IDAs Klimaplan Fjernkøling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling"

Transkript

1 fagligt notat Fjernkøling

2 Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk er fjernkøling produktion og distribution af koldt vand via et fjernkølings-rørsystem, (distributionsnet) hvor det kolde vand er produceret på hhv. centrale og decentrale kølecentraler. Fjernvarmebaseret køling er hvor der distribueres fjernvarme i et fjernvarme-rørsystem, og hvor de enkelte forbrugere producerer køling vha. fjernvarme. I dag anvendes køling i mange forskellige bygninger, primært butikscentre og kontorejendomme. Typisk vil kølingen være produceret på mere eller mindre individuelle kølemaskiner, der bliver drevet af el. Et fjernkølingsanlæg vil distribuere koldt vand til forbrugernes køleflader med en fremløbstemperatur omkring 5 grader C. Returtemperaturen vil være omkring grader C. Der skal derfor til et fjernkølingsanlæg anlægges et nyt rørsystem. Da fjernkøling arbejder med en temperaturdifferens på grader C, vil dimensionerne på et sådan rørsystem blive relativt store. Større fjernkølingsanlæg vil derfor have behov for flere produktionssteder af koldt vand, end hvad vi ser af produktionssteder i et fjernvarmesystem. En væsentlig fordel ved fjernkøling er, at de større produktionsenheder giver flere muligheder for køleproduktion, ved at inddrage flere kilder af køleenergi, end ved et traditionelt system, der som tidligere nævnt, normalt bliver produceret på el. Ideen med fjernkøling er at udnytte flest mulige ressourcer således at energiforbruget minimeres. Disse ressourcer er feks. affaldsvarme, kraftvarme, solvarme eller frikøling. Frikøling er udnyttelse af en lokal ressource i form af f.eks. hav-, grund- eller søvand som kan indvindes med en brugbar temperatur til køleformål. Det vil sige en temperatur lavere end returtemperaturen, således at den indvundne vand kan benyttes til at køle returvandet med. Derved opnår man at en del af køleenergien kan produceres uden brug af energi. Et andet input af koldt vand til et fjernkølingssystem, kan være koldt vand produceret ved hjælp af en absorptionskølemaskine, der anvender varme som drivmiddel. 1 De faglige notater udarbejdes af forskellige eksperter i forbindelse med klimaprojektet og afspejler ikke nødvendigvis IDAs holdninger 1

3 Der er forskellige steder i Danmark overskudsvarme til rådighed året rundt. I vintermånederne kan denne varme udnyttes som fjernvarme, men om sommeren bliver der kølet varme bort blandt andet fra affaldsforbrændingsanlæg. Den overskudsvarme der findes om sommeren, kan udnyttes i en absorptionskølemaskine til at producere koldt vand. Eneste forudsætning er at temperaturen er høj nok, dvs. en temperatur typisk på min 80 grader C. Endelig kan en del af det kolde vand produceres på centrale kompressorkøleanlæg, fortsat med el som drivmiddel. Et stort kompressorkøleanlæg vil have en bedre virkningsgrad end de mindre individuelle anlæg, der i dag findes rundt omkring. Typisk vil man installere kompressorkøleanlæg til spids- og reservelast produktion, mens hovedparten af det kolde vand vil blive produceret ved hjælp af primært frikøling og sekundært med et varmedrevet absorptionskøleanlæg. Fjernvarmebaseret køling produceres jf. definitionen ude hos de enkelte forbrugere, på en kølemaskine der anvender varme som drivmiddel. Det kan være en mindre absorptionskølemaskine, som nævnt tidligere, men det kan endvidere også være på et sorptionskøleanlæg. Hvor absorptionskølemaskine kan producere koldt vand, producere sorptionskøleanlægget kold luft, og vil være en del af en ejendoms ventilationsanlæg. Beskrivelse af teknologien i absorptionskølemaskiner. Absorptionskølemaskiner er en miljøvenlig løsning og der er: Afhængig af drivvarmens oprindelse, mulig at være næsten CO 2 -neutral. Maskinen er ganske støjsvag og der er kun få bevægelige dele Ingen drivhusgas i systemet Elforbruget til drift er ganske få procent af kølemaskinens kølekapacitet. Vedligeholdsomkostninger er næsten negligible og har meget høj tilgængelighed Absorptionskølemaskiner kan udføres med adskillelige interne mediepar, men er langt overvejende med en LithiumBromid H 2 O opløsning som absorbent og H 2 O som kølemiddel. Med H 2 O som kølemiddel og med vakuum i maskinen er det muligt at køle ned til +3,5 C, men af sikkerheds grunde (mod frysning) er en temperatur +4,5 C hensigtsmæssig som koldt vands out-put. Absorptionsmaskiner til fjernkøleanlæg er termisk drevne og kan drives af forskellige medier: varmt vand af min. 75 C, hedtvand, damp, røggas fra gas motor eller direkte olie/gas fyret. Ved drivmedie af lav temperatur er absorptions maskinen er det en såkaldt single effect type med en normal COP på ca. 0,7. Ved drivmedier af højere temperatur kan maskinen udføres som en såkaldt double effect type og da opnå en COP på over 1,2. 2

4 Absorptionsmaskiner fås i en lang række standardmaskiner fra 35 kw til 12MW køleeffekt. Skal der opnås køletemperaturer (brine) under +4,5 C er det muligt ved hjælp af ammonik/vand, hvor det her er vand der er absorbent og ammoniak der er kølemedie. Det er muligt at opnå temperaturer ned til 60 C. Ammoniak maskiner er ikke vi vor del af verden endnu set benyttet til fjernkøleanlæg. Bortkøling af absorptions kølemaskiners overskudsvarme. Absorptionskølemaskinerne består af en fordamper, hvor det kolde fjernkølingsvand produceres, af en absorber/condenser hvor overskudsvarmen bortkøles samt en generator, hvor drivvarmen tilføres. Overskudsvarmen kan bortkøles enten med en radiatorkøler (tørkøler), et køletårn (vådt), sø- eller havvand eller grundvand. I enkelte tilfælde kan temperaturerne på afkølingen af condenseren være tilstrækkelig til evt. forvarmning af fjernvarmevand eller varmt brugsvand og i sådanne tilfælde kan økonomien i systemet forbedres væsentligt. Frikøling. Ovennævnte metoder til bortkøling af absorptionsmaskinernes overskudsvarme giver i alle tilfælde mulighed for at koble anlægget, så der i en stor del af året kan opnås en høj grad af frikøling, når udelufttemperatur eller sø-, hav-, grundvands temperatur er lavere end returtemperaturen fra fjernkøleanlægget. Drivvarme. Drivvarme til absorptionsmaskinerne kan som nævnt opnås fra forskellige kilder. For at opnå en god total økonomi vil det være hensigtsmæssigt at udnytte overskudsvarme fra affaldsforbrænding, industriel overskudsvarme, kraftvarme, eller solvarme. Som regel vil kølebehovet være sammenhængende med manglende mulighed for afsætning af overskudsvarmen i sommer perioden. 2. Anvendelsesperspektiv. Produktion af køling på centrale fjernkøleanlæg. Kølingen leveres som et afkølet medie, der har en nærmere specificeret temperatur og fremløbstemperaturen fra kølecentralen vil være ca. 6 o C og returtemperaturen fra kunderne forventes at være o C. Kølecentral vil få en kapacitet der er tilpasset det aktuelle kølebehov og er baseret på 3 forskellige køleprincipper: 3

5 1. Anvendelse af koldt vand fra havnen/søen i perioder af året, hvor vandet er tilstrækkelig koldt. 2. Varmedrevne kølemaskiner, som kan udnytter overskudsvarme fra affaldsforbrænding, CO 2 neutral fjernvarme og kraftvarme. 3. Eldrevne kompressorer. På grund af kombinationen af flere principper og anlæggets størrelse vil der blive tale om et fleksibelt anlæg med meget høj energieffektivitet. Nuværende individuelle køleanlæg er oftest kun baseret på eldrevne kompressorer, og det centrale køleanlæg har altså et lavere elforbrug, da det udnytter frikøling fra havvandet og varme fra fjernvarmesystemet. Der er udført detaljerede simuleringer af driften af et kendt central køleanlæg og nedenstående figur viser den forventede produktionsfordeling for det fuldt udbyggede projekt. Frikøling benyttes i de perioder hvor havvandet/søvandet, har en tilstrækkelig lav temperatur som kølevand. Absorptionskølerne har en høj minimumsproduktion og sættes derfor først i produktion, når kølebehovet, der ikke dækkes af frikøling, er højere end absorptionskølernes minimumsproduktion. De elektriske kompressorer benyttes til spidsbelastninger, og hvis kølebehovet er mindre end absorptionskølerens minimumsproduktion. Alt efter driftsbetingelser, som vejret og havvandstemperaturen, kan fordelingen mellem de tre køleprincipper ændres år for år. 4 Produktionsfordeling Energimængde (GWh) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Frikøling - havvand Absorptionskøling Eldrevne kompressorer Køleproduktionens fordeling på produktionsmetoder over året for et kendt fjernkøleanlæg. Fjernvarmen kan leveres som damp til absorptionskølerne og kan komme fra affaldsanlæg, CO 2 neutrale fjernvarmeanlæg eller fra kraftvarme. Forbrug. 4

6 Forbruget af køling kan relateres til comfortkøling, dvs. til airkonditioning i byggekomplekser, banker, stormagasiner, butikscentre, supermarkeder og butikker. Fjernkølingen kan anvendes til køling af produktionsprocesser, hvor den krævede procestemperatur matcher fremløbstemperaturen på kølemediet og som comfortkøling i private hjem i begrænset omfang. I alle tilfælde opvarmes kølemediet til en højere returløbstemperatur og kølemediet recirkuleres efter en nedkølende proces i fjernkøleanlægget, på samme måde som fjernvarmevand, blot med omvendte temperaturparametre. Decentral køling. Ved decentral køling foregår produktion og forbrug nøje efter de samme principper som ved central fjernkøling, blot foregår processen i et mindre afgrænset geografisk område, hvor der ikke er behov for nogen infrastruktur arrangementer som et geografisk udbredt fjernkølingsnet, men at kølingen leveres lokalt til en enkelt forbruger eller måske to. 3. Tidsperspektiv. Installering og CO 2 fortrængning. Med vedtagelse af Lov om Kommunal Fjernkøling af 17/06/2008 blev der åbnet op for muligheden for at kommunale varmeværker kan etablerer fjernkølingsselskaber. Loven har dog ikke ryddet alle hindringer af vejen, idet fjernkøling ikke er sidestillet med andre energiforsyningsarter da fjernkøling ikke er omfattet af lånerammebekendtgørelsen. Dette vil være en væsentlig hindring for at få sat aktiviteter i gang, i større omfang, inden for de kommunalt ejede forsyninger. Tidligere undersøgelser viser, at det vil være i de største byer, at behovet og interessen for fjernkøling er størst. Samtidig er det her primært tale om kommunalt ejede forsyninger, og de besværlige muligheder for finansieringen af fjernkølingsaktiviteterne, vil være en væsentlig hindring for at der kommer rigtig gang i sådanne projekter. Teknologien er ellers kendt, og den nødvendige know-how findes også, men der vil formentlig ikke blive igangsat mange projekter i de første år. Der er etableret et par mindre projekter, ligesom endnu et par projekter er på tegnebrættet. Umiddelbart forventes det at 2-4 nye mindre projekter etableret indenfor de næste par år, mens en 5

7 yderlig udbygning formentlig vil afvente driftserfaringer, og ændring i mulighed for finansiering af projekterne. I det centrale København er der dog igangsat et projekt med en samlet kapacitet på 15 MW køleeffekt, til dækning af kølebehov i store kontor og forretningskomplekser Livscyklusperspektiv. Miljøpåvirkning og ressourceforbrug. Tidligere rapporter har dokumenteret, at traditionel produktion af køling på et kompressoranlæg typisk operere med erfaringsmæssige effektfaktorer på 1,5 til 4 (angives ofte som 2 til 5), eller at der for hver produceret kwh køling bruges mellem 0,2 og 0,5 kwh elektricitet. For at producere denne mængde elektricitet, skal et normal kondens kraftværk (2,5 kwh brændsel for 1 kwh leveret el) anvende mellem 0,5 og 1,3 kwh brændsel. Produceres fjernkølingen ved hjælp af frikøling, solvarme, eller ved udnyttelse af overskudsvarme vil dette, ud over noget strøm til nogle pumper, ikke medføre noget ekstra brændselsforbrug, idet overskudsvarmen jo i stedet ville have været kølet væk. Produceres fjernkølingen ved hjælp af en absorptionskølemaskine bruger en sådan typisk 1,5 kwh varme for hver kwh køling. Afhængig af hvordan varmen bliver produceret vil det påvirke brændselsforbruget til produktion af kølingen. Sker produktionen på et kedelanlæg med en virkningsgrad på 95% giver dette et brændselsforbrug på ca. 1,6 kwh brændsel. Sker produktionen derimod på et kraftvarmeværk med en samproduktion af el- og varme, hvor varmen tillægges 0,5 kwh brændsel til 1 kwh varme, vil brændselsforbruget være ca. 0,8 kwh brændsel pr kwh køling. Endelig kan produktionen af det kolde vand på et kølekompressoranlæg. Et større kølekompressoranlæg vil normalt have en bedre virkningsgrad end mindre enheder. Typisk med effektfaktorer op til en faktor 6. Dette vil give et brændselsforbrug på ca. 0,4 kwh elektricitet pr. 1 kwh køling. Energitabet fra et fjernkølings ledningsnet, er relativt lille, idet forskellen på temperaturen på det kolde vand og jordtemperaturen er yderst beskedne. Det samlede billede af brændselsforbruget skal derfor ses i forhold til en aktuel anlægskonfiguration. Jo mere overskudsvarme/spildvarme og jo mere frikøling der er til rådighed, jo mindre energiforbrug skal der anvendes til køleformål.

8 Miljømæssigt vil det ligeledes være afhængighed mellem den aktuelle anlægskonfiguration og de miljømæssige konsekvenser, og der vil være en sammenhæng mellem reduktionen af energiforbruget og reduktion af f.eks. CO 2 udledningen. Da elektricitet bliver erstattet med varme vil CO 2 besparelsen ligge indenfor kvoteordningen. Anvendelsen af kølemidler til traditionelle kølemaskiner vil blive reduceret ved et fjernkølingsprojekt, og dette vil ligeledes reducere miljøpåvirkningerne. 5. Økonomisk perspektiv. Beregning af miljø- og økonomiske parametre. I rapport fra Euro Heat and Power regnes kølebehovet i Danmark til 3,3 TWh og i Energistyrelsens rapport Fjernkøling i Danmark anvendes tal til beregninger der svarer til 50% af denne værdi og dette kølebehov er også anvendt i nedenstående beregninger. Til beregningerne er anvendt budgettal fra et kendt større anlæg i Hovedstadsområdet og skal ses som et produkt heraf. Tekst Kølebehov TWh Investering mio kr. Investering mio kr./twh Reduceret CO 2 tons/år Investering pr. sparet ton CO 2 over 10 år * DK 50% fjernkøling 1, *Der er regnet med faste stående 4% lån over 10 år Tekst Sparet brændsel PJ Brændselspris mio kr./pj Brændselsbesparelser mio kr./år DK 50% fjernkøling 1,1 37,3 41 Beregningerne viser, at ved et kølebehov fra fjernvarmebaseret fjernkøling på 1,65 TWh skal der investeres ca 10. mia i anlæg og infrastruktur, dvs. i kombinerede køleanlæg og rørledninger. Et fuldt udbygget fjernkølesystem vil give en besparelse på tons CO 2 om året, hvilket svarer til en investering på kr pr. sparet ton CO 2 med en levetid på mindst 10 år. Svarende til en samlet besparelse på tons CO 2. 7

9 Brændselsbesparelsen er beregnet til 1,1 PJ og ved en brændselspris på 37,3 kr/gj svarer det til en besparelse på nationalregnskabet på 41 mio kr. på årsbasis, svarende til 410 mio kr. med 10 års levetid. Det kan udledes heraf, at den største besparelse ved fjernkøleanlæg kommer fra frikølingens andel af den samlede køleeffekt. Denne beregning er udført ud fra et fjernvarmenet med kombinerede forsyningskilder naturgas, affald og kraftvarme og besparelserne vil blandt andet afhænge af det enkelte fjernvarmenets forsyningskilder. Forsynes absorptionskølerne med fjernvarme, der er helt CO 2 neutrale, vil den samlede CO 2 besparelse vokse tilsvarende. Der gøres opmærksom på, at disse beregninger er foretaget ud fra en gennemsnitlig varmepris og hvis der i stedet blev anlagt betragtninger på månedsbasis, hvor der i sommerperioden er rigeligt med affaldsvarme, ville beregningerne i disse måneder i højere grad falde ud til fjernkølingens fordel. 6. Aktørperspektiv. Konklusion. En væsentlig fordel ved fjernkøling er, at man ved produktion af koldt vand, kan inddrage flere kilder af køleenergi, end ved et traditionelt system, der som tidligere nævnt, normalt bliver produceret på el. Ideen med fjernkøling er at flytte mest muligt af energiforbruget til produktionen af det kolde vand væk fra elektricitet, og over til nogle andre energiformer, som f.eks. affaldsvarme, kraftvarme, solvarme eller som frikøling. Frikøling er udnyttelse af en lokal ressource i form af f.eks. hav-, grund- eller søvand som kan indvindes med en brugbar temperatur til køleformål. Det vil sige en temperatur lavere end returtemperaturen, således at den indvundne vand kan benyttes til at køle returvandet med. Derved opnår man at en del af køleenergien kan produceres uden brug af energi. Der er forskellige steder i Danmark overskudsvarme til rådighed året rundt. I vintermånederne kan denne varme udnyttes som fjernvarme, men om sommeren bliver der kølet varme bort blandt andet fra affaldsforbrændingsanlæg. 8

10 Fjernvarmen kan leveres som damp til absorptionskølerne og kan komme fra affaldsanlæg, CO 2 neutrale fjernvarmeanlæg eller fra kraftvarme. Loven har dog ikke ryddet alle hindringer af vejen, idet fjernkøling ikke er sidestillet med andre energiforsyningsarter da fjernkøling ikke er omfattet af lånerammebekendtgørelsen. Dette vil være en væsentlig hindring for at få sat aktiviteter i gang, i større omfang, inden for de kommunalt ejede forsyninger. Tidligere undersøgelser viser, at det vil være i de største byer, at behovet og interessen for fjernkøling er størst. Samtidig er det her primært tale om kommunalt ejede forsyninger, og de besværlige muligheder for finansieringen af fjernkølingsaktiviteterne, vil være en væsentlig hindring for at der kommer rigtig gang i sådanne projekter. Produceres fjernkølingen ved hjælp af frikøling, solvarme, eller ved udnyttelse af overskudsvarme vil dette, ud over noget strøm til nogle pumper, ikke medføre noget ekstra brændselsforbrug, idet overskudsvarmen jo i stedet ville have været kølet væk. Energitabet fra et fjernkølings ledningsnet, er relativt lille, idet forskellen på temperaturen på det kolde vand og jordtemperaturen er yderst beskedne. Det samlede billede af brændselsforbruget skal derfor ses i forhold til en aktuel anlægskonfiguration. Jo mere overskudsvarme/spildvarme og jo mere frikøling der er til rådighed, jo mindre energiforbrug skal der anvendes til køleformål. Miljømæssigt vil det ligeledes være afhængighed mellem den aktuelle anlægskonfiguration og de miljømæssige konsekvenser, og der vil være en sammenhæng mellem reduktionen af energiforbruget og reduktion af f.eks. CO 2 udledningen. Da elektricitet bliver erstattet med varme vil CO 2 besparelsen ligge indenfor CO 2 kvoteordningen. En økonomisk analyse af rentabiliteten over 10 år, hvor den sparede CO 2 mængde regnes til købsprisen på CO2 markedet og brændselsbesparelsen inddrages viser, at projektet er rentabelt, men at der kræves langsigtede investeringer. Den driftsmæssige robusthed vurderes til at være stor, idet der er 3 kilder til produktion af køling i 8 måneder om året og selve anlæggenes mekaniske konstruktion med få bevægelige dele, giver en høj forsyningssikkerhed. Den økonomiske påvirkelighed fra stigende brændselspriser er ringe, da 1/3 af kølingen er gratis idet den stammer fra hav eller søvand og fjernkølingen er også ufølsom i forhold til energiafgifter og moms, der tilbagebetales til den erhvervsmæssige bruger, dette vil være medvirkende til et CO2 besparende system, med en stabil økonomisk drift. 9

11 Kilder: Euro Heat and Power, District Cooling in Europe Energistyrelsen, Fjernkøling I Danmark Københavns Fjernkøling A/S Dansk Fjernvarme Scandinavian Energy Group Energinet DK, Brændselsanalyser 10

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING Rasmus Bundegaard Eriksen KØLEFORBRUGERNE Små anlæg Komfort Proceskøling Store anlæg POTENTIALE FOR FJERNKØLING 5.000 MW køling Betydeligt potentiale for fjernkøling

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning ved Rådhuspladsen I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen godkende fjernkølingsprojekter

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Fjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi

Fjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi Fjernkøling Nye perspektiver Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi 1 Hvorfor fjernkøling? Centrale anlæg er mere effektive som ved fjernvarme! Veludbygget fjernvarmesystem kan udnyttes om sommeren

Læs mere

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100 Bilag 6 Fjernkøling i Nordhavnen Maj 2014 Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100 I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG

Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG IDA 2009-01-26: Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Grundlæggende princip er kogning af vand! Absorptionsprincip Kogende vand 100 C Saltopløsning

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Indhold. Bilag 1. Ansøgning til udvalgsindstilling. Maj Fjernkøling i København

Indhold. Bilag 1. Ansøgning til udvalgsindstilling. Maj Fjernkøling i København Bilag 1 Ansøgning til udvalgsindstilling Fjernkøling i København Maj 2014 Indhold Baggrund for ansøgning... 1 Samlet vurdering for fjernkølingsforsyning... 2 Nøgletal for fjernkøling... 2 Generelt om fjernkøling...

Læs mere

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40 Koncepter, komponenter og økonomi v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Fjernkøleanlæg Hvad skal der til for at få det til at hænge

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

20 FACTORIES IN 9 COUNTRIES

20 FACTORIES IN 9 COUNTRIES Global Energy Saving Program FACTORIES IN 9 COUNTRIES Ames Loves Park Arkandelphia Monterrey Freeport Silkeborg Kolding Gråsten Nordborg Flensburg Neumünster Reyrieux Grodzisk Wroclaw Povazska Trata Wuqing

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation 24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation rmh@cowi.com 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

Seminar om fjernkøling

Seminar om fjernkøling Seminar om fjernkøling 23. april 2009, Fjernvarmens Hus, Kolding Formål Med udgangspunkt i konkrete erfaringer vil det på seminaret blive undersøgt, hvor forskellige koncepterne for produktion af fjernkøling

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Mikkel Willum Projektleder 16. Maj 2017 Temadag afholdt i Høje Taastrup Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR A/S Organisationen Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG!

FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG! FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG! Fordele ved fjernkøling MILJØFORDELE BETYDELIG CO2-REDUKTION (OP TIL 70 %) LAVERE DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER ØKONOMIBESPARELSER PÅ OP

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Billesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web:

Billesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web: Billesvej 8-1, 45 Nykøbing Sj. Tlf. 59911885 Mail: info@nsfv.dk Web: www.nsfv.dk Det anbefales at gennemføre aflæsninger af dit varmeforbrug mindst en gang om ugen! Ved systematiske aflæsninger kan du

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper Varmepumperejseholdet - indsats og resultater Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 29.09.2016 Tilskudsordningen 2015 - Oversigt over ansøgninger 22 ansøgninger

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Innovative Energy Systems IESenergy anvender velkendte energisystemer på en ny og innovativ måde på at nedbringe energiforbruget til produktion

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Naturgas og køling Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit www.dgc.dk Hvorfor køling? Bygninger, komfort Øgede isoleringskrav. Øget intern varmebelastning. Proces Varelagre, andet. Andet Vil kunne give en bedre

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015 Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Solvarme på kraftvarmeværker

Solvarme på kraftvarmeværker Solvarme på kraftvarmeværker Per Kristensen a.m.b.a. Brædstrup Totalenergianlæg A/S Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for skal med effektiviseringer samt engagementer i nye forretningsområder

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Torben Bang 1 Hvad er fjernkøling? Definition Fjernkøling er en systemløsning, hvor mediet er koldt vand, der produceres centralt eller decentralt og fordeles til brugere

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding Henrik Lorentsen Bøgeskov Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015 Erfa-træfom energibesparelser Fjernvarmens Hus, Kolding AGENDA Hvad er fjernkøling Hvordan er fjernkøling organiseret i HOFOR Hvilke faktorer

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

http://www.ens.dk/sw74539.asp?usepf=true

http://www.ens.dk/sw74539.asp?usepf=true Tema om - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74539.asp?usepf=true Page 1 of 2 Luk dette vindue Tema: Fjernkøling på vej i Danmark Læs mere» Rapport fra arbejdsgruppen om, juni 2007 Kontakt Fjernkøling

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016 STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 9. september 2016 DEN POLITISKE UDFORDRING Varmepumper i fjernvarmesektoren Regeringen vil gerne have

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

NYT FRA DANSK FJERNVARME

NYT FRA DANSK FJERNVARME DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, 26-11-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, 26-11-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, 26-11-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME FRA FJERNKØLING? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr.

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr. Værløse Svømmehal sparer årligt 65.277 kr. Genbrug af varme i ventilation afkast. RECOOL systemet dækker 38% af varmeforbruget. Herved spares stor del af bygningens varmeforbrug, da den befugtede varme

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning

Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning Fjernvarme - fremtidssikret varme til jeres ejendom Gennem årene har vi

Læs mere

- JA/th-711-14-10-2011

- JA/th-711-14-10-2011 Næstved Kommune Økonomiudvalget Rådmandshaven 20 4700 Næstved - JA/th-711-14-10-2011 Vedr.: Prisniveauet for fjernvarmepris i Næstved. I henhold til Økonomiudvalgets skrivelse af 24. august 2011 har den

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Dansk Fjernvarme Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Troels Bagger Hviid Senior, Indirect TAX Aarhus 25 29 47 95 Troels.Hviid@dk.ey.com Fjernkøling Ud fra et afgiftsmæssigt synspunkt

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere