Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder Henry Ossawa Tanner,»The Annunciation«NUMMER 2 APRIL ÅRGANG

2 Det gode menneske Prædiken til Mariæ bebudelsesdag Lukas 1, Af Morten Kvist Jomfru Marias høje status i kristendommen skyldes hendes villighed til at gå ind under den bestemmelse hun fik forkyndt, at hun skulle føde Kristus. Hendes modtagelighed for sin egen skæbne, at hun ikke gjorde modstand, står i hele kristenheden som et stærkt billede på, hvordan et menneske hengivent skal modtage sit liv fra Gud. Det står stærkere hos katolikkerne end hos os, men det er aldrig lykkedes for protestanterne at få gjort jomfru Maria helt almindelig. Det særlige ved hende skal vi lede lidt efter, hvor katolikkerne regner med det som en selvfølge. Det kan synes besværligt for protestanterne, at vi må lede og grave lidt, men vi ender måske med at have lidt mere at sige om det særlige ved jomfru Maria i stedet for blot at dyrke hende. Det modsatte af jomfru Maria Vi vil gerne af os selv være gode mennesker. Vi vil gerne hjælpe, gøre godt og betyde noget for andre, og vi vil i særdeleshed også gerne føle det. Det er velgørende at gøre godt. Det er tilfredsstillende at udføre et arbejde, som er godt for andre end én selv. Jo større hjerte, jo mere godhed, og jo mere har vi hver især at dele ud. Sådan må det være, synes vi, for sådan føles det ofte. Derfor står vi også uforstående, når vores egen godhed slet ikke har den ønskede virkning eller direkte skaber konflikt. Når andre pludselig viser utaknemmelighed, fordi godheden trods alt har grænser, når vores godhed bliver mødt The Book of Hours of Henry VII,»Annunciation of The Blessed Virgin«2

3 med stadigt flere krav om mere godhed, eller når andre mennesker ikke bryder sig om at tage imod vores godhed, står vi frustrerede tilbage. Det er et forhold, som er set mange gange i historiens løb, dog forstærket i vores tid og af to grunde. Vi har forsømt at tale om Gud, som kilden til al godhed, fordi videnskaben stod i begreb med at afskaffe Gud, troede vi. Og den anden grund: Vi har slet ikke brudt os om at tale om menneskers synd. Vi har reduceret spørgsmålet om synden til moralske overtrædelser, og eftersom synden samtidig blev forbundet med en streng moralisme, som den moderne verden gjorde op med, vendte vi os bort fra ordet. Synden Synden er imidlertid et uhyre vigtigt begreb, som vi skal være stolte af at kunne bruge. Det beskriver det forhold, at enhver menneskelig handling, ja enhver menneskelig aktivitet, altså også følelser og tanker, har en bagside, et mørke endda, som frigøres samtidig med, at man føler, tænker og handler. Det kan ingen sætte sig ud over. Det betyder, at også alt det gode, vi gerne vil og endda er i stand til at gøre, trækker sin modsætning med sig. Det hedder sig f.eks., at vi ikke må dele mennesker op i»dem«og»os«, men i samme øjeblik vi har hjulpet én og afvist en anden, har vi foretaget en opdeling. Det betyder, at der i de Colin McCahon,»The Angel and the Annunciation«bedste handlinger kan være egoistiske motiver, som man måske slet ikke har gjort sig klart. Og det betyder, at selv onde handlinger og tanker kan føre ikke så lidt godt med sig. Begrebet synd er således den mest præcise beskrivelse af et grundlæggende, uforanderligt menneskeligt forhold, at det er svært at være god. Derfor taler Jesus om, at hans disciple, når de engang skal forkynde hans rige, skal være»snilde som slanger og enfoldige som duer«(matt. 10,16), så at de også kan leve i menneskenes verden. Derfor taler Martin Luther om Guds nåde som et stort og vidunderligt mysterium, der sætter et menneske i stand til at leve ordentligt og ubekymret i tvetydigheden mellem godt og ondt, fordi godhedens kilde kun kan være Gud, altså netop et mysterium. Hans gode vilje skal et menneske overlade sig til, så godt man formår. Det repræsenterer imidlertid endnu et problem, som er forstærket af den

4 moderne tid. Fordi vi har forsømt at tale om Gud, regner vi kun med vores egen vilje og vore egne aktiviteter. Den passive, modtagende del af tilværelsen taler vi ikke meget om, og vi regner den nok heller ikke for så meget. Blandt andet derfor har dette at være aktiv, at være ude med alle og med i alt, have gang i tusind projekter fået en noget overspændt status; både rastløshed og stress er udbredte fænomener, som har noget at gøre med idealet om det aktive menneske. Når ønsket om at være et godt menneske smelter sammen med dette ideal om aktivitet, kan det gå temmelig galt. Så overser vi nemt, hvordan verden faktisk er indrettet, hvad der faktisk skal til, for at rette op på misforhold og dårligdomme. At se verden som den faktisk er, er at se skyggen i sine egne tanker, bagsiden af sine egne handlinger, egeninteressen i den gode følelse. Ser man dette, vil man få en impuls til at tænke, før man handler aktivt og ransage sit hjerte, før man taler om godhed. Er man selv et godt menneske? Om man nu også er så godt et menneske, som man gerne vil være, Maurice Denis,»The Annunciation«4

5 måske at andre ikke er så glade, den kan skabe misundelse og altså kaste skygge over den mindre glæde og den mindre gave. Det er langt sværere at tage imod end at give, for man mister status, bliver let afhængig af andre og vil hellere være sin egen.»jeg skylder ikke nogen noget«, er det som bekendt rart at kunne sige, og det er sandt, men det har ikke meget med godhed at gøre. Mikhail Nesterov,»The Annunciation«om man nu har et sundt og naturligt forhold til at være aktiv, kan man få et lille fingerpeg om. Man kan undersøge, om man er god til at tage imod andre menneskers kærlighed og hjælp og med taknemmelighed. Det sidste er selvfølgelig vigtigt. Gud elsker en glad giver, siger vi, men den glade giver kan kun give, hvis nogen tager imod. Og mærker vi den mindste hensigt bag gavegivningen, at der nok bliver noget at gøre til gengæld f.eks., eller at giveren pudser sin egen glorie med gaven, så tænker vi vores og siger måske endda nej tak. Det er ikke godhed, men selvoptaget gavegivning og forbeholden modtagelse. Den glade giver, som Gud elsker, er den giver, der er selvforglemmende tilstede i sin gave, og selv ham kan vi have svært ved at tage imod. Hans glæde kan fylde for meget, den viser Jomfru Maria Med jomfru Maria forholder det sig i princippet modsat. Når vi siger princippet betyder det, at jomfru Maria udtrykker et kristeligt princip eller et billede (vi kender hende jo ikke som person). Hun bryder ud i sin lovsang til Gud, da hun har fået forkyndt, at hun skal føde Kristus, selvom hun intet aner om, hvad det skal komme til at betyde af lykke og ulykke. Men hun udtrykker forventning til Gud og taknemmelighed over at være blevet udvalgt, for»den Mægtige har gjort store ting mod mig«. Hun taler om Guds hellighed og barmhjertighed, som hun nu har fået del i, og dermed siger hun samtidig, at alt har hun fået af Gud. Selv har hun intet gjort. Hun er modtagende, passiv før hun på nogen måde kan være aktiv, og det er fra den position, et menneske er i stand til at gøre godt i verden. En højere instans At være et godt menneske kræver en instans højere end en selv. Man kan sagtens gøre godt og være god uden at 5

6 vide noget om denne instans, uden religiøs bevidsthed, uden at påkalde Gud. I så fald er man et mere eller mindre naivt vidne om Guds godhed, et bevidstløst rør for hans ånd, en uvidende klump ler i hans hænder, og det skal ingen tale grimt om. Det er ikke bevidstheden, som sætter Gud, dvs. bestemmer om han er til eller ej, men Gud kan sætte sig i et menneskes bevidsthed, og så ved dette menneske, at Han findes som den højeste instans i liv og død, og at Gud er den, der gør et menneske godt, hvis det er det. Det er Gud, som former hjertet og sætter os i stand til at handle, når vi vel at mærke gør det gode. Det er netop denne bevidsthed om Gud og hans skabelse og menneskets passive stilling i forhold hertil, som uforbeholdent, rent som englesang og klart som drengesopraner, bryder igennem med jomfru Marias lovsang. Gud var der også før jomfru Maria opdagede det på denne måde, hans ånd trak hendes vejr, men hun reagerer vidunderligt og forbilledligt, da hun opdager det. Det skal hun æres for og derfor er hun ikke helt almindelig. Det var jo heller ikke en helt almindelig opgave hun fik. Jo større opgave jo mere bekymret kunne hun vel tillade sig at blive, men hun reagerede modsat: Jo større opgave, jo større hengivenhed, jo større glæde, jo større bevidsthed om at være i den gode Guds hænder. Amen Billedudsmykningen i Hammerum Kirke Igen i år er det lykkedes 3. klasse på Hammerum Friskole at male sig til 4 smukke og interessante billeder, som kom op at hænge i vores kirke ved Optakt til Påske. Emnet er Jakobsstigen, og det fremgår tydeligt med Jakob med sit sovende hoved på en sten osv. Desuden er der lavet en skulptur med klatrende engle, som også skal have sin plads i kirken. Det er lærerne Karen Lisbet Tommerup og Palle Isaksen, der står bag deres dygtige elever. Engang i april forventer vi at holde fernisering på nøjagtig samme festlige vis, som vi plejer. Karen Marie Holm 6

7 Tale ved altergangen Med nadveren lærer vi som jomfru Maria at hengive os til Gud og hans skabelse af hjertet. Vi giver os ind under en instans højere end os selv, Gud fader, søn og helligånd, så at vi kan formes af en godhed, vi ikke selv kan skabe. Denne instans blev af Jesus som Kristus bundet til nadveren, det daglige livs måltid, brød og vin, og til det daglige livs kærlighed, for at vi hver dag kan bede om at gøre det gode, som Gud vil, at vi skal gøre og taknemmeligt lovprise hans navn. Amen Indskrivning af konfirmander Efter aftale med Herning og Hammerum friskoler tilbyder jeg konfirmationsforberedelsen i de to kommende 7. klasser og efterfølgende konfirmation i Der udsendes meddelelse om undervisning, konfirmation m.v. så snart jeg har overblik over antal konfirmander, planlægning m.m. Indskrivning af konfirmander foregår ved at ringe: , maile: hgv@ post.tele.dk eller skrive: Nørre Allé 21, til mig og melde sig til, helst inden 15. maj. Konfirmation i Hammerum Palmesøndag den 9. april 2017 Konfirmation i Herning 1. søndag efter påske den 23. april

8 Pædagogisk event eller højtidelighed? At kristendommen er på et vist tilbagetog i Danmark viser dåbstallene, som falder. Det skyldes ikke indvandring, men at et stigende antal unge forældre ikke lader deres børn døbe. Mange af disse forældre er ikke selv tilstedeværelse. Efterhånden som islams væsen viser sig tydeligere, spørger flere, hvad kristendommen i grunden har at sige? At interessen går uden om folkekirken skyldes sandsynligvis, at mennesker har brug for at døbte, eller de har kun haft sporadisk kontakt med kirke og kristendom i deres opvækst. Holdningen er, at børnene selv kan vælge det til senere, hvis de føler for det. Samtidig er der mærkeligt nok en stigende interesse for religion i almindelighed, herunder for kristendommen, men ikke for folkekirkens gudstjeneste. Det ses af den offentlige debat og skyldes i nogen grad islams erfare sig ind i kristendommen igen. Man overtager ikke noget pr. tradition, og så kan vejen jo være lang. Der ser ud til at være to måder at imødegå denne udfordring på, den pædagogiske og den højtidelige. Den pædagogiske måde ser en udfordring i at gøre kristendommen, * 8

9 Dog skal man som præst øve sig i at tale så klart og erfaringsnært som muligt. Det er klogt at betragte denne bestræbelse som én lang efteruddannelse, og her kan man selvfølgelig lære nogle pædagogiske greb. og ikke mindst gudstjenesten, så forståelig som muligt og gør tærsklen til kirkedøren lav, som det hedder. Gudstjenesten moderniseres, der tages forskellige hjælpemidler i brug, Power- Point, Rock n roll, i visse tilfælde har præsten en dukke eller andet med på prædikestolen, for at illustrere en pointe. Gamle ord udraderes, og det berømte slogan»don t tell it, show it«synes at være en ledetråd. Det har i visse ekstreme tilfælde ført til, at præsten ikke holder en prædiken, men forsøger at danse den i stedet. Det er prædikenen endnu ikke blevet bedre af. Det er al ære værd at holde sig for øje, at såvel prædiken som gudstjeneste skal være i hvert fald til en vis grad forståelige. Forbeholdet til en vis grad skyldes, at gudstjenesten jo udfolder et mysterium og derfor umuligt kan være fuldt ud forståelig. Faren ved den pædagogiske måde er dog for det første, at præsten let kommer til at tale ned til menigheden. For det andet at både det teologiske, retoriske og æstetiske niveau bliver for lavt. For det tredje, at man reelt kommer til at skygge for mysteriet, hjertets forvandling fra fortvivlelse til håb f.eks., skønt hensigten er den modsatte. For det fjerde at en gudstjeneste kommer til at ligne alt muligt andet, som eksempelvis finder sted i en skole. Den pædagogiske måde er meget udbredt. Den højtidelige måde går en anden vej. Den holder netop fast ved, at gudstjenesten er en højtid, som sætter en forskel i verden. Gudstjenesten er en fremstilling af det hellige, som adskiller sig fra det almindelige. En gudstjeneste er en begivenhed, som ikke findes andre steder. Det er nyt, at det kan siges så tydeligt igen. Vi har brugt ca. 150 år på at gøre op med det hellige, men nu melder det sig så småt. En del mener herunder jeg selv at let voksende højtideliggørelse er det rigtige gudstjenestelige svar på den gryende interesse for religion og kristendom. 9

10 Det bør medføre en fornyet tydeliggørelse af, hvad en gudstjeneste er f.eks. ved hjælp af nye salmer, skærpet fokus på musikkens betydning, skærpelse af den liturgiske bevidsthed hos præst og menighed og måske en»opritualisering«, hvor menigheden gør lidt mere end at synge med og rejse sig op. Det vil for en del være grænseoverskridende, men at forny er vel netop at overskride grænser. * At vælge den ene eller den anden vej er altså forbundet med en vis risiko. Man kan vælge risiko, men ikke at stå stille. I Herning og Gjellerup Valgmenigheder har vi igennem flere år udvidet vore pædagogiske aktiviteter. Det er en nødvendig imødekommelse af tidsåndens udfordringer. Samtidig har vi holdt fast i gudstjenesten som en højtidelighed, der er menighedens hjerteslag eller»helligåndens værksted«, som pastor Terkelsen sagde det i sin tid. Denne dobbelthed kan udtrykkes med ordene tydelighed og imødekommenhed. Tydelighed i forhold til hvad en gudstjeneste er og skal være. Imødekommenhed overfor hvad folk har brug for. MK Faren ved den højtidelige måde er, at højtideligheden kan bliver overspændt og verdensfjern. Den kræver en vis sans for mysteriet og det hellige eller en vis indforståethed. For det andet at man kan stivne i tradition. For det tredje at der tales hen over hovedet på folk. Ferie Jeg holder ferie fra mandag den 2. maj til søndag den 8. maj begge dage incl. Embedet passes af: Kurt V. Andersen Tlf , mail: kurtvandersen@mail.dk 10

11 Hammerum Kirkegaard Pr. 1. april og 3 måneder frem har vi fået en ny vikar, Pia Rindom Lyhne, som gravermedhjælper. Der er Pia Rindom Lyhne mulighed for forlængelse af ansættelsen og oplæring i kirketjenerjobbet. Pia er 28 år og bor i Hammerum sammen med sin mand Simon og deres to børn, Oliver på 5 år og Malthe på 2 år. Pia har søgt jobbet hos os, fordi hun meget gerne vil arbejde på en kirkegård grundet sin interesse for planteliv, vedligehold, god ordenssans og tilfredse kunder. Hun har i 2005 været på grundforløbet som anlægs- og produktionsgartner på Lægård i Holstebro, og i starten af 2016 har hun taget kurset»fokus på planter, maskiner og beskæring«. I 2008 tog hun uddannelsen som social- og sundhedshjælper og har arbejdet 8 år i hjemmeplejen. Men det er arbejdet i det fri, hun meget gerne vil, især på en kirkegård, og fra juni 2015 og 5 måneder frem, var hun i praktik på Vestre Kirkegårde i Herning, som endte i et fast vikariat job. Både Pia, Lilian og jeg ser frem til et godt samarbejde. Velkommen til Pia. Karen Marie Holm 11

12 Kalender: Lørdag den 30. april kl i Herning Valgmenighedskirke: Kor og fællessang Kirkesanger Poul Ross-Hansen inviterer til kor- og fællessang for alle interesserede i anledning af sin 65 års fødselsdag. Der indledes med et lille stå-op-traktement. Kl bliver der skiftevis fællessang fra Højskolesangbogen, som man selv medbringer (helst 18. udgave) og optræden af fire kor:»vestjysk koncertkor«,»kølkærkoret«,»perikumkoret«og»koross«. Programmet spænder fra danske salmer og sange over Schuberts»Gloria«til to satser fra Brahms:»Ein Deutsches Requiem«. nuværende læreruddannelse og det moderne studiemiljø. Vi skal naturligvis også have kaffe. Afgang fra Hammerum Fri- og Efterskole kl og fra Herning Friskole kl Forventet hjemkomst mellem Tilmelding på lister i kirkerne eller ved henvendelse til undertegnede. Pris: 100 kr. MK Lørdag den 4. og søndag den 5. juni: ÅRSMØDE på Ryslinge Høj- og Efterskole Bevæge bevæges bevægelse Der er fri og offentlig adgang, og mulighed for at give en gave til Møltrup optagelseshjem. Alle er hjertelig velkomne! Torsdag den 19. maj: Forårsudflugt Udflugten går til Nr. Nissum Seminarium, hvor vi skal høre lidt om den Lørdag den 4. juni Ankomst til Ryslinge Højskole og indkvartering Frokost Foredrag:»Det fortællingsløse samfund«v/michael Böss, lektor på Aarhus Universitet, forfatter og samfundsdebattør 12

13 15.00 Kaffe Generalforsamling i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder. Dagsorden efter vedtægterne Festmiddag Aftensang:»Projekt PopSalmer«v/Janne Wind, komponist og højskolelærer Aftenhygge Søndag den 5. juni 7.30 Morgenmad og aflevering af værelsesnøgler 8.45 Morgensamling med oplæsning v/søren Ulrik Thomsen, forfatter 9.45 En hurtig kaffetår. Vi bevæger os til Nazarethkirken Gudstjeneste, Nazarethkirken Frokost på Højskolen Tak for denne gang Mulighed: Grundlovsmøde på Ryslinge Højskole. Grundlovstale af Anders Fogh Rasmussen kl Tilmeldingsfristen er mandag den 25. april og sker samtidigt med indbetaling af beløb via netbank til Ryslinge Høj- og Efterskoles konto i Danske Bank Reg.nr Kontonr Indbetaling og tilmelding er pr. person med mindre I er to, som vil overnatte på samme værelse, så tilmelder I jer og betaler sammen. For børn skriv alder i ( ) efter navnet. Når du opretter betalingen, skal du klikke på»yderligere oplysninger om betalingen«(ordvalget kan være lidt forskelligt fra bank til bank). Det giver dig mulighed for at oplyse: 1. linje: Overnatning + forplejning eller kun forplejning 2. linje: Hvis du overnatter, hvem du ønsker at dele værelse med 3. linje: Hvilken menighed du kommer fra 4. felt: Navn (alder for børn), adresse, tlf.nr. og Hvis der er gebyrer, husk da at afkrydse»afsender betaler«. Uden overnatning Overnatter du hjemme eller ved privat indkvartering er prisen for årsmødet 500 kr. for forplejning og foredrag. For børn til og med 15 år: 200,-. Børn 0-6 år gratis. De to menigheder hjælper gerne med en henvisning til vært for privat overnatning. Med overnatning Der er mulighed for overnatning i dobbeltværelse på Ryslinge Høj- og 13

14 Efterskole. Ønsker du at bestemme hvem du deler værelse med, fortæller du os det ved, at lave indbetalingen sammen med den pågældende. Indkvarteringen sker i øvrigt sammen med person af samme køn. Vi fylder højskolen op efter først til mølle princippet. Herefter har vi reserveret værelser på Vandrerhjem i Svendborg og Ringe. Pris inklusiv indkvartering på Ryslinge Høj- og Efterskole (Højskolen 1, 5856 Ryslinge) eller Vandrerhjem er 750 kr. og linnedpakke med håndklæde. For børn til og med 15 år: 650 kr. Søndag den 5. juni kl i Herning Valgmenighedskirke: MidtVest Pigekor»Dem vi bedst kan lide«midtvest Pigekor runder forårssæsonen af med sommerlige yndlingssange på hjemmebane i Herning Valgmenighedskirke. Entré 75 kr. Onsdag den 8. juni kl i Herning Valgmenighedskirke: MidtVest Pigekorene Fælles sommerkoncert Entre 75,- kr. Flere oplysninger på Kalenderen opdateres løbende på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside Ved adresseændring Oplysninger om adresseændring sendes til forretningsførerne. Herning: Grethe Nielsen, grethe.nielsen@ herningvalgmenighed.dk eller Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning. Gjellerup: Birgitte Götze, birgittegotze@privat.dk eller Østergade 57, 7430 Ikast. 14

15 Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Morten Dybro (næstformand), Vestertorp 52, Gjellerup Heine Bøgild (kasserer), Engbjerg 156, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv Martin Lundsgaard-Leth, Bredgade 43, Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Nørretanderupvej 32, Snejbjerg Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, Per Lambæk (kasserer), Klokkehøj 54, Gjellerup Ole B. Hansen, (sekretær) Sønderkær 50, Gjellerup Niels Jørgensen, Sønderbakken 2, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Lilian Kjær, Østergade 60, 7480 Vildbjerg (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: Redaktionen Morten Kvist (ansvh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther hgv@post.tele.dk karenmarie@holm.mail.dk jepsen.laura@gmail.com karna.soegaard@gmail.com lis@bareuther.dk 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 17. april kl kl Bededag Ingen Ingen 24. april kl (Kirkekaffe) kl maj kl kl Kr. Himmelfart kl Fælles med Herning 8. maj kl (Kurt V. Andersen) kl (Kurt V. Andersen) Pinsedag kl kl pinsedag kl Fælles med Herning 22. maj kl kl (Kirkefrokost) 29. maj kl (Kirkekaffe) kl juni Ingen, årsmøde i Ryslinge Ingen, årsmøde i Ryslinge 12. juni kl kl juni kl kl juni kl (Kirkekaffe) kl juli kl kl NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændrede året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.