Lars V. Kristiansen PS10312 Michael B. T. Lath PS10304 Sofus A. R. Rommerdahl PS /1-2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lars V. Kristiansen PS10312 Michael B. T. Lath PS10304 Sofus A. R. Rommerdahl PS10324 9/1-2014"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Afgrænsning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Metode Videnskabsteori Valg af teori Analyse Målgruppebeskrivelse (Michael) Børns kognitive udvikling (Michael) Inklusion (Sofus) Fordele ved inklusion (Sofus) Er inklusion for alle? (Sofus) Pædagogens rolle (Lars) Magt (Lars) Anerkendelse (Lars) Socialisering (Lars) Oplevelsen af sammenhæng (Sofus) Børn og bevægelse (Michael/Sofus) Motivation (Michael) Aktivitetscentrede fællesskaber (Michael/Sofus) Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 1.0 Indledning De fleste børn i Danmark trives og har en god hverdag, der er dog børn, som ikke trives lige så godt som deres jævnaldrende. Ifølge en undersøgelse foretaget af BUPL oplever pædagogerne, at der er flere børn end tidligere, som har behov for særlig hjælp i SFO en. 1 Målet med vores pædagogiske arbejde er bl.a. at skabe inkluderende rammer for disse børn. De holdninger og værdier børn møder blandt pædagoger, har stor betydning for hvordan de udvikler sig. 2 Det er derfor vigtigt at der blandt personalet i SFO en, foretages diskussioner omhandlende de værdier, holdninger og dilemmaer der kan opstå i forbindelse med inklusion. Pædagoger og institutionsledere skal tænke og handle på nye måder, hvis det skal lykkes at inkludere flere af de børn, som tidligere fik et specialtilbud, i almendaginstitutioner, SFO er og klubber. For det er pædagogers ansvar at skabe rammer, der er vide nok til, at fællesskabet kan omfatte alle børn 3 I Danmark havde man igennem flere år, og frem til 80 erne, oparbejdet en tradition for at anvende ressourcer på at opbygge et forgrenet netværk af specialinstitutioner, som kunne tilgodese stort set alle tænkelige og utænkelige behov og diagnostiske udfordringer indenfor det pædagogiske område. Umiddelbart lyder det jo optimalt, men bagsiden af medaljen var dog, at vi efterhånden blev verdensmestre i at opbygge et parallelsamfund og brugte mange ressourcer på beskyttende specialmiljøer, som var fuldstændig adskilte fra det almenpædagogiske område. 4 I 1994 mødtes Danmark med 91 andre lande, samt 25 internationale organisationer og vedtog Salamanca Erklæringen. Denne har som udgangspunkt til formål at sikre alle børn, også dem med særlige behov, ret til uddannelse indenfor det almenskolesystem. Erklæringen fastslår at inklusion er det mest effektive hjælpemiddel i forhold til at bekæmpe diskrimination, skabe imødekommende og inkluderende miljøer og ikke mindst realisere uddannelse og oplæring for alle i skolevæsenet. 5 Vi ved, at børn med særlige behov ofte er mere ressourcekrævende, dette harmonerer ikke særlig godt med de mange nedskæringer der har været indenfor det pædagogiske felt de senere år. Denne udvikling har den negative konsekvens, at der ikke er pædagoger nok til at 1 Lindberg, 2010 s Schou & Pedersen(red.), 2008 s Inklusion udfordrer pædagoger 4 Haugaard, 2010 s. 4 5 Pub.uvm.dk Salamanca Erklæringen 3

4 løfte inklusionsopgaven og at pædagogerne ikke har de nødvendige værktøjer og ressourcer, til at varetage børnenes behov. 6 Vi er rollemodeller for børnene og bruger dagligt mange timer sammen med dem, det er derfor vigtigt, at vi er bevidste om indflydelsen vi har på dem. Igennem vores uddannelse til pædagoger har vi i linjefaget sundhed, krop og bevægelse opnået en naturlig interesse og forståelse for vigtigheden af arbejdet med børns sundhed. 1.1 Problembeskrivelse Begreber som rummelighed og integration har i mange år været nøglebegreber i det pædagogiske arbejde. Indenfor de seneste år, har begrebet inklusion dog været det helt store samtaleemne både indenfor det pædagogiske felt og måske især i politiske sammenhænge. Der er ingen tvivl om at begrebet inklusion bygger på nogle rigtig gode værdier, hvis det vel at mærke implementeres under de rette omstændigheder. Chefkonsulent hos Center for Inklusion og Diversitet, Bent Madsen udtaler følgende: Hvis vilkårene er sådan at det ikke forøger børnenes muligheder, så er der ikke tale om inklusion. Og hvis det handler om besparelser, så bliver det aldrig inklusion. 7 Der har i gennem de seneste år været stort politisk fokus på at nedbringe andelen af børn med særlige behov i Danmark og staten brugte alene i mia. kr. på dette. 8 Ifølge SFI mistrives 15 % af alle børn og unge i en sådan grad at der er risiko, for at de falder helt i gennem samfundet. 9 Ydermere tilføjer Per Schulz Jørgensen, som forsker i børn med særlige behovs vilkår og er tidligere formand for Børnerådet, at ca. 65 % af børnene på sigt kan blive en økonomisk belastning for samfundsøkonomien i Danmark. 10 Et enkelt barn i et specialtilbud, kan koste staten op imod kr. om året, et tal som stadig er stigende, omvendt koster et barn i et normaltilbud mellem kr. om året, et beløb der er faldende. Mange kommuner håber derfor på, at de kan spare penge ved at inkludere, men hvis man skal gøre det ordentligt, er inklusion ikke et spareredskab. 11 SFO en er et sted hvor børn med mange forskellige forudsætninger mødes og bliver en del af et større fællesskab. Vi har erfaret at hverdagen i en SFO, til tider kan være meget hektisk, der bliver lavet mange aktiviteter for børnene i løbet af en dag, hvilket kan være rigtig positivt for 6 Larsen, 2010 s Lange, 2011 s Socialområdet i tal 9 - Massiv indsats for udsatte børn og unge er slået fejl 10 Ibid 11 Jensen & Sebbelov, 2011 s. 4 4

5 de børn der trives. Problemet er, at ikke alle børn bliver en del af fællesskabet og dermed risikerer at blive ekskluderet. De fleste børn i Danmark har det godt og kommer fra familier der bl.a. støtter dem økonomisk og kærligt. Disse børn vil ofte være glade, fulde af energi og samtidig trives i fællesskabet. 12 Der findes dog også børn med diagnoser, socialt udsatte og børn med andre sociale vanskeligheder. Disse børn har i mange tilfælde brug for ekstra opmærksomhed og omsorg. 13 Vi vil derfor undersøge hvordan, vi kan skabe rammer i SFO en, der kan fremme inklusion, og om inklusion er den bedste løsning for alle børn. Da der givetvis vil opstå en del udfordringer i takt med, at grænserne mellem normal- og specialområdet udviskes, vil vi undersøge hvad pædagogens rolle er i forhold til børn med særlige behov. En sund barndom baner på mange måder vejen for et sundt voksenliv. Fra en hel del videnskabelige undersøgelser ved vi i dag, hvordan barndommen sætter sine spor på den voksnes helbred. Både i positiv og negativ forstand. 14 Daglig bevægelse er afgørende for børns sundhed, bl.a. fordi de opbygger deres muskler og knogler mens de vokser. Aktive børn trives desuden langt bedre i et fællesskab, har mere energi og er mindre syge. Derudover er det værd at nævne, at stillesiddende børn har større tendens til at have sociale problemer, og dermed risikerer at blive ekskluderet fra fællesskabet. 15. Vi skal derfor stile efter, allerede i en tidlig alder, at skabe rammer for børnene der fremmer bevægelse, således at det bliver en del af deres livsstil fra barndommen. Derfor er budskabet i ovenstående citat også rammende for vores fremtidige pædagogiske arbejde, da vi har et stort ansvar overfor børnene og deres sundhed. Vi vil på baggrund af dette, undersøge hvad det kræver, at inddrage bevægelse i relationsarbejdet med børn med særlige behov i SFO en. 12 Lindberg, 2010 s Ibid s Manniche, 2007 s sundhedsguiden.dk Børn og fysisk aktivitet 5

6 1.2 Afgrænsning Vi har i dette projekt valgt at fokusere på socialt udsatte børn, gråzonebørn og børn med diagnoserne Asperger Syndrom og ADHD. Vi mener at disse børn repræsenterer et bredt udsnit af de børn med særlige behov, vi vil møde i SFO en. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med eksempelvis psykologer, socialrådgivere, konsulenter og lærere er en del af arbejdet med inklusionen i SFO en. Denne proces kræver ressourcer og det er en stor udfordring at få dette til at fungere. Forhold der vanskeliggør samarbejdet er eksempelvis forskellige holdninger, værdier, arbejdsopgaver, prioriteringer og fagetiske overvejelser. 16 Vi har valgt at afgrænse os fra det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i projektet. Dette har vi gjort i erkendelse af, at dette samarbejde er så omfattende en del af arbejdet med inklusion af børn med særlige behov, at vi ikke ville kunne komme tilstrækkeligt i dybden med emnet. Den nye folkeskolereform, som blev vedtaget i 2013, træder i kraft fra august Reformen lægger bl.a. op til, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere i SFO erne bliver tættere. Set fra børnenes synspunkt, kan det at børnene er omgivet af to faggrupper med forskellige kompetencer, vise sig som en stor fordel. Da det endnu er uklart hvordan samarbejdet mellem pædagoger og lærere, samt hvordan fremtidens SFO kommer til udtryk, vil udgangspunktet for dette projekt være den nuværende form for SFO. Da vi i analysen ikke tager stilling til, hvordan SFO en vil se ud pr. 1. august 2014, har vi valgt at diskutere dette i vores perspektivering. Herunder vil vi komme ind på, hvordan samarbejdet mellem pædagoger og lærere i fremtiden vil se ud, samt hvilke konsekvenser den nye folkeskolereform kan have for børnene. 1.3 Problemformulering Hvordan kan vi skabe de bedste rammer for inklusion af børn med særlige behov i SFO en? 1.4 Undersøgelsesspørgsmål Hvad er inklusion, og er det i virkeligheden hensigtsmæssigt for alle børn at blive inkluderet? Hvad er vores pædagogiske rolle i forhold til arbejdet med børn med særlige behov? Hvilke overvejelser kræver det at inddrage bevægelse i relationsarbejdet med børn med særlige behov? 16 Killén, 2004 s

7 2.0 Metode I dette afsnit vil vi redegøre for projektets videnskabsteoretiske tilgang og valg af teori. 2.1 Videnskabsteori Med udgangspunkt i vores problemformulering og undersøgelsesspørgsmål vil vi arbejde hermeneutisk, da vi på nuværende tidspunkt har viden og erfaringer med børn med særlige behov i SFO en. Denne viden og disse erfaringer har vækket vores interesse for problemstillingerne. Vores mål er at opnå mere viden og en større forståelse for begrebet inklusion og om dette altid er den mest hensigtsmæssige løsning for alle børn. Vi tager udgangspunkt i bøgerne Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene af fysioterapeut og filosof Eline Thornquist og Videnskabsteori: en grundbog af filosof Jacob Birkler. Hermeneutik er en af de filosofiske traditioner, der bliver mødt med stigende interesse fra forskellige fag, og som er central i videnskabsteoretiske diskussioner. Derfor er det vigtigt at have kendskab til hermeneutikkens problemområde og til, hvad de forskellige hermeneutiske retninger repræsenterer. 17 Hermeneutikken skal forstås som en fortolkningslære, eller læren om forståelse. Når vi arbejder hermeneutisk, beskæftiger vi os altså med hvad forståelse er og de vilkår der er knyttet til fortolkning og forståelse. Dette gør vi for at kunne opnå gyldige og brugbare fortolkninger i dette projekt og vores fremtidige arbejde. Der arbejdes overordnet set med to hovedtraditioner inden for hermeneutikken, nemlig den traditionelle og den filosofiske. Den første er primært metodeorienteret og den sidste er optaget af ontologiske eller epistemologiske spørgsmål. 18 Ontologi er læren om det værende. Det ontologiske spørgsmål handler om hvad der findes i verdenen, samt hvad der er tingenes egenskaber og sande natur. Epistemologien arbejder med erkendelsesteorien og handler om viden og hvad vi kan vide eller erkende. 19 Vi vil arbejde med den traditionelle hermeneutik i dette projekt. Her er målet for os at opnå den bedst mulige fortolkning af tekster, som opnås igennem forståelse af forfatterens bevidsthed, liv og epoke. Hermeneutikkens objekt er altså primært tekster og det er derfor vores bevidsthed omkring hvordan tekster fortolkes, der er vigtig. 20 For vores 17 Thornquist, 2006 s Ibid s Ibid s Ibid s

8 fremtidige arbejde er dette relevant, da vores videnskabelige viden som professionelle skal formidles og gøres tilgængeligt for bl.a. forældre, kolleger og offentligheden som helhed. Ifølge filosoffen Hans-Georg Gadamar (f ), er hermeneutikken en forståelsesproces der bl.a. opstår når teksten og individet mødes. Man kan også kalde det, at to forskellige forståelseshorisonter mødes. Med forståelseshorisonter menes der, at vi alle sammen har individuelle forståelser og opfattelser, som bygger på tidligere erfaringer, fordomme og viden som spiller en rolle i forståelsesprocessen. Den individuelle forståelse omtaler Gadamar som menneskets forståelse og han mener at denne bliver til igennem den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel skal forstås som en dynamisk forståelsesproces, som skifter mellem del og helhed, i et forsøg på at forstå begge dele bedst muligt. Dermed lærer vi noget nyt om, det emne vi har valgt at fordybe os i, det medvirker til at vi får en ny helhedsforståelse. Forståelsesprocessen i den hermeneutiske cirkel er uendelig, da der kan opstå en ny forståelse hver gang der kommer ny teori og viden ind i cirklen. Vi vælger i dette projekt at anvende den hermeneutiske cirkel som en hermeneutisk spiral, hvor vi som udgangspunkt har en problemstilling vi vil arbejde med. For på bedst mulig måde at kunne arbejde med denne problemstilling, bringer vi ny teori og viden i spil, der bevæger sig ned igennem denne spiral. Begrundelsen for dette er altså, at vi ikke ser forståelsesprocessen som cirkulær, men snarere som en spiral. Denne forståelsesproces udmønter sig i, at vi ved at fordybe os i den teoretiske viden, vi har opnået på baggrund af det materiale vi har indsamlet, samt vores praktiske viden, erfaringer og forståelse kan besvare vores problemstilling bedst muligt. 21 Sociolog Jürgen Habermas (f.1929) har formet en kritisk teori, som bl.a. indebærer en forståelseslære, som har til hensigt at frigøre mennesket fra en manipulerende og undertrykkende kommunikationsform. Ideen bag hans kritiske teori er, at skabe betingelser for menneskets afkobling fra samfundsmæssig tvang og undertrykkelse. Målet med dette er, at komme frem til nye handleforslag, der skal frigøre mennesket Thornquist, 2006 s Birkler, 2005 s

9 2.2 Valg af teori For at besvare vores problemformulering, vil vi tage udgangspunkt i en målgruppebeskrivelse, med en kort beskrivelse af udsatte børn, gråzone børn og børn med diagnoserne Asperger Syndrom og ADHD. Til at belyse den kognitive udvikling hos børn i SFO-alderen, har vi valgt at bruge psykologerne Jean Piaget (f ) og Lev S. Vygotsky (f ), da vi mener at deres teorier supplerer hinanden. Vi har valgt at bruge Piagets teori om barnets kognitive udvikling i den konkret-operationelle periode, da denne stemmer overens med vores målgruppe. Grundet hans empiriske arbejde og teoretiske udsagn, har han haft stor indflydelse på synet omkring barnets kognitive udvikling. Vi vil belyse de konkrete pointer i hans teori om kognitiv udvikling i forhold til inklusion, samt samspillet imellem børnene. Vi er bevidste om, at Piagets teori kan indeholde mangler, derfor vil vi sammenholde den med Vygotskys teorier, for at kunne belyse de sociale processer, der er i spil omkring den kognitive udvikling hos børn, på en fyldestgørende måde. Til at besvare undersøgelsesspørgsmålet omkring hvad inklusion er, og om det henvender sig til alle børn, vil vi bl.a. bruge Bent Madsens tanker og ideer omkring emnet. Vi vil undersøge hvilke forudsætninger der skal til, for at give inklusion de mest optimale betingelser, samt hvorfor der for tiden er så stort politisk fokus på inklusion. Derudover vil vi på både individuelt og samfundsmæssigt niveau, se på hvilke konsekvenser det kan have, når børn i kortere eller længere tid er en del af et specialtilbud. For at redegøre for pædagogens rolle i forhold til børn med særlige behov, vil vi have fokus på begreberne magt, anerkendelse og socialiseringen. Derudover vil vi undersøge hvilke kompetencer det kræver af os, at arbejde med denne målgruppe. Der kommer et stigende antal børn i SFO en, med forskellige vanskeligheder og disse kan i nogle tilfælde kræve magtanvendelse. Til at diskutere begrebet magt, vil vi bruge uddrag fra sociologerne Max Weber (f ) og Michel Foucaults (f ) teorier om emnet. Vi har valgt at arbejde med anerkendelse, da dette begreb dækker over det aspekt af sociale interaktioner, der har betydning for menneskers selvopfattelse og selvstændighed. Socialfilosof Axel Honneth (f.1949) har en teoretisk udredning af begrebet anerkendelse, som vi finder relevant i forhold til vores problemstilling. Honneth deler anerkendelse op i tre kategorier; den private, retslige og solidariske anerkendelse Schou & Pedersen (red.), 2008 s

10 Som pædagoger har vi en vigtig rolle i socialiseringen af børn og det er vores opgave at forberede børnene på et liv i samfundet. Sociologen Pierre Bourdieu (f ) har på baggrund af indgående empiriske undersøgelser og teoretisk refleksion, udviklet en række begreber inden for det pædagogiske område. Vi vil derudover bruge sociolog Aaron Antonovskys (f ) teori om oplevelsen af sammenhæng, til at beskrive de redskaber børnene skal besidde, for at kunne mestre deres liv. Vi vil arbejde med begrebet motivation, samt belyse hvorvidt aktivitetscentrerede fællesskaber kan have en positiv effekt, for børn med særlige behov. Vi vil se på professor i psykologi Mihaly Csikszentmihalyis (f.1934) teori om flow, samt Vygotskys nærmeste udviklingszone (NUZO) i forhold til hvordan vi kan skabe rammer der kan fremme bevægelse i SFO en. 10

11 3.0 Analyse 3.1 Målgruppebeskrivelse (Michael) I SFO en møder vi børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse i alderen 6-10 år. I 2010 var antallet af børn der blev passet i SFO erne på 83,6 %. 24 Grundet det store fokus på inklusion indenfor normalområdet, skal SFO erne i højere grad inkludere børn med forskellige diagnoser og specielle behov. Der skal være en mere målrettet indsats overfor disse børn, således deres opvækstmuligheder samt sociale kompetencer bliver styrket. 25 I 4,stk 3 i bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger står følgende: 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v Dette betyder, at vi skal have en viden omkring børn med diagnoserne Asperger Syndrom og ADHD, samt udsatte børn og gråzonebørn, for at kunne skabe de bedst mulige rammer for alle. Aspergers syndrom er en mild form for autisme, og kan betragtes som en mellemting mellem normalitet og autisme. Tilbøjelighederne til Aspergers er medførte, men forstyrrelsen viser sig typisk i skolealderen. Børn med Aspergers er normaltbegavede, nogle er endda højt begavede, men kan have svært ved almindelig leg og samvær, grundet de komplicerede sociale regler for hvordan børn taler og leger med hinanden. Børnene er ofte lidt kejtede og befinder sig i periferien af de sociale fællesskaber, og de kan derfor nemt blive ofre for drilleri og mobning. De kan have meget omfattende interesser indenfor vidt forskellige områder, og eksempelvis vide alt om krigshistorie, fodboldresultater mm.. Børn med Aspergers har brug for faste strukturer, for bedst muligt at udnytte deres begavelse. 27 ADHD betyder på dansk forstyrrelse af opmærksomhed og koncentrations lidelse. 28 ADHD er med andre ord en kognitiv funktionsnedsættelse, som blandt andet hæmmer børnenes evner til at koncentrere sig, fokusere og styrer deres følelser. De er ikke gode til at følge instrukser og har svært ved at fastholde opmærksomheden på eksempelvis leg. Deres sociale omgang med andre bliver besværliggjort, da de kan have en meget støjende adfærd og være meget 24 Danmarks statistik 25 Ploug, 2007 s Bekendtgørelsen SFO Aspergers syndrom Kriterier for diagnosen ADHD 11

12 impulsive, samt overskride andres grænser. 29 Børn med ADHD vil ofte også lide af søvnforstyrrelser, indlæringsproblemer og motoriske vanskeligheder. Når vi arbejder med ADHD-børn, skal vi være tydelige og konsekvente i vores krav og skabe en forudsigelig hverdag. Når vi eksempelvis skal give børnene en besked, skal vi henvende os direkte til børnene, være præcise og have øjenkontakt. 30 Der findes ikke nogen klar definition af, hvad det vil sige at være social udsat, kun forskellige risikofaktorer som vi skal være opmærksomme på. De mest hyppige tegn på social udsathed, forekommer blandt andet ved tegn på forældres adfærd. Dette kan eksempelvis være, om de møder op i SFO en i påvirket tilstand, virker psykisk ustabile eller er meget uforudsigelige i deres adfærd. Børnenes samspil med andre og deres psykiske tilstand, kan ligeledes være et tegn. Her kan det være asocial adfærd, aggressiv eller destruktiv opførsel. 31 Disse forskellige tegn udgør risikofaktorer og social udsathed forekommer, når en eller flere risikofaktorer optræder over længere tid. 32 Mange faktorer spiller desuden ind når det gælder tegn på udsathed. Nogle børn er psykisk stærkere end andre og udvikler en modstandsdygtighed overfor de belastende faktorer. Her er især tre forhold i spil, nemlig barnets tillid til egen formåen, evnen til at overskue situationen, samt muligheden for at få støtte af sit sociale netværk. 33 Da der som sagt ikke er en klar definition af, hvad det indebærer at være socialt udsat, kan det være vanskeligt at komme med et decideret bud på deres adfærd. Gråzonebørn udgør 6 % af alle børnene i SFO erne. 34 Betegnelsen dækker over de børn man ikke ved hvad fejler, men som eksempelvis har følelsesmæssige problemer, handler uforudsigeligt og impulsivt i hverdagen eller har en kort lunte. Omvendt kan børnene også trække sig ind i sig selv og isolere sig fra fællesskabet. Det er ofte børn, som de andre børn og voksne har svært ved at omgås. Der gives ikke ressourcer til arbejdet med disse børn, til trods for at undersøgelser viser at 85 % af alle SFO er, mener at have børn som burde udløse ekstra ressourcer i institutionen, men ikke gør det. 35 Vi har i projektet valgt at definere før omtalte børn, som børn med særlige behov og vil igennem hele projektet bruge denne betegnelse. Dermed læner vi os op af den betegnelse, 29 Viden om ADHD 30 Hvad er ADHD/DAMP 31 Ploug, 2007 s Ibid s Egebrønd, 2007 s BUPL, Gråzonebørn s.5 35 Ibid s

13 som bliver brugt i bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger Børns kognitive udvikling (Michael) Piaget har haft stor indvirkning på hvordan man anskuer børnepsykologien i det senmoderne samfund. 36 Ifølge hans teori om barnets kognitive udvikling, befinder børnene i SFO en sig i den konkret-operationelle periode, der strækker sig fra 7 til 11-års alderen. Dette betyder, at de bliver i stand til at tænke systematisk og løse problemer på en logisk måde. Dermed er de i stand til, at give slip på den egocentriske tænkning og impulsive tilgang til omverdenen, der har kendetegnet børnenes liv i den præoperationelle periode. 37 Børnenes tænkning bliver mere fleksibel og effektiv, hvilket medfører at de kan ændre på rækkefølgen af deres oplevelser som de har lyst. Der er dog en vigtig mental begrænsning for børnene i denne periode, nemlig at de skal bruge konkrete objekter eller begivenheder til at understøtte deres tanker. De kan altså på nuværende tidspunkt ikke tænke abstrakt eller håndtere hypotetiske spørgsmål. 38 For de større børns vedkommende er et dobbelt fremskridt tydeligt: individuel koncentration når barnet arbejder for sig selv og virkeligt samarbejde når børnene arbejder i grupper. 39 I børnenes interpersonelle relationer bliver de i 7-års alderen i stand til at kunne samarbejde, da de ikke længere blander sine egne og andres synspunkter sammen. De kan nu føre en diskussion, hvor der er plads til forståelse for modpartens synspunkter, samt søgen efter retfærdighed og børnene udvikler evnen til at forklare sine handlinger til omverden. 40 I forhold til inklusion, er børnene altså nu ifølge Piaget, i stand til på et kommunikativt plan, at finde løsninger i sammenspillet med andre børn. Dermed burde børnene i SFO en være mere indstillet på at give plads til andre og løse deres indbyrdes stridigheder på en god og konstruktiv måde, således der er plads til alle. Et kritisk punkt vedrørende Piagets teori om børns kognitive udvikling er, at det er barnets selvstændige mentale udvikling der er i fokus. Dermed bliver omgivelserne og barnets sociale relationer ikke tillagt stor vægt i forhold til barnets udvikling. 41 Desuden var Piaget 36 Schaffer, 2008 s Piaget, 2000 s Schaffer, 2008 s Piaget, 2000 s Ibid s Schaffer, 2008 s

14 pessimistisk i forhold til børnenes evner, da hans udviklingspsykologiske teorier omkring den kognitive udvikling, var fastlåst i bestemte aldersgrupper og perioder. Som supplement til Piaget, fremhæver Vygotsky hvordan den kognitive udvikling i højere grad er en social proces. 42 Grundlaget for børnenes kognitive udvikling sker, ifølge Vygotsky, i samspillet mellem sociale og kulturelle faktorer. Han deler den kognitive udvikling op i tre aspekter, som er det kulturelle, det interpersonelle og det individuelle aspekt. Det kulturelle aspekt af den kognitive udvikling består i, at se børnenes natur som et socialt og historisk produkt, opretholdt af kulturelle værktøjer. Med kulturelle værktøjer mener han bl.a. kultur og teknologiske fænomener som eksempelvis sprog, bøger og teknologi, som samfundet og tidligere generationer har videregivet til barnet. 43 Det Vygotsky tillægger størst vægt er det interpersonelle aspekt. Børnenes udvikling sker i samspil med mere erfarne personer, som er i besiddelse af større viden og flere kompetencer end dem selv. Det er i det sociale samspil, at børnene lærer intellektuelle færdigheder som eksempelvis sprog, både verbalt og kropsligt, for at kunne mestre dette. Hertil tilføjer Vygotsky: Sproget gør det muligt at være selvbevidst og at have selvrefleksion. 44 Dermed bliver børnene mindre impulsive og spontane. De kan nu planlægge deres handlinger og vil dermed blive bedre til at løse problemer. Dermed motiveres børnene til at stimulere deres egen udvikling på en selvbevidst måde. Denne udvikling er ifølge Vygotsky, afhængig af deres sociale og kulturelle erfaringer. 45 En kritisk tilgang til Vygotskys teori er, at han kun beskæftiger sig overfladisk med barnets individuelle bidrag til egen udvikling. 46 Dermed er en sammensmeltning af Piaget og Vygotskys teorier meget nærliggende, da man derved får et mere helhedsorienteret indblik i børnene kognitive udvikling. En fællesnævner for begge teoretikere er, at børnenes udvikling bl.a. sker igennem social interaktion og samspil. Den væsentligste forskel er, at Piaget ser børnene som selvstændige individer, som i høj grad kan klare sig på egen hånd. Vygotsky mener derimod at samspillet mellem børnene og deres omgivelser, spiller en langt større rolle i børnenes udvikling Schaffer, 2008 s Ibid. s Bråten, 2006 s Ibid s Schaffer, 2008 s Ibid s

15 3.2 Inklusion (Sofus) I starten af 80 erne begyndte man at arbejde med integration i forbindelse med pædagogisk arbejde. I integrerende SFO er bliver børn med særlige behov, ofte tildelt en støttepædagog for at kunne passe ind og være en del af fællesskabet. Denne støtteform kan kritiseres for at være stigmatiserende, da støttepædagogen gennem sin tilstedeværelse, kan give de andre børn et signal om at barnet er anderledes. Alle børn kan have brug for støtte til at overkomme forskellige problematikker i hverdagen, men det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at dele denne støtte op imellem støttepædagoger og almenpædagoger. Tværtimod vil det være langt bedre, at støtten findes i de ressourcer, der allerede er tilgængelige for normalgruppen. 48 Begrebet integration blev i forbindelse med Salamanca Erklæringen i 1994, afløst af rummelighed. Rummelighed er et meget fysisk begreb og betyder i bund og grund, at der er børn med særlige behov tilstede i almeninstitutioner. I de danske SFO er er der rigtig meget rummelighed og der er mange børn på tålt ophold. Børn med særlige behov er således fuldt ud accepteret i disse rummelige SFO er, men det betyder langt fra at de er inkluderet. 49 Ifølge Bent Madsen dækker inklusion nemlig ikke blot over, at man skal kunne rumme alle, uanset behov, men i ligeså høj grad over, at man ser forskelle som ressourcer, der skal udnyttes i pædagogikken. 50 I de senere år har der været megen fokus på begrebet inklusion, også fra politisk side. Den megen fokus har dog tilsyneladende betydet, at der er opstået en noget konfus opfattelse af hvad inklusion i virkeligheden betyder. Den måske mest udbredte definition af inklusion, i hvert fald fra politisk side, er den vi har valgt at kalde den kvantitative definition. Denne definition bygger på antallet af støttekrævende børn som en almeninstitution kan rumme. Dette betyder helt konkret, at når kommunen flytter et barn fra et specialtilbud og over i en almeninstitution, så er barnet inkluderet. Man kan dog ikke kalde noget for inklusion, ved udelukkende at se på, om barnet rent fysisk er inkluderet. Den kvantitative definition forholder sig således ikke til den sociale del af inklusion, som omhandler hvordan det inkluderede barn klarer sig i det nye tilbud, samt om barnet deltager aktivt i fællesskabet. Ydermere bliver den psykiske del af begrebet, som omhandler om barnet føler sig som en del 48 Pedersen, 2009, s Haugaard, 2011 s Inklusion, fællesskabets pædagogik 15

16 af fællesskabet, heller ikke belyst. 51 Den kvantitative definition af inklusion, favoriserer derudover den økonomiske tænkning, at man kan opnå besparelser, ved at inkludere flest mulige børn med særlige behov i almeninstitutioner. Det gør den, bl.a. fordi den hverken forholder sig til den sociale, eller den psykiske del af inklusion, som er to helt essentielle faktorer, når man arbejder med inklusion. Det kan altså være relevant at stille sig selv spørgsmålet, om egentlige besparelser indenfor det pædagogiske område, pakkes ind i det positive pædagogiske begreb inklusion og denne definition er derfor blevet udsat for en hel del kritik. 52 Bent Madsen, mener da også langt fra at inklusion er så enkelt som den kvantitative definition umiddelbart lægger op til, og i den forbindelse udtaler han: Hvis Inklusion bliver drevet frem af rene økonomiske interesser, vil det være en katastrofe at føre til øget inklusion. 53 Hvis en SFO eksempelvis skal arbejde med inklusion, kræver det at pædagogerne både får midlerne og den fornødne assistance til at komme hensigtsmæssigt i gang. Når SFO en indfører en inkluderende pædagogik, betyder det, at hele SFO ens doxa skal ændres og at den habitus pædagogerne har, på ny skal revurderes, hvilket ikke altid er så ligetil. 54 Der er dog ingen tvivl om, at inklusion indeholder adskillige gode idéer og værdier, som kommer mange børn til gode. Inklusion forudsætter dog, at SFO en modtager nødvendige midler og ressourcer, så eksempelvis de børn der har særlige behov, ikke bliver gidsler i inklusions gode intentioner. Bent Madsen udtaler i forbindelse med dette følgende: Alle eksperterne sidder allerede ude i specialmiljøerne, og så står der to pædagoger i børnehaven med 20 børn, der har vidt forskellige behov, og pædagogerne har hverken viden eller ressourcer til at magte inklusionsopgaven. Det går simpelthen ikke Fordele ved inklusion (Sofus) Normalitetsbegrebet bliver i Danmark stadig mere snævert, til trods for at vi som samfund underskriver FN-erklæringer om at arbejde for tolerance og mangfoldighed. På nuværende tidspunkt bliver 25 % af alle børn, på et eller andet tidspunkt i løbet af deres skoletid oprettet som en sag i PPR. 56 Nyere undersøgelser viser, at det at gå i specialtilbud har negative 51 Qvortrup, 2012 s DEBAT om inkludering af specialelever. 53 Haugaard, 2011 s.4 54 Schou & pedersen (red.), 2008 s Haugaard, 2011 s.5 56 KL Nysyn på folkeskolen, 2010 s.4 16

17 konsekvenser for børns kompetenceudvikling. 57 Dette relativt nye syn på disse konsekvenser, hænger sammen med den moderne forståelse af, at mennesker udvikler sig i samspil med andre. Socialfilosof Axel Honneth har i den forbindelse udtalt: Det billede, vi udvikler af os selv, afhænger af, hvilket billede omverdenen har af os. 58 Har et barn eksempelvis problemer med at kommunikere, og hver eneste dag spejler sig i andre børn med samme vanskeligheder, er der færre rollemodeller, og spejlbillederne er meget ensartede. Derudover er det kun de voksne der har særlige kompetencer, hvilket kan resultere i at børnene opnår meget stærke voksenrelationer. Ifølge Bent Madsen er problemet, at børn i specialtilbud ikke lærer at håndterer den kompleksitet, der er i relationer med deres jævnaldrende. 59 Det er derudover påvist, at lærere, pædagoger og andre specialister i specialtilbud, stiller knap så høje krav og har knap så høje forventninger til børnene, hvilket uden tvivl også har en forringende effekt på børnenes kompetenceudvikling. 60 Til sidst har flere års forskning vist, at jo længere væk og i jo længere tid børn kommer fra normalområdet, jo færre af dem får en kompetencegivende uddannelse, og dermed en aktiv karriere på det ordinære arbejdsmarked, og kan dermed blive en udgift for staten. 61 Blot 58 % af alle voksne med handicaps i Danmark, er beskæftiget på det ordinære arbejdsmarked, til sammenligning er tallet eksempelvis 95 % i Island. 62 Ydermere kan det nævnes, at vi sender op mod tre gange så mange børn i specialklasser, end resten af de nordiske lande. 63 De mange specialforanstaltninger i Danmark vokser utvivlsomt ud af velfærdsstatens gode intentioner, om at tage hånd om mennesker med særlige behov og give alle borgere lige muligheder, for at deltage i velfærdsstatens demokratiske processer, samt give lige adgang til ressourcer. 64 Ud fra ovenstående må det dog være relevant at stille spørgsmålet, om børn i specialtilbud blot bliver gjort en bjørnetjeneste. Der tegner sig et mønster, der viser at jo tættere knyttet børnene er på normaltilbud i skole og institutioner, jo større er deres chancer senere hen i livet Haugaard, 2011 s.6 58 Ibid s.6 59 Ibid s Jensen & Sebbelov, 2011 s Ibid s.5 62 Haugaard, 2011 s.5 63 Ibid s.5 64 Jensen & Sebbelov, 2011 s Ibid s.7 17

18 Der findes således mange fordele forbundet med inklusion. Inklusion vil på sigt kunne skabe sammenhængskraft og medborgerskab, mens det rent økonomisk vil kunne spare staten en hel del penge. Et barn i et specialtilbud koster, som nævnt i indledningen, årligt staten kr., til sammenligning koster et barn i et normaltilbud blot kr. årligt. 66 Det ser dermed umiddelbart ud som, at der er mange penge at spare på kort sigt, hvis flere børn kan inkluderes i normaltilbud. Inklusion kræver dog både tid, penge og uddannelse for succesfuldt at kunne udføres. Hvis de nødvendige ressourcer og midler ikke flyttes med over i almeninstitutionen, vil det derfor være meningsløst overhovedet at begynde at arbejde med inklusion. Det vil derfor ifølge Bent Madsen, være bedre at bevare specialmiljøerne. 67 Hvis inklusion skal gøres ordentligt, koster det sandsynligvis næsten det samme, som at sende børnene i specialtilbud, og det skal derfor give pædagogisk og udviklingsmæssigt mening. 68 Den store forskel lægger derfor i hvad samfundet får for disse penge, og det er her interessant at se på, at økonomiske diskussioner omkring inklusion, slet ikke findes i andre nordiske lande, som eksempelvis Island, der i forvejen inkluderer i langt højere grad. 69 Investeres der i inklusion, vil det altså med stor sandsynlighed betyde, at der i fremtiden vil være flere mennesker med særlige behov, der gennemfører en uddannelse. Dette betyder at de opnår varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og vil endvidere kunne føre til store samfundsøkonomiske gevinster Er inklusion for alle? (Sofus) Mange mener at inklusion hovedsageligt er til for at hjælpe og inkludere børn med diagnoser som ADHD og Asperger. Inklusion handler dog i lige så høj grad om at arbejde målrettet med de børn, der allerede er i institutionerne, men som er i fare for at blive marginaliseret og isoleret. Kan man skabe stærke relationer imellem børnene, kan det give den nødvendige ballast, som nogle børn med særlige behov ikke har med hjemmefra. 70 De mest udsatte kunne meget vel være gråzonebørnene, som både de andre børn og de voksne har svært ved at omgås. Det er denne gruppe børn der er mest isoleret af alle, og det er i høj grad også dem der er målgruppen for inklusion Lange, 2011 s Ibid s Mehlsen, 2011 s Ibid s Schou & Pedersen (red.), 2008 s Jensen & Sebbelov, 2011 s

19 Inklusion er uomtvistelig meget positivt, hvis de nødvendige ressourcer og midler investeres heri. Spørgsmålet må derfor være om det skal være helt slut med specialtilbud? Svaret er, mener vi, et nej. Institutionerne kan ændre deres strukturer og pædagogiske tænkning, og alligevel fortsætter barnet med at være udsat. Dette kan resultere i, at der bliver færre ressourcer til resten af børnene. Et barn kan altså have det så skidt, at inklusion ikke nødvendigvis er den rette løsning for hverken barnet eller institutionen. 72 Der vil sandsynligvis derfor altid være brug for specialtilbud i Danmark. Der er dog ingen tvivl om, at en hel del af de børn med særlige behov, med hjælp fra støtte og uddannelse af eksperter i inklusion, fint vil kunne trives i almeninstitutioner Pædagogens rolle (Lars) Undersøgelser viser at 9 % af alle børn i folkeskolen, sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole og 6 % føler sig ofte eller altid ensomme. 74 Derudover mistrives op mod 15 % af alle børn i Danmark af forskellige årsager. Disse børn har ikke fået de trygge, sunde og udviklende opvækstbetingelser som alle børn har krav på. Ifølge WHO er sundhed en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fraværet af sygdomme. 75 I denne sammenhæng vil vi møde børn fra velfungerende familier, med diagnoser som eksempelvis ADHD og Asperger. Vores opgave i SFO en består altså i at arbejde med børn med vidt forskellige livsvilkår. Det stiller dermed store faglige, professionelle og personlige krav til pædagogen, at arbejde inkluderende med børn der har det svært og mistrives. En udfordring for os er, at identificere de børn der har problemer. Specielt gråzonebørnene der ikke har en diagnose, eller er socialt udsatte kan være svære at identificere. Et velkendt problem for børn med særlige behov er, at de ofte påtager sig et stort ansvar på deres skuldre. Dette kan eksempelvis være forældre der drikker, er voldelige, har økonomiske eller psykiske problemer, faktorer børn i den alder slet ikke burde forholde sig til. I sådanne situationer ignorer børnene deres egne behov og skjuler deres følelser for de voksne, samtidig vil børn der har oplevet svigt, få en mistillid til voksne der er svær at genoprette. 76 Det er vores opgave at inddrage disse børn i aktiviteter, hvor de kan være børn uden at skulle tage stilling til for meget. Derudover bliver mange børn med særlige behov udsat for mobning, da Inklusion er godt - men ikke for enhver pris 73 Ibid 74 Lindberg, 2010 s Kamper-Jørgensen, 2009 s Lindberg, 2010 s.8 19

20 det ofte er de mest skrøbelige der bliver mobbet. Børn der bliver mobbet føler sig udenfor fællesskabet og oplever dermed ensomhed. Ifølge forskning indenfor mobning handler det ikke om, at de børn der bliver mobbet er anderledes end de andre børn. Derimod er mobning et tegn på manglende tolerance og omsorg i børnenes omgivelser. Når mobning finder sted, er det ofte fordi der er opbygget en kultur der understøtter eksklusion frem for inklusion. 77 Et børneperspektiv er et perspektiv, der går ud fra børns oplevelse, tager børn alvorligt, lytter alvorligt til børn og ikke mindst: ser børn som vigtige aktører i den proces der handler om at de får et godt liv. Børneperspektivet er udtryk for den bevidste strategi at se børn som ligeværdige medspillere. Kun en indsats baseret på et børneperspektiv vil bidrage til at styrke børnenes egne evne til at mestre livet og de udfordringer, de møder 78 Sådan siger Professor Per Schultz Jørgensen (f.1933). For at kunne arbejde målrettet med børn er det vigtigt, at vi besidder en række kompetencer og er bevidste om vores egen rolle, samt værdigrundlag i det pædagogiske arbejde. Vi skal hele tiden være bevidste om at vores magt i forhold til børnene ikke bliver brugt negativt. Derudover skal vi anerkende, at alle børn har hver deres individuelle personlighed, baggrund og problemer. Dermed kan vi ikke generalisere vores indsats, men bliver nødt til at se på det enkelte barns situation. Målet med vores arbejde er at skabe en følelse af ligeværd, livsværdi og selvværd hos børnene. Vi skal ifølge Per Schultz Jørgensen se dem fra et børneperspektiv som ligeværdige, dette betyder at alle har ret til at blive hørt og respekteret. Livsværdi er en subjektiv størrelse der kan være svær at definere. Vi kan som pædagoger ikke skabe livsværdi for børnene, derimod kan vi give dem de nødvendige redskaber til at mestre deres liv og dermed skabe livsværdi for dem selv. Det er grundlæggende for alle mennesker at have et godt selvværd. 79 For at opnå en god følelse af ligeværd, livsværdi og selvværd er det vigtigt at være en del af et socialt fællesskab. Det er igennem de sociale fællesskaber, at socialiseringen af børn sker og vores opgave er derfor, at støtte de børn der ikke er en del af fællesskabet. For at dette skal kunne lykkes, skal børnene opleve selvbestemmelse og frihed, det er i denne forbindelse altid vores opgave at sikre en positiv relation til det enkelte barn, aldrig omvendt. For at kunne opnå en positiv relation er det nødvendigt at vi bl.a. er i besiddelse af empati, indsigt, gode 77 Lindberg, 2010 s Ibid s Rokkjær, 2005 s

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Forord Disse retningslinjer om magtanvendelse er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget d. 20. august 2012. Med retningslinjerne har vi fået et værktøj for ledere og

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere