KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL"

Transkript

1 KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL III.1 Indledning Nogle energiafgifter virker ikke velbegrundede CO 2 -mål Fokus på det nationale ansvar Dansk energi- og klimapolitik indeholder nogle vigtige målsætninger, som blandt andet er afledt af EU s energi- og klimapolitik. Disse målsætninger påvirker systemet af energi- og transportrelaterede afgifter. Det er imidlertid ikke alle dele af dette afgiftssystem, der virker velbegrundede. I dette kapitel analyseres mulighederne for at omlægge afgiftssystemet, så det bedre understøtter Danmarks målsætninger og forpligtelser på energi- og CO 2 -området. Et dominerende tema i EU s og dermed Danmarks energipolitik er hensynet til at reducere udledninger af drivhusgasser, først og fremmest CO 2. Udledningen af CO 2 i Danmark er opdelt i udledninger fra den kvoteomfattede og den ikkekvoteomfattede sektor. Danmark har forpligtet sig til at reducere drivhusgasudledningen i den ikke-kvoteomfattede sektor med 20 pct. i 2020 i forhold til Målet kan bl.a. opfyldes ved at købe udledningsrettigheder i udlandet. I dette kapitel ses på den del af politikområdet, som ligger uden for EU's CO 2 -kvotesystem, og hvor der gælder nationale målsætninger for reduktion af drivhusgasudledningen. Der fokuseres på samspillet mellem energi- og CO 2 - reguleringen samt reguleringen af landbrugets drivhusgasudledninger. Betydningen af forskellige omlægninger af afgifterne og selvpålagte restriktioner på mulighederne for at købe CO 2 -reduktioner i andre EU-lande analyseres. De betragtede afgiftsomlægninger analyseres under et kriterium om provenuneutralitet og belyser konsekvenserne for energiforbrug, CO 2 -udledninger og samfundsmæssige omkostninger. Kapitlet er færdigredigeret den 7.februar

2 Beregningsmetode Indhold i kapitlet Beregningerne tager udgangspunkt i energifremskrivningen, som blev præsenteret i De Økonomiske Råd (2010), hvor energiefterspørgslen er fremskrevet til For at kunne vurdere virkningen af forskellige afgiftsændringer i forhold til niveauet for energiforbrug i energifremskrivningen opstilles der i kapitlet en partiel model, hvor forbruget af forskellige energityper afhænger af priserne på såvel den pågældende energitype som forskellige alternative former for energiforbrug. Nedenfor som afslutning på dette indledende afsnit gennemgås nogle grundlæggende økonomiske principper, der vil gælde for et fornuftigt indrettet afgiftssystem på energiområdet. Gennemgangen af disse principper beskriver samtidig den tankegang og de beregninger, der præsenteres senere i kapitlet. I næste afsnit gennemgås forskellige energi- og transportrelaterede afgifter og deres betydning for finansiering af de offentlige udgifter i Danmark. Derefter følger i afsnit III.3 en beskrivelse af forudsætninger og metode for de regneeksempler, som præsenteres i afsnit III.4. Regneeksemplerne viser konsekvenserne som følge af bl.a. ændringer i energi- og transportbeskatningen under en række forskellige forudsætninger. Afsnit III.5 konkluderer og fremlægger anbefalinger om afgiftsomlægninger. Grundlæggende økonomiske principper for afgifter på energiområdet Analyser af omlægninger af energiafgifter I dette kapitel præsenteres analyser af forskellige omlægninger af energi-, CO 2 - og transportrelaterede afgifter. Afgifter kan have tre primære formål: adfærdsregulering, tilvejebringelse af provenu og omfordeling. I dette kapitel berøres omfordelingen ikke, idet dette hensyn bedst varetages af det mere generelle overførsels- og skattesystem. Afgrænsningen mellem de to øvrige formål spiller derimod en væsentlig rolle i kapitlet, idet de er afgørende for, hvordan forskellige former for energiforbrug bør beskattes. Hvis formålet med en afgift er adfærdsregulering, dvs. regulering af en ekstern effekt (en eksternalitet), skal afgiften lægges så tæt på eksternaliteten som muligt, og dens niveau skal afspejle eksternalitetens størrelse. Dermed fås en mere korrekt prissætning. Hvis afgiften derimod ikke er begrun- 194

3 det i noget ønske om adfærdsændringer, men udelukkende pålægges for at opkræve et provenu til det offentlige, bør den helst lægges på endeligt forbrug. Hermed undgår man forvridninger i virksomhedernes inputsammensætning og minimerer forvridningerne i sammensætningen af forbruget. CO 2 -udledning er en vigtig global ekstern effekt Gensidig fordel ved handel med udledningsrettigheder Danmark har forpligtelser med hensyn til vedvarende energi Luftforurening og vejtrafik I forbindelse med energiområdet mv. kan det diskuteres, hvilke eksterne effekter der er til stede, som det er relevant at korrigere for via afgifter eller subsidier. En vigtig eksternalitet er her CO 2 -udledningen, som bidrager til det globale klimaproblem. Danmark har over for EU forpligtet sig til at medvirke til at nedbringe udledningerne. Dette sker automatisk i kvotesektoren ved hjælp af EU s kvotesystem. I den ikke-kvotebelagte sektor bør udledninger af CO 2 - ækvivalenter tilsvarende afgiftsbelægges med en sats, der svarer til omkostningen ved den eksterne effekt. Også i ikke-kvotesektoren er der åbnet mulighed for at handle udledningsrettigheder internationalt. Omkostningen ved den eksterne effekt i denne sektor kan derfor opgøres som pris på at købe sådanne udledningsrettigheder i udlandet. Det vil være til gensidig fordel for både Danmark og de udenlandske handelspartnere at udnytte sådanne handelsmuligheder. Når omkostningerne ved at foretage yderligere indenlandske reduktioner er højere end prisen på at købe udledningsrettigheder, kan et land få en samfundsmæssig gevinst ved at købe i udlandet i stedet. Hvis omkostningerne ved indenlandske reduktioner omvendt er mindre end prisen på udledningsrettighederne, vil det være en fordel for landet at kunne sælge disse rettigheder. Også på området vedvarende energi har Danmark forpligtet sig internationalt. EU s energi- og klimastrategi indebærer et krav til Danmark om, at den vedvarende energi i 2020 skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede energiforbrug. Opfyldes forpligtelsen ikke automatisk, vil det derfor være hensigtsmæssigt at stimulere produktionen af vedvarende energi, eksempelvis ved hjælp af tilskud. Der er også en række mere lokale luftforureningsproblemer tilknyttet forskellige former for energiforbrug, blandt andet udledninger af svovl, NO x og partikler. Alle disse eksempler 195

4 har negative eksterne effekter, der bør korrigeres ved hjælp af passende grønne afgifter. Det samme gælder for forskellige eksternaliteter forbundet med vejtrafik i form af trængsel, trafikulykker, trafikstøj og slid på infrastrukturen. Svært at se fornuftigt argument for energibesparelser som sådan Her ses kun på omlægninger inden for energiafgifter mv. Forsyningssikkerhed fremføres somme tider som en selvstændig målsætning, som kan opfattes som en ekstern effekt. Det er en politisk vurdering, hvor vigtig en sådan målsætning er. I det omfang man opfatter det som berettiget at afholde samfundsmæssige omkostninger for at opnå større forsyningssikkerhed, bør man eksempelvis snarere lægge afgifter på særligt usikre resurser. Derimod er det ikke noget berettiget argument for at beskatte energi generelt, uanset dennes oprindelse. I det hele taget er det svært at se, at energiforbrug som sådan skulle være forbundet med nogle negative eksterne effekter ud over de ovenfor nævnte, som muligvis er relaterede til energiforbrug, men som alle bør modvirkes ved en afgift så direkte på problemet som muligt. Det kan eksempelvis ske ved en afgift på CO 2 - indholdet snarere end på energiindholdet i de fossile brændsler. I dette kapitel betragtes CO 2 -afgifter altså som velbegrundede med henvisning til den eksterne effekt, som klimaproblemerne udgør. På samme måde opfattes de eksisterende afgifter på benzin og diesel her som motiverede ud fra de ovenfor nævnte eksternaliteter ved vejtrafik. Energiafgifter (inklusive elafgifter, energispareafgift og PSO-tarif) betragtes imidlertid i dette kapitel som rent provenumæssigt begrundede. Som nævnt indledningsvis er sådanne specifikke afgifter, der ikke er begrundet i en ekstern effekt, mindre hensigtsmæssige end bredere funderede skatter som moms eller arbejdsmarkedsbidrag. I kapitlet er det dog valgt kun at se på omlægninger inden for energi- og transportområdet. Denne selvpålagte restriktion skyldes, at en større omlægning ville indebære en generel skattereform og dermed burde baseres på en analyse af hele det samlede skattesystem, hvilket ligger uden for kapitlets rammer. 196

5 Modstridende hensyn til energiafgifter på erhverv Dobbelt forvridning ved beskatning af virksomheders energiforbrug Bred skattebase giver mindre forvridninger En særlig problemstilling drejer sig om, hvorvidt erhverv skal friholdes fra sådanne forvridende energiafgifter, som dermed kun vil blive pålagt privat forbrug, givet at man vil opkræve et bestemt provenu fra energiafgifter overhovedet. Som tidligere nævnt er det et grundlæggende resultat fra skatteteori, at forvridende skatter, som blot har til formål at skaffe et provenu, fortrinsvis bør opkræves som en bred skat på endelig anvendelse. Det betyder imidlertid ikke, at det samme princip automatisk gælder i en situation, hvor man på forhånd har begrænset sig til kun at ville beskatte en ret specifik vare (energi). Her gør to modstridende hensyn sig gældende. På den ene side er der en dobbelt forvridning ved beskatning af virksomheders input. En sådan skat medfører for det første, at virksomheden vil ændre sin inputsammensætning hen imod mindre beskattede varer, hvilket i sig selv forvrider. For det andet vil påvirkningen af virksomhedens omkostninger sætte sig i outputpriserne, så også den endelige anvendelse forvrides. Afgifter, som bliver pålagt virksomhedens output (og dermed det endelige forbrug), vil også medføre sidstnævnte form for forvridning, men ikke den førstnævnte. På den anden side er det for et givet provenu forbundet med de laveste forvridninger at opkræve skatten på en så bred base som muligt. Det betyder nemlig, at skattesatsen skal være tilsvarende lavere, og forvridningerne stiger mere end proportionalt med skattesatsens størrelse for et givet provenu. At friholde virksomhederne for afgifter vil medføre, at afgifterne på forbrugerne skal give et tilsvarende større provenu, hvilket kan medføre meget store forvridninger her. Det sidste hensyn taler for, at virksomheder ikke bør friholdes helt fra provenubegrundede afgifter på deres input, mens det første hensyn taler for, at disse afgifter bør være lavere end tilsvarende afgifter på forbrugerne. Igen bør det nævnes, at dette ræsonnement hviler på en forudsætning om, at man overhovedet vil opkræve et givet provenu via specifikke afgifter som energiafgifter. 197

6 III.2 Det danske system af energiafgifter Afsnittets indhold Dette afsnit behandler først den overordnede regulering af og målsætninger for Danmarks udledning af drivhusgasser. Herefter behandles indtægterne fra de nuværende energi- og transportrelaterede afgifter. Afslutningsvis behandles principperne i den nuværende afgifts- og tilskudsstruktur. Overordnet regulering og målsætninger EU fastlægger overordnet regulering Nationale reduktionsmålsætninger i ikke-kvotesektoren De overordnede rammer for regulering af Danmarks udledning af drivhusgasser er bestemt af EU. Udledningerne af drivhusgasser er opdelt i to kategorier: Kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede. Udledninger fra el- og fjernvarmeværker samt fra store energitunge virksomheder er kvoteomfattede. 1 Det betyder, at de bliver afkrævet en CO 2 -kvote hver gang, de afbrænder fossile brændsler, som giver anledning til udledning af et ton CO 2. De involverede virksomheder får tildelt en vis mængde kvoter gratis. Hvis virksomhederne har brug for yderligere kvoter eller har nogle i overskud, kan kvoterne købes og sælges på en fælles-europæisk børs. Det samlede antal kvoter, som sendes på markedet i EU, reduceres frem mod 2020, hvor kvoteloftet vil være 21 pct. lavere end udledningen i Udledninger fra landbruget, husholdninger, transport og mindre energiforbrugende virksomheder er derimod ikke kvoteomfattede. 2 Danmark har over for EU forpligtet sig til senest i 2020 at reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger af drivhusgasser med 20 pct. i forhold til Ved fastsættelsen af den overordnede reduktionsmålsætning i EU for kvote- og ikke-kvotesektoren var hensigten, at de marginale reduktionsomkostninger for EU som helhed i ikke-kvotesektoren skulle svare til kvoteprisen, jf. eksempelvis EU-Kommissionen (2008). I fordelingen af reduktionsindsatsen af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren mellem medlemslandene er der lagt vægt på medlemslandenes 1) Affaldsforbrændingsværker samt mindre el- og fjernvarmeværker er ikke kvotebelagte. 2) En lille del af landbrugsproduktionen er kvoteomfattet, bl.a. en del af gartneriproduktionen. 198

7 relative BNP pr. indbygger, og Danmark har derfor fået en relativt stor reduktionsforpligtelse. Hvis landene enkeltvist skulle opfylde reduktionsmålsætningen indenlandsk, ville de marginale reduktionsomkostninger blive forskellige. I Danmarks tilfælde ville den marginale reduktionsomkostning i ikke-kvotesektoren overstige kvoteprisen. Danmark bestemmer selv midlerne i den ikke-kvoteomfattede sektor Danmark bestemmer selv, hvilke midler der skal bruges til at nå målet i den ikke-kvoteomfattede sektor. Det kan både ske ved at reducere udledningen indenlandsk eller ved at købe udledningsrettigheder i udlandet. Mulighederne for at købe udledningstilladelser i udlandet er beskrevet i boks III.1. Handel med udledningsrettigheder indgår i EUkommissionens analyse af omkostningerne ved at opfylde klimamålene, jf. EU-Kommissionen (2010). Tol (2009) finder, at prisen på en udledningsrettighed i ikkekvotesektoren ville blive ca. 30 euro pr. ton i 2020, hvis der var fri mulighed for handel med dem. Til sammenligning anvender han en kvotepris på 40 euro pr. ton i Tols analyse forudsiger således, at målsætningen om ens marginale reduktionsomkostninger i kvote- og ikke-kvotesektoren ikke bliver opfyldt. 199

8 Boks III mål i ikke-kvotesektoren og mulighederne for handel med udledningsrettigheder I henhold til EU s klima- og energipakke er målsætningen, at EU i 2020 samlet skal have reduceret drivhusgasudledningen med 20 pct. i forhold til Det svarer til en reduktion i EU s samlede kvoteomfattede sektorer på 21 pct. i forhold til 2005-niveau og en reduktion i EU s ikke-kvoteomfattede sektorer på 10 pct. i forhold til 2005-niveau. EU styrer antallet af kvoter, der gradvist reduceres i perioden , mens nationalstaterne er blevet pålagt individuelle reduktionsmål for den del af økonomien, der ikke er omfattet af kvotesystemet. Reduktionsforpligtelsen forøges gradvist fra 2013 til I fordelingen af reduktionsindsatsen i den ikke-kvoteomfattede sektor har EU lagt vægt på medlemslandenes relative BNP pr. indbygger. Danmark har forpligtet sig til at reducere drivhusgasudledningen fra den ikke-kvoteomfattede sektor med 20 pct. i forhold til For at sikre omkostningseffektivitet og prisudligning mellem medlemslandene lægger EU op til handel med udledningsrettigheder mellem medlemslandene. Fra 2013 er det således muligt for EU-landene at handle med deres udledningsrettigheder for den ikke-kvoteomfattede sektor. Landene må hvert år ved årets begyndelse sælge op til 5 pct. af deres udledningsrettigheder til andre medlemslande. Hvis de i slutningen af året har et større overskud end 5 pct., har de mulighed for enten at overføre rettighederne til det følgende år eller sælge overskuddet. Der er ikke formuleret begrænsninger for det enkelte lands køb af udledningsrettigheder i andre EU-lande. Medlemslande har også mulighed for at bruge op til 5 pct. af deres egne udledningsrettigheder for året efter. Ud over handel med udledningsrettigheder mellem medlemslandene er det muligt at købe kreditter uden for EU for at imødekomme landenes reduktionsmål. Det kan ske gennem bæredygtige udviklingsprojekter i udviklingslande. EU har som helhed en målsætning om, at en betydelig del af reduktionerne skal foregå inden for EU. Derfor må medlemslandene som udgangspunkt maksimalt årligt købe kreditter uden for EU svarende til 3 pct. af deres udledninger af drivhusgasser i den ikke-kvoteomfattede sektor i Visse lande, herunder Danmark, har yderligere mulighed for at købe kreditter svarende til 1 pct. af deres verificerede emissioner i 2005 fra projekter i udviklingslande. Tilsvarende, som for handel med udledningsrettigheder, har landene mulighed for at overføre ikke-brugte kreditter til det efterfølgende år eller sælge dem til andre medlemslande. Derfor kan Danmark købe sig til muligheden for at hjemtage flere kreditter via projekter uden for EU, end Danmark er blevet tildelt i udgangspunktet. 200

9 Boks III mål i ikke-kvotesektoren og mulighederne for handel med udledningsrettigheder, fortsat Det får følgende konsekvenser, hvis et medlemsland ikke er i stand til at overholde sin målsætning trods mulighederne for at købe udledningsrettigheder og bruge op til 5 pct. af sine egne udledningsrettigheder for året efter. Medlemslandets overskridelse modregnes i dets udledningsrettigheder for året efter tillagt en straf på 8 pct. Medlemslandet fratages midlertidigt muligheden for at sælge udledningsrettigheder eller rettigheder til at købe udledningsrettigheder gennem projekter i udviklingslande. Medlemslandet skal udarbejde en plan for, hvordan det vil opfylde sin reduktionsforpligtelse fremadrettet. Yderligere afgifter i kvotesektoren har ingen effekt på samlet CO 2 -udledning VE-målsætning Økonomisk regulering er omkostningseffektiv Den samlede udledning af drivhusgasser i EU fra den kvoteomfattede sektor er bestemt af det samlede antal af kvoter. En yderligere beskatning af CO 2 fra den kvoteomfattede sektor i Danmark eller af energi produceret i den kvoteomfattede sektor vil ikke sænke antallet af kvoter og derfor ikke sænke udledningen af drivhusgasser på EU-plan. En sådan ekstrabeskatning vil blot flytte CO 2 -udledning fra Danmark til andre EU-lande. Det samme gælder andre tiltag, der reducerer udledningerne fra kvotesektoren nationalt, f.eks. tilskud til vindmøllestrøm. Sådanne tiltag skal altså være begrundet i andre hensyn end CO 2 -reduktion. Ud over CO 2 -reduktionskravet har Danmark over for EU forpligtet sig til, at vedvarende energi (VE) i 2020 skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede energiforbrug. Der er flere former for regulering, som kan bidrage til at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser fra den ikkekvoteomfattede sektor. Økonomisk regulering som korrekt fastsatte afgifter sikrer, at reduktionerne foretages omkostningseffektivt, dvs. at udledningen af drivhusgasser reduceres billigst muligt. Det skyldes, at den enkelte virksomhed eller husholdning selv kan vælge, hvordan de vil reducere udledningerne. Hvis alle skal betale den samme afgift for at udlede drivhusgasser, vil husholdninger og virksomheder gennemføre projekter, som kan reducere udledningen af drivhusgasser, hvis prisen på projektet er mindre end de 201

10 sparede udgifter til afgifter. Det medfører, at reduktioner i udledningen af drivhusgasser bliver foretaget af de virksomheder eller husholdninger, som kan gøre det billigst muligt. Delmålsætninger sikrer ikke omkostningseffektivitet Delmålsætninger som sektoropdelte reduktionsmål sikrer ikke, at alle virksomheder på tværs af sektorer får samme økonomiske tilskyndelse til at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor sikrer delmålsætninger ikke, at en samlet målsætning nås billigst muligt. Den overordnede opdeling af økonomien i en kvoteomfattet og en ikkekvoteomfattet sektor kan således give anledning til forskellige marginale omkostninger ved at reducere udledningen af drivhusgasser i de to sektorer, hvilket er uhensigtsmæssigt. Indtægterne fra det nuværende afgiftssystem Overlap mellem energi- og transportrelaterede afgifter Afgifter relateret til energi og transport giver væsentligt provenu Der er overlap mellem de energi- og transportrelaterede afgifter. F.eks. bruges benzin, diesel og gas både til transportformål og andre formål. Herudover er forureningsskatter som CO 2 -afgiften både pålagt brændsler til transportformål og andre brændsler. I denne oversigt henregnes afgifter på benzin og diesel samt forureningsafgifterne til energiafgifterne. Energiafgifter er således givet den bredest mulige definition. Afgifter relateret til energi og transport indbragte i 2009 staten 61 mia. kr., hvilket svarer til godt 3½ pct. af BNP og knap 8½ pct. af statens samlede indtægter fra skatter og afgifter. Provenuet fra transport- og energirelaterede afgifter har udgjort en stigende andel af BNP over perioden , hvilket skyldes de energirelaterede afgifter, jf. figur III.1. Indtægterne fra de transportrelaterede afgifter har over perioden svinget mellem 1½ og 2½ pct. af BNP, og udsvingene har fulgt konjunkturerne i økonomien. 202

11 Figur III.1 Transport- og energirelaterede afgifter Pct. af BNP 3.0 Transportrelaterede afgifter Energirelaterede afgifter Anm.: Tal for 2010 og 2011 er skøn. Afgifter fra benzin og diesel er henført under energiafgifter. Kilde: Skatteministeriet, Energirelaterede afgifter domineres af afgifter på primære brændsler De energirelaterede afgifter dækker både egentlige energiafgifter relateret til energiindholdet i de forskellige energiprodukter og afgifter relateret til den forurening, de giver anledning til, som f.eks. CO 2 -afgiften. Et energiprodukt er typisk pålagt både energiafgift og et antal forureningsafgifter. Indtægterne fra de energirelaterede afgifter domineres af energiafgifterne på de primære brændsler kul, gas, visse olieprodukter (herunder diesel- og fyringsolie) og benzin. Indtægterne fra disse afgifter forventes at udgøre godt 34 pct. af de samlede indtægter fra energi- og transportrelaterede afgifter i 2011, jf. tabel III.1. Elafgiften, som er energiafgiften på elektricitet, forventes også at give et væsentligt bidrag på 16 pct. af de samlede indtægter. CO 2 - afgiften er den af de energirelaterede forureningsskatter, som forventes at give det største provenu, og indtægterne herfra udgør 9 pct. af de samlede indtægter fra energi- og transportrelaterede afgifter. Svovl- og NO x -afgiften forventes kun at bidrage med ca. ½ pct. af de samlede indtægter fra energi- og transportrelaterede afgifter. 203

12 Tabel III.1 Provenu af energi- og transportrelaterede afgifter a) a) -- Mio. kr. årets priser Pct Energirelaterede afgifter ,9 50,7 59,7 Heraf Gas og kul ,3 7,2 9,6 Elektricitet ,6 12,1 16,0 Visse olieprodukter b) ,4 11,4 12,8 Benzin ,9 12,8 11,8 CO ,5 7,1 9,0 Svovlafgift ,2 0,1 0,1 NO x -afgift ,4 Transportrelaterede afgifter ,1 49,3 40,3 Heraf Vægt- og ejerafgifter ,1 12,8 15,5 Registreringsafgift ,8 32,9 21,4 Ansvarsforsikringsafgift ,7 2,9 2,9 Vejbenyttelsesafgift ,6 0,6 0,6 I alt ,0 100,0 100,0 a) b) 2011 er skøn. Herunder dieselolie og fyringsolie. Anm.: Afgifter på benzin og diesel er henført under energiafgifter. Kilde: Skatteministeriet, Transportafgifter domineres af registreringsafgiften Afgifter relateret til motorkøretøjer forventes i 2011 at udgøre godt 40 pct. af de samlede indtægter fra energi- og transportrelaterede afgifter. Hvis benzinafgiften, dieselafgiften og den del af CO 2 - og NO x -afgifterne, som stammer fra benzin og diesel, regnes som transportrelaterede afgifter, er det væsentligt over halvdelen af de energi- og transportrelaterede afgifter, som kan henføres til transport. 3 De største indtægter stammer fra registreringsafgiften. 3) Den præcise andel kan ikke uddrages af tabel III

13 Forbrugerne opkræves mest De energi- og transportrelaterede afgifter bliver først og fremmest opkrævet hos forbrugerne, jf. tabel III.2. Det skyldes bl.a., at erhvervene kan opnå fradrag i CO 2 - og energiafgifterne. Det næststørste bidrag kommer fra andre endelige anvendelser, som bl.a. dækker erhvervenes investeringer i køretøjer. Tabel III.2 Indtægter fra energi- og transportrelaterede afgifter, 2008 Energirelaterede afgifter Transportrelaterede afgifter Samlet Samlet mio. kr Pct. - Forbrug Andre endelige anvendelser Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester I alt Anm.: Andre endelige anvendelser dækker bl.a. erhvervenes investeringer. De transportrelaterede afgifter dækker ud over afgifterne i tabel III.1 registreringsafgift af fly mv., indtægter ved salg af nummerplader, afgift af dæk, passagerafgift, miljøbidrag af biler (skrotningsafgift), registreringsafgift for større lystfartøjer og afgift af lystfartøjsforsikring. Kilde: Danmarks Statistik, MREG4T. 205

14 Transportrelaterede afgifter rammer højindkomstgrupper relativt hårdere end energirelaterede afgifter Beregninger i De Økonomiske Råd (2009) viser, at højindkomstgrupper i arbejdsstyrken betaler mere i energi- og transportrelaterede afgifter end lavindkomstgrupper i arbejdsstyrken. Det skyldes to forhold. For det første at højindkomstgrupper i arbejdsstyrken generelt har større forbrug end lavindkomstgrupper i arbejdsstyrken. For det andet at sammensætningen af forbruget er forskelligt mellem indkomstgrupperne i arbejdsstyrken. Sættes energi- og transportrelaterede afgifter i forhold til forbrug, vejer energi- og transportrelaterede afgifter stadig tungest i højindkomstgruppernes forbrug, hvilket skyldes, at transportrelaterede afgifter vejer tungest i højindkomstgruppernes forbrug. Elafgiften vejer derimod tungest i lavindkomstgruppernes forbrug, mens øvrige energiafgifter vejer omtrent lige tungt i de forskellige indkomstgruppers forbrug. I De Økonomiske Råd (2008) sættes punktafgifter i forhold til indkomst i stedet for forbrug, og der ses på fordelingen i hele befolkningen, altså ikke blot arbejdsstyrken. Her analyseres, hvordan ændrede punktafgifter påvirker den såkaldte gini-koefficient, som angiver ulighed i indkomstfordeling. Ifølge denne analyse øger både højere afgifter på energiprodukter og højere afgifter på motorkøretøjer uligheden i indkomstfordelingen. Højere afgifter på motorkøretøjer øger dog uligheden i indkomsterne meget lidt og langt mindre end højere afgifter på energiprodukter. Begge analyser peger således på, at energirelaterede afgifter er relativt mere regressive end transportrelaterede afgifter, selvom de forskellige måleprincipper og forskellig referencegruppe giver modsatrettede resultater med hensyn til transportafgifternes absolutte fordelingspåvirkning. Principperne i afgiftssystemet Forskellige afgifter for energiprodukter Hvilke afgifter der betales for de forskellige energiprodukter, afhænger af energiproduktet, og hvad det bruges til. El og fjernvarme produceres i overvejende grad i den kvoteomfattede del af økonomien. Udledninger af CO 2 som følge af individuel opvarmning med olie- og gasfyr er derimod ikke kvoteomfattede. En oversigt over en del af afgiftsstrukturen på energiområdet er vist i tabel III

15 Tabel III.3 Udsnit af afgiftsstruktur Sektor Brugsformål Brændsler Input Produktion Forbrug Kvotesektor Fjernvarmeproduktion Ikkekvotesektor Elproduktion Kul, olie og gas Individuel opvarmning Biobrændsler Kul, olie og gas Biobrændsler Kul, olie og gas CO 2 -afgift Energiafgift CO 2 -kvoter Svovlafgift NO x -afgift Svovlafgift NO x -afgift CO 2 - kvoter b) Svovlafgift NO x -afgift Svovlafgift NO x -afgift Energispareafgift Elafgift a) PSO-tarif Energispareafgift Elafgift a) PSO-tarif CO 2 -afgift Energiafgift Svovlafgift NO x -afgift Biobrændsler a) For helårshuse, som bliver opvarmet med elvarme eller varmepumper, opnås en rabat på 11,6 øre pr. kwh i elafgiften på den del af elforbruget, som overstiger 4000 kwh. b) Der opkræves kun CO 2 -kvoter, hvis fjernvarmen er produceret i den kvotebelagte sektor. Kilde: Skatteministeriet, El beskattes ved output, mens fjernvarme beskattes ved input Fossile brændsler er pålagt energi-, CO 2 -, svovl- og NO x -afgift I forsyningssektoren ligger energiafgiften for elproduktion på forbrugernes forbrug af el, mens den for fjernvarmeproduktion ligger på input til fjernvarmeproduktion. 4 Fjernvarmeværkernes udgifter til energiafgifter bliver overvæltet i prisen på fjernvarme. Hvis fossile brændsler som kul, olie og gas bruges af virksomheder eller fjernvarmeværker i den ikke-kvoteomfattede sektor, betales fire afgifter: Energiafgift, CO 2 -afgift, svovlafgift og NO x -afgift. Det er her klart energiafgiften, som er den væsentligste, herefter kommer CO 2 -afgiften, jf. tabel III.1. Svovl- og NO x -afgifterne er relativt lave. Virksom- 4) Affald er dog en undtagelse. Her beskattes den producerede mængde fjernvarme. 207

16 heder kan som hovedregel opnå fradrag i energiafgifterne på 92,3 pct. for energi til procesformål i 2011 og Fradraget nedsættes til 74,3 pct. i Virksomheder i den ikke-kvoteomfattede sektor kan opnå et bundfradrag i CO 2 -afgiften Virksomheder i den ikke-kvoteomfattede sektor kan opnå bundfradrag i CO 2 -afgiften. Bundfradraget i CO 2 -afgiften for virksomheder, der ikke er omfattet af EUs CO 2 - kvotesystem, er indført for konkurrencemæssigt at sidestille virksomheder inden for og uden for CO 2 -kvotesystemet. De virksomheder, som ikke er omfattet af EUs CO 2 - kvotesystem, betaler CO 2 -afgift af deres brændselsforbrug. De virksomheder, som er omfattet af kvotesystemet, betaler ikke CO 2 -afgifter, men skal til gengæld aflevere en CO 2 - kvote, hver gang de udleder et ton CO 2. 5 De kvoteomfattede virksomheder får tildelt gratis kvoter på baggrund af deres historiske udledninger af CO 2. Bundfradraget i CO 2 -afgiften for brændsler brugt til særlige energikrævende processer er indført for at kompensere for, at virksomhederne ikke får tildelt gratis kvoter. Udformningen af dette fradrag er beskrevet i boks III.2. 5) Brændsler brugt til fjernvarmeproduktion er dog en undtagelse, da der betales CO 2 -afgift, selvom de bruges i den kvotebelagte sektor. 208

17 Boks III.2 Bundfradrag i CO 2 -afgift for brændsler brugt til tunge processer i virksomheder, der ikke er omfattet af EUs CO 2 -kvotesystem. Der ydes kun bundfradrag for brændselsforbrug brugt til bestemte energikrævende processer. Bundfradraget bliver tildelt på baggrund af det gennemsnitlige årlige brændselsforbrug og nettoudgift til CO 2 -afgift i en basisperiode. Som basisperiode kan virksomhederne enten vælge eller Fjernvarme og el brugt til procesformål indgår ikke i CO 2 -bundfradraget, men der gives fradrag efter andre regler i CO 2 -afgift og energispareafgift, som er den tidligere CO 2 - afgift på el, der er blevet omdøbt. Disse regler er omtalt sidst i boksen. Princippet i bundfradraget er, at virksomhederne får et fradrag, som svarer til udgiften til CO 2 -afgift i 2010 ved uændret brændselsforbrug minus det, der historisk i gennemsnit er blevet betalt netto i CO 2 -afgift årligt. Der indgår således to komponenter til udregning af bundfradraget for Første komponent er virksomhedens gennemsnitlige årlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces (bortset fra el og fjernvarme) i basisperioden ganget med de CO 2 - afgiftssatser, der gælder for Anden komponent er virksomhedens gennemsnitlige årlige nettoudgift til CO 2 -afgift i basisperioden vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces, dvs. den CO 2 -afgift, der resterer efter godtgørelse for tung proces. For virksomheder, der har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, endvidere efter fradrag af et såkaldt CO 2 - tilskud. Bundfradraget udregnes som værdien af første komponent minus værdien af anden komponent. Eksempel: 6 En virksomhed bruger 2007 som basisperiode og har ikke indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. I 2007 brugte virksomheden normalkubikmeter (Nm 3 ) naturgas til tunge processer og havde en nettoudgift til CO 2 -afgift for denne naturgas på kr. CO 2 -afgiftssatsen for naturgas i 2010 er 0,351 kr./nm 3. Udregning af bundfradrag for 2010: CO 2 -afgift ved uændret forbrug: Nm 3 * 0,351 kr./nm 3 = kr. Historisk nettoudgift til CO 2 -afgift: kr. Bundfradrag i 2010: kr kr. = kr. Bundfradraget i 2010 er udgangspunktet for bundfradraget i de efterfølgende år. Bundfradraget opskrives med 1,8 pct. årligt i perioden Herefter opskrives det med nettoprisindeket. Bundfradraget skal udfases i takt med, at CO 2 - kvoter overgår fra gratistildeling til bortauktionering. Der er ikke lagt en egentlig plan for det. 6) Eksemplet er taget fra 209

18 Boks III.2 Bundfradrag i CO 2 -afgift for brændsler brugt til tunge processer i virksomheder, der ikke er omfattet af EUs CO 2 -kvotesystem, fortsat Bundfradraget er knyttet til de energitunge processer, som i sin tid gav anledning til, at en virksomhed opnåede bundfradraget. Bundfradraget kan ikke overstige virksomhedens betaling af CO 2 -afgift. Virksomheden kan altså ikke få udbetalt uudnyttet bundfradrag. Uudnyttet bundfradrag kan heller ikke sælges til andre virksomheder eller overføres til efterfølgende år. Uudnyttet bundfradrag kan derimod overføres til tunge processer i andre dele af virksomheden, så længe de oprindelige processer, som oprindeligt gav ret til bundfradraget, opretholdes. Der gives ikke ekstra bundfradrag i forbindelse med produktionsudvidelser. Fjernvarme brugt til procesformål er ikke omfattet af bundfradraget. Ved produktion af fjernvarme betales CO 2 -afgift. Hvis fjernvarmen produceres i den kvoteomfattede sektor, betales ydermere CO 2 -kvoter, og der er således en dobbeltbeskatning af CO 2 ved fjernvarmeproduktion i den kvoteomfattede sektor. Hvis en virksomhed bruger fjernvarme fra en kvoteomfattet fjernvarmeproducent til procesformål, kan virksomheden få hele den implicitte CO 2 -afgift tilbagebetalt. Der er derimod ingen tilbagebetaling af den implicitte CO 2 -afgift fra fjernvarme, som er leveret fra en ikke-kvoteomfattet fjernvarmeproducent. Hvis elektricitet bruges til tung proces, kan virksomhederne få tilbagetalt 57,3 pct. af energispareafgiften. Afgiftssatser Energiafgiften varierer efter energiindholdet i energiproduktet og udgør for primære brændsler, der ikke anvendes til transportformål, 58,40 kr. pr. gigajoule (GJ) i For elektricitet er energiafgiften 73,0 øre pr. kwh svarende til ca. 200 kr. pr. GJ. 7 CO 2 -afgiften varierer med den CO 2 - udledning, som afbrænding af energiproduktet giver anledning til, og udgør 158,2 kr. pr. ton CO 2. Biobrændsler er fritaget for energi- og CO 2 -afgifter. Svovl- og NO x - afgifterne varierer med udledningen af hhv. svovldioxid og NO x. Svovlafgiften på fossile brændsler udgør 21,40 kr. pr. kg svovl i brændsler. For biobrændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over kw, 7) Elafgiften består af en energiafgift på 68,4 øre/kwh, et elsparebidrag (ikke at forveksle med energispareafgiften) på 0,6 øre/kwh og et eldistributionbidrag på 4 øre/kwh. 210

19 betales 10,70 kr. pr. kg svovldioxid udledt til luften. NO x - afgiften udgør 5,1 kr. pr. kg NO x udledt til luften. Lav elafgift for virksomheder og boligopvarmning To tilfælde af dobbeltbeskatning af CO 2 Biobrændsler fritaget for afgifter Boliger opvarmet med el opnår et fradrag i elafgiften på 11,6 øre/kwh på den del af elforbruget, som overstiger 4000 kwh om året. Virksomheder betaler fuld elafgift for el, som bruges til rumvarme og varmt vand. For anden elektricitet betaler virksomheder 2,6 øre/kwh i elafgift for de første 15 mio. kwh. 8 Visse liberale serviceerhverv betaler den fulde elafgift af alt elforbrug. 9 Der er to tilfælde af dobbeltregulering af CO 2 i tabel III.3. Ved elproduktion i den kvoteomfattede sektor reguleres både med CO 2 -kvoter og energispareafgift, som er den tidligere CO 2 -afgift på el, der er blevet omdøbt. Afgiften opkræves stadig med hjemmel i CO 2 -afgiftloven. Afgiftssatsen er 6,3 øre/kwh i 2011, og den fastsættes ud fra det gennemsnitlige CO 2 -indhold i elektricitet. Energispareafgiften pålægges elektricitet ud over elafgiften. Fjernvarme til rumopvarmning produceret ved fossile brændsler i den kvoteomfattede sektor er også dobbeltreguleret, fordi der både betales CO 2 -afgift af brændslerne og reguleres med CO 2 -kvoter ved produktion. Dobbeltregulering er uhensigtsmæssigt, fordi de dobbeltregulerede brændsler bliver for dyre relativt til den CO 2 -udledning, de giver anledning til. Det bevirker, at en reduktion af CO 2 -udledningen ikke gennemføres billigst muligt. Som nævnt ovenfor eksisterer der en række afgiftsfritagelser for biobrændsler. Der betales ikke CO 2 - eller energiafgift af biobrændsler. Ydermere betales der ikke svovl- og NO x -afgift af biobrændsler brugt til individuel opvarmning. Biobrændsler anses for at være CO 2 -neutrale og vedvarende energi. En måde til at opnå både CO 2 -reduktionsmålsætningen og VE-målsætningen er derfor at bruge biobrændsler i stedet for fossilt brændsel. Ved at fritage biobrændsler for CO 2 -afgift gives en omkostningseffektiv 8) Virksomhederne får tilbagebetalt energiafgiften undtagen 1,6 øre/kwh, hele elsparebidraget og eldistributionsbidraget undtagen 1 øre/kwh. Opbygning af elafgiften er beskrevet i fodnote 6. 9) Det gælder advokater, arkitekter, bureauer, revisorer mv. 211

20 tilskyndelse til at skifte fossile brændsler ud med biobrændsler. Det er dog ikke omkostningseffektivt ydermere at fritage biobrændsler for energiafgifter. Den fritagelse indskrænker skattebasen for energiafgifter, hvilket kan hæve forvridningstabet ved at opkræve et givet provenu. Udledninger af svovldioxid og NO x ville kunne begrænses mere omkostningseffektivt, hvis biobrændsler brugt til individuel opvarmning ikke var fritaget for svovl- og NO x - afgift. Boks III.3 beskriver mulighederne for at beskatte brugen af biobrændsler. Ved affaldsforbrænding betales afgift af fjernvarmen Ved forbrænding af affald på affaldsforbrændingsanlæg produceres el og fjernvarme. Sådanne anlæg er normalt ikke kvoteomfattede. CO 2 -udledningen fra den biologiske del af affaldet bliver anset for at være CO 2 -neutralt, mens den resterende del tæller med i Danmarks CO 2 -regnskab. Affaldsforbrændingsanlæggene betaler afgift i forhold til den mængde fjernvarme, der produceres. Denne afgiftsstruktur tilskynder ikke affaldsforbrændingsanlæggene til at hæve virkningsgraden, da de i så fald skal betale mere i afgift. Endvidere kan afgiftsstrukturen føre til, at affald med højt energiindhold eksporteres ud af landet. 212

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent

Læs mere

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet,

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet, Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0169 Bilag 1 Offentligt Notat 22.juni 2011 J.nr. 2009-241-0021 Grundnotat Om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne

Læs mere

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Afgifter på energi i EU

Afgifter på energi i EU Europaudvalget 211-12 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Notat 9. maj 212 J.nr. 212-238-34 Afgifter på energi i EU I dette notat gives en redegørelse over de forskellige modeller og

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Diskussionsoplæg. Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28.

Diskussionsoplæg. Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28. Diskussionsoplæg Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00 Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28. februar 2013 Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald De

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Afgifter der forandrer

Afgifter der forandrer Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 80 11. december 2013 Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Notatet viser, at regeringens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter og

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 3 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 14. november 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvorfor afgifter på energi? God skattepolitik: Alene punktafgifter på særlige varer, hvis der er en særlig (god)

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Afgifter der forandrer

Afgifter der forandrer Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov

Læs mere

KAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING. III.1 Indledning

KAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING. III.1 Indledning KAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING III.1 Indledning Energipolitiske målsætninger og regulering Kyoto-forpligtelse: -21 pct. Ikke-kvoteomfattet drivhusgasudledning: bønder, biler og boliger

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere