Hvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/ efteruddannelsen underviser?
|
|
- Gabriel Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 75 Hvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/ efteruddannelsen underviser? Lisser Rye Ejersbo, DPU, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Forståelse af matematiklæreres praksis et socialt blik af Camilla Hellsten Østergaard og Dorte Moeskær Larsen. (MONA ) Artiklen er interessant på flere måder. Umiddelbart tænker jeg hvem af MONA s læsere der vil læse den hvordan. Det ville være interessant at finde ud af. Jeg selv blev meget optaget af hvilken undervisning i uddannelsen der virker hvordan. Vi bliver i artiklen præsenteret for forskellige teorier og hypoteser. En af hypoteserne er at det vil kunne ses i de studerendes og senere læreres praksis hvordan de er blevet undervist. Derfor er det en nødvendighed at man på både læreruddannelserne og i efter- og videreuddannelserne i højere grad end i dag indfører faglige reformorienterede praksisser således at de studerende og lærerne får mulighed for at observere, reflektere, imitere og undervise. Med andre ord skal underviserne i både uddannelsen og i efteruddannelsen af lærere kunne være rollemodeller for deltagerne i undervisningen. Jeg har beskæftiget mig en del med undervisning i efteruddannelsen af lærere og er ligeledes optaget af hvornår undervisning bliver til læring hos deltagerne, og hvordan denne læring igen bliver omsat til en praksis. I alle forløb hvor der foregår formel undervisning og her er det ligegyldigt om deltagerne er skoleelever, lærere eller lærerstuderende er der nogle fællestræk. Underviseren kommer til det sociale rum med en plan som indeholder nogle intentioner og forestillinger/forventninger, og eleverne/de studerende/deltagerne kommer også med forventninger og forestillinger om hvordan undervisningen vil foregå. Brousseau (1997) taler om den didaktiske kontrakt som er brugt på forskellig vis af mange siden, men som er præciseret i Wedege og Skott (2006) og beskrevet som en metafor for de både implicitte og eksplicitte regler af social og matematisk interaktion i klasseværelset.
2 76 Lisser Rye Ejersbo KOMMENTARER Vi har hele tiden forestillinger og forventninger om det der skal ske. Faktisk taler man om at hjernen er en form for forberedelsesmaskine (Clark, 2013). Den er hele tiden på arbejde både bevidst og ubevidst. Udtrykket Predictive coding (Gjedde, 2005; Hohwy et al., 2008; Clark, 2013) dækker over hvordan vi registrerer vores omverden, hvad vi registrerer, og hvordan vi forbereder os på at imødegå den næste udfordring. Vores hidtidige erfaringer afsætter spor og skaber filtre som er i overensstemmelse med de forventninger der skabes til den næste erfaring. Disse erfaringsspor skaber et sandsynlighedsfelt bestående af scenarier for hvad hjernen vil opleve. Hjernen opbygger således en omskiftelig model som er det den vil forvente sker for os. Erfaringer med hvordan vi reagerer på disse sanseindtryk, forener følelser med oplevelser og skaber de forskellige scenarier vi kan vælge imellem. Vi kan forestille os ting og tage højde for dem. Denne spådom kan virke selvbekræftende fordi vi skaber det hele selv. Det er således førstepersons oplevelser. Denne kodning (predictive coding) beskriver også begrænsningen for hvad vi tager stilling til i nuet idet vi hele tiden sammenligner fortiden med fremtidige forestillinger. Ligesom sommerfuglen kan huske hvad den oplevede i puppen, fx i form af at undgå en bestemt lugt, så har vi også sådanne begrænsninger med i vores bagage, eller snarere kan man sige at vi opbygger dem gennem hele livet. Clark (2013) kalder denne proces for korrektion af fejltagelser. Vi opbygger mentale modeller for at undgå at lave fejl, endsige gentage fejltagelser. Vi forbereder os på at handle hensigtsmæssigt, derfor kan vi også nemt få den opfattelse at vi er rationelle og følger præskriptive regler. Men vores hjerner er opbygget og kodet til at tage hensyn til vores personlige erfaringer, således er vores oplevelser personlige og knyttet til den enkelte. Vi taler også om mentale modeller som en top-down-model i forhold til vores sanseoplevelser som beskrives som en bottom-up-model. Hohwy et al. (2008) beskriver hvordan top-down-modeller ofte overtager bottom-up-processerne. Det betyder at vi umiddelbart stoler mere på vores overbevisninger end på vores sanser. Fx ved vi at jernbaneskinner ikke mødes selvom vi ser dem som sådan, vi ved at det er synsbedrag, at det ser ud som om de mødes langt ude i horisonten selvom de forbliver parallelle. Vi ved det med vores intuition (for at læse mere: Ejersbo, 2014). Når vi opdager at vi har vurderet forkert (prediction errors), er vi klar til at ændre vores opfattelse og i stand til at lære noget. Hvis vi mener at vores opfattelser og vores mentale modeller er helt OK, så behøver vi ikke at ændre noget endsige anstrenge os med at lære nyt. Det virker som om det er tilfældet med Susanne i artiklen. Måske er disse mentale modeller en form for beliefs som må bekræftes eller afvises alt efter de oplevelser som påvirker os, i det sociale rum som vi befinder os i. Spørgsmålet er hvordan de faglige reformpraksisser kan se ud. Hvordan er de to lærere som er beskrevet i artiklen, selv blevet undervist? Vi får beskrevet hvordan lærerne selv underviser, og hvordan de husker den undervisning de har fået i forbindelse
3 Hvem ved hvordan lærernes undervisere underviser? 77 med deres læreruddannelse/efteruddannelse. Det kunne være interessant at fokusere på hvordan deres undervisere har været i stand til at påvirke dem på henholdsvis efteruddannelsen og læreruddannelsen. Der er ingen der er uenige i at underviseren spiller en afgørende rolle for elevernes/de studerendes læring, men det er som regel læreren i skolen man sætter fokus på. Derfor er denne artikel kærkommen hvis den kan flytte fokus hen på hvordan læreruddanneren kan virke som en rollemodel for deltagerne som alle er eller skal være undervisere selv. Måden hvorpå underviseren forbereder og gennemfører sin undervisning, er afgørende for det sociale læringsrum. Handler undervisningen yderligere om undervisning, er der en ekstra udfordring i form af at være rollemodel. Undervisningen skal i dobbelt forstand handle om læring både i teori og praksis. Don t talk about love, show me (My Fair Lady), eller how to walk the talk det er ikke et nyt fænomen, men tilsyneladende sværere at vise i praksis end blot at tale om i teorien. Susanne taler om at hun mangler nogle idéer til sin undervisning, og i mangel af bedre bruger hun de rollemodeller hun har mødt i gymnasiet og sin egen skoletid. Lærerstuderende eller lærere i efteruddannelse har i den grad brug for rollemodeller, og det er interessant i hvor høj grad lærer-uddannere er klar over det i deres planlægning og gennemførelse af undervisningen. Da jeg i sin tid skrev min ph.d.-afhandling (Ejersbo, 2007), som omhandlede efteruddannelse af lærere, var jeg meget optaget af at vi som undervisere på læreruddannelse/ efteruddannelse eller universitetet ikke skubbede praksisproblemer nedad. At vi tog ansvaret på os for at levere en undervisning der ikke alene var teoretisk funderet, men også udviste en praksis der rent faktisk kunne skabe rum for at give de studerende noget overraskende at reflektere over. Min hypotese var at underviseren gennem sin undervisning både skulle være rollemodel og planlægge og gennemføre aktiviteter der kunne virke som et spejl for deltagerne selv. Jeg udviklede begrebet meta-didaktisk transposition inspireret af Chevallards (1985) begreb didaktisk transposition. En didaktisk transposition er den forandringsproces videnskabelig matematik undergår når den skal præsenteres for en elevgruppe og derfor tilpasses gruppens opfattelseszone samtidig med at den stadigvæk skal være en synlig repræsentation af den oprindelige sag. Meta i mit begreb går på selve indholdet der i denne sammenhæng betyder matematikdidaktik. Jeg opfatter undervisningen som et middel til formidling af viden om noget. Hvis vi opfatter midlet som redskab mellem sagen og den elevgruppe der skal opnå viden, skal redskabet passe til både sagen og gruppen, på samme måde som skruetrækkeren skal passe til både hånden og skruen. For at tilgodese denne metafor udviklede jeg et sæt vejledende principper som jeg mente kunne tilgodese mine forestillinger om en kursusundervisning der giver anledning til refleksioner. Jeg udviklede tre vejledende principper for planlægning og udførelse af undervisning. De er som følger:
4 78 Lisser Rye Ejersbo KOMMENTARER 1. Ethvert undervisningsforløb på kurset er baseret på en kendt teoretisk idé eller ramme. 2. Teorien er omsat til en aktivitet for kursusdeltagerne. Aktiviteten overholder følgende regler: a. Undervisningselementerne praktiserer teorien og gør den således synlig. b. Undervisningsmetoderne er mulige at overføre til anden praksis. c. Aktiviteten synliggør deltagernes forforståelse eller relevant tavs viden. d. Aktiviteten indeholder feedbackmekanismer for relevant refleksion. 3. I planlægningen vælges teorien først, dernæst designes aktiviteten. I praksis gennemføres aktiviteten før teorien præsenteres. Disse principper bygger på at der skal være aktiviteter i undervisningen, men at disse aktiviteter skal være et udtryk for den teori som skal præsenteres for deltagerne. Principperne bygger på at aktiviteter kan åbne for en følelsesmæssig tilstand, men samtidig skal de også medvirke til at deltagernes kunnen og vaner i den pågældende kontekst bliver synlige. Det første skridt for en forandring bliver således gennem en bevidsthed om egne kompetencer og vaner. Teorien kommer sidst hvor deltagerne får mulighed for at stå på skuldrene af giganterne gennem et kendskab til deres teorier. Aktiviteterne forårsagede ofte at deltagernes vaner og kunnen kom til udtryk, og indeholdt ofte små rollespil hvor deltagerne på skift var observatører. Observatørernes iagttagelser blev senere rapporteret til både den lille gruppe og til hele gruppen. Iagttagelserne blev på den måde genstand for diskussioner inden en teori om emnet blev præsenteret. Gennem disse øvelser blev lærernes egne vaner og kunnen ikke blot synlige for dem selv, men også til dels for mig. På et af kurserne blev det bl.a. tydeligt at deltagerne, som alle var matematiklærere i overbygningen ( klasse): selv havde problemer med at løse forholdsvis enkle åbne matematikopgaver at gruppearbejde ikke fungerer hvis man ikke har en fælles diskurs eller strategi at lærere sætter aktiviteter i gang uden at fastlægge mål fordi det er selve aktiviteten der er ønskværdig snarere end indholdet, og at (matematisk) kommunikation ikke blev reflekteret i udpræget grad. Undervisning efter de vejledende principper blev udviklet gennem nogle forløb og viste sig effektiv i den måde deltagernes egne vaner og kompetencer blev synlige samtidig med at der blev givet mulighed for alternativer. Flere af disse alternativer var udformet som konkrete redskaber til en klasserumspraksis i form af analyseredskaber eller udformning af en række hensigtsmæssige spørgsmål. De anvendte rollespil fik deltagernes praksis i spil og udløste på den måde en vis afsløring af lærerens handlinger. Det var hensigten med dem, men samtidig kunne det af deltagerne opleves som en ubehagelig udlevering. Det reagerede de meget forskelligt på.
5 Hvem ved hvordan lærernes undervisere underviser? 79 Deres reaktioner kan kategoriseres i to modsatte retninger hvor forsvar var den ene pol, mens begejstring og åbenhed for at lære nyt gennem bevidsthed om egne fejl var den anden. Jeg observerede reaktioner langs hele dette spekter. Jeg er stadig underviser og underviser en del på universitetsadjunkters pædagogikum. Her gør præcis det samme sig gældende. Hvis man ikke får en forestilling gennem en rollemodel eller den undervisning der udføres, så er det svært at udvikle sin egen undervisning. Det er ikke så nemt at finde gode øvelser, men det er absolut værd at forsøge. Referencer: Brousseau, G. (1997). Theory of Didactical Situations in Mathematics. The Netherlands: Kluwer Academic Publishers. Chevallard, Y. (1985): La transposition didactique. Grenoble: La Pensée Sauvage. Clark, A. (2013). Whatever Next? Predictive Brains, Situated Agents, and the Future of Cognitive Science. Behavioral and Brain Sciences, 36(3), s , Ejersbo, L.R. (2014). Intuition og læring. I: temahæfte Ejersbo & Steffensen (red.), Hjerne, læring og undervisning Pædagogisk Neurovidenskab. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(5/6), s Ejersbo, L.R. (2007). Design and Redesign of an In-service Course: The Interplay of Theory and Practice in Learning to Teach Mathematics with Open Problems. DPU, Aarhus Universitet. ( b93b-11dc-bdc6 000ea68e967b).htm Gjedde, A. (2005). Subjectivity and the Self: The Neurobiology of Consciousness. I: Saleemi, Boh n & Gjedde (red.), In Search of a Language for the Mind-Brain. The Dolphin 33. Aarhus University Press. Hohwy, J., Roepstorff, A., Friston, K. (2008). Predictive Coding Explains Binocular Rivalry: An Epistemological Review. Cognition 108(3), s Elsevier. Wedege T., Skott, J. (2006). Changing Views and Practices? Trondheim: Norwegian Center for Mathematics Education.
Den automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs merefatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!
3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereHvem skal samle handsken op?
85 Hvem skal samle handsken op? Henrik Peter Bang, Christianshavns Gymnasium, Niels Grønbæk, Institut, Claus Richard Larsen, Christianshavns Gymnasium, Kommentar til Udfordringer ved undervisning i enzymer,
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereFælles netværksmøde. Matematik i bevægelse. Fredag d. 7/11
Fælles netværksmøde Matematik i bevægelse Fredag d. 7/11 Dagens program Præsentation af fagpilot netværk Fagteam - hvordan fungere det på jeres skole? Hvad vil I gerne have hjælp til? Hvordan får vi bevægelse
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereForandringer og modstand går ofte hånd i hånd
GL Arbejdsmiljøseminar 16. 17.11.2015 Forandringer og modstand går ofte hånd i hånd Hvordan kan man hjælpe hinanden med at reducere de negative konsekvenser af forandringer på arbejdspladsen? 10 9 8 7
Læs mereHar du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer
Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn - og andre, der bygger vindmøller Gammelt kinesisk ordsprog Stik
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereHjerne og Matematik DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET. Lektor, cand. pæd. i matematik, Ph.D Lisser Rye Ejersbo Neuromatematik
Hjerne og Matematik Hvilke dele af hjernen er aktive, når man arbejder med matematik? Og hvad betyder problemstillingerne for, hvilke der bliver aktiveret hvornår og hvorfor? 1 Predictive Coding En simpel
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereVi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.
Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereTalforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv
Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv Mit første møde med matematikken Odense 09.02.17 Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo DPU, Aarhus Universitet Program Hvad er et kognitivt perspektiv? Hvad
Læs mereNetværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde
Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereLæringsmål, tilrettelæggelse og præsentation
Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereUndervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Agder Land: Norge Periode: Fra:03.01.12 Til: 30.05.12
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereLæs hurtigt og effektivt
Læs hurtigt og effektivt Læs hurtigt og effektivt Tag kontrol over informationerne, og spar tid når du læser Øg din læsehastighed med mindst 50% Bliver du hver dag bombarderet med faglige informationer
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk
Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar
Læs mereUndervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)
Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereModul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools
PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereBørne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen
. Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold
Læs mereIndhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring
Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning
Læs mereFarvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.
En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereOpsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.
Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereItalien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008
Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del
Læs mereukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden
Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereLuk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt
66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan
Læs mereUddannelsespuljen 2008 2011
Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereRegneark II Calc Open Office
Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereLæreren som vejviser lærerroller inden for humaniora
Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/
Læs mereSKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013
SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 MINDFULNESS OG HEARTFULNESS Opmærksomhed på, hvad der foregår i vores hjerner, hvad den opfanger omkring os,
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mere