Dansk som andetsprog i fremmedsprogsfagene
|
|
- Kjeld Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anne Holmen Dansk som andetsprog i fremmedsprogsfagene 1) Baggrund: Tosprogede elever og dsa 2) Baggrund: Hvad er tredjesprogstilegnelse? 3) Hvordan klarer danske tosprogede elever sig i fremmedsprog? 4) Additiv og subtraktiv pædagogik Dias 1
2 Betegnelsen tosprogede elever (= 11 % af eleverne) Officiel definition: Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk ( 1 i Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, i medfør af 5, stk. 6 og 7, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014) Eleverne kan være alderssvarende udviklet på deres L1 og/eller deres L2 eller svagere sprogligt udviklede på begge sprog Pædagogisk ret ubrugelig definition, da den er upræcis vedrørende elevernes kompetencer, sproglige forudsætninger og behov
3 Jf vores gængse forståelse af læring Eksempel: Eleverne er ikke sproglige nybegyndere. Udgangspunktet må tages i elevernes sproglige forudsætninger, elevernes generelle omverdensforståelse samt deres allerede indarbejdede arbejdsvaner og metoder (tidligere undervisningsvejledning til faget engelsk)
4 Andre forståelser af tosprogethed Uvms statistik: baseret på herkomst (fødeland), skelner mellem indvandrere og efterkommere, sprogligt ubrugeligt Anden bredere, ikke-officiel definition: Tosprogede elever er børn, der i det daglige møder og bruger to eller flere sprog (fx fra vejledning til dansk som andetsprog) Stadig ret upræcis, men lægger dog vægt på elevernes vilkår for læring og ikke alene rækkefølgen, sprogene læres i EU-terminologi: multilingualism om flersprogede samfund plurilingualism om flersprogede individer
5 Dansk som andetsprog For tosprogede elever gælder det særlige, at de lærer fagene samtidig med, at de lærer deres andetsprog. Det kræver, at hele skolen arbejder systematisk med en andetsprogspædagogisk tilgang til undervisningen med fokus på tydelige sproglige læringsmål og tegn på sproglig læring i alle fag (uvms hjemmeside) Regelsættet skelner mellem dansk som andetsprog basis (modtagelsesklasser) dansk som andetsprog supplerende (støtte) dansk som andetsprog (som dimension) i fagene Lærerkompetencer?
6 Køge-projektet ( ) Canan 1. kl. Lærer: Canan: Lærer: Canan: Lærer: Canan: Nej. Hvad er et svin? Hvad er det for noget? Det er en mad. Mad? Ja, de spiser. Gris, ja. Hvorfor siger han så det til Ingeborg? Hun er da ikke nogen gris. Ja, hun er mand.
7 Canan 3. kl. Der kom øh gul # den der med gul trøje købe en frø til øh Oskar, og så kom med den, og så # og så gør mor bordet færdig ikke også. Så kom øh med det gule tøj så kom han og give gaven til til Oskar, og så # og så # og så åbnede gaven Oskar. Så sagde han: det er sådan en jeg vil øh have # så blev han glad for frøen var i lagkage # lagkagen blev ødelagt, og så male gul sodavander. Der er sådan en rund en det er ligesom vand ikke også. Så har de lavet med cola rød vand og så har de lavet rund der, og så har de taget frøen og ligesom motor ikke også, og der kørte med det, og så blev og så blev haven helt ødelagt.
8 Canan 3. kl. Der kom øh gul # den der med gul trøje købe en frø til øh Oskar, og så kom med den, og så # og så gør mor bordet færdig ikke også. Så kom øh med det gule tøj så kom han og give gaven til til Oskar, og så # og så # og så åbnede gaven Oskar. Så sagde han: det er sådan en jeg vil øh have # så blev han glad for frøen var i lagkage # lagkagen blev ødelagt, og så male gul sodavander. Der er sådan en rund en det er ligesom vand ikke også. Så har de lavet med cola rød vand og så har de lavet rund der, og så har de taget frøen og ligesom motor ikke også, og der kørte med det, og så blev og så blev haven helt ødelagt.
9 Holdninger til sproglig og kulturel diversitet OECDs rapport om den danske grundskole (2004) advarer mod at forveksle behov for sproglig støtte med kulturelle og intellektuelle problemer OECDs rapport om Migrant Education in Denmark (2010) anbefaler, at der udvikles en anerkendende tilgang til diversitet og minoritetsbefolkningen
10 Sprog som forudsætning for eller del af læring? Nogle skoler ser isoleret på sprogkundskaber som forudsætning for fagligt udbytte frem for at se på elevernes sprogtilegnelsesproces som forudsætning for og en del af elevens faglige udbytte. Disse skoler ser sprog som noget eleverne mangler, snarere end noget de gradvist bygger op i forskellige sammenhænge. Når mange lærere anlægger et mangelsyn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetencer, vurderer evalueringsgruppen at der er stor risiko for at de tilsvarende sænker deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes udbytte af undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2007, s. 24)
11 Jf dansk skoleleder Sprog er ikke noget, man har (eller ikke har). Det er noget, man bygger op gennem hele skoleforløbet og det gælder i øvrigt alle de sprog, børnene kender og møder (data fra EVAs evaluering 2007)
12 Virginia Collier: model for L2 tilegnelse i skolen
13 Sprog i fagene: dialogens betydning (Laursen 2008: 39) Mette: Mohamed: Mette: Deniz: Mette: Ahmed: Mette: Samira: Mette: Meriem: hvad gør man så, hvis man skal koge noget? ind i ovnen det er ikke rigtigt, Mohamed, man putter ikke ting ind i ovnen, hvis de skal koge koge, det er, når man kommer varmt vand i Ahmed det er sådan en gryde, og så skræller man, og så lægger man dem ovenpå der (viser en kogeplade med hænderne) og så skal man varme dem man har en gryde, ja, det er rigtigt, hvad putter man ned i? så skal man have vand vand, og så putter man kartoflerne i så bliver de blødt. Så skal man tage skrællet af
14 Fokus på sprog i fagene (Laursen 2008: 45) Irene: Meriem: Irene: Meriem: Irene: Rødder. Hvad hedder det i ental? Er der nogen der kan sige det? Rød Ja, det kunne man godt tro. Det er faktisk tit, de skifter vokal. Rod. Gulerod Ja, det er rigtigt. Det hedder nemlig ikke gulerød.
15 Modersmålet som ressource (Lundquist 2008: 111) Safas eventyr: Kongerne og deres børn Safa: Markaas buu boqorka yiri: war joog, abdhaha wee dhib badanyihiin (Så sagde kongen advarende: Pas på, pigerne kan være ret krævende) Kha: Han spørger hans bror war joog hvordan skal jeg forklare det? Safa: War joog er det ikke ligesom isilaali? (pas på dig selv) Ami.: Det der war joog betyder det ikke pas på? Kha: Pas på, så sagde hans bror, altså kongen, ham der havde pigerne, pas på pigerne de er altså meget Safa: Irriterende Kha: Irriterende. De siger: Far, vi vil have det og det (ler, mens hun imiterer døtrenes affekterede viften med hænderne)
16 Eleverne trækker på alle sproglige resurser (fra Køge-projektet, gruppearbejde, 6.kl.) Ali: nej shit mand Jackpot hele verden Esen: Jackpot takes you there dadadadidu Selma: hele verden Erol: are you finish Ali: Jackpot hele verden Selma: no I am Danish Erol: no I am Danish reklamda Selma: he Ali: no I am Finnish Esen: Morocco Erol: Ingilizce hello
17 Hvad ved vi om tredjesprogstilegnelse? International forskning, fx Cenoz Dansk Clearinghouse 2015
18 Tredjesprogstilegnelse er kompleks (ifølge fx Cenoz 2003) Påvirkes af individuelle faktorer: IQ og evner Kognitiv stil Strategier og overførsel af viden Holdninger og motivation Personlighed Alder Og af kontekstuelle faktorer: Læring i/uden for klasserummet Etnolingvistisk vitalitet (identitet) Socioøkonomisk status Undervisningsformer
19 Tredjesprogstilegnelse En delkonklusion i Clearinghouse nr. 28 (2015): A systematic review of the impact of multiple language teaching, prior language experience and acquisition order on students language proficiency in primary and secondary school Bilingualism may in general facilitate students learning of an L3. As an explanation for these findings, several studies point to the fact that bilinguals could have an advantage in terms of a higher level of metalinguistic awareness and the ability to use two other linguistic systems when learning a third language
20 Positive effekter af en god tosproget opvækst (if. Cenoz) Øget kreativitet Sproglig bevidsthed Kommunikativ sensitivitet Et større sprogligt repertoire Ud fra generel viden om sprogtilegnelse kan tilføjes: I hypotesedannelsen kan der trækkes på flere sproglige resurser Flere sprogsammenligninger er mulige (metasprog) Flere fortolknings- og forståelseshorisonter i spil (interkulturel kompetence)
21 Pressemeddelelse fra det svenske Skolverket, 27. november 2008: Næsten en femtedel, ca , af landets grundskoleelever har et andet modersmål end svensk. Kvaliteten og synet på undervisningen af elever med et andet modersmål varierer stærkt mellem skolerne. Samtidig viser Skolverkets nye evaluering, at de elever, der deltager i modersmålsundervisning når bedre skoleresultater end gennemsnittet. Sammenhængen er tydelig, men undervisningen er frivillig og elevernes motivation kan i en vis grad påvirke resultaterne. Rapporten hedder Med annat modersmål. Den kan hentes på
22 Hvordan klarer danske tosprogede elever sig i fremmedsprog? Generelt ved vi meget lidt i form af systematisk indsamlet viden Eksempler: Danmarks Evalueringsinstitut (2005): Engelsk i det danske uddannelsessystem. Intet eksplicit fokus på tosprogede elevers resultater og læring Undervisningsministeriet (2006): Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisningen. Ét spørgsmål om tosprogede elever (p. 29)
23 Men mange anekdoter og lokale erfaringer om, at engelsk ofte opleves som vanskeligere af tosprogede elever end af deres klassekammerater, og at de andre fremmedsprog stiller eleverne mere lige, formentlig fordi disse tilrettelægges som begyndersprog Eksempel 1: EVA 2005: Udbredt optimisme mht egne engelsksproglige færdigheder og en oplevelse af, at engelsk bare er noget man kan (p. 23)
24 Eksempel 2 Studievejleder fra gymnasiet (Seeberg 1995: 41) Vi har lidt indtryk af, at elever klarer sig godt i de eksakte fag, godt i matematik og kemi. Der er mange indvandrerpiger, der vælger kemi, klarer sig godt i latin og fransk, fordi det er begyndersprog, og de får det struktureret og man taler om små konkrete ting og kommer ikke derud, hvor det er meget abstrakt. Det kan de godt lide og det passer måske også godt til deres opdragelse
25 Eksempel 3 Folkeskolelærer (Laursen 2003: 16) Selv om tyrkisk og tysk er meget forskellige sprog, er der mange ligheder i udtale og mærkelige bogstaver, og begge sprog er meget konsekvente, med få undtagelser fra reglerne. Min erfaring er, at mange tyrkisktalende elever har let ved tysk i begynderundervisningen og at det giver dém et skub som måske har sværere ved engelsk
26 Hvorfor er det manglende fokus et problem? Fremmedsprogsfagenes kerne er sprog i alle betydninger af ordet: Sproglige færdigheder Sprog som betydningsskabende Interaktion og tekster Multimodalitet Metasprog Derfor er det netop i disse fag ekstra vigtigt at forstå elevernes flersprogethed, se på deres sproglige forudsætninger som potentiel resurse i mødet med nye sprog og med fortolkninger af betydning og ikke alene se på sprog som mangelfuldt dansk
27 Hvorfor har vi svært ved at se en positiv effekt af tosprogethed i fremmedsprogsfagene i Danmark? Manglende viden/interesse for en systematisk undersøgelse? En pædagogisk tradition, som favoriserer anden viden hos eleverne? Behov for en pædagogisk udvikling, der i højere grad baserer sig på alle elevers forudsætninger og dermed sætter alle elever i en additiv læringssituation? Cummins 2000: Additiv pædagogik baseres på alle elevers potentiale og forudsætninger Subtraktiv pædagogik nogle elevers forudsætninger ignoreres i undervisningen
28 Det burde vel ikke være så svært? Konstruktivistisk læringssyn = eleverne skaber viden ved egen aktivitet og i samspil med andre Skolen giver muligheder, udfordrer, faciliterer processen og viser vejen Gennem dialog, aktiviteter, respons Tradition for elevcentreret pædagogik i Danmark
29 Et resursesyn på elevernes forkundskaber Den bedste læringsproces foregår ved, at eleven inddrages i trygge og udfordrende aktiviteter, hvor sprog bruges til meningsfulde formål Aktiviteterne skal tænkes ind i en progression, der sikrer både udvidelse af det sproglige repertoire og gradvis øget refleksion (metasprog) Det nye skal hæftes op på det kendte. Derfor er inddragelse af elevernes sproglige og kulturelle forkundskaber væsentligt. Det gælder alle elevernes sprog: dansk og andre modersmål
30 Den implicitte elev Undervisningsformer har det, man kan kalde en implicit elev, dvs. den indstilling, interesse og studiepraksis som bliver forudsat for at undervisningen kan fungere. Det er, som navnet siger, ikke noget, der bliver sagt direkte og ofte er underviserne ikke selv klar over, hvad der bliver forudsat, men det er alligevel virksomt i undervisningen som grundlag for inklusion og eksklusion og derfor vigtigt at reflektere over som lærer (Ulriksen m.fl. 2014, 16) Kan den implicitte elev være tosproget?
31 Om den implicitte elev i danskfaget: Holmen (2011): Den gode gartner og ukrudtet. Om minoritetselever i grundskolens danskfag. I Haas m.fl. (red.): Ret til dansk. Aarhus Universitetsforlag
32 Nye Forenklede Fælles Mål Engelsk, 1. trinforløb, klassetrin Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra danskundervisningen har kunnen, viden og erfaringer med hensyn til kommunikation, sprog og sprogbrug, læringsstrategier samt forståelse for deres omverden Sproglæringsstrategier: Eleverne skal lære at bruge billedmateriale som sproglig støtte. Eleverne skal lære at finde forskelle og ligheder mellem eget og andre sprog. Eleverne skal udvikle en forståelse for betydningen af gentagelse og sproglig produktion. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed samt deres sproglige forudsætninger fra danskundervisningen og skal byde på mange muligheder for at få forskellige sproglige erfaringer.
33 Engelsk, 1. trinforløb Eleverne skal grundlægge en interkulturel kompetence i engelskfaget. For nogle elever er engelsk som første fremmedsprog den første adgang til en anden kultur end den kendte fra hjemmet. (for andre elever er mødet med skolen den første adgang til en anden kultur end den kendte fra hjemmet)
34 Viden om sprogtilegnelse og læringsprocesser Sprog læres ved inddragelse i meningsfulde sprogbrugssituationer Aktiviteter skal være alderssvarende: lege, fortællinger, æstetiske processer Fokus på alle fire færdigheder og fluency/accuracy Valg af temaer er væsentlige for motivation Elevers lyst og mod til at lære skal fastholdes Inddragelse af elevernes sproglige forkundskaber
35 Pointer fra udviklingsarbejde om overgang mellem folkeskole og gymnasium (Bjorholm 2003: 54) [Det synes helt klart] at en fremmedsprogsundervisning, hvor tosprogede elever er involveret, i langt højere grad end det måske er tilfældet i dag, skal tage udgangspunkt i det potentiale, som disse elever bringer med sig i undervisningssituationen. I det hele taget er det vigtigt, at de tosprogedes identitet og kultur også i langt højere grad, end det måske synes tilfældet i dag, inddrages i fremmedsprogsundervisningen ikke mindst når det drejer sig om de materialer, der benyttes. Endvidere skal nævnes vigtigheden af dialogen i undervisningen og i den forbindelse inddragelse af arbejdet med sproglig opmærksomhed i undervisningen
36 Bjorholm fortsat Dette er jo imidlertid elementer, der skal indgå i enhver god fremmedsprogsundervisning at tage udgangspunkt i den enkelte elevs baggrund og potentiale, samtidig med at den enkelte elev ud fra dette inddrages aktivt i egen læring elevmedbestemmelse og elevmedansvar med henblik på at tilgodese den enkelte elevs fremmedsproglige såvel som personlige udvikling bedst muligt undervisningsdifferentiering
37 Henvisninger Bjorholm, H. m.fl. (2003): Fremmedsprog. I: Laursen, H.P. (red): Dansk som andetsprog i fagene. Københavns Kommune Cenoz, J. (2003): The additive effect of bilingualism on third language acquisition. A review. International Journal of Bilingualism, 7, 1, Collier, V. (1995): Second language acquisition for school. Academic, cognitive,, sociocultural and linguistic processes. I: Alatis et al. (eds): Linguistics and the education of language teachers. Georegtown University Round Table on Languages and Linguistics Cummins, J. (2000): Language, Power and Pedagogy. Multilingual Matters Danmarks Evalueringsinstitut (2005): Engelsk i det danske uddannelsessystem. Overgange og sammenhænge. København Danmarks Evalueringsinstitut (2007): Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. København Dansk Clearinghouse (2015): A systematic review of the impact of multiple language teaching, prior language experience and acquisition order on students language proficiency in primary and secondary school. Rapport nr. 28, Aarhus Universitet Holmen, A. (2011): Den gode gartner og ukrudtet. Om minoritetselever i grundskolens danskfag. I: Haas, C. et al. (red.): Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag, Holmen, A. (2015): Sproglig diversitet blandt eleverne i grundskolen fra problem til potentiale. I: Gregersen, A. S. (red.): Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur, Laursen, H.P. (red): Dansk som andetsprog i fagene. Københavns Kommune Laursen, H.P. (2008): At lære sprog og at lære sprog gennem interaktion. Fokus på samtalen mellem lærer og elev. I: Laursen, H. P. (red.): Sproget med i alle fag. Andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 3, Lundquist, U. (2008): At strække sproget. I: Laursen, H. P. (red.): Sproget med i alle fag. Andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 3,
38 Møller, J. S. et al. (2014): Polylingual development among Turkish speakers in a Danish primary school. A critical view on the fourth grade slump. International Journal of Bilingual education and Bilingualism, 17, 1, OECD (2004): OECD-rapport om grundskolen i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie, 5. OECD (2010): Migrant education in Denmark Seeberg, P. (1995): Tosprogede elever i gymnasiet og HF. Gymnasieafdelingens Skriftserie, 12. Undervisningsministeriet Skolverket (2008): Med annat modersmål. Sprogforum (2014): Begyndersprog. Temanummer. Aarhus Universitetsforlag. Ulriksen, Lars (2014): God undervisning på de videregående uddannelser. Frydenlund Undervisningsministeriet (2006): Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisningen.
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereForudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereEvaluering og test af tosprogede elever
Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der
Læs mereInternationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk
Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus
Læs mereImplicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder
Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede
Læs mereRespons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København
Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereModersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil.
Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Huong er 5 år, af vietnamesisk herkomst og taler vietnamesisk som sin moders mål. Han går i børnehave, og der lærer han en del dansk, for ingen andre
Læs merePå tværs af sprog i flersprogede klasser
På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP LW@UCC.dk Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet
Læs mereHandleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Læs mereHVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG
HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereTidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk
Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed. Anne Holmen. Minoritetselever i sprogfagene: Synlighed og pædagogik.
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed Anne Holmen Minoritetselever i sprogfagene: Synlighed og pædagogik 09-11-2012 Dias 1 Minoritetselever i grundskolens dansk- og engelskfag Oprindelig
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereSelam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs meredansk som andetsprog
Faglighed, test og evalueringskultur Marianne Friis Eriksen Anne Kærgaard Eva Lautrup Helle Toft Nielsen Evaluering og test i dansk som andetsprog Indhold Forord 5 Den dag, Ahmed blev svend 7 Af Anne Kærgaard
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereLundergårdskolens Sprogcenter
Undervisning af tosprogede elever Lundergårdskolens Sprogcenter I skolens Sprogcenter undervises tosprogede elever i dansk som andetsprog. Tosprogede elever er elever, som i deres hverdag møder og har
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereMARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager
MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereUdvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring
Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereVelkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk
Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereModtagelsesundervisningens komplekse faglighed
Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Multikulturelle Skoler 2015 Susanne Jacobsen Pérez Ph.d.-studerende, Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning susannep@ruc.dk Uddannelsesfrevens
Læs mereSproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereFølgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereTilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014
Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole
Læs mereHvad skal vi med fransk
Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du
Læs mereProcedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune
Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Statisk/dynamisk årsplan Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereSamarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København
Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereDansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf
Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf Program 11.30-12.00 Ankomst og frokost 12.00-12.30 Velkomst og introduktion til faget Dansk som andetsprog A v.
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereHvordan kan en flersprogethedsdidaktik styrke arbejdet med ordforråd i tidlig sprogstart?
Hvordan kan en flersprogethedsdidaktik styrke arbejdet med ordforråd i tidlig sprogstart? Anne Holmen, Stine Wulff Østerskov & Anna-Vera Meidell Sigsgaard Tilegnelse af ordforråd og udtryk spiller en central
Læs mereengelsk Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Ulla Bryanne Benthe Fogh Jensen Jette Laursen Vinnie Lerche Christensen Martin Miller Evaluering og test i engelsk Indhold Forord 5 Evaluering i engelsk 7 Af Ulla Bryanne
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereHvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen?
Hvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen? Petra Daryai-Hansen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Natascha Drachmann, Institut
Læs mereDette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.
Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereTosprogethed hos børn og voksne
Tosprogethed hos børn og voksne D. 30. marts 2016 Birgitte Albæk Henriksen Definition af tosprogethed Kompetencekriterie Ideel, fuldstændig eller balanceret tosprogethed Funktionskriterie En person der
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUndervisning af tosprogede elever I matematik
Undervisning af tosprogede elever I matematik 4. Sproget ind i matematikken målrettet skole Kl. 11:30-12:15 ved cand. pæd.psyk. og lektor i matematik og psykologi, Professionshøjskolen UCC. Michael Wahl
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereElevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015
1 2 Indhold 1 Jeg er tilfreds med den måde, mine lærere underviser på... 3 2 Undervisningen er på et niveau, der passer fagligt til mig... 3 3 Jeg deltager aktivt i timerne og er altid forberedt... 5 4
Læs mere