Erhvervslivets energipriser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervslivets energipriser"

Transkript

1 Erhvervslivets energipriser Oktober 2000

2 2

3 3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Konklusioner og resumé...5 Kapitel 2 Målsætninger og regler Målsætninger Afgiftsregler...14 Kapitel 3 Energipolitiske tendenser...21 Kapitel 4 Priser og afgifter for energi til erhvervslivet Priser mv. for elektricitet Priser mv. for naturgas Priser mv. for olieprodukter...35 Kapitel 5 Energiprisindeks og konklusioner Samlet energiprisindeks Energiintensitet energipriser...42 Bilag. Datagrundlaget...45

4 4

5 5 Kapitel 1 Konklusioner og resumé Undersøgelsen viser, at virksomhedernes energiomkostninger stort set svarer til omkostningsniveauet i de lande, vi normalt sammenligner os med men med forskelle fra energiprodukt til energiprodukt. Elektricitet er billigere end i udlandet, mens naturgas og olieprodukter er dyrere. Samlet viser beregningerne, at de danske energipriser i gennemsnit ligger lige under priserne i udlandet niveauet i Danmark er ca. 2 pct. lavere end i udlandet. De mindste danske virksomheder får ene r- gien billigere end i andre lande, mens de store virksomheder har nogenlunde lige så høje energiomkostninger. Undersøgelsen viser også, at der ikke sløses med energien i Danmark. Energiintensiteten i dansk industri ligger meget pænt i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. En tilsvarende sammenligning af erhvervslivets energipriser i Danmark og andre lande blev foretaget i Erhvervsredegørelse Konklusionen var på daværende tidspunkt ligeledes, at virksomhedernes energiomkostninger i Danmark stort set svarede til omkostningsniveauet i de lande, vi normalt sammenligner os med. Siden er der på baggrund af politiske aftaler vedtaget ny lovgivning senest i 2000 som fastlægger rammerne for, hvordan forbrugerbeskyttelse, miljøhensyn og forsyningssikkerhed skal varetages på et kommende liberaliseret marked for elektricitet og naturgas. Der er fra erhvervslivets side udtrykt frygt for, at reformerne vil føre til højere energipriser, og at dette vil svække danske virksomheders konkurrenceevne. Det danske energiforbrug pr. indbygger lå allerede før 1970 ernes energiprisstigninger lavere end gennemsnittet for de vigtigste samhandelspartnere. Og mens samhandelslandenes energiforbrug siden er steget er det danske faldet med 4 pct. fra 1971 til Derimod er udledningen af CO 2 relativt højere. Det skyldes den større anvendelse af fossile brændsler i energiproduktionen her i landet. Det politiske fokus på besparelser har derfor været effektiv og opmærksomheden på CO 2 -udledningen nødvendig. Danmark har på en række punkter været foregangsland for en global, bæredygtig udvikling, som kan have givet erhvervslivet teknologiske og andre fordele. På den anden side kan kravene til energibesparelser blive så høje, at danske virksomheder taber markedsandele til virksomheder i andre lande, der har et højere energiforbrug, således at det globale energiforbrug øges. Liberaliseringen af energimarkederne må forventes at føre til, at der sker en udjævning af prisniveauerne på de forskellige energiprodukter før direkte afgifter, således at kun forskelle i transportomkostningerne og nationale miljøkrav kan begrun- 1 Erhvervsredegørelse 1995, Erhvervsministeriet, september 1995.

6 6 de prisforskelle. For såvel elektricitet som naturgas vil nettet også i et liberaliseret marked været et naturligt monopol, som må prisreguleres af myndighederne. Dette vil kunne ske på forskellig måde fra land til land. Samtidig vil der være klare fordele, hvis der kunne opnås enighed om en afgiftsharmonisering på international plan, såvel af energiafgifter som miljøafgifter. Harmoniserede afgifter vil føre til, at virksomhedernes konkurrenceevne kun påvirkes i mindre omfang fra land til land. På nuværende tidspunkt står vi kun i begyndelsen af denne udvikling. Selv for olieprodukter, hvor reguleringen er ophævet i løbet af 1980/90 erne, viser undersøgelsen, at prisforskellene mellem landene endnu er overraskende store. Prisoplysningerne for elektricitet viser, at der er store prisforskelle mellem landene og i en række lande meget stor prisdifferentiering mellem kunder med forskelligt elforbrug. De laveste prisdifferentieringer findes på liberaliserede markeder, og også i Danmark er prisdifferentieringen beskeden. De gennemsnitlige priser viser, at erhvervslivet betaler mindre for elektricitet end i en række store samhandelslande. Men de øvrige nordiske lande har lavere priser end Danmark. Erhvervslivets gennemsnitlige elpris i Danmark er 0,058 EUR pr. kwh 2. Det er 23 pct. billigere end i udlandet, hvor den gennemsnitlige pris er 0,076 EUR pr. kwh. Prioriteret el skal indgå i elforbruget i større omfang i de kommende år. Fordyrelsen som følge heraf i forhold til i dag forventes at udgøre op til ca. 0,002 EUR pr. kwh i år Markedsåbningens forventede prisfald modvirkes således af stigningen i omkostningerne som følge af udgiften til prioriteret elektricitet. For naturgas viser prisoplysningerne som for elektricitet, at der er store prisforskelle mellem landene og i en række lande meget stor prisdifferentiering mellem kunder med forskellig størrelse naturgasforbrug. De gennemsnitlige priser for naturgas viser, at det danske erhvervsliv betaler mere for naturgas end erhvervslivet i en række store samhandelslande, men mindre end i Tyskland og Italien, som har højere priser. I Norge og Sverige anvender virksomhederne stort set ikke naturgas i processerne. Erhvervslivets gennemsnitlige naturgaspris i Danmark er EUR pr. TJ, mens den sammenvejede pris for de øvrige lande er EUR pr. TJ. Olieprodukter viser et lidt forskelligt prisbillede fra produkt til produkt. Sammenvejet for olieprodukter under ét er det danske prisniveau ca. 6 pct. højere end prisniveauet i sammenligningslandene. Prisforskellen er højst for fyringsgasolie med 2 1 EUR svarer til knap 7,50 kr.

7 7 22 pct. højere priser, medens den for fuelolie er 6 pct. højere. For motorbrændstoffer er prisforskellen mindst med 2 pct. højere autodieselpriser og 2 pct. lavere benzinpriser end i udlandet. Samlet for alle energiprodukter under ét (sammenvejet efter samhandlen) ligger de danske energipriser ca. 2 pct. under gennemsnittet for de lande, der sammenlignes med i undersøgelsen. For energitunge virksomheder er prisniveauet nogenlunde det samme. Af Danmarks største samhandelslande ligger Tyskland og Frankrig med et energiprisniveau, der er højere end det danske, mens Norge har et lavere prisniveau. Prissammenligningerne er for elektricitet baseret på oplysninger pr. 1. januar 2000, for naturgas pr. 1. juli 1999 og for olieprodukter på oplysninger for 4. kvartal Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på en prisudvikling, som rykker ved undersøgelsens konklusioner. Der er ganske vist sket store prisstigninger på oliepr o- dukter i 1999/2000, men disse har ramt alle landene. Der er også tegn på, at elmarkederne i Tyskland bliver mere konkurrenceudsatte, men dette har endnu ikke sat spor i de internationale prisstatistikker. Når der sammenlignes med erhvervslivets energiintensitet i de vigtigste samhandelslande, er det danske erhvervsliv blandt de mest energieffektive og ligger i gruppe med store samhandelslande som Tyskland, UK og Frankrig. Kun de japanske virksomheder har en markant bedre energieffektivitet end de danske. Undersøgelsen viser, at den danske energieffektivitet er stor sammenlignet med andre lande. På den anden side er der stadig er mulighed for en yderligere effektivisering i den danske anvendelse af energi.

8 8

9 9 Kapitel 2 Målsætninger og regler 2.1 Målsætninger Det er hovedmålsætningen 3 i energipolitikken at medvirke til en bæredygtig udvikling af det danske samfund. Samtidig er Danmark på en række punkter foregangsland for en global, bæredygtig udvikling. Denne plads ønskes bevaret og udbygget. Positionen som foregangsland kan give erhvervslivet teknologiske og andre fordele over for udenlandske konkurrenter ved at være først (såkaldte first-mover - fordele), hvis de samme energipolitiske tiltag senere lægges på disse. På den anden side kan konkurrencefordelen ødelægges, hvis Danmark går for langt foran. Det internationale samarbejde i FN om klimaproblemer betyder, at de industrialiserede lande inden år 2030 skal halvere udledningen af CO 2 i forhold til niveauet i 1990 for at undgå voldsomme klimaændringer. De danske initiativer på energiområdet har siden 1990 været præget den afledte nationale målsætning om reduktion af CO 2 -udledningen med 20 pct. i 2005 i forhold til 1988 og den internationale forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionen med 21 pct. i i forhold til Det er regeringens politik, at virksomhedernes miljøbelastning reduceres ved besparelser og brændselsomlægning, så målene nås samtidig med, at der er mulighed for en fortsat gunstig erhvervsudvikling. Kravene til energibesparelser kan fx blive så høje, at danske virksomheder taber markedsandele til virksomheder i andre lande, der har et relativt højere energiforbrug, således at det globale energiforbrug øges. På transportområdet er målsætningen mindre ambitiøs end på andre områder. Indtil for nylig var målet en stabilisering, så udledningen af CO 2 ikke blev forøget i perioden 1988 til Trods dette er CO 2 -udslippet fra sektoren steget. Trafikministeriet har på denne baggrund i marts 2000 udsendt et debatoplæg, som inden årets udgang skal føre til en handlingsplan, der knækker kurven over transportsektorens CO 2 -udslip. Derudover er en samlet reduktion af energianvendelsen et selvstændigt mål, som forsøges nået gennem informationskampagner mv. Elmarkedet Der er i de seneste år sket en liberalisering af elmarkedet, som på sigt vil føre til en større internationalisering. I 1996 blev EU s direktiv om det indre energimarked på el vedtaget. Desuden har det nordiske elsamarbejde undergået store ændringer som følge af den vidtgående liberalisering, der allerede har fundet sted i de nordiske lande. 3 Energi 21, Regeringens energihandlingsplan 1996, Miljø- og Energiministeriet 1996.

10 10 Som led i liberaliseringen af det norske elmarked etablerede Norge i 1993 en elbørs. I 1996 blev børsen udvidet med Sverige, og de to lande indgik i et fælles prisområde. I 1998 blev Finland integreret i samarbejdet og indgår herefter i det samlede nordiske prisområde. De danske elselskaber handler i dag ligesom en række andre internationale markedsaktører på den nordiske elbørs. Jylland og Fyn kom med i midten af 1999, og Sjælland er med fra oktober Elbørsens noteringer kan tages som indikation for en egentlig nordisk markedspris. I 1999 blev indgået en politisk aftale om en ny elreform, som er udmøntet i den nye elforsyningslov 4. Aftalen betyder en fuld markedsåbning i år Herefter vil alle forbrugere frit kunne vælge deres elleverandør. Virksomheder med et årsforbrug over 10 GWh pr. forbrugssted får frit leverandørvalg 1. april 2000 og virksomheder med over 1 GWh 1. januar Elreformen betyder en selskabsmæssig opsplitning af de eksisterende selskaber, og at der kommer nye aktører ind på den konkurrenceudsatte del af markedet. Den fremtidige struktur vil i hovedtræk bestå af følgende selskabstyper:? Produktionsselskaber og handelsselskaber, som skal drives som almindelige kommercielle virksomheder.? Netselskaber, som har ansvaret for at drive distributionsnettet. Nettet er et naturligt monopol.? Forsyningspligtselskaber, som skal tilbyde alle forbrugere i forsyningsområdet elleverancer.? Systemansvarlige virksomheder, som har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og koordineringen af det samlede elsystem mv. Det er et vigtigt element i elreformen at sikre, at elsektoren yder sit bidrag til, at CO 2 -målsætningen opfyldes. Elsektoren spiller en nøglerolle, og det er derfor besluttet at sætte et årligt loft for sektorens samlede udledning af CO 2. Loftet udmøntes i CO 2 -kvoter, der fordeles på produktionsselskaberne, og som er omsættelige. En stigende andel af elforbruget skal fremover dækkes af elproduktion på vedvarende kilder. Allerede ved ændringen af elforsyningsloven 5 i 1996 indførtes direkte lovmæssig pligt for alle forbrugere til at aftage el fra prioriterede anlæg, dvs. el fremstillet via vedvarende energikilder 6, samt el fra de ikke elværksejede decentrale kraftvarmeværker og et enkelt central værk (Randersværket). Denne suppleres i aftalen med udmelding af VE-kvoter, således at 20 pct. af elforbruget ved udgangen af 2003 dækkes af vedvarende energi. 4 Den politiske aftale blev indgået 3. marts 1999 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti og udmøntet i LOV om elforsyning. 5 LOV om ændring af lov om elforsyning. 6 Vedvarende energi (VE) energi fra vindmøller, forskellige former for biomasse, biogas, solceller, geotermiske anlæg, mindre vandkraftværker mv.

11 11 Udbygningen med vindmøller på land er foregået langt hurtigere end forventet. I Energi 21er målet, at der produceres MW vindkraft i Dette mål blev allerede nået i Samtidig er målet for havbaseret vindmølleenergi sat til 4000 MW inden To demonstrationsanlæg er under opførelse. Hvis udviklingen forløber som planlagt, vil den prioriterede andel af elforbruget blive væsentligt forøget. Producenterne af vedvarende energi skal sælge el på et særligt VE-marked i form af VE-beviser, som tildeles i forhold den producerede mængde el. Indtil VEmarkedet er etableret, sker afregning på grundlag af en garanteret pris og visse tillæg. Et velfungerende VE-marked det såkaldte grønne elmarked forventes at være etableret fra Den hidtidige kontrol med sektoren efter hvile-i-sig-modellen afløses af en incitamentsregulering, der vil stille krav om en stigende effektivisering af selskabernes drift af monopolaktiviteterne. Naturgasmarkedet Liberaliseringen af det europæiske gasmarked er bagud i forhold til det europæiske elmarked. Hertil kommer, at der er forskelle mellem de to sektorer, som gør, at markedsåbningen gennemføres og reguleres forskelligt. På naturgasområdet blev der efter langvarige forhandlinger opnået enighed om et EU-direktiv om det indre gasmarked i I overensstemmelse med direktivet er der fremlagt forslag til en ny dansk naturgasreform, som blev vedtaget i maj Loven 7 lægger op til en gradvis liberalisering af det danske naturgasmarked med en markedsåbning på 30 pct. i 2000, en forøgelse til 38 pct. i 2003 og til 43 pct. i Åbningen svarer til direktivets minimumsregler. Fra den 1. juli 2000 kan kunder med et forbrug over 35 mio. m 3 frit vælge leverandør. Regeringen har under forhandlingerne om gasdirektivet lagt vægt på, at der blev sikret mulighed for, at der kunne tilrettelægges en gradvis og afbalanceret markedsåbning. Dette ønske hænger sammen med, at der er vigtige samfundsøkonomiske hensyn i den danske naturgassektor. Det er i denne forbindelse anført, at gassektoren er belastet af en stor gæld som følge af de meget store investeringer, der på kort tid er afholdt, og til de langvarige take-or-pay forpligtelser, som DONG Naturgas har over for især DUC og Amerada Hess-gruppen. Ved åbningen af det danske gasmarked er der fra politisk hold lagt vægt på, at den danske markedsåbning modsvares af en tilsvarende reel åbning i nabolandene. I modsat fald vil danske selskabers tab af markedsandele på hjemmemarkedet ikke 7 LOV om naturgasforsyning

12 12 kunne udlignes gennem salg på det europæiske marked. Og det ville bl.a. kunne indebære, at DONG ikke kan afsætte de gasmængder, selskabet er kontraktligt forpligtet til at aftage. Gasmarkedet adskiller sig på et væsentligt punkt fra elmarkedet. Antallet af gasproducenter afhænger udelukkende af mulighederne for at udvinde naturgas. Derfor vil en liberalisering af gasmarkedet ikke i sig selv medføre nye producenter. Liberaliseringen kan derimod lige som på elmarkedet på sigt betyde en stigning i antallet af virksomheder, der sælger naturgas til forbrugerne. I modsætning til elmarkedet findes der ikke for naturgas en børs, hvor markedsdeltagerne frit kan købe og sælge naturgas. I de førstkommende år vil markedet fortsat være domineret af ganske få store udbydere af naturgas. I naturgasloven lægges der op til en regnskabsmæssig adskillelse af naturgasselskabernes monopolaktiviteter (transmissions-, distributions- og lagerydelser) fra de aktiviteter, som er direkte knyttet til handlen med gas. Der er ikke som i elsektoren skønnet behov for en egentlig selskabsmæssig opdeling. Loven lægger op til, at der sættes priser på de enkelte ydelser, som er gennemsigtige og ikke-diskriminerende for kunderne. Nye aktører får i princippet adgang til den danske infrastruktur på samme vilkår som de danske gasselskaber. Men der er dog forskel på adgangsbetingelserne. På transmissionsnettet er der såkaldt forhandlet tredjepartsadgang, dvs. at transmissionsselskaberne skal udmelde de generelle adgangsbetingelser, men kan føre separate forhandlinger med aktører, der ønsker markedsadgang. På distributionsnettet er der reguleret tredjepartsadgang. Dette betyder, at adgangsbetingelselserne (herunder priserne for adgang) som helhed er underlagt regulering. Der vil yderligere blive stillet stigende effektiviseringskrav til selskabernes drift af monopolaktiviteterne. Herved lægges der pres på de danske gasselskaber for en effektiv omkostningsstyring, som på sigt kan føre til lavere gaspriser. Forligsparterne bag den seneste politiske aftale 8 er enige om at tage spørgsmålet om markedsåbning og selskabsadskillelse op til drøftelse inden udgangen af Olieprodukter, kul mv. Et af målene med de seneste tyve års energipolitik har været at afvikle landets store afhængighed af importeret energi, især olien, for at opnå større forsyningssikkerhed. Denne politik er lykkedes, og i de nærmeste år vil den samlede import og eksport af olie (og naturgas) give et positivt bidrag til handelsbalancen. Selvforsyningen forventes at vare de næste par årtier. 8 Aftale af 22. marts 2000 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

13 13 Priserne på olie og olieprodukter er meget følsomme over for de politiske forhold i Mellemøsten. Gennem internationalt samarbejde er landene bedre forberedt end tidligere, men pludselige stigninger i oliepriserne vil dog fortsat kunne give problemer. Følsomheden kan illustreres af prisstigningerne for råolie i løbet af 1999/2000 og de heraf afledte stigende produktpriser. Betydningen forstærkes af, at de vestlige lande i stigende grad vil blive afhængig af importeret energi, især fra Mellemøsten. Kul udgør en væsentlig andel af brændselsforsyningen til elproduktion, men anvendes ikke i noget væsentligt omfang i erhvervslivets produktion. De danske kulkraftværker er blandt de mest effektive i verden og de nyeste er teknologisk i front. En del af værkerne skal imidlertid i forbindelse udbygningen af kraftvarme, anvendelsen af biomasse og CO 2 -reduktionen omlægges til andet brændsel. Transportsektoren Målsætningen for transportsektoren er mindre skrap end for de øvrige sektorer nemlig en stabilisering i 2005 i forhold til Til sammenligning skal den øvrige energisektor reducere med 25 pct. Blandt andet den økonomiske vækst har gjort, at virkemidlerne fra trafikhandlingsplanen ikke har været tilstrækkelige. I dag er der et stort potentiale for at spare energi i transportsektoren. I øjeblikket revurderes mål og virkemidler på området. Det overordnede mål med denne revurdering er at knække kurven for udviklingen i transportsektorens CO 2 -udslip. Regeringen er indstillet på, at den stadige stigning i CO 2 -udslippet skal bringes til ophør, og på at tage de nødvendige skridt til at sikre, at transportsektoren yder sit rimelige og realistiske bidrag til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser på klimaområdet. Konkurrencen mellem energiprodukterne Der er betydelige muligheder for substitution mellem elektricitet, naturgas og olieprodukter ved anvendelse i erhvervslivets processer. Substitutionen er derimod begrænset, når der ses på produkternes anvendelse i transportsektoren selv om både el og naturgas kan anvendes til fremdrift af køretøjer. Der er dog så væsentlige omkostninger ved skift fra elektricitet til naturgas/olieprodukter eller omvendt, at de i mange tilfælde reelt hindrer, at der skiftes mellem de forskellige energiformer. Skift kan kun realiseres over længere perioder i takt med, at kapitalapparatet fornys. Derimod vil der ved fravær af offentlige restriktioner være en reel konkurrence mellem naturgas og olieprodukter til procesformål.

14 14 Anvendelse af den ene eller anden energiform i erhvervslivets processer er ofte bestemt af traditioner, hvor én bestemt energiform har vundet afgørende udbredelse i det pågældende land på grund af et stort udbud til lave priser, fx naturgassen i Holland og elektriciteten i Norge og Sverige. Den konkurrence, som liberaliseringen af energimarkederne fører med sig, er i første række fremme af konkurrence inden for sektorerne. Den enkelte virksomhed får mulighed for af vælge mellem flere producenter af elektricitet og flere producenter af naturgas på samme måde som det hidtil har været muligt at vælge mellem flere producenter af olieprodukter. Konkurrencen kan medføre en forbedring af effektiviteten og dermed lavere priser for de enkelte energiprodukter. På sigt bør alle energiforbrugere have frihed til selv at vælge leverandør og dermed også den leverandør, der kan tilbyde de leveringsvilkår, energiforbrugeren ønsker Afgiftsregler Med afgiftssystemet 10 på energiområdet er det hensigten at kombinere en god miljøeffekt med en hensynsfuld økonomisk belastning af erhvervene, der begrænser skadelige virkninger på konkurrenceevnen. Afgifterne giver et økonomisk incitament til mindre udledning af CO 2 og SO 2 og er derfor effektive instrumenter i reguleringen af udslippet. Desuden er der lagt vægt på, at systemet er forholdsvis enkelt at administrere. Evalueringen viste, at det med det nuværende afgiftssystem er lykkedes at undgå negative samfundsøkonomiske virkninger på beskæftigelsen, og at der samtidig har været positive miljøpåvirkninger. Afgiftssystemet er karakteriseret ved, at der er stor forskel på afgiftssatserne for energi anvendt til rumvarme, til transport og til proces. Systemet betyder i praksis, at afgiftssatserne er lavere jo mere energiintensiv virksomheden er, og jo mere virksomheden konkurrerer med udlandet. Afgiftssystemet er bygget op omkring tre afgiftstyper. Det drejer sig om en generel energiafgift, en CO 2 -afgift og en SO 2 -afgift. CO 2 -afgiften blev indført med virkning fra 1. januar Med Energipakken fra 1995 forhøjedes CO 2 - og energiafgifterne på erhvervslivets energiforbrug og med Pinsepakken 1998 steg energiafgifterne. Merværdiafgiften (momsen) indgår ikke i det efterfølgende, da afgiften refunderes over erhvervslivets momsregnskaber. 9 Konkurrence i energisektoren, Konkurrencestyrelsen, maj Afgiftssystemet efter indførelsen af de grønne afgifter i 1995 er evalueret i et tværministerielt udvalg nedsat af regeringen, jf. udvalgets rapport: Evaluering af Grønne Afgifter og Erhvervene, 1999.

15 15 Der er en stor variation i måden at indrette energiafgifterne over for erhvervslivet på mellem landene. Og tilsvarende stor forskel i tilskud og aftaler om forøgelse af energieffektivitet og nedbringelse af CO 2 -udledningen. Der vil være klare fordele ved en afgiftsharmonisering på internationalt plan, såvel af energiafgifter som miljøafgifter. Harmoniserede afgifter vil føre til, at virksomhedernes konkurrenceevne kun påvirkes i mindre omfang fra land til land. EU- Kommissionen har forsøgt med et forslag om en tilnærmelse af landenes afgifter, men medlemslandene har afvist forslaget 11. Statens indtægter ved energiafgifter fremgår af illustration 2.1. Illustration 2.1 Statens indtægter fra energiafgifter samt CO 2 - og SO 2 - afgifter 1998, 1999 og Mio. kr., løbende priser Elektricitet Stenkul Naturgas Olie Benzin Energiafgifter i alt CO 2 afgift SO 2 afgift I forbindelse med indførelsen af CO 2 -afgifter i 1992 blev det muligt for virksomhederne at få tilskud til energieffektiviserende projekter og til delvis dækning af CO 2 -afgiften. Med Energipakken fra 1995 blev ordningen tilført flere midler og aftalesystemet ændret. Det var hensigten at modsvare pakkens merudgifter for erhvervslivet med tilbageføringer, således at erhvervslivets omkostninger under ét forblev uændret. Forholdet er evalueret i og viser en merbelastning frem til 1999 og herefter det modsatte. Afgiftsrefusion Hovedreglerne for afgiftsrefusion er, at momsregistrerede virksomheder får refusion for energiafgifter i samme omfang, som der er fradragsret for købsmomsen, når energien elektricitet, gas og olie mv. er indkøbt til forbrug i virksomheden. 11 Der gælder dog i øjeblikket et direktiv (92/82/EØF) om mindsteafgifter på mineralolieprodukter. 12 Kilde: Skatteministeriet. Oplysningerne for 1999 og 2000 er skøn fra finansloven for Kul indgår ikke i øvrigt i redegørelsen. 14 Se note 10.

16 16 Dette gælder også den indirekte afgiftsbelastning på varme, damp mv., som bruges til procesformål i virksomheden. Derimod er der ikke fradrag for energiafgift og CO 2 -afgift på energi, der anvendes til fremstilling af rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Der er dog en lang række undtagelser. Der gives således refusion, hvis varme eller varmt vand er nødvendigt for produktionen fx ved kogning, dampning og tørring, for landbrugets staldbygninger og i væksthusgartnerier. Der er som hovedregel heller ikke refusion af afgift af olie og gas, som anvendes som motorbrændstoffer bortset fra aktiviteter inden for landbrug, skovbrug, gartneri mv. Endelig er der ikke fradrag for afgift til afsætning af en række momspligtige ydelser, der er nævnt i et særligt bilag til elafgiftsloven 15. Det drejer sig bl.a. om de liberale erhverv (bl.a. advokater, revisorer, mæglere og arkitekter) og forlystelser og underholdning. For energi til formål, hvor der ikke ydes refusion, betaler erhvervslivet samme afgift som husholdningerne. Nedenfor er afgifterne og fradragene omtalt nærmere. Elmarkedet De gældende energiafgifter for elektricitet er fastsat i elafgiftsloven. For en del af forbruget til elvarme gives en afgiftsreduktion. Illustration 2.2 Afgifter på el pr. 1. januar 2000 øre pr. kwh Almindelig elafgift 49,0 Elsparebidrag 0,6 Elvarme afgift 42,5 CO 2 -afgift 10,0 Eldistributionsafgift 4,0 (Skyggeafgift prioriteret el) (9,5) Virksomhederne kan over momsregnskabet fuldt ud få tilbagebetalt den almindelige elafgift for elektricitet anvendt til procesformål, fx belysning og drift af maskiner. CO 2 -afgiften er fastsat i lov om kuldioxidafgift 16 af visse energiprodukter. Fradraget for CO 2 -afgiften afhænger af, om der er tale om såkaldt let proces eller tung proces. Tung proces er en række produktionsprocesser, der betragtes som særligt energiintensive og konkurrenceudsatte, bl.a. fremstilling af cement, sukker, papir, glas og stål. Processerne fremgår af et bilag til CO 2 -afgiftsloven. 15 LBK om afgift af elektricitet med senere ændringer. 16 LBK om kuldioxidafgift af visse energiprodukter med senere ændringer.

17 17 Fradragene for CO 2 -afgift er blevet aftrappet i årenes løb. For år 2000 og følgende opnås for let proces en refusion på 10 pct. og for tung proces 75 pct. Herudover er elektricitet pålagt et eldistributionsbidrag og en særlig svovlafgift. Der er fradrag for 3 af eldistributionsbidragets 4 øre pr. kwh i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for elafgift, dvs. at der ikke er fradrag for anvendelse til varme mv. og de særligt nævnte liberale erhverv mv. Det er vedtaget, at virksomheder med et forbrug over 15 GWh også skal have fradrag for den sidste øre, men ændringen er endnu ikke godkendt af EU og derfor ikke trådt i kraft. Indtil årsskiftet 1999/2000 betaltes svovlafgift for elproduktion på 1,3 øre pr. kwh. (SO 2 -afgiftsloven 17 ). Herefter betaler elværkerne svovlafgift af det energiprodukt, der anvendes i produktionen af elektricitet, og dermed mere effektivt føre til besparelser. Svovlafgiften indgå således som en del af elprisen. Den stigende konkurrence på elmarkedet som følge af liberaliseringen vil gøre det vanskeligt at overvælte afgiften i erhvervslivets elpriser. Som nævnt skal en stigende andel af elforbruget fremover dækkes af vedvarende energi. Denne forpligtelse for elforbrugerne til, at en bestemt procentandel af forbruget skal komme fra den såkaldte prioriterede elektricitet, der har højere pris end konventionelt fremstillet el, kan for elforbrugerne sidestilles med en afgift på el. Der er ikke tale om en afgift i traditionel forstand, idet forbrugernes merbetaling ikke går i statskassen, men til producenternes meromkostninger ved den prioriterede produktion. Ud over el fremstillet via vedvarende energikilder omfatter den prioriterede produktion også el fra de ikke elværksejede decentrale kraftvarmeværker og et enkelt central værk (Randersværket). Hvis merbetalingen for prioriteret el opgøres i forhold til det samlede elforbrug, fremkommer et tal (skyggeafgift) for, hvor meget pligten til at aftage prioriteret elektricitet koster den enkelte forbruger i øre pr. forbrugt kwh. Skyggeafgiften for prioriteret elektricitet udgør på basis elværkernes budgettal for 2000 gennemsnitligt 9,5 øre pr. kwh for de danske erhvervsvirksomheder. Den prioriterede elproduktion er imidlertid skævt fordelt og omfatter 40 pct. af den samlede elproduktion vest for Storebælt mod kun 25 pct. øst for Storebælt. Derfor er skyggeafgiften p.t. også større for de vestdanske virksomheder (10,7 øre/kwh) end for de østdanske virksomheder (7,7 øre/kwh). Prisudviklingen på den prioriterede elektricitet har også været forskellig i de to områder. I Jylland/Fyn er den således steget fra 33,5 øre pr. kwh i 1998 til 42 øre i 2000, medens den på Sjælland i samme periode er faldet fra 48,5 øre pr. kwh til 46,5 øre. Baggrunden for faldet på Sjælland er en afslidning af en overdækning i LBK om afgift af svovl med senere ændringer.

18 18 Ved en ændring 18 af elforsyningsloven er det bestemt, at halvdelen af forskellen skal udlignes pr. 1. januar 2001 og den resterende del senest pr. 1. januar Illustration 2.3 Produktionen af PSO-elektricitet 19 Mængde i GWh Andel i pct. Heraf vind i pct ,5 3, ,1 5, ,1 8, ,6 8,8 Prisen for den prioriterede elektricitet, som hidrører fra vindmøller, decentrale kraftvarmeværker mv., er omfattet af en ordning, hvor der garanteres en mindstepris på øre pr. kwh afhængig af produktionsform. Derudover ydes tillæg på op til 27 øre pr. kwh. Den gennemsnitlige pris for PSO-strøm udgør i alt ca. 47 øre pr. kwh. Denne ordning gælder frem til, at der er etableret et grønt marked for el produceret på vindmøller mv. Ordningen skal at sikre, at udbygningen ikke går i stå, således at producenter af prioriteret elektricitet op til en andel på 20 pct. har en garanteret minimumspris. Den prioriterede elektricitets andel af produktionen forventes at blive forøget til ca. 40 pct. Samtidig forventes prisen at falde. Frem til år 2003 forventes en stigning i omkostningerne til det samlede køb af elektricitet i forhold til i dag (2000) på 1,7 øre pr. kwh som følge af krav om, at en stigende andel af elforsyningen skal ske med prioriteret el. Denne stigning vil isoleret set øge virksomhedernes omkostninger i forhold til., hvad der gælder i andre lande, hvor der ikke er vedtaget lignende omkostningsstigninger. I beregningen af, hvad stigningen vil koste elforbrugerne, er der taget hensyn til, at det er realistisk, at afregningsprisen til producenterne af prioriteret el vil falde, når det grønne marked etableres. Fra år 2000 til 2003 forventes en stigning i den prioriterede elektricitets andel fra ca. 30 pct. til 40 pct. Omkostningsstigningen forbundet hermed afhænger af forskellen mellem afregningsprisen for prioriteret el, der i dag udgør i gennemsnit 47 øre pr. kwh, og den frie markedspris. Den frie markedspris udgør i dag mindre en 10 øre pr. kwh, men i de kommende år forventes en stigning til 15 øre pr. kwh, bl.a. fordi mulighederne for at øge forsyningen med vandkraft er begrænsede. 18 LOV om ændring af lov om elforsyning 19 Elforsyningen, Ti-års statistik, Status og tendenser, Danske Energiselskabers Forening, januar 2000, samt foreløbige tal fra 2001-udgaven. PSO-elektricitet (Public service obligation), dvs. den el som alle forbrugere er pligtige til at købe.

19 19 Herefter kan beregnes, at i år 2000 udgør den gennemsnitlige pris med fordelingen mellem prioriteret og markedsbestemt el ((70 pct.*10 øre)+(30 pct.*47øre))/100 pct.=21,1 øre. Samtidig forventes det imidlertid, at afregningsprisen på prioriteret el falder fra i dag 47 øre pr. kwh til ca. 42 øre. Dette betyder, at i år 2003 kan den gennemsnitlige pris beregnes til: ((60 pct.*15øre)+(40 pct.*42øre))/100 pct.= 25,8 øre. Den forventede udvikling i andelen af prioriteret produktion og udviklingen i markedspriserne og priserne for prioriteret produktion vil således tilsammen betyde en meromkostning for kunderne på 4,7 øre pr. kwh. Af denne meromkostning udgør stigningen i markedspriserne 3 øre (60 pct.*(15 øre-10 øre). Udviklingen i den pr i- oriterede produktion medfører således isoleret set, at der kommer en meromkostning på 1,7 øre pr. kwh. Hvis der sammenlignes med 1998, hvor den prioriterede andel var ca. 25 pct., hvor "markedsprisen" (priserne fra kraftværkerne) var ca. 22 øre, og hvor den gennemsnitlige prioriterede pris var 38 øre vil den gennemsnitlige pris være stort set ens i 1998 og Faldet i markedsprisen er således modvirket af en stigning i udgiften til prioriteret elektricitet. Det danske erhvervsliv har ikke fået den fulde gevinst af liberaliseringen af elmarkedet. Dels sker markedsåbningen på Sjælland mere end et år senere end i Jylland/Fyn-området. Virksomhederne på Sjælland får således først fra oktober 2000 mulighed for at købe ind til markedspriser. Dels synes prisoplysningerne at antyde, at prisudviklingen i vores nærmeste nabolande har en faldende tendens, mens priserne her i landet tyder på en beskeden stigning, jf. boksen ovenfor. Naturgasmarkedet Der er i varmeforsyningsloven fastsat en maksimalpris for naturgas, der efter brændværdi ikke må overstige forbrugerprisen inkl. energiafgifter på den tilsvarende mængde fyringsgasolie. Da naturgassen ikke har været belagt med afgift, er naturgasselskabernes indtjening forøget med et beløb, der svarer til afgiften på de andre brændsler. Merindtjeningen er gået til nedbringelse af etableringsomkostningerne ved naturgasnettet. Med henblik på at begrænse stigningen i den fremtidige støtte til gasselskaberne vedtog Folketinget i 1997 bundfradragsloven 20. Efter godkendelse i Kommissionen efter statsstøttereglerne trådte loven i kraft 1. september Afgiftssatsen for naturgas svarer pr. 1. januar 2000 til knap 85 pct. af afgiftsniveauet for olieprodukter. 20 LOV om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas.

20 20 Loven har ikke betydning for den pris husholdningerne og erhvervslivet skal betale, men regulerer kun fordelingen af støtten til naturgassektoren mellem de regionale naturgasselskaber og DONG Naturgas A/S. Naturgasafgiften er 1,60 kr. pr. Nm 3, hvortil kommer 0,22 kr. pr. Nm 3 i CO 2 -afgift. Olie og motorbrændstoffer Afgifterne for olieprodukter er fastsat i mineralolieproduktsafgiftsloven 21. Afgifterne pr. 1. januar 2000 hvor afgifterne senest blev forhøjet er vist i oversigten nedenfor. Illustration 2.4 Afgifter for olieprodukter Enhed Energiafgift CO 2 -afgift Svovlafgift Benzin kr. pr. liter 3,84 Autodiesel kr. pr. liter 2,58 0,27 Svovlfattig autodiesel kr. pr. liter 2,30 0,27 Fyringsgasolie kr. pr. m ,00 270,00 Fuelolie kr. pr. ton 1.950,00 320,00 100,00-150,00 Refusionsmæssigt sondres for brændselsolie som for elektricitet mellem energianvendelse til rumvarme, samt lette og tunge produktionsprocesser. Derimod er der ikke refusion for afgift af olie og gas, der anvendes som motorbrændstof bortset fra aktiviteter inden for landbrug, skovbrug, gartneri mv. samt for svovlfattig autodiesel ved buskørsel i fast rute. 21 LBK om energiafgift af energiprodukter.

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER 1. KVARTAL 216 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/8 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Nyt om solcelleanlæg

Nyt om solcelleanlæg - 1 Nyt om solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag.

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. 2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0129 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Afgifter på energi i EU

Afgifter på energi i EU Europaudvalget 211-12 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Notat 9. maj 212 J.nr. 212-238-34 Afgifter på energi i EU I dette notat gives en redegørelse over de forskellige modeller og

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere