Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Transkript

1 Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Tema: Politikområde: Investeringer, Effektiv administration, Strukturtilpasninger eller Tværgående prioriteringsforslag Trafik Beskrivelse: Fra 2015 kan man ikke længere indkøbe kviksølvlamper til brug i gadelysnettet i Danmark og det øvrige EU. I Viborg Kommune er ca gadelamper, der bruger kviksølvpærer på Kommunens gadelysnet. Samtidig med, at man ombygger lamperne, kan man ved at anvende nye LED-lampetyper opnå at gøre driften af gadelysnettet billigere og bedre for borgerne. Energiforbruget bliver markant mindre ved anvendelsen af de nye LED armaturer, og samtidig kan man gøre de årlige tilsyn af de enkelte anlæg samt pæreudskiftninger billigere, idet de nye lampetyper har en meget længere levetid end de hidtil anvendte kviksølv pærer har. Med udskiftningen kan man desuden dæmpe belysningen på alle lamper i stedet for at slukke hver anden lampe. Det betyder, at udskiftningen bør ske område vis. Områdevis udskiftning har den virkning, at områder med den nye belysning ofte kan komme til at virke meget flottere, da gadelyset er nyt og mere ensartet (både hvad angår lysfarver, master og armaturer) end det gamle anlæg måske har været. Samtidigt med lampeudskiftningen kan man mange steder samtidig kabellægge elforsyningen, så man slipper af med luftledningerne. Det skal ske i samarbejde med det aktuelle forsyningsfirma på de enkelte veje. På den måde vil man kunne deles om udgifterne til gravearbejde med videre. I forbindelse med ombygningerne vil man mange steder samtidig etablere nye tænd-steder med lux målere, så der kun er lys, når behovet er der. De nye tænd-steder vil kunne overvåges og fjernstyres. Der er behov for at ombygge ca. 82 tænd-steder. Viborg Kommune har i alt ca gadelys, som er forpagtet af Energi Viborg plus ca i den tidligere Karup Kommune, hvor gadelyset ejes af Energi Midt og hvor Viborg Kommune har indgået en kontrakt om gadelyset i denne del af Kommunen. For at få et overblik over driften af gadelyset i Viborg Kommune, er Kommunen blevet opdelt i 8 delområder, og indenfor hvert område er der lavet en opgørelse over, hvor mange kviksølvlamper, der i øjeblikket er opsat i Viborg Kommune. Opdelingen gør det lidt lettere at overskue, hvor der er behov for at sætte ind, ligesom der i de enkelte områder samarbejdes med forskellige parter om at holde gade lyset kørende. De 8 delområder med antal kviksølvlamper: Delområde Områdebeskrivelse Samarbejdspartner Antal kviksølvlamper Eventuelle bemærkninger Viborg by Den sammenhængende Energi Viborg by med sine ca indbyggere Nordvestområdet Større byer i dette område vest for Viborg: Stoholm, Vridsted, Mønsted Sjø- Energi Viborg

2 Nordøstområdet Sydøstområdet ELRO Bjerringbro Sydvestområdet Karup Antal kviksølvlamper i hele Kommune kan opgøres til Økonomi: rup, Løgstrup m.fl. Større byer i dette område nord for Viborg: Møldrup, Skals, Løvel, Rødding, Vammen m.fl. Større byer i dette område øst for Viborg: Tapdrup, Ørum, Mollerup, Vejrumbro, Vinkel Sdr. Rind, Kvorning m.fl. Et lille område i den østlige del af Kommunen, hvor de større byer er: Hammershøj, Vorning og Nr. Vinge Området ved Bjerringbro hvor der er disse større byer: Bjerringbro, Rødkjærsbro, Gullev, Hjermind, Mammen Lee m.fl. Område syd for Viborg med følgende større byer: Hald Ege, Birgittelyst, Finderup, Almind, Lysgård og Dollerup Området svarer til tidligere Karup Kommune med følgende større byer: Karup, Frederiks, Kølvrå, Havredal, Grønhøj, Skelhøje Energi Viborg Energi Viborg 600 Energi Viborg i samarbejde med ELRO Energi Viborg i samarbejde med HP-Elservice, Bjerringbro 300 Energi Viborg Antal i Bjerringbro: 800 Antal i de andre byområder: 420 Energi Midt 1200 Tallene herfor er beregnet og skønnet af Trafik og Veje Omregnet til lamper Priserne for udskiftning af kviksølvlamperne afhænger af, hvordan de nuværende anlæg ser ud, og hvor gamle de er. Nogle steder kan man nøjes med at udskifte armaturet, idet masterne har en del levetid tilbage, mens man andre steder vil være nød til at skifte masterne også. Det kan være gamle træmaster, som alligevel om få år bør skiftes. Det kan være master, der på anden måde er ved at være forældede. Eksempler herpå kan være rustangrebne gittermaster eller master, hvor man ikke umiddelbart kan montere de nye armaturer. Prisen på udskiftning af selve armaturet kan beregnes til: kr. pr. stk. (indkøb af armatur samt monteringsarbejde). Prisen på udskiftning af både mast og armatur kan sættes til en gennemsnitspris på kr. pr. stk. (indkøb, kabelarbejder samt monteringsarbejder) 2

3 I Energi Viborgs områder er der ud fra skemaet kviksølvlamper, og udgifterne til udskiftning heraf vil kunne beregnes til: Ved 7000 lampesteder skiftes kun armaturet: (7.000 X kr.) kr. Ved 3000 lampesteder skiftes også master: (3.000 X kr.) kr. For Karup området har vi ikke en egentlig opgørelse over, hvor mange steder man kan nøjes med at udskifte armatur. Der er i stedet sat en gennemsnitspris på 6000 kr. pr. lampested for udskiftningen lampesteder i Karup området (1200 X kr.) kr. I hele Kommunen regnes med, at det vil være nødvendigt at ombygge 80 tænd-steder. Det er beregnet til at koste kr. pr. stk. Ved ombygningen etableres samtidig et multiguard system, således at lysanlægget kan styres. 80 nye tænd-steder (80 X kr.) kr. Projektering og planlægning af anlægsarbejderne over 4 år er forudsat gennemført med rådgiver hjælp skønnet pris: kr. Den samlede udgift for anlægsarbejdet: kr. Anlægsudgiften forventes at kunne gennemføres over 4 år med lige store beløb pr. år. Det betyder en anlægsudgift på 20 mio. kr. på år i årene 2013, 2014, 2015, Det betyder så igen, at man på forhånd er nødt til at have et mindre lager af kviksølvlamper til de armaturer der i 2016 endnu ikke er skiftet. Men lykkes det at få mulighed for at gennemføre anlægsarbejderne, vil man i store træk kunne leve op til ønskerne om at udfase kviksølvlamper i det offentlige gadelysnet. Med investeringen i de nye lamper vil man samtidig kunne opnå besparelser på gadelysnettet. De nye lamper bruger mindre energi, og lamperne har en længere levetid end de hidtil anvendte lamper. Det betyder, at man ikke så ofte skal ud for at skifte lamper, som man skulle tidligere. I Energi Viborgs område forventes følgende besparelser: Der er kviksølvlamper, der udskiftes, og 8000 af disse er tændt hele nattet (natlamper), mens resten 2000 stk. - kun er tændt om aftenen og morgenen. Energibesparelsen afhænger af tænd-tiderne. LED armaturer anvendt som natlamper sparer 231 kwh/år, mens aftenlamper giver et merforbrug på 17kWh/år. Når man ikke sparer på aftenlamperne skyldes det, at man med de nye LED lamper ikke slukker helt om nattet. Lamperne er lavet således, at de automatisk sænker lysniveauet i nattetimerne. Og fremover vil alle lamper være tændte dog med nedsat energiforbrug om nattet. Det betyder, at de lamper, der i dag er slukkede om natten, erstattes af lamper, der vil have et højere energiforbrug samlet set over døgnet. Beregning af det nye energibehov ved udskiftning fra kviksølv til Led: Besparelser natlamper (8000 X 231 kwh/år) kwh/år Øget forbrug aftenlamper (2000 X -17kWh/år) kwh/år Energibesparelse i Energi Viborgs område: I det videre regnes med en samlet besparelse på kwh/år kwh/år Energiprisen består af 2 priser, som i øjeblikket er lige store, men det er de muligvis ikke i fremtiden. Energiafgiften er pt. ca. 80 øre pr. kwh, mens energi, ledningsnet, PSO-system mm også koster 80 øre pr. kwh. 3

4 Afgiftsbesparelse pr. år ( kwh/år X 0,80 kr./kwh) kr./år Sparet udgift på energiprisen ( kwh/år X 0,80 kr. /kwh) kr./år Lampeleverandørerne vurderer, at man kan spare 1 lampeudskiftning pr. 12 år ved anvendelse af de nye LED - lamper. Dette er måske et forsigtigt skøn, idet man nogle steder i dag skifter de nuværende pæretyper oftere end hvert 6. år. En lampeudskiftning koster typisk 450 kr. pr stk. og i Energi Viborgs område renoveres med dette lamper. Driftsbesparelse Energi Viborgs ( X 1 X 450 kr./12 år) kr./år I Karup området (Energi Midts område) forventes følgende besparelser: I Karup området regnes med, at 1000 af kviksølvlamperne er natlamper, og at resten lamper - er aftenlamper. Det giver med de samme priser følgende i Karup området: Besparelser natlamper pr. år (1000 X 231kWh/år) kwh/år Øget forbrug på aftenlamper (200 X -17kWh/år) kwh/år Energibesparelse: kwh/år I det videre regnes med en samlet besparelse på kwh/år Det giver følgende besparelser i Karup området Afgiftsbesparelse pr. år ( kwh/år X 0,80 kr./kwh) kr./år Sparet udgift på energiprisen ( kwh/år X 0,80 kr./kwh) kr./år Driftsbesparelse Karup området (1200 X 1 x 450 kr./12 år) kr./år De samlede besparelser for hele Kommunen vil herefter kunne udregnes til: kr./år Konsekvenser: De angivne besparelser viser dog kun et hjørne af den daglige drift af et gadelysanlæg. Med i den foreslåede renovering af gadelyset er udskiftning af ca master. Det er træmaster, rustne stålmaster og enkelte gittermaster. Det betyder, at det samlede anlæg fremstår i en nyere udgave end anlægget gør i dag. Det kan så igen betyde, at man sikkert vil kunne forhandle sig frem til en lavere lampeenheds pris fremover. Det vil gøre den daglige drift billigere, men det kan være vanskeligt at sætte tal på denne besparelse. Omlægningen betyder, at den samlede levetid for masterne i anlægget vil blive længere ved denne ombygning, så derfor vil den samlede værdi af anlægget være højere end i dag. Det samme gælder den kabellægning af luftledninger, som også kommer til at foregå i denne sammenhæng. Jordkabler vil være billigere at vedligeholde, men hvor meget man økonomisk kan sætte dette til, når man ikke helt har overblik over, hvor mange luftledninger, der ved dette arbejde kan lægges i jorden, er vanskeligt at beregne. Men som for masterne betyder det, at anlægget gives en større værdi end det har i dag. Der vil ved en så stor en renovering af gadelyset sandsynligvis også ske andre forbedringer i bymiljøet. Man kommer til at leve op til kravet om at undlade brug af kviksølv. Anlægget bliver mere moderne, så det bedre lever op til vejreglernes krav om lysniveauer, og der kan også vindes på trafiksikkerheden via et bedre lys samt en bedre placering af masteanlæg med videre. I forbindelse med udarbejdelsen af denne businesscase er disse forhold sat til en samlet driftsbesparelse på kr./år. Hvis man vil beregne, hvor hurtigt den investerede kapital betales tilbage vil man være nød til at se på de enkelte dele, der forbedres, idet enkeltdelene ikke har samme levetid efter investeringen. Armaturer holder 4

5 ikke så længe som master. Nogle af leverandørerne mener, at investeringen i LED giver en tilbagebetaling via energibesparelser på 5 7 år, men heri er der ikke altid indregnet montering af de nye dele samt nedtagning af de gamle dele. Masterne har en længere levetid. Der er mange træmaster, der udskiftes, og disse træmaster har i dag en meget kort levetid, og skulle have været skiftet alligevel om få år. Derfor er masteudskiftningen bare en fremskrivning af udgifter, der alligevel skal afholdes. Alt i alt kan det bevirke, at man efter forvaltningens vurdering vil kunne sætte tilbagebetalingstiden til mellem 10 og 15 år. Besparelser opnås efterhånden som anlægsarbejderne gennemføres. Lidt groft kan besparelserne herefter fordeles på årene som følger: Det første år spares ca. 1/8 del af den samlede årlige besparelse efter at anlægget er fuldt gennemført, mens men det 2. år sparer 1/8 + ¼ af den samlede besparelse efter gennemførelsen af programmet osv. År Efterfølgende år Besparelse kr kr kr kr kr. Andre afledte driftsbesparelser (anslået værdi) kr kr..000 kr kr. Investeringen i en renovering og modernisering af det kommunale gadelysnet kan søges medfinansieret af en EU pulje i samarbejde med Region Midtjylland og øvrige kommuner i regionen. Såfremt der opnås tilsagn kan der opnås en medfinansiering på 90 %, men det er dog kun til planlægning og projektering. Det betyder så, at Viborg Kommunes egne anlægsudgifter vil kunne nedsættes med kr. som finansieres af EU svarende til en nedsættelse hvert af de 4 år på ca..000 kr. Skema med angivelse af den samlede økonomi for opgaven (priser i 1000 kr.): År Investeringer: Anlægsudgift Hjælp fra EU I alt for de 4 år Efterfølgende år Regulær driftsbesparelse Andre afledte driftsbesparelser Samlet udgift/indtægt Samtlige priser er angivet eksklusive moms. 5