IDAs Klimaplan Fjernkøling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling"

Transkript

1 fagligt notat Fjernkøling

2 Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk er fjernkøling produktion og distribution af koldt vand via et fjernkølings-rørsystem, (distributionsnet) hvor det kolde vand er produceret på hhv. centrale og decentrale kølecentraler. Fjernvarmebaseret køling er hvor der distribueres fjernvarme i et fjernvarme-rørsystem, og hvor de enkelte forbrugere producerer køling vha. fjernvarme. I dag anvendes køling i mange forskellige bygninger, primært butikscentre og kontorejendomme. Typisk vil kølingen være produceret på mere eller mindre individuelle kølemaskiner, der bliver drevet af el. Et fjernkølingsanlæg vil distribuere koldt vand til forbrugernes køleflader med en fremløbstemperatur omkring 5 grader C. Returtemperaturen vil være omkring grader C. Der skal derfor til et fjernkølingsanlæg anlægges et nyt rørsystem. Da fjernkøling arbejder med en temperaturdifferens på grader C, vil dimensionerne på et sådan rørsystem blive relativt store. Større fjernkølingsanlæg vil derfor have behov for flere produktionssteder af koldt vand, end hvad vi ser af produktionssteder i et fjernvarmesystem. En væsentlig fordel ved fjernkøling er, at de større produktionsenheder giver flere muligheder for køleproduktion, ved at inddrage flere kilder af køleenergi, end ved et traditionelt system, der som tidligere nævnt, normalt bliver produceret på el. Ideen med fjernkøling er at udnytte flest mulige ressourcer således at energiforbruget minimeres. Disse ressourcer er feks. affaldsvarme, kraftvarme, solvarme eller frikøling. Frikøling er udnyttelse af en lokal ressource i form af f.eks. hav-, grund- eller søvand som kan indvindes med en brugbar temperatur til køleformål. Det vil sige en temperatur lavere end returtemperaturen, således at den indvundne vand kan benyttes til at køle returvandet med. Derved opnår man at en del af køleenergien kan produceres uden brug af energi. Et andet input af koldt vand til et fjernkølingssystem, kan være koldt vand produceret ved hjælp af en absorptionskølemaskine, der anvender varme som drivmiddel. 1 De faglige notater udarbejdes af forskellige eksperter i forbindelse med klimaprojektet og afspejler ikke nødvendigvis IDAs holdninger 1

3 Der er forskellige steder i Danmark overskudsvarme til rådighed året rundt. I vintermånederne kan denne varme udnyttes som fjernvarme, men om sommeren bliver der kølet varme bort blandt andet fra affaldsforbrændingsanlæg. Den overskudsvarme der findes om sommeren, kan udnyttes i en absorptionskølemaskine til at producere koldt vand. Eneste forudsætning er at temperaturen er høj nok, dvs. en temperatur typisk på min 80 grader C. Endelig kan en del af det kolde vand produceres på centrale kompressorkøleanlæg, fortsat med el som drivmiddel. Et stort kompressorkøleanlæg vil have en bedre virkningsgrad end de mindre individuelle anlæg, der i dag findes rundt omkring. Typisk vil man installere kompressorkøleanlæg til spids- og reservelast produktion, mens hovedparten af det kolde vand vil blive produceret ved hjælp af primært frikøling og sekundært med et varmedrevet absorptionskøleanlæg. Fjernvarmebaseret køling produceres jf. definitionen ude hos de enkelte forbrugere, på en kølemaskine der anvender varme som drivmiddel. Det kan være en mindre absorptionskølemaskine, som nævnt tidligere, men det kan endvidere også være på et sorptionskøleanlæg. Hvor absorptionskølemaskine kan producere koldt vand, producere sorptionskøleanlægget kold luft, og vil være en del af en ejendoms ventilationsanlæg. Beskrivelse af teknologien i absorptionskølemaskiner. Absorptionskølemaskiner er en miljøvenlig løsning og der er: Afhængig af drivvarmens oprindelse, mulig at være næsten CO 2 -neutral. Maskinen er ganske støjsvag og der er kun få bevægelige dele Ingen drivhusgas i systemet Elforbruget til drift er ganske få procent af kølemaskinens kølekapacitet. Vedligeholdsomkostninger er næsten negligible og har meget høj tilgængelighed Absorptionskølemaskiner kan udføres med adskillelige interne mediepar, men er langt overvejende med en LithiumBromid H 2 O opløsning som absorbent og H 2 O som kølemiddel. Med H 2 O som kølemiddel og med vakuum i maskinen er det muligt at køle ned til +3,5 C, men af sikkerheds grunde (mod frysning) er en temperatur +4,5 C hensigtsmæssig som koldt vands out-put. Absorptionsmaskiner til fjernkøleanlæg er termisk drevne og kan drives af forskellige medier: varmt vand af min. 75 C, hedtvand, damp, røggas fra gas motor eller direkte olie/gas fyret. Ved drivmedie af lav temperatur er absorptions maskinen er det en såkaldt single effect type med en normal COP på ca. 0,7. Ved drivmedier af højere temperatur kan maskinen udføres som en såkaldt double effect type og da opnå en COP på over 1,2. 2

4 Absorptionsmaskiner fås i en lang række standardmaskiner fra 35 kw til 12MW køleeffekt. Skal der opnås køletemperaturer (brine) under +4,5 C er det muligt ved hjælp af ammonik/vand, hvor det her er vand der er absorbent og ammoniak der er kølemedie. Det er muligt at opnå temperaturer ned til 60 C. Ammoniak maskiner er ikke vi vor del af verden endnu set benyttet til fjernkøleanlæg. Bortkøling af absorptions kølemaskiners overskudsvarme. Absorptionskølemaskinerne består af en fordamper, hvor det kolde fjernkølingsvand produceres, af en absorber/condenser hvor overskudsvarmen bortkøles samt en generator, hvor drivvarmen tilføres. Overskudsvarmen kan bortkøles enten med en radiatorkøler (tørkøler), et køletårn (vådt), sø- eller havvand eller grundvand. I enkelte tilfælde kan temperaturerne på afkølingen af condenseren være tilstrækkelig til evt. forvarmning af fjernvarmevand eller varmt brugsvand og i sådanne tilfælde kan økonomien i systemet forbedres væsentligt. Frikøling. Ovennævnte metoder til bortkøling af absorptionsmaskinernes overskudsvarme giver i alle tilfælde mulighed for at koble anlægget, så der i en stor del af året kan opnås en høj grad af frikøling, når udelufttemperatur eller sø-, hav-, grundvands temperatur er lavere end returtemperaturen fra fjernkøleanlægget. Drivvarme. Drivvarme til absorptionsmaskinerne kan som nævnt opnås fra forskellige kilder. For at opnå en god total økonomi vil det være hensigtsmæssigt at udnytte overskudsvarme fra affaldsforbrænding, industriel overskudsvarme, kraftvarme, eller solvarme. Som regel vil kølebehovet være sammenhængende med manglende mulighed for afsætning af overskudsvarmen i sommer perioden. 2. Anvendelsesperspektiv. Produktion af køling på centrale fjernkøleanlæg. Kølingen leveres som et afkølet medie, der har en nærmere specificeret temperatur og fremløbstemperaturen fra kølecentralen vil være ca. 6 o C og returtemperaturen fra kunderne forventes at være o C. Kølecentral vil få en kapacitet der er tilpasset det aktuelle kølebehov og er baseret på 3 forskellige køleprincipper: 3

5 1. Anvendelse af koldt vand fra havnen/søen i perioder af året, hvor vandet er tilstrækkelig koldt. 2. Varmedrevne kølemaskiner, som kan udnytter overskudsvarme fra affaldsforbrænding, CO 2 neutral fjernvarme og kraftvarme. 3. Eldrevne kompressorer. På grund af kombinationen af flere principper og anlæggets størrelse vil der blive tale om et fleksibelt anlæg med meget høj energieffektivitet. Nuværende individuelle køleanlæg er oftest kun baseret på eldrevne kompressorer, og det centrale køleanlæg har altså et lavere elforbrug, da det udnytter frikøling fra havvandet og varme fra fjernvarmesystemet. Der er udført detaljerede simuleringer af driften af et kendt central køleanlæg og nedenstående figur viser den forventede produktionsfordeling for det fuldt udbyggede projekt. Frikøling benyttes i de perioder hvor havvandet/søvandet, har en tilstrækkelig lav temperatur som kølevand. Absorptionskølerne har en høj minimumsproduktion og sættes derfor først i produktion, når kølebehovet, der ikke dækkes af frikøling, er højere end absorptionskølernes minimumsproduktion. De elektriske kompressorer benyttes til spidsbelastninger, og hvis kølebehovet er mindre end absorptionskølerens minimumsproduktion. Alt efter driftsbetingelser, som vejret og havvandstemperaturen, kan fordelingen mellem de tre køleprincipper ændres år for år. 4 Produktionsfordeling Energimængde (GWh) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Frikøling - havvand Absorptionskøling Eldrevne kompressorer Køleproduktionens fordeling på produktionsmetoder over året for et kendt fjernkøleanlæg. Fjernvarmen kan leveres som damp til absorptionskølerne og kan komme fra affaldsanlæg, CO 2 neutrale fjernvarmeanlæg eller fra kraftvarme. Forbrug. 4

6 Forbruget af køling kan relateres til comfortkøling, dvs. til airkonditioning i byggekomplekser, banker, stormagasiner, butikscentre, supermarkeder og butikker. Fjernkølingen kan anvendes til køling af produktionsprocesser, hvor den krævede procestemperatur matcher fremløbstemperaturen på kølemediet og som comfortkøling i private hjem i begrænset omfang. I alle tilfælde opvarmes kølemediet til en højere returløbstemperatur og kølemediet recirkuleres efter en nedkølende proces i fjernkøleanlægget, på samme måde som fjernvarmevand, blot med omvendte temperaturparametre. Decentral køling. Ved decentral køling foregår produktion og forbrug nøje efter de samme principper som ved central fjernkøling, blot foregår processen i et mindre afgrænset geografisk område, hvor der ikke er behov for nogen infrastruktur arrangementer som et geografisk udbredt fjernkølingsnet, men at kølingen leveres lokalt til en enkelt forbruger eller måske to. 3. Tidsperspektiv. Installering og CO 2 fortrængning. Med vedtagelse af Lov om Kommunal Fjernkøling af 17/06/2008 blev der åbnet op for muligheden for at kommunale varmeværker kan etablerer fjernkølingsselskaber. Loven har dog ikke ryddet alle hindringer af vejen, idet fjernkøling ikke er sidestillet med andre energiforsyningsarter da fjernkøling ikke er omfattet af lånerammebekendtgørelsen. Dette vil være en væsentlig hindring for at få sat aktiviteter i gang, i større omfang, inden for de kommunalt ejede forsyninger. Tidligere undersøgelser viser, at det vil være i de største byer, at behovet og interessen for fjernkøling er størst. Samtidig er det her primært tale om kommunalt ejede forsyninger, og de besværlige muligheder for finansieringen af fjernkølingsaktiviteterne, vil være en væsentlig hindring for at der kommer rigtig gang i sådanne projekter. Teknologien er ellers kendt, og den nødvendige know-how findes også, men der vil formentlig ikke blive igangsat mange projekter i de første år. Der er etableret et par mindre projekter, ligesom endnu et par projekter er på tegnebrættet. Umiddelbart forventes det at 2-4 nye mindre projekter etableret indenfor de næste par år, mens en 5

7 yderlig udbygning formentlig vil afvente driftserfaringer, og ændring i mulighed for finansiering af projekterne. I det centrale København er der dog igangsat et projekt med en samlet kapacitet på 15 MW køleeffekt, til dækning af kølebehov i store kontor og forretningskomplekser Livscyklusperspektiv. Miljøpåvirkning og ressourceforbrug. Tidligere rapporter har dokumenteret, at traditionel produktion af køling på et kompressoranlæg typisk operere med erfaringsmæssige effektfaktorer på 1,5 til 4 (angives ofte som 2 til 5), eller at der for hver produceret kwh køling bruges mellem 0,2 og 0,5 kwh elektricitet. For at producere denne mængde elektricitet, skal et normal kondens kraftværk (2,5 kwh brændsel for 1 kwh leveret el) anvende mellem 0,5 og 1,3 kwh brændsel. Produceres fjernkølingen ved hjælp af frikøling, solvarme, eller ved udnyttelse af overskudsvarme vil dette, ud over noget strøm til nogle pumper, ikke medføre noget ekstra brændselsforbrug, idet overskudsvarmen jo i stedet ville have været kølet væk. Produceres fjernkølingen ved hjælp af en absorptionskølemaskine bruger en sådan typisk 1,5 kwh varme for hver kwh køling. Afhængig af hvordan varmen bliver produceret vil det påvirke brændselsforbruget til produktion af kølingen. Sker produktionen på et kedelanlæg med en virkningsgrad på 95% giver dette et brændselsforbrug på ca. 1,6 kwh brændsel. Sker produktionen derimod på et kraftvarmeværk med en samproduktion af el- og varme, hvor varmen tillægges 0,5 kwh brændsel til 1 kwh varme, vil brændselsforbruget være ca. 0,8 kwh brændsel pr kwh køling. Endelig kan produktionen af det kolde vand på et kølekompressoranlæg. Et større kølekompressoranlæg vil normalt have en bedre virkningsgrad end mindre enheder. Typisk med effektfaktorer op til en faktor 6. Dette vil give et brændselsforbrug på ca. 0,4 kwh elektricitet pr. 1 kwh køling. Energitabet fra et fjernkølings ledningsnet, er relativt lille, idet forskellen på temperaturen på det kolde vand og jordtemperaturen er yderst beskedne. Det samlede billede af brændselsforbruget skal derfor ses i forhold til en aktuel anlægskonfiguration. Jo mere overskudsvarme/spildvarme og jo mere frikøling der er til rådighed, jo mindre energiforbrug skal der anvendes til køleformål.

8 Miljømæssigt vil det ligeledes være afhængighed mellem den aktuelle anlægskonfiguration og de miljømæssige konsekvenser, og der vil være en sammenhæng mellem reduktionen af energiforbruget og reduktion af f.eks. CO 2 udledningen. Da elektricitet bliver erstattet med varme vil CO 2 besparelsen ligge indenfor kvoteordningen. Anvendelsen af kølemidler til traditionelle kølemaskiner vil blive reduceret ved et fjernkølingsprojekt, og dette vil ligeledes reducere miljøpåvirkningerne. 5. Økonomisk perspektiv. Beregning af miljø- og økonomiske parametre. I rapport fra Euro Heat and Power regnes kølebehovet i Danmark til 3,3 TWh og i Energistyrelsens rapport Fjernkøling i Danmark anvendes tal til beregninger der svarer til 50% af denne værdi og dette kølebehov er også anvendt i nedenstående beregninger. Til beregningerne er anvendt budgettal fra et kendt større anlæg i Hovedstadsområdet og skal ses som et produkt heraf. Tekst Kølebehov TWh Investering mio kr. Investering mio kr./twh Reduceret CO 2 tons/år Investering pr. sparet ton CO 2 over 10 år * DK 50% fjernkøling 1, *Der er regnet med faste stående 4% lån over 10 år Tekst Sparet brændsel PJ Brændselspris mio kr./pj Brændselsbesparelser mio kr./år DK 50% fjernkøling 1,1 37,3 41 Beregningerne viser, at ved et kølebehov fra fjernvarmebaseret fjernkøling på 1,65 TWh skal der investeres ca 10. mia i anlæg og infrastruktur, dvs. i kombinerede køleanlæg og rørledninger. Et fuldt udbygget fjernkølesystem vil give en besparelse på tons CO 2 om året, hvilket svarer til en investering på kr pr. sparet ton CO 2 med en levetid på mindst 10 år. Svarende til en samlet besparelse på tons CO 2. 7

9 Brændselsbesparelsen er beregnet til 1,1 PJ og ved en brændselspris på 37,3 kr/gj svarer det til en besparelse på nationalregnskabet på 41 mio kr. på årsbasis, svarende til 410 mio kr. med 10 års levetid. Det kan udledes heraf, at den største besparelse ved fjernkøleanlæg kommer fra frikølingens andel af den samlede køleeffekt. Denne beregning er udført ud fra et fjernvarmenet med kombinerede forsyningskilder naturgas, affald og kraftvarme og besparelserne vil blandt andet afhænge af det enkelte fjernvarmenets forsyningskilder. Forsynes absorptionskølerne med fjernvarme, der er helt CO 2 neutrale, vil den samlede CO 2 besparelse vokse tilsvarende. Der gøres opmærksom på, at disse beregninger er foretaget ud fra en gennemsnitlig varmepris og hvis der i stedet blev anlagt betragtninger på månedsbasis, hvor der i sommerperioden er rigeligt med affaldsvarme, ville beregningerne i disse måneder i højere grad falde ud til fjernkølingens fordel. 6. Aktørperspektiv. Konklusion. En væsentlig fordel ved fjernkøling er, at man ved produktion af koldt vand, kan inddrage flere kilder af køleenergi, end ved et traditionelt system, der som tidligere nævnt, normalt bliver produceret på el. Ideen med fjernkøling er at flytte mest muligt af energiforbruget til produktionen af det kolde vand væk fra elektricitet, og over til nogle andre energiformer, som f.eks. affaldsvarme, kraftvarme, solvarme eller som frikøling. Frikøling er udnyttelse af en lokal ressource i form af f.eks. hav-, grund- eller søvand som kan indvindes med en brugbar temperatur til køleformål. Det vil sige en temperatur lavere end returtemperaturen, således at den indvundne vand kan benyttes til at køle returvandet med. Derved opnår man at en del af køleenergien kan produceres uden brug af energi. Der er forskellige steder i Danmark overskudsvarme til rådighed året rundt. I vintermånederne kan denne varme udnyttes som fjernvarme, men om sommeren bliver der kølet varme bort blandt andet fra affaldsforbrændingsanlæg. 8

10 Fjernvarmen kan leveres som damp til absorptionskølerne og kan komme fra affaldsanlæg, CO 2 neutrale fjernvarmeanlæg eller fra kraftvarme. Loven har dog ikke ryddet alle hindringer af vejen, idet fjernkøling ikke er sidestillet med andre energiforsyningsarter da fjernkøling ikke er omfattet af lånerammebekendtgørelsen. Dette vil være en væsentlig hindring for at få sat aktiviteter i gang, i større omfang, inden for de kommunalt ejede forsyninger. Tidligere undersøgelser viser, at det vil være i de største byer, at behovet og interessen for fjernkøling er størst. Samtidig er det her primært tale om kommunalt ejede forsyninger, og de besværlige muligheder for finansieringen af fjernkølingsaktiviteterne, vil være en væsentlig hindring for at der kommer rigtig gang i sådanne projekter. Produceres fjernkølingen ved hjælp af frikøling, solvarme, eller ved udnyttelse af overskudsvarme vil dette, ud over noget strøm til nogle pumper, ikke medføre noget ekstra brændselsforbrug, idet overskudsvarmen jo i stedet ville have været kølet væk. Energitabet fra et fjernkølings ledningsnet, er relativt lille, idet forskellen på temperaturen på det kolde vand og jordtemperaturen er yderst beskedne. Det samlede billede af brændselsforbruget skal derfor ses i forhold til en aktuel anlægskonfiguration. Jo mere overskudsvarme/spildvarme og jo mere frikøling der er til rådighed, jo mindre energiforbrug skal der anvendes til køleformål. Miljømæssigt vil det ligeledes være afhængighed mellem den aktuelle anlægskonfiguration og de miljømæssige konsekvenser, og der vil være en sammenhæng mellem reduktionen af energiforbruget og reduktion af f.eks. CO 2 udledningen. Da elektricitet bliver erstattet med varme vil CO 2 besparelsen ligge indenfor CO 2 kvoteordningen. En økonomisk analyse af rentabiliteten over 10 år, hvor den sparede CO 2 mængde regnes til købsprisen på CO2 markedet og brændselsbesparelsen inddrages viser, at projektet er rentabelt, men at der kræves langsigtede investeringer. Den driftsmæssige robusthed vurderes til at være stor, idet der er 3 kilder til produktion af køling i 8 måneder om året og selve anlæggenes mekaniske konstruktion med få bevægelige dele, giver en høj forsyningssikkerhed. Den økonomiske påvirkelighed fra stigende brændselspriser er ringe, da 1/3 af kølingen er gratis idet den stammer fra hav eller søvand og fjernkølingen er også ufølsom i forhold til energiafgifter og moms, der tilbagebetales til den erhvervsmæssige bruger, dette vil være medvirkende til et CO2 besparende system, med en stabil økonomisk drift. 9

11 Kilder: Euro Heat and Power, District Cooling in Europe Energistyrelsen, Fjernkøling I Danmark Københavns Fjernkøling A/S Dansk Fjernvarme Scandinavian Energy Group Energinet DK, Brændselsanalyser 10

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning ved Rådhuspladsen I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen godkende fjernkølingsprojekter

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Naturgas og køling Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit www.dgc.dk Hvorfor køling? Bygninger, komfort Øgede isoleringskrav. Øget intern varmebelastning. Proces Varelagre, andet. Andet Vil kunne give en bedre

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Torben Bang 1 Hvad er fjernkøling? Definition Fjernkøling er en systemløsning, hvor mediet er koldt vand, der produceres centralt eller decentralt og fordeles til brugere

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 1.0"

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger fjernkøl 1.0 Elforsk Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" Slutrapport og brugermanual Maj 2010 Køling leveret pr dag, MWh 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Ikke leveret køling

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding Henrik Lorentsen Bøgeskov Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015 Erfa-træfom energibesparelser Fjernvarmens Hus, Kolding AGENDA Hvad er fjernkøling Hvordan er fjernkøling organiseret i HOFOR Hvilke faktorer

Læs mere

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr.

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr. Værløse Svømmehal sparer årligt 65.277 kr. Genbrug af varme i ventilation afkast. RECOOL systemet dækker 38% af varmeforbruget. Herved spares stor del af bygningens varmeforbrug, da den befugtede varme

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Elforsk Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Slutrapport og brugermanual April 2013 5 Køling og varme styret efter varme - med varme-

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Innovativ energianvendelse i Skive Kommune

Innovativ energianvendelse i Skive Kommune Innovativ energianvendelse i Skive Kommune Solvarme i Skive Kommune Implementeringen af et solvarmeanlæg i en kommunal bygning Skive Ny Rådhus Bibliotek Michael Petersen, Maskinmester Enegibesparende Foranstaltninger,

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/7 2014 af Jakob Worm 4.2.1 Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere varmen skal Hvis være fjernvarmen billig og samtidig skal være være billig til og samtidig være til ores natur, er gavn det vigtigt, for vores

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K Frederiksberg D. 9. december 2013 Vedr. Høringssvar i relation til Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Solceller sammen med solvarme. Sol i Skive over tid

Solceller sammen med solvarme. Sol i Skive over tid Energibesparelser og reduktion af energiforbrug i kommunale bygninger Michael Petersen, Maskinmester teamleder for Energibesparelser, Teknisk Forvaltning mipe@skivekommune.dk i Skive Kommune Skive s bygninger

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Varmetransmissionsselskabet I/S c/o Struer Forsyning Jyllandsgade 1 Postboks 96 7600 Struer Holstebro-Struer Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Energiklagenævnet har

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Frederikshavn Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet November 2014 Han Herred Dronninglund Thisted Nykøbing Mors Bjerringbro Ans Gl. Rye Skjern Lading-Fajstrup Brædstrup

Læs mere