Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU C - Social- og Sundhedsuddannelses Centeret

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SOSU C - Social- og Sundhedsuddannelses Centeret 1

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: SOSU C - Social- og Sundhedsuddannelses Centeret Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. I. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. II. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. III. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. IV. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 3

4 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Nedenfor vurderes udviklingen i resultater i antallet af elever, der søger direkte fra 9. og 10 klasse til SOSU C. Udviklingen i resultater Resultatet i ansøgertallet i Antallet af elever, der søger 1. del af grundforløbet på SOSU C lige efter folkeskolen var 126 elever i 2014 og 135 elever i Det viser statistikken fra Undervisningsministeriet. - 9 flere elever har således haft SOSU C som første prioritet direkte efter 9. eller 10. klasse i folkeskolen i 2015 sammenlignet med året før i Til målet om, at flere elever end tidligere skal søge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen hører en bevægelse, der gerne skulle komme i folkeskolen, som afgiver af flere elever til eud-uddannelserne og SOSU C som en af modtagerne af elever. Et centralt element i denne bevægelse er Erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, som med indførelsen af karakterkrav i dansk og matematik, samt differentierede optagelseskrav på hovedforløbet skulle gøre det mere attraktivt for flere unge at søge uddannelse på en erhvervsskole. Samtidig har der over flere år været en klar tendens til en øget søgning mod de gymnasiale uddannelser frem for til erhvervsuddannelserne. 4

5 Resultat vedr. optagelsesprøve til erhvervsuddannelsen i En del ansøgere, der ikke havde bestået afgangsprøven til folkeskolen, og som ønskede at blive optaget på Grundforløb 1 skulle til optagelsesprøve. - Resultatet af de afholdte prøver viser, at 0 ansøgere fra 9. kl. var til prøve i dansk, 1 ansøger var til prøve i matematik (bestod ikke). Fra 10. kl. var der 2 ansøgere til prøve i dansk (1 bestod, og 1 blev henvist til sommerskole), mens 14 ansøgere var til prøve i matematik (1 bestod, og 13 bestod ikke og alle der ikke bestod blev efterfølgende henvist til sommerskole). - For andre ansøgere under 25 år tegner ca. samme billede sig, idet 14 ansøgere var indkaldt til prøven i dansk, hvoraf 9 mødte frem og 6 bestod (og ingen blev henvist til sommerskole). Mens der til prøven i matematik var indkaldt 38 ansøgere, hvoraf 29 mødte frem og 10 bestod (og 1 blev henvist til sommerskole). For sosu-skolernes vedkommende viser en totalundersøgelse af optagelsesprøven på landsplan ca. samme tendens, hvad angår fremmødeprocent og beståelsesgrad som på SOSU C. På landsplan mødte ca. 58 % af ansøgerne frem til prøverne, mens i gennemsnit 59,6 % af ansøgerne bestod prøverne. Færrest ansøgere bestod optagelsesprøven i matematik. På baggrund af ovennævnte resultater er der behov for at afdække årsager til lavt fremmøde til optagelsesprøverne, især mht. gruppen af unge op til 25 år samt at få belyst, hvad unge der ikke består prøverne, gør for at blive opkvalificerede igennem kompenserende eller forberedende undervisning andetsteds. Viden om unges uddannelsesvalg i Region Hovedstaden i Center for Ungdomsuddannelsesforskning (CEFU) har i undersøgt unges uddannelsesvalg i Region Hovedstaden i rapporten: Unges uddannelsesvalg i tal - Midtvejsrapport i forsøgs- og udviklingsprojektet Fremtidens Valg og Vejledning (2015). Tilde Mette Juul og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning og Region Hovedstaden. Undersøgelsen er interessant for SOSU C, idet den vedrører skoleelever, som har skullet træffe et uddannelsesvalg i skoleåret 2014/15 i den region, SOSU C hører til, hvilket gør undersøgelsens resultater og konklusioner aktuelle for os. - Den repræsentative spørgeskemaundersøgelse fra CEFU viser, at knap hver femte elev (18 %) af eleverne i Region Hovedstaden har overvejet en eud-uddannelse, mens knap to tredjedele af eleverne (63 %) har overvejet gymnasiet. En af de centrale konklusioner fra undersøgelsen er, at omkring hver femte ung har været meget i tvivl om det uddannelsesvalg, de skulle træffe. Det gælder især for unge med karakterer i midtergruppen (ml. 4 og 7,9), som var den gruppe, der var mest i tvivl, og som var på vippen til enten at vælge en erhvervsuddannelse eller gymnasiet. Desuden kan undersøgelsen påvise, at der sker et markant fald fra 8. til 9. klasse i elevernes orientering mod eud, hvilket især gælder drengene, som bliver mindre interesserede i eud, jo tættere de kommer på konkret at skulle træffe deres valg af uddannelse. En anden af de centrale konklusioner fra undersøgelsen er, at elever fra ottende og niende klasse har størst kendskab til de gymnasiale uddannelser og mindst kendskab til erhvervsuddannelserne (selvom de har fået information om alle uddannelserne). Desuden har de fagligt svageste elever mindst kendskab til erhvervsuddannelserne. 5

6 CEFU har også undersøgt, hvilke begrundelser og motiver for at vælge eud-uddannelse de unge selv giver, hvor især tre begrundelser går igen i svarene: Elever, som ser eud-uddannelsen som spændende og interessant. Elever, som ønsker en bestemt erhvervsuddannelse/ser et klart jobperspektiv. Elever, som ikke oplever sig bogligt gode nok og derfor vælger eud. Det nævnes i undersøgelsen, at selv om eleverne i mindre grad vælger eud-uddannelserne og i større grad tilvælger gymnasiet, er der samtidig elever som nævner, at de tænker på at tage en eud-uddannelse blot på et senere tidspunkt efter gymnasiet. Det nævnes også i undersøgelsen, at de unge har ret nuancerede holdninger til de forskellige ungdomsuddannelser. Meget få elever ser erhvervsuddannelser som et sted (primært) for fagligt svage, og flere peger på at eud giver adgang til gode jobs. Endelig viser CEFU s undersøgelse, at eleverne primært får viden om uddannelsesmulighederne fra lærere og vejledere, men at det primært er forældrene, der har indflydelse på elevernes valg af uddannelse. - I en anden rapport Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden (2013) fra Pluss Leadership og Epinion undersøges også, hvad der har betydning for elevers uddannelsesvalg. Her fremgår det, at rejsetid med kollektiv transport fra bopæl til uddannelse har betydning for uddannelsessøgende direkte fra folkeskolen. 50 % af de elever, der har besvaret spørgsmålet om transporttid, angiver, at transporttid har stor eller en vis betydning for deres valg af uddannelsessted. Resultatet af denne undersøgelse skal tænkes med ved den fremtidige lokalisering af grundforløbstilbuddet på SOSU C. Undersøgelsen fra CEFU kan få betydning for, hvordan vi på SOSU C modtager eleverne på den bedst mulige måde. Det drejer sig om at time orienteringen fra uddannelsesvejledningen til potentielle elever fra 8. og 9. klasse i samarbejde med folkeskolerne, UU erne m.fl. bedst muligt. Resultatmål 2016 Det drejer sig også om en opmærksomhed på, at der iblandt ansøgerne til grundforløbet er elever, der har været i tvivl om uddannelsesvalget, og som også har oplevet et fagligt pres i grundskolen, som vi på skolen kan identificere har behov for sparring og vejledning mhp. fastholdelse. På grundlag af undersøgelsen af udviklingen i antallet af ansøgere fra 2014 til 2015 til Grundforløb 1 og skolens fremadrettede forventninger, som også indebærer at et mindre antal elever direkte fra 9. og 10., klasse vil søge eux - fastsættes et resultatmål for 2016, hvor i alt 155 elever er ansøgere til grundforløb 1. Indsatser Nedenfor beskrives indsatser, SOSU C har igangsat og vil igangsætte for at øge antallet af elever, der søger direkte efter 9. og 10. klasse til SOSU C. Indsatser Orientering til elever om erhvervsuddannelse - som vi har igangsat i 2015 I skolens uddannelsesvejledning har opgaveløsningen i 2015 været proaktiv, idet man har valgt at lægge mange af vejledningens aktiviteter ude på skolerne og i kommunerne. På denne måde har uddannelsesvejledningen stået på kanten til skolen og rakt en hånd ud til de potentielle ansøgere. På foranledning af UU erne og folkeskolen og deres respektive vejledningsopgaver er SOSU C blevet inviteret inden for ift. elevernes valg og afsøgning af ungdomsuddannelse - på en anden måde end tidligere, hvilket fremgår af skolens vejledningsindsatser i 2015: 6

7 - Der har i 2015 været gennemført et større antal orienteringsmøder om grundforløbet og skolens uddannelser til målgruppen af unge elever fra 8., 9. og 10. kl. trin. Udover mere traditionel deltagelse ved uddannelsesmesser og aftenmøder valgte SOSU C s uddannelsesvejledning også at deltage på nye måder. Ved en type vejledningsarrangement inddrog vi elever, som allerede var i gang med uddannelse på SOSU C som rollemodeller ved et elev-forældre arrangement. Dette gav en oplevelse af autenticitet og nærhed, som målgruppen oplevede positiv. - Ved en anden type vejledningsarrangement valgte SOSU C - på foranledning af en kommune - at deltage over 2 dage med elever fra 8. klassetrin. Eleverne skulle undervejs i løbet af dagene løse praktiske og konkurrencebetonede opgaver med erhvervsfagligt islæt og for samtidigt at få en fornemmelse af, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvilke uddannelsesforløb SOSU C tilbyder. - Skolen har også deltaget i Copenhagen Skills, hvor vi sammen med andre erhvervsskoler, UU erne og Region Hovedstaden er gået sammen om en fælles indsats med introduktion til erhvervsuddannelserne i form af introdage på erhvervsskoler, vejledningspakker og en fælles uddannelsesevent med skills-konkurrencer. - SOSU C har gennemført brobygningsforløb for hele klasser samt forløb for enkelte elever, der har ønsket at være på SOSU C, mens de stadig er elever i folkeskolen. Det er skolens erfaring, at eleverne fra 8. klassetrin er mest interesserede og aktive ift. at modtage rådgivning om uddannelsesvalget, mens elever fra 9. klassetrin allerede ser ud til at have truffet et uddannelsesvalg, når vi møder dem ved arrangementerne. Disse observationer stemmer godt overens med CEFU-undersøgelsens, hvad angår forskellen på elever fra hhv. 8. og 9. kl. trin og deres uddannelsesvalg. - SOSU C har systematiseret og målrettet vejledningssamarbejdet med kommuner med 10 kl. centre, herunder eksempelvis orienteret lærere fra 10. klasserne på Engstrandskolen i Hvidovre om SOSU C s egne uddannelser og om eud i øvrigt. Forskellige forløb for ikke uddannelsesparate elever til SOSU C i 2015 Vejledningsreformen betyder, at elever der ikke er uddannelsesparate, skal i brobygning /afklaringsforløb i 9. og 10. klasse. SOSU C var en af aktørerne, der løftede en indsats for unge med komplekse behov for afklaring og opkvalificering i flg. aktiviteter: - Nogle elever indgik i kombinationsforløb, hvor SOSU C i samarbejde med produktionsskoler tilbød unge, at en del af deres afklaringsforløb kunne foregå på SOSU C. - SOSU C deltog også i to samarbejder om den kombinerede ungdomsuddannelse, hvor elever var på besøg på SOSU C og eksempelvis lærte om førstehjælp og brandbekæmpelse - samtidig med at eleverne lærte SOSU C at kende som erhvervsskole. Vejledningsaktiviteter til elever om erhvervsuddannelsen på SOSU C som vi vil igangsætte i Vejledningsaktiviteterne skal i 2016 bygge videre på allerede erhvervede erfaringer fra 2015 igennem målrettede og systematiske aktiviteter, der matcher målgruppen af elever, der vil søge SOSU C s grundforløb 1 direkte efter 9. og 10. klasse. Vejledningsindsatsen skal kobles sammen med et nyt organisatorisk tiltag i 2016, hvor skolen opretter eux. Eux er et alternativ til elever, der ellers vælger gymnasiet, og som ville profitere af at vores tilbud læringsmæssigt ligger mellem det erhvervsrettede og det boglige. CEFU s undersøgelse peger på, at elever i midtergruppen karaktermæssigt er de elever, der er mest 7

8 i tvivl, om de skal vælge gymnasium eller erhvervsuddannelse. Denne elevgruppe er således en af målgrupperne, vi skal gøre en særlig vejledningsindsats overfor i 2016, for at gøre dem interesserede i at søge eux hos os. - Et andet nyt organisatorisk tiltag i 2016 er oprettelsen af et grundforløbstilbud i skolens Gladsaxe afd. til foråret Hertil skal interesserede elever også vejledes. Det nye tilbud skal dels matche behovet for flere uddannelsespladser til grundforløbet og samtidig tage højde for, at transporttid angiveligt har betydning for elevers uddannelsesvalg. På denne måde tilgodeses kommende elever fra nord-kommunerne i skolens geografiske optageområde. PR for grundforløb 1 - Som skole skal vi tænke i nye baner ved rekruttering af elever til grundforløbet. Derfor valgte SOSU C at indgå i et nyt samarbejde med CIEC (Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Centre), hvor eleverne fra to hold på Grundforløb 1 og deres undervisere deltog i et undervisnings- og udviklingsforløb med fokus på innovation og unge som iværksættere. Forløbet har et PR potentiale, som vi vil tænke med i rekrutteringsøjemed og ift. aktiviteterne på kommende grundforløb, idet det har været et spændende forløb. Opfølgningsaktiviteter i 2016 vedr. ansøgere til optagelsesprøve til erhvervsuddannelsen - Erfaringerne fra prøveafholdelsen og de knaster skolen stødte på i denne sammenhæng, eksempelvis vedr. fremmøde, ønsker vi at kvalificere således at kommende optagelsesprøver bliver så professionaliserede som muligt. Det kan også handle om kvaliteten af den information, folkeskolen eller UU erne giver til ansøgere, der ikke får støtte via direkte kontakt og opfølgning. - Ansøgere, som ikke bestod optagelsesprøven og som gik på VUC for at blive opkvalificeret, ønsker SOSU C at følge nærmere. Vi vil undersøge, hvor mange der fulgte et VUC-forløb, og hvorvidt eleverne kom igen som ansøgere til SOSU C. Denne undersøgelse kan fortælle SOSU C, hvorvidt samarbejdssporet ligger via et kombinationsspor sammen med VUC, hvor ansøgerne får de kvalifikationer i dansk og matematik, de mangler (et almendannelsesgrundlag + en eud-uddannelse via et grundforløb). Undersøgelsen vil også skulle belyse, hvilken betydning eud-reformen har haft i forhold til at skabe grundlag for et højere uddannelsesniveau iblandt ansøgerne til erhvervsuddannelserne. 8

9 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e ,6 % Grundforløb 1. del: Forv. 15 % Grundforløb 2. del: Forv. 12,4 % 49 % 15 % 11,5 % 15,8 % 15,5 % Forv. 9,2 % 9 % 8,4 % 55,3 % Forv. 67 % 67 % 53,7 % Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater Analysen af frafald bygger på data fra ministeriets forløbsstatistik i kalenderåret 2014 samt på skolens foreløbige frafaldstal fra kalenderåret Det skal bemærkes, at ministeriet fra år 2014 opgør frafaldet efter 3 måneder, og ikke som førhen efter 6 måneder. Som noget nyt er tallene opgjort pr. kalenderår og ikke som tidligere pr. skoleår. Endvidere er tallene for 2015 foreløbige og forventede frafaldstal hentet fra SOSU C s egen statistik, som kun kan vise at eleverne har afbrudt, men ikke om eleverne har foretaget et omvalg. Når frafaldet skal opgøres for 2015 (skolens egne tal) benyttes Z425 til et træk i EASY-A. Vi har valgt at afgrænse data og frafaldsanalysen i 2015 ift. de elever, der er påbegyndt uddannelsen i 2015, og som er faldet fra efter 3 måneder fra start. Disse ovennævnte bemærkninger betyder, at talmaterialet bag om frafaldet er komplekst i år, men det er samtidig det bedste materiale om frafald, vi har til rådighed pt. 9

10 Vurdering af resultater vedr. frafald Vurdering af resultater for suppl. indikatorer i Klare mål 2 Frafald på grundforløb Med hensyn til indikator b/frafald på grundforløbet tegner flg. billede sig: Resultaterne for 2014 mht. grundforløbets frafald viser, at 13,6 % af eleverne faldt fra, hvilket svarer til 63 elever. Hertil skal dog bemærkes, at opgørelsestidspunkt for resultatet er efter 3 måneder, og at der er tale om et større frafald, hvis man ser på frafaldet efter 6 måneder, hvor resultatet viser, at 24,4 % af eleverne faldt fra på grundforløbet. Frafaldet på grundforløb for unge og grundforløb for voksne påbegyndt i første halvdel af 2015 var på 38 % (de gamle grundforløb), hvilket svarer til 74 elever. Fravær var den hyppigste afgangsårsag, hvilket er en markør, der fortæller os, at elevgruppen ikke var så skole- og uddannelsesparat som påkrævet. Der var også tale om en vis elevusikkerhed ift. den nye erhvervsuddannelse, som fik en del grundforløbselever til at droppe ud i løbet af foråret Eleverne kunne ikke se fordelen ved at gøre grundforløbet færdigt efter gammel ordning, når de vidste, at der startede en helt ny grundforløbsuddannelse - efter sommerferien. Frafaldet efter 3 mdr. på de nye Grundforløb 1 forventes at blive 15 % i 2015, hvilket svarer til 20 elever og på Grundforløb 2 forventes et frafald efter 3 mdr. på 12,4 % i 2015, hvilket svarer til 36 elever i Når eleverne faldt fra Grundforløb 1 var de hyppigste afgangsårsager fortrudt uddannelsen og fravær. På Grundforløb 2 var de hyppigste frafaldsårsager ligeledes fortrudt uddannelsen og fravær. Dette viser, at nogle af de unge elever på Grundforløb 1 stadig er uafklarede om deres uddannelsesvalg, og at nogle af eleverne på Grundforløb 2 endnu ikke er uddannelsesparate, idet de faldt fra blandt andet pga. for højt fravær eller pga. et behov for afklaring af valg af uddannelse. Frafald på hovedforløb Med hensyn til indikator c/frafald på hovedforløb tegner flg. billede sig: Resultaterne fra 2014 mht. frafald på hovedforløbet viser, at frafaldet i 2014 var 15,5 %, hvilket svarer til 195 elever, mens det forventede frafaldsresultat efter 3 mdr. i 2015 var 9,2 %, hvilket svarer til 113 elever. Overgang fra grundforløb til hovedforløb Med hensyn til indikator a) påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb og tegner flg. billede sig: Af de 133 elever der påbegyndte Grundforløb 1 (aug.2015) faldt i alt 30 elever fra grundforløbet inden afslutning i jan elever overgik ikke til Grundforløb 2 på SOSU C. Af disse 8 elever kan nogle tænkes at have valgt et Grundforløb 2 på en anden skole eller en anden uddannelsesretning end sosu-området. Af de oprindelige 133 påbegyndte elever fra Grundforløb 1 gik 95 elever i gang med grundforløb 2 i febr Ca. 1/3 del af eleverne søgte mod GF2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen, mens 2/3 del af eleverne søgte mod GF2 rettet mod pæd.assistentuddannelse. SOSU C estimerer, at 10 elever vil falde fra Grundforløb 2 i løbet af foråret 2016, mens andre 20 elever muligvis ikke vil opnå en uddannelsesaftale på den pædagogiske assistentuddannelse. Denne formodning bygger vi på erfaringerne fra optaget til hovedforløbene i jan./feb. måned 2016, hvor stort set alle GF2 elever, der ønskede social-og sundhedshjælperuddannelsen fik en uddannelsesaftale. Det samme var ikke tilfældet for alle GF2 elever mod pædagogisk assistentuddannelse, hvor ikke alle elever opnåede en uddannelsesaftale. 10

11 Med hensyn til indikator d) overgang fra grundforløb til hovedforløb påbegyndte i aug. måned 2015 i alt 290 elever på Grundforløb 2 (rettet mod social- og sundhedsuddannelsen og mod den pædagogiske assistentuddannelse). 77 elever faldt fra GF2 i løbet af hele uddannelsesperioden aug.2015 til og med jan Af de elever, der færdiggjorde Grundforløb 2 (fra begge retninger) opnåede 2/3 af eleverne en uddannelses-aftale på hovedforløbet. Stort set alle elever fra GF2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen fik en uddannelsesaftale på hovedforløbet, mens ca. 1/3 af eleverne fra GF2 rettet mod pædagogisk assistentuddannelse fik en uddannelsesaftale på hovedforløbet. Detaljeret analyse af frafaldstallene på skolens uddannelsesforløb I år kan der hentes data vedr. frafald både fra 2014 og 2015, hvilket giver skolen en ny mulighed for at belyse udviklingen i frafaldet detaljeret hen over 2 år. Nedenfor uddybes frafaldsprocenterne fra skema 2 med supplerende oplysninger om frafaldet på de enkelte uddannelsesforløb på SOSU C hen over årene 2014 og Tallene for 2015 vedrører elever, der påbegynder uddannelsen i 2015 og deres frafald efter 3 mdr. i Afbrud for elever fra Grundforløbet i 2014 (tal fra ministeriets forløbsstatistik) På grundforløbet har 63 elever afbrudt uddannelsesforløbet i skoleåret Andelen af elever, der faldt fra er 13,6 % af 463 elever, der startede. Tallene viser opgørelsen af frafald efter 3 måneder fra uddannelsesstart. Til sammenligning viser en opgørelse af frafald efter 6 måneder at 24,4 % af eleverne fra grundforløbet faldt fra i løbet af Afbrud for elever fra Grundforløbet i 2015 (skolens forventede tal). På grundforløb 1 har 20 elever afbrudt uddannelsen i 2015 efter 3 mdr.. Andelen af elever, der faldt fra er 15 % af 133 elever, der startede. På grundforløb 2 under ét har 36 elever afbrudt uddannelsen i 2015 efter 3 mdr.. Heraf faldt 22 elever fra i fagretningen GF2 mod pædagogisk assistent, og 14 elever faldt fra i fagretningen mod social- og sundhedsuddannelsen. På grundforløb for unge (i perioden januar til juli 2015) og grundforløb for voksne (hele 2015) har i alt 74 elever, der påbegyndte uddannelsen i 2015 afbrudt deres uddannelsesforløb. Andelen af elever, der faldt fra er 38 % af 194 elever, der startede. Årsager til frafald på grundforløbet under ét: Når en elev stopper sin uddannelse på SOSU C registreres en afgangsårsag i EASY. Nedenfor vises hyppigt anvendte afgangsårsager (markører for frafald) for eleverne fra grundforløbet: Afgangsårsager på Grundforløb 1: fortrudt uddannelsen, fravær, personlige forhold Afgangsårsager på Grundforløb 2: fravær, fortrudt udd. (især på GF2/PAU), fravær, fortrudt uddannelsen (især på GF2 /sosu). Afgangsårsager på grundforløb for unge og grundforløb for voksne: fravær, personlige forhold, fortrudt udd. og skiftet skole. 11

12 Afbrud for elever fra Hovedforløbet i 2014 (tal fra ministeriets forløbsstatistik) På hovedforløbet under ét har 195 elever afbrudt uddannelsesforløbet i skoleåret Andelen af elever, der faldt fra er 15,5 % af 1256 elever, der påbegyndte uddannelsen. Tallene viser opgørelsen af frafald efter 3 måneder fra uddannelsesstart. Til sammenligning viser en opgørelse af frafald efter 6 måneder at 16,9 % af eleverne fra hovedforløbet under ét faldt fra i løbet af På den pædagogiske assistentuddannelse (i 2014) faldt i alt 26 elever fra. - Flest elever faldt fra i aldersgruppen år (12 elever). I aldersgruppen år faldt 11 elever fra, mens 3 elever faldt fra i aldersgruppen Mht. køn faldt 14 kvinder og 12 mænd fra. - Frafaldet var i Brøndby-afdelingen, hvor alle pæd. assistent-elever har deres uddannelsesforløb. På social- og sundhedshjælperuddannelsen (i 2014) faldt i alt 143 elever fra. - Flest faldt fra i aldersgruppen + 25 år (85 elever). I aldersgruppen år faldt 37 elever fra, mens 21 elever faldt fra i aldersgruppen år. - Mht. køn faldt 114 kvinder og 29 mænd fra. - Frafaldet var fordelt mellem Brøndby-afdelingen (95 frafaldne elever), Herlev-afdelingen (2 elever), og Gladsaxe-afdelingen (46 frafaldne elever). På social- og sundhedsassistentuddannelsen (i 2014) faldt i alt 26 elever fra. - Frafaldet er kun i aldersgruppen + 25 år (26 elever). - Mht. køn faldt 25 kvinder og 1 mand fra. - Frafaldet var fordelt mellem Herlev-afdelingen (12 elever), og Gladsaxe-afdelingen (13 frafaldne elever) samt Brøndby-afd. (1 elev). Afbrud for elever fra Hovedforløbet i 2015 (skolens forventede tal) Frafaldsstatistikken er for perioden jan til dec og gælder for hovedforløbet under ét. Tallene er fra skolens EASY-A statistik og viser det forventede frafald for elever, der påbegyndte deres uddannelsesforløb i 2015 og frafaldsstatus efter 3 mdr. fra start på uddannelsen. På den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen har i alt 113 elever afbrudt uddannelsesforløbet i Andelen af elever, der faldt fra efter 3 mdr. fra start på uddannelsen er 9,2 % af 1220 elever, der påbegyndte uddannelsen i På den pædagogiske assistentuddannelse faldt 4 elever fra i 2015 efter 3 mdr. fra start på uddannelsen. På social- og sundhedshjælperuddannelsen faldt 80 elever fra i 2015 efter 3 mdr. fra start på uddannelsen. På social- og sundhedsassistentuddannelsen faldt 29 elever fra i 2015 efter 3 mdr. fra start på uddannelsen. Årsager til frafald på hovedforløbet: Når en elev stopper sin uddannelse på SOSU C registreres en afgangsårsag i EASY. Nedenfor vises hyppigt anvendte afgangsårsager (markører for frafald) for eleverne fra hovedforløbet: 12

13 Afgangsårsager på pæd. assistent: Fortrudt uddannelsen. Årsag ikke oplyst. Afgangsårsager på sosu-hjælper: Læreforhold opsagt af ansættende myndighed. Læreforhold opsagt af eleven. Årsag ikke oplyst. Afgangsårsager på sosu-assistent: Orlov pga. barsel. Personlige forhold. Årsag ikke oplyst. Supplerende frafaldsdata vedr. alder og køn Afbrud af elever fra grundforløb og hovedforløbet under ét i forhold til alder og køn, jf. ministeriets forløbsstatistik (2014). Antallet af elever, der har afbrudt i forhold til alder og køn i 2014 fremgår af tabellen nedenfor. Resultatet fra (dvs. året før) er indsat med rødt for sammenligningens skyld. Med hensyn til alder og frafald, er flest elever blandt gruppen af voksne elever på 25+ faldet fra. Efterfulgt af gruppen af elever op til 20 år, hvorfra næst flest elever faldt fra. Gruppen af årige faldt fra i næsten samme omfang som elever op til 20 år. Med hensyn til køn og frafald, var 76 % af de elever, der faldt fra i kvinder, mens 24 % var mænd. Alder Andel af alle 1719 elever i 2014 (1721 i ) - 20 år 27,87 % (479 elever) 27,7 % i (477 elever) år 18,50 % (318 elever) 19,5 % i (337 elever) + 25 år 53,64 % (922 elever) 52,5 % i (907 elever) Andel af 258 frafaldne elever i 2014 (342 i ) 26,74 % (69 elever) 30,4 % i (104 elever) 25,58 % (66 elever) 26,3 % i (90 elever) 47,67 % (123 elever) 43,2 % i (148 elever) Køn Mænd Kvinder 21,29 % (366 elever) 20,4 % i (351 elever) 78,71 % (1353 elever) 79,6 % i (1370 elever) 24,03 % (62 elever) 22,2 % i (76 elever) 75,97 % (196 elever) 77,7 % i (266 elever) 13

14 Indsatser Nedenfor beskrives indsatser, som SOSU C vil igangsætte for, at flere elever gennemfører og færre elever falder fra. Indsatser Målsætningen i mål 2 er for SOSU C s vedkommende: Hvordan sørger vi for den rigtige vej så eleverne ikke dropper ud? Der skal nedsættes en følgegruppe til handlingsplanarbejdet Følgegruppen skal finde frem til, hvordan der kan støttes op om indsatsen med analyse af frafald enhedsvist. Dvs. hvilket koncept, der kan understøtte stop-op dage, hvor man sætter fokus på frafald, og hvordan kollegerne bedst kan blive inddraget i indsatserne for at flere elever gennemfører et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen ønsker også at sætte fokus på. hvorvidt kontaktlærerfunktionen kan inddrages endnu mere i fastholdelsesarbejdet. Skal kontaktlærerne fx gribe uddannelsessamtalerne an på nye måder og vil dette give bedre information og tidligere varsling, som kan bruges forebyggende ift. frafald? Det skal også belyses, hvordan kontaktlæreren i højere grad bliver læringsvejleder, og hvordan kontaktlæreren kan arbejde med både frafaldstruede elever og fx elever med talentpotentiale. Underviserne skal sætte fokus på Mål 2: At flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Der skal gennemføres et analysearbejde af frafald i to step: 1. step, hvor den enkelte underviser bruger de opstillede frafaldsanalyser i handlingsplan for øget gennemførelse som et spejl ift., hvad analyserne betyder på mine egne hold? Hvem af mine elever faldt fra, hvor mange og hvorfor faldt de fra? De enkelte kontaktlærere skal desuden analysere det forløb, man selv har haft med en kontaktelev, der er stoppet. Her er fokus ikke selve afgangsårsagen, men i stedet hvordan man fremadrettet kan arbejde med kontakteleverne i forhold til det fag-faglige, med motivation, med undervisningsdifferentiering og med feedback og feedforward set ift. fastholdelse. Den professionaliserede dataindsamling ift. egne professionaliserede oplevelser med frafald bringes med til næste step, hvor de indsamlede erfaringer benyttes i et analyse-, fortolknings- og et handlingsperspektiv: 2. step, hvor man på en stop-op dag eller lign. mødeforum i enheden sammen med kollegerne sætter fokus på frafald. Udgangspunktet er enhedens egen dataindsamling og frafaldsanalyse, som også inddrager et uddannelsessociologisk perspektiv på frafald. Elementer som dimensionering og beskæftigelsesfrekvens mv. supplerer med forklaringer på, hvem af eleverne, det er, der falder fra - og hvordan elevernes frafald hænger sammen med ændringer, nye krav mm. Analysearbejdet kobles sammen med et fortolkningsperspektiv, hvor resultaterne af elevtrivselsundersøgelsen fra 2015 og SOSU C s egen frafaldsanalyse fra 2012 kan bidrage med data om elevernes trivsel og uddybende forklaringer på, hvad eleverne selv sagde, da de stoppede på SOSU C. Dette skal give svar på spørgsmålet: hvorfor falder eleverne fra? Analysearbejdet skal følges op af et handlingsperspektiv, hvor underviserne identificerer forskellige hjælpeforanstaltninger ift. udfordringerne. Det kan fx dreje sig om, hvornår eleven har mest brug for støtte fra fx skolens psykologiske rådgivningstilbud, støtte fra uddannelseslederen eller evt. støtte fra andre uden for skolen. Det skal medtænkes at undervisere med særlige kompetencer, fx fra den pædagogiske diplomuddannelse eller fra SIPforløbet får mulighed for at løse særlige opgaver i forbindelse med fastholdelsesarbejdet i underviserteamet. 14

15 Der sættes fokus på det interne registreringsarbejde af elevernes frafald I forbindelse med at elever stopper på skoledelen skal der indsamles data i et spørgeskema, som udleveres til eleverne, som stopper. Eleverne skal uddybe, hvorfor de stopper, og hvad deres opsigelse handler om. Skolens elevadministrative personale skal gennemføre et analysearbejde af frafaldet i de enkelte enheder med henblik på, at man efterfølgende kan foretage dækkende interne statistiske opgørelser over frafaldet i EASY-A. Frafaldet set i perspektiv af vekseluddannelsen Udvikling af et uddannelseseksperiment, hvor repræsentanter fra praktikken og SOSU C i fællesskab medvirker til at knække frafaldskurven. Med den eksperimenterende metode og tænkning fra Uddannelseslaboratoriet som model, ønsker vi at identificere udfordringer vedr. frafald og kortlægge den viden vi og praktikken allerede står på mht. omfang og årsager til frafald. Eksperimenttilgangen indebærer opstilling af en hypotese for en fremtidig praksis vedr. øget gennemførelse samt gennemførelse af aktioner, indsamling af erfaringer afsluttende med analyse og evaluering af fund og mønstre. Resultaterne fra eksperiment kan derefter ibrugtages af andre, hvorved eksperimenterfaringerne på denne måde udbredes. Planlægning af temadag med deltagelse af praktikken ud fra overskriften: Hvordan får vi flere elever til at fuldføre? Skoledel og praktikdel drøfter frafald ud fra et fælles analyse-, fortolknings- og handlingsperspektiv. Erfaringerne fra uddannelseseksperimentet med fokus på frafald kan bidrage til temadagen med inspiration og perspektiver på temaet. 15

16 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat 10 % Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b 7 % Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Ingen eux elever i skoleåret Andel elever, der er i gang med eux 2015/16 Midlertidig indikator d 15 % Andel elever, der følger talentspor Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Fastsættelse af resultatmål Nedenfor beskrives, hvilke forhold vi forventer, har væsentlig betydning for, at elever vælger fag på højere niveau end det obligatoriske, flere fag på ekspertniveau, flere kommer i gang med en eux og flere følger talentspor. Forhold, der har betydning for elevernes valg af fag på ekspertniveau, fag på højere niveauer, eux og talentspor På SOSU C er flere af de uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke specialefag beskrevet på et præstationsniveau ud over det obligatoriske, avanceret niveau. Derudover har elever mulighed for at vælge talentspor og på sigt at vælge en eux-uddannelse. Rammerne er således på plads. Selve indsatsen hvorved eleverne skal blive dygtigere, tænker vi, er en proces, vi forventer kommer til at tage flere år! For at understøtte denne proces, vurderer vi, at følgende forhold har betydning: 16

17 Det har betydning, at talentelever oplever at være en del af læringsfællesskabet på skolen, idet trivslen og holdtilknytningen med andre elever er en vigtig dimension af et godt læringsmiljø og det at tage en uddannelse. Det kalder til gengæld på, at vi skal styrke metoderne med den pædagogiske differentiering mhp. at vi kan udfordre alle elever på et sammenlæst hold. På SOSU C er der gode erfaringer med SOSU-Skills, som vi også ønsker at tænke med i forhold til udvikling af indsatserne omkring bl.a. talent og talentudvikling. Vi oplever, at elever der er motiverede for flere udfordringer, deltager i Skillskonkurrencen for social- og sundhedselever og vil derfor lade metoderne fra Skills indgå systematisk i undervisningsplanlægningen. Elever, der deltager i Skills vil formentlig være de samme elever, som bliver inspirerede til at vælge fag på højere niveauer, ekspertfag eller til at vælge talentspor. Vi ønsker også at bruge talentsporet som et omdrejningspunkt for et samarbejde med praktikken. Elevernes arbejdsgivere skal sammen med skolen udvikle øvebaner for talenteleverne. Praktikken bliver således opmærksomme på tiltaget med talentspor, og kan se meningen med at oprette sådanne elevaftaler, som kan motivere ansøgere, der ønsker ekstra faglige udfordringer. Endelig betyder det forhold, at vi gør reklame for tiltagene beskrevet ovenfor, at både skolen og tiltagene bliver synlige for de potentielle elever og samarbejdspartnerne i rekrutteringsøjemed af dygtige elever. Med hensyn til eux uddannelsen forventer vi at udbyde EUX Velfærd fra skoleåret 2016/2017, men udbyder ikke eux i skoleåret 2015/16. Indsatser Nedenfor beskrives indsatser, som vi vil igangsætte for at motivere flere elever til at vælge fag på højere niveau end det obligatoriske, flere med fag på ekspertniveau, flere kommer i gang med en eux og flere følger talentspor. Indsatser Pædagogiske og didaktiske overvejelser vedrørende dygtigere elever I. Underviserne skal diskutere hvad skal vi gøre mere af - og hvem skal gøre det? Underviserne starter med at scanne holdet for herigennem at afdække tegn på elevpotentialer og elevernes lyst til at arbejde med stof og materialer, der stiller større faglige krav til læringen. II. III. Teamet skal overveje: hvordan skal der arbejdes med målsætningen om dygtigere elever specifikt i forhold til de næste hold, som starter uddannelsen. I teamets fælles planlægning overvejes, hvordan man igennem pædagogisk differentiering får arbejdet med metoder til undervisningsdifferentiering, så undervisningen kan tilgodese hele elevgruppen også de dygtigste. Kontaktlærerne skal spotte talenter iblandt eleverne. I uddannelsessamtalerne skal det gives feedforward specifikt ift. talentelever med hensyn til, hvordan eleverne kan fastholde deres motivation - og bliver så dygtige, de kan. 17

18 Uddannelseseksperimenter med fokus på dygtigere elever Det undersøges, om den eksperimenterende metode og tænkning fra Uddannelseslaboratoriet kan benyttes i forhold til at få endnu flere elever til at blive så dygtige, de kan via elevernes arbejde med fag på højere niveauer, ekspertfag, og hvor de følger talentspor. Dette igennem eksperimenter i undervisningen. Skolens ambassadører fra Uddannelseslaboratoriet (UddX) inviteres til at tage initiativ til eksperimenterne. Det overvejes også om metoden fra Skills konkurrencen kan tænkes med ind i et af uddannelseseksperimenterne. Efter- og videreuddannelsesområdet for erhvervsuddannede SOSU C har tidligere haft Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis in house, og vi overvejer i forlængelse af de ovenfor nævnte aktiviteter med fokus på dygtiggørelse af eleverne at re-sette tiltaget med akademiuddannelsen. Indsatsen handler om at kigge på efteruddannelsesmulighederne for færdiguddannede indenfor eud-området og bruge skolens erfaringer og viden om feltet til eventuelt at igangsætte et uddannelsestilbud, der kan tilbyde færdiguddannet sundhedspersonale, at de kan forbedre deres erhvervs- og personlige kompetencer indenfor sundhedspraksis. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Institutionsniveau Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede Antal færdiguddannede Resultater 2013 Landsplan Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede Antal færdiguddannede Indikator a 0, , Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Nedenfor belyses beskæftigelsesfrekvensen for skolens elever og fremadrettede forhold, der har betydning for elevernes beskæftigelse. Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen for social- og sundhedsuddannelsen Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede indenfor social- og sundhedsuddannelserne var 0,79 i år 2013, dvs. en frekvens, der var på højde med SOSU C s gennemsnit for nyuddannede dimittender, som var på 0,74 i Beskæftigelsesfrekvens for den pædagogiske assistentuddannelse Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede pædagogiske assistenter var 0,42 i år 2013, dvs. en frekvens, der er lavere end SOSU C s gennemsnit for nyuddannede dimittender, som er på 0,74 i

19 Dimittendundersøgelse om den pædagogiske assistentuddannelse Danske sosu-skoler har gennemført en dimittendundersøgelse af pæd.assistenters beskæftigelse i For SOSU C s vedkommende viser undersøgelsen, at 47,5 % af de nyuddannede var i job som pæd. assistenter (fast, afløser el. vikar). 2,5 % var i et andet job, mens 25 % var under uddannelse. 20 % var arbejdssøgende, og 5 % var i barsel eller var sygemeldte. Samlet set var 51 % af SOSU C s dimittender fra den pæd. assistentuddannelse således i job, og yderligere 25 % af dimittenderne var under uddannelse, hvilket giver et perspektiv, hvor ca. 75 % af dimittenderne er beskæftigede. På landsplan viser danske sosu-skolers dimittendundersøgelse, at i gennemsnit var 45 % af dimittenderne i job som pæd. assistenter, 8 % var i et andet job, 17 % var under anden uddannelse, 25 % var arbejdssøgende, 4 % var i barsel eller var sygemeldte og 1 % var i gang med noget andet. Indsatser Nedenfor beskrives indsatser, som vi vil igangsætte, som kan bidrage til at styrke beskæftigelsesfrekvensen for skolens elever. Indsatser Temadrøftelse om dygtigere elever SOSU C inviterer elevernes arbejdsgivere i regi af det lokale uddannelsesudvalg (LUU) til en drøftelse på aktørniveau af: hvordan uddanner vi i fællesskab de bedste uddannede elever i Region Hovedstaden? I drøftelsen indgår overvejelser om: Hvad gør vi som skole og som praktikere? Hvad ser SOSU C af kompetencebehov ude i fremtiden? Hvordan får vi i fælleskab skabt nogle veje således at flere elever bliver sultne på at dygtiggøre sig, og alle elever bliver så dygtige, de kan. Den tematiske drøftelse skal også indeholde overvejelser om dimensionering og beskæftigelsesfrekvens som er et væsentligt opmærksomhedspunkt ift. mål 3. I denne sammenhæng kan uddannelsesstrategien fra Region Hovedstaden og KKR give et perspektiv for temadagen ift., hvilke kompetencer og nye opgaver, der efterspørges af aftagerne og arbejdsgiverne set i forhold til skolens uddannelser og den kommende arbejdskraft. Drøftelsen skal understøtte skolens målsætning om, at SOSU C er i dialog med kommuner og Hovedstadsregionen om de nye og interessante uddannelsesforløb, vi udbyder, og på denne måde understøtte at beskæftigelsesfrekvensen for skolens elever styrkes. 19

20 Vurdering Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Nedenfor beskrives indsatser, som vi har igangsat eller vil igangsætte for at øge elevernes trivsel og virksomhedernes tilfredshed. Indsatser Elevtrivsel (ETU) Den første centrale og obligatoriske elevtrivselsundersøgelse (ETU 2015) er blevet afholdt, og skolen har modtaget resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen på skole- og afdelingsniveau fra analysefirmaet Ennova. Da der er udviklet nye spørgsmål til ETU 2015 kan resultaterne fra 2015 ikke længere sammenlignes direkte med ETU Det betyder, at den følgende beskrivelse af indsatser vil være fremadskuende, dvs. der beskrives, hvilke tiltag, vi skal arbejde med i SOSU C Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet Bedste resultat for skole (SOSU) Enkelte spørgsmål er dog sammenlignelige fra 2014 til Det gælder, fx det overordnede spørgsmål om loyalitet og elevernes tilfredshed med skolen. Af tabellen til højre fremgår det, at tilfredsheden for alle elever på SOSU C er (73), hvilket svarer til et godt niveau. På spørgsmålene om, hvordan vurderer du skolen som helhed (72) og i hvilken grad vil anbefale uddannelsen på skolen til andre (76), er der desuden tale om en stigning i elevernes tilfredshed på hhv. 5 point og 2 point Loyalitet & tilfredshed 72 [+5] 71 [+3] 81 Hvordan vurderer du skolen som helhed? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? 76 [+2] 75 [+1] 84 I hvilken grad vil du anbefale uddannelsen på skolen til andre? 20