Lars V. Kristiansen PS10312 Michael B. T. Lath PS10304 Sofus A. R. Rommerdahl PS /1-2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lars V. Kristiansen PS10312 Michael B. T. Lath PS10304 Sofus A. R. Rommerdahl PS10324 9/1-2014"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Afgrænsning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Metode Videnskabsteori Valg af teori Analyse Målgruppebeskrivelse (Michael) Børns kognitive udvikling (Michael) Inklusion (Sofus) Fordele ved inklusion (Sofus) Er inklusion for alle? (Sofus) Pædagogens rolle (Lars) Magt (Lars) Anerkendelse (Lars) Socialisering (Lars) Oplevelsen af sammenhæng (Sofus) Børn og bevægelse (Michael/Sofus) Motivation (Michael) Aktivitetscentrede fællesskaber (Michael/Sofus) Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 1.0 Indledning De fleste børn i Danmark trives og har en god hverdag, der er dog børn, som ikke trives lige så godt som deres jævnaldrende. Ifølge en undersøgelse foretaget af BUPL oplever pædagogerne, at der er flere børn end tidligere, som har behov for særlig hjælp i SFO en. 1 Målet med vores pædagogiske arbejde er bl.a. at skabe inkluderende rammer for disse børn. De holdninger og værdier børn møder blandt pædagoger, har stor betydning for hvordan de udvikler sig. 2 Det er derfor vigtigt at der blandt personalet i SFO en, foretages diskussioner omhandlende de værdier, holdninger og dilemmaer der kan opstå i forbindelse med inklusion. Pædagoger og institutionsledere skal tænke og handle på nye måder, hvis det skal lykkes at inkludere flere af de børn, som tidligere fik et specialtilbud, i almendaginstitutioner, SFO er og klubber. For det er pædagogers ansvar at skabe rammer, der er vide nok til, at fællesskabet kan omfatte alle børn 3 I Danmark havde man igennem flere år, og frem til 80 erne, oparbejdet en tradition for at anvende ressourcer på at opbygge et forgrenet netværk af specialinstitutioner, som kunne tilgodese stort set alle tænkelige og utænkelige behov og diagnostiske udfordringer indenfor det pædagogiske område. Umiddelbart lyder det jo optimalt, men bagsiden af medaljen var dog, at vi efterhånden blev verdensmestre i at opbygge et parallelsamfund og brugte mange ressourcer på beskyttende specialmiljøer, som var fuldstændig adskilte fra det almenpædagogiske område. 4 I 1994 mødtes Danmark med 91 andre lande, samt 25 internationale organisationer og vedtog Salamanca Erklæringen. Denne har som udgangspunkt til formål at sikre alle børn, også dem med særlige behov, ret til uddannelse indenfor det almenskolesystem. Erklæringen fastslår at inklusion er det mest effektive hjælpemiddel i forhold til at bekæmpe diskrimination, skabe imødekommende og inkluderende miljøer og ikke mindst realisere uddannelse og oplæring for alle i skolevæsenet. 5 Vi ved, at børn med særlige behov ofte er mere ressourcekrævende, dette harmonerer ikke særlig godt med de mange nedskæringer der har været indenfor det pædagogiske felt de senere år. Denne udvikling har den negative konsekvens, at der ikke er pædagoger nok til at 1 Lindberg, 2010 s Schou & Pedersen(red.), 2008 s Inklusion udfordrer pædagoger 4 Haugaard, 2010 s. 4 5 Pub.uvm.dk Salamanca Erklæringen 3

4 løfte inklusionsopgaven og at pædagogerne ikke har de nødvendige værktøjer og ressourcer, til at varetage børnenes behov. 6 Vi er rollemodeller for børnene og bruger dagligt mange timer sammen med dem, det er derfor vigtigt, at vi er bevidste om indflydelsen vi har på dem. Igennem vores uddannelse til pædagoger har vi i linjefaget sundhed, krop og bevægelse opnået en naturlig interesse og forståelse for vigtigheden af arbejdet med børns sundhed. 1.1 Problembeskrivelse Begreber som rummelighed og integration har i mange år været nøglebegreber i det pædagogiske arbejde. Indenfor de seneste år, har begrebet inklusion dog været det helt store samtaleemne både indenfor det pædagogiske felt og måske især i politiske sammenhænge. Der er ingen tvivl om at begrebet inklusion bygger på nogle rigtig gode værdier, hvis det vel at mærke implementeres under de rette omstændigheder. Chefkonsulent hos Center for Inklusion og Diversitet, Bent Madsen udtaler følgende: Hvis vilkårene er sådan at det ikke forøger børnenes muligheder, så er der ikke tale om inklusion. Og hvis det handler om besparelser, så bliver det aldrig inklusion. 7 Der har i gennem de seneste år været stort politisk fokus på at nedbringe andelen af børn med særlige behov i Danmark og staten brugte alene i mia. kr. på dette. 8 Ifølge SFI mistrives 15 % af alle børn og unge i en sådan grad at der er risiko, for at de falder helt i gennem samfundet. 9 Ydermere tilføjer Per Schulz Jørgensen, som forsker i børn med særlige behovs vilkår og er tidligere formand for Børnerådet, at ca. 65 % af børnene på sigt kan blive en økonomisk belastning for samfundsøkonomien i Danmark. 10 Et enkelt barn i et specialtilbud, kan koste staten op imod kr. om året, et tal som stadig er stigende, omvendt koster et barn i et normaltilbud mellem kr. om året, et beløb der er faldende. Mange kommuner håber derfor på, at de kan spare penge ved at inkludere, men hvis man skal gøre det ordentligt, er inklusion ikke et spareredskab. 11 SFO en er et sted hvor børn med mange forskellige forudsætninger mødes og bliver en del af et større fællesskab. Vi har erfaret at hverdagen i en SFO, til tider kan være meget hektisk, der bliver lavet mange aktiviteter for børnene i løbet af en dag, hvilket kan være rigtig positivt for 6 Larsen, 2010 s Lange, 2011 s Socialområdet i tal 9 - Massiv indsats for udsatte børn og unge er slået fejl 10 Ibid 11 Jensen & Sebbelov, 2011 s. 4 4

5 de børn der trives. Problemet er, at ikke alle børn bliver en del af fællesskabet og dermed risikerer at blive ekskluderet. De fleste børn i Danmark har det godt og kommer fra familier der bl.a. støtter dem økonomisk og kærligt. Disse børn vil ofte være glade, fulde af energi og samtidig trives i fællesskabet. 12 Der findes dog også børn med diagnoser, socialt udsatte og børn med andre sociale vanskeligheder. Disse børn har i mange tilfælde brug for ekstra opmærksomhed og omsorg. 13 Vi vil derfor undersøge hvordan, vi kan skabe rammer i SFO en, der kan fremme inklusion, og om inklusion er den bedste løsning for alle børn. Da der givetvis vil opstå en del udfordringer i takt med, at grænserne mellem normal- og specialområdet udviskes, vil vi undersøge hvad pædagogens rolle er i forhold til børn med særlige behov. En sund barndom baner på mange måder vejen for et sundt voksenliv. Fra en hel del videnskabelige undersøgelser ved vi i dag, hvordan barndommen sætter sine spor på den voksnes helbred. Både i positiv og negativ forstand. 14 Daglig bevægelse er afgørende for børns sundhed, bl.a. fordi de opbygger deres muskler og knogler mens de vokser. Aktive børn trives desuden langt bedre i et fællesskab, har mere energi og er mindre syge. Derudover er det værd at nævne, at stillesiddende børn har større tendens til at have sociale problemer, og dermed risikerer at blive ekskluderet fra fællesskabet. 15. Vi skal derfor stile efter, allerede i en tidlig alder, at skabe rammer for børnene der fremmer bevægelse, således at det bliver en del af deres livsstil fra barndommen. Derfor er budskabet i ovenstående citat også rammende for vores fremtidige pædagogiske arbejde, da vi har et stort ansvar overfor børnene og deres sundhed. Vi vil på baggrund af dette, undersøge hvad det kræver, at inddrage bevægelse i relationsarbejdet med børn med særlige behov i SFO en. 12 Lindberg, 2010 s Ibid s Manniche, 2007 s sundhedsguiden.dk Børn og fysisk aktivitet 5

6 1.2 Afgrænsning Vi har i dette projekt valgt at fokusere på socialt udsatte børn, gråzonebørn og børn med diagnoserne Asperger Syndrom og ADHD. Vi mener at disse børn repræsenterer et bredt udsnit af de børn med særlige behov, vi vil møde i SFO en. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med eksempelvis psykologer, socialrådgivere, konsulenter og lærere er en del af arbejdet med inklusionen i SFO en. Denne proces kræver ressourcer og det er en stor udfordring at få dette til at fungere. Forhold der vanskeliggør samarbejdet er eksempelvis forskellige holdninger, værdier, arbejdsopgaver, prioriteringer og fagetiske overvejelser. 16 Vi har valgt at afgrænse os fra det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i projektet. Dette har vi gjort i erkendelse af, at dette samarbejde er så omfattende en del af arbejdet med inklusion af børn med særlige behov, at vi ikke ville kunne komme tilstrækkeligt i dybden med emnet. Den nye folkeskolereform, som blev vedtaget i 2013, træder i kraft fra august Reformen lægger bl.a. op til, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere i SFO erne bliver tættere. Set fra børnenes synspunkt, kan det at børnene er omgivet af to faggrupper med forskellige kompetencer, vise sig som en stor fordel. Da det endnu er uklart hvordan samarbejdet mellem pædagoger og lærere, samt hvordan fremtidens SFO kommer til udtryk, vil udgangspunktet for dette projekt være den nuværende form for SFO. Da vi i analysen ikke tager stilling til, hvordan SFO en vil se ud pr. 1. august 2014, har vi valgt at diskutere dette i vores perspektivering. Herunder vil vi komme ind på, hvordan samarbejdet mellem pædagoger og lærere i fremtiden vil se ud, samt hvilke konsekvenser den nye folkeskolereform kan have for børnene. 1.3 Problemformulering Hvordan kan vi skabe de bedste rammer for inklusion af børn med særlige behov i SFO en? 1.4 Undersøgelsesspørgsmål Hvad er inklusion, og er det i virkeligheden hensigtsmæssigt for alle børn at blive inkluderet? Hvad er vores pædagogiske rolle i forhold til arbejdet med børn med særlige behov? Hvilke overvejelser kræver det at inddrage bevægelse i relationsarbejdet med børn med særlige behov? 16 Killén, 2004 s

7 2.0 Metode I dette afsnit vil vi redegøre for projektets videnskabsteoretiske tilgang og valg af teori. 2.1 Videnskabsteori Med udgangspunkt i vores problemformulering og undersøgelsesspørgsmål vil vi arbejde hermeneutisk, da vi på nuværende tidspunkt har viden og erfaringer med børn med særlige behov i SFO en. Denne viden og disse erfaringer har vækket vores interesse for problemstillingerne. Vores mål er at opnå mere viden og en større forståelse for begrebet inklusion og om dette altid er den mest hensigtsmæssige løsning for alle børn. Vi tager udgangspunkt i bøgerne Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene af fysioterapeut og filosof Eline Thornquist og Videnskabsteori: en grundbog af filosof Jacob Birkler. Hermeneutik er en af de filosofiske traditioner, der bliver mødt med stigende interesse fra forskellige fag, og som er central i videnskabsteoretiske diskussioner. Derfor er det vigtigt at have kendskab til hermeneutikkens problemområde og til, hvad de forskellige hermeneutiske retninger repræsenterer. 17 Hermeneutikken skal forstås som en fortolkningslære, eller læren om forståelse. Når vi arbejder hermeneutisk, beskæftiger vi os altså med hvad forståelse er og de vilkår der er knyttet til fortolkning og forståelse. Dette gør vi for at kunne opnå gyldige og brugbare fortolkninger i dette projekt og vores fremtidige arbejde. Der arbejdes overordnet set med to hovedtraditioner inden for hermeneutikken, nemlig den traditionelle og den filosofiske. Den første er primært metodeorienteret og den sidste er optaget af ontologiske eller epistemologiske spørgsmål. 18 Ontologi er læren om det værende. Det ontologiske spørgsmål handler om hvad der findes i verdenen, samt hvad der er tingenes egenskaber og sande natur. Epistemologien arbejder med erkendelsesteorien og handler om viden og hvad vi kan vide eller erkende. 19 Vi vil arbejde med den traditionelle hermeneutik i dette projekt. Her er målet for os at opnå den bedst mulige fortolkning af tekster, som opnås igennem forståelse af forfatterens bevidsthed, liv og epoke. Hermeneutikkens objekt er altså primært tekster og det er derfor vores bevidsthed omkring hvordan tekster fortolkes, der er vigtig. 20 For vores 17 Thornquist, 2006 s Ibid s Ibid s Ibid s

8 fremtidige arbejde er dette relevant, da vores videnskabelige viden som professionelle skal formidles og gøres tilgængeligt for bl.a. forældre, kolleger og offentligheden som helhed. Ifølge filosoffen Hans-Georg Gadamar (f ), er hermeneutikken en forståelsesproces der bl.a. opstår når teksten og individet mødes. Man kan også kalde det, at to forskellige forståelseshorisonter mødes. Med forståelseshorisonter menes der, at vi alle sammen har individuelle forståelser og opfattelser, som bygger på tidligere erfaringer, fordomme og viden som spiller en rolle i forståelsesprocessen. Den individuelle forståelse omtaler Gadamar som menneskets forståelse og han mener at denne bliver til igennem den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel skal forstås som en dynamisk forståelsesproces, som skifter mellem del og helhed, i et forsøg på at forstå begge dele bedst muligt. Dermed lærer vi noget nyt om, det emne vi har valgt at fordybe os i, det medvirker til at vi får en ny helhedsforståelse. Forståelsesprocessen i den hermeneutiske cirkel er uendelig, da der kan opstå en ny forståelse hver gang der kommer ny teori og viden ind i cirklen. Vi vælger i dette projekt at anvende den hermeneutiske cirkel som en hermeneutisk spiral, hvor vi som udgangspunkt har en problemstilling vi vil arbejde med. For på bedst mulig måde at kunne arbejde med denne problemstilling, bringer vi ny teori og viden i spil, der bevæger sig ned igennem denne spiral. Begrundelsen for dette er altså, at vi ikke ser forståelsesprocessen som cirkulær, men snarere som en spiral. Denne forståelsesproces udmønter sig i, at vi ved at fordybe os i den teoretiske viden, vi har opnået på baggrund af det materiale vi har indsamlet, samt vores praktiske viden, erfaringer og forståelse kan besvare vores problemstilling bedst muligt. 21 Sociolog Jürgen Habermas (f.1929) har formet en kritisk teori, som bl.a. indebærer en forståelseslære, som har til hensigt at frigøre mennesket fra en manipulerende og undertrykkende kommunikationsform. Ideen bag hans kritiske teori er, at skabe betingelser for menneskets afkobling fra samfundsmæssig tvang og undertrykkelse. Målet med dette er, at komme frem til nye handleforslag, der skal frigøre mennesket Thornquist, 2006 s Birkler, 2005 s

9 2.2 Valg af teori For at besvare vores problemformulering, vil vi tage udgangspunkt i en målgruppebeskrivelse, med en kort beskrivelse af udsatte børn, gråzone børn og børn med diagnoserne Asperger Syndrom og ADHD. Til at belyse den kognitive udvikling hos børn i SFO-alderen, har vi valgt at bruge psykologerne Jean Piaget (f ) og Lev S. Vygotsky (f ), da vi mener at deres teorier supplerer hinanden. Vi har valgt at bruge Piagets teori om barnets kognitive udvikling i den konkret-operationelle periode, da denne stemmer overens med vores målgruppe. Grundet hans empiriske arbejde og teoretiske udsagn, har han haft stor indflydelse på synet omkring barnets kognitive udvikling. Vi vil belyse de konkrete pointer i hans teori om kognitiv udvikling i forhold til inklusion, samt samspillet imellem børnene. Vi er bevidste om, at Piagets teori kan indeholde mangler, derfor vil vi sammenholde den med Vygotskys teorier, for at kunne belyse de sociale processer, der er i spil omkring den kognitive udvikling hos børn, på en fyldestgørende måde. Til at besvare undersøgelsesspørgsmålet omkring hvad inklusion er, og om det henvender sig til alle børn, vil vi bl.a. bruge Bent Madsens tanker og ideer omkring emnet. Vi vil undersøge hvilke forudsætninger der skal til, for at give inklusion de mest optimale betingelser, samt hvorfor der for tiden er så stort politisk fokus på inklusion. Derudover vil vi på både individuelt og samfundsmæssigt niveau, se på hvilke konsekvenser det kan have, når børn i kortere eller længere tid er en del af et specialtilbud. For at redegøre for pædagogens rolle i forhold til børn med særlige behov, vil vi have fokus på begreberne magt, anerkendelse og socialiseringen. Derudover vil vi undersøge hvilke kompetencer det kræver af os, at arbejde med denne målgruppe. Der kommer et stigende antal børn i SFO en, med forskellige vanskeligheder og disse kan i nogle tilfælde kræve magtanvendelse. Til at diskutere begrebet magt, vil vi bruge uddrag fra sociologerne Max Weber (f ) og Michel Foucaults (f ) teorier om emnet. Vi har valgt at arbejde med anerkendelse, da dette begreb dækker over det aspekt af sociale interaktioner, der har betydning for menneskers selvopfattelse og selvstændighed. Socialfilosof Axel Honneth (f.1949) har en teoretisk udredning af begrebet anerkendelse, som vi finder relevant i forhold til vores problemstilling. Honneth deler anerkendelse op i tre kategorier; den private, retslige og solidariske anerkendelse Schou & Pedersen (red.), 2008 s

10 Som pædagoger har vi en vigtig rolle i socialiseringen af børn og det er vores opgave at forberede børnene på et liv i samfundet. Sociologen Pierre Bourdieu (f ) har på baggrund af indgående empiriske undersøgelser og teoretisk refleksion, udviklet en række begreber inden for det pædagogiske område. Vi vil derudover bruge sociolog Aaron Antonovskys (f ) teori om oplevelsen af sammenhæng, til at beskrive de redskaber børnene skal besidde, for at kunne mestre deres liv. Vi vil arbejde med begrebet motivation, samt belyse hvorvidt aktivitetscentrerede fællesskaber kan have en positiv effekt, for børn med særlige behov. Vi vil se på professor i psykologi Mihaly Csikszentmihalyis (f.1934) teori om flow, samt Vygotskys nærmeste udviklingszone (NUZO) i forhold til hvordan vi kan skabe rammer der kan fremme bevægelse i SFO en. 10

11 3.0 Analyse 3.1 Målgruppebeskrivelse (Michael) I SFO en møder vi børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse i alderen 6-10 år. I 2010 var antallet af børn der blev passet i SFO erne på 83,6 %. 24 Grundet det store fokus på inklusion indenfor normalområdet, skal SFO erne i højere grad inkludere børn med forskellige diagnoser og specielle behov. Der skal være en mere målrettet indsats overfor disse børn, således deres opvækstmuligheder samt sociale kompetencer bliver styrket. 25 I 4,stk 3 i bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger står følgende: 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v Dette betyder, at vi skal have en viden omkring børn med diagnoserne Asperger Syndrom og ADHD, samt udsatte børn og gråzonebørn, for at kunne skabe de bedst mulige rammer for alle. Aspergers syndrom er en mild form for autisme, og kan betragtes som en mellemting mellem normalitet og autisme. Tilbøjelighederne til Aspergers er medførte, men forstyrrelsen viser sig typisk i skolealderen. Børn med Aspergers er normaltbegavede, nogle er endda højt begavede, men kan have svært ved almindelig leg og samvær, grundet de komplicerede sociale regler for hvordan børn taler og leger med hinanden. Børnene er ofte lidt kejtede og befinder sig i periferien af de sociale fællesskaber, og de kan derfor nemt blive ofre for drilleri og mobning. De kan have meget omfattende interesser indenfor vidt forskellige områder, og eksempelvis vide alt om krigshistorie, fodboldresultater mm.. Børn med Aspergers har brug for faste strukturer, for bedst muligt at udnytte deres begavelse. 27 ADHD betyder på dansk forstyrrelse af opmærksomhed og koncentrations lidelse. 28 ADHD er med andre ord en kognitiv funktionsnedsættelse, som blandt andet hæmmer børnenes evner til at koncentrere sig, fokusere og styrer deres følelser. De er ikke gode til at følge instrukser og har svært ved at fastholde opmærksomheden på eksempelvis leg. Deres sociale omgang med andre bliver besværliggjort, da de kan have en meget støjende adfærd og være meget 24 Danmarks statistik 25 Ploug, 2007 s Bekendtgørelsen SFO Aspergers syndrom Kriterier for diagnosen ADHD 11

12 impulsive, samt overskride andres grænser. 29 Børn med ADHD vil ofte også lide af søvnforstyrrelser, indlæringsproblemer og motoriske vanskeligheder. Når vi arbejder med ADHD-børn, skal vi være tydelige og konsekvente i vores krav og skabe en forudsigelig hverdag. Når vi eksempelvis skal give børnene en besked, skal vi henvende os direkte til børnene, være præcise og have øjenkontakt. 30 Der findes ikke nogen klar definition af, hvad det vil sige at være social udsat, kun forskellige risikofaktorer som vi skal være opmærksomme på. De mest hyppige tegn på social udsathed, forekommer blandt andet ved tegn på forældres adfærd. Dette kan eksempelvis være, om de møder op i SFO en i påvirket tilstand, virker psykisk ustabile eller er meget uforudsigelige i deres adfærd. Børnenes samspil med andre og deres psykiske tilstand, kan ligeledes være et tegn. Her kan det være asocial adfærd, aggressiv eller destruktiv opførsel. 31 Disse forskellige tegn udgør risikofaktorer og social udsathed forekommer, når en eller flere risikofaktorer optræder over længere tid. 32 Mange faktorer spiller desuden ind når det gælder tegn på udsathed. Nogle børn er psykisk stærkere end andre og udvikler en modstandsdygtighed overfor de belastende faktorer. Her er især tre forhold i spil, nemlig barnets tillid til egen formåen, evnen til at overskue situationen, samt muligheden for at få støtte af sit sociale netværk. 33 Da der som sagt ikke er en klar definition af, hvad det indebærer at være socialt udsat, kan det være vanskeligt at komme med et decideret bud på deres adfærd. Gråzonebørn udgør 6 % af alle børnene i SFO erne. 34 Betegnelsen dækker over de børn man ikke ved hvad fejler, men som eksempelvis har følelsesmæssige problemer, handler uforudsigeligt og impulsivt i hverdagen eller har en kort lunte. Omvendt kan børnene også trække sig ind i sig selv og isolere sig fra fællesskabet. Det er ofte børn, som de andre børn og voksne har svært ved at omgås. Der gives ikke ressourcer til arbejdet med disse børn, til trods for at undersøgelser viser at 85 % af alle SFO er, mener at have børn som burde udløse ekstra ressourcer i institutionen, men ikke gør det. 35 Vi har i projektet valgt at definere før omtalte børn, som børn med særlige behov og vil igennem hele projektet bruge denne betegnelse. Dermed læner vi os op af den betegnelse, 29 Viden om ADHD 30 Hvad er ADHD/DAMP 31 Ploug, 2007 s Ibid s Egebrønd, 2007 s BUPL, Gråzonebørn s.5 35 Ibid s

13 som bliver brugt i bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger Børns kognitive udvikling (Michael) Piaget har haft stor indvirkning på hvordan man anskuer børnepsykologien i det senmoderne samfund. 36 Ifølge hans teori om barnets kognitive udvikling, befinder børnene i SFO en sig i den konkret-operationelle periode, der strækker sig fra 7 til 11-års alderen. Dette betyder, at de bliver i stand til at tænke systematisk og løse problemer på en logisk måde. Dermed er de i stand til, at give slip på den egocentriske tænkning og impulsive tilgang til omverdenen, der har kendetegnet børnenes liv i den præoperationelle periode. 37 Børnenes tænkning bliver mere fleksibel og effektiv, hvilket medfører at de kan ændre på rækkefølgen af deres oplevelser som de har lyst. Der er dog en vigtig mental begrænsning for børnene i denne periode, nemlig at de skal bruge konkrete objekter eller begivenheder til at understøtte deres tanker. De kan altså på nuværende tidspunkt ikke tænke abstrakt eller håndtere hypotetiske spørgsmål. 38 For de større børns vedkommende er et dobbelt fremskridt tydeligt: individuel koncentration når barnet arbejder for sig selv og virkeligt samarbejde når børnene arbejder i grupper. 39 I børnenes interpersonelle relationer bliver de i 7-års alderen i stand til at kunne samarbejde, da de ikke længere blander sine egne og andres synspunkter sammen. De kan nu føre en diskussion, hvor der er plads til forståelse for modpartens synspunkter, samt søgen efter retfærdighed og børnene udvikler evnen til at forklare sine handlinger til omverden. 40 I forhold til inklusion, er børnene altså nu ifølge Piaget, i stand til på et kommunikativt plan, at finde løsninger i sammenspillet med andre børn. Dermed burde børnene i SFO en være mere indstillet på at give plads til andre og løse deres indbyrdes stridigheder på en god og konstruktiv måde, således der er plads til alle. Et kritisk punkt vedrørende Piagets teori om børns kognitive udvikling er, at det er barnets selvstændige mentale udvikling der er i fokus. Dermed bliver omgivelserne og barnets sociale relationer ikke tillagt stor vægt i forhold til barnets udvikling. 41 Desuden var Piaget 36 Schaffer, 2008 s Piaget, 2000 s Schaffer, 2008 s Piaget, 2000 s Ibid s Schaffer, 2008 s

14 pessimistisk i forhold til børnenes evner, da hans udviklingspsykologiske teorier omkring den kognitive udvikling, var fastlåst i bestemte aldersgrupper og perioder. Som supplement til Piaget, fremhæver Vygotsky hvordan den kognitive udvikling i højere grad er en social proces. 42 Grundlaget for børnenes kognitive udvikling sker, ifølge Vygotsky, i samspillet mellem sociale og kulturelle faktorer. Han deler den kognitive udvikling op i tre aspekter, som er det kulturelle, det interpersonelle og det individuelle aspekt. Det kulturelle aspekt af den kognitive udvikling består i, at se børnenes natur som et socialt og historisk produkt, opretholdt af kulturelle værktøjer. Med kulturelle værktøjer mener han bl.a. kultur og teknologiske fænomener som eksempelvis sprog, bøger og teknologi, som samfundet og tidligere generationer har videregivet til barnet. 43 Det Vygotsky tillægger størst vægt er det interpersonelle aspekt. Børnenes udvikling sker i samspil med mere erfarne personer, som er i besiddelse af større viden og flere kompetencer end dem selv. Det er i det sociale samspil, at børnene lærer intellektuelle færdigheder som eksempelvis sprog, både verbalt og kropsligt, for at kunne mestre dette. Hertil tilføjer Vygotsky: Sproget gør det muligt at være selvbevidst og at have selvrefleksion. 44 Dermed bliver børnene mindre impulsive og spontane. De kan nu planlægge deres handlinger og vil dermed blive bedre til at løse problemer. Dermed motiveres børnene til at stimulere deres egen udvikling på en selvbevidst måde. Denne udvikling er ifølge Vygotsky, afhængig af deres sociale og kulturelle erfaringer. 45 En kritisk tilgang til Vygotskys teori er, at han kun beskæftiger sig overfladisk med barnets individuelle bidrag til egen udvikling. 46 Dermed er en sammensmeltning af Piaget og Vygotskys teorier meget nærliggende, da man derved får et mere helhedsorienteret indblik i børnene kognitive udvikling. En fællesnævner for begge teoretikere er, at børnenes udvikling bl.a. sker igennem social interaktion og samspil. Den væsentligste forskel er, at Piaget ser børnene som selvstændige individer, som i høj grad kan klare sig på egen hånd. Vygotsky mener derimod at samspillet mellem børnene og deres omgivelser, spiller en langt større rolle i børnenes udvikling Schaffer, 2008 s Ibid. s Bråten, 2006 s Ibid s Schaffer, 2008 s Ibid s

15 3.2 Inklusion (Sofus) I starten af 80 erne begyndte man at arbejde med integration i forbindelse med pædagogisk arbejde. I integrerende SFO er bliver børn med særlige behov, ofte tildelt en støttepædagog for at kunne passe ind og være en del af fællesskabet. Denne støtteform kan kritiseres for at være stigmatiserende, da støttepædagogen gennem sin tilstedeværelse, kan give de andre børn et signal om at barnet er anderledes. Alle børn kan have brug for støtte til at overkomme forskellige problematikker i hverdagen, men det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at dele denne støtte op imellem støttepædagoger og almenpædagoger. Tværtimod vil det være langt bedre, at støtten findes i de ressourcer, der allerede er tilgængelige for normalgruppen. 48 Begrebet integration blev i forbindelse med Salamanca Erklæringen i 1994, afløst af rummelighed. Rummelighed er et meget fysisk begreb og betyder i bund og grund, at der er børn med særlige behov tilstede i almeninstitutioner. I de danske SFO er er der rigtig meget rummelighed og der er mange børn på tålt ophold. Børn med særlige behov er således fuldt ud accepteret i disse rummelige SFO er, men det betyder langt fra at de er inkluderet. 49 Ifølge Bent Madsen dækker inklusion nemlig ikke blot over, at man skal kunne rumme alle, uanset behov, men i ligeså høj grad over, at man ser forskelle som ressourcer, der skal udnyttes i pædagogikken. 50 I de senere år har der været megen fokus på begrebet inklusion, også fra politisk side. Den megen fokus har dog tilsyneladende betydet, at der er opstået en noget konfus opfattelse af hvad inklusion i virkeligheden betyder. Den måske mest udbredte definition af inklusion, i hvert fald fra politisk side, er den vi har valgt at kalde den kvantitative definition. Denne definition bygger på antallet af støttekrævende børn som en almeninstitution kan rumme. Dette betyder helt konkret, at når kommunen flytter et barn fra et specialtilbud og over i en almeninstitution, så er barnet inkluderet. Man kan dog ikke kalde noget for inklusion, ved udelukkende at se på, om barnet rent fysisk er inkluderet. Den kvantitative definition forholder sig således ikke til den sociale del af inklusion, som omhandler hvordan det inkluderede barn klarer sig i det nye tilbud, samt om barnet deltager aktivt i fællesskabet. Ydermere bliver den psykiske del af begrebet, som omhandler om barnet føler sig som en del 48 Pedersen, 2009, s Haugaard, 2011 s Inklusion, fællesskabets pædagogik 15

16 af fællesskabet, heller ikke belyst. 51 Den kvantitative definition af inklusion, favoriserer derudover den økonomiske tænkning, at man kan opnå besparelser, ved at inkludere flest mulige børn med særlige behov i almeninstitutioner. Det gør den, bl.a. fordi den hverken forholder sig til den sociale, eller den psykiske del af inklusion, som er to helt essentielle faktorer, når man arbejder med inklusion. Det kan altså være relevant at stille sig selv spørgsmålet, om egentlige besparelser indenfor det pædagogiske område, pakkes ind i det positive pædagogiske begreb inklusion og denne definition er derfor blevet udsat for en hel del kritik. 52 Bent Madsen, mener da også langt fra at inklusion er så enkelt som den kvantitative definition umiddelbart lægger op til, og i den forbindelse udtaler han: Hvis Inklusion bliver drevet frem af rene økonomiske interesser, vil det være en katastrofe at føre til øget inklusion. 53 Hvis en SFO eksempelvis skal arbejde med inklusion, kræver det at pædagogerne både får midlerne og den fornødne assistance til at komme hensigtsmæssigt i gang. Når SFO en indfører en inkluderende pædagogik, betyder det, at hele SFO ens doxa skal ændres og at den habitus pædagogerne har, på ny skal revurderes, hvilket ikke altid er så ligetil. 54 Der er dog ingen tvivl om, at inklusion indeholder adskillige gode idéer og værdier, som kommer mange børn til gode. Inklusion forudsætter dog, at SFO en modtager nødvendige midler og ressourcer, så eksempelvis de børn der har særlige behov, ikke bliver gidsler i inklusions gode intentioner. Bent Madsen udtaler i forbindelse med dette følgende: Alle eksperterne sidder allerede ude i specialmiljøerne, og så står der to pædagoger i børnehaven med 20 børn, der har vidt forskellige behov, og pædagogerne har hverken viden eller ressourcer til at magte inklusionsopgaven. Det går simpelthen ikke Fordele ved inklusion (Sofus) Normalitetsbegrebet bliver i Danmark stadig mere snævert, til trods for at vi som samfund underskriver FN-erklæringer om at arbejde for tolerance og mangfoldighed. På nuværende tidspunkt bliver 25 % af alle børn, på et eller andet tidspunkt i løbet af deres skoletid oprettet som en sag i PPR. 56 Nyere undersøgelser viser, at det at gå i specialtilbud har negative 51 Qvortrup, 2012 s DEBAT om inkludering af specialelever. 53 Haugaard, 2011 s.4 54 Schou & pedersen (red.), 2008 s Haugaard, 2011 s.5 56 KL Nysyn på folkeskolen, 2010 s.4 16

17 konsekvenser for børns kompetenceudvikling. 57 Dette relativt nye syn på disse konsekvenser, hænger sammen med den moderne forståelse af, at mennesker udvikler sig i samspil med andre. Socialfilosof Axel Honneth har i den forbindelse udtalt: Det billede, vi udvikler af os selv, afhænger af, hvilket billede omverdenen har af os. 58 Har et barn eksempelvis problemer med at kommunikere, og hver eneste dag spejler sig i andre børn med samme vanskeligheder, er der færre rollemodeller, og spejlbillederne er meget ensartede. Derudover er det kun de voksne der har særlige kompetencer, hvilket kan resultere i at børnene opnår meget stærke voksenrelationer. Ifølge Bent Madsen er problemet, at børn i specialtilbud ikke lærer at håndterer den kompleksitet, der er i relationer med deres jævnaldrende. 59 Det er derudover påvist, at lærere, pædagoger og andre specialister i specialtilbud, stiller knap så høje krav og har knap så høje forventninger til børnene, hvilket uden tvivl også har en forringende effekt på børnenes kompetenceudvikling. 60 Til sidst har flere års forskning vist, at jo længere væk og i jo længere tid børn kommer fra normalområdet, jo færre af dem får en kompetencegivende uddannelse, og dermed en aktiv karriere på det ordinære arbejdsmarked, og kan dermed blive en udgift for staten. 61 Blot 58 % af alle voksne med handicaps i Danmark, er beskæftiget på det ordinære arbejdsmarked, til sammenligning er tallet eksempelvis 95 % i Island. 62 Ydermere kan det nævnes, at vi sender op mod tre gange så mange børn i specialklasser, end resten af de nordiske lande. 63 De mange specialforanstaltninger i Danmark vokser utvivlsomt ud af velfærdsstatens gode intentioner, om at tage hånd om mennesker med særlige behov og give alle borgere lige muligheder, for at deltage i velfærdsstatens demokratiske processer, samt give lige adgang til ressourcer. 64 Ud fra ovenstående må det dog være relevant at stille spørgsmålet, om børn i specialtilbud blot bliver gjort en bjørnetjeneste. Der tegner sig et mønster, der viser at jo tættere knyttet børnene er på normaltilbud i skole og institutioner, jo større er deres chancer senere hen i livet Haugaard, 2011 s.6 58 Ibid s.6 59 Ibid s Jensen & Sebbelov, 2011 s Ibid s.5 62 Haugaard, 2011 s.5 63 Ibid s.5 64 Jensen & Sebbelov, 2011 s Ibid s.7 17

18 Der findes således mange fordele forbundet med inklusion. Inklusion vil på sigt kunne skabe sammenhængskraft og medborgerskab, mens det rent økonomisk vil kunne spare staten en hel del penge. Et barn i et specialtilbud koster, som nævnt i indledningen, årligt staten kr., til sammenligning koster et barn i et normaltilbud blot kr. årligt. 66 Det ser dermed umiddelbart ud som, at der er mange penge at spare på kort sigt, hvis flere børn kan inkluderes i normaltilbud. Inklusion kræver dog både tid, penge og uddannelse for succesfuldt at kunne udføres. Hvis de nødvendige ressourcer og midler ikke flyttes med over i almeninstitutionen, vil det derfor være meningsløst overhovedet at begynde at arbejde med inklusion. Det vil derfor ifølge Bent Madsen, være bedre at bevare specialmiljøerne. 67 Hvis inklusion skal gøres ordentligt, koster det sandsynligvis næsten det samme, som at sende børnene i specialtilbud, og det skal derfor give pædagogisk og udviklingsmæssigt mening. 68 Den store forskel lægger derfor i hvad samfundet får for disse penge, og det er her interessant at se på, at økonomiske diskussioner omkring inklusion, slet ikke findes i andre nordiske lande, som eksempelvis Island, der i forvejen inkluderer i langt højere grad. 69 Investeres der i inklusion, vil det altså med stor sandsynlighed betyde, at der i fremtiden vil være flere mennesker med særlige behov, der gennemfører en uddannelse. Dette betyder at de opnår varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og vil endvidere kunne føre til store samfundsøkonomiske gevinster Er inklusion for alle? (Sofus) Mange mener at inklusion hovedsageligt er til for at hjælpe og inkludere børn med diagnoser som ADHD og Asperger. Inklusion handler dog i lige så høj grad om at arbejde målrettet med de børn, der allerede er i institutionerne, men som er i fare for at blive marginaliseret og isoleret. Kan man skabe stærke relationer imellem børnene, kan det give den nødvendige ballast, som nogle børn med særlige behov ikke har med hjemmefra. 70 De mest udsatte kunne meget vel være gråzonebørnene, som både de andre børn og de voksne har svært ved at omgås. Det er denne gruppe børn der er mest isoleret af alle, og det er i høj grad også dem der er målgruppen for inklusion Lange, 2011 s Ibid s Mehlsen, 2011 s Ibid s Schou & Pedersen (red.), 2008 s Jensen & Sebbelov, 2011 s

19 Inklusion er uomtvistelig meget positivt, hvis de nødvendige ressourcer og midler investeres heri. Spørgsmålet må derfor være om det skal være helt slut med specialtilbud? Svaret er, mener vi, et nej. Institutionerne kan ændre deres strukturer og pædagogiske tænkning, og alligevel fortsætter barnet med at være udsat. Dette kan resultere i, at der bliver færre ressourcer til resten af børnene. Et barn kan altså have det så skidt, at inklusion ikke nødvendigvis er den rette løsning for hverken barnet eller institutionen. 72 Der vil sandsynligvis derfor altid være brug for specialtilbud i Danmark. Der er dog ingen tvivl om, at en hel del af de børn med særlige behov, med hjælp fra støtte og uddannelse af eksperter i inklusion, fint vil kunne trives i almeninstitutioner Pædagogens rolle (Lars) Undersøgelser viser at 9 % af alle børn i folkeskolen, sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole og 6 % føler sig ofte eller altid ensomme. 74 Derudover mistrives op mod 15 % af alle børn i Danmark af forskellige årsager. Disse børn har ikke fået de trygge, sunde og udviklende opvækstbetingelser som alle børn har krav på. Ifølge WHO er sundhed en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fraværet af sygdomme. 75 I denne sammenhæng vil vi møde børn fra velfungerende familier, med diagnoser som eksempelvis ADHD og Asperger. Vores opgave i SFO en består altså i at arbejde med børn med vidt forskellige livsvilkår. Det stiller dermed store faglige, professionelle og personlige krav til pædagogen, at arbejde inkluderende med børn der har det svært og mistrives. En udfordring for os er, at identificere de børn der har problemer. Specielt gråzonebørnene der ikke har en diagnose, eller er socialt udsatte kan være svære at identificere. Et velkendt problem for børn med særlige behov er, at de ofte påtager sig et stort ansvar på deres skuldre. Dette kan eksempelvis være forældre der drikker, er voldelige, har økonomiske eller psykiske problemer, faktorer børn i den alder slet ikke burde forholde sig til. I sådanne situationer ignorer børnene deres egne behov og skjuler deres følelser for de voksne, samtidig vil børn der har oplevet svigt, få en mistillid til voksne der er svær at genoprette. 76 Det er vores opgave at inddrage disse børn i aktiviteter, hvor de kan være børn uden at skulle tage stilling til for meget. Derudover bliver mange børn med særlige behov udsat for mobning, da Inklusion er godt - men ikke for enhver pris 73 Ibid 74 Lindberg, 2010 s Kamper-Jørgensen, 2009 s Lindberg, 2010 s.8 19

20 det ofte er de mest skrøbelige der bliver mobbet. Børn der bliver mobbet føler sig udenfor fællesskabet og oplever dermed ensomhed. Ifølge forskning indenfor mobning handler det ikke om, at de børn der bliver mobbet er anderledes end de andre børn. Derimod er mobning et tegn på manglende tolerance og omsorg i børnenes omgivelser. Når mobning finder sted, er det ofte fordi der er opbygget en kultur der understøtter eksklusion frem for inklusion. 77 Et børneperspektiv er et perspektiv, der går ud fra børns oplevelse, tager børn alvorligt, lytter alvorligt til børn og ikke mindst: ser børn som vigtige aktører i den proces der handler om at de får et godt liv. Børneperspektivet er udtryk for den bevidste strategi at se børn som ligeværdige medspillere. Kun en indsats baseret på et børneperspektiv vil bidrage til at styrke børnenes egne evne til at mestre livet og de udfordringer, de møder 78 Sådan siger Professor Per Schultz Jørgensen (f.1933). For at kunne arbejde målrettet med børn er det vigtigt, at vi besidder en række kompetencer og er bevidste om vores egen rolle, samt værdigrundlag i det pædagogiske arbejde. Vi skal hele tiden være bevidste om at vores magt i forhold til børnene ikke bliver brugt negativt. Derudover skal vi anerkende, at alle børn har hver deres individuelle personlighed, baggrund og problemer. Dermed kan vi ikke generalisere vores indsats, men bliver nødt til at se på det enkelte barns situation. Målet med vores arbejde er at skabe en følelse af ligeværd, livsværdi og selvværd hos børnene. Vi skal ifølge Per Schultz Jørgensen se dem fra et børneperspektiv som ligeværdige, dette betyder at alle har ret til at blive hørt og respekteret. Livsværdi er en subjektiv størrelse der kan være svær at definere. Vi kan som pædagoger ikke skabe livsværdi for børnene, derimod kan vi give dem de nødvendige redskaber til at mestre deres liv og dermed skabe livsværdi for dem selv. Det er grundlæggende for alle mennesker at have et godt selvværd. 79 For at opnå en god følelse af ligeværd, livsværdi og selvværd er det vigtigt at være en del af et socialt fællesskab. Det er igennem de sociale fællesskaber, at socialiseringen af børn sker og vores opgave er derfor, at støtte de børn der ikke er en del af fællesskabet. For at dette skal kunne lykkes, skal børnene opleve selvbestemmelse og frihed, det er i denne forbindelse altid vores opgave at sikre en positiv relation til det enkelte barn, aldrig omvendt. For at kunne opnå en positiv relation er det nødvendigt at vi bl.a. er i besiddelse af empati, indsigt, gode 77 Lindberg, 2010 s Ibid s Rokkjær, 2005 s

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere