RAPPORT. Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer. Projektrapport Maj 2010
|
|
- Stine Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer Forprojekt delrapport, EUDP J.nr.: EUDP08-ll, Small scale-zero Emission Gas Expansion Projektrapport Maj 2010 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf Fax
2 Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer Forprojekt delrapport, EUDP J.nr.: EUDP08-II, Small Scale Zero Emission Gas Expansion Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2010
3 Titel : Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Niels Bjarne Rasmussen Dato for udgivelse : EUDP08-II, Small Scale Zero Emission Gas Expansion Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\733\35 Gasexpandere og varmepumper, forprojekt\notater og rapporter\forprojektrapport Gasexpandere på distributionsnet.doc EUDP J.nr. : Sagsnavn : SS-ZEGEX ISBN :
4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Baggrund Formål Résumé in English Konklusion efter forprojekt Teknologier Den tekniske idé Kort teknisk beskrivelse af SS-ZEGEX Expandere Siemens R&D Dynamics Corporation Varmepumper Forbindelse til el-nettet Dugpunkter m.m. for gassen Isdannelse, kondensation og hydratdannelse Trykregulatorer Konceptdiagram Exergiregnskab Priser Priser for expandere Priser for varmepumper Betaling for produceret elektricitet Potentialer CO 2 -besparelse Energibesparelse og DSM-værdi Tilbagebetaling og forrentning Foreløbigt økonomisk potentiale... 43
5 DGC-rapport 2 Bilag Bilag 1 Ordliste og forkortelser Bilag 2 Håndtegning af principdiagram Bilag 3 Tilbud fra Advansor Energisystemer Bilag 4 Regulatorkarakteristikker for Fiorentini og Rombach regulatorerne hos DONG og MN
6 DGC-rapport 3 1 Forord Formålet med projektet er udvikling og demonstration af en ny energibesparende og CO 2 -besparende metode for trykreduktion på de danske M/Rstationer med produktion af elektricitet. Dette projekt er et samarbejdsprojekt mellem DONG-distribution, HNG og MN, Advansor samt DGC som projektleder. Projektet er støttet af EUDP med lidt over 40% i gennemsnit for alle parter. Denne rapport er en delrapport over forprojektet, som er gennemført i Rapporten indeholder en beskrivelse af baggrunden og idéen bag teknologien, et estimat af prisen for systemet installeret på M/R-stationer samt et bud på potentialet i Danmark. Bilag 1 indeholder en oversigt over forkortelser i rapporten. Hørsholm, maj 2010 Niels Bjarne Rasmussen Projektleder
7 DGC-rapport 4
8 DGC-rapport 5 2 Baggrund På landets M/R-stationer sker der i dag en reduktion af trykket i naturgasledningerne, og der bruges i den forbindelse naturgas til en nødvendig opvarmning. Der findes teknologier til i stedet at udnytte gassens tryk til produktion af el ved hjælp af gasexpandere. Dette kræver en forvarmning op til mellem 50 og 90 C. De nyeste teknikker indenfor CO 2 -baserede varmepumper er velegnede til at aflevere varme ved netop denne temperatur Formål Det undersøges i dette forprojekt, om der er teknisk og økonomisk basis for at kombinere disse teknikker, således at en varmepumpe anvendes til at opvarme gassen til den nødvendige temperatur før gasexpanderen. En generator i forbindelse med expanderen producerer el og aflevere en del heraf til varmepumpen, mens resten leveres til elnettet mod betaling. En M/R-station med denne teknik ændres således fra en gasforbrugende enhed til en elproducerende enhed. DGC har tidligere udført et feasibility projekt vedrørende mulighederne for at installere gasexpandere på M/R-stationer i TRANSMISSIONSnettet. Rundt omkring i verden findes mange sådanne expandere installeret. Det nye i denne idé er, at den nødvendige opvarmning af gassen før expanderen foretages med en varmepumpe, og den tiloversblivende el fra generatoren, som er tilsluttet expanderen, eksporteres til elnettet. Dette tidligere projekt omhandlede de store M/R-stationer med reduktion af tryk fra 80 bar til henholdsvis 40 og 20 bar. Tilbagebetalingstiden for disse anlæg blev beregnet til at ligge mellem 4 og 10 år. Dette afhænger dog i høj grad af prisen for naturgas samt afregningsprisen for den eksporterede elektricitet fra M/R-stationen. I det nye nærværende projekt har DGC ultimo 2008 fået midler fra EUDP til at undersøge en expander-løsning på DISTRIBUTIONSnettets mindre M/Rstationer, hvor trykket reduceres fra 40 eller 20 bar til 4 bar.
9 DGC-rapport 6 Volumenflowet er langt mindre på disse stationer, og der er langt flere stationer. Det kunne danne grundlag for en mulig standardløsning på disse stationer. Man kunne tænke sig 2-3 standardstørrelser af enheder, som installeres i containere. I containerne skulle der være varmepumpe, expander, generator, styresystem samt tilslutning til elnet og gasledninger. Enhederne skulle være vedligeholdelsesfrie - i det mindste for længere tid så der ikke kræves væsentlig service. Enhederne skulle samtidigt være støjsvage, så der ikke sker støjforurening mod omgivelserne. Der er et stort potentiale for CO 2 -reduktion med denne teknologi baseret på sparet naturgasforbrænding og på ny el-produktion, som uden anvendelse af primærenergi fortrænger eksisterende produktion. Overslagsmæssigt skønnes, at ca. 0,2% af Danmarks samlede emission af CO 2 direkte og indirekte kan spares med denne teknologi, hvis man udnytter mulighederne på både distributions- og transmissionsnettet.
10 DGC-rapport 7 3 Résumé in English Danish Gas Technology Centre has been carrying out a feasibility project to clarify the possibilities of installing gas expanders at M/R-stations (Measuring and Regulating) in the Distribution system of the natural gas grid. A large number of such expanders are installed around the world. The novelty of this project is to use a heat pump to perform the necessary heating of the gas before the expander, and to export to the electricity grid the remaining electricity from the generator connected to the expander. The present project includes the small M/R-stations at the gas Distribution grid where pressure is reduced from 40 or 20 bar to 4 bar. The preliminary project (year1 of project) has investigated whether components for such smaller systems can be found, and it has investigated prices for different quantities. A technical feasibility study has been done. Also, preliminary calculations of payback times has been carried out. A large potential of CO 2 -reduction is present with this technology based on saving of natural gas combustion and on new electricity production displacing existing production without any use of primary energy. The main results and conclusions are: There are component suppliers for expander systems suitable to the size of distribution network M/R stations. Pressure regulators provided at the stations are laid out with significant overcapacity, enabling a simplified installation of the expander systems. If the system is being rolled out across the Danish distribution grid, the realistic saving potential is approx. 2.3 million Nm 3 of gas per year and a production of almost 40 million kwh of electricity. The realistic potential which includes the most suitable stations counts for approx. 35 to 40% of the technical potential. DSM-committee (Energy-saving effort in Denmark) has indicated that both the saved gas at the station and the exported electricity can be included in counting of savings. It has a value equal to 15% of purchase and installation price of the system.
11 DGC-rapport 8 If the price is 0.60 DKK/kWh for electricity sold, the simple payback is 6-7 years on average, covering a variation from 3 to 16 years at the various stations. The smallest stations are omitted. The best stations covering more than half of the gas flow have a pay-back time between 3 and 6 years. The preliminary project has proven successful and it is recommended to continue the project in a demo-project where a full scale expander system is demonstrated.
12 DGC-rapport 9 4 Konklusion efter forprojekt Forprojektet af projektet Gasexpandere på distributionsnettets M/Rstationer er gennemført. Der er gennemført en undersøgelse af mulige komponenter for installationer på distributionsnettets M/R-stationer. Det er undersøgt, om sådanne installationer er teknisk gennemførlige. Der er indhentet priser for sådant udstyr ved forskelligt styktal, og det er undersøgt, hvilken pris der kan forventes for den solgte elektricitet fra M/R-stationen til elnettet. Endelig er der fundet et estimat for tilbagebetalingstiden for expandersystemer på M/R-stationerne. Der er fundet to leverandører for expandersystemer til henholdsvis de lidt større M/R-stationer og de mindre stationer på distributionsnettet. Der er fundet andre leverandører over Internettet, men kun to er kontaktet. Disse kan levere velegnede komponenter, som kan anvendes ved forenklede installationer, så omkostningerne reduceres. Der er kun kontaktet én leverandør af varmepumper, Advansor. Der findes formodentlig andre leverandører for de ønskede systemer, men Advansor leverer med miljøvenlig kølemedie (CO 2 ), som også er velegnet til det ønskede temperaturområde. De eksisterende trykregulatorer på M/R-stationerne er alle udlagt med betydelig reservekapacitet. Det betyder, at en forenklet installation kan foretages, hvor expandersystemet indsættes som et ekstra led i den ene streng af det eksisterende system. Herved kan det eksisterende sikkerhedssystem bibeholdes, og ved omstilling af ventiler, kan det oprindelige trykreguleringssystem på M/R-stationen nemt genetableres, hvis expandersystemet er defekt eller under service. Teknisk set kan expandersystemer installeres på langt de fleste af distributionsnettets M/R-stationer. Teoretisk betyder installation af et expandersystem en reduktion af driftssikkerheden, idet der på den ene streng vil være ekstra komponenter. Imidlertid er der også faktorer, som tæller modsat, og som forøger driftssikkerheden, idet varmepumpen kan opretholde opvarmning, mens andre dele repareres.
13 DGC-rapport 10 Der er indhentet budgetpriser for henholdsvis expandere og varmepumper. Disse ligger inden for et rimeligt niveau, hvilket også fremgår af de økonomiske beregninger. Potentialet for den samlede dimensionerende effekt for alle distributionsnettets M/R-stationer, hvor det er muligt at installere expandere vil være ca. 11 MW-el. Da det ikke kan betale sig at tilpasse expanderanlæggene til hver stations størrelse, er den realistiske installerede effekt fundet til ca. 7,5 MW. Når effekten til varmepumpen er fratrukket og der tages hensyn til dellast, findes den samlede eksporterede effekt til el-systemet til ca. 4,5 MW-el. Dette giver et samlet årligt salg af ca. 38 mio kwh-el. Den sparede gasmængde er fundet til ca. 2,3 mio Nm 3 /år. Med en pris på 60 øre/kwh for el og 2,26 DKK/Nm 3 gas giver det en nettoindtægt (driftsoverskud) på ca. 26 mio DKK/år, når driftsudgifterne er fratrukket. Tilbagebetalingstiden og økonomien for et expanderanlæg er meget afhængigt af den opnåede el-pris for den solgte el. Der er sendt forespørgsel til Energistyrelsen, om der kan forventes en pris på 60 øre/kwh svarende til prisen for særlige VE-teknologier, eller en lavere pris kan forventes. Svaret er foreløbigt, at prisen vil være lavere end 60 øre/kwh. Der er dog opnået en tilkendegivelse af, at en ansøgning fra et gasdistributionsselskab om tilskud til den eksporterede el vil blive behandlet seriøst og set på med nye øjne. Hvis vi er i stand til at overbevise Energinet.dk om den exergimæssige fordel ved systemet, vil der være en chance for tilskud. Hvis prisen er 60 øre/kwh for den solgte el, er den gennemsnitlige simple tilbagebetalingstid fundet til ca. 6,8 år, og der er 15% af investeringen pr år til forrentning og afskrivning. Hvis prisen kun er 40 øre/kwh vil tilbagebetalingstiden være gennemsnitlig ca. 10 år. Det anbefales, at projektet fortsættes med det planlagte demo-projekt, som formodentlig kan gennemføres med lidt lavere omkostninger end budgetteret, idet komponentpriser og installation kan forventes at blive noget lavere end først antaget.
14 DGC-rapport 11 Eventuelt kan en nærmere udredning af den mulige betaling for el blive gennemført, før der tages beslutning om et demo-projekt. Demoprojektet foreslås gennemført på en egnet M/R-station i et af områderne DONG-Vest, Midt-Nord eller HNG. Det vil af driftsmæssige årsager være hensigtsmæssigt at gennemføre demoprojektet på en station, hvor der er parallelle stationer til rådighed i opbygningsfasen.
15 DGC-rapport 12
16 DGC-rapport 13 5 Teknologier På gastransmissionsnettets måler- og regulatorstationer (M/R-stationer) sker der i dag en neddrosling af trykket fra ca. 80 bar til 20 bar og 40 bar, henholdsvis på Sjælland og i Jylland. Yderligere sker der på distributionsnettets M/R-stationer en trykreduktion fra 40 og 20 bar til ca. 4 bar. I forbindelse med disse trykreduktioner sker der et termodynamisk temperaturfald på ca C. Det er den såkaldte Joule-Thomson effekt. For at undgå for lave gastemperaturer - der kan føre til en uønsket kondensation af tungere kulbrinter i gassen - foretages der en opvarmning af gassen før trykreduktionen. Opvarmningen sker i varmevekslere med vand opvarmet i gasfyrede kedler. Der anvendes i størrelsesordenen 0,15 pct. af den gennemstrømmende gasmængde til denne opvarmning både på transmissionsnettet og på distributionsnettet. 5.1 Den tekniske idé DGC har arbejdet med mulighederne for at reducere disse energiforbrug i gasnettene. Ved at installere en lille turbine med en elgenerator - en gasexpander - på M/R-stationerne i transmissionsnettet kan noget af den tabte energi genvindes i form af el. Rundt omkring i verden findes mange sådanne expandere installeret. Det nye i dette projekt er, at den nødvendige opvarmning af gassen før expanderen tænkes foretaget med en varmepumpe, der drives af den strøm expanderen leverer; og overskudselektriciteten fra expanderen sendes ud på elnettet. Installationen af en expander plus en varmepumpe vender altså hele energistrømmen fra et forbrug af gas til en eksport af el. Man kan sige, at udeluftens varmeenergi bliver konverteret til elektrisk energi via trykket i gasledningerne, som bliver reduceret på M/R-stationen.
17 DGC-rapport 14 Varmepumpen opvarmer gassen før expanderen, så temperaturen efter expanderen har den ønskede værdi. Via en generator producerer expanderen elektrisk energi under gassens ekspansion. Generatoren giver energi til varmepumpen, som bruger ca. 1/3, mens resten eksporteres til elnettet. Varmepumpen får sin varmeenergi fra omgivelserne, dvs. fra udeluften. 5.2 Kort teknisk beskrivelse af SS-ZEGEX Denne beskrivelse relaterer sig til de næste fire figurer, som viser nogle af de tekniske detaljer af systemet. Nogle figurer relaterer sig til transmissionsnettet, men princippet er det samme for distributionsnettet, blot med andre trykforhold. TS-diagrammet i Figur 5.1 beskriver procesvejene for gas ved højt tryk, som reduceres til lavt tryk. Den røde graf beskriver den nuværende forvarmning før ventilen og derefter den adiabatiske udvidelse i ventilen med Joule- Thomson effekten. Her falder temperaturen ca. 25 C tilbage til ca. 2 C. Den blå graf beskriver processen med opvarmning før ekspansion i expanderen, som leverer energi til generatoren, og derefter ned til samme slutpunkt som den røde graf. Tabet af entropi er mindre ved expanderprocessen end i ventilen.
18 DGC-rapport 15 Figur 5.1 Procesvejen for gassen gennem en Joule-Thomson ventil (rød graf) og en expander (blå graf). Figur 5.2 viser det nuværende system, hvor en kedel opvarmer vand, som via en varmeveksler opvarmer gassen før Joule-Thomson ventilen. Tabene er i form af gas til kedlen, dvs. ca. 0,15% af gasmængden, samt den medfølgende emission af CO 2.
19 DGC-rapport 16 Figur 5.2 Et traditionelt system på en M/R-station med en Joule- Thomson ventil. Figur 5.3 viser den ændrede M/R-station med expanderen installeret. Varme bliver nu taget fra omgivelserne af varmepumpesystemet. Gassen opvarmes til C og gennem expanderen falder temperaturen til ca. 2 C. En del af elektriciteten produceret af generatoren, som drives af expanderen, bruges til varmepumpen. Resten eksporteres til elnettet. Den overordnede proces er, at varme fra omgivelserne konverteres til elektricitet ved hjælp af gassens trykfald, hvorefter den eksporteres til elnettet som elektricitet. Figur 5.3 Et expandersystem med en varmepumpe på en M/R-station.
20 DGC-rapport 17 Diagrammet på Figur 5.4 viser et eksempel på, hvordan et expandersystem kunne designes til at dække gasekspansionen under varighedskurven for Måløv M/R-station, som er på transmissionsnettet. I dette eksempel ville expanderen køre ca h/år og heraf ca h/år på fuld last. Ved fuld last er flowet gennem expanderen ca Nm 3 /h. I dette eksempel opvarmes også den gas, som bypass-er expanderen, af varmepumpen. Kun i få timer om året overgår gasflowet kapaciteten af varmepumpen, og kedelsystemet tager over. FLOW Example JT: Joule Thomson Måløv JT valve B HP max HP, all energy from EXP B: boiler for heating before JT valve EXP: expander for natural gas HP: heat pump Flow m3/h EXP EXP max EXP + HP EXP min B Hours Figur 5.4 Et eksempel på en varighedskurve for flow, samt dimensionering af expandersystem med en varmepumpe på en M/Rstation. 5.3 Expandere Der er fundet to leverandører af expandere, som kan anvendes til distributionsnettet. Den ene er Siemens, som leverer en expander, der kan anvendes både til de mindste af transmissionsnettets M/R-stationer og til de største af distributionsnettets M/R-stationer, hvor den mulige elproduktion er over 75/110 kw, hvilket er denne expanders effektområde.
21 DGC-rapport 18 Den anden er expanderen fra R&D Dynamics Corporation i USA. Denne kaldes turboalternator og fremstilles i størrelsen 5 kw op til 100 kw i elproduktion. Over Internettet er der fundet andre leverandører, men kun ovenstående to er kontaktet. Til transmissionsnettets større M/R-stationer findes endnu større expandere af andre fabrikater Siemens Siemens-anlægget er en expander (Siemens EPM) med en asynkron generator. Expanderen og generatoren er sammenbygget til én enhed, som giver maksimalt 75 eller 110kW. Expanderen starter op på el fra nettet, indtil omdrejningerne er opnået. Derefter sættes gas til og produktionen af el starter. Siemens EPM maskinen er meget elegant, idet expander og generator sidder inline i rørsystemet, dvs. som en samlet komponent i rørsystemet. Indgangstryk og udgangstryk har maksimum på henholdsvis 70 bar og 25 bar. Det betyder, at denne expander kan anvendes på M/R-stationer, hvor gassen trykreduceres fra ca. 70 bar til 20 bar (transmissionsnettet) eller på stationer, hvor gastrykket sænkes fra 40 bar til 20 bar eller lavere tryk (større station på distributionsnettet). Reguleringsmæssig skal denne expander neddrosles ved indløbet, så udgangstrykket er det ønskede. Maskinen har keramiske lejer med en garanti på timer. Siemens forventer en holdbarhed på timer. Service er ikke nødvendig, men der skal udføres tilstandskontrol en gang om året. Siemens har en referenceliste med 4 referencer i Tyskland fra 1999 til 2008.
22 DGC-rapport 19 Figur 5.5 Siemens Expansion Power Module (EPM), kw R&D Dynamics Corporation R&D Dynamics expander kaldes turboalternator og fremstilles i effektområdet kw fra generatoren. Det betyder, at den fortrinsvis er egnet for distributionsnettets M/R-stationer, men ikke for transmissionsnettets. Udgangstrykket for denne expander kan være lige så højt som indgangstrykket. Det betyder, at den kan mængdereguleres blot ved forøget backpressure på udgangen. Herved bliver både installationen og reguleringssystemet meget enkelt. Oliefrie lejer medfører nul risiko for olieforurening af gas. Denne expander behøver køling til stator og til AC/DC/AC konverter. Denne køling kan etableres som defrosting (afrimning) af fordamperen i varmepumpesystemet. Den nødvendige samlede køleeffekt er ca. 10%, dvs. ca 2 kw for en 20 kw netto el-effekt. Kølemidlet kan være glykol/vand, således at frysning forhindres.
23 DGC-rapport 20 Figur 5.6 R&D Dynamics turboalternator, kw Tabel 5.1 Tekniske data for R&D Dynamics turboalternator Parameter Unit 20kWe 20kWe 20kWe 50kWe Inlet pressure bara Inlet temperature deg C Outlet pressure bara Isentropic efficiency % Pressure ratio Outlet temperature degc Mass flow rate kg/s Speed rpm 70k 70k 80k 40k Aerodynamic power kw Electric power output (*) kw Specific speed US Rotor OD inch Nozzle area Inch^ (*) Bearing/Generator/Converter = 90 / 95 / 95% Køling skal være i temperaturområdet -20 til 50 C, og det betyder, at køleeffekten kan tages fra varmepumpens fordampere, som netop skal bruge noget varme til afrimning. Det elektriske output fra denne expander/generator er her en højfrekvent AC effekt. For at opnå en brugbar elektricitet, skal denne derfor konverteres via en AC/DC/AC konverter, der som output har 50 Hz og en passende spænding.
24 DGC-rapport Varmepumper I Bilag 2 ses en håndtegning af et samlet system med varmepumpe og expander. Det røde kredsløb er CO 2 -kredsløbet i varmepumpen og varmevekslere. Det grønne kredsløb er naturgassens kredsløb i varmevekslere og expander. Det blå kredsløb er kølevæskens kredsløb i generator, AC/DC/ACkonverter og varmepumpens fordamper. Det gule kredsløb er el, som går til varmepumpe og til eksport. Der er regnet med en netto el-effekt fra generatorsystem på 20 kw. Med expanderleverandørens oplysninger fås herved et gasflow på 0,133 kg/s. Gassen opvarmes først i en varmeveksler opvarmet med varmepumpen fra ca. 0 C til ca. 60 C. Der regnes med vintersituationen, hvor gassen er koldest ved ankomst til M/R-stationen. Herefter sendes gassen ved 40 bar og 60 C ind i expanderen, som trækker generatoren. Gassen forlader expanderen ved ca. -40 C og ca. 4,6 bar. Herefter sendes gassen tilbage til anden del af varmeveksleren, hvor den opvarmes til ca. 0 C. Som ekstra sikkerhed sendes gassen derefter gennem det eksisterende system på M/R-stationen, hvor en eventuel manglende opvarmning kan ske. Ved korrekt dimensionering burde den eksisterende varmeveksler dog ikke blive aktiv. Gassen reduceres derefter til ca. 3,6 bar i den eksisterende trykregulator. CO 2 -kredsløbet løber gennem varmepumpen, hvor CO 2 opvarmes et godt stykke over 60 C (dvs C), og det returneres til varmepumpen med temperaturen -10 til -15 C. Kølevæsken (frostvæske) opvarmes i generatoren og i AC/DC/AC konverteren, hvorefter den sendes til fordamperen, hvor den afrimer denne. Elsystemet er forholdsvist enkelt, idet den del af elektriciteten, som ikke bruges af varmepumpen, sendes til el-nettet og sælges.
25 DGC-rapport 22 Det er beregnet, at varmepumpen skal opvarme ca. 32 kw i alt ved en generatoreffekt på ca. 20kW. Da COP (dvs. effektfaktoren varme/elektricitet) er beregnet til at være mellem 3,8 og 7,2, vil effektbehovet til varmepumpen være mellem 8,5 og 4,4 kw afhængigt af årstid og temperaturer. Resten kan eksporteres til el-nettet. I beregningerne i kapitel 7 er benyttet en gennemsnits-cop på 5,0, dvs. lidt under middel, idet COP er mindst om vinteren, hvor der er størst gasflow. I Bilag 3 ses en kort beskrivelse af et muligt varmepumpesystem fra Advansor. Dette er udarbejdet på baggrund af data i Bilag 2 samt nedenstående. Den specifikke varmekapacitet for naturgas ved 4 bar, -40 0C: ca 2,2 kj/kgk. Ved 40 bar, 0 60C: ca 2,5 kj/kgk. Begge varmevekslere skal dimensioneres til 40 bar, da nedregulering (flow) sker ved at forøge modtrykket ved udgang. Der tænkes at være to fordampere, hver med 100% kapacitet. Hver af dem kører i 50% af tiden, mens den anden afrimes. Der tilføres ca. 1 kw til hver af dem konstant via kølevæsken. Kompressorerne kan ikke køre længere ned end 25 Hz med frekvensomformer dvs. det svarer til det minimale elforbrug. Elforbruget er ca. proportionalt med frekvensen. Der kan også køres on/off kørsel, men det vil kræve mange start/stop for kompressoren. 5.5 Forbindelse til el-nettet Forskellige M/R-stationer har forskellig el-installation, og der kan derfor påløbe udgifter til forstærkning af installationen til at kunne tage eksporten af el fra expandersystemet. Som eksempler kan nævnes, at Karup har 50A sikring, kw og 3 faser, mens Køge har 10A med to faser.
26 DGC-rapport 23 Selv om det teoretisk aldrig vil forekomme, at el-nettet skal tage hele produktionen af el fra expanderen, idet varmepumpen altid skal køre, når expanderen kører, vil det formodentlig være sikrest og måske også krævet at el-systemet dimensioneres til den fulde kapacitet af expanderen. Hvis på den anden side det eksisterende system kan tage et el-forbrug over expanderens kapacitet, vil der ikke være behov for forstærkning af systemet, idet varmepumpen kan forbindes direkte med expanderen, så kun netto-effekten skal ud og ind af M/R-stationen. 5.6 Dugpunkter m.m. for gassen Følgende er oplyst fra Energinet.dk om den danske gas i transmissionsnettet. Vanddugpunktet er -30C ved et gastryk på 70 bar. Dugpunktet for højere kulbrinter, dvs. det punkt, hvor de højere kulbrinter i gassen begynder at udkondensere, er ca. -14C ved et gastryk på 42 bar, dvs. ved cricondenterm punktet. Se Figur 5.7. Figur 5.7 Fasediagram for dansk naturgas
27 DGC-rapport Isdannelse, kondensation og hydratdannelse Ud fra disse data og data for vanddamptryk over is ved forskellige temperaturer kan det sluttes, at ved 4 bar kan gassen afkøles til -53 C og ved 20 bar til -40 C, før der sker kondensation (isdannelse) af vand i gassen. Hvis man betragter ekspansion af naturgas fra 40 bar, 0 C, i en expander ned til 4 bar og -40 C vil man ikke passere dugpunktkurven for dansk naturgas. Det vil sige, at der ikke sker udkondensering af højere kulbrinter. Kurver for hydratdannelse indikerer, at der ikke dannes hydrater for 4 bar gas over -50 C og for 20 bar gas over -25 C. Hvis man derfor holder gassen over -40 C ved ekspansion til 4 bar og over -20 C ved ekspansion til 20 bar, vil man efter alt at dømme ikke få problemer med hverken isdannelse, kondensation eller hydratdannelse. Hertil kommer, at hydratdannelse er en langsom proces og forekommer ved kolde overflader for gassen. I en expander er det gassen selv, der termodynamisk afkøles, mens overfladerne er varmere, og opholdstiden ved lav temperatur er meget kort. I expandersystemet vil gassen hurtigt opvarmes igen efter nedkølingen, og de uønskede tilstande undgås. Det er meget vigtigt, at man under alle omstændigheder undgår både isdannelse, kondensation af højere kulbrinter samt hydratdannelse i gassystemet, idet disse stoffer kan være ødelæggende for gassystem og apparater nedstrøms. 5.7 Trykregulatorer Trykregulatorerne vil være en vigtig forudsætning for expandersystemer på M/R-stationer. Det ser ud til, at alle regulatorer er udlagt med en betydelig reservekapacitet. Både MN og DONG-Vest anvender Pietro Fiorentini regulatorer Type reflux 819. MN har desuden Rombach regulatorer. Bilag 4 viser karakteristikker for Fiorentini og Rombach regulatorerne.
28 DGC-rapport 25 Sædvanligvis skal regulatorerne nedregulere trykket fra ca. 40 bar til ca. 4 bar. (Der er også 40/20 bar og 20/4 bar systemer, men disse har formodentlig samme overdimensionering). Med expandersystemet installeret skal den samme regulator nu kunne nedregulere det samme gasflow fra kun ca. 5 bar til 4 bar, dvs. kun ca. 1 bar differenstryk. En analyse af regulatorerne sammenholdt med de udlagte flow for M/Rstationerne viser, at både Fiorentini og Rombach regulatorerne kan opfylde dette. Det antages derfor, at den forenklede expanderinstallation, som disse forhold muliggør, kan foretages på alle egnede stationer. Der kan evt. være enkelte stationer, hvor en udskiftning af regulatorerne vil være nødvendig, men dog kun i den ene reguleringsstreng med expanderen installeret. 5.8 Konceptdiagram Dataene i tabellen nedenfor (Tabel 5.2) er afgørende for, om den forenklede installation af expandere kan foretages. Dataene viser, at der på langt de fleste stationer i Danmark kan installeres expandere efter nedenstående principdiagram. Tabel 5.2 Oplysninger om M/R-stationer i Danmark Midt- DONG- HNG Nord Vest Har alle 40/4 bar stationer opvarmning af gas ja ja ja før trykreduktion? Har alle 40/20 bar stationer opvarmning af gas? ja ja ja Har 20/4 bar stationer opvarmning af gas? ja nej nej Er der 2 (eller flere) parallelle reguleringsstrenge på alle stationer? næsten 100% ja ja eller parallelt Når der er opvarmning, er der så altid monteret varmeveksler og filter på begge/alle strenge? ja (ja) (ej 40/20) ja Nedenfor er et forenklet diagram, Figur 5.8, som viser konceptet for expandersystemet installeret på en M/R-station. Expanderen (inkl. varmepumpe) indsættes efter filteret, men før varmeveksleren og trykreguleringsventilen i det eksisterende system.
29 DGC-rapport 26 Figur 5.8 Konceptdiagram for expandersystem på en M/R-station Expandersystemet indsættes kun i den ene af de to eksisterende strenge på M/R-stationen. Der indsættes to T-stykker for indløb til og udløb fra expanderen. Imellem disse sættes en ventil, som lukker for det direkte flow af gassen til trykregulatoren, og som derfor tvinger gassen gennem expandersystemet. Expandersystemet udlægges til fx 40/4,6 bar. Det betyder, at gassen går til expanderen og varmepumpesystem med 40 bar, 0 C, og returnerer før varmeveksler og trykregulator med 4,6 bar, 0 C. Trykregulatoren nedregulerer derefter til de ønskede 3,6 bar. Hvis gasforbruget er lavt i systemet, vil trykregulatoren automatisk nedregulere flowet. Derved vil indgangstrykket til trykregulatoren forøges. Dette tryk er samtidig udgangstrykket for gasexpanderen. Denne bliver derved automatisk nedreguleret, idet trykforholdet gennem denne reduceres. Ved meget lavt gasflow vil expanderen gå i stå (intet trykfald), men så er der heller ikke behov for opvarmning og varmepumpe.
RAPPORT. Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer. Projektrapport December 2010
Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer Slutrapport, EUDP J.nr.: 63011-0209 EUDP08-ll, Small scale-zero Emission Gas Expansion Projektrapport December 2010 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereElforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet
Elforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet Notat April 2018 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Elforbrug til
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereGas og el det perfekte mix
Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning
Læs mereAnmeldt solcelleeffekt i alt
F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereManual. HP-FAT Heat Pump First Assessment Tool
Manual HP-FAT Heat Pump First Assessment Tool Titel: HP-FAT Heat Pump First Assessment Tool Udarbejdet af: Teknologisk Institut Køle- og Varmepumpeteknik Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereDen Danske Brint- og Brændselscelledag MegaBalance
Den Danske Brint- og Brændselscelledag 2016 - MegaBalance 1 1 MegaBalance projektet Titel: Partnere: MegaBalance Assessment on a widespread Hydrogen Fueling Station network for grid balancing of renewable
Læs mereBaggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Læs mereProduktion af naturgas på M/R-stationer
Skatteudvalget 2009-10 L 63 Bilag 5 Offentligt Afgift på naturgas Produktion af naturgas på M/R-stationer Beskrivelse af behandlingen af gassen Kort beskrevet kommer naturgassen fra Nordsøen eller Tyskland.
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereEnergihandlingsplan for Nordsøenheden
for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene
Læs mereImport af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereGrontmij Grundvandskøling
Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereRentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal
Sagsnummer: 19.020 Dato: 17/06-2019 Sag: Ejendomsadresse: Udført af: Stevns Sportshal Parkvej 2, 4660 Store Heddinge CKH Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal Der er udarbejdet
Læs mereTemaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel
Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet
Læs mereSpar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING
Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Læs mereGrundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511
Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning
NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereNaturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning
Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for
Læs mereTilskud til energioptimering
Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs merePåklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme
Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk
Læs mereCool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.
Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereEltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer
Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereHybridanlæg. Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner
Hybridanlæg Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner Karsten V. Frederiksen Hybridvarme: opbygning Varmepumpen dækker typisk 70-80 % af rumvarmebehovet, mens gaskedlen dækker det resterende
Læs mereSkattefinansieret vedvarende energi i den private bolig
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt
Læs mereHvad er minikraftvarme?
Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereThe Green Power Plant Seahorn Energy
The Green Power Plant Seahorn Energy Agenda Seahorn Energy Hvorfor lagring? The Green Power Plant (GPP) Økonomien i GPP Fremtidige aspekter 25/06/2013 SEAHORN ENERGY Aps 2 Seahorn Energy Lille dansk virksomhed
Læs mereOVERVEJER DU SOLCELLER?
OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereSOEC elektrolyse og metanisering af biogas
SOEC elektrolyse og metanisering af biogas Selskabsøkonomisk analyse Biogas22 Skandinaviens biogaskonference Skive, 8.11.217 Dadi Sveinbjörnsson Introduktion Metanisering af biogas Opgradering af biogas
Læs mereVølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group
Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge
Læs mereDSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004
DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s
Læs mereRejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter
Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereNationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)
Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter
Læs mereSupermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug
Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends
Læs mereAdministrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)
DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereSkalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.
Læs mereOctopus for en holdbar fremtid
EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt
Læs mereER FLEXGAS II-LØSNINGERNE ET REALISTISK BUD PÅ BEDRE UDNYTTELSE AF VE-STRØM?
ER FLEXGAS II-LØSNINGERNE ET REALISTISK BUD PÅ BEDRE UDNYTTELSE AF VE-STRØM? Kasper Korsholm Østergaard, R&D Manager, METRO THERM Gastekniske dage 2018, 8-9. maj, Billund FLEXGAS II: PARTNERE OG SPONSOR
Læs mereSeminar om termisk forgasning i Danmark
Muligheder med anvendelse af gassen til Bio-SNG Seminar om termisk forgasning i Danmark FORCE Technology 17 november 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Muligheder
Læs mereProjektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune
Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereNOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Læs mereRemote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen
Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom
Læs mereBaggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas
mia. kwh Baggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas De danske virksomheder står for omkring 35 pct. af gasforbruget i Danmark, og der var omkring 22.600 gasinstallationer til produktionserhverv
Læs mereMuligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme
Muligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme Karsten V. Frederiksen - En fremtid med gasnettet Der er naturgas nok! Renovering af Tyra-feltet, hvor naturgasforbrug dækkes af tysk import Kilde:
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
Læs mereVærktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK
Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker
Læs mereHybrid. Er der et fremtidsscenarie for gasbranchen?
Hybrid Er der et fremtidsscenarie for gasbranchen? Karsten V. Frederiksen Er der en fremtid for anvendelse af gas til opvarmning og i så fald hvilken? Ja, og det er med bæredygtige løsninger! Gasvarmepumpe
Læs mereVE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI
Forgasningsgas i naturgasnettet VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI HMN Naturgas - Gladsaxe 09 december 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Hvad er forgasning? Hvad
Læs mereNotat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget
Danmarks Vindmølleforening, 29. marts 2011 Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Baggrund og lovgivning Landbaserede vindmøller som er mellem 10 og 20 år gamle og som har opbrugt
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereNu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.
Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver
Læs mereSKRUEGENERATOR. Sneglepumper som energi turbine
SKRUEGENERATOR Sneglepumper som energi turbine Projektforløb opdæmmet flod Etablering af financiering og ejerskab Forundersøgelse Flow data fra myndigheder eller kunde nej Projekt gennemførsel Etableringsmulighed
Læs mereDGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg
DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereDennis Christensen V
15 Bilag Bilag A Elektrisk diagram over Danfoss Optyma Unit på tankstation i Risskov... 2 Bilag B (CD) Opsætning af simulering i Pack Calculation... 2 Bilag C Variation i kuldebehov i løbet af året (Pack
Læs mereGASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.
GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereVedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)
Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereHVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem. Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling. Dokument 17/ Biogas Økonomiseminar
HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling Dokument 17/08124-28 Biogas Økonomiseminar 11.12.2017 1 DANMARK ÅR 2050 EU målsætning 80-95% CO 2 - reduktion Regeringens
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereEnergihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen
for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst
Læs mereVarmepumper til industri og fjernvarme
compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning
Læs mereHPW varmepumpe væske-vand
HPW varmepumpe væske-vand Sammendrag Geotermisk varmepumpe Siemens PLC kontroller, forenklet regulator Intern softstart for enfasede enheder; regulerings funktion El-varme er valgfri Scroll kompressor;
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereBedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
Læs mere