Forslag til dynamisk elafgift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til dynamisk elafgift"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Forslag til dynamisk elafgift 27/3 2015, Gunnar Boye Olesen Indhold 1.Opsummering Indledning Forslag til dynamisk elafgift Introdukt ion af dynamisk elafgift Effekter af en dynamisk elafgift Om dette notat Opsummering Den stadig større del af dansk elproduktion fra vind- og solkraft betyder, at elproduktionen varierer med vind og sol, og dermed at vi i perioder har rigelig el med meget lave marginale omkostninger og minimal miljøbelastning. I andre perioder er dansk elproduktion stadig overvejende baseret på fossil energi, primært kul. Dermed er CO 2 -udledningerne betragteligt større i disse perioder. Den svingende elproduktion afspejles delvist i svingende elmarkedspriser; men da forbrugerne ser en elpris, hvor størstedelen af prisen er betaling for net, faste PSOafgifter til bl.a. vindmøller og kraftvarme samt statsafgift, er prissvingningerne for de fleste forbrugere små, og har minimal betydning for deres valg af tidspunkt for elforbrug. En konsekvens af dette er, at vi eksporterer store mængder el fra Danmark til meget lave priser og køber el, når priserne er høje. Hvis forbrugerne ville lægge mere af deres forbrug i perioder med høj vind- og solkraftproduktion ville det betyde en økonomisk gevinst for samfundet. Det kunne især være interessant for nye elforbrug med varmepumper og elbiler, hvor man med styringer kan optimere, hvornår de skal bruge el. En række nuværende elforbrug kan også variere elforbruget i tid - f.eks. frysere, frysehuse og nogen former for vandpumpning. Side 1/15

2 Derfor foreslår VedvarendeEnergi en fleksibel elafgift, der er høj når vind- og solkraftprodukt ionen er væsentlig mindre end elforbruget, og som falder til 0 ved høj vind- og solkraftprodukt ion. Vi foreslår en afgift, der maksimalt kan blive det dobbelte af den nuværende afgift, og som er indrettet så den samlede afgiftsbetaling svarer til den nuværende. Afgiftsbetalinger og statens provenu bliver dermed som udgangspunkt uændret. Den maksimale afgift skal ved systemets indførsel være på et lavere niveau end to gange dagens afgift. Efterhånden som vind- og solkraften udbygges ændres den maksimale afgift og punktet for 0- afgift, så afgiftsbetalingen fortsætter med at være den samme. Dette punkt foreslås ændret hvert år eller hvert halve år, for at sikre en uændret samlet afgiftsbetaling. For at øge incitamentet til at indrette elforbruget efter vind- og solkraftproduktion foreslås, at både elafgiften og eltransmissionsbetalingen til Energinet.dk varieres. Med forslaget vil elprisen ved systemets indførsel (2015) falde til % af en fast elpris ved høj vind- og solkraftprodukt ion, og stige med % i forhold til elpris ved fast afgift ved lav vindog solkraftprodukt ion. For forbrugere med elvarmetarif, inkl. varmepumper, vil faldet være til % af elpris med fast afgift og stigningen %. Det vil give perioder med elpriser på øre/kwh + moms, hvilket vil retfærdiggøre en række tiltag for at udbrede smarte elsystemer, varmepumper med vandlagre m.m. For at evaluere effekten har vi foretaget beregninger for et lille varmeværk med varmepumpe, vandlager og gaskedel. Her vil en dynamisk elafgift for et optimeret anlæg give en driftsbesparelse på 34 %, og gøre varmepumpeløsningen 10 % billigere. Det vil retfærdiggøre investeringer i anlæg med varmepumpe og varmelager, i en situation hvor omkostningerne til varmepumpe og varmelager er tæt på balance med alternativer, f.eks. træpillefyr. Statens provenu vil ikke direkte blive påvirket af omstilling til en dynamisk elafgift. Det vil dog i begrænset omfang påvirkes i nedadgående retning pga. omlægning af det eksisterende elforbrug. Det vil ligeledes påvirkes i opadgående retning af et øget elforbrug til opvarmning via varmepumper frem for afgiftsfri biomasse. Denne effekt forventes at blive væsentlig større end reduktionen pga. omlægning af elforbruget, men er svær at vurdere i detaljer. Side 2/15

3 2. Indledning El er for husholdninger og en række erhverv den energiform, som har den højeste afgift. Afgiften blev fastlagt i 1990'erne, hvor el var den mest miljøbelastende energiform med et højt CO 2 -udslip, og samtidig en energiform, der krævede import i form af kul. I dag veksler elproduktionen mellem perioder med høj elproduktion fra vindmøller + solceller og perioder, hvor hovedparten af strømmen kommer fra kulkraftvarme, suppleret med naturgaskraftvarme og biomassekraftvarme fra bl.a. biogas. Det betyder, at der er meget forskellig miljøeffekt af elproduktionen fra time til time. Ifølge Energinet.dk's opgørelse 1 svinger elproduktionens CO 2 -udslip mellem knapt 100 g/kwh ved kraftig blæst, til over 400 g/kwh i perioder med svag vind og sol. Hvis varmeforsyningerne supplerer deres kraftvarmeværker med varmepumper, så den varmebundne elprodukt ion reduceres, ville CO 2 -udslippet reduceres yderligere i de perioder, hvor det i dag er lavt. I det omfang elafgiften er miljømæssigt begrundet, er der derfor gode grunde til at lade den variere efter vind- og solkraftprodukt ionen. Et andet problem er, at den høje elafgift betyder, at det ikke kan betale sig at erstatte mere forurenende energikilder som olie med el i perioder, hvor hovedparten af elforsyningen kommer fra vind og sol. I stedet eksporteres en stor del af elproduktionen til meget lave priser. Allerede i dag eksporteres 13 % af vindmøllestrømmen til i gennemsnit 8 øre/kwh 2, og med flere vindmøller vil vi komme t il at eksportere mere el fra Danmark til meget lave priser. Ved i højere grad at gøre det mere økonomisk attraktivt at bruge vind- og solkraft i Danmark vil omstillingen til vedvarende energi fremmes, og dermed også erstatningen af mere forurenende elforbrug med el fra vind og sol. Det vil i første omgang komme de forbrugere til gode, der udnytter mulighederne. Herefter vil markedet yderligere påvirkes, så priserne for vind- og solkraft ikke falder så meget ved den forventede fortsatte udbygning. Det vil således bevare interessen for udbygning med fortrinsvis vindkraft uden yderligere tilskud end den nuværende ordning for landmøller. Det er afgørende for hvor meget man skal variere eltariffer og afgifter, hvor sto r effekt, de har for udbygning af det fleksible forbrug, så de kan sættes på et niveau, der kan sikre den optimale fleksibilitet i forbruget. Det kan diskuteres, hvor meget elafgifter og tariffer skal varieres. Spørgsmålet kan også 1 Aflæst på hhv. februar 2014 og 19, januar 2015 kl Oplyst af prof. Hvede Hvelplund, Aalborg Universitet 19/11-14 baseret på analyser af dansk elproduktion time for time. Side 3/15

4 formulere som et spørgsmål om hvad det er værd for samfundet at elforbrug bliver mere fleksibelt. Da vi i Danmark planlægger et energisystem med 100% vedvarende energi, er spørgsmålet hvad fleksible elforbrug er værd i et kommende elsystem med meget mere vind-og solkraft, ikke hvad fleksibiliteten er værd i dag. Værdierne for elsystem og samfund ved fleksible forbrug kan opgøres som summen af: fremtidig besparelse ved mere fleksibelt elforbrug sammenlignet med indpasning af fremtidig varierende elprodukt ion uden fleksibilitet i forbruget, herunder ekstra CO2-udslip og ressourceforbrug i en situation uden fleksibelt elforbrug, mistet elproduktion pga stop for vindmøller i vindrige perioder uden fleksibelt elforbrug, behov for udbygning af eltransmission, som ikke er nødvendige ved mere fleksibelt elforbrug fremtidig betydning af at skulle eksportere mindre strøm væsentligt under den gennemsnitlige elmarkedspris og importere mindre strøm væsentligt over den gennemsnitlige elmarkedspris, i forhold til en reference-situation uden fleksibilitet i elforbrug. fremtidige reguleringsmæssige fordele ved at en del af elforbruget kan varieres. For at udnytte disse fordel er der sandsynligvis behov for de fleksible elforbrug kan fjernstyres, så elsystemet kan bruge dette elforbrug til regulering over kortere tidsrum. Ud fra disse besparelser kan beregnes hvor meget en dynamisk afgift bør variere for at det netop kan betale sig at investere i den samfundsøkonomisk optimale mængde fleksibelt elforbrug. Det er dog væsentligt at bemærke at ved udformning af en konkret afgift, som skal lede til den ønskede fleksibilitet på givet tidspunkt i fremtiden, skal variationen være større end den teoretisk optimale, da der er en del forsinkelse mellem en afgifts indførsel og aktørernes reaktion. Langt fra alle vil investere i fleksibilitet så snart det er økonomisk attraktivt. Desuden er der spørgsmålet om en dynamisk elafgift og dynamiske tariffer skal bruges som et virkemiddel for at fremme omstillingen til vedvarende energi. Modsat de nuværende virkemidler til at fremme vindkraft, vil dynamiske elafgifter både fremme udbygning med vind-og solkraft (ved at øge elforbrug og elmarkedspris når der er meget VE-produktion) og øge et mere fleksibelt forbrug. Hvis dynamiske elafgifter indføres som et virkemiddel for omstillingen til vedvarende energi, er spørgsmålet hvordan afgiftens samfundsøkonomiske omkostninger er i forhold til samfundsomkostninger ved andre virkemidler,. f.eks. havmølleudbud med faste priser for havmøller i en årrække. Med baggrund i disse overvejelser har vi opstillet nærværende forslag om en dynamisk elafgift. Forslaget sigter mod at give et tilstrækkelig kraftig incitament til at sikre en fleksibilitet, der er behov for ved en hurt ig omstilling til vedvarende energi frem til 2030, som foreslået af VedvarendeEnergi. Det her ikke været muligt at foretage en præcis vurdering af de ovenfor skitserede samfundsøkonomiske fordele ved et mere fleksibelt elforbrug; men VedvarendeEnergi har vurderet at et scenarie med meget stor andel vind og solkraft i 2030, og med regulering delvis Side 4/15

5 via fleksibelt elforbrug, har en bedre samfundsøkonomi end en række scenarier med mindre vedvarende energi. 3. Forslag til dynamisk elafgift Vi foreslår at en dynamisk elafgift varierer efter forholdet mellem elproduktion og samlet produktion fra vindkraft og solceller. På den måde vil en høj vind- og solkraftproduktion give lav afgift, mens en lav produktion fra disse kilder vil give høj afgift. Der vil desuden være en mindre påvirknung af afgiften i form af højere afgifter når elforbruget er højt, og elsystemet derfor er mere belastet med bl.a. højere nettab, og lavere afgift når elforbruget er lavt. Ud over en dynamisk statsafgift på el, foreslås at også transmissionsafgiften til Energinet.dk varierer på samme måde, for derved at give et større prissignal. Det foreslås ikke at variere distributionsafgiften, idet distributionsselskaber skal have mulighed for selv at variere disse afgifter, så de på den måde kan fremme en elanvendelse, der mindsker spidsbelastninger af distributionsnettet. Der er allerede overvejelser om en tidsmæssig differentiering af distributionstariffer med lav tarif om natten, hvor belastningen er mindst. Der foreslås heller ikke en tidsmæssig differentiering af PSO-betalingen. Vort forslag er ikke den eneste mulige måde for en dynamisk elafgift, der præmierer perioder med høj produktion af vedvarende energi. De væsentligste alternativer, der er fravalgt er: Afgift som en værdiafgift for elprisen svarende til moms - evt. en værdiafgift, der kun pålægges elmarkedsprisen. Denne metode vil betyde, at den samlede pris vil afhænge af alt, der påvirker markedsprisen. Den vigtigste påvirkning har hidtil været forholdet mellem vandkraftprodukt ion og el-efterspørgsel i Norden. Derfor vil en værdiafgift ikke være så effektiv til at omlægge elforbruget, når dansk VE-produktion er høj. Da markedsprisernes variation med vandkraften er meget langsigtet, ofte fra år til år, vil en sådan afgift også have tendens til store variationer fra år til år, og kan derfor være svær at gøre provenu-neutral. Afgift afhængig af CO 2 -udslippet. Energinet.dk beregner CO 2 -udslippet fra dansk elprodukt ion, både time for time og i kortere tidsrum. Denne opgørelse er ikke bare baseret på andelen af vind- og solkraft, men omfatter også beregnede CO 2 -udslip fra termisk elproduktion med forskellige brændsler: kul, gas, biomasse, affald. Beregningen er derfor afhængig af forudsætninger for CO 2 -udslip for biomasse, som dels er omdiskuterede, dels ikke tager højde for at biomasse er en begrænset ressource, der ikke på samme måde som vind og sol frit kan erstatte fossilt energiforbrug. En række forslag til dynamisk elafgift har tidligere været vurderet af Skatteministeriet, inkl. Side 5/15

6 ovenstående værdibaserede afgift, og er blevet forkastet 3. Vort forslag består af følgende elementer: Hvis elforbruget inkl. nettab er over dobbelt så stort som sol- og vindproduktionen, er afgiften maksimal. Denne maksimale afgift sættes fra starten til 1,4 gange nuværende afgift; og øges gradvist til to gange nuværende afgift. Hvis elforbruget inkl. nettab er mindre end det dobbelte af sol -og vindproduktionen, reduceres afgiften lineært med stigende sol- og vindproduktion til 0. Afgiften skal være 0 ved et "0-afgiftspunkt", som for 2015 sættes til det punkt hvor elforbrug inkl. nettab er 1,39 gange vind- og solproduktionen. Når sol- og vindproduktionen er højere er afgiften også 0. Vi vurderer at med dette 0-afgiftspunkt vil den dynamiske elafgift give samme afgiftsbetaling som elafgiftsbetalingen i afgiftspunktet reduceres hvert år eller hvert halve år, i takt med udbygningen af vind- og solkraft. Elafgiften kan fastsættes efter vind- og solkraftprodukt ion som indmeldt til Nordpools time-marked for det kommende døgn, og forbrug vurderet af Energinet.dk. For vind- og solkraft-produkt ion, der ikke sælges via Nordpool, vurderer Energinet.dk deres forventede produkt ion for det kommende døgn. Derved vil forbrugerne den foregående eftermiddag kende deres elpris inkl. afgift for det følgende døgn. Ovenstående forslag til dynamisk afgift er fastlagt så det er provenu-neutralt, ud fra den simplificerende antagelse at det elforbrug, der er belagt med elafgift, varierer som det samlede elforbrug. Under udarbejdelsen af et endeligt forslag skal den dynamiske afgifts maksimum og 0- afgiftspunkt fastlægges, så det er baseret på det elforbrug, der er belagt med afgift, for at sikre at afgiftsomlægningen er provenu-neutral. Dette vil dog kun give en mindre ændring i forhold til dette forslag. 3 Se rapporten "Redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af vedvarende energi (dynamiske afgifter), Skatteministeriet, Maj 2010, se Side 6/15

7 Med vor forventede udbygning af vind- og solkraft skal den dynamiske afgift variere som angivet i nedenstående tabel og figur. År Maksimal afgift 0- afgiftspunkt Forudsætninger ,4 gange nuværende 1,39 Vind udbygges 180 MW, sol med 100 MW fra ,5 gange nuværende 1,03 Vind dækker 50 %, solkraft fordobles fra gange nuværende 0,68 Vind MW, sol 4000 MW, forbrug stiger 42 % fra 2014 Tabel 1. Forslag til parametre for dynamisk elafgift 2015, 2020 og 2030, samt forudsætninger mht. udbygning af vind-og solkraft. Side 7/15

8 øre/kwh excl. moms Foreslåede dynamiske elafgifter Elforbrug / sol+vindproduktion Fast afgift 2014 Dynamisk 2015 Dynamisk 2020 Dynamisk 2030 øre/kwh excl. moms 90 Foreslåede dynamiske elafgifter til varme Fast lav afgift 2014 Dynamisk lav 2015 Dynamisk lav 2020 Dynamisk lav Elforbrug / sol+vindproduktion Figur 1. Forslag til dynamisk elafgift med variation efter forholdet mellem elforbrug inkl. nettab og sol- og vindproduktion. Øverst normal afgift, nederst lav afgift til elvarme. Transmissionsbetalingen vil ifølge forslaget variere på samme måde som elafgiften. Den er i dag 6,9 øre/kwh og vil derfor ifølge forslaget, variere mellem 0 og 9,7 øre/kwh i 2015, mens den i 2020 og 2030 vil variere mellem 0 og hhv øre/kwh og 13.8 øre/kwh. Effekten af den dynamiske elafgift og transmissionsbetaling vil være, at elprisen ved høj vind- og solproduktion falder til elmarkedsprisen + PSO-betalingen + distributionsbetalingen. I tabel 2 findes en række eksempler på hvad det vil betyde, med udgangspunkt i elprisen i elselskabet NRGi's område. Side 8/15

9 Dynamisk elafgift, øre/kwh ekskl. Moms Normal afgift Andel af gennemsnitspris Lav (elvarme) afgift Andel af årsgennemsnit Elpris, årsgennemsnit % % 2015, høj vind+sol, gns. Elmarkedspris 61 40% 61 56% 2015, høj vind+sol, elmarkedspris= % 37 34% 2015, lav vind+sol, gns. Elmarkedspris % % 2015, lav vind+sol, elmarkedspris 50 øre/kwh % % 2020, høj vind+sol, gns. Elmarkedspris 61 40% 61 56% 2020, høj vind+sol, elmarkedspris= % 37 34% 2020, lav vind+sol, gns. Elmarkedspris % % 2020, lav vind+sol, elmarkedspris 50 øre/kwh % % 2030, høj vind+sol, gns. Elmarkedspris 61 40% 61 56% 2030, høj vind+sol, elmarkedspris= % 37 34% 2030, lav vind+sol, gns. Elmarkedspris % % 2030, lav vind+sol, elmarkedspris 50 øre/kwh % % Tabel 2. Variation i elpriser med dynamisk elafgift og transmissionsbetaling i øre/kwh ekskl. moms, baseret på variation i markedspriser 2014, hvor gennemsnittet for markedsprisen var 23,4 øre/kwh. Side 9/15

10 PSO-betaling som 2014, distributionsbetaling for elselskabet NRGi, uden NRGi-rabat. De store variationer i tabel 2 skal sammenlignes med, at en variation i elmarkedsprisen på 0-50 øre/kwh kun vil betyde, at elprisen for forbrugerne, der betaler fuld elafgift, vil svinge mellem 84 % og 118 % af gennemsnitsprisen. Det meste af tiden vil variationen være langt mindre, selvom der er store variationer for vind- og solkraftproduktionen. Elprisen vil i perioder med meget vind være lav og have en del svingninger. Et eksempel er vist i figur 2, baseret på elproduktion og forbrug i første uge af øre/kwh excl. m om s Import El-eksport Eksport Elpris med dynamisk og fast elafgift, 1. uge januar, 2015 sats Import Eksport Import Eksport Import Eksport timer, 1. uge 2014 Eksport-import Elpris, dynamisk afgift Elpris, fast afgift øre/kwh excl. moms Elpris med (lav) dynamisk og fast afgift til varme, 1. uge januar, 2015 sats timer, 1 uge 2014 Elpris, dyn.lav afgift Elpris, fast lav afgift Figur 2. Elprisvariation med fast og dynamisk afgift, baseret på elproduktion og forbrug 1. uge af januar 2014, med vindkraftproduktion tillagt 3 % og solkraftproduktion tillagt 20 % pga. realiseret og forventet udbygning. Øverst variation for elforbrug med normal afgift, og nederst elforbrug med reduceret afgift til elvarme og varmepumper. Den sorte linje angiver perioder med eleksport (linje øverst) og elimport (linje nederst). Side 10/15

11 Som det ses af figur 2, er der en sammenhæng mellem priser og import/eksport, så der generelt er højere priser, når der er elimport, end når der er eleksport. Med de dynamiske elafgifter vil denne prisforskel blive væsentligt forstærket. I eksemplet i figur 2 er der 4 perioder med høje priser på en uge, og dermed vil der med en dynamisk elafgift være gode muligheder for at omlægge forbrug, der kan flyttes 1-2 dage; men der vil også være en fordel ved at flytte forbrug i nogle timer i de fire perioder, hvor elprisen falder. Det kunne eksempelvis være elforbrug til en varmepumpe med stort varmelager eller en elbil. Det er dog langt fra altid, at der er så kraftig variation i sol- og vindkraften, og dermed mulighed for at udnytte en lavere elpris ved omlægning af en del af elforbruget. I figur 3 er vist en uge med lille variation. øre/kwh excl. moms Elpris med fast og dynamisk afgift, 1. uge i august, 2015-sats timer i 1. uge august 2014 Eksport-import Elpris, dynamisk afgift Elpris, fast afgift Figur 3. Elprisvariation med fast og dynamisk afgift, baseret på elproduktion af forbrug som figur 2, baseret på elproduktion og forbrug for 1. uge af august Introduktion af dynamisk elafgift Da vi i dag har en lille tilpasning af elforbrug til vind- og solkraftproduktion og salg af dansk el til meget lave priser, bør dynamiske elafgifter indføres hurtigst muligt. Det kan dog ikke gøres hurtigere end introdukt ionen af fjernaflæsning af elmålere på timebasis. Dette er på vej, men mangler i skrivende stund i store dele af landet. Desuden er der stadig indkøring af den datahub, der skal sikre adgang af målerdata for alle relevante operatører. Der kan derfor være god grund til at opdele introduktionen i flere trin. Et konkret forslag kunne være: 1. Fase, som kunne indføres i 2015, omfattende: i. Store elforbrugere, som i dag har timeaflæsning og som har måling af det forbrug, Side 11/15

12 der skal betales afgift for (typisk komfort-rumvarme og opvarmning af vand til komfortformål). Det kan være forbrugere over kwh/år med måling af afgiftsbelagt elforbrug 4, hvor dette elforbrug overstiger f.eks kwh/år. I denne kategori er institutioner, der generelt betaler fuld elafgift, samt virksomheder med større komfort-elforbrug. ii. Test i udvalgte område med elforbrugere, der allerede har timeaflæsning. 2. Fase, som kunne indføres i 2017, når alle elvarmeforbrugere forventes at have timeaflæsning. I denne fase omfattes alle elforbrugere, der har reduceret elafgift pga. brug af el til opvarmning, f.eks. via en varmepumpe. For disse skal elforbruget afregnes, så de som i dag betaler fuld afgift for de første 4000 kwh, og reduceret afgift af resten. I de tilfælde, hvor forbrugerne kun har en afregningsmåler, som i mange husholdninger, betales ved slutafregningen en afgift, der er et gennemsnit af normalen, samt en lav afgift, vægtet efter forbrug over og under 4000 kwh, som det er tilfældet i dag. Det har derfor ikke betydning for afregningen, om der er forskellige tidsmæssige variationer i elforbruget til varme og det øvrige elforbrug. 3. Fase, som kunne indføres i Her omfattes alle elforbrugere af den dynamiske elafgift. 5 Effekter af en dynamisk elafgift. Effekten af en dynamisk elafgift vil primært være, at det bedre kan betale sig at omlægge elforbruget hvor det er muligt, til perioder med meget vind og sol. Det vil være muligt for varmeforsyning med varmepumper og varmelagre, samt for f.eks. køling og frys, opladning af elbiler og vandopvarmning. Eksempel: Effekt i fjernvarmesystem med varmepumpe For at illustrere den økonomiske betydning for forbrug, er effekten af en dynamisk elafgift gennemregnet for et model-fjernvarmeselskab med husstande, med et gennemsnitligt varmebehov på 18,1 MWh/år pr. ejendom og et ledningstab på 20 %. Varmeforsyningen er med et naturgasfyr som spids- og reservelast, samt en varmepumpe. Driften er simuleret som et jordvarmeanlæg med års-cop omkring 3,0, men med variationer måned for måned over året. Det kunne også være en varmepumpe der køler grundvand e.l. Desuden er der en varmelagertank 4 Virksomheder kan i dag få næsten fuldt fradrag for elafgift til procesformål, men betaler elvarmeafgift af el til komfortformål (varme, køling, varmt vand). Denne del af forbruget kan enten måles direkte eller skønnes efter produceret varmemængde eller installeret effekt, eller for arealer under 100 m 2 efter størrelse af rum. (Lov om Elektricitet 11. Side 12/15

13 i systemet, der er modeleret som et damvarmelager. Eltariffer og afgifter er som i elselskabet NRGi's område for 2014, men med dynamisk elafgift og transmissionsbetaling, som beskrevet ovenfor. Desuden er de anvendte spotmarkedspriser time for time et gennemsnit mellem Øst- og Vestdanmark. Først er den økonomisk optimale kombination af varmepumpe og varmelager bestemt med dynamisk elafgift. Det er gjort med trinvis optimering af de samlede omkostninger, med variation af størrelse af varmepumpe og varmelager 5. Den optimale kombination er på denne måde fundet til at være en varmepumpe på 2,4 MW elektrisk kapacitet (7,2 MW varmeproduktion) og et varmelager på 278 MWh svarende til 4,7 døgns varmeforbrug. I denne situation leverer varmepumpen 87 % af varmebehovet med 2785 driftstimer, resten er gas. Det optimerede system er herefter gennemregnet med fast elafgift. Det giver en driftsudgift som er 34 % (2,1 mio. kr./år) højere, svarende til en samlet udgift inkl. forrentning og afskrivning, som er 25 % højere. Følgende er varmepumpe og varmelager på samme måde økonomisk optimeret med fast elafgift. Med fast afgift er den optimale kombination en 0,5 MW varmepumpe og et 17 MWh varmelager (0,3 døgns lager). I denne situation vil varmepumpen dække 49 % af varmeforbruget med 5200 driftstimer. Resten af varmeforbruget dækkes som før af gas. Omkostninger for de to kombinationer er angivet i nedenstående tabel og graf. Varmepum pe (MW-el) Varmelager (døgnforbru g) Afgiftstyp e Driftsomkostning er (mio. kr./år) Kapitalomkostnin ger (mio. kr./år) Samlede omkostninger (mio. kr./år) Varmepumpe dækningsgrad 2,4 4,7 Dynamisk 6,1 2,2 8,3 87% 2,4 4,7 Fast 8,1 2,2 10,3 100% 0,5 0,3 Dynamisk 8,7 0,4 9,1 36% 0,5 0,3 Fast 8,9 0,4 9,3 48% Tabel 3 Årlige Omkostninger og dækningsgrader for hhv. lille varmepumpe (0,5 MW) og lille lager (0,3 * døgnforbrug) og stor varmepumpe (2,4 MW) og stort lager (4,7 * døgnforbrug) ved fast og dynamisk afgift. 5 Samlede omkostninger er driftsomkostninger, afskrivninger og forrentning for varmepumpe + varmelager regnet som damvarmelager, begge med 25 års levetid og 3 % rente. Side 13/15

14 mill. kr/år Årlig økonomi for varmepumpe + varmelager 8 6 Driftsomk. Investeringsomk ,5 MW VP, dyn. afg. 2,4 MW VP, dyn. afg. 0,5 MW VP, fast afg. 2,4 MW VP, fast afg. Figur 4 Årlige Omkostninger for hhv. lille varmepumpe (0,5 MW) og lille lager (0,3 * døgnforbrug) og stor varmepumpe (2,4 MW) og stort lager (4,7 * døgnforbrug) ved fast og dynamisk afgift. Det kan for dette eksempel konkluderes, at den fleksible elafgift vil forbedre økonomien for elforbrug til varmepumper med varmelager væsentligt. Den fleksible elafgift vil også betyde, at det kan betale sig at investere i et anlæg, som kan udnytte el, når der er meget vind og sol, og at det ikke er tilfældet med den aktuelle faste elafgift. Umiddelbart vil eksemplet betyde en lavere afgiftsbetaling for fjernvarmeværker, der er optimeret til en dynamisk elafgift, både pga. udnyttelse af perioder med lav elafgift og pga. lavere gasforbrug. Til gengæld vil den dynamiske elafgift betyde, at det bedre kan betale sig at omstille til varmepumpe med varmelager end til afgiftsfri biomasse. Desuden kan driftsoptimering af anlæg uden anlægsoptimering betyde, at gasforbruget stiger med dynamisk elafgift, idet der i højere grad bruges gas frem for el i perioder med lav vind- og solproduktion. Dette vil betyde at el med høj miljøbelastning erstattes af gas, der i disse perioder generelt har lavere drivhusgasudledninger. 5.1 Påvirkning af statens indtægter Med en provenu-neutral omlægning af elafgiften vil staten ikke umiddelbart miste indtægter. Det vil derimod være tilfældet, hvis den nuværende elafgift i fremtiden reduceres i forhold til den reducerede miljøbelastning fra elproduktion. Elforbrug har i dag en miljøbelastning som er Side 14/15

15 % højere end olieforbrug 6. Belastningen er dog faldende, så den snart vil være lavere end ved olieforbrug. Hvis afgiften skal følge miljøbelastningen skal elafgiften i de kommende år reduceres til et lavere niveau end afgiften for fyringsolie. I dag er elafgiften pr. kwh 2,72 gange olieafgiften for almindeligt elforbrug og 1,34 gange olieafgiften for elvarme over 4000 kwh/husstand. Selvom staten ikke umiddelbart vil miste indtægter med en dynamisk elafgift, vil der dog komme reducerede indtægter i det omfang forbrugerne omlægger elforbruget til perioder med meget vind og sol. For det eksisterende elforbrug har vi vurderet, at omkring 10 % (500 MW) af spidslastforbruget kan omlægges til andre perioder, for på den måde at reducere Danmarks spidslastbehov 7. Vi forventer derfor ikke, at omlægningen af det eksisterende elforbrug pga. dynamiske elafgifter vil være større end ca. 10 %. Desuden vil hele omlægningen ikke ske fra perioder med højeste afgift til perioder med 0-afgift. På den baggrund forventer vi, at den reducerede afgift for eksisterende elforbrug ikke vil være over 10 %, sandsynligvis en del mindre. Reduktionen vil ske gradvist med introduktion af mere intelligent elforbrugsudstyr, forventeligt over 5-10 år. For nyt elforbrug til elbiler og varmepumper forventes en højere effekt af en dynamisk elafgift. Det forventes ud fra ovenstående, at for det nye elforbrug, der forventes til varmepumper, vil der for anlæg med store varmelagre være en væsentlig reduktion af afgiftsbetaling ved dynamisk elafgift, men til bygninger, hvor der ikke er plads til store varmelagre (og det er de fleste), vil afgiftsreduktionen være mindre. Til gengæld vil en forbedret økonomi for varmepumper øge deres anvendelse i forhold til afgiftsfri biomasse, hvilket vil øge afgiftsbetalingen. 6 Om dette notat Dette notat er udarbejdet som en del af projektet Hurtig omstilling til vedvarende energi ved VedvarendeEnergi med Gunnar Boye Olesen om projektleder, og med støtte fra VELUX-Fonden. Projektet løber juli 2013 til februar Læs mere på 6 Olieforbrug har en CO 2 -udledning på 263 g/kwh mens CO 2 -udledning ved dansk elproduktion 2013 inkl. nettab var 363 g/kwh v. 125 % metode ved kraftvarme, dvs. 38 % højere end for olieforbrug. 7 Note om energisystemelementer/varmepumper m.m., VedvarendeEnergi s "Hurtig omstilling til vedvarende energi". Side 15/15

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser?

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 6. maj 2009 Frede Hvelplund Aalborg

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære brændsler til fjernvarme?

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%

Læs mere