1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Transkript

1 1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Endelig udg. 16. marts 2015 Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: planenergi@planenergi.dk

2 Rekvirent Mejlby Kraftvarmeværk Dyssevej Spentrup Kontaktperson Majken Hentze Randers Kommune Tlf: Kurt Kristensen Tlf.: Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Tobias Kristensen Mob.: Kvalitetssikret af PlanEnergi, Nordjylland Jens Birch Jensen Tlf Mobil Projekt ref. 898 Side 2 af 33

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Sammenfatning 4 3 Valg af brændsel Træpiller Halm Flis 6 4 Forløb ved etablering af biomasseanlæg 7 5 Beskrivelse 8 6 Selskabsøkonomi 10 7 Følsomhedsberegninger 14 8 Forbrugerøkonomi 15 9 Konklusion 16 Bilag 1- Illustrationer af lignende anlæg 17 Bilag 2- Følsomhedsberegninger 23 Bilag 3- Forbrugerøkonomi 25 Bilag 4- EnergyPRO 26 Side 3 af 33

4 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker i Danmark kan foretage frit brændselsvalg, således at de uden krav om positiv samfundsøkonomi kan installere et biomassefyret kedelanlæg på op til 1 MW. Aftalen bliver iværksat gennem vedtagelse af en ændring i varmeforsyningsloven og den tilhørende Projektbekendtgørelse. Lovændringen er p.t. i høring og forventes vedtaget med ikrafttræden pr Mejlby Kraftvarmeværk er således et af disse værker. På baggrund af dette har Mejlby Kraftvarmeværk bedt PlanEnergi om at belyse de tekniske forhold og økonomien ved etablering af en 1 MW biomassekedel baseret på forskellige typer brændsel. I nærværende rapport er forbrugerøkonomien ligeledes belyst ved etablering af en transmissionsledning fra Verdo i Randers, hvor Verdo i så fald vil overtage det eksisterende kraftvarmeværk. Ligeledes er forbugerøkonomien belyst ved konvertering af 24 nye forbrugere, som i dag anvender naturgas til individuel opvarmning. Den første del af rapporten omfatter sammenligning af selskabsøkonomien ved 3 typer af anlæg for forskellige biobrændsler, værende træpiller, halm og flis. Efterfølgende er forbrugerøkonomien beregnet ved etablering af en af ovennævnte biomassekedler, konvertering af 24 nye forbrugere samt etablering af en transmissionsledning fra Verdo i Randers. Der er forudsat anlæg med en indfyret effekt på under 1 MW, idet der for anlæg over 1 MW indfyret skal betales NOx-/ Svovl-afgift. Der er den 22. januar 2015 vedtaget en ny bekendtgørelse ( Brændeovnsbekendtgørelsen ) vedr. emissionsgrænser mv. for biomasseanlæg < 1000 kw. Ved denne bekendgørelses ikrafttræden i juni 2015 vil emissionsgrænserne for partikelemission bliver strammet fra 300 mg/nm 3 til 40 mg/nm 3. Såfremt et halmkedelanlæg etableres i landzone gælder de nye krav først for anlæg etableret efter jan De nye krav bevirker, at anlæggene skal udstyres med et røggasfilter. På baggrund af beregningerne i nærværende rapport anbefales det Mejlby Kraftvarmeværk, at igangsætte etableringen af en 1 MW biomassekedel (med halm eller evt. træpiller som brændsel), samt at konvertere de nye forbrugere til fjernvarme. Anlægget på 1 MW vil dække stort set 100 % af produktionen på Mejlby Kraftvarmeværk, således at gasmotoranlægget kun vil køre ved ektraordinært høje el-priser og gaskedlen kun ved udetid på bio-kedlen. 2 Sammenfatning Af de selskabsøkonomiske beregninger i denne rapport fremgår det, at etableringen af en 1 MW biomassekedel er rentabel, med en forholdsvis kort simpel tilbagebetalingstid. De selskabsøkonomiske beregninger i afsnit 6 kombineret med afsnit 3 Valg af brændsel gør, at der er flere faktorer, som bør tages op til efterretning før den endelige beslutning om valg af brændsel og anlægstype træffes. Etableringen samt den daglige drift forbundet med træpillekedlen er betydeligt mindre omfangsrig end den er for fliskedlen og halmkedlen, men på grund af det dyrere brændsel kan denne løsning ikke økonomisk konkurrere med halmkedlen. Overvejelser vedr. driften af Side 4 af 33

5 anlægget, arealbehov, personaleforhold etc. kan dog understøtte et valg af en træpillekedelløsning. Halmkedlen er den mest rentable investering, når der medregnes omkostninger til drift og vedligeholdelse grundet de lave varmeproduktionsomkostninger, hvorfor halmkedlen er den mest anbefalelsesværdige løsning. Resultatet for fliskedlen ligger meget tæt på træpillekedelløsningen, dog er denne løsning selskabsøkonomisk lidt dyrere, bl.a. på grund af en noget højere investeringssum samt større omkostninger i forbindelse med den daglige drift. Rapportens primære hensigt har været at afklare økonomien ved etablering af et biomassefyret anlæg samt at klrgøre for fordel, ulemper og økonoi for forskellige typer anlæg. I kapitel 8 er tilføjet et afsnit med beregning af forbugerøkonomien for en sammenligning med det af Verdo tilbudte oplæg. Det fremgår af beregningerne, at Verdos tilbud ikke umiddelbart kan konkurrere på forbugervarmeprisen med etablering af et biomassefyret anlæg. Det skal dog bemærkes, at når ikkeproduktionsafhængige el-tilskud (det såkaldte grundbeløb) forventeligt bortfalder med udgangen af 2018 vil det for alle alternativer end Verdo betyde en prisstigning på ca kr. for et standardhus. Alt andet lige (herunder Verdos varmetarif) vil det i så fald kun være en løsning med en halmkedel, der vil være konkurrencedygtig med Verdo. Side 5 af 33

6 3 Valg af brændsel Ved valg af brændsel er der nogle overvejelser, man bør gøre sig inden beslutning tages, da dette har stor indflydelse på både anlægsudformning, investeringens størrelse og den daglige drift af anlægget. I Bilag 1 ses illustrationer over det bygningsmæssige omfang ved etablering af projekterne samt oplæg vedrørende placering af anlæg. Træpillekedlen kan etableres på værkets nuværende matrikel, mens det ved etablering af en halm- eller fliskedel vil være hensigtsmæssigt at tilkøbe et areal af hensyn til at have tilstrækkeligt lagervolumen og p.gr. af trafikbelastningen ved værket. Ved sammenligning af de forskellige løsninger er der indregnet omkostninger til erhvervelse af jord samt forskelle i udgifter til driften (personale mv.) i beregningerne. 3.1 Træpiller Fyres der med træpiller kræves ikke den store investering i bygninger, da anlægsomfanget er mere beskedent, i forhold til et anlæg der fyrer med halm eller flis. Dog er det nødvendigt med en lagersilo, hvori træpillerne kan opbevares, det mest brugte er en silo på typisk omkring 8-12 meter i højde og 3-4 meter i diameter, hvor pillerne blæses ind. Da siloen typisk placeres udendørs risikeres, at de mest nærliggende naboer får gener i form af støj, når træpillerne bliver blæst ind i siloen. Den daglige drift bliver ikke påvirket betydeligt, da anlægget er automatiseret. Prisen på træpiller vil variere efter markedet, det er dog ofte muligt at lave en fastpris aftale for et år ad gangen med en leverandør. Brændværdien og vægten af træpiller er høj hvilket betyder at behovet for lager er mindre. Askeindholdet er også meget lavt 0,3-0,5 %, og omkostninger til håndtering af asken er mindst med dette brændsel. 3.2 Halm Fyres der i stedet med halm, er investeringen højere, da der blandt andet skal etableres en lagerhal på over 600 m 2, hvor halmen kan opbevares. Med hensyn til den daglige drift kræves der en del flere mandetimer, da der skal afsættes tid til at fylde halm på transportbåndet som forsyner halmkedlen, hertil anvendes ofte en gaffeltruck. Ligeledes kræver det mandetimer at læsse halmen af de lastbiler, som leverer denne. Når der fyres med halm, er der en del aske (4-5 % af halmmængden) fra forbrændingen. Denne aske bliver transporteret ind i et askerum via transportbånd, askerummet skal efterfølgende tømmes manuelt. Asken kan genanvendes som gødning ved udkørsel på markerne i gødningsperioden. 3.3 Flis Ved etablering af en flisfyret kedel kræves en stor investering i et lager med kran eller hydraulisk udmader. Flis har en lav brændværdi pr. m 3, derfor er et relativt stort lagervolumen nødvendigt. På grund af det store fugtindhold i skovflis kan meget af varmen kun udnyttes hvis der installeres en røggaskondensator. Denne røggaskondensator indebærer en stor investering i forhold til anlæggets størrelse og større driftsudgifter til rensning og neutralisering af kondensat mv. Prisen (kr/mwh brændsel) for skovflis ligger lidt over prisen for halm. Det er også muligt, at etablere et anlæg for tørt flis (max 25-30% fugt), men dels kan det være usikkert om der kan skaffes tørt flis, dels vil økonomien ikke blive bedre end ved våd flis/halm. Side 6 af 33

7 4 Forløb ved etablering af biomasseanlæg Herunder er det videre forløb for etablering af et af projekterne kort opridset. 1. Gennemgang af dette tillægsnotat og efterfølgende beslutning i bestyrelsen omhandlende igangsætning af projektet. 2. Valg af anlægstype (brændsel og principopbygning) samt kontakt til brændselsleverandører. 3. Udarbejdelse af projektforslag iht. Varmeforsyningsloven som skal behandles af kommunen og i offentlig høring. Når Mejlby Kraftvarmeværk er omfattet af bekendtgørelsen vedr. særbehandling omkring skift af brændsel vil dette være en formsag. (Bemærkning: den nye Projektbekendtgørelse forventes vedtaget inden sommerferien 2015.) 4. Afhængig af placeringen af anlægget kan det være nødvendigt at søge dispensatione i ft. landzoneloven eller at udarbejde en ny lokalplanplan for området. 5. Der kan sideløbende hjemtages tilbud fra eksempelvis Kommunekredit på finansieringen. 6. Der skal udarbejdes ny OML-beregning (beregning på skorsten i forhold til røggas og højde), og som minimum en anmeldelse af anlægget til kommunen. Kommunen kan evt. kræve en miljøgodkendelse af det samlede anlæg. 7. Sideløbende med behandling af projektforslag skal udformning og placering af anlægget afklares, og hvorvidt der evt. skal tilkøbes jord. Der kan sideløbende med myndighedsbehandlingen udarbejdes udbud på anlægget. 8. Når projektforslaget jf. Varmeforsyningsloven og miljøansøgningen er godkendt, og placeringen er afklaret, kan der udarbejdes entreprisekontrakt med kedelleverandør og evt. en bygningsentreprenør. Alternativt kan anlægget udbydes som totalentreprise. 9. Etablering af kedelanlæg med tilhørende bygning, indskæring på nuværende kraftvarmeværk, implementering af styring i nuværende SRO m.v. samt indkøring og aflevering. Ved konvertering af ekstra forbrugere til fjernvarme skal der, mht. projektforslaget, beregnes samfundsøkonomi på disse konverteringer, som kommunalbestyrelsen efterfølgende skal godkende. Det er et krav ved sådanne konverteringer at det skal være samfundsøkonomisk fordelagtigt. Side 7 af 33

8 5 Beskrivelse Der er foretaget beregninger for det nuværende kraftvarmeværk med N-gas (reference), og hvor værket er suppleret med en biomassekedel. I beregningerne er gældende afgifter for år 2015 anvendt. Der regnes med en naturgaspris på 2,42 kr./nm 3 inklusiv omkostninger til lager, distribution og transmission. Der betales ikke afgifter i forbindelse med træpille-, halm- og fliskedlerne, da den indfyrede effekt ikke er over 1 MW. Der er regnet på en træpillekedel, hvor følgende forudsætninger er anvendt: Pris, træpiller 1.400,00 kr./ton Brændværdi, træpiller 17,5 GJ/ton Varmeeffekt 920 kw Virkningsgrad 92 % Drift og vedligehold 10 kr./mwh varme kr./år Samlet investering (budget) 3,72 mio. kr. Yderligere er regnet på en halmkedel hvor følgende forudsætninger er anvendt: Pris, halm 575,00 kr./ton, Brændværdi, halm 14,4 GJ/ton Varmeeffekt 880 kw Virkningsgrad 88 % Drift og vedligehold 15 kr./mwh varme kr./år Samlet investering (budget) 7,87 mio. kr. For Fliskedlen er følgende forudsætninger anvendt: Pris, Flis (skovflis) 500,00 kr./ton Brændværdi, flis 10,0 GJ/ton Varmeeffekt 1070 kw Virkningsgrad 107 % Drift og vedligehold 15 kr./mwh varme kr./år Samlet investering (budget) 9,85 mio. kr. Varmeproduktionsomkostningerne for følgende produktionsenheder er med ovenstående forudsætninger beregnet til: Nuværende gaskedel Træpillekedel Halmkedel Fliskedel 460 kr./mwh 323 kr./mwh 178 kr./mwh 183 kr./mwh Side 8 af 33

9 Af nedenstående diagram er nettovarmeproduktionsomkostningerne beregnet som funktion af elspotprisen. Af y-aksen fremgår således nettovarmeproduktionsomkostningerne for de forskellige varmeproduktionsenheder, og af x-aksen ses elspotprisen. Varmeproduktionsomkostningerne for naturgasmotoren (rød linje) vil variere med elpriserne, og vil således falde med stigende elspotpriser. Nettovarmeproduktionsomkostningerne for naturgassamt biomassekedlen (henholdsvis grøn og lysrerød linje) vil være uafhængig af de varierende elspotpriser. I den beregnede varmeproduktionspris indgår faste samt variable omkostninger som brændselskøb, el-afregning, afgifter og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Figur 1: Nettovarmeproduktionsomkostningerne som funktion af elspotprisen. Elspotprisen var i år 2014 gennemsnitligt 229 kr./mwh el. Som det fremgår af ovenstående diagram, vil biomassekedlen, som i dette tilfælde er halmkedlen, være den billigste varmeproduktionsenhed, og derfor altid køre som grundlast. Side 9 af 33

10 Figur 2: Varighedskurve for Mejlby Kraftvarmeværks varmebehov. Biomassekedlen (halmkedlen) vil som det fremgår af ovenstående varighedskurve, få over fuldlasttimer pr. år, og mere end 7000 driftstimer pr. år, og dækker således næsten al produktion af fjernvarme. Den sorte linje er Mejlby Kraftvarmeværk s varmebehov (effektbehov), fordelt over et år. Det lyserøde område svarer til biomassekedlens (halmkedlens) varmeproduktion. 6 Selskabsøkonomi Dette afsnit har til formål at skabe et overblik over selskabsøkonomien ved etablering af biomassekedlerne, og er således kun anvendelig til sammenligning samt vurdering af selskabsøkonomien for de tre biomassekedler. Således kan de følgende beregninger ikke anvendes til vurdering af scenariet, hvor Verdo overtager driften, hertil henvises til afsnit 8, hvor der også er regnet på konvertering af nye forbrugere. Af nedenstående tabel fremgår varmeproduktionsfordelingen for det nuværende kraftvarmeanlæg, sammenlignet med biomassekedlen der anvender henholdsvis træpiller, halm og flis. 0 Reference 1 Træpiller 2 Halm 3 Flis Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm 3 ) Nm 3 /år Forbrug Træpiller (17,5 GJ/ton) Ton/år Forbrug Halm (14,4 GJ/ton) Ton/år Forbrug Flis (10 GJ/ton) Ton/år Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Kedel Træpiller MWh/år Varmeproduktion, Kedel Halm MWh/år Varmeproduktion, Kedel Flis MWh/år Varmeproduktion, total MWh/år El produktion, naturgasmotor MWh/år Tabel 1: Naturgasforbrug samt varmeproduktionsfordeling for de forskellige produktionsenheder. Side 10 af 33

11 Varmeproduktion [MWh/år] Naturgasforbrug [Nm3/år] Det fremgår af Tabel 1 at biomassekedlerne vil kunne dække knap 100 % af den årlige varmeproduktion. Nedenstående figur er en grafisk illustration af Tabel 1. Varmeproduktion og naturgasforbrug pr. år Reference 1 Træpiller 2 Halm 3 Flis 0 Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Kedel Halm MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas Varmeproduktion, Kedel Træpiller MWh/år Varmeproduktion, Kedel Flis Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm3) Nm3/år Figur 3: Grafisk illustration af naturgasforbruget samt varmeproduktionsfordelingen. Af Figur 3 fremgår varmeproduktionsfordelingen samt naturgasforbruget for de forskellige scenarier. Af diagrammet fremgår, at træpillekedlen vil fortrænge langt størstedelen af det nuværende naturgasforbrug, og at halm- samt fliskedlen stort set fortrænger det hele. Side 11 af 33

12 Af nedenstående tabel fremgår de estimerede investeringsstørrelser i forbindelse med projekterne. 0 Reference 1 Træpiller 2 Halm 3 Flis Estimeret investering Træpillekedel 1 Komplet træpillekedel inkl. silo kr Economiser på træpillekedel kr. inkl. Posefilter kr Installationer, rørarbejder mv. kr. inkl. Integration med SRO kr Ny tilbygning til træpillekedel 30m 2 kr Estimeret investering Halmkedel 1 Halmlade og fyrrum kr Halmkedelanlæg kr Posefilter kr Installationer, rørarbejder mv. kr Integration med SRO kr Jordkøb kr Jordarbejde kr Gaffeltruck kr Transmissionsledning 500 m a kr./m kr Estimeret investering Fliskedel 1 Fliskedelanlæg kr Economiser samt røggasfilter på fliskedel kr Installationer, rørarbejder mv. kr. inkl. Integration med SRO kr Ny tilbygning til fliskedel inkl. silo kr Jordkøb kr Jordarbejde kr Transmissionsledning 500 m a kr./m kr Vedligehold af eksisterende værk 2 Udskiftning af målere kr Ny skorsten kr Murer- og tømrerarbejde for vedl. af eks. bygning kr Ny beplantning, fliser m.v. kr Projektering og tilsyn kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter 2 ) Investeringsstørrelser i henhold til tilstandsrapport fra DFP Tabel 2: Investeringsbudget. I investeringsbudgettet er der indlagt kr. til ekstraordinær vedligehold af det eksisterende værk, som skal betales for alle scenarierne. Den samlede investering i træpillekedlen er estimeret til 3,72 mio. kr., i denne investering er afsat kr. til etablering af en ny tilbygning, hvori træpillekedlen skal stå. Muligheden for at Side 12 af 33

13 opstille træpillekedlen i de eksisterende bygninger ved siden af den nuværende naturgaskedel, bør dog også undersøges, hvis der vælges en træpillekedel løsning. Investeringen i halmkedlen er estimeret til 7,87 mio. kr. Halmkedlen kan konstrueres således, at den udover at kunne fyre med halm, også er i stand til at fyre med træpiller, en sådan tilbygning vil koste i omegnen af kr., plus en silo til ca kr., så det skønnes ikke økonomisk interessant i dette tilfælde. Der er afsat kr. til etablering af en 500 m lang transmissionsledning, da det ikke umiddelbart vil være muligt at placere et halmkedelanlæg ved siden af det eksisterende værk. I investeringsbudgettet er ligeledes afsat kr. til køb af jord og jordarbejder, da en halmkedel vil kræve et stort lager, hvor halmen kan opbevares. Investeringen i fliskedlen er estimeret til 9,85 mio. kr. I investeringsbudgettet er der afsat 1,3 mio. kr. til montering af en economiser på fliskedlen, hvilket øger fliskedlens virkningsgrad med ca. 20 % ved fyring med våd skovflis. Der er også regnet på en fliskedel uden economiser, denne er dog mindre rentabel. Ligesom for halmkedlen er der for fliskedlen afsat kr. til etablering af en transmissionsledning. Fliskedlen kræver ligesom halmkedlen en relativ stor investering i bygninger samt jordkøb. Af nedenstående tabel fremgår de selskabsøkonomiske beregninger. Grundberegning (Naturgas 2,42 kr./nm 3 ) Reference Træpiller Halm Flis Spot år Investering, Vedligehold af værk kr Investering, Kedel Træpiller kr Investering, Kedel Halm kr Investering, Kedel Flis kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år - 6,1 7,0 8,5 Kapitalomkostninger, Vedligehold af værk*** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Træpiller** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Halm** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Flis** kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh Besparelse, varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 20-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. Tabel 3: Selskabsøkonomisk rentabilitet for biomassekedlerne. I opgørelsen af driftsomkostningen er der i alle scenarier indregnet det produktiosnuafhængige eltilskud på kr. I den angivne lånerente er antaget indregnet rente, bidrag samt garantiprovision til Randers Kommune (1 %). For det nuværende kraftvarmeværk suppleret med en træpillekedel er de årlige driftsomkostninger beregnet til ca. 0,67 mio. kr. pr. år, hvilket giver en årlig driftsbesparelse på ca. 0,6 mio. kr., i forhold til referencen. De samlede årlige kapitalomkostninger, der er relateret til investeringen i træpillekedlen, er beregnet til 0,31 mio. kr., og er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3 % p.a. Den samlede årlige nettobesparelse inkl. kapitalomkostninger er således på 0,29 mio. kr. Den simple tilbagebetalingstid er på 6,1 år. Som Side 13 af 33

14 Varmeproduktionspris [Kr./MWh] det fremgår af ovenstående tabel, kan varmeproduktionsprisen inkl. kapitalomkostninger reduceres med ca. 66 kr./mwh. For det nuværende kraftvarmeværk suppleret med en halmkedel er de årlige samlede driftsomkostninger, beregnet til ca. 0,15 mio. kr., hvilket giver en årlig driftsbesparelse på ca. 1,1 mio. kr. i forhold til referencen. De samlede årlige kapitalomkostninger, der er relateret til investeringen i halmkedlen, er beregnet til 0,66 mio. kr., og er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3 % p.a. Den samlede årlige nettobesparelse inkl. kapitalomkostninger er således på 0,47 mio. kr. Den simple tilbagebetalingstid er på 7,0 år. Som det fremgår af ovenstående tabel kan varmeproduktionsprisen inkl. kapitalomkostninger reduceres med ca. 106 kr./mwh. For det nuværende kraftvarmeværk suppleret med en fliskedel er de årlige samlede driftsomkostninger, beregnet til ca. 0,13 mio. kr., hvilket giver en årlig driftsbesparelse på 1,1 mio. kr. i forhold til referencen. De samlede årlige kapitalomkostninger, der er relateret til investeringen i fliskedlen, er beregnet til 0,82 mio. kr., og er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3 % p.a. Den samlede årlige nettobesparelse inkl. kapitalomkostninger er således på 0,33 mio. kr. Den simple tilbagebetalingstid er på 8,5 år. Som det fremgår af ovenstående tabel kan varmeproduktionsprisen inkl. kapitalomkostninger reduceres med ca. 74 kr./mwh. 7 Følsomhedsberegninger Af nedenstående tabel fremgår følsomhedsberegninger ved variation af relevante parametre. Således er følsomheden for projekterne beregnet, ved variation af naturgasprisen med -15 % (2,06 kr./nm 3 inkl. omkostninger), ved variation i pris for biomassen med +15 %, samt ved elspotår 2010 hvor der var nogle relativt dyre elpriser (346 kr./mwh el). 350 Følsomhedsberegninger Følsomhedsberegning, Naturgaspris -15% Følsomhedsberegning, Biomasse +15 % Følsomhedsberegning, Spotmarkedsbetaling Reference 1 Træpiller 2 Halm 3 Flis Det fremgår således af ovenstående tabel, at investeringen i en halmkedel stadig er rentabel ved disse variationer. Både træpille- samt fliskedlen er ikke rentable ved elspotår med relativt høje elpriser. Ud fra de selskabsøkonomiske beregninger, samt følsomhedsberegningerne, som er Side 14 af 33

15 uddybet i bilag 2, fremgår det således, at økonomien ved etablering af en biomassekedel på 1 MW er rentabel. I bilag 2 fremgår uddybede skemaer over følsomhedsberegningerne. I bilag 4 kan de energitekniske beregninger fra EnergyPRO aflæses. 8 Forbrugerøkonomi I dette afsnit er forbrugerøkonomien beregnet ved forskellige scenarier, for at kunne sammenligne rentabiliteten af de forskellige investeringer i biomassekedlerne med de mulige fremtidige scenarier for Mejlby Kraftvarmeværk. Beregningerne tager udgangspunkt i beløb fra årsrapporten for Mejlby Kraftvarmeværk fra år Beregningerne tager udgangspunkt i et standardhus med et varmebehov på 18,1 MWh/år og et areal på 130 m 2. Det første scenarie er, hvor Verdo køber det eksisterende værk, og efterfølgende står for driften af dette. Herved skal forbrugerne i Mejlby betale Verdo s standardtakster for fjernvarmen plus et kraftvarmetillæg på kr./år pr. forbruger, som skal betales de første 10 år. Efter de første 10 år falder varmebetalingen for varmeforbrugerne således med kr./år, svarende til kraftvarmetillægget. Det næste scenarie er, hvor værket bliver købt af fjernvarmeforbrugerne, her er forbrugerøkonomien beregnet både med og uden etablering af en biomassekedel, samt både med og uden konvertering af 24 nye forbrugere til fjernvarme. Der er potentielt 32 nye forbrugere i nærområdet, dog er det i nærværende rapport antaget at kun 75 % af disse konverteres. Købes værket af fjernvarmeforbrugerne, skal der afsættes et beløb til vedligehold af det eksisterende værk. Dette beløb til vedligehold på kr. er estimeret af DFP, og er ens for alle de scenarier, hvor fjernvarmeforbrugerne køber værket. Ved køb af kraftvarmeværket skal der betales en mellemregning til Randers Kommune på 4,13 mio. kr., som i beregningerne afdrages over 10 år, således at når Verdo s kraftvarmetillæg bortfalder, bortfalder afdraget på de 4,13 mio. kr. også for de andre scenarier, dette giver en besparelse på ca kr/år pr. forbruger. Af Tabel 4 fremgår resultaterne af beregningerne på forbrugerøkonomien, uden konvertering af nye forbrugere. Det fremgår at den største forbrugerøkonomiske besparelse opnås ved at etablere en halmkedel. Yderligere fremgår det, at scenariet hvor Verdo overtager driften af det eksisterende værk, ikke er fordelagtig for forbrugerne. Nuværende varmegrundlag VERDO Ref Piller Halm Flis Varmepris standardhus Abonnement / målerleje 400 Fast /fast areal afgift, 130 m Forbrugsafgift, 18,1 MWh/år Kraftvarmetillæg I alt excl. Moms kr./år I alt. Inkl. Moms kr./år Varmeproduktionsomkostning (samlet) kr./år Tabel 4 :Tabeloversigt over forbrugerøkonomien med det nuværende varmegrundlag. Den af Randers Kommune fastlagte forbrugstarif er på 612 kr/mwh svarende kr/år for standardhuset. Med fast afgift fås således kr/år excl. moms. Side 15 af 33

16 I ovenstående er der i referencen beregnet en pris på 592 kr/mwh. Årsagen kan findes i forventede gas- og el-priser. Af Tabel 5 fremgår de forbrugerøkonomiske resultater ved det scenarie hvor forbrugerne overtager det eksisterende værk og at der yderligere konverteres 24 nye forbrugere. Af tabellen fremgår det at rentabiliteten stiger ved konvertering af de nye forbrugere. Det skal dog bemærkes at ved konvertering af de nye forbrugere fra naturgas, skal yderligere betales et engangsbeløb på ca. 740 kr. pr. konverteret forbruger, til HMN naturgas. I alt giver dette et engangsbeløb på kr. Udvidet varmebehov - konvertering af n-gas Regnskabsopbygning Ref Piller Halm Flis Varmepris standardhus Abonnement / målerleje Fast /fast areal afgift, 130 m Forbrugsafgift, 18,1 MWh/år Kraftvarmetillæg I alt excl. Moms kr./år I alt. Inkl. Moms kr./år Varmeproduktionsomkostning (samlet) kr./år Tabel 5: Tabeloversigt over forbrugerøkonomien ved konvertering af 24 nye forbrugere. I de forbrugerøkonomiske beregninger, i Tabel 4 og 5, er grundbeløbet indregnet, dette grundbeløb bortfalder dog i år 2018, hvilket vil resultere i at varmeprisen vil stige for fjernvarmeforbrugerne. Bortfaldet af grundbeløbet vil medføre en merpris for alle de tilsluttede forbrugere på ca kr./år pr. forbruger (uden konvertering af 24 ekstra forbrugere), ved konvertering af 24 ekstra forbrugere falder merudgiften til ca kr./år pr. forbruger. Således er det, uden konvertering af 24 ekstra forbrugere, kun halmkedlen som er rentabel efter år 2018, i forhold til Verdo s priser. Konverteres 24 ekstra forbrugere er alle tre biomassekedler rentable, hvor halmkedlen stadig er den mest rentable investering. Af bilag 3 fremgår den forbrugerøkonomiske beregning. 9 Konklusion Ud fra resultaterne i nærværende rapport, anbefales det Mejlby Kraftvarmeværk at igangsætte etableringen af en 1 MW halmkedel, da denne vil kunne nedbringe den nuværende varmeproduktionsomkostning betydeligt. Yderligere anbefales det Mejlby Kraftvarmeværk at udvide det eksisterende ledningsnet, således at der kan konverteres et antal nye forbrugere til fjernvarme, hvilket vil mindske varmebetalingen for forbrugerne. De af Verdo oplyste priser er således ikke fordelagtige, hvorfor det ikke kan anbefales at lade Verdo overtage det eksisterende værk, af hensyn til forbrugerøkonomi. Da Mejlby Kraftvarmeværk er et af de 50 barmarksværker som kan foretage frit brændselsvalg, skal der ikke beregnes samfundsøkonomi for biomassekedlerne. Der skal dog laves en samfundsøkonomisk analyse for udvidelse af det eksisterende ledningsnet, førend konvertering af nye forbrugere til fjernvarme kan finde sted. Side 16 af 33

17 Bilag 1- Illustrationer af lignende anlæg Bemærk at disse anlægsudformninger kun er eksempler. Anlægget specielt brændselslagre kan opbygges på mange forskellige måder afhængig af de aktuelle plads og tilkørselsforhold, ønsker til arkitektur og kvalitet etc. 1 MW Træpillekedel fra Weiss. 1 MW pillekedel med silo (containerløsning), foto: Nordheat ApS. Skitse af placering af træpillekedel på det nuværende værk. Træpille kedlen måler ca. 10x4 meter. Træpillesiloen måler ca. 4 meter i diameter. Side 17 af 33

18 Side 18 af 33

19 1 MW halmkedel 650 m 2 fra Lin-KA. Side 19 af 33

20 Overblik over placering af halmlade. Skitse af halmlade på ca. 45X20 meter på ovenstående placering. Side 20 af 33

21 1 MW Fliskedel fra Weiss (røggaskondensering ikke vist). Fliskedlen kan etableres på samme placering som halmkedlen. Side 21 af 33

22 Anden lagerløsning med kranbane til flis. Side 22 af 33

23 Bilag 2- Følsomhedsberegninger Følsomhedsberegning, Naturgaspris -15% 0 Reference 1 Træpiller 2 Halm 3 Flis Variant Naturgas 2,06 kr./nm3 Naturgas 2,06 kr./nm3 Naturgas 2,06 kr./nm3 Naturgas 2,06 kr./nm3 Investering, Vedligehold af værk kr Investering, Kedel Træpiller kr Investering, Kedel Halm kr Investering, Kedel Flis kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 9,1 8,5 10,4 Kapitalomkostninger, Vedligehold af værk*** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Træpiller** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Halm** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Flis** kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh Besparelse, varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 20-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. Følsomhedsberegning, Biomasse +15 % 0 Reference 1 Træpiller 2 Halm 3 Flis Variant Træpiller kr./ton Halm 661 kr./ton Flis 575 kr./ton Investering, Vedligehold af værk kr Investering, Kedel Træpiller kr Investering, Kedel Halm kr Investering, Kedel Flis kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 9,2 7,7 9,5 Kapitalomkostninger, Vedligehold af værk*** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Træpiller** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Halm** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Flis** kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh Besparelse, varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 20-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. Side 23 af 33

24 Følsomhedsberegning, Spotmarkedsbetaling Reference Træpiller Halm Flis Spot år Investering, Vedligehold af værk kr Investering, Kedel Træpiller kr Investering, Kedel Halm kr Investering, Kedel Flis kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 11,9 9,8 11,9 Kapitalomkostninger, Vedligehold af værk*** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Træpiller** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Halm** kr./år Kapitalomkostninger, Kedel Flis** kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh Besparelse, varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 20-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. Side 24 af 33

25 Bilag 3- Forbrugerøkonomi Regnskabs-opbygning Nuværende varmegrundlag Udvidet varmebehov - konvertering af n-gas VERDO Ref Piller Halm Flis Ref Piller Halm Flis Varmepris standardhus Abonnement / målerleje 400 Fast /fast areal afgift, 130 m Forbrugsafgift, 18,1 MWh/år Kraftvarmetillæg I alt excl. Moms kr./år I alt. Inkl. Moms kr./år Varmeproduktionsomkostning (samlet) kr./år Antal forbrugere stk Varmesalg i alt MWh Faste afgifter i alt Kr Forbrugsafgift i alt, Kr Indtægt varmesalg i alt Kr Forbrugsafgift kr./mwh Indtægter i alt El-salg Kr El-produktionsuaf. tilskud (grundbeløb) Kr El-tilskud Kr Udgifter i alt N-gas Kr Afgifter N-gas Kr Træpiller Kr Halm Kr Flis Kr Afgifter Biobrændsel Kr Drift og vedligehold Elforbrug Kr Vand hjælpemidler mv Kr Vedligeholdelse gaskedel, akk. Mv Kr Vedligeholdelse Gasmotor Kr Øvrig vedligehold Kr Vedligehold biokedel Kr Driftspersonale og vagt Kr Administration Kr Afskrivning bygninger mv. Kr Afskrivning eks. Prod.-Anlæg Kr Afskrivning eks. Ledningsnet Kr Renter / afdrag lån ny vedl. på bygninger Kr Renter / afdrag lån nyt kedelanlæg Kr Renter / afdrag lån nyt ledningsnet Kr Afdrag lån mellemkonto Randers Kommune Kr Kompensationsbeløb til HMN naturgas kr Investeringer Vedligehold af eksisterende værk Kr Nyt prod.anlæg Kr Nyt ledningsnet Kr Nye tilslutninger Kr Ny transmissionsledning 650 m a kr./m Kr Mellemkonto Randers Kommune ("Gæld" 2015) Kr Tilslutningsbidrag (minus) Kr Side 25 af 33

26 Bilag 4- EnergyPRO Side 26 af 33

27 Side 27 af 33

28 Side 28 af 33

29 Side 29 af 33

30 Side 30 af 33

31 Side 31 af 33

32 Side 32 af 33

33 Side 33 af 33