0.0 INDLEDNING METODE: INTERVIEWGUIDE OG INFORMANTGRUPPER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "0.0 INDLEDNING... 2 1.0 METODE: INTERVIEWGUIDE OG INFORMANTGRUPPER."

Transkript

1 Indhold: 0.0 INDLEDNING METODE: INTERVIEWGUIDE OG INFORMANTGRUPPER INTERVIEWGUIDE INFORMANTGRUPPER EVALUERING EVALUERING AF INTERVIEWGUIDE Baggrund og rejse Familie Arbejde/studier Fritid og dagligliv Kulturmøde og identitet Materielt niveau (genstandsniveau) EVALUERING AF INFORMANTGRUPPER Særlige problemstillinger: Interviews med udsatte grønlændere PRAKTISKE ERFARINGER FYRAFTENSMØDE I DET GRØNLANDSKE HUS EFTERBEARBEJDELSE OPFØLGNING AF INTERVIEWS KONKLUSION PERSPEKTIVERING BRUGERORIENTERET DESIGN CULTURAL PROBES PRÆSENTATION AF EN DESIGNTEKNIK BILAGSLISTE

2 0.0 Indledning I september og oktober 2009 foretog jeg en række kvalitative interviews med grønlandske borgere i Aalborg samt med personer med tilknytning til de grønlandske miljøer i byen. Interviewundersøgelsen havde dels til formål at kortlægge og dokumentere de grønlandske befolkningsgrupper i Aalborg med henblik på arkivering i Stadsarkivet, dels at anvende materialet i formidlingsøjemed i udstillingen Grønland i Aalborg på Aalborg Historiske Museum. Ifølge projektets grundlagspapir 1 skal undersøgelsen dokumentere de faktiske forhold, indsamle og formidle genstande og arkivalier, samt fortælle om kulturmøder mellem grønlandske og danske kulturer. Desuden skal undersøgelsen forholde sig til de myter og forestillinger, der opstår i dette kulturmøde. Formålet med denne rapport er, at evaluere interviewundersøgelsens erfaringer med henblik på kommende undersøgelser i museets og arkivets regi. Dette gøres dels gennem en beskrivelse af den anvendte metode, dels gennem evaluering af udvalgte dele af forløbet. Afslutningsvis vil jeg reflektere over, hvilke metoder der fremover vil kunne anvendes som supplement til lignende interviewundersøgelser. Jeg har gennem hele forløbet opfattet undersøgelsens informanter som brugere, fordi de gennem deres udsagn har leveret materialet til undersøgelsens konklusioner. Jeg finder det derfor relevant, at sætte et brugerorienteret perspektiv på indsamling, dokumentation og udstillingsdesign. 1 Se bilag 1 2

3 1.0 Metode: Interviewguide og informantgrupper I det følgende vil jeg kort redegøre for den interviewguide 2 der har været anvendt i undersøgelsen samt for udvalget af informantgrupper. 1.2 Interviewguide Interviewguidens spørgsmål er opdelt i følgende områder: 1. Baggrund og rejse 2. Familie 3. Arbejde/studier 4. Fritid og dagligliv 5. Kulturmøde/identitet 6. Materielt/genstandsniveau Formålet med interviewguidens spørgsmål omkring baggrund, familie, arbejde og fritid, er at indkredse så mange områder af de grønlandske befolkningsgruppers dagligliv som muligt. På denne måde belyser spørgsmålene både fortid, nutid og forventninger til fremtiden. Endvidere indeholder guiden en række spørgsmål med fokus på det kulturmøde som ankomsten til Aalborg har affødt, og som i nogen grad også er en del af informanternes dagligdag. Spørgsmål om identitet og kulturelle forskelle sætter fokus på nogle af de forestillinger om grønlændere som informanterne oplever i mødet med det danske samfund. På det materielle niveau rettes fokus mod de genstande informanterne har taget med sig fra Grønland, samt hvilken betydning genstandene har for den pågældende. Endelig er der spørgsmål om boligtyper og indretning af hjemmet i henholdsvis Grønland og Danmark. 1.3 Informantgrupper Interviewundersøgelsen inddrager tre forskellige grupperinger blandt de grønlandske borgere i Aalborg: De fastboende grønlændere De studerende grønlændere 2 Se bilag 2 3

4 De socialt udsatte grønlændere Valget af disse grupper er foretaget med henblik på at give et dækkende billede af de grønlandske befolkningsgrupper i Aalborg. De forskellige grupper er defineret ud fra kriterier om, hvor længe de har været bosat i Aalborg, hvilken tilknytning de har til byen og hvilket formål de har med opholdet eller bosættelsen. Gruppen af fastboende er således defineret gennem en længerevarende bosættelse i området og et ønske om at blive boende. Tilknytningen til området består af en familie- eller arbejdsmæssig relation, for eksempel ægteskab med en dansk kvinde eller mand. De studerende defineres gennem deres uddannelsesmæssige relation til Aalborg, og opholdets varighed bestemmes således i første omgang af uddannelsens længde. De socialt udsatte defineres gennem deres netværk og daglige kontakt med væresteder, kontaktpersoner og projekter. I undersøgelsen har vi kun gennemført et interview med en socialt udsat grønlænder. Af årsager, som uddybes senere i denne rapport 3, har vi i stedet valgt at interviewe socialrådgivere, psykologer og kontaktpersoner, der kender de socialt udsattes baggrund og livssituation gennem deres daglige arbejde. Denne informantgruppe består derfor både af danskere og af fastboende grønlændere med professionel tilknytning til de udsatte grønlændere. 3 Se afsnit om Særlige problemstillinger, s. 9 4

5 2.0 Evaluering Evalueringen af undersøgelsens fremgangsmåde er delt i to: Først evalueres den anvendte interviewguide, dernæst valget af informantgrupper i forhold til mangler og særlige problemstillinger. 2.1 Evaluering af interviewguide Spørgsmålene i den interviewguide vi har anvendt er bygget op omkring seks temaer. Den evalueres ud fra de erfaringer og observationer vi har gjort os i interviewgruppen og suppleres med relevante eksempler fra interviewene Baggrund og rejse Spørgsmålene omkring baggrund og rejse omhandler informantens familiemæssige og geografiske baggrund, samt afrejsen fra Grønland og ankomsten til Danmark. Der spørges endvidere ind til, hvorfor informanten netop valgte at rejse til Aalborg, hvilket drejer samtalen i retning af interviewets formål: at dokumentere grønlændernes tilknytning til Aalborg. Spørgsmålene i denne gruppe er konkrete og faktuelle, og de forekommer derfor lettilgængelige for både interviewer og informant: Man snakker sig ind på hinanden, hvilket medvirker til en tryg stemning mellem parterne. Det må derfor anses som en fordel, at disse spørgsmål stilles indledningsvis. Det skal dog også bemærkes, at spørgsmålene om baggrund, rejse og familie i nogle tilfælde kan være vanskelige at tale om, fordi de omhandler traumatiske hændelser eller personer. For nogle informanter har det derfor været en følelsesmæssig belastning at svare på disse spørgsmål Familie Her spørges der ind til informantens familieliv: til parforhold eller ægteskab og børn. Hvis intervieweren gennem de indledende spørgsmål har fået fornemmelsen af, at informanten har en familiemæssigt belastet baggrund kan det være svært at spørge yderligere ind til dette, fordi man ikke har professionelle kompetencer til at håndtere det vanskelige stof 4. 4 Se afsnit om Særlige problemstillinger, s. 9 5

6 På den anden side har spørgsmålene om familieforhold vist sig at være endog meget væsentlige i forhold til undersøgelsens fokus på myter og forestillinger omkring kulturmøde og etnicitet. I forbindelse med spørgsmålet om ægteskab eller partner er vi stødt på flere overraskende kombinationer: en grønlandsk mand og en norsk kvinde, eller en grønlandsk kvinde og en italiensk mand. Den klassiske idé om ægteskab mellem en dansk mand og en grønlandsk kvinde er således blevet udfordret af nye blandinger, og dette har skabt baggrund for videreudvikling af spørgsmål omkring identitet og kulturelle tilhørsforhold Arbejde/studier Denne gruppe spørgsmål fokuserer på, hvilke erhvervs- eller studieretninger informanterne har valgt, og hvordan interviewpersonerne har oplevet kontakten til kolleger eller medstuderende. Interviewguiden indeholder tre spørgsmål i denne gruppe som løbende er blevet udbygget med flere. Spørgsmålet om, hvilken studie- eller erhvervsretning den pågældende har valgt har i flere tilfælde ført til en uddybende samtale, der både trækker tråde til fortid og fremtid i informantens liv. Et eksempel på dette er en 20-årig engelskstuderende, der forklarede, at hun var blevet god til engelsk gennem et udvekslingsophold i New Zealand, og derfor ønskede at læse videre. Selv om hun har en stærk tilknytning til sin hjemby ønsker hun en uddannelse, der også kan bruges uden for Grønland. Det anbefales derfor, at interviewguiden udbygges med spørgsmål om hvorfor informanten har valgt den pågældende erhvervs- eller studieretning og hvad dette valg på længere sigt kan føre med sig i fremtiden (jobmuligheder, udlandsophold osv.) Fritid og dagligliv Denne gruppe spørgsmål har til hensigt at afdække de konkrete aktiviteter som finder sted i informanternes dagligliv, for eksempel hvad man har spist i den forløbne uge. Spørgsmålene er bredt formuleret, og orienterer sig mod fællesskaber og grupperinger i informantens omgangskreds samt hvilke aktiviteter man laver sammen. Det er min opfattelse, at informanterne gerne vil fortælle om deres dagligliv i Aalborg, og at spørgsmålene derfor er relativt uproblematiske for 6

7 både informant og interviewer 5. Desuden er spørgsmålene selvsagt relevante for undersøgelsens formål: at dokumentere de grønlandske befolkningsgruppers dagligliv i Aalborg Kulturmøde og identitet Disse spørgsmål retter fokus mod informanternes oplevelse af kulturmødet mellem grønlandske og danske kulturer, samt hvordan disse kulturmøder har influeret på informanternes identitetsopfattelse. Konkret spørges der ind til forskelle i humor, livssyn og væremåde, og til hvilke grønlandske traditioner der er bevaret eller genopfundet efter flytningen til Aalborg. Der er også spørgsmål om, hvorvidt og hvordan kontakten til Grønland opretholdes i det daglige. Det er min opfattelse, at spørgsmål om kultur og identitet i nogen grad er indlejret i de foregående spørgsmål, der afspejler dagligliv, studieliv eller familieliv. Når det alligevel forekommer relevant at stille disse spørgsmål, er det fordi informantens forhold til identitet kan uddybes og præciseres, for eksempel i forhold til fællesskaber: En fastboende informant havde tidligere været en del af et misbrugsmiljø i Aalborg. Hans etniske kendetegn signalerede at det måtte være et fællesskab af grønlandske misbrugere, men under interviewet kom det frem, at det faktisk var et dansk misbrugsfællesskab manden havde været en del af. Hans baggrund som adoptivbarn i en dansksproget familie var afgørende for, at han som dansktalende ikke havde fundet sig til rette i et grønlandsk misbrugsmiljø. Han svarede uddybende, at han følte sig mere dansk end grønlandsk, ikke bare på grund af sproget, men også fordi han havde levet det meste af sit liv i Aalborg. Han havde heller ikke noget ønske om at bruge sin pædagoguddannelse specifikt i forhold til grønlandske misbrugere Materielt niveau (genstandsniveau) Den sidste gruppe spørgsmål fokuserer på det materielle niveau, altså de grønlandske genstande, informanterne selv fremhæver som særligt betydningsfulde, eller som findes i deres hjem. Det kan være fotografier, billedkunst, kunsthåndværk eller køkkengrej. I nærværende 5 Dog med undtagelse af en socialt udsat informant, der gav udtryk for massiv ensomhed og frustration over at være en del af et misbrugsfællesskab 7

8 interviewundersøgelse har vi i langt de fleste tilfælde lavet interviews i informanternes egne hjem. Dette har betydning i forhold til det materielle niveau, fordi man som interviewer samtidigt får adgang til et direkte feltstudie i informantens stue. Man kan se hvilke bøger der står i reolen, hvilke billeder og fotografier der hænger på væggen og hvilken musik der bliver spillet i hjemmet. Man har således mulighed for at uddybe interviewguidens spørgsmål og for eksempel spørge ind til genstande som informanten ikke selv fremhæver. Af denne grund er det efter min opfattelse en fordel, at disse spørgsmål stilles til sidst, fordi interviewer og informant på dette tidspunkt er blevet trygge ved situationen. Intervieweren virker derfor ikke snagende i sin tilgang til informantens privatsfære. Det er ligeledes min opfattelse, at denne type spørgsmål har været interessant at svare på for de fleste informanter, fordi der ofte knytter sig en fortælling til de pågældende genstande. For nogle informanter har det angiveligt også været nemmere at forholde sig til det konkrete genstandsniveau end til det mere abstrakte plan som de foregående spørgsmål om kultur og identitet lægger op til. Dette skal dog ikke tolkes som et udtryk for, at spørgsmål om genstande giver overfladiske svar; tværtimod er det netop spørgsmål som i visse tilfælde kan samle og manifestere noget af den betydning som ligger i spørgsmål om kultur, identitet og tilhørsforhold. Et godt eksempel på dette er en 20-årig kvindes forhold til sin nationaldragt: Den spektakulære perlekrave er tegnet og syet af kvindens danskfødte mor, anorakken er syet af moderens danske veninde, mens resten af dragten er syet af faderens grønlandske familie. I dette tilfælde forenes det konkrete genstandsniveau med den blandede familiemæssige baggrund, og tilsammen dannes en hybrid af fælles dansk-grønlandsk identitet Evaluering af informantgrupper Undersøgelsen er sikret en vis bredde i kraft af, at tre grupperinger er interviewet: de fastboende, de studerende og de udsatte grønlændere. Det skal dog bemærkes, at der i alle tre grupper er også er familier med børn, men at børnefamilier endnu ikke er repræsenteret i undersøgelsen. Det må betragtes som en mangel at børn ikke er en del af undersøgelsen, blandt 8

9 andet set i et integrationsperspektiv. Det havde været interessant at høre, hvordan både børn og forældre oplever kulturmødet i daginstitutionen, i skolen eller på legepladsen. I forhold til Stadsarkivet er denne mulighed dog stadig til stede, da man fortløbende kan lave interviews med børnefamilier og måske også med børnene selv. Det er også vigtigt at understrege, at de tre grupper er defineret ud fra kriterier der omhandler netværk, formål med ophold og opholdets varighed. Grupperingerne bør ikke betragtes som faste, da en informant selvsagt kan bevæge sig fra at være studerende til at være fastboende, eller være fastboende og misbruger på samme tid. Opdelingen i grupper skal nærmere betragtes som et værktøj til at sikre, at interviewundersøgelsen dækker de grønlandske miljøer i Aalborg så bredspektret som muligt. En særlig problemstilling har dog gjort sig gældende omkring de udsatte grønlændere, fordi det i praksis har været vanskeligt at lave interviews med de udsatte selv. Dette vil jeg komme ind på i det følgende Særlige problemstillinger: Interviews med udsatte grønlændere Det har af flere grunde vist sig at være vanskeligt at interviewe de udsatte grønlændere på samme vilkår som de øvrige grønlændere, og denne gruppe er derfor repræsenteret gennem de professionelle, der har kontakt med de udsatte gennem væresteder, rådgivning eller psykologhjælp. Jeg finder det problematisk, at det ikke er de udsatte selv, der sætter ord på deres tilværelse i Aalborg derimod er det de professionelle socialarbejdere, der definerer og repræsenterer de udsattes daglige liv, forklarer deres baggrund og redegør for konsekvenserne af denne ofte belastede baggrund. De professionelles vidnesbyrd er meget væsentlige bidrag til undersøgelsen, fordi de ofte er yderst præcise og velformulerede men det må erkendes i forhold til undersøgelsens bredde, at de ikke er førstehåndsberetninger fra livet som udsat grønlænder i Aalborg. Der er flere grunde til, at vi ikke har kunnet opfylde målet om at interviewe de udsatte selv: Dels viste kun ganske få interesse for at deltage i interviewundersøgelsen, dels ønskede de ikke at interviewet blev optaget på diktafon eller på anden måde blev dokumenteret. I udstillingssammenhæng 9

10 betyder dette, at vi ikke kan citere informanterne direkte, mens det i arkivsammenhæng har den alvorlige konsekvens, at samtalerne ikke kan bevares. Endvidere erfarede vi i interviewgruppen, at vi manglede en professionel tilgang til at interviewe de udsatte grønlændere. At sætte ord på spørgsmål omkring familiemæssig baggrund, afrejse fra Grønland og dagligdagen i Aalborgs misbrugsmiljø viste sig at være en stor følelsesmæssig belastning for informanten 6. Psykologer, socialrådgivere eller andre professionelle vil langt bedre kunne håndtere og følge op på en sådan samtale, og vi vurderede derfor at det lå uden for vores kompetencer at foretage interviews direkte med de udsatte grønlændere. 6 Dette blev bekræftet af en medarbejder på Kofoeds Skole, der deltog i interviewet 10

11 3.0 Praktiske erfaringer I forbindelse med interviewundersøgelsen har vi i interviewgruppen gjort en række praktiske erfaringer som med fordel kan videregives i denne rapport. De omhandler tiltag i forbindelse med etableringen af et informantnetværk, efterbearbejdelse af interviews og endelig betydningen af at følge op på kontakten med informanterne. 3.1 Fyraftensmøde i Det grønlandske Hus I forbindelse med etableringen af et netværk af informanter blev der afholdt et informationsmøde i Det grønlandske Hus i Aalborg. Ved mødet deltog Inger Bladt fra Aalborg Historiske Museum, Bente Jensen fra Stadsarkivet, samt Søren B. Jensen og undertegnede fra interviewgruppen. Mødet var annonceret gennem pjecer og plakater, uddelt i de grønlandske miljøer i Aalborg. Fem fastboende og to studerende grønlændere mødte op, og resultatet blev to interviews med et grønlandsk-norsk ægtepar og en fastboende kvinde. Det kan diskuteres, hvorvidt mødets resultat står mål med de ressourcer der blev afsat til afholdelsen af det: Set i forhold til den mere spontane netværksdannelse, der er foregået gennem personlig kontakt til nøglepersoner i de grønlandske miljøer og foreninger, er syv fremmødte og to interviews ikke et imponerende resultat. Alligevel mener jeg, at de to interviews og kontakten til de pågældende informanter har haft betydning: Dels er ethvert interview et vidnesbyrd, der opfylder Stadsarkivets og museets formål med undersøgelsen. Dels kan kontakten til informanterne på længere sigt vise sig væsentlig i forhold til museet og arkivet, fordi informanterne gennem disse interviews har fået et tilhørsforhold til de to institutioner. I denne undersøgelse har man opereret med flere forskellige målgrupper: fastboende, studerende osv. Det kan anbefales at man fastlægger en netværksstrategi for hver enkelt målgruppe, så formen passer bedre til de enkelte grupper: De udsatte grønlændere kommer nemlig sjældent i Det grønlandske Hus, og kaffe og blødt brød taler mere til de etablerede fastboende end til de unge studerende. 11

12 3.2 Efterbearbejdelse Arkiveringen af interviews er i denne undersøgelse foregået digitalt via diktafonoptagelser og der er derfor ikke lavet ordrette transskriberinger af de pågældende interviews. I forbindelse med udstillingen var det dog en forudsætning, at hvert enkelt interview blev lyttet igennem med henblik på at finde egnede citater. Dette arbejde viste sig at være meget tidskrævende og det er derfor vigtigt, at man afsætter tid til aflytning mellem de planlagte interviews. Det er ligeledes væsentligt, at hvert eneste interview bearbejdes umiddelbart efter at det er foretaget, enten via gennemlytning eller referat - ellers risikerer man at miste vigtige pointer i farten. En metode til at huske de vigtigste pointer kan i første omgang være, at interviewer eller interviewgruppe umiddelbart efter interviewet indtaler et kort referat på diktafonen. Dette referat kan bestå af fem punkter, som forekommer væsentlige i forhold til interviewets formål. Metoden kan dog ikke stå alene man er nødt til at lytte optagelsen igennem og tage notater undervejs for at få det fulde udbytte af materialet. 3.3 Opfølgning af interviews Informanterne har i denne undersøgelse leveret råstoffet til både Stadsarkivets dokumentationsprojekt og museets udstilling. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at følge op på kontakten med informanterne, også efter selve interviewet. I nærværende undersøgelse har opfølgningen bestået i uddeling af årskort til Aalborg Historiske Museum samt en invitation til udstillingens åbning. Da udstillingen åbnede d. 9. oktober 2009 var der et stort fremmøde af informanter fra alle tre grupperinger. Dette kan umiddelbart tolkes som interesse for udstillingsprojektet, men kan også ses som et tegn på, at informanterne gennem deres deltagelse i undersøgelsen er blevet knyttet til en institution de tidligere ikke har haft interesse i. Jeg finder det desuden væsentligt, at museet følger op på de aftaler der eventuelt er indgået omkring lån af genstande i udstillingsforløbet, så informanterne ikke føler sig glemt eller forbigået. Endvidere vil jeg foreslå, at 12

13 Stadsarkivet sender en kvittering til de enkelte informanter når deres interview er arkiveret. Kvitteringen kan fungere som en slags tak-for-hjælpen, der samtidigt oplyser informanten om Stadsarkivets funktioner, samt hvilke muligheder borgerne har for at benytte disse funktioner. Opfølgende tiltag som disse vil måske medvirke til et tættere tilhørsforhold mellem informanterne og institutionerne. 13

14 4.0 Konklusion Undersøgelsen har resulteret i 15 kvalitative interviews med grønlændere og personer med professionel tilknytning til grønlændere i Aalborg 7. Det er min opfattelse, at undersøgelsen dækker formålet om at indsamle vidnesbyrd fra de grønlandske befolkningsgrupper i Aalborg med henblik på arkivering i Stadsarkivet og formidling på udstillingen Grønland i Aalborg. Undersøgelsen dokumenterer dog ikke børnefamiliernes dagligliv, ligesom børnene ikke selv inddrages i undersøgelsen. Af flere grunde er det heller ikke lykkedes interviewgruppen at indsamle førstehåndsberetninger fra de socialt udsatte selv, og denne gruppe er i stedet repræsenteret gennem professionelle kontaktpersoner og socialarbejdere. Undervejs i forløbet har vi gjort os en række praktiske erfaringer omkring netværksdannelse, bearbejdning af interviews og opfølgning, som kan bruges konstruktivt til fremtidige undersøgelser. 7 I juli 2009 blev en tilsvarende interviewundersøgelse gennemført i Nuuk (Grønland) med en række borgere, der tidligere havde boet i Aalborg 14

15 5.0 Perspektivering Nærværende undersøgelse har, som tidligere nævnt, to formål: Dels at dokumentere og bevare vidnesbyrd fra den grønlandske befolkningsgruppe i Aalborg til Stadsarkivet, dels at formidle disse udsagn i udstillingen Grønland i Aalborg på Aalborg Historiske Museum. Informanternes vidnesbyrd er efter min opfattelse en direkte form for brugerinddragelse, og jeg finder det derfor relevant at reflektere over, hvorvidt man kan anvende metoder og teknikker fra brugerorienteret design i denne sammenhæng. 5.1 Brugerorienteret design En brugerorienteret designtilgang giver mulighed for, at både potentielle og nuværende brugere kan inddrages i udviklingen af et produkt eller koncept. Det brugerorienterede design har rødder i udvikling af IT-teknologi, men er i dag meget udbredt, blandt andet i design af oplevelser og andre kulturelle tilbud. Brugerorienteret design benytter sig af en række praktiske metoder og designteknikker, hvor brugere eller informanter medvirker til at indkredse problemstillinger og inspirere til løsningsmuligheder. I udstillingen Grønland i Aalborg har man eksempelvis anvendt en række citater fra interviewundersøgelsen som udsagn, der dokumenterer dagliglivet for de grønlandske befolkningsgrupper i byen. Endvidere har man indrettet forskellige rum i udstillingen - for eksempel et kollegieværelse - ud fra feltstudier og fotografier af informanternes hjem. Dette giver udstillingen autenticitet, og forankrer den i forhold til de brugergrupper, der så at sige udgør fundamentet for udstillingen. Stadsarkivet benytter sig ligeledes af informanternes udsagn, der arkiveres råt uden formidling eller fortolkning. Det er min opfattelse at begge institutioner har muligheder for at udvide formidlings- og oplevelsespotentialet, for eksempel ved at supplere den traditionelle interviewundersøgelse med designteknikker fra det brugerorienterede design. 15

16 5.2 Cultural probes præsentation af en designteknik Cultural Probes er en designteknik, der kan betragtes som en videreudvikling af både det etnografiske feltstudie og interviewundersøgelsen. Teknikken giver, ligesom feltstudiet og interviewet, direkte indblik i informantens eller brugerens dagligliv og vaner, men åbner samtidigt op for en kreativ og æstetisk tilgang: Hvor feltarbejdet kan betragtes som videnskabelig indsamling af information kan Cultural Probes ses som indsamling af inspiration til designprocessen. Eksempel på Cultural Probes-pakke Teknikken går i korte træk ud på, at designeren eller designgruppen sender eller afleverer et antal pakker til en udvalgt brugergruppe. Hver pakke indeholder materialer, gennem hvilke informanten eller brugeren inspireres til at beskrive, tegne eller fortælle om sin dagligdag. Det kan være et engangskamera, et bykort, en skitseblok eller en dagbog. Med disse værktøjer kan informanterne dokumentere og belyse udvalgte sider af hverdagen for modtageren. Materialet sendes retur og følges eventuelt op gennem møder eller interviews, hvor materialet uddybes. I evalueringen af interviewundersøgelsen påpeger jeg, at undersøgelsen mangler at høre børnenes stemme, og jeg er overbevist om at Cultural Probes er et godt værktøj til at indsamle data i børnehøjde. Teknikken åbner op for en mere kreativ og personlig tilgang til dataindsamling 16

17 end det mere formelle interview, fordi børnene kan tegne, fotografere eller videofilme deres dagligdag. På samme måde ser jeg teknikken som en mulighed for at nå gruppen af udsatte grønlændere, fordi de anonymt vil kunne skrive dagbog, tegne eller på anden måde fortælle om deres dagligliv på en mindre formel og forpligtende måde. Endelig vil Cultural Probes kunne bidrage direkte til nytænkning af institutionernes formål med nærværende undersøgelse: dokumentation og formidling, fordi selve den form materialet returneres i er anderledes end traditionelle interviews eller feltstudiebeskrivelser. Det æstetiske udtryk i Cultural Probes kan have et meget personligt præg, og dette kan vise sig inspirerende for både arkiv og formidlende museumsinstitutioner. 17

18 Bilagsliste 1) Grundlagspapir 2) Interviewguide 18

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg?

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? 21. august 2009 Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? To hovedvinkler 1) Erhverv 2) Mennesker og kulturmøde Formål med projektet: Give et dækkende billede af Grønland i Aalborg, fordi det

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 30. oktober 2010 Projektgruppen Betina Bang Sørensen, videnskabelig assistent

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT

Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT Rammer for pædagogiske tilsyn i dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning Formål Tilsynsramme for dagtilbud 0-6 årsområdet: 1. Institutionerne 2. Dagplejen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet Afrapportering af læreplan 2010 Evaluering af nuværende læreplan Værdier og pædagogiske principper Læringsforståelse Pædagogiske læringsmål - pædagogiske metoder og børn med særlige behov Pædagogiske aktiviteter

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Årsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv

Årsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv Årsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv Side 1 af 7 Samlinger Indledning Den store indsamling af institutioner og skolearkiver i hele Frederikshavn kommune i 2012, har givet Stadsarkivet mulighed for

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2

Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2 Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2 Demo2 på Regionshospitalet Silkeborg lukkede i februar 2012. Formålet med demonstrationsprojektet var at udvikle løsningskoncepter til tværsektorielle patientforløb.

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014. Evaluering i Tippen, efterår 2014 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Samlet opsummering af evalueringsindhold: I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen

De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Tre unge iværksættere har sat sig et mål: De vil samle Greves unge og sætte gang i nogle aktiviteter,

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere