Natur og overfladevand Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Vestvolden-Baldersbrønde. 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Transkript

1 Natur og overfladevand 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008

2

3 3 Natur og overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler natur og overfladevand for 5. sporsløsningen mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden og mellem Vestvolden og Baldersbrønde. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Natur og overfladevand Ny Ellebjerg Station- Vestvolden Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Ny Ellebjerg Station til Vestvolden Overfladevand 9 10 Eksisterende naturforhold 11 Metode for undersøgelserne Eksisterende naturforhold - områder Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige påvirkninger 31 Påvirkninger i anlægsperioden Afværgeforanstaltninger Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger 33 Generelt 33 Påvirkninger i driftsfasen mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden 33 Afværgeforanstaltninger 34 Påvirkninger i driftsfasen mellem Vestvolden og Baldersbrønde 34 Afværgeforanstaltninger 35 Overfladevand 36 Metode for undersøgelserne 36 Omfang 37 Eksisterende forhold 37 Søer 39 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige påvirkninger 41 Generelt 41 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger 43 Generelt 43 0-alternativet 47 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 49 Referencer 51 Bilag 53

6

7 7 Natur og overfladevand Indledning Indledning Forud for kapacitetsudvidelsen af jernbanen mellem København og Ringsted er i 2007 til 2008 foretaget undersøgelser af planforhold, naturforhold mv. Dette notat omhandler 5. sporløsningen mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden og mellem Vestvolden og Baldersbrønde. Notatet indeholder en kortlægning af de naturmæssige forhold og en gennemgang af overfladevand samt en vurdering af de mulige påvirkninger ved udvidelsen af banen. Udover en konsekvensvurdering er der givet forslag til afværgeforanstaltninger, som kan mindske jernbanens påvirkninger. For områderne er miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger beskrevet hver for sig. For arter er konsekvenser og afværgeforanstaltninger beskrevet samlet i selve kortlægningsafsnittet, men herudover også på de enkelte lokaliteter. I fagnotatet er interesser og påvirkninger på de to delstrækninger og beskrevet hver for sig. Følgende løsninger er i spil for de to delstrækninger: Grundløsning. Der anlægges et 5. spor langs den eksisterende bane mellem Hvidovre Fjern og Vestvolden. Løsningsmulighed Overdækning af banearealet Rødovre-Brøndbyøster. (Løsningsmuligheden er vurderet i et selvstændigt dispositionsforslag). Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup. Som Grundløsning, men uden flyover ved Baldersbrønde. Grundløsning. Der anlægges et 5. spor langs den eksisterende bane mellem Vestvolden og Taastrup, og der etableres en flyover ved Baldersbrønde. Løsninvmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup. Som Grundløsning, men uden flyover ved Baldersbrønde. Vurderingerne i dette fagnotat er baseret på plantegninger af kapacitetsudvidelse København Ringsted, 5. sporsløsningen dateret 6. maj Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de øvrige miljøfagnotater for strækningen.

8

9 9 Natur og overfladevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Ny Ellebjerg Station til Vestvolden Der er generelt få naturinteresser langs med banen. Banen løber primært gennem tæt bebyggede områder, nogle steder med beplantninger og mindre, grønne områder. Kun ved Vestvolden findes et større grønt område. På grund af pladsproblemer vil projektet i anlægsfasen lægge beslag på mange af de små grønne områder, der findes langs med banen. Derfor vil afværgeforanstaltninger primært komme til at bestå i detailindretning af arbejdspladserne i en senere fase. Banen udgør sammen med andre trafikanlæg en spredningsbarriere for dyr og planter, der har behov for at kunne færdes langs med grønne kiler, som f.eks. ved Vestvolden. Barriereeffekten er i dag markant (for nogle arter total), og det vurderes, at den øgede barrierevirkning af et ekstra spor er marginal. Af bilag IV-arterne er det kun flagermus, der med sikkerhed forekommer langs banen og derfor bliver påvirket. Markfirben forekommer ikke, og der er ikke fundet bilag IVpadder. For at undgå, at krydsende flagermus kolliderer med tog, hvor banen krydser Vestvold-området, kan der etableres støjskærme eller høj beplantning, der kan tvinge flagermusene op over togene. Da to arter af rødlistede svampe er kendt fra voksesteder tæt på banen ved Vestvolden, vil de nødvendige jordarbejder kunne påvirke disse. Vestvolden til Baldersbrønde Der er generelt små naturinteresser langs med banen, der primært løber gennem tæt bebyggede områder med læbælter af træer og kun større grønne områder ved Vestvolden (der er behandlet ovenfor), Store Vejleådal og Baldersbrønde. På grund af pladsproblemer vil projektet i anlægsfasen lægge beslag på mange af de små grønne områder, der findes langs med banen. Derfor vil afværgeforanstaltninger primært komme til at bestå i detailindretning af arbejdspladserne i en senere fase. Banen udgør sammen med andre trafikanlæg en spredningsbarriere for dyr og planter, der har behov for at kunne færdes langs med grønne kiler, som f.eks. ved Vestvolden. Barriereeffekten er i dag markant (for nogle arter total), men et ekstra spor vil alt andet lige ikke gøre det lettere for dyr at færdes på tværs af banen. Der gøres derfor en indsats for at forbedre spredningsmulighederne, hvor det kan lade sig gøre. Desuden er det muligt at sikre naturindhold langs med banen ved at genplante træer i stedet for de træer, som fældes, eller etablere ekstra vandhuller til gavn for paddebestandene. Ekstra vandhuller vil sikre, at baneudvidelsen ikke medfører en negativ påvirkning af paddebestande. Den nuværende underføring af Store Vejleå under jernbanen er helt uegnet som faunapassage for dyr. En forbedring af de nuværende forhold vil forudsætte, at der etableres en bedre passagemulighed for dyr. Af bilag IV-arterne er det kun flagermus, der med sikkerhed forekommer langs banen og derfor bliver påvirket. Markfirben forekommer ikke, og der er ikke fundet bilag IVpadder lige omkring jernbanen, men spidssnudet frø forekommer omkring Store Vejleå.

10 10 Natur og overfladevand Ikke-teknisk resumé For at undgå, at krydsende flagermus kolliderer med tog, hvor banen krydser Store Vejleådal, kan der etableres høj beplantning, der kan tvinge flagermusene op over togene. For at fjerne enhver tvivl om, at projektet kan påvirke bestande af spidssnudet frø, etableres ekstra vandhuller nord for banen. Overfladevand Jernbanen krydser Harrestrup Å, Store Vejleå og Baldersbæk på den undersøgte strækning. Store Vejleå lever ikke op til sin nuværende målsætning, og Harrestrup Å er meget lavt målsat, mens Baldersbæk slet ikke er målsat. Store Vejleå passerer jernbanen i det fri, og der vil være behov for et sandfang nedstrøms i anlægsperioden for at hindre udvaskninger. Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen.

11 11 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Eksisterende naturforhold Metode for undersøgelserne Kortlægningen af de eksisterende forhold er foretaget ved feltbesigtigelse og suppleret med tilgængelige oplysninger. Undersøgelseskorridoren er generelt 75 m bred langs sydsiden af den eksisterende bane. I de områder, hvor der skønnes at være et særligt behov for det, dvs. Harrestrup Å, vandløbet ved Vigerslev, Vestvolden, Store Vejleådal og det åbne land mellem Høje Taastrup og Hedehusene, er korridoren udvidet til ca. 250 m. Undersøgelser i felten Vegetationen, dyrelivet, landskabsøkologiske forhold, herunder spredningskorridorer, og eksisterende barrierer i den undersøgte korridor, er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser, der er gennemført i sensommeren Herudover er Grontmij Carl Bros fund af padder i forbindelse med forundersøgelserne inkluderet /ref. 1/. Besigtigelser i forbindelse med feltarbejdet er gjort inden for korridoren, som kan ses på kortbilagene 02a og 02b. Korridoren er blevet opdelt i en række lokaliteter, som hver har fået et nummer, som er refereret i teksten. For hver lokalitet beskrives de eksisterende forhold og påvirkninger. Feltundersøgelserne er dokumenteret med et lokalitetsskema for hver af de undersøgte lokaliteter. Skemaet indeholder bl.a. en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens økologiske tilstand og funktion samt artslister med de planter og dyr, der blev observeret ved besigtigelsen. Lokalitetsskemaerne er udarbejdet vha. en database, der er forsynet med UTM-koordinater for lokaliteterne og oplysninger om arternes sjældenhed, beskyttelsesstatus og krav til levesteder således, at det er muligt at lave GIS-analyser for hele undersøgelsesområdet f.eks. med kort over, hvilke arter der findes hvor, kort over specielle naturtyper, udbredelse af rødlistearter eller lignende. Feltundersøgelserne og beskrivelserne omfatter: Klassifikation af biotoperne Overordnet beskrivelse af økologiske forhold i større naturområder Beskrivelse af de store naturområders vegetation og dyreliv Vurdering af de økologisk vigtigste levesteder og spredningsveje i området Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold Registrering af alle planter, sommerfugle, fugle, padder, krybdyr og pattedyr (herunder spor af disse). Indsamling af supplerende oplysninger Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra følgende tilgængelige kilder til beskrivelse af områdets plante- og dyreliv: 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort /ref. 2, 3, 4/ Ældre feltundersøgelser i området. F.eks. Københavns Amts botanisk overvågning og kommunernes plejeplaner for grønne områder /ref. 5,6/. Kortlægning af naturbeskyttede områder ( 3) fra Københavns Amt og Roskilde Amt /ref. 6/ Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer herunder Faglig rapport nr. 457 og 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser hhv.: Kriterier for gunstig bevaringsstatus - Naturtyper og arter omfattet af EF- /ref. 7/ habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (2003) og Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus /ref. 8,9/ samt /ref. 10, 11/. Vejdirektoratets vejledning om Fauna- og menneskepassager /ref. 12/

12 12 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Supplerende naturregistreringer København-Ringsted. Notat udarbejdet af Grontmij Carl Bro. Juli /ref. 1/ Eksisterende naturforhold - områder (lok 1 og 2) Lokalitet nr. 1. Strækningen øst for Rødovre Station til Vestvolden Hele strækningen er domineret af bebyggelse og nærhed til jernbanen. Færdsel langs banen er mulig på strækningen mellem Rødovre Station og Brøndbyøster Station langs den lille vej Gillesager og vest herfor langs den rekreative, asfalterede og belyste Banestien. Der er ikke væsentlige naturmæssige værdier i området. Op mod banen findes en skærmende træbeplantning bestående af arter som engriflet hvidtjørn, mirabel, fuglekirsebær og ildtorn ind imellem selvsåede træer som bl.a. skovelm. På stykket øst for Brøndbyøster Station er skovbevoksningen bredere og mere dominerende, se figur 1. Her findes også hestekastanje, navr og spidsløn. I vejkanterne dominerer ukrudtsarter som glat vejbred, gråbynke, draphavre, alm. hundegræs og tre arter af svinemælk. På arealet ved Vigerslev Godsvej vokser mange af de samme arter samt stokroser omkring nogle af bygningerne. Figur 1 Træbevoksning langs banen ved Brøndbyøster Station Lokalitet nr. 2. Vestvolden Vestvolden er et af de større grønne bælter rundt om København. Vestvolden er udpeget som spredningskorridor i regionplanen, og her lever større pattedyr. På tværs af Vestvolden løber den rekreative sti Banestien, og fra denne er der indgang til selve Vestvolden. Det opfattes knap nok, at man passerer Vestvolden, når man færdes langs stien, idet volden er tilgroet og afskærmet med hegn, se figur 2. På den vestlige side af volden findes et større, åbent ruderatområde, som rummer arter som gul og hvid snerre, prikbladet perikon, alm. hønsetarm og stenkløver (mark- og hvid). Området er midlertidigt hegnet og formentlig brugt i forbindelse med vejarbejdet på

13 13 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Motorring 3. I området blev der også observeret fugle som stor flagspætte og skovskade. Ved et aftenbesøg på lokaliteten blev der fundet skrubtudse, men ingen flagermus. Vejrforholdene var dog ikke optimale for flagermus, og det vurderes, at der i hvert fald nogle gange er flagermus her /ref. 10/. Fæstningskanalen som løber langs Vestvolden har vandskel ved Roskildevej. Kanalen består af en række langstrakte søer. Vandet i Fæstningskanalen stammer hovedsageligt fra Harrestrup Å, og pga. det meget stillestående vand er der relativt lave iltkoncentrationer. Dermed er der også dårlige forhold for en række fiskearter som ål, gedde, aborre, karusse, skalle og hundestejle, der dog findes i kanalen /ref. 6, 13/. Vestvolden er udpeget som biologisk spredningskorridor, men de mange tværgående veje og jernbaner er voldsomme barrierer, der mindsker spredningskorridorens værdi. Der er bygget ålepas rundt om seks af voldgravens stemmeværker (batardeauer), men ikke egentlige faunapassager. Tidligere undersøgelser peger på, at den største diversitet på Vestvolden findes umiddelbart nord for Roskildevej, og at typiske overdrevsarter især er knyttet til østsiden af volden, som er mere lysåben /ref. 5/. Figur 2 Den rekreative sti langs banen. Vestvolden ligger inde til højre i billedet. Vestvolden er en af kun tre lokaliteter i Danmark, hvor svampe som morkler optræder i større omfang. Foruden rynket klokkemorkel, der i Danmark kun er fundet her, er hættemorkel, spiselig morkel, klor bægermorkel, glat klokkemorkel og keglemorkel alle fundet forskellige steder på Vestvolden. Ud over morklerne er de sjældne svampe: askesporesvamp, pelargonieknaphat, stinkende fladhat og tjørnebærstødsvamp registreret på volden. Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden har planer om at etablere en stipassage på tværs af jernbanen ved Vestvolden. Broen er i øjeblikket ved at blive tegnet færdig, og bliver formentlig opsat i løbet af Passagen vil være en overføring beregnet for gående og cyklister, men vil i et vist omfang kunne bruges af eksempelvis ræv og mindre pattedyr. I forbindelse med udvidelsen af Motorring 4 oplyste Skov og Naturstyrelsen, Hovedstaden, at stioverføringerne her bruges af ræve.

14 14 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Stioverføringen vil blive placeret i forlængelse af den eksisterende rekreative sti langs Vestvolden. Som nævnt vil den i et vist omfang kunne benyttes af ræve og andre mindre pattedyr, men bl.a. fordi den er uden randbeplantning etc., vil den næppe blive en ledelinje for flagermus og kun sjældent blive benyttet af andre dyr såsom padder eller rådyr Lokalitet nr. 2a Området vest for Vestvolden Dette område er forholdsvist åbent. Der er en tilkørsel til banen fra Nordisk Kabel og Tråd (NKT). Mod vest ligger en kile med træbevoksning bl.a. bestående af skovelm, stilkeg og vortebirk. Op mod banen uden for industriområdet ligger en mindre parkeringsplads omgivet af en slået græsplæne. Lige nedenfor banen løber en mindre grøft med bl.a. agerpadderok, stor nælde og kruset skræppe. Op mod banen i den østlige ende af lokaliteten findes en uigennemtrængelig kratbevoksning med bl.a. engriflet hvidtjørn, hanesporetjørn, gråel og hassel og forskellige arter af rose. På baneskråningerne findes mange almindelige plantearter, men også blåhat, smalbladet brandbæger, fåresvingel og bitter bakkestjerne, der ikke trives på gødede jorder. Disse arter viser, at jordbunden er sandet og forholdsvis næringsfattig. Ved banedæmningen findes også enkelte spredte buske, se Figur 3. Lokaliteten er derfor velegnet for markfirben, der dog hverken er kendt herfra eller kunne findes trods eftersøgning. Arten er meget sjælden i det tidligere Københavns Amt, hvor den kun er fundet på Amager Fælled i Smalbladet brandbæger er endnu sjælden i Danmark, og det er første gang, den registreres i hovedstadsområdet, se Figur 4. Selvom den er sjælden, er den dog ikke beskyttelseskrævende, da det er en indslæbt art, der er under spredning netop langs banelegemer. Oprindeligt kommer arten fra Sydafrika. Figur 3 Baneterrænet vest for Vestvolden

15 15 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 4 Denne kurvplante vokser ved NKT's vigespor. Det drejer sig om den indslæbte smalbladet brandbæger fra Sydafrika. Planten er et typisk eksempel på en jernbanespredt art. Lokalitet 3 Glostrup Station Der er ikke større naturværdier i nærheden af Glostrup Station. Der vokser tjørn, havebuske og typiske byarter som alm. firling, enårig rapgræs og glat vejbred samt vedplanterne bøg, ahorn og syren. Lokalitet 4b Ragnesminde Øst for Vallensbæk Torvevej ligger et grønt område. Op mod området, men udenfor korridoren, ligger Ragnesminde, som er et kursuscenter. Umiddelbart nord for Ragnesminde, på grænsen af korridoren, ligger et vandhul med bl.a. vejbredskeblad, langbladet ranunkel og bredbladet dunhammer. Vandhullet er velegnet til padder, men ingen blev fundet. Nord for vandhullet findes en skovbevoksning op mod banen. Skoven er uden stier og bruges formentlig kun i ringe omfang til rekreative formål. I skoven findes en sø med en ø, hvorpå der står et gammelt, flagermusegnet træ, se Figur 5. Den forholdsvis sjældne svamp prægtig champignon vokser i den lille skov.

16 16 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 5 Skovbevoksning nord for Ragnesminde med sø og flagermusegnet træ Vest for skoven ligger et større, temmelig tilgroet område. Vegetationen er domineret af højtvoksende urter som vild pastinak, gråbynke, hindbær, vild gulerod og rejnfan. Op mod skoven står en gruppe blomstrende kæmpebjørneklo. Der er også spredte buske og småtræer, som i fremtiden vil gøre området mindre lysåbent. Lokalitet 4 Albertslund Station Nærmest Albertslundvej løber Stationstorvet parallelt med banen. Der er plantet prydbuske i betonkasser op mod banen og opsat bænke mm. Øst for stationstorvet ligger et varmeværk og øst herfor en forholdsvis lav almennyttig bebyggelse (Rådhusdammen) med afskærmende træbeplantning op mod banen. Lokalitet 4a Albertslund Området mellem Albertslundvej og Store Vejleådal består af lavt boligbyggeri, indimellem med små rekreative, grønne områder op mod banen. Områderne består af plænegræs med arter som tusindfryd, glat vejbred og alm. kvik. Langs banen findes en flisebelagt rekreativ sti, som det ses på Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Buskadset ind mod banen består af arter som skovelm, bøg, småbladet lind og gråpoppel. Området har rekreativ værdi, men kun mindre naturmæssige værdier.

17 17 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 6 Boligområdet øst for Store Vejleådal. Jernbanen ligger bag buskadset til venstre i billedet. Lokalitet 5 Store Vejleådal Store Vejleådal er et af de større grønne bælter rundt om København, der er udlagt som spredningskorridor i regionplanen. Her lever større pattedyr, padder og mange flagermus. Ådalen er åben med slået græs og rummer et åbent landskab med god udsigt. Den asfalterede og belyste sti langs jernbanen (Tåstrupstien/ Albertslundstien) benyttes i stort omfang af cyklister ligesom Store Vejleåstien, der løber gennem ådalen og krydser jernbanen. De mange passerende tog medfører dog en væsentlig støjpåvirkning af området. Store Vejleådal har en vigtig funktion som biologisk kerneområde og spredningskorridor. Spredningskorridoren er dog afbrudt af veje ved Motorring 4 og Roskildevej, der virker som kraftige barrierer for dyr og planter. Ved Holbækmotorvejen er der dog en bro, som er passabel for både stitrafikanter og de fleste vildtlevende dyrearter. I området mellem jernbanen og Tueholm Sø blev den rødlistede art stor gyvelkvæler (samt den sjældne rank frøstjerne) fundet i 2004 /ref. 14/. Det præcise fundsted kendes dog ikke. Gyvelkvæleren er en snylteplante på stor knopurt og kræver normalt kalkholdig jord. Herudover er der flere vintre blevet observeret vandstær på strækningen.

18 18 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 7 Baneskråningen i Store Vejleådal Baneskråningen er høj, men uegnet for markfirben. Baneskråningen har relativ høj vegetation bestående af bl.a. gråbynke, sildig gyldenris og forskellige arter af tidsel, se Figur 7. Jorden er forholdsvis tung lerjord ved skråningens nedre del, men mere løs og sandet foroven. Den løse jord er god for firben, men bevoksningen vurderes at være for tæt og høj (særligt i den østlige ende af ådalen) til, at arten kan trives. Den blev da heller ikke fundet ved feltbesøget på trods af varmt vejr og solskin, som gør arten mere aktiv og dermed nemmere at observere. Ved eftersøgning af flagermus på en varm og vindstille aften, blev brunflagermus og sydflagermus identificeret med sikkerhed, mens to andre arter ikke kunne bestemmes sikkert. Flagermus blev flere gange hørt meget kortvarigt, og det er sandsynligt, at de passerede gennem området på vej fra rasteområde til fødesøgningsområde. Ved Tueholm Sø lidt syd for jernbanen blev der på en anden sensommeraften fundet store mængder af trold-, vand- og brunflagermus. Lokalitet 6. Lunde i Store Vejleådal Det skovbevoksede areal i den østlige ende af Store Vejleådal indeholder arter som europæisk lærk, skovelm, ægte kastanje og stilkeg. Skovbundsvegetationen er kun svagt udviklet, og mange af de typiske skovarter er fraværende. I nogle af de sydligere skovbevoksninger mellem jernbanen og Tueholm Sø findes dog den i øvrigt almindelige orkidé skovhullæbe. Lokalitet 7. Store Vejleå Store Vejleå er et ca. 2,5-3 m bredt vandløb med nogen vandbevægelse og grusbund. Vandet er relativt plumret og med en del fremvækst af grønalgen Spirogyra. Vandløbet blev restaureret i ca på strækningen ved Kongsholmparken mellem jernbanen og Tueholm Sø (ca. 1,5 km). Der er anlagt gydebanker for laks, og indimellem lykkes det for mindre havørreder at komme op og gyde. I Store Vejleå lever fiskearterne laks, havørred, aborre, bækørred, søørred, ål, karpe og gedde. Vandløbet lever ikke op til sin målsætning som er "B3 - karpefiskevand, med f.eks. ål, aborre og gedde". Målsætningen anvendes typisk for vandløbsstrækninger, hvor der er ringe fald og dermed sand- eller mudderbund uden større fysisk variation.

19 19 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 8 Passage under jernbanen i Store Vejleådal. Store Vejleå løber under gitteret. Vandløbet er ført under jernbanen gennem en muret vandløbstunnel. Stien er etableret, så man går på en rist oven over vandløbet og kan se ned på det (se Figur 8). Underføringen er oplyst af lamper på væggene, og der er relativt lavt til loftet. Passagen kan ikke bruges af dyr, idet der ikke findes banketter, og gitteret fungerer som en færist. Ligeledes vil den store menneskelige færdsel og gittergulvet i høj grad hindre dyr i at passere jernbanen her. Langs vandløbet er vegetationen domineret af højtvoksende, næringskrævende urter som stor nælde, lådden dueurt, vild kørvel og skvalderkål. Lokalitet 7a. Taastrup Området mellem Store Vejleådal og Taastrup Station er domineret af et velholdt kolonihavekvarter, se Figur 9.

20 20 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 9 Kolonihavehus øst for Taastrup station med banen i baggrunden. Der løber en rekreativ sti mellem kolonihaverne og de større boligblokke bagved. Omkring stiunderføringen ved jernbanen (se Figur 10) findes et mindre område med skov/krat. Figur 10 Stiunderføringen i kolonihaveområdet øst for Taastrup Station.

21 21 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Ved Taastrup Station findes op mod banen et mindre krat med en lille grøft, i hvilken der ligger en del affald. Typiske arter er hvidtjørn, mirabel og skovelm. Bundvegetationen er domineret af skvalderkål. Bagved findes en parkeringsplads og større bolig blokke mod stationen med erhverv. Figur 11 Det åbne land vest for Høje Taastrup. Jernbanen skimtes i baggrunden. Lokalitet 8. Åbent land vest for Høje TaastrupOmrådet består hovedsageligt af åbent land med dyrkede marker, se Figur 11. Et 3-beskyttet område, der er registreret som sø, findes ikke, men er blot en vildtremise med fodringsautomat. Op mod banen i nærheden af gården Egely er der et større ruderatområde med mange indslæbte plantearter, bl.a. kantbæger, se Figur 12. Her findes bl.a. opiumvalmue, jordskok, græskar, klitrose og korsvortemælk.

22 22 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 12 På forstyrret jord vest for Taastrup vokser mange indslæbte planter som denne kantbæger, der oprindeligt stammer fra Sydamerika. I den sydlige del af området skal der bygges et grønttorv. Flagermus blev eftersøgt i området, men ikke fundet. Lokalitet 9. Baldersbrønde I den vestlige del af lokaliteten findes et rekreativt område med en græsplæne, bænke og asfalteret cykelsti med belysning (Høje Taastrupstien). Området ligger i den sydlige udkant af Baldersbrønde. I området ligger en større sø (se figur 13), der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Omkring søen findes spredt bevoksning af hvidpil og båndpil, og hist og her er der rørsump. Bredvegetationen er lav og brinkerne svagt skrånende med mos, hvilket umiddelbart er godt for padder. Der er dog fisk i søen og tre andehuse samt en mængde gråænder, og søen vurderes derfor at være mindre velegnet til padder. Der lugter, især i den vestlige ende af søen, af husspildevand, og vandet i søen er uklart. Mod jernbanen findes et læbælte med stilkeg, engriflet hvidtjørn, mirabel mm. I beplantningen findes en slået sti som tilsyneladende ikke benyttes ofte.

23 23 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 13 Søen ved Baldersbrønde har en forholdsvis ringe vandkvalitet og rummer fisk og ænder, og er derfor ikke velegnet som levested for padder. Øst for søen findes en meget bred støjvold (ca. 30 m bred ved foden og 5 m høj) mellem jernbanen og et parcelhuskvarter, se Figur 14. Støjvolden er delt i to i midten, hvor der ligger en lille park. Bag støjvolden er der et bredere skovbevokset parti inden jernbanen. Efter parcelhuskvarteret ligger jernbanen i dag ud til det åbne land, men der er planer om byudvikling i området. Ud til landbrugsområdet er der en lille vold med en relativ ny støjskærm, se Figur 15. Denne forløber hele vejen hen til det sted, hvor der i Grundløsningen etableres en flyover. Ved besøg på en lun efterårsaften blev der eftersøgt flagermus, men ikke fundet nogen. Flagermus vurderes at forekomme i området, men eventuelt kun i lavt antal i de åbne områder. Ved søen og langs bevoksningerne er der passende fourageringsmuligheder.

24 24 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 14 Støjvolden ved Hedehusene set fra inder- og ydersiden.

25 25 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Figur 15 En meget høj støjskærm øst for støjvolden ved Hedehusene Eksisterende forhold - Særligt beskyttelseskrævende og truede arter Ved feltundersøgelserne blev der registreret en række fuglearter samt mere almindelige pattedyr som ræv og hare. Der blev kun fundet få padder og ingen krybdyr. Skrubtudse blev fundet ved Vestvolden og butsnudet frø på støjvolden i Hedehusene. Ved Grontmij Carl Bros forundersøgelser i slutningen af april 2007 /ref. 1/, blev der ikke registreret nogen paddearter på de undersøgte lokaliteter. Lokaliteterne omfattede bl.a. Vestvolden, Store Vejleådal samt lokaliteterne 4b (Ragnesminde), 8 (åbent land ved Høje Taastrup) og 9 (Hedehusene). Det kan konkluderes, at området ikke rummer vigtige kerneområder for padder. Ved Albertslund er der store forekomster af skrubtudser i Store Vejleådal, og nord for Roskildevej lever der også spidssnudet frø. Bilag IV-arter Ifølge EF-habitatdirektivet /ref. 8/ er Danmark forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, som er omfattet af direktivets bilag IV. Det gælder også uden for de egentlige habitatområder. Beskyttelsen omfatter bl.a. et forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes udbredelsesområder og disses økologiske funktionalitet. Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at forholde sig til, om planlagte anlæg kan påvirke disse bilag IV-arter. For de fleste arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, gælder, at deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke er offentlig tilgængelig. Det er vurderet, at følgende dyrearter på habitatdirektivets bilag IV kan forekomme omkring den eksisterende bane: Markfirben Spidssnudet frø Stor vandsalamander Flagermus (alle danske arter er opført på bilag IV). Arterne er eftersøgt sidst på sommeren, dels ved lytning med flagermusdetektor om aftenen og dels ved eftersøgning af markfirben på solskinsdage. Herudover er vådområder blevet eftersøgt for padder.

26 26 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Markfirben Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af Danmark med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af markfirben menes nu at være stabil efter en tilbagegang på ca. 30 % i perioden /ref 15/. Markfirben er ikke med sikkerhed eftervist mere end en enkelt gang i nyere tid i Københavns Amt, nemlig i 1993 på Amager Fælled. Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel og tørre områder med bar og løs jord og sparsom vegetation. Der skal også være spredte, større buske på markfirbenets levesteder, så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september. I resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går i dvale længe inden ungerne således, at det er en meget kort periode midt på sommeren, hvor alle dyr er fremme. En væsentlig trussel mod markfirben især i byområder er katte, der er det mest betydende rovdyr i de tæt befolkede dele af landet. Katten lever i koncentrationer, der let kan være 100 gange tættere end f.eks. husmåren, som er et rovdyr af samme størrelse. Selvom katte fodres af deres ejere vil langt de fleste katte gå på jagt, og fanger en kat først et firben, vil den som regel komme tilbage og fange de øvrige firben i kolonien. Derfor er markfirben mindre almindelige nær bymæssig bebyggelse. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er udbredt i hele Danmark og er, skønt den er lokal, forholdsvis almindelig på Sjælland. Arten blev eftersøgt langs med kanterne af vandhuller og i fugtige områder. Spidssnudet frø trives ligesom andre padder bedst med lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, der skal være lysåbne og gerne må tørre ud efter Sankt Hans (hvor de nyforvandlede frøer går på land), så vandhullerne vedbliver at være uden fisk. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige Danmark. Den kræver rene vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Den vil således blive tilgodeset ved, at der laves erstatningsvandhuller for eventuelt nedlagte vandhuller eller som kompenserende foranstaltning for at understøtte paddebestande. Flagermus

27 27 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Ifølge DMU's publikation "Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet" /ref. 9/, en kortlægning af flagermus i perioden /ref. 16/ og Dansk Pattedyratlas /ref. 10/ forekommer syv arter af flagermus i området vest for København. Det drejer sig om arterne: Troldflagermus Dværgflagermus Brunflagermus Vandflagermus Langøret flagermus Sydflagermus Skimmelflagermus. For flagermus er det væsentligt, at træer, der er egnede til rastepladser, bevares. Det kan være ældre og hule træer, træer med løs bark, træer med slyngplanter og træer, hvor grene vokser næsten sammen. Visse arter kommer ind i huse og op på lofter, og nogle overvintrer i kældre, miner og lignende. Udover at beskytte flagermus på rastepladserne og i fødesøgningsområder, skal man tage højde for flagermusenes flyvelinjer. Flyvelinjer kan være læhegn og vandløb, der passerer igennem mere åbent terræn. Selvom naturen langs jernbanen er stærkt påvirket af menneskelige aktiviteter, er der flagermus i området. Det skyldes, at haver, parker og bebyggelse udgør velegnede levesteder for nogle flagermusarter. Forekomster af bilag IV-arter mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden Det kan med stor sandsynlighed udelukkes, at padder og krybdyr omfattet af Habitatdirektivets bilag IV har bestande tæt på jernbanen mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden. Flagermus, der ligeledes er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, vides at forekomme, selv om de ikke er påvist på grund af dårligt vejr ved feltarbejdet. Brun- og dværgflagermus må formodes at forekomme omkring Vestvolden, da de er ret almindelige på lignende steder i byen. Skimmelflagermus søger om efteråret ind til byen, og navnlig meget høje etageejendomme som i Brøndbyøster er populære for arten. Forekomster af bilag IV arter mellem Vestvolden og Baldersbrønde Figur 16 Banelegemet ved virksomheden NKT rummer både løs sandet jord, spredte buske og ikke for tæt vegetation og burde derfor være velegnet til markfirben. Markfirben er dog næsten ikke kendt fra København og blev heller ikke set ved feltarbejdet.

28 28 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold Markfirben Der blev ikke fundet markfirben i forbindelse med feltarbejde. Egnede lokaliteter er de nuværende baneskråninger, og disse blev gennemgået i solskinsvejr. Skråningerne i Store Vejleådal anses ikke for egnede, mens arealet vest for Vestvolden (ved virksomheden NKT) vurderes at være velegnet, se Figur 16. Markfirben er dog kun konstateret ved to usikre fund fra det tidligere Københavns Amt. Heraf er det sidste (og nærmeste) 14 år gammelt og fra Amager. Selvom baneskråningen ved NKT er velegnet, vurderes det, at det er meget usandsynligt at markfirben forekommer her. Spidssnudet frø Spidssnudet frø blev ikke fundet i forbindelse med feltundersøgelserne. Nær jernbanen er der generelt dårlige betingelser for frøer (fisk, dårlig vandkvalitet osv.), og kun ved Hedehusene blev der fundet brune frøer, nemlig den butsnudede frø, der ikke er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV og kun er beskyttet mod indsamling. Spidssnudet frø lever dog omkring Motorring 4 ved Albertslund og forekommer måske i Store Vejleådalen. Stor vandsalamander Stor vandsalamander blev ikke fundet i forbindelse med feltarbejdet, men det betyder ikke, at arten ikke findes i området. Arten stiller samme krav til ynglevandhullerne som spidssnudet frø. Ved feltarbejdet blev der ikke fundet oplagte ynglelokaliteter for arten, men den kan meget vel forekomme lidt længere fra jernbanen. Flagermus Flagermus blev eftersøgt ved Vestvolden, i Store Vejleådal samt på lokalitet 8 og 9. Der blev kun registreret flagermus i Store Vejleådal, hvor arterne brunflagermus og sydflagermus samt to uidentificerede små arter blev observeret ved jernbanens krydsning med Store Vejleådal. Området ved jernbanen bruges formentlig især til passage mellem rasteplads og fødesøgningslokalitet. Ved Tueholm Søen lidt syd for banen hørtes (med flagermusdetektor) større mængder af trold-, vand- og brunflagermus. Store Vejleådal er derfor et vigtigt fødesøgningsområde for flagermus, ligesom det antages at være en vigtig spredningsvej. I forbindelse med andre flagermusundersøgelser er der observeret brunflagermus ved Vigerslevparken, og selvom der ikke blev observeret nogen flagermus ved Vestvolden

29 29 Natur og overfladevand Eksisterende naturforhold og Hedehusene, formodes de at forekomme her også. Vandflagermus kunne også forekomme ved søen ved Hedehusene. Skimmelflagermus søger om efteråret ind i byen og færdes da gerne ved højhuse, hvor hunnerne går til overvintring før hannerne, og hannerne indtil december flyver rundt for at finde hunnerne og parre dem. Skimmelflagermusen forekommer i denne periode selv på stenbroen, og de højeste huse er særligt populære. Arten flyver dog så højt, at der ikke er kollisionsrisiko med trafikken. Langs jernbanen i tæt bebyggelse med små grønne områder vil der kunne træffes flagermus overalt langs jernbanen. Nogle arter bor i huse (selv højhuse) og søger gerne føde i villakvarterer. Flagermusene vil være særligt aktive i de mere sammenhængende grønne områder, dog undgår de fleste arter alt for åbne områder. Kun skimmelflagermus søger føde i så åbne områder, som findes her, mens de øvrige arter vil koncentrere sig om områder med spredte buske og træer. Rødlistede arter Der er kendt en række rødlistede svampe fra Vestvolden: Rynket klokkemorkel er listet i kategorien "truet" (E), glat klokkemorkel er listet som sjælden (R), pelargonieknaphat er sjælden (R) og stinkende fladhat, der er sjælden (R). Glat klokkemorkel er angivet at vokse syd for jernbanen, og stinkende fladhat langs med den østlige sti syd for jernbanen. Kun en enkelt rødlistet planteart er med sikkerhed fundet i nærheden af jernbanen. Det drejer sig om stor gyvelkvæler, der er rødlistet som sjælden. Der er ikke fundet andre forekomster af rødlistede arter på denne delstrækning.

30

31 31 Natur og overfladevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige påvirkninger Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige påvirkninger Der er generelt få og begrænsede naturværdier langs med den eksisterende jernbane, der overvejende løber gennem tæt bymæssig bebyggelse. Påvirkninger vil overvejende være støj og forstyrrelser, der først og fremmest vil genere beboere langs med banen. Dyr og planter, der i forvejen lever med nærværet til jernbanen, påvirkes ikke væsentligt. De påvirkninger, der er relevante for naturinteresserne, er de varige ændringer, fortrinsvis i form af indskrænkninger i de grønne områder. Disse arealændringer behandles i kapitlet om varige påvirkninger nedenfor. Desuden vil der være midlertidige indskrænkninger i de grønne områder, da en del arealer inddrages til arbejdsplads i anlægsperioden. Påvirkninger i anlægsperioden Påvirkninger i anlægsfasen af lokaliteter mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden Der vil blive etableret midlertidige arbejdsarealer ved Vigerslev Godsvej (ejet af Banedanmark), ved Hvidovre og Rødovre Station, ved et fredskovsareal (ejet af Banen) langs Gillesager og på Voldgaden. I den forbindelse skal der fældes en hel del træer, ikke mindst ved Gillesager, hvor ca. 750 m skærmende træbeplantning forsvinder. Under anlæg vil Fæstningskanalen skulle passeres. Herved vil der ske forstyrrelser, men ikke direkte indgreb i Fæstningskanalen. Det kan blive nødvendigt at fjerne en del af den eksisterende beplantning langs hele strækningen, således også ved Vestvolden. Påvirkninger i anlægsfasen af lokaliteter mellem Vestvolden og Baldersbrønde Der vil blive etableret midlertidige arbejdsarealer ved industrikvarteret nærmest Vestvolden med bl.a. virksomheden NKT, mellem Banemarksvej og Albertslund Station, på det grønne areal ved Klokkens Kvarter, mellem Vridsløsevej og Holbæk Motorvejen, banearealet mellem Holbækmotorvejen og Køgevej, banearealet mellem Taastrup Station og Høje Taastrup. I dette område er der primært åbne landbrugsarealer, der vil indgå som midlertidige arbejdsarealer ved Kragehave, hvor negative påvirkninger af naturinteresser vil være meget begrænsede. Generelt er det ikke væsentlige naturværdier, der er i fare for at forsvinde. En del skærmende træbeplantninger vil forsvinde, mens arbejdsarealet i Store Vejleådalen kommer til at ligge i et lidt større naturområde. Vegetationen ved arbejdspladsen i Store Vejleådal er høj og domineret af næringskrævende urter og træer. Da vækstbetingelserne ikke er til stede, kan det med ret stor sikkerhed udelukkes, at den rødlistede plante stor gyvelkvæler findes i områder, der benyttes til arbejdsarealer. Der vil derfor først og fremmest blive tale om en forstyrrelse af de rekreative interesser. Støj og forstyrrelser vil i mindre grad påvirke dyrelivet. Arbejdsarealet vil eventuelt kunne påvirke spredningsmuligheder for dyr, der i forvejen har ringe spredningsmuligheder på tværs af banen. Påvirkningerne vil dog være af midlertidig karakter.

32 32 Natur og overfladevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige påvirkninger En udvidelse af jernbanen antages ikke at påvirke markfirben, fordi arten sandsynligvis ikke forekommer i området. Udvidelsen af jernbanen kan heller ikke forventes at påvirke spidssnudet frø mærkbart, da der ikke vil blive nedlagt nogen vandhuller. En del træer langs banen vil skulle fældes. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger under og efter anlægsarbejdet Ny Ellebjerg Station- Vestvolden Det er lovpligtigt at genrejse skov, når fredskovsarealer fældes, men ikke alle træer, der fældes, er omfattet af fredskovspligt. For de fredskovspligtige arealer genplantes %. Omfang og placering aftales med Skov- og Naturstyrelsen. Indgreb i det fredede område ved Vestvolden skal begrænses mest muligt. Kørsel med tungt maskineri bør ikke ske nærmere end 25 m fra Fæstningskanalen. Indretning af arbejdsarealer vil ske under hensyntagen til, at så få større træer som muligt beskadiges. Desuden undersøges det mere præcist, hvor de rødlistede svampe vokser for om muligt også at skåne disse. Afværgeforanstaltninger under og efter anlægsarbejdet Vestvolden- Baldersbrønde Det er lovpligtigt at genrejse skov, når fredskovsarealer fældes, men ikke alle træer, der fældes, er omfattet af fredskovspligt. For de fredskovspligtige arealer genplantes %. Omfang og placering aftales med Skov- og Naturstyrelsen. Indretning af arbejdsarealer vil ske under hensyntagen til at så få større træer som muligt beskadiges

33 33 Natur og overfladevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger Generelt Der er generelt få og små naturværdier langs med den eksisterende jernbane, der overvejende løber gennem tæt bymæssig bebyggelse. Jernbanen krydser dog et par grønne bælter ved Vestvolden og Store Vejleå, hvor der i dag er ringe passagemuligheder for dyr på tværs af veje og jernbanen. Områderne er udpeget som spredningskorridorer i regionplanen, og det kan konstateres, at der er en vis trafik af dyr på tværs af barriererne, idet der er fundet trafikdræbte ræve, rådyr mm. Af regionplanens retningslinjer for spredningskorridorer fremgår, at der ikke må gennemføres projekter, der forringer områdernes natur og værdi som levesteder. Den nuværende barriere er markant, og 5. sporsløsningen vil forøge barrieren marginalt. Der gennemføres på denne baggrund tiltag, der kan mindske denne påvirkning af dyrelivet. Påvirkninger i driftsfasen mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden Naturinteresserne begrænser sig til området omkring Vestvolden, hvor der lever skrubtudse og måske andre padder. Skrubtudser kan overleve i vandhuller med fisk og kan derfor yngle i Fæstningskanalen. Om der findes andre padder, der kan blive påvirket, er mere usikkert. Der vil blive fældet nogle træer, hvoraf enkelte er mere end 50 år gamle. Langs med banen vil læbælter forsvinde. Disse har betydning for dyrelivet herunder padder, flagermus og mindre pattedyr, der overvintrer og vandrer i træbevoksninger. Barrierevirkningen af jernbanen er meget markant, ikke mindst hvor den ligger på tværs af det det grønne bælte ved Vestvolden. Det kan være svært at vurdere, hvor meget større barrierevirkning et ekstra spor vil medføre, idet der er tale om marginale ændringer. Udvidelsen med et ekstra spor langs jernbanen vil marginalt øge barrierevirkningen af anlægget og dermed mindske værdien af de nuværende spredningskorridorer for dyr og planter. Det vil ske pga.: den øgede bredde af anlægget den øgede togtrafik evt. opsætning af støjskærme på nye delstrækninger. Bilag IV-arter Det er ikke sandsynligt, at der findes padde- og krybdyrarter omfattet af bilag IV, hvor banen krydser Vestvolden. Der er teoretisk en lille chance for, at der kommer strejfende dyr af arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander forbi, men der er ikke oplagte ynglesteder for arterne i nærheden af banen, hvorfor bestande af disse ikke ventes at blive påvirket. Selvom flagermus ikke blev registreret ved feltarbejdet, findes der flagermus i området /ref. 10/. Især skimmelflagermus, brunflagermus og dværgflagermus er almindelige i København, og også vandflagermus forekommer, hvor der er søer eller kanaler. Skimmelflagermus flyver så højt, at de ikke påvirkes af banen. Brunflagermus, vandflagermus og dværgflagermus flyver derimod nogle gange omkring Vestvolden, hvor

34 34 Natur og overfladevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger de også må formodes at flyve langs med denne og dermed på tværs af banen. Her kan de være i fare for at blive påkørt af tog. Mere trafik vil alt andet lige betyde større risiko for trafikdræbte dyr. Køres der samtidigt hurtigere øges risikoen ligeledes. Rødlistede arter De nøjagtige fundsteder for de rødlistede svampearter kendes ikke. Glat klokkemorkel og stinkende fladhat er dog begge angivet som voksende tæt på jernbanen og kan muligvis påvirkes som følge af jordarbejder eller etablering af arbejdspladser. Rødlistestatus giver ikke i sig selv nogen juridisk beskyttelse, idet rødlisten er et planlægningsværktøj, der tilskynder til at bevare og forbedre livsbetingelserne, hvor det er muligt. Afværgeforanstaltninger Fredskovspligt Det er lovpligtigt at genrejse skov, når fredskovsarelaer fældes, men ikke alle træer, der fældes, er omfattet af fredskovspligt. For de fredskovspligtige arealer genplantes %. Omfang og placering aftales med Skov-og Naturstyrelsen. Det vil under alle omstændigheder være ønskeligt ud fra et naturmæssigt synspunkt, at alle træbevoksninger genplantes, uanset om de er fredskovspligtige eller ej. Nedsættelse af risiko for trafikdræbte dyr For at undgå at krydsende flagermus dræbes hvor banen krydser Vestvoldsområdet, kan der etableres ledende beplantning, der vil tvinge flagermusene op over togene. Erstatningsbiotoper Det vurderes, at der ikke vil ske nogen påvirkning af bestande af paddearter omfattet af bilag IV. Påvirkninger i driftsfasen mellem Vestvolden og Baldersbrønde Tab af levesteder Der er kun fundet få padder og ingen krybdyr ved feltundersøgelserne. Selv om der ikke er fundet spidssnudet frø tæt på jernbanen, lever arten i Store Vejleådal. En påvirkning af vandrende frøer kan derfor ikke udelukkes. Der vil blive fældet en del træer langs med jernbanen. Selv smalle læbælter har betydning for dyrelivet, herunder padder og mindre pattedyr, der overvintrer og vandrer i træbevoksninger. Nogle af arealerne mellem Glostrup og Albertslund er omfattet af fredskovspligt. Passagemuligheder for dyr Den eksisterende jernbanedæmning i Store Vejleådal er en meget stor barriere at skulle krydse for dyr, der ikke tør benytte risten i den smalle tunnel, der findes i forbindelse med en stiunderføring (se figur 17). Det ekstra spor medfører ekstra bredde af dæmningen over Store Vejleådal, dog ikke ved den eksisterende krydsning af Store Vejleå. Her bygges der støttemure for at opretholde den eksisterende bredde af jernbanedæmningen, men spredningsmulighederne begrænses, som følge af den lodrette støttemur og den øgede trafik på banen. Det er dog ikke muligt at kvantificere hvor meget den dette vil øge barrierevirkningen. For at undgå at krydsende flagermus kolliderer med tog, hvor banen krydser Store Vejleå, kan der etableres ledende beplantning, der vil tvinge flagermusene op over togene. Der formodes at være mange flagermus, der har behov for at krydse jernbanen i Store Vejleådal. Også ved Baldersbrønde krydser jernbanen igennem et grønt bælte, hvor der er fund af trafikdræbte dyr.

35 35 Natur og overfladevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger Bilag IV-arter Der forventes ikke påvirkninger af bestande af bilag IV-padde- og -krybdyrarter, da disse tilsyneladende ikke forekommer nær ved jernbanen. Strejfende spidssnudede frøer fra bestandene ved Albertslund vil dog kunne optræde omkring jernbanen og have svært ved at krydse en udvidet jernbanedæmning. Mange flagermus benytter Store Vejleådal, hvor de tilsyneladende flyver fra rastepladser i nærheden og gennem dalen til f.eks. det vigtige fødesøgningsområde ved Tueholm Sø, men også andre steder langs bryn mm. søges der føde. De eksakte ruter, der benyttes af flagermusene, kunne ikke fastslås i forbindelse med registreringen, men det må formodes, at jernbanedæmningen gennem Store Vejleådal er en væsentlig barriere for flagermusene, der enten ikke krydser eller tvinges op over baneskrænten. De må så forventes at krydse i forholdsvis lav højde, hvilket betyder, at der er en risiko for at de bliver påkørt. Rødlistearter Kun en enkelt rødlistet art er kendt fra området /ref. 14/. Det drejer sig om stor gyvelkvæler, der pga. artens krav til levested temmelig sikkert ikke vokser på de arealer, hvor der vil foregå jordarbejder, og dermed heller ikke påvirkes af anlæggelsen af et 5. spor. Det præcise voksested er dog ikke kendt. Afværgeforanstaltninger Fredskovspligt Det er lovpligtigt at genrejse skov når fredskovsarealer fældes, men ikke alle træer, der fældes, er omfattet af fredskovspligt. For de fredskovspligtige arealer genplantes %. Omfang og placering aftales med Skov- og Naturstyrelsen Det vil under alle omstændigheder være ønskeligt ud fra et naturmæssigt synspunkt, at alle træbevoksninger genplantes, uanset om de er fredskovspligtige eller ej. Erstatningsbiotoper og kompenserende foranstaltninger Den eksisterende underføring ved jernbanedæmningens passage af Store Vejleå er uegnet som faunapassage. Som kompensation for den marginalt øgede barrierevirkning nyetableres der egnede ynglebiotoper for padder. Etablering af nye vandhuller i de grønne bælter vil forbedre forholdene for padder i området. Sådanne vandhuller skal være lavvandede og lysåbne og omgivet af lav vegetation og grønne områder. Egnede ynglevandhuller er oftest den begrænsende faktor for padder. Anlæg af ynglevandhuller kan på få år øge bestandene og dermed forhindre, at der sker en påvirkning af padder, herunder bilag IV-arten spidssnudet frø, der forekommer i Store Vejleådal. Etablering af paddehuller i Store Vejleådal nord for banen foretrækkes, da disse med sikkerhed vil kunne gavne kendte bestande af spidssnudet frø. En forbedring af de nuværende ringe passagemuligheder for dyr langs med Store Vejleå forudsætter, at der etableres en bedre passagemulighed.