Hvordan har du det? 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? 2010"

Transkript

1 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed

2 hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for Folkesundhed Region Midtjylland januar 211

3 forord Titel: Hvordan har du det? 21 voksne Forfattere: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen (Stine. Copyright: Center for Folkesundhed 211 Alle rettigheder forbeholdes Udgiver: Region Midtjylland Center for Folkesundhed Olof Palmes Allé Århus N Tlf.: Fax.: Denne rapport citeres således: Larsen F.B., Ankersen P.V. & Poulsen S. (211). Hvordan har du det? 21.. Voksne. Aarhus: Center for Folkesundhed ISBN-nr.: EAN-nr.: Udgivelse: Januar 211 Oplag: 3. Tryk: GP-Tryk, Grenaa Layout: Design Concern Forside: Hanne Ravn Hermansen Hermed foreligger Regions Midtjyllands anden sundhedsprofil udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 21. Den første sundhedsprofil blev lavet i 26, da regionen endnu var under dannelse. Sundhedsprofilen opfyldte et behov for viden om befolkningens sundhedstilstand i den nye region. Sundhedsprofilen er i den mellemliggende periode blevet brugt ved udarbejdelse af sundhedspolitikker i kommunerne, i forbindelse med regionens sundhedsplanlægning, ved udarbejdelse af psykiatriplan, som referencedata ved evaluering af sundhedstilbud til borgerne samt til en række andre formål. Sundhedsprofilen er desuden skrevet ind i sundhedsaftalerne mellem region og kommuner. Med den nye undersøgelse foreligger der en opdateret beskrivelse af sundhedstilstanden i Region Midtjylland, der kan bruges ved tilrettelæggelse af det praktiske sundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektoren og kommunerne. Den nye undersøgelse giver samtidig mulighed for at beskrive ændringer i sundhedstilstanden fra 26 til 21. Hvor meget er andelen af rygere faldet? Er stressniveauet steget? Er der flere med kronisk sygdom? Er fedmekurven knækket? Disse og mange andre resultater fra undersøgelsen tegner tilsammen et billede af udviklingen i folkesundheden i hele befolkningen og i forhold til køn, alder og forskellige sociale grupperinger. Desuden kan man se, hvordan udviklingen har været i de enkelte kommuner. Som noget nyt er der gennemført Hvordan har du det?- undersøgelser i landets fem regioner samtidig. Desuden har Statens Institut for Folkesundhed lavet en landsdækkende undersøgelse. I de seks undersøgelser er der en fælles kerne af spørgsmål, som muliggør sammenligninger på tværs af landets 98 kommuner og fem regioner. Baggrunden for dette er, at der i januar 29 blev indgået en aftale om organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner. Aftalen blev indgået mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet. De regionale sundhedsprofiler gentages med en frekvens på fire år, dog med den ene undtagelse, at den næste Hvordan har du det? - undersøgelse allerede gennemføres i 213 for at følge sundheds-aftaleprocessen. Hermed er der etableret et system for monitorering af sundhedstilstanden på landsplan, som er helt unikt. Det samlede datasæt indeholder oplysninger fra mere end 15. borgere i alderen fra 16 år og opefter. De mange oplysninger om borgernes sundhed vil i de kommende år blive brugt såvel i den praktiske tilrettelæggelse af sundhedsarbejdet som til forskning, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden. 2 region midtjylland 3

4 indhold Sammenfatning Helbred og sygdom Sundhedsvaner Motivation og rådgivning Summary Health and diseases Health behavior Motivation and counseling Indledning Indhold Metode Dataindsamling Statistisk analyse Beskrivelse af udvalgte variable Medarbejdere Referencer Helbred og sygdom Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred i hele befolkningen Selvvurderet helbred - køn, alder og sociale forhold Samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau Dårligt selvvurderet helbred i kommunerne Sammenfatning Smerter i muskler og skelet Forekomsten af muskel-skeletsmerter i hele befolkningen og hos mænd og kvinder 39 Forekomsten af meget generende muskel-skeletsmerter - køn, alder og sociale forhold Forekomsten i kommunerne af meget generende muskel-skeletsmerter Forekomsten af meget generende muskel-skeletsmerter - forskellige brancher Sammenfatning Stress Stressniveauet i hele befolkningen målt på PSS Forekomsten af højt stressniveau - køn alder og sociale forhold Forekomsten af højt stressniveau i kommunerne Forekomsten af højt stressniveau inden for forskellige brancher Sammenfatning Fysisk, psykisk og social funktionsevne Beskrivelse af befolkningens funktionsevne Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse SF-12 som mål for funktionsevne De otte skalaer i SF Tolkning af SF Effektstørrelse Funktionsprofiler for den voksne befolkning i Region Midtjylland Det generelle mønster Profilernes form Mest afvigende gruppe Aldersforskelle Kønsforskelle Forskelle mellem uddannelsesniveauerne Funktionsprofiler for 18 forskellige befolkningsgrupper Funktionsprofiler for mænd med lavt uddannelsesniveau Funktionsprofiler for mænd med middelhøjt uddannelsesniveau Funktionsprofiler for mænd med højt uddannelsesniveau Funktionsprofiler for kvinder med lavt uddannelsesniveau Funktionsprofiler for kvinder med middelhøjt uddannelsesniveau Funktionsprofiler for kvinder med højt uddannelsesniveau Funktionsprofiler for 18 forskellige befolkningsgrupper uden langvarig sygdom Funktionsprofiler for 18 forskellige befolkningsgrupper med mindst én langvarig sygdom Forskelle i funktionsevne mellem raske og syge Sammenfatning Kronisk sygdom Beskrivelse af forekomsten af kronisk sygdom Kronisk sygdom i kommunerne Sygdomsprofiler for kommunerne Kronisk sygdom i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Hvor mange har en eller flere kroniske sygdomme? Multisygdomme og helbredsbelastning Sammenfatning Referencer Sundhedsvaner Indledning Rygning Hvor mange ryger? Dagligrygere i forhold til køn, alder og sociale forhold Dagligrygere - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau Dagligrygere i den erhvervsaktive alder Dagligrygere i kommunerne Dagligrygere i forhold til kroniske sygdomme Dagligrygere i forhold til brancher Rygning i hjem med børn Sammenfatning Alkohol Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? Risikabelt alkoholforbrug i forhold til køn, alder og sociale forhold Risikabelt alkoholforbrug - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau Risikabelt alkoholforbrug i kommunerne Risikabelt alkoholforbrug i forhold til kroniske sygdomme region midtjylland 5

5 Risikabelt alkoholforbrug i forhold til brancher Sammenfatning Fysisk aktivitet Hvor mange er fysisk aktive? Fysisk aktivitet i forhold til køn, alder og sociale forhold Fysisk aktivitet i kommunerne Fysisk aktivitet i forhold til kroniske sygdomme Fysisk aktivitet i forhold til brancher Sammenfatning Kost Hvor mange har et sundt kostmønster? Kostmønster i forhold til køn, alder og sociale forhold Kostmønster - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau Kostmønster i kommunerne Kostmønster i forhold til kroniske sygdomme Kostmønster i forhold til brancher Sammenfatning Overvægt Hvor mange er overvægtige? Overvægt i forhold til køn, alder og sociale forhold Svær overvægt - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau Overvægt i kommunerne Overvægt i forhold til kroniske sygdomme Overvægt i forhold til brancher Sammenfatning Sammenfatning - Sundhedsvaner Referencer Motivation og rådgivning Indledning Rygning Hvor mange er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år? Er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år - køn alder og sociale forhold Er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år - kommunerne Er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år - kroniske sygdomme Er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år - brancher Hvor mange vil stoppe med at ryge? Dagligrygere der ønsker at stoppe med at ryge - køn alder og sociale forhold Dagligrygere der ønsker at stoppe med at ryge - kommuner Dagligrygere der ønsker at stoppe med at ryge - kroniske sygdomme Dagligrygere der ønsker at stoppe med at ryge - brancher Hvor mange vil gerne have støtte og hjælp til rygestop? Ønsker støtte og hjælp til rygestop - køn alder og sociale forhold Ønsker støtte og hjælp til rygestop - kommuner Råd fra egen læge i forhold til rygning Råd fra egen læge i forhold til rygning - kroniske sygdomme Rygeregler på arbejdspladsen Hvor mange arbejder på en arbejdsplads, hvor rygereglerne efterleves Rygeregler i forhold til offentligt og privat ansatte Rygeregler - kommuner Rygeregler - brancher Sammenfatning Alkohol Hvor mange ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug? Ønsker at nedsætte eget alkoholforbrug - køn, alder og sociale forhold Ønsker at nedsætte alkoholforbrug - kommuner Ønsker at nedsætte alkoholforbrug - kroniske sygdomme Ønsker at nedsætte alkoholforbrug - brancher Rådgivningen fra egen læge i forhold til alkohol Rådgivningen fra egen læge i forhold til alkohol - kroniske sygdomme Sammenfatning Fysisk aktivitet Hvor mange ønsker at være mere fysisk aktive? Ønsker at være mere fysisk aktive - køn, alder og sociale forhold Ønsker at være mere fysisk aktive - kommuner Ønsker at være mere fysisk aktive - kroniske sygdomme Ønsker at være mere fysisk aktive - brancher Rådgivning fra egen læge i forhold til fysisk aktivitet Rådgivning fra egen læge i forhold til fysisk aktivitet - kroniske sygdomme Sammenfatning Kost Hvor mange ønsker at spise mere sundt? Ønsker at spise mere sundt - køn, alder og sociale forhold Ønsker at spise mere sundt - kommuner Ønsker at spise mere sundt - kroniske sygdomme Ønsker at spise mere sundt - brancher Råd fra egen læge i forhold til kost Råd fra egen læge i forhold til kost - kroniske sygdomme Sammenfatning Overvægt Hvor mange ønsker at tabe sig? Sammenhæng mellem vægtklasser, vurdering af egen vægt og ønske om vægttab. 289 Ønsker vægttab - køn, alder og sociale forhold Ønsker vægttab - kommuner Ønsker vægttab - kroniske sygdomme Ønsker vægttab - brancher Rådgivningen fra egen læge i forhold til vægttab Rådgivningen fra egen læge i forhold til vægttab - kroniske sygdomme Sammenfatning Sammenfatning - Motivation og rådgivning Referencer Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed Fattigdom og sygdom Fornyet fokus på social ulighed i sundhed Et indeks for levekårsressourcer Helbred og sygdom Sundhedsvaner Motivation for at ændre sundhedsvaner Sammenfatning KRAM på tværs Ophobning af risikoadfærd Lever ikke op til nogen af anbefalingerne - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau region midtjylland 7

6 Lever op til samtlige anbefalingerne - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau Sammenligning af grupper, der lever op til alle eller ingen af anbefalingerne Lever ikke op til anbefalingerne for kost og fysisk aktivitet - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau Sammenfatning Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Unge Midaldrende Ældre Sammenfatning Referencer Demografiske og sociale forhold Demografiske forhold Indbyggertal og aldersfordeling Befolkningstæthed Sociale forhold Boligpriser Økonomiske forhold Brug af sundhedsydelser Sammenfatning Referencer Figurer og tabeller Helbred og sygdom Selvvurderet helbred Figur 2.1 Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Figur 2.2 Dårligt selvvurderet helbred køn, alder og sociale forhold Figur 2.3 Dårligt selvvurderet helbred køn, alder og uddannelsesniveau Figur 2.4 Dårligt selvvurderet helbred kommuner Smerter i muskler og skelet Tabel 2.1 Risikofaktorer for kroniske smerter i ryg og nakke Figur 2.5 Generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage Figur 2.6 Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste 14 dage køn, alder og sociale forhold Figur 2.7 Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste 14 dage kommuner Figur 2.8 Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste 14 dage brancher Stress Figur 2.9 Perceived Stress Scale (PSS)-histogram, der viser fordelingen i hele befolkningen. De lodrette streger inddeler befolkningen i fem tilnærmelsesvis lige store grupper (kvintiler) Figur 2.1 Andel med højt stressniveau (PSS>16) køn, alder og sociale forhold. 48 Figur 2.11 Andel med højt stressniveau (PSS>16) kommuner Figur 2.12 Andel med højt stressniveau (PSS>16) brancher Funktionsevne Tabel 2.2 Beskrivelsen af Short Form 12 Health Survey (SF-12) Tabel 2.3 De 18 befolkningsgrupper hvis funktionsevne beskrives ved hjælp af SF Tabel 2.4 Gennemsnit og standardafvigelse for de otte SF-12-skalaer for hver af de 18 befolkningsgrupper normbaserede tal med region Midtjyllands voksne befolkning som referencebefolkning (norm) 61 Figur 2.13 Gennemsnitlig SF-12-score for mænd Figur 2.14 Gennemsnitlig SF-12-score for kvinder Figur 2.15 Gennemsnitlig SF-12-score for mænd uden langvarige sygdomme Figur 2.16 Gennemsnitlig SF-12-score for kvinder uden langvarige sygdomme.. 7 Figur 2.17 Gennemsnitlig SF-12-score for mænd med mindst én langvarig sygdom 72 Figur 2.18 Gennemsnitlig SF-12-score for kvinder med mindst én langvarig sygdom Tabel 2.5 Undersøgelsens 18 kroniske sygdomme sammenholdt med WHO s fem prioriterede kroniske sygdomme og de otte folkesygdomme i regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet Figur 2.19 Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland (aktuel sygdom og eftervirkninger) Tabel 2.6 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) i pct Tabel 2.7 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) rangordning af kommunerne for hver sygdom og efter den samlede rangsum Figur 2.2.A Forekomsten af kroniske sygdomme Favrskov (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.B Forekomsten af kroniske sygdomme Hedensted (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.C Forekomsten af kroniske sygdomme Herning (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.D Forekomsten af kroniske sygdomme Holstebro (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.E Forekomsten af kroniske sygdomme Horsens (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.F Forekomsten af kroniske sygdomme Ikast-Brande (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.G Forekomsten af kroniske sygdomme Lemvig (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.H Forekomsten af kroniske sygdomme Norddjurs (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.I Forekomsten af kroniske sygdomme Odder (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.J Forekomsten af kroniske sygdomme Randers (aktuel sygdom og eftervirkninger) region midtjylland 9

7 Figur 2.2.K Forekomsten af kroniske sygdomme Ringkøbing-Skjern (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.L Forekomsten af kroniske sygdomme Samsø (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.M Forekomsten af kroniske sygdomme Silkeborg (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.N Forekomsten af kroniske sygdomme Skanderborg (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.O Forekomsten af kroniske sygdomme Skive (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.P Forekomsten af kroniske sygdomme Struer (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.Q Forekomsten af kroniske sygdomme Syddjurs (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.R Forekomsten af kroniske sygdomme Viborg (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.2.S Forekomsten af kroniske sygdomme Århus (aktuel sygdom og eftervirkninger) Tabel 2.8 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) hyppigste forekomst i forhold til alder, køn og uddannelsesniveau.. 12 Figur 2.21 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) køn og alder Figur 2.22 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) uddannelsesniveau Figur 2.23 Hvor mange har en kronisk sygdom? Forekomsten af kronisk sygdom opgjort efter tre forskellige kriterier Figur 2.24 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 2.25 Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til alder mænd Figur 2.26 Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til alder kvinder Figur 2.27 Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til uddannelsesniveau mænd Figur 2.28 Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til uddannelsesniveau kvinder Figur 2.29 Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 2.3 Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 2.31 Andel der er meget hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 2.32 Andel der har brug for hjælp til deres daglige gøremål i forhold til antallet af kroniske sygdomme Figur 2.33 Forekomsten af multisygdom kommuner Sundhedsvaner Rygning Figur 3.1 Rygevaner Figur 3.2 Dagligrygere køn, alder og sociale forhold Figur 3.3 Dagligrygere køn, alder og uddannelsesniveau Figur 3.4 Dagligrygere personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år) uden for og på arbejdsmarkedet Figur 3.5 Dagligrygere i kommunerne Figur 3.6 Dagligrygere kroniske sygdomme Figur 3.7 Dagligrygere brancher Figur 3.8 Rygning i hjem med børn -15 år Figur 3.9 Personer der bor sammen med børn -15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag kommuner Alkohol Figur 3.1 Tre former for alkoholforbrug: lavrisikoforbrug, moderat forbrug og højrisikoforbrug Figur 3.11 Tre former for risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug og afhængighed Figur 3.12 Udbredelsen af risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug og afhængighed Figur 3.13 Drikker 5+ genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere køn, alder og sociale forhold Figur 3.14 Andelen med et storforbrug af alkohol køn, alder og sociale forhold Figur 3.15 Tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C) køn, alder og sociale forhold Figur 3.16 Risikabelt alkoholforbrug mænd Figur 3.17 Risikabelt alkoholforbrug kvinder Figur 3.18 Mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug kommuner Figur 3.19 Kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug kommuner Figur 3.2 Personer med mindst én af de tre risikable former for alkoholforbrug kroniske sygdomme Figur 3.21 Personer med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug brancher Fysisk aktivitet Figur 3.22 Moderat fysisk aktiv mindst 3 minutter om dagen antal dage pr. uge Figur 3.23 Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden Figur 3.24 Andel der dyrker regelmæssig motion i fritiden i forhold til antal dage med 3+ minutters aktivitet Figur 3.25 Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv i mindst 3 minutter? køn, alder og sociale forhold Figur 3.26 Dyrker idræt eller anden regelmæssig fysisk aktivitet i fritiden køn, alder og sociale forhold Figur 3.27 Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv i mindst 3 minutter? kommuner Figur 3.28 Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden kommuner Figur 3.29 Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv i mindst 3 minutter? kroniske sygdomme Figur 3.3 Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden kroniske sygdomme Figur 3.31 Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv i mindst 3 minutter? brancher Figur 3.32 Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden brancher Kost Figur 3.33 Det samlede kostmønster Figur 3.34 Frugt region midtjylland 11

8 Figur 3.35 Grønt Figur 3.36 Fisk Figur 3.37 Fedt Figur 3.38 Kostmønster køn, alder og sociale forhold Figur 3.39 Kostmønster mænd Figur 3.4 Kostmønster kvinder Figur 3.41 Kostmønster kommuner Figur 3.42 Kostmønster kroniske sygdomme Figur 3.43 Kostmønster brancher Overvægt Figur 3.44 Befolkningens fordeling på vægtklasser Figur 3.45 Overvægt køn, alder og sociale forhold Figur 3.46 Svær overvægt køn, alder og uddannelsesniveau Figur 3.47 Overvægt kommuner Figur 3.48 Overvægt kroniske sygdomme Figur 3.49 Overvægt brancher Figur 3.5 Befolkningen opdelt på antal sunde vaner: kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet Motivation og rådgivning Rygning Figur 4.1 Rygestopraten Figur 4.2 Rygere, der er holdt op med at ryge inden for de seneste fem år køn, alder og sociale forhold Figur 4.3 Rygere, der er holdt op med at ryge inden for de seneste fem år kommuner Figur 4.4 Rygere, der er holdt op med at ryge inden for de seneste fem år kroniske sygdomme Figur 4.5 Rygere, der er holdt op med at ryge inden for de seneste fem år brancher Figur 4.6 Vil du holde op med at ryge? Figur 4.7 Ønsker du at stoppe med at ryge? fordelt på tobaksforbrug Figur 4.8 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge køn, alder og sociale forhold Figur 4.9 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge kommuner Figur 4.1 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge kroniske sygdomme Figur 4.11 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge brancher Figur 4.12 Vil gerne have støtte og hjælp til rygestop Figur 4.13 Ønsker støtte og hjælp til rygestop fordelt på tobaksforbrug Figur 4.14 Dagligrygere der gerne vil have støtte og hjælp til rygestop køn, alder og sociale forhold Figur 4.15 Dagligrygere der gerne vil have støtte og hjælp til rygestop kommuner Figur 4.16 Har din egen læge rådet dig til rygestop inden for de seneste 12 måneder? Figur 4.17 Har modtaget råd fra lægen om rygestop i forhold til tobaksforbrug Figur 4.18 Har modtaget råd fra lægen om rygestop i forhold til ønsket om støtte og hjælp til rygestop Figur 4.2 Er det tilladt at ryge på din arbejdsplads? Figur 4.21 Er det tilladt at ryge på din arbejdsplads? offentligt og privat ansat Figur 4.22 Personer der i foråret 21 var på en arbejdsplads, hvor rygning var tilladt overalt Figur 4.23 Personer, der i foråret 21 var ansat på arbejdspladser, som ikke opfyldte minimumskravene til rygeregler kommuner Figur 4.24 Personer der i foråret 21 var på en arbejdsplads, hvor rygning er tilladt overalt brancher Alkohol Figur 4.25 Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Figur 4.26 Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug i forhold til ugentligt forbrug Figur 4.27 Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug Figur 4.28 Personer med et risikabelt alkoholforbrug, der ønsker at nedsætte forbruget køn, alder og sociale forhold Figur 4.29 Personer med et risikabelt alkoholforbrug, der ønsker at nedsætte forbruget kommuner Figur 4.3 Personer med et risikabelt alkoholforbrug, der ønsker at nedsætte forbruget kroniske sygdomme Figur 4.31 Personer med et risikabelt alkoholforbrug, der ønsker at nedsætte forbruget brancher Figur 4.32 Har din egen læge rådet dig til at nedsætte dit alkoholforbrug i løbet af de seneste 12 måneder? Figur 4.33 Har modtaget råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til ugentligt forbrug Figur 4.34 Har modtaget råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug Figur 4.35 Personer med et risikabelt alkoholforbrug, som har fået råd fra lægen kroniske sygdomme Fysisk aktivitet Figur 4.36 Vil du gerne være mere fysisk aktiv? Figur 4.37 Hvordan vurderer du din fysiske form? Figur 4.38 Ønsker at være mere fysisk aktiv i forhold til antal dage med moderat fysisk aktivitet mindst 3 minutter Figur 4.39 Ønsker at være mere fysisk aktiv i forhold til selvvurderet fysisk form Figur 4.4 Vil gerne være mere fysisk aktiv køn, alder og sociale forhold Figur 4.41 Vil gerne være mere fysisk aktiv kommuner Figur 4.42 Vil gerne være mere fysisk aktiv kroniske sygdomme Figur 4.43 Vil gerne være mere fysisk aktiv brancher Figur 4.44 Har egen læge rådet dig til at dyrke motion inden for de seneste 12 måneder? Figur 4.45 Har modtaget råd om motion i forhold til antal dage med moderat fysisk aktivitet mindst 3 minutter Figur 4.46 Har modtaget råd om motion i forhold til selvvurderet fysisk form Figur 4.47 Har fået råd fra lægen om at være mere fysisk aktiv kroniske sygdomme Figur 4.19 Dagligrygere der har fået råd fra lægen om at stoppe med at ryge kroniske sygdomme Kost Figur 4.48 Vil du gerne spise mere sundt? Figur 4.49 Hvordan vurderer du dine kostvaner alt i alt? region midtjylland 13

9 Figur 4.5 Ønsker at spise mere sundt i forhold til selvvurderede kostvaner Figur 4.51 Ønsker at spise mere sundt i forhold til kostmønster Figur 4.52 Vil gerne spise mere sundt køn, alder og sociale forhold Figur 4.53 Vil gerne spise mere sundt kommuner Figur 4.54 Vil gerne spise mere sundt kroniske sygdomme Figur 4.55 Vil gerne spise mere sundt brancher Figur 4.56 Har din egen læge rådet dig til at ændre kostvaner inden for de seneste 12 måneder? Figur 4.57 Har modtaget råd om at ændre kostvaner i forhold til kostmønster Figur 4.58 Har modtaget råd om at ændre kostvaner i forhold til selvvurderede kostvaner Figur 4.59 Har fået råd fra lægen om at ændre kostvaner kroniske sygdomme Overvægt Figur 4.6 Vil du gerne tabe dig? Figur 4.61 Hvordan vurderer du selv din vægt? Figur 4.62 Ønsker i høj grad at tabe sig i forhold til vægtklasse Figur 4.63 Ønsker i høj grad at tabe sig i forhold til selvvurderet vægt Figur 4.64 Sammenhæng mellem vægtklasse, vurdering af egen vægt og ønske om vægttab mænd Figur 4.65 Sammenhæng mellem vægtklasse, vurdering af egen vægt og ønske om vægttab kvinder Figur 4.66 Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig køn, alder og sociale forhold Figur 4.67 Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig kommuner Figur 4.68 Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig kroniske sygdomme Figur 4.69 Overvægtige der i høj grad ønsker at tabe sig brancher Figur 4.7 Har egen læge rådet dig til vægttab inden for de seneste 12 måneder? Figur 4.71 Har modtaget råd fra lægen om vægttab i forhold til vægtklasser Figur 4.72 Har modtaget råd om vægttab fra lægen kroniske sygdomme Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed Figur 5.1 Fordelingen af levekårsressourcer i den voksne befolkning (25-79 år) i Region Midtjylland i Figur 5.2 (PSS>16) og levekårsressourcer - 26 og Figur 5.3 (PSS>16) og levekårsressourcer - 26 og Figur 5.4 Andel med højt stressniveau (PSS>16) og levekårsressourcer Figur 5.5 Multisygdom (4+ sygdomme) og levekårsressourcer 26 og Figur 5.6 Dagligrygere og levekårsressourcer 26 og Figur 5.7 Svær overvægt og levekårsressourcer 26 og Figur 5.8 Dagligrygere, der gerne vil holde op og levekårsressourcer 26 og Figur 5.9 Vil gerne være fysisk mere aktiv og levekårsressourcer 26 og KRAM på tværs Tabel 5.1 Sammenfald af risikoadfærd blandt mænd Tabel 5.2 Sammenfald af risikoadfærd blandt kvinder Figur 5.1 Lever ikke op til nogen anbefalinger køn, alder og uddannelsesniveau Figur 5.11 Lever op til samtlige anbefalinger køn, alder og uddannelsesniveau Figur 5.12 Lever ikke op til kost og fysisk aktivitet køn, alder og uddannelsesniveau Borgernes ønsker til faciliteter i deres lokalområde Figur 5.13 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i? Tabel 5.3 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i? andelen der har svaret Ja, i høj grad opdelt på kommuner Tabel 5.4 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i? andelen der har svaret Ja, i høj grad opdelt på kommuner år. 334 Tabel 5.5 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i? andelen der har svaret Ja, i høj grad opdelt på kommuner år. 335 Tabel 5.6 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i? andelen der har svaret Ja, i høj grad opdelt på kommuner år. 336 Demografiske og sociale forhold Demografiske forhold Figur 6.1 Indbyggere i kommunerne fordelt på aldersgrupperne under 16 år, fra 16 til 64 år og over 65 år Figur 6.2 Befolkningstæthed i kommunerne Sociale forhold Figur 6.3 Samlivsstatus i kommunerne Figur 6.4 Andelen der bor sammen med børn Figur 6.5 Beboelse i ejer- eller lejeboliger Figur 6.6 Boligpriser i m2 i kommunerne Figur 6.7 Befolkningens højeste fuldførte uddannelse Figur 6.8 Gennemsnitlig indkomst i kommunerne Figur 6.9 Fordeling af beskæftigede, arbejdsløse, uddannelsessøgende, førtidspensionister og andet i kommunerne (29) Figur 6.1 Kortere- og længerevarende helbredsbetingede overførselsindkomster (29) Figur 6.11 Andelen af beskæftigede i de tre største brancher i kommunerne (29) Figur 6.12 Sundhedsudgifter pr. borger fordelt på aktivitetsbestemte udgifter, sundhedsfremme og forebyggelse og øvrige udgifter i kommunerne. 366 Figur 6.12 Antal lægebesøg pr. borger i kommunen region midtjylland 15

10 sammenfatning sammenfatning Sundhedsprofilen for Region Midtjylland bygger på Hvordan har du det? 21, en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, sygdom og trivsel blandt borgerne i Region Midtjylland i alderen fra 16 år og op. Der blev udsendt et spørgeskema til 52.4 tilfældigt udvalgte borgere. Dataindsamlingen fandt sted fra februar til maj 21. Svarprocenten for den samlede undersøgelse er 65 %. I denne rapport beskrives sundhedstilstanden blandt den voksne del af befolkningen i Region Midtjylland i alderen år. Borgere af anden etniske baggrund end dansk indgår ikke i rapportens resultater. I Region Midtjylland blev en tilsvarende undersøgelse gennemført i 26 blandt den voksne del af befolkningen (etniske danskere i alderen år). Det giver mulighed for at følge udviklingen i befolkningens sundhedstilstand fra 26 til 21. Udviklingen i befolkningens sundhedstilstand fra 26 til 21 er beskrevet i sammenligningsbindet. Helbred og sygdom Selvvurderet helbred. Hovedparten af den voksne befolkning i Region Midtjylland oplever, at de har et godt helbred. Der er dog 14 %, som vurderer deres helbred som dårligt, hvilket svarer til godt 1. borgere. Der er en betydelig social ulighed i selvvurderet helbred opgjort i forhold til uddannelsesniveau, om man bor i ejer- eller lejebolig og om man er i arbejde eller ej. Der har ikke været nogen væsentlig ændring i selvvurderet helbred i befolkningen som helhed fra 26 til 21. Smerter i muskler og skelet. Hovedparten af den voksne befolkning havde haft smerter i muskler og skelet inden for de foregående 14 dage, da de besvarede spørgeskemaet, de fleste dog blot i lettere grad. Hver fjerde havde imidlertid været meget generet af muskel-skeletsmerter, hvilket svarer til knap 2. personer. Det er en lille stigning fra 26 til 21. Flere kvinder end mænd havde været meget generet af muskel-skeletsmerter. Der er en udtalt social ulighed i forekomsten af muskelskeletsmerter opgjort i forhold til uddannelsesniveau, om man bor i ejer- eller lejebolig og om man er i arbejde eller ej. Stress. En femtedel af den voksne befolkning har det højeste stressniveau målt ved hjælp af Perceived Stress Scale. Fra 26 til 21 er der ikke sket ændringer i andelen med et højt stressniveau i befolkningen som helhed. Der er en social ulighed i stressniveauet, som kommer til udtryk ved, at stressniveauet er lavest hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever. Funktionsevne. Det generelle billede for funktionsevnen målt ved SF-12 er, at fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen. Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd, og der er en tydelig gradient i funktionsevne i forhold til uddannelsesniveau. Personer med et lavt uddannelsesniveau har den dårligste funktionsprofil inden for alle køns-aldersgrupper. Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsniveauet i betydelig grad i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau. Kroniske sygdomme. Undersøgelsen belyser forekomsten af 18 kroniske sygdomme eller eftervirkninger af disse: syv potentielt livstruende kroniske sygdomme og 11 ikke-livstruende kroniske sygdomme. I det samlede sygdomsbillede dominerer de ikke-livstruende sygdomme med muskel-skelet-sygdomme som den hyppigste gruppe. 3 % af den voksne befolkning i Region Midtjylland har en muskel-skelet-sygdom. Andre hyppige ikke-livstruende sygdomme er allergi, psykiske lidelser samt migræne/hyppig hovedpine og tinnitus. Blandt de potentielt livstruende sygdomme er hjertekar-sygdomme de hyppigste. Der er generelt sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 26 til 21. Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi. Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme betegnet multisygdom. Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 26 til 21. Sundhedsvaner Rygning. Andelen af rygere blandt den voksne befolkning i Region Midtjylland er 22 %. Der er sket et fald fra 27 % siden 26. Rygning er særligt udbredt i mindre ressourcestærke grupper som fx blandt personer med lavt uddannelsesniveau og personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke har et arbejde. Det er også i disse grupper, at faldet i andelen af rygere har været mindst. I hjem med børn ryges der dagligt indendørs hos 9 %. Andelen er mindre end i hjem uden børn. Der er sket en betydelig ændring i perioden fra 26 til 21, idet andelen i 26 var 19 %. Alkohol. I forhold til risikabelt alkoholforbrug har 11 % af befolkningen et ugentligt storforbrug af alkohol, 11 % drikker mere end 5 genstande mindst én gang om ugen og 15 % viser tegn på alkoholafhængighed. 21 % har mindst én af de tre former for risikabelt alkoholforbrug. Flere mænd end kvinder har et risikabelt alkoholforbrug uanset alder og uddannelsesniveau. På alkoholområdet er der ikke sket mærkbare ændringer i perioden fra 26 til 21. Fysisk aktivitet. Andelen af fysisk inaktive blandt voksne midtjyder er 17 %. 32 % lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 3 minutters moderat fysisk aktivitet 6-7 dage om ugen. Der er sket et fald i andelen af fysisk inaktive i perioden 26 til 21. Samtidig er der sket et fald i andelen, der er moderat fysisk aktiv mindst 3 minutter om dagen 6-7 dagen om ugen. 53 % dyrker regelmæssig motion i fritiden. Dette er en stigning fra 46 % i 26. Resultaterne for fysisk aktivitet peger på, at der er forskellige mønstre for fysisk aktivitet i forskellige dele af befolkningen. Fx er det gennemsnitlige antal dage med moderat fysisk aktivitet højest for personer med lavt uddannelsesniveau, mens andelen, der dyrker motion i fritiden, er højest for personer med højt uddannelsesniveau. Forklaringen er sandsynligvis, at arbejdet oftere er forbundet med fysisk aktivitet hos de lavtuddannede end hos de højtuddannede. Mange højtuddannede søger at kompensere for det stillesiddende arbejde ved at dyrke regelmæssig motion i fritiden. Kost. 24 % af befolkningen har et sundt kostmønster og lever dermed op til anbefalingerne på kostområdet. 12 % har et usundt kostmønster. Mænd har i langt højere grad end kvinder et usundt kostmønster. Derudover har unge og personer med lavt uddannelsesniveau oftere end hele befolkningen et usundt kostmønster. Overordnet set er der sket en udvikling i kostmønsteret fra 26 til 21 i retning af, at befolkningen spiser sundere. Overvægt. Andelen af overvægtige blandt den voksne befolkning er 58 % fordelt på 18 % svært overvægtige og 4 % moderat overvægtige. Andelen af svært overvægtige er større blandt personer, der bor i lejebolig og personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), som ikke er i arbejde. Fra 26 til 21 er andelen af svært overvægtige steget fra 14 % til 18 %. Andelen af overvægtige i alt er steget fra 49 % til 58 %. Motivation og rådgivning Rygning. Inden for de seneste fem år er 25 % af dagligrygerne i Region Midtjylland blevet eksrygere. En større andel er stoppet med at ryge sammenlignet med 5-års rygestopraten for 26. Flere personer med højt uddannelsesniveau, personer der bor sammen med en partner samt personer der bor sammen med børn er stoppet inden for perioden. Størstedelen af dagligrygerne vil gerne stoppe med at ryge. 74 % blandt personer, der ryger dagligt, vil gerne stoppe. Andelen af dagligrygere, som ønsker at stoppe med at ryge, er højere blandt højtuddannede og personer, der bor sammen med børn. 46 % af de, som er motiveret for rygestop, ønsker støtte og hjælp hertil. 38 % af dagligrygerne blevet rådet til rygestop af egen læge. Særligt personer med kroniske sygdomme er blevet rådet hertil. I august 27 trådte Lov om røgfri mijøer i kraft, og det blev forbudt at ryge indendørs på de danske arbejds-pladser. 92 % af de erhvervsaktive i Region Midtjylland arbejdede i 21 på arbejdspladser, der levede op til rygelovens minimumskrav. I 26, forud for rygelovens ikrafttræden, arbejdede 55 % af alle erhvervsaktive i Region Midtjylland på en arbejdsplads, der levede op til den kommende lovs minimumskrav. Der er således sket en kraftig opstramning af rygereglerne på arbejds-pladserne, og færre udsættes i dag for passiv rygning på arbejdspladsen. 16 region midtjylland 17

11 Sammenfatning Alkohol. 26 % blandt personer med et risikabelt alkoholforbrug ønsker at nedsætte forbruget. Særligt midaldrende og personer med højt uddannelsesniveau, som har et risikabelt alkoholforbrug, ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. 2 % af de personer, som inden for de seneste 12 måneder har været hos lægen, er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug. Dette gælder dog for 14 % blandt personer med et storforbrug (højrisiko-forbrug) af alkohol. Fysisk aktivitet. Størstedelen af befolkningen er motiveret for at være mere fysisk aktiv. Ønsket om at være mere fysisk aktiv har sammenhæng med det fysiske aktivitetsniveau samt den selvvurderede fysiske form: jo lavere aktivitetsniveau og jo dårligere form, jo større ønske om at blive mere fysisk aktiv. I alt er 18 % blevet rådet af lægen til at dyrke motion. Blandt personer med en dårlig selvvurderet fysisk form er 4 % blevet rådet hertil. Især personer med kroniske sygdomme er blevet rådet af lægen til at dyrke motion. Fx er 79 % med forbigående psykiske lidelser blevet rådet hertil. Kost. Over halvdelen af den voksne befolkning ønsker at spise sundere. Ønsket om at spise mere sundt er bl.a. større blandt kvinder, unge og personer med højt uddannelsesniveau. 12 % er blevet rådet af lægen til at spise sundere. Blandt personer, der vurderer egne kostvaner som usunde eller meget usunde, er 72 % blevet rådet af lægen til at spise sundere. En større andel blandt personer med kroniske sygdomme er blevet rådet af lægen til at spise sundere. Overvægt. I befolkningen som helhed er 2 % meget motiverede for et vægttab. Blandt svært overvægtige er 56 % meget motiverede. Blandt svært overvægtige er det særligt kvinder, yngre personer, højtuddannede, personer med børn i hjemmet og personer uden arbejde, der er motiverede for at tabe sig. 12 % har fået råd fra lægen om vægttab. Blandt personer med svær overvægt har 46 % modtaget råd om vægttab. Der er flere overvægtige, som har kroniske sygdomme, der er blevet rådet til vægttab. 18 region midtjylland 19

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

HVORDAN HAR DU DET? 2017

HVORDAN HAR DU DET? 2017 HVORDAN HAR DU DET? 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2010-2013 - 2017 Finn Breinholt Larsen, Marie Hauge Pedersen, Mathias Lasgaard, Jes Bak Sørensen, Julie Christiansen, Ane-Kathrine

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere