplet 384 Nm3/h anlæg med et elforbrug på 1600 kw. Priser er angivet som et gæt på et kommercialiseret marked i Priserne er afgivet med allerstørste forbehold. Afgiftsforhold Af H2 Logic ApS [ Hvide Sande ] 10 Hvide Sande systemet er baseret på indkøb af strøm og efterfølgende afsætning af ilt, brint, strøm og varme. Det er afgørende for system driftsøkonomien at få afklaret hvilke afgifter der eventuelt vil blive pålagt systemet. Energiafgifter bliver i dag typisk beregnet ud fra en systembetragtning hvor, i sær slut anvendelsen af en råvare er afgørende for hvilken afgift der bliver pålagt. Nedenfor er Hvide Sande systemets råvare flow opstillet ved indføring af 1 strøm i systemet: 1 strøm bliver til: 0,12 m3 ilt 0,15 proces varme fra elektrolyse anlæg 0,73 brint som efterfølgende kan omsættes til: Erstatning af naturgas hos Hvide Sande Fjernvarme til 0,29 strøm og 0,33 varme Erstatning af benzin som motorbrændstof Erstatning af brint industrigas Afgifterne for hvert af de nævnte punkter er: Der er ingen afgifter på ilt Der er ingen afgifter på brint som industrigas Afgifter på brint som motorbrændstof er en større samfundsmæssigt problemstilling som der skal tages beslutning om på politisk plan. Det afhænger af den politiske vilje og interesse for fremtiden brint energi samfund. Det er vanskeligt at fastlægge om brint som motorbrændstof vil blive pålagt afgifter og hvilke. Yderligere undersøgelser skal fastlægge dette. Eventuelle afgifter på brint til erstatning af naturgas formodes at ville blive pålagt strømmen. Der kan eventuelt blive indført en speciel brint afgift. Men sådan som afgiftssystemet er sat sammen i dag vil man formodentlig flytte afgiften bagud i systemet til det som har fremstillet brintet, altså strømmen. Flyttes afgiften over på strømmen skal man huske at tage højde for at brintprisen ikke kan fastsættes ud fra naturgasprisen, da de afgiftssættes forskelligt. Natur-

11 Virksomhedsopbakning Af Ringkjøbing Amt Følgende virksomheder har under forprojektet udtrykt interesse for Hvide Sande Projektet og er på forskellig vis parat til at støtte op om virkeliggørelsen af demonstrationsprojektet. IRD A/S Norsk Hydro Electrolysers H2 Logic ApS Naturgas Midt-Nord BAXI A/S Roug A/S Hollensen Energy A/S Teknologisk Institut Højmark Automatic A/S Hvide Sande Skibssmedie A/S Lokale- og Anlægsfonden HCP Engineering A/S H2 Hydrogen til naturgas Hydrogen til Hvide Sande Hydrogen som brændstof Hydrogen til industrigas gassen vil formodentlig være dyrere som følge af den afgift som naturgas bliver pålagt når den anvendes til varme. Dette er der dog ikke taget højde for i system driftsøkonomien for Hvide Sande systemet, idet budgettallene for brint er eksklusiv afgifter. Eventuelle afgifter på varmen vil blive pålagt strømmen. Sådan sker det med naturgas i dag, hvor der kun er naturgas afgift på den del af naturgassen som bliver til varme. Afgifter på strøm afhænger af hvad strømmen bliver anvendt til. Der lægges som udgangspunkt en række afgifter på strømmen som så efterfølgende tilbagebetales alt afhængig af hvad strømmen anvendes til. F.eks. tilbagebetales der for varme ingen afgifter. Af ovenstående ses det klart at de afgifter som Hvide Sande systemet kan møde alle ligger på den anvendte strøm. Sammendrag Afgiftsanalysen har vist følgende: Der betales ikke afgift på ilt Afgiften på brint til brændstof kræver større samfundsmæssige og politiske beslutninger. Det er uklart hvordan afgiften er p.t. Der er ingen afgift på brint som industrigas Afgiften på brint som erstatning af naturgas vil formodentlig blive pålagt den strøm som er blevet anvendt ved fremstillingen De afgifter som Hvide Sande systemet vil møde er alle afgifter på strømmen. Her er opstillet følgende 3 scenarioer ud fra eksisterende lovgivning: Ingen afgift der pålægges ingen afgift på strømmen Fuld Elafgift der betales afgifter på strømmen som hvis den anvendes til procesformål, i alt ca. 15 øre/ Balanceret afgift der betales fuld afgift på den del af strømmen som anvendes til varme produktion, i alt ca. 43 øre/ Det er nødvendigt, at der udarbejdes ny afgiftslovgivning, som formår at håndtere systemer til lagring af elektricitet. En række myndigheder har vist interesse for at deltage i indledende afgiftsvurderinger af Hvide Sande Systemet. [ Hvide Sande ] 11

12 [ Hvide Sande ] 2 Fremtidens energiteknologi Vestjyllands muligheder Udgiver Ringkjøbing Amt Østergade 41 DK-6950 Ringkøbing Projektledelse Lars Yde Danmarksgade 27 DK-5000 Odense Skitser og anlæg Hollensen Energy A/S Drejervej 22 DK-7451 Sunds Resumé Det langsigtede perspektiv i produktion og oplagring af brint, er at kompensere for den ubalancen i el systemet som en massiv udbygning med vindkraft vil forårsage. Det vil således på et tidspunkt blive nødvendigt med sådanne anlæg når alle andre billigere muligheder er opbrugt. Et brint- og iltproducerende anlæg i Hvide Sande er beskrevet og prissat. For at undersøge mulighederne for at etablere demonstrationsanlægget i Hvide Sande er 3 scenarioer opstillet baseret på forskellige afregningsformer og afgifter. Visionen At udbygge Ringkøbing amts status som internationalt kraftcenter for vedvarende og fornyelige energikilder. [ Hvide Sande ] 12 Grundrapport H2 Logic ApS Marienlunds Allé 2 DK-7430 Ikast H2 Hydrogen til naturgas Hydrogen til Hvide Sande Hydrogen som brændstof Hydrogen til industrigas

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Brintlagring på Samsø

Brintlagring på Samsø Brintlagring på Samsø Catarina Marcus-Møller (s011285) Ørsted.DTU, Automation Danmarks Tekniske Universitet Bygning 26 2800 Kgs. Lyngby Vejleder: Jan Jantzen (jj@oersted.dtu.dk) Efterår 2005 Specialkursus

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Dansk handlefrihed TRE-FOR

Dansk handlefrihed TRE-FOR Dansk handlefrihed TRE-FOR Perspektiverne for Mikrokraftvarme v/ Martin Vesterbæk, Projektleder Agenda Kort om TRE-FOR. Pilotprojekt med mikrokraftvarme Perspektiverne for mikrokraftvarme Spørgsmål. Fakta

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Jens Christiansen, Torben Knudsen, Jesper Bøgelund, Carina Terkelsen, Henrik Hjulmand, Peter Poulsen, Teknologisk Institut Aage Lystrup, Janet Jonna

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere