RAPPORT. Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer. Projektrapport Maj 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer. Projektrapport Maj 2010"

Transkript

1 Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer Forprojekt delrapport, EUDP J.nr.: EUDP08-ll, Small scale-zero Emission Gas Expansion Projektrapport Maj 2010 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf Fax

2 Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer Forprojekt delrapport, EUDP J.nr.: EUDP08-II, Small Scale Zero Emission Gas Expansion Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2010

3 Titel : Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Niels Bjarne Rasmussen Dato for udgivelse : EUDP08-II, Small Scale Zero Emission Gas Expansion Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\733\35 Gasexpandere og varmepumper, forprojekt\notater og rapporter\forprojektrapport Gasexpandere på distributionsnet.doc EUDP J.nr. : Sagsnavn : SS-ZEGEX ISBN :

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Baggrund Formål Résumé in English Konklusion efter forprojekt Teknologier Den tekniske idé Kort teknisk beskrivelse af SS-ZEGEX Expandere Siemens R&D Dynamics Corporation Varmepumper Forbindelse til el-nettet Dugpunkter m.m. for gassen Isdannelse, kondensation og hydratdannelse Trykregulatorer Konceptdiagram Exergiregnskab Priser Priser for expandere Priser for varmepumper Betaling for produceret elektricitet Potentialer CO 2 -besparelse Energibesparelse og DSM-værdi Tilbagebetaling og forrentning Foreløbigt økonomisk potentiale... 43

5 DGC-rapport 2 Bilag Bilag 1 Ordliste og forkortelser Bilag 2 Håndtegning af principdiagram Bilag 3 Tilbud fra Advansor Energisystemer Bilag 4 Regulatorkarakteristikker for Fiorentini og Rombach regulatorerne hos DONG og MN

6 DGC-rapport 3 1 Forord Formålet med projektet er udvikling og demonstration af en ny energibesparende og CO 2 -besparende metode for trykreduktion på de danske M/Rstationer med produktion af elektricitet. Dette projekt er et samarbejdsprojekt mellem DONG-distribution, HNG og MN, Advansor samt DGC som projektleder. Projektet er støttet af EUDP med lidt over 40% i gennemsnit for alle parter. Denne rapport er en delrapport over forprojektet, som er gennemført i Rapporten indeholder en beskrivelse af baggrunden og idéen bag teknologien, et estimat af prisen for systemet installeret på M/R-stationer samt et bud på potentialet i Danmark. Bilag 1 indeholder en oversigt over forkortelser i rapporten. Hørsholm, maj 2010 Niels Bjarne Rasmussen Projektleder

7 DGC-rapport 4

8 DGC-rapport 5 2 Baggrund På landets M/R-stationer sker der i dag en reduktion af trykket i naturgasledningerne, og der bruges i den forbindelse naturgas til en nødvendig opvarmning. Der findes teknologier til i stedet at udnytte gassens tryk til produktion af el ved hjælp af gasexpandere. Dette kræver en forvarmning op til mellem 50 og 90 C. De nyeste teknikker indenfor CO 2 -baserede varmepumper er velegnede til at aflevere varme ved netop denne temperatur Formål Det undersøges i dette forprojekt, om der er teknisk og økonomisk basis for at kombinere disse teknikker, således at en varmepumpe anvendes til at opvarme gassen til den nødvendige temperatur før gasexpanderen. En generator i forbindelse med expanderen producerer el og aflevere en del heraf til varmepumpen, mens resten leveres til elnettet mod betaling. En M/R-station med denne teknik ændres således fra en gasforbrugende enhed til en elproducerende enhed. DGC har tidligere udført et feasibility projekt vedrørende mulighederne for at installere gasexpandere på M/R-stationer i TRANSMISSIONSnettet. Rundt omkring i verden findes mange sådanne expandere installeret. Det nye i denne idé er, at den nødvendige opvarmning af gassen før expanderen foretages med en varmepumpe, og den tiloversblivende el fra generatoren, som er tilsluttet expanderen, eksporteres til elnettet. Dette tidligere projekt omhandlede de store M/R-stationer med reduktion af tryk fra 80 bar til henholdsvis 40 og 20 bar. Tilbagebetalingstiden for disse anlæg blev beregnet til at ligge mellem 4 og 10 år. Dette afhænger dog i høj grad af prisen for naturgas samt afregningsprisen for den eksporterede elektricitet fra M/R-stationen. I det nye nærværende projekt har DGC ultimo 2008 fået midler fra EUDP til at undersøge en expander-løsning på DISTRIBUTIONSnettets mindre M/Rstationer, hvor trykket reduceres fra 40 eller 20 bar til 4 bar.

9 DGC-rapport 6 Volumenflowet er langt mindre på disse stationer, og der er langt flere stationer. Det kunne danne grundlag for en mulig standardløsning på disse stationer. Man kunne tænke sig 2-3 standardstørrelser af enheder, som installeres i containere. I containerne skulle der være varmepumpe, expander, generator, styresystem samt tilslutning til elnet og gasledninger. Enhederne skulle være vedligeholdelsesfrie - i det mindste for længere tid så der ikke kræves væsentlig service. Enhederne skulle samtidigt være støjsvage, så der ikke sker støjforurening mod omgivelserne. Der er et stort potentiale for CO 2 -reduktion med denne teknologi baseret på sparet naturgasforbrænding og på ny el-produktion, som uden anvendelse af primærenergi fortrænger eksisterende produktion. Overslagsmæssigt skønnes, at ca. 0,2% af Danmarks samlede emission af CO 2 direkte og indirekte kan spares med denne teknologi, hvis man udnytter mulighederne på både distributions- og transmissionsnettet.

10 DGC-rapport 7 3 Résumé in English Danish Gas Technology Centre has been carrying out a feasibility project to clarify the possibilities of installing gas expanders at M/R-stations (Measuring and Regulating) in the Distribution system of the natural gas grid. A large number of such expanders are installed around the world. The novelty of this project is to use a heat pump to perform the necessary heating of the gas before the expander, and to export to the electricity grid the remaining electricity from the generator connected to the expander. The present project includes the small M/R-stations at the gas Distribution grid where pressure is reduced from 40 or 20 bar to 4 bar. The preliminary project (year1 of project) has investigated whether components for such smaller systems can be found, and it has investigated prices for different quantities. A technical feasibility study has been done. Also, preliminary calculations of payback times has been carried out. A large potential of CO 2 -reduction is present with this technology based on saving of natural gas combustion and on new electricity production displacing existing production without any use of primary energy. The main results and conclusions are: There are component suppliers for expander systems suitable to the size of distribution network M/R stations. Pressure regulators provided at the stations are laid out with significant overcapacity, enabling a simplified installation of the expander systems. If the system is being rolled out across the Danish distribution grid, the realistic saving potential is approx. 2.3 million Nm 3 of gas per year and a production of almost 40 million kwh of electricity. The realistic potential which includes the most suitable stations counts for approx. 35 to 40% of the technical potential. DSM-committee (Energy-saving effort in Denmark) has indicated that both the saved gas at the station and the exported electricity can be included in counting of savings. It has a value equal to 15% of purchase and installation price of the system.

11 DGC-rapport 8 If the price is 0.60 DKK/kWh for electricity sold, the simple payback is 6-7 years on average, covering a variation from 3 to 16 years at the various stations. The smallest stations are omitted. The best stations covering more than half of the gas flow have a pay-back time between 3 and 6 years. The preliminary project has proven successful and it is recommended to continue the project in a demo-project where a full scale expander system is demonstrated.

12 DGC-rapport 9 4 Konklusion efter forprojekt Forprojektet af projektet Gasexpandere på distributionsnettets M/Rstationer er gennemført. Der er gennemført en undersøgelse af mulige komponenter for installationer på distributionsnettets M/R-stationer. Det er undersøgt, om sådanne installationer er teknisk gennemførlige. Der er indhentet priser for sådant udstyr ved forskelligt styktal, og det er undersøgt, hvilken pris der kan forventes for den solgte elektricitet fra M/R-stationen til elnettet. Endelig er der fundet et estimat for tilbagebetalingstiden for expandersystemer på M/R-stationerne. Der er fundet to leverandører for expandersystemer til henholdsvis de lidt større M/R-stationer og de mindre stationer på distributionsnettet. Der er fundet andre leverandører over Internettet, men kun to er kontaktet. Disse kan levere velegnede komponenter, som kan anvendes ved forenklede installationer, så omkostningerne reduceres. Der er kun kontaktet én leverandør af varmepumper, Advansor. Der findes formodentlig andre leverandører for de ønskede systemer, men Advansor leverer med miljøvenlig kølemedie (CO 2 ), som også er velegnet til det ønskede temperaturområde. De eksisterende trykregulatorer på M/R-stationerne er alle udlagt med betydelig reservekapacitet. Det betyder, at en forenklet installation kan foretages, hvor expandersystemet indsættes som et ekstra led i den ene streng af det eksisterende system. Herved kan det eksisterende sikkerhedssystem bibeholdes, og ved omstilling af ventiler, kan det oprindelige trykreguleringssystem på M/R-stationen nemt genetableres, hvis expandersystemet er defekt eller under service. Teknisk set kan expandersystemer installeres på langt de fleste af distributionsnettets M/R-stationer. Teoretisk betyder installation af et expandersystem en reduktion af driftssikkerheden, idet der på den ene streng vil være ekstra komponenter. Imidlertid er der også faktorer, som tæller modsat, og som forøger driftssikkerheden, idet varmepumpen kan opretholde opvarmning, mens andre dele repareres.

13 DGC-rapport 10 Der er indhentet budgetpriser for henholdsvis expandere og varmepumper. Disse ligger inden for et rimeligt niveau, hvilket også fremgår af de økonomiske beregninger. Potentialet for den samlede dimensionerende effekt for alle distributionsnettets M/R-stationer, hvor det er muligt at installere expandere vil være ca. 11 MW-el. Da det ikke kan betale sig at tilpasse expanderanlæggene til hver stations størrelse, er den realistiske installerede effekt fundet til ca. 7,5 MW. Når effekten til varmepumpen er fratrukket og der tages hensyn til dellast, findes den samlede eksporterede effekt til el-systemet til ca. 4,5 MW-el. Dette giver et samlet årligt salg af ca. 38 mio kwh-el. Den sparede gasmængde er fundet til ca. 2,3 mio Nm 3 /år. Med en pris på 60 øre/kwh for el og 2,26 DKK/Nm 3 gas giver det en nettoindtægt (driftsoverskud) på ca. 26 mio DKK/år, når driftsudgifterne er fratrukket. Tilbagebetalingstiden og økonomien for et expanderanlæg er meget afhængigt af den opnåede el-pris for den solgte el. Der er sendt forespørgsel til Energistyrelsen, om der kan forventes en pris på 60 øre/kwh svarende til prisen for særlige VE-teknologier, eller en lavere pris kan forventes. Svaret er foreløbigt, at prisen vil være lavere end 60 øre/kwh. Der er dog opnået en tilkendegivelse af, at en ansøgning fra et gasdistributionsselskab om tilskud til den eksporterede el vil blive behandlet seriøst og set på med nye øjne. Hvis vi er i stand til at overbevise Energinet.dk om den exergimæssige fordel ved systemet, vil der være en chance for tilskud. Hvis prisen er 60 øre/kwh for den solgte el, er den gennemsnitlige simple tilbagebetalingstid fundet til ca. 6,8 år, og der er 15% af investeringen pr år til forrentning og afskrivning. Hvis prisen kun er 40 øre/kwh vil tilbagebetalingstiden være gennemsnitlig ca. 10 år. Det anbefales, at projektet fortsættes med det planlagte demo-projekt, som formodentlig kan gennemføres med lidt lavere omkostninger end budgetteret, idet komponentpriser og installation kan forventes at blive noget lavere end først antaget.

14 DGC-rapport 11 Eventuelt kan en nærmere udredning af den mulige betaling for el blive gennemført, før der tages beslutning om et demo-projekt. Demoprojektet foreslås gennemført på en egnet M/R-station i et af områderne DONG-Vest, Midt-Nord eller HNG. Det vil af driftsmæssige årsager være hensigtsmæssigt at gennemføre demoprojektet på en station, hvor der er parallelle stationer til rådighed i opbygningsfasen.

15 DGC-rapport 12

16 DGC-rapport 13 5 Teknologier På gastransmissionsnettets måler- og regulatorstationer (M/R-stationer) sker der i dag en neddrosling af trykket fra ca. 80 bar til 20 bar og 40 bar, henholdsvis på Sjælland og i Jylland. Yderligere sker der på distributionsnettets M/R-stationer en trykreduktion fra 40 og 20 bar til ca. 4 bar. I forbindelse med disse trykreduktioner sker der et termodynamisk temperaturfald på ca C. Det er den såkaldte Joule-Thomson effekt. For at undgå for lave gastemperaturer - der kan føre til en uønsket kondensation af tungere kulbrinter i gassen - foretages der en opvarmning af gassen før trykreduktionen. Opvarmningen sker i varmevekslere med vand opvarmet i gasfyrede kedler. Der anvendes i størrelsesordenen 0,15 pct. af den gennemstrømmende gasmængde til denne opvarmning både på transmissionsnettet og på distributionsnettet. 5.1 Den tekniske idé DGC har arbejdet med mulighederne for at reducere disse energiforbrug i gasnettene. Ved at installere en lille turbine med en elgenerator - en gasexpander - på M/R-stationerne i transmissionsnettet kan noget af den tabte energi genvindes i form af el. Rundt omkring i verden findes mange sådanne expandere installeret. Det nye i dette projekt er, at den nødvendige opvarmning af gassen før expanderen tænkes foretaget med en varmepumpe, der drives af den strøm expanderen leverer; og overskudselektriciteten fra expanderen sendes ud på elnettet. Installationen af en expander plus en varmepumpe vender altså hele energistrømmen fra et forbrug af gas til en eksport af el. Man kan sige, at udeluftens varmeenergi bliver konverteret til elektrisk energi via trykket i gasledningerne, som bliver reduceret på M/R-stationen.

17 DGC-rapport 14 Varmepumpen opvarmer gassen før expanderen, så temperaturen efter expanderen har den ønskede værdi. Via en generator producerer expanderen elektrisk energi under gassens ekspansion. Generatoren giver energi til varmepumpen, som bruger ca. 1/3, mens resten eksporteres til elnettet. Varmepumpen får sin varmeenergi fra omgivelserne, dvs. fra udeluften. 5.2 Kort teknisk beskrivelse af SS-ZEGEX Denne beskrivelse relaterer sig til de næste fire figurer, som viser nogle af de tekniske detaljer af systemet. Nogle figurer relaterer sig til transmissionsnettet, men princippet er det samme for distributionsnettet, blot med andre trykforhold. TS-diagrammet i Figur 5.1 beskriver procesvejene for gas ved højt tryk, som reduceres til lavt tryk. Den røde graf beskriver den nuværende forvarmning før ventilen og derefter den adiabatiske udvidelse i ventilen med Joule- Thomson effekten. Her falder temperaturen ca. 25 C tilbage til ca. 2 C. Den blå graf beskriver processen med opvarmning før ekspansion i expanderen, som leverer energi til generatoren, og derefter ned til samme slutpunkt som den røde graf. Tabet af entropi er mindre ved expanderprocessen end i ventilen.

18 DGC-rapport 15 Figur 5.1 Procesvejen for gassen gennem en Joule-Thomson ventil (rød graf) og en expander (blå graf). Figur 5.2 viser det nuværende system, hvor en kedel opvarmer vand, som via en varmeveksler opvarmer gassen før Joule-Thomson ventilen. Tabene er i form af gas til kedlen, dvs. ca. 0,15% af gasmængden, samt den medfølgende emission af CO 2.

19 DGC-rapport 16 Figur 5.2 Et traditionelt system på en M/R-station med en Joule- Thomson ventil. Figur 5.3 viser den ændrede M/R-station med expanderen installeret. Varme bliver nu taget fra omgivelserne af varmepumpesystemet. Gassen opvarmes til C og gennem expanderen falder temperaturen til ca. 2 C. En del af elektriciteten produceret af generatoren, som drives af expanderen, bruges til varmepumpen. Resten eksporteres til elnettet. Den overordnede proces er, at varme fra omgivelserne konverteres til elektricitet ved hjælp af gassens trykfald, hvorefter den eksporteres til elnettet som elektricitet. Figur 5.3 Et expandersystem med en varmepumpe på en M/R-station.

20 DGC-rapport 17 Diagrammet på Figur 5.4 viser et eksempel på, hvordan et expandersystem kunne designes til at dække gasekspansionen under varighedskurven for Måløv M/R-station, som er på transmissionsnettet. I dette eksempel ville expanderen køre ca h/år og heraf ca h/år på fuld last. Ved fuld last er flowet gennem expanderen ca Nm 3 /h. I dette eksempel opvarmes også den gas, som bypass-er expanderen, af varmepumpen. Kun i få timer om året overgår gasflowet kapaciteten af varmepumpen, og kedelsystemet tager over. FLOW Example JT: Joule Thomson Måløv JT valve B HP max HP, all energy from EXP B: boiler for heating before JT valve EXP: expander for natural gas HP: heat pump Flow m3/h EXP EXP max EXP + HP EXP min B Hours Figur 5.4 Et eksempel på en varighedskurve for flow, samt dimensionering af expandersystem med en varmepumpe på en M/Rstation. 5.3 Expandere Der er fundet to leverandører af expandere, som kan anvendes til distributionsnettet. Den ene er Siemens, som leverer en expander, der kan anvendes både til de mindste af transmissionsnettets M/R-stationer og til de største af distributionsnettets M/R-stationer, hvor den mulige elproduktion er over 75/110 kw, hvilket er denne expanders effektområde.

21 DGC-rapport 18 Den anden er expanderen fra R&D Dynamics Corporation i USA. Denne kaldes turboalternator og fremstilles i størrelsen 5 kw op til 100 kw i elproduktion. Over Internettet er der fundet andre leverandører, men kun ovenstående to er kontaktet. Til transmissionsnettets større M/R-stationer findes endnu større expandere af andre fabrikater Siemens Siemens-anlægget er en expander (Siemens EPM) med en asynkron generator. Expanderen og generatoren er sammenbygget til én enhed, som giver maksimalt 75 eller 110kW. Expanderen starter op på el fra nettet, indtil omdrejningerne er opnået. Derefter sættes gas til og produktionen af el starter. Siemens EPM maskinen er meget elegant, idet expander og generator sidder inline i rørsystemet, dvs. som en samlet komponent i rørsystemet. Indgangstryk og udgangstryk har maksimum på henholdsvis 70 bar og 25 bar. Det betyder, at denne expander kan anvendes på M/R-stationer, hvor gassen trykreduceres fra ca. 70 bar til 20 bar (transmissionsnettet) eller på stationer, hvor gastrykket sænkes fra 40 bar til 20 bar eller lavere tryk (større station på distributionsnettet). Reguleringsmæssig skal denne expander neddrosles ved indløbet, så udgangstrykket er det ønskede. Maskinen har keramiske lejer med en garanti på timer. Siemens forventer en holdbarhed på timer. Service er ikke nødvendig, men der skal udføres tilstandskontrol en gang om året. Siemens har en referenceliste med 4 referencer i Tyskland fra 1999 til 2008.

22 DGC-rapport 19 Figur 5.5 Siemens Expansion Power Module (EPM), kw R&D Dynamics Corporation R&D Dynamics expander kaldes turboalternator og fremstilles i effektområdet kw fra generatoren. Det betyder, at den fortrinsvis er egnet for distributionsnettets M/R-stationer, men ikke for transmissionsnettets. Udgangstrykket for denne expander kan være lige så højt som indgangstrykket. Det betyder, at den kan mængdereguleres blot ved forøget backpressure på udgangen. Herved bliver både installationen og reguleringssystemet meget enkelt. Oliefrie lejer medfører nul risiko for olieforurening af gas. Denne expander behøver køling til stator og til AC/DC/AC konverter. Denne køling kan etableres som defrosting (afrimning) af fordamperen i varmepumpesystemet. Den nødvendige samlede køleeffekt er ca. 10%, dvs. ca 2 kw for en 20 kw netto el-effekt. Kølemidlet kan være glykol/vand, således at frysning forhindres.

23 DGC-rapport 20 Figur 5.6 R&D Dynamics turboalternator, kw Tabel 5.1 Tekniske data for R&D Dynamics turboalternator Parameter Unit 20kWe 20kWe 20kWe 50kWe Inlet pressure bara Inlet temperature deg C Outlet pressure bara Isentropic efficiency % Pressure ratio Outlet temperature degc Mass flow rate kg/s Speed rpm 70k 70k 80k 40k Aerodynamic power kw Electric power output (*) kw Specific speed US Rotor OD inch Nozzle area Inch^ (*) Bearing/Generator/Converter = 90 / 95 / 95% Køling skal være i temperaturområdet -20 til 50 C, og det betyder, at køleeffekten kan tages fra varmepumpens fordampere, som netop skal bruge noget varme til afrimning. Det elektriske output fra denne expander/generator er her en højfrekvent AC effekt. For at opnå en brugbar elektricitet, skal denne derfor konverteres via en AC/DC/AC konverter, der som output har 50 Hz og en passende spænding.

24 DGC-rapport Varmepumper I Bilag 2 ses en håndtegning af et samlet system med varmepumpe og expander. Det røde kredsløb er CO 2 -kredsløbet i varmepumpen og varmevekslere. Det grønne kredsløb er naturgassens kredsløb i varmevekslere og expander. Det blå kredsløb er kølevæskens kredsløb i generator, AC/DC/ACkonverter og varmepumpens fordamper. Det gule kredsløb er el, som går til varmepumpe og til eksport. Der er regnet med en netto el-effekt fra generatorsystem på 20 kw. Med expanderleverandørens oplysninger fås herved et gasflow på 0,133 kg/s. Gassen opvarmes først i en varmeveksler opvarmet med varmepumpen fra ca. 0 C til ca. 60 C. Der regnes med vintersituationen, hvor gassen er koldest ved ankomst til M/R-stationen. Herefter sendes gassen ved 40 bar og 60 C ind i expanderen, som trækker generatoren. Gassen forlader expanderen ved ca. -40 C og ca. 4,6 bar. Herefter sendes gassen tilbage til anden del af varmeveksleren, hvor den opvarmes til ca. 0 C. Som ekstra sikkerhed sendes gassen derefter gennem det eksisterende system på M/R-stationen, hvor en eventuel manglende opvarmning kan ske. Ved korrekt dimensionering burde den eksisterende varmeveksler dog ikke blive aktiv. Gassen reduceres derefter til ca. 3,6 bar i den eksisterende trykregulator. CO 2 -kredsløbet løber gennem varmepumpen, hvor CO 2 opvarmes et godt stykke over 60 C (dvs C), og det returneres til varmepumpen med temperaturen -10 til -15 C. Kølevæsken (frostvæske) opvarmes i generatoren og i AC/DC/AC konverteren, hvorefter den sendes til fordamperen, hvor den afrimer denne. Elsystemet er forholdsvist enkelt, idet den del af elektriciteten, som ikke bruges af varmepumpen, sendes til el-nettet og sælges.

25 DGC-rapport 22 Det er beregnet, at varmepumpen skal opvarme ca. 32 kw i alt ved en generatoreffekt på ca. 20kW. Da COP (dvs. effektfaktoren varme/elektricitet) er beregnet til at være mellem 3,8 og 7,2, vil effektbehovet til varmepumpen være mellem 8,5 og 4,4 kw afhængigt af årstid og temperaturer. Resten kan eksporteres til el-nettet. I beregningerne i kapitel 7 er benyttet en gennemsnits-cop på 5,0, dvs. lidt under middel, idet COP er mindst om vinteren, hvor der er størst gasflow. I Bilag 3 ses en kort beskrivelse af et muligt varmepumpesystem fra Advansor. Dette er udarbejdet på baggrund af data i Bilag 2 samt nedenstående. Den specifikke varmekapacitet for naturgas ved 4 bar, -40 0C: ca 2,2 kj/kgk. Ved 40 bar, 0 60C: ca 2,5 kj/kgk. Begge varmevekslere skal dimensioneres til 40 bar, da nedregulering (flow) sker ved at forøge modtrykket ved udgang. Der tænkes at være to fordampere, hver med 100% kapacitet. Hver af dem kører i 50% af tiden, mens den anden afrimes. Der tilføres ca. 1 kw til hver af dem konstant via kølevæsken. Kompressorerne kan ikke køre længere ned end 25 Hz med frekvensomformer dvs. det svarer til det minimale elforbrug. Elforbruget er ca. proportionalt med frekvensen. Der kan også køres on/off kørsel, men det vil kræve mange start/stop for kompressoren. 5.5 Forbindelse til el-nettet Forskellige M/R-stationer har forskellig el-installation, og der kan derfor påløbe udgifter til forstærkning af installationen til at kunne tage eksporten af el fra expandersystemet. Som eksempler kan nævnes, at Karup har 50A sikring, kw og 3 faser, mens Køge har 10A med to faser.

26 DGC-rapport 23 Selv om det teoretisk aldrig vil forekomme, at el-nettet skal tage hele produktionen af el fra expanderen, idet varmepumpen altid skal køre, når expanderen kører, vil det formodentlig være sikrest og måske også krævet at el-systemet dimensioneres til den fulde kapacitet af expanderen. Hvis på den anden side det eksisterende system kan tage et el-forbrug over expanderens kapacitet, vil der ikke være behov for forstærkning af systemet, idet varmepumpen kan forbindes direkte med expanderen, så kun netto-effekten skal ud og ind af M/R-stationen. 5.6 Dugpunkter m.m. for gassen Følgende er oplyst fra Energinet.dk om den danske gas i transmissionsnettet. Vanddugpunktet er -30C ved et gastryk på 70 bar. Dugpunktet for højere kulbrinter, dvs. det punkt, hvor de højere kulbrinter i gassen begynder at udkondensere, er ca. -14C ved et gastryk på 42 bar, dvs. ved cricondenterm punktet. Se Figur 5.7. Figur 5.7 Fasediagram for dansk naturgas

27 DGC-rapport Isdannelse, kondensation og hydratdannelse Ud fra disse data og data for vanddamptryk over is ved forskellige temperaturer kan det sluttes, at ved 4 bar kan gassen afkøles til -53 C og ved 20 bar til -40 C, før der sker kondensation (isdannelse) af vand i gassen. Hvis man betragter ekspansion af naturgas fra 40 bar, 0 C, i en expander ned til 4 bar og -40 C vil man ikke passere dugpunktkurven for dansk naturgas. Det vil sige, at der ikke sker udkondensering af højere kulbrinter. Kurver for hydratdannelse indikerer, at der ikke dannes hydrater for 4 bar gas over -50 C og for 20 bar gas over -25 C. Hvis man derfor holder gassen over -40 C ved ekspansion til 4 bar og over -20 C ved ekspansion til 20 bar, vil man efter alt at dømme ikke få problemer med hverken isdannelse, kondensation eller hydratdannelse. Hertil kommer, at hydratdannelse er en langsom proces og forekommer ved kolde overflader for gassen. I en expander er det gassen selv, der termodynamisk afkøles, mens overfladerne er varmere, og opholdstiden ved lav temperatur er meget kort. I expandersystemet vil gassen hurtigt opvarmes igen efter nedkølingen, og de uønskede tilstande undgås. Det er meget vigtigt, at man under alle omstændigheder undgår både isdannelse, kondensation af højere kulbrinter samt hydratdannelse i gassystemet, idet disse stoffer kan være ødelæggende for gassystem og apparater nedstrøms. 5.7 Trykregulatorer Trykregulatorerne vil være en vigtig forudsætning for expandersystemer på M/R-stationer. Det ser ud til, at alle regulatorer er udlagt med en betydelig reservekapacitet. Både MN og DONG-Vest anvender Pietro Fiorentini regulatorer Type reflux 819. MN har desuden Rombach regulatorer. Bilag 4 viser karakteristikker for Fiorentini og Rombach regulatorerne.

28 DGC-rapport 25 Sædvanligvis skal regulatorerne nedregulere trykket fra ca. 40 bar til ca. 4 bar. (Der er også 40/20 bar og 20/4 bar systemer, men disse har formodentlig samme overdimensionering). Med expandersystemet installeret skal den samme regulator nu kunne nedregulere det samme gasflow fra kun ca. 5 bar til 4 bar, dvs. kun ca. 1 bar differenstryk. En analyse af regulatorerne sammenholdt med de udlagte flow for M/Rstationerne viser, at både Fiorentini og Rombach regulatorerne kan opfylde dette. Det antages derfor, at den forenklede expanderinstallation, som disse forhold muliggør, kan foretages på alle egnede stationer. Der kan evt. være enkelte stationer, hvor en udskiftning af regulatorerne vil være nødvendig, men dog kun i den ene reguleringsstreng med expanderen installeret. 5.8 Konceptdiagram Dataene i tabellen nedenfor (Tabel 5.2) er afgørende for, om den forenklede installation af expandere kan foretages. Dataene viser, at der på langt de fleste stationer i Danmark kan installeres expandere efter nedenstående principdiagram. Tabel 5.2 Oplysninger om M/R-stationer i Danmark Midt- DONG- HNG Nord Vest Har alle 40/4 bar stationer opvarmning af gas ja ja ja før trykreduktion? Har alle 40/20 bar stationer opvarmning af gas? ja ja ja Har 20/4 bar stationer opvarmning af gas? ja nej nej Er der 2 (eller flere) parallelle reguleringsstrenge på alle stationer? næsten 100% ja ja eller parallelt Når der er opvarmning, er der så altid monteret varmeveksler og filter på begge/alle strenge? ja (ja) (ej 40/20) ja Nedenfor er et forenklet diagram, Figur 5.8, som viser konceptet for expandersystemet installeret på en M/R-station. Expanderen (inkl. varmepumpe) indsættes efter filteret, men før varmeveksleren og trykreguleringsventilen i det eksisterende system.

29 DGC-rapport 26 Figur 5.8 Konceptdiagram for expandersystem på en M/R-station Expandersystemet indsættes kun i den ene af de to eksisterende strenge på M/R-stationen. Der indsættes to T-stykker for indløb til og udløb fra expanderen. Imellem disse sættes en ventil, som lukker for det direkte flow af gassen til trykregulatoren, og som derfor tvinger gassen gennem expandersystemet. Expandersystemet udlægges til fx 40/4,6 bar. Det betyder, at gassen går til expanderen og varmepumpesystem med 40 bar, 0 C, og returnerer før varmeveksler og trykregulator med 4,6 bar, 0 C. Trykregulatoren nedregulerer derefter til de ønskede 3,6 bar. Hvis gasforbruget er lavt i systemet, vil trykregulatoren automatisk nedregulere flowet. Derved vil indgangstrykket til trykregulatoren forøges. Dette tryk er samtidig udgangstrykket for gasexpanderen. Denne bliver derved automatisk nedreguleret, idet trykforholdet gennem denne reduceres. Ved meget lavt gasflow vil expanderen gå i stå (intet trykfald), men så er der heller ikke behov for opvarmning og varmepumpe.

RAPPORT. Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer. Projektrapport December 2010

RAPPORT. Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer. Projektrapport December 2010 Gasexpandere på distributionsnettets M/R-stationer Slutrapport, EUDP J.nr.: 63011-0209 EUDP08-ll, Small scale-zero Emission Gas Expansion Projektrapport December 2010 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen

Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen Jeannette Møller Jørgensen JMJ@energinet.dk Forskningskoordinator Energinet.dk Om Energinet.dk 23. juni 2014 Test-en-elbil 2 Et elsystem

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Smart Grid - fremtidens energisystem 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Agenda Elsystemet i dag Elsystemets fremtidige udfordringer Er smart grid løsning? Opskriften til et smart grid

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Teknisk beskrivelse DHP-M. www.heating.danfoss.com

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Teknisk beskrivelse DHP-M. www.heating.danfoss.com MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Teknisk beskrivelse www.heating.danfoss.com Danfoss A/S er ikke ansvarlig eller bundet af garantien, hvis disse instruktionsvejledninger ikke overholdes under installation

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg www.ac-sun.com Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og formål at udvikle en revolutionerende ny generation af klimaanlæg

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

R717 Høj Temperatur Varmepumper

R717 Høj Temperatur Varmepumper Cool Partners R717 Høj Temperatur Varmepumper p Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23 års erfaring fra Danfoss, Sb Sabroe, YORK og Stal Praktisk produkt kendskab og system design Thomas

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Brint i ledningsnettet. Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Brint i ledningsnettet. Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Brint i ledningsnettet Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Hvorfor introducere brint i gassystemet? - Forsyningssikkerhed - Indpasning af mere vedvarende

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 01.08.2014 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Anlægget har foruden en køle- og en varmefunktion tillige en affugtningsfunktion. De tekniske specifikationer fremgår af nedenstående tabel.

Anlægget har foruden en køle- og en varmefunktion tillige en affugtningsfunktion. De tekniske specifikationer fremgår af nedenstående tabel. Thermex Thermex SDRI-13 klimaanlæg (med lynkoblinger) SDRI-13 leveres som varmepumpe af typen splitanlæg med et reversibelt system, således at det både kan køle og varme alt efter behov og ønske. Med inverter

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed Bølgeenergi - Hvad er potentialet i danske farvande og anlægseffektiviteten gseffektiviteten? ved Jens Peter Kofoed Bølgeenergiforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet IDAs Climate

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere