ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet

Transkript

1 ETIK Ole Bjerg UDEN MORAL Det gode menneske i det postmoderne samfund Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet etik-u-moral_sats.indd :32:16

2 4 etik-u-moral_sats.indd :32:16

3 Denn Schwäche ist es: dem Schicksal der Zeit nicht in sein ernstes Antlitz blicken zu können. [ i svaghed er: ikke at kunne se tidens skæbne alvorligt i øjnene.] Max Weber Es gibt allerdings Unaussprech liches. Dies zeigt sich, es ist das Mystische. [Der findes ganske vist uudsige ligt. Det viser sig, det er det mystiske.] Ludwig Wittgenstein 5 etik-u-moral_sats.indd :32:16

4 Etik uden moral. Det gode menneske i det postmoderne samfund Museum Tusculanums Forlag og Ole Bjerg, 2010 Faglig konsulent: Anders Berg-Sørensen Layout og sats: Pernille Sys Hansen, Damp Design Omslagsdesign: Signe Schmidt-Jørgensen Forlagsredaktion: omas Mogensen Trykt hos Narayana Press, Gylling, ISBN Bogen er udgivet med støtte fra Sygekassernes Helsefond Museum Tusculanums Forlag Njalsgade 126 DK 2300 København S 6 etik-u-moral_sats.indd :32:16

5 INDHOLD 9 INDLEDNING FØRSTE DEL VERDEN SOM VILJE OG SYSTEM 17 1 SAMFUNDET Samfund som kommunikation 17 Differentiering som systemdifferentiering MENNESKET Mennesket i systemteorien, eller: Schopenhauers kritik af Luhmann 27 Mennesket som vilje 39 Mennesket som tilværen EN FUNDAMENTALONTOLOGISK SYSTEMTEORI Den ontologiske difference 57 Tilværen som kommunikationens drivkraft 60 Iagttagelse og gøren 63 System og uddifferentiering 67 Frihed 71 Organisation 74 ANDEN DEL DET HYPERDIFFERENTIEREDE SAMFUND 83 4 ETIK OG SAMTIDSDIAGNOSE Det moderne samfund som uddifferentieret 83 Det postmoderne samfund som hyperdifferentieret 85 Rekonstruktion af ud- og hyperdifferentieringen 87 7 etik-u-moral_sats.indd :32:16

6 91 5 MODERNITETENS OPKOMST SOM UDDIFFERENTIERING Religion som system, eller: Gud som Den Store Forskel 91 Guds død og systemernes fødsel 100 Illustration af uddifferentieringen DET POSTMODERNE SOM HYPERDIFFERENTIERING Det moderne og det postmoderne 119 Fangernes postmoderne dilemma 127 Illustration af hyperdifferentieringen 141 Økonomi, politik, sundhed og kærlighed i det hyperdifferentierede 159 Institutionel afdifferentiering 179 Opsummering: Systemisk hyperdifferentiering og institutionel afdifferentiering 190 TREDJE DEL ETIK ETIK OG INTEGRATION Spørgsmålet om integration 199 Grundløshed, etik og integration ETIK UDEN MORAL Mystisk etik og systematisk moral 209 Det etiske som polyperspektivisme DET A-ETISKE Det a-etiske som monoperspektivisme 241 Monoperspektivisme som flugt 242 Monoperspektivisme som patologi 245 Anorektikeren 246 Bodybuilderen 254 Stofmisbrugeren 257 Hyperforbrugeren 260 Den hele medarbejder 268 Monoperspektivisme og integration AFSLUTNING 287 LITTERATUR 8 etik-u-moral_sats.indd :32:16

7 INDLEDNING Hvis Gud er god, hvorfor er der så så meget ondt i verden? Sådan lyder et gammelt teologisk problem. Hvis vi approprierer dette spørgsmål og reformulerer det inden for en sociologisk ramme, kunne det måske lyde: Hvis mennesket er godt, hvorfor er der så så meget ondt i samfundet? Det er netop en forundring over den megen ondskab, man meget hurtigt får øje på, når man kigger rundt i samfundet, der er den motiverende og drivende kraft i denne bog om etik. I den mere udførlige version lyder det teologiske teodicéproblem faktisk: Hvis Gud er god, og hvis Gud er almægtig, hvorfor er der så så meget ondt i verden? Antagelsen om almagt er en nødvendig tilføjelse, for så vidt som man vanskeligt kan forestille sig en (kristen) Gud, der ikke er almægtig. Men det er samtidig en tilføjelse, der gør problemet nærmest umuligt at løse, da kombinationen af Guds algodhed og Guds almægtighed synes logisk uforenelig med eksistensen af ondskab. Her stiller det sig lidt nemmere med den sociologiske version, da vi ikke på samme måde behøver at antage, at mennesket er almægtigt. Vi kan godt tænke mennesket uden at tænke det som almægtigt. Dermed bliver det også nemmere at forklare forekomsten af ondskab, idet vi kan operere med en vis grad af afmægtighed. Mennesker gør det onde, når de ikke har magt til at gøre det gode. Her kunne man svinge diskussionen ind på en undersøgelse af, hvad hhv. det gode og det onde er, og hvori kriterierne for distinktionen mellem de to består. Da jeg, af grunde som vil blive udfoldet senere i bogen, imidlertid anser en sådan undersøgelse for at være mere eller mindre omsonst at gennemføre i I N D L E D N I N G 9 etik-u-moral_sats.indd :32:16

8 dag i hvert fald inden for en sociologisk ramme vil jeg sætte parentes (epoché) om spørgsmålet om, hvad der er det gode og det onde. I stedet vil jeg rejse et spørgsmål om etik. Dette spørgsmål handler ikke om at begrunde eller dømme dette eller hint som godt eller ondt, men derimod om at forstå, hvorfor mennesker i visse situationer mister fornemmelsen for, hvad der er godt og ondt og derfor til tider gør det onde. Det antages, at mennesket har en form for etisk fornemmelse, men at den i visse situationer blændes eller på anden vis hindres i at udfolde sig. Spørgsmålet bliver således mere præcist: Hvis mennesket er etisk, hvorfor er der så så meget ondt i samfundet? Etik er ikke bare et privat eller eksistentielt anliggende. I forlængelse af Émile Durkheim betragter jeg etik og samfundsmæssig integration som to sider af præcis samme sag. Undersøgelsen af etikken er således samtidig en undersøgelse af, hvordan vi i dag kan tænke samfundsmæssig integration. Den centrale tese vil være, at samfundets integration i dag kun kan etableres ved en rekurs til en etisk fornemmelse, der er indlejret i det enkelte menneske et menneske, der må tænkes som værende uden for eller på grænsen af samfundet. Etikken må således begribes i en dialektik mellem det sociale og det eksistentielle. Ligesom teodicéproblemet rejser en række spørgsmål om forholdet mellem Gud og menneske (f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt mennesket har en fri vilje), fordrer det her stillede sociologiske spørgsmål om etik også en vis teoretisk afklaring af forholdet mellem menneske og samfund. En sådan afklaring vil være ærindet i bogens første del. Mit begreb om samfundet henter jeg i Niklas Luhmanns systemteori. Hvad der udmærker lige netop Luhmann i forhold til andre mulige teoretikere, er radikaliteten i hans samfundsbeskrivelse. Hans beskrivelse af det moderne samfund kan ses som en videreførelse af klassiske sociologiske modernitetsbeskrivelser som Webers rationaliseringstese og Durkheims arbejdsdelingstese. Med sin teori om samfundet som bestående af uddifferentierede, lukkede kommunikationssystemer sætter han imidlertid begge disse teser på spidsen og driver dem ud i en yderlighed, som de næppe var tiltænkt oprindeligt. 10 I N D L E D N I N G etik-u-moral_sats.indd :32:16

9 Mange mener, at Luhmann her går for vidt, og at han er for kynisk i sin diagnose af samfundet. Dette er jeg ikke ubetinget uenig i. Jeg mener dog ikke, at Luhmanns radikalitet nødvendigvis er en grund til at afskrive ham i nærværende sammenhæng tværtimod. Ved at skærpe sin diagnose af samfundet gør Luhmann sin systemteori næsten hermetisk lukket over for forsøg på at installere etik eller moral som samfundsintegrerende instanser. Dette gør ham imidlertid blot til en så meget desto stærkere sparringspartner i forhold til arbejdet med at opstille en etik for det postmoderne. Luhmann er m.a.o. valgt som udgangspunkt for at fremtvinge så stor en præcision i argumentationen som muligt. Luhmanns begreb om samfundet som system indebærer imidlertid en eklatant eksklusion af mennesket fra både teorien og samfundet, hvilket synes frugtbart, men i visse henseender også problematisk. Ved hjælp af Arthur Schopenhauers tanker om forholdet mellem»vilje«og»forestilling«og frem for alt Martin Heideggers fundamentalontologi vil jeg dels demonstrere problemerne i systemteorien og dels forsøge at kompensere for disse ved at integrere Luhmanns systemteori og Heideggers fundamentalontologi. Hermed blotlægges teoretisk den spænding mellem menneske og samfund, hvori det etiske senere i bogen kan tænkes udfoldet. Den etiske fornemmelse består i en fornemmelse for den samtid, man befinder sig i. Fraværet af etik er, som Max Weber i bogens ene motto er inde på, netop fraværet af en sådan samtidsforståelse. Fraværet af etik er fraværet af evnen til at se samtiden i øjnene. For sociologisk at forstå både etikken og dens fravær må vi således også forstå den samtid, som vi lever i, og vi må forstå, hvad det er for en type af etiske dilemmaer og fordringer, denne samtid stiller os over for. Ærindet i bogens anden del er en generel beskrivelse af samfundet, sådan som det ser ud i dag. Det teoretiske udgangspunkt er her igen Luhmann og hans opfattelse af samfundet som funktionelt uddifferentieret. Jeg vil imidlertid argumentere for, at denne opfattelse er utilstrækkelig og derfor fordrer et supplement på to punkter: For det første kan vi sideløbende med uddifferentieringen af de samfundsmæssige funktionssystemer iagttage en tiltagende afdifferentiering af de I N D L E D N I N G 11 etik-u-moral_sats.indd :32:16

10 12 I N D L E D N I N G samfundsmæssige institutioner, hvori systemernes iagttagelser omsættes i praksis. Mens videnskaben som system f.eks. nok er blevet mere og mere selvreferentiel, er universitetet i højere og højere grad samtidig blevet underlagt en politisk og en økonomisk logik ved siden af den videnskabelige. Dette er i mine øjne ikke umiddelbart tilstrækkeligt medreflekteret i systemteorien. Jeg vil beskrive denne generelle tendens som institutionel afdifferentiering. For det andet kan der med opkomsten af det såkaldt postmoderne iagttages en form for indre paradoksal differentiering af funktionssystemerne, som Luhmann heller ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for. Systemteorien skal m.a.o. bringes på omgangshøjde med det postmoderne. Jeg vil forsøge at inkorporere disse to punkter i den systemteoretiske samfundsbeskrivelse og således i stedet for det funktionelt uddifferentierede samfund tale om det hyperdifferentierede samfund. I tredje og sidste del udfoldes bogens egentlige hovedspørgsmål, som lyder: Hvordan kan vi tale om etik i det hyperdifferentierede samfund? Det paradoksale ved dette spørgsmål, og ved etikken i det hele taget, er imidlertid, at man netop ikke kan tale om etikken. Det etiske sætter sig igennem som en situationsfornemmelse, der er bundet til konkret praksis. Etikken kan således ikke abstraheres, generaliseres eller i det hele taget positiveres teoretisk. Den viser sig i situationen og er således med Ludwig Wittgensteins ord mystisk: at tale om etikken er at tale om det, hvorom man må tie. For at omgå dette paradoks vil indkredsningen af etikken i vid udstrækning foregå negativt, dvs. som en afgrænsning af etikken i forhold til det, den ikke er. Først vil jeg foretage en sondring mellem moral og etik og herunder argumentere for, at moralen er utilstrækkelig som integrationsmekanisme i det hyperdifferentierede samfund. Dernæst vil jeg skelne mellem det etiske og det a-etiske og give en række eksempler på måder at være til på, der kan karakteriseres som aetiske. Ordet etik dukker for tiden op i alle mulige sammenhænge: ledelsesetik, medieetik, miljøetik, dyreetik, forbrugeretik, medi cinsk etik, bioetik, virksomhedsetik, teknologietik, etik på nettet, etik i det offentlige, etik på arbejdspladsen, etik i sygeplejen, ja, sågar etik i bankrådgivningen. Selvom listen er næretik-u-moral_sats.indd :32:16

11 mest uendelig, synes begrebet etik imidlertid sjældent anvendt på en måde, så det står helt klart, hvad der egentlig menes med det, andet end at nogen godt kunne tænke sig, at nogle andre gjorde noget andet end det, de normalt gør. Ærindet med denne bog er at komme med et bud på et skarpere formuleret begreb om etik, der ikke fortoner sig i uforpligtende selvfølgeligheder, lige så snart det konfronteres med konkrete problemstillinger. Samtidig vil jeg også gerne bidrage til, at diskussionen om etik ikke bare kommer til at dreje sig om en fordømmelse af det, vi ikke forstår og derfor ikke bryder os om, og en forherligelse af det, vi kan genkende og derfor godt kan lide, men at der forud for og til tider måske endda i stedet for en domfældelse af givne mennesker går et ihærdigt og sociologisk kvalificeret forsøg på at forstå disse mennesker og leve sig ind i den situation, som de befinder sig i. Kunsten bliver at begribe etikken som mystisk uden at forfalde til mysticisme. I N D L E D N I N G 13 etik-u-moral_sats.indd :32:16