Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan."

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den Link: https://vimeo.com/channels/999409/ Hvad er dannelse. I Den store danske encyklopædi står der, at dannelse er et af de vanskeligste begreber at få hold på, og rigtigt er det, at dannelsesbegrebet er omfattende. Men så svært er det nu heller ikke. Forestillingen om dannelse er en græsk opfindelse, der dækker over den revolutionerende opdagelse, at mennesket kan forbedre sig selv og sit liv gennem at uddanne sig. Dannelse betyder både selve processen, selve uddannelsen, og så det mål, som processen eller uddannelsen skal føre frem til. Dannelse er både en pædagogik og en etik, hvor etik skal forstås i den brede, græske forstand, nemlig i betydningen det harmoniske menneske og det gode liv, dvs. godhed i det hele taget og ikke kun i forhold til det andet menneske som i dag. Det er min opfattelse, at skal man tale om dannelse, bør man starte med at tale om dannelse som mål og først dernæst om pædagogikken, om vejen derhen. Processen, pædagogikken, dækkes af det græske ord paideia; men målet, etikken, er i stedet indeholdt i det græske ord areté. Areté oversættes ofte med ordet dyd, hvilket skal forstås som duelighed eller dygtighed. Hvad skal et menneske du til, dvs. være god til, hvordan skal mennesket være for at leve det gode liv, det er det centrale spørgsmål i den græske etik. Sådan opstår den først med Sokrates og fortsætter videre hos Platon, hos Aristoteles, hos epikuræerne og hos stoikerne, en mere end år sammenhængende tradition. Spørgsmålet i den græske tænkning om mennesket er altså, hvilke dyder, hvilke dygtigheder, bør mennesket være i besiddelse af for at blive dét menneske, det ideelt kan og bør være, og for at leve dét liv, det ideelt kan og bør leve. Kort sagt, hvilken dannelse bør et menneske være i besiddelse af for at leve op til den bedste udgave af mennesket. Den græske etik benævnes oftest som en dydsetik, men burde med en bedre betegnelse kaldes for en dannelsesetik. Dannelse forstået som mål svarer altså til den græske forestilling om dyden eller rettere dyderne. Som man kan se, er der tale om, hvordan mennesket og dets liv bør være, altså om værdier og idealer. Når nyhumanisten, Wilhelm von Humboldt, mange århundreder

2 2 senere, i begyndelsen af 1800-tallet, taler om at forædle ånden, og at det ikke kun handler om viden og tale, men om karakter og handlen, så er det den græske dydsforestilling, der genformuleres. Når Humboldt taler om Bildung durch Wissenschaft, om dannelse gennem videnskab, er det et ekko, en genklang af Sokrates tale om dyd gennem viden. Og det vigtige er her - for en moderne betragtning -, at videnskabsforestillingen hos Humboldt - og i det hele taget i begyndelsen af 1800-tallet - mere ligner den klassiske filosofi, end den ligner, hvad vi i dag forstår ved videnskab. Den moderne videnskab og herunder naturligvis også de humanistiske videnskaber stiller ikke længere spørgsmål som: hvad er det gode liv? eller: hvad er det gode menneske? Alle spørgsmål om værdier og idealer i betydningen, hvad er de rigtige værdier, hvad er de rigtige idealer, er udelukket fra videnskaben. Eller med andre ord al normativitet er udelukket. Moderne humanistisk videnskab - som al anden moderne videnskab - skal udelukkende holde sig til fakta og kendsgerninger, til det faktuelle og til det deskriptive. Bildung durch Wissenschaft, dannelse gennem videnskab, peger altså bagud - tilbage til den græske filosofi og ikke fremad mod de moderne humanistiske videnskaber. Og grunden til, at det er vigtigt at gøre opmærksom på denne historiske sammenhæng, er, at ønsker man dannelse i gymnasiet, kan det ikke bare gøres med en øget faglighed, fordi øget faglighed i en nutidig sammenhæng blot betyder mere af den moderne videnskabelighed, og den har meget lidt at gøre med dannelse. Den moderne videnskabeligt baserede faglighed er ikke tilstrækkelig, den er kun én blandt andre forudsætninger for dannelse. Vil man oversætte Humboldts dannelse gennem videnskab til en moderne forståelig form, skulle det i stedet hedde dannelse gennem filosofi. Så meget om dannelsens hvad. Hvorfor dannelse ganske kort. I debatten om dannelse kommer ofte den opfattelse til udtryk, at dannelse er lidt af en luksus, der da kan være udmærket -, men først når man har lært alt det nyttige. Men intet kan være mere forkert. Dannelse er det nyttigste og nødvendigste af alt. Uden dannelsen giver det slet ikke mening at tale om nytten af kundskaber.

3 3 En kort beskrivelse af nutidens ungdom ville være en øget patologisering, en øget infantilisering og en altomfattende subjektivisering. Diagnosticeringens og sygeliggørelsens stigning, altså patologiseringen, kan man læse om hos psykologiprofessor Svend Brinkmann. Infantiliseringen kan man konstatere i mange sammenhænge. RUC-historikeren Jakob Feldt har i en kronik i Weekendavisen beskrevet uselvstændigheden hos nutidens studerende. Paradoksalt nok har han i en anden kronik i WA også kraftigt ironiseret over fortalerne for dannelse, der ifølge Jakob Feldt er udtryk for et humaniora, der er åndeliggjort til at lære at være, det vil sige humaniora som et højskoleophold. At koble uselvstændigheden med manglen på dannelse er åbenbart ikke faldet Jakob Feldt ind. Subjektiviseringen, at alt er subjektivt og intet mere rigtigt end noget andet og ingen kan have mere ret end alle andre, er i dag - paradoksalt nok - den gældende norm. Hvis ikke man deler den, er man intolerant og bedrevidende og i sidste instans et dårligt menneske. Og det kan udarte sig helt ud i det groteske: Da jeg forleden forsøgte at forklare en elev om noget så grundlæggende som logikkens selvmodsigelsesprincip, og at det bliver man nødt til at overholde, hvis man vil kommunikere med andre eller overhovedet tænke, fik jeg som svar tilbage fra den fornærmede elev, at jeg havde min logik, og han havde sin. The rest is silence. Konkluderende sagt: Det er min opfattelse at skellet mellem det studieforberedende og det almendannende i gymnasiet er kunstigt. Dannelse er det mest studieforberedende af alt og ikke mindst det mest livsforberedende af alt. Det udannede menneske er det uselvstændige menneske, lukket inde i sin egen lille subjektivitet, det er det eksistentielt svage og udsatte menneske. Og studieegnet er det i hvert fald ikke. Hvordan dannelse i gymnasiet. Jeg er ikke fortaler for at vende tilbage til et tidligere gymnasium. Jeg er heller ikke fortaler for det nuværende reformgymnasium, selv om det kan have sine kvaliteter, i det mindste sine gode intentioner. Jeg vil gerne frem til et nyt gymnasium, et gymnasium, der går på to ben så at sige, - og ikke et gymnasium, der kun hopper på et ben som i dag. På den ene side er der ingen tvivl om, at der behov for et gymnasium, der som i dag forsøger at give den viden, de kompetencer og de færdigheder, som det moderne samfund har brug for. Det er nyttesynspunktet i dets traditionelle betydning. Og her

4 4 er en øget faglighed påkrævet, dvs. faglighed i moderne videnskabelig forstand. Det er gymnasiets ene ben. Men der er nyttesynspunktet i den mere omfattende betydning, sådan som jeg beskrev det før, nemlig vigtigheden af at få dannelsen opprioriteret, dvs. at indføre et dannelsesgymnasium, hvorved jeg forstår gymnasiets andet ben. Organisatorisk vil indførelsen af dannelsesgymnasiet faktisk ikke være den store revolution. Det første punkt bør være en revision af faget almen studieforberedelse, forkortet AT. AT har i dag to hovedformål: 1. et tværfaglighedssigte og 2. et videnskabsteoretisk sigte (og hertil kommer som noget nyt et innovationssigte, som jeg ikke vil komme ind på her). Det mest nyskabende, nemlig videnskabsteorien, har også været det mest udskældte. Indførelsen har da også været en fiasko. Og det har det af den simple grund, at man har ønsket, at alle lærere skulle undervise i det, og da de af gode grunde ikke har været i stand til det - videnskabsteori er en filosofisk disciplin og absolut ikke en af de letteste, hvorfor det også kun har ført til amatørisme, så har man fra centralt hold, dvs. ministerium og fagkonsulenter, forsøgt at reducere videnskabsteori til blot at være et spørgsmål om metoder, nemlig sådan som de anvendes i de enkelte fag. Men det har ikke noget med videnskabsteori at gøre. Også tværfaglighedssigtet har været en fiasko. Intentionen har været udmærket, nemlig ønsket om at skabe helhedsforståelse hos eleverne frem for en opsplittet og fagopdelt viden, men tværfaglighed forstået som helhedsforståelse er en videnskabsteoretisk misforståelse. Det kan jeg ikke komme videre ind på her, men man kan læse mere om det hos K.E. Løgstrup, der bedre end nogen anden tænker har vist umuligheden af en helhedstænkning baseret på videnskaben. Tværfagligheden i AT er derfor ikke andet end flerfagligt arbejde med forskellige emner - eller sager, som det hedder -, og reelt er det, hvad man i gamle dage kaldt temauger. Og hertil kommer, at flerfagligheden i AT oftest kommer før eleverne har opnået tilstrækkelig faglighed. Løsningen på AT s problem, ønsket om helhedsforståelse, og den væsentlige del af løsningen på den manglende dannelse, er en kraftig nedtoning af det tværfaglige,

5 5 altså det der reelt kun er et flerfagligt samarbejde, og en udvidelse af videnskabsteorisigtet til også at omfatte de andre centrale filosofiske discipliner, ikke mindst etikken. Hermed ville den centrale ide i Humboldts dannelsestanke for første gang nogensinde være indført i det danske gymnasium. Filosofi er det, der ikke har kunnet blive til videnskab, det, der ikke har kunnet videnskabeliggøres. Filosofi har derfor bevaret helhedssigtet i modsætning til videnskabens fagspecialisering. Filosofi stiller alle de grundlæggende spørgsmål, som ethvert menneske og ikke mindst unge mennesker må stille sig selv: hvad er et menneske? hvad er det for en verden, jeg er i? findes der noget, der er sandt og i givet fald: hvordan finde det? Og ikke mindst stiller filosofien de normative spørgsmål, som moderne videnskab ikke kan: hvad er det gode menneske? hvad er et godt liv? hvordan behandle andre mennesker? og i dag også hvordan behandle naturen? og videre hvad er det gode samfund? og hvad er skønhed og kunst, og hvilken betydning har de? Ikke at lade unge få en kvalificeret undervisning i disse grundspørgsmål, det er at lade ungdommen i stikken, det er at lade den sejle sin egen sø. Ikke at give unge mulighed for at blive konfronteret med de svar, den vestlige filosofiske tradition er rig på, det er at lade dem forblive i deres egen lille private og narcissistiske verden. Det var en både uddannelsesmæssig og dannelsesmæssig katastrofe, da man afskaffede Filosofikum på universiteterne i Filosofikum trængte til en revision, men ikke til en afskaffelse. Det ser imidlertid ikke ud til, at den bliver genindført trods forsøgene herpå. Men det er også for sent først at blive introduceret til filosofi, når man går på de videregående uddannelser. Det bør ske allerede på ungdomsuddannelserne. Den norske filosofiformidler, Jostein Gaarder, har endda argumenteret for, at det bør ske allerede i børnehaveklassen. Det andet vigtige element i et dannelsesgymnasium bør være at give litteraturen en mere central rolle i sprogfagene, først og fremmest i danskfaget. Den gode og klassiske litteratur bør tilbage i fagene, og tiden må afsættes til det. Og ikke kun er det vigtigt, hvad man læser, men også hvordan man læser. Vægten bør flyttes fra det videnskabelige arbejde med litteraturen til det, man kunne kalde den personlige eller eksistentielle tilgang til litteraturen. I stedet for analysemodeller og videnskabelige teorier, der lægges ned over teksterne, bør det centrale være dialogen med tekstens livsforståelse. Hvad siger teksten om livet? og om det at være menneske? og hvad kan jeg lære af det? det bør være de centrale spørgsmål.

6 6 Gymnasieelever skal ikke være litterater; de skal dannes, de skal være selvstændige, livsduelige mennesker. Videnskabeliggørelsen af arbejdet med litteratur - og af humaniora generelt - betyder ofte en reduktion af litteraturen og af de historiske fænomeners betydning og værdi. De reduceres og relativeres til blot at være virkninger af deres betingelser, af deres årsager. Men dermed relativerer man alt til ikke mere at have nogen egenværdi. Og den uundgåelige konsekvens heraf er nihilismen, en nihilisme, der er den absolutte modsætning til al dannelsestænkning. Det var, hvad jeg kunne nå på den tildelte tid. Jeg ville gerne have sagt mere - både om arbejdet med litteratur og om arbejdet med den historiske dimension i de humanistiske fag, men tiden er ikke til det. Men jeg har også fået sagt det vigtigste. Når Humboldt taler om dannelse som arbejdet med filosofi, litteratur, kunst og videnskab i nævnte rækkefølge, så er rækkefølgen ikke tilfældig. Uffe Steen, lektor på Aalborg Katedralskole og Aalborg Studenterkursus. Om samme emne:

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt 1 Talepapir ved foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 5-4-2016 Forslag til revision af faget Almen Studieforberedelse i

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 17 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 17 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 17 Offentligt 1 Videnskabsteori i gymnasiet. En af nyskabelserne i 2005-reformen var indførelsen af undervisning i videnskabsteori. En sådan undervisning

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr. Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken

Læs mere

I gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET

I gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET I gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET Maja Bødtcher-Hansen Københavns Universitet, Humaniora, TEACH BAGGRUNDEN EN REFORM AF GYMNASIET Reformen 2005 Undervisningsbeskrivelser

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Almen studieforberedelse AT årgang 2015-2018 Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Synopsis og mundtlig eksamen i 3.g : Karakteren tæller 1½ gang i gennemsnittet! Mange fag og lærere involveret Langsom opbygning

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Gymnasiereformen til kritisk gennemsyn

Gymnasiereformen til kritisk gennemsyn Artikel til Klassikerforeningens Meddelelser Forventet udgivelse sidst i februar 2009 Gymnasiereformen til kritisk gennemsyn Indledende bemærkninger Indledningsvis skal det understreges, at denne artikel

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1 Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Folkeskolen.dk November 2014

Folkeskolen.dk November 2014 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2015 Juli 2016 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Begreb og metode i dansk. Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen

Begreb og metode i dansk. Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen Begreb og metode i dansk Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen Dansk i flerfagligt samarbejde: - en klassisk skepsis: redskabsredukgonen Vi vil have et danskfagligt indhold - men hvad er

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Åben skole og dannelse

Åben skole og dannelse Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle

Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle Strategiimplementering: Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle - Evaluering og udvikling af virksomhedens strategiimplementerings kompetencer Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

OKKULTISME. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk

OKKULTISME. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk 1 OKKULTISME C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 OKKULTISME Af C.W. Leadbeater (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Ordet okkultisme er alvorligt misforstået. I de uvidendes forestilling

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET københavns universitet det teologiske fakultet Dyk ned i livets store spørgsmål TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET og bliv klogere på historie, sprog, religion, filosofi, litteratur, etik og samfund Jeg

Læs mere

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 79 Offentligt December 2015 Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende International Baccalaureate, bedre kendt blot som

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ANALYSE M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ADVICE A/S COPYRIGHT 2010 24/08/10 BAGGRUND OG HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

INDIGNATION OG VISION - ELSEBETH MORTENSEN

INDIGNATION OG VISION - ELSEBETH MORTENSEN INDIGNATION OG VISION - ELSEBETH MORTENSEN FOKUS PÅ SOCIALRÅDGIVER- UDDANNELSEN OG PRAKSIS 1937-76. Om Indignation og vision Da Indignation og vision - fokus på socialrådgiveruddannelsen og praksis 1937-76

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Kommentar Maj 2009. Er du dum eller hvem? Et polemisk debatindlæg om irrelevansen af humanister i kulturkampens og demokratiseringens tid

Kommentar Maj 2009. Er du dum eller hvem? Et polemisk debatindlæg om irrelevansen af humanister i kulturkampens og demokratiseringens tid Kommentar Maj 2009 Er du dum eller hvem? Et polemisk debatindlæg om irrelevansen af humanister i kulturkampens og demokratiseringens tid Jakob Egholm Feldt Der er for mange ting, der hænger sammen, til,

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 7: Dannelse, etik og menneskesyn 2. studieårs tema: Dannelse og professionsidentitet Hold 3K 2014

Modulbeskrivelse Modul 7: Dannelse, etik og menneskesyn 2. studieårs tema: Dannelse og professionsidentitet Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 7: Dannelse, etik og menneskesyn 2. studieårs tema: Dannelse og professionsidentitet Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 7 Januar 2015 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX

TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX MBU konference Mogens Enevoldsen Teknisk Gymnasium AARHUS TECH 15. marts 2013 Slide nr. 2 TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX 1. Teknologisk dannelse kort afgrænsning 2. Teknologisk

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren: 4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet

Læs mere

Et kulturanalytisk blik på læremidler

Et kulturanalytisk blik på læremidler Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Hurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider

Hurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse HTX Valgfag09 Idehistorie B Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Idehistorie B Niels-Arne Hansen HTXValgfag09

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere