Invitation til møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri. Torsdag den 16. juni 2016 kl På AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg

Transkript

1 Invitation til møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Torsdag den 16. juni 2016 kl På AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg Udviklingsudvalgets medlemmer: Medlemmer udpeget af DI: Medlemmer udpeget af 3F: Rikke Bentzen (Næstformand) Hanne Simonsen (Formand) Asger Smedegaard Benedikte Maul Andersen Hans Christian Petersen Anette Rosgaard Kristensen Steen Eriksen Ilse Højbro Madsen Sekretariatet: Lars Ahm Christina Stougaard Hansen Dagsorden for mødet 1. Indledning 1.1. Godkendelse af referat af mødet den Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 2.1. Fra formandskabet 2.2. Fra udvalgets medlemmer 2.3. Fra skolerne 2.4. Fra sekretariatet 3. Udbudsrunde EUD, status 4. Input til udviklingsredegørelse, EUD 5. Input til AMU behovsindmeldelse 6. Udvikling af AMU 6.1. Revision af FKB 2233 Fremstilling af elektronikprodukter 6.2. Revision af FKB 2234, Fremstilling af hybride print 6.3 Status på nuværende udviklingsaftaler (undervisningsmaterialer) 6.4 Udvikling af nyt mål Efteruddannelse af elektronikoperatører Er der et behov for et mål udover 48249, IPC Inspektion, til erstatning for IPC Inspektion Lodninger 7. Statistik 7.1. EUD 7.2. AMU 8. Handlingsplan 2016

2 9. Møde i udviklings/erfagruppen det er blevet foreslået at gruppen mødes i forbindelse med Elektronikmessen Næste møde 11. Evt. Bilags oversigt: Bilagsnummepunkt Dagsordens- Titel 1 1 Referat af mødet den Udviklingsredegørelse Revideret udgave FKB 2233 Fremstilling af elektronikprodukter Revideret udgave af FKB 2234, Fremstilling af hybride print Statistik vedr. EUD Statistik vedr. AMU 7 8 Udkast til handlingsplan 2016

3 Dagsorden 1. Indledning Egne notater 1.1. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Referat af møde d. 26. november 2015 er lagt på hjemmesiden og bilagt denne dagsorden. Bilag 1 Referat af mødet i UU for elektronikindustri 1.2. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 2.1. Fra formandskabet 2.2. Fra udvalgets medlemmer 2.3. Fra skolerne 2.4. Fra sekretariatet 3. Udbudsrunde Udvalget indstillede, at AMU Nordjylland blev godkendt til både GF2 og hovedforløb. Region Nordjylland har også indstillet AMU Nordjylland til godkendelse. Udvalget indstillede, at Hansenberg ikke blev godkendt til GF2. Region Syddanmark har indstillet Hansenberg til godkendelse. Regionen har ikke begrundet sin indstilling. 4. Input til udviklingsredegørelsen Udviklingsredegørelse 2016 havde fokus på dels formulering af nye overgangskrav, dels udvikling af en række nye AMU mål. I den nye bekendtgørelse er overgangskravene rettet til, og der er udviklet 9 nye AMU mål, der pt er ved at blive godkendt i ministeriet. Fokus i udviklingsredegørelse 2017 kunne være den fortsatte udvikling i retning af (halv)automation og brug af montagerobotter i produktionen. Herudover kunne forventninger til brug af nye komponenttyper beskrives. Bilag 2 5. Input til AMU behovsindmeldelse Behovsindmeldelsen tager udgangspunkt i konklusionen fra punkt 4 (udviklingsredegørelsen). 6. Udvikling af AMU

4 6.1 Revision af FKB 2233 Fremstilling af elektronikprodukter AMU Nordjylland har sammen med sekretariatet tilrettet Der er nyt fokus på halvautomation og ESD sikring. 6.2 Revision af FKB 2234, Fremstilling af hybride print AMU Nordjylland har sammen med sekretariatet rettet Der er nyt fokus på halvautomation og montagerobotter. 6.3 Status på nuværende udviklingsaftaler AMU Nordjylland er i gang med at udvikle nyt undervisningsmateriale til følgende AMU mål: Grundlæggende montage- og loddeteknik på print ESD sikring for operatører Grundlæggende elektriske målinger Grundlæggende boxbuilding Blyfri manuel lodning IPC inspektion SMT 1 Lodning af SMD komponenter Micro-elektronik, manuel og halvautomat montage 6.4 Udvikling af nyt mål: Efteruddannelse af elektronikoperatører 1 I 2015/16 bevillingen er afsat midler til udvikling af et kursus der skal være et opfølgningskursus til personer med en elektronikoperatøruddannelse. Indhold i uddannelsen drøftes på mødet og følges op i et møde i udviklingsgruppen. 6.5 Tilkobling af til FKB 2233 og/eller 2234 På sidste UU møde, blev det drøftet, hvilke(n) FKB det nye 48249, IPC Inspektion skulle tilkobles. Kurset erstatter IPC Inspektion Lodninger, der i dag er tilkoblet både 2233 og UU drøftede, om skoler der udelukkende er godkendt til FKB 2233 har det fornødne udstyr og kvalifikationer til at udbyde Sekretariatet har talt med flere af skolerne, og det ser ud som om, at ikke uden videre kan dække det behov i dag dækker. Det skal derfor vurderes, om der i samarbejde med skolerne og de virksomheder, der i dag benytter 40070, bør udvikles endnu et mål. Bilag 3 og 4

5 7. Statistik 7.1. EUD 7.2. AMU Bilag 5 og 6 8. Handlingsplan 2016 Sekretariatet har udarbejdet et udkast til handlingsplan. Bilag 7 9. Møde i udviklings/erfagruppen Det er blevet foreslået, at gruppen mødes i Odense i forbindelse med Elektronikmessen Næste møde Udvalgets næste møde holdes torsdag den kl Eventuelt

6 Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Torsdag den 26. november 2015 kl Mødet blev holdt hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. sal 1780 København V Mødedeltagere: DI-repræsentanter DI vakant (Formand) Steen Eriksen Asger Smedegaard Hans Christian Petersen 3F-repræsentanter Hanne Simonsen (Næstformand) Ilse Højbro Madsen Anette Rosgaard Kristensen Benedikte Maul Andersen IF-sekretariatet: Solvej Sigaard Knoth (sekretær) Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat fra udvalgets forrige møde 3. Meddelelser og information 4. Præsentation af de nye muligheder på amukurs.dk og erhvervsuddannelse.dk 5. Ny udbudsrunde for erhvervsuddannelserne i Ændringer i uddannelsesbekendtgørelsen 7. AMU- serviceeftersyn afsluttet 8. 3 års eftersyn af FKB er 9. Møder i Eventuelt Side 1 af 5

7 Oplæg Referat 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt 2. Referat fra udvalgets forrige møde Referatet fra udvalgsmødet den 11. september er vedlagt som bilag 1 Referat fra udvalgets forrige møde Der var ingen kommentarer til referatet 3. Meddelelser og information Meddelelser eller information fra formandskabet, udvalgets medlemmer eller sekretariatet Der er endnu ikke fundet en afløser for Morten Revsbeck som medlem af udvalget. Meddelelser og information Hanne meddelte at Doris Hviid, som tidligere har siddet i udvalget og er skuemester, igen har fået job i elektronik industrien. Derfor kan og vil Doris gerne forsætte med at være skuemester. 4. Præsentation af de nye muligheder på amukurs.dk og erhvervsuddannelse.dk På mødet vil udvalget få en præsentation af de nye muligheder på amukurs.dk og erhvervsuddannelse.dk og de markedsføringsmaterialer der er lavet i forbindelse hermed. Disse beskrives kort i bilag 2 Præsentation af de nye muligheder på amukurs.dk og erhvervsuddannelse.dk Udvalget fik præsenteret de nye portalmuligheder og det tilhørende nye markedsføringsmateriale. Det blev drøftet, at det vil være en god ide at se på, om de kompetencer der spørges til i testen og dermed også i bilaget til bekendtgørelsen kan opdeles på en anden måde, så de bedre afspejler de kompetencer der normalt opnås i sammenhæng ude på virksomhederne. Fx bør kompetencer vedr. HMT og SMT adskilles. Det vil gøre det lettere at svare på spørgsmålene. Her ud over vil det være godt hvis der kun spørges til varighed af den overordnende erfaring fra elektronikbranchen så det kun er en gang man skal sætte tidsbaren - mens resten af kompetencespørgsmålene skal besvares ved afkrydsning eller ved at sætte flueben. 5. Ny udbudsrunde for erhvervsuddannelserne i 2016 I foråret 2016 kommer der en ny udbudsrunde, hvor skolerne skal søge om at blive godkendt til at udbyde de enkelte erhvervsuddannelser. De nye godkendelser vil være gældende fra august Tidsplanen er, at skolerne skal sende deres ansøgning til ministeriet senest den 22. februar Her efter blive de faglige udvalg officielt orienteret om, hvilke skoler der har søgt deres uddannelser og kan komme med en indstilling til ministeriet i forhold til dette. Det vil være formandskabet for Industriens Fællesudvalg der træffer den endelig politiske Ny udbudsrunde for erhvervsuddannelserne i 2016 Sekretariatet har talt med EUC Syd og AMU Nordjylland vedr. udbudsrunden. EUC syd forventer ikke at søge om godkendelsen til hverken grundforløb 2 eller hovedforløb på elektronikoperatør. Men de vi fortsat gerne tilbyde de AMU kurser, der giver merit ind i elektronikoperatøruddannelsen og dermed udbyde uddannelsen af den vej. AMU Nordjylland forventer at søge om at blive Side 2 af 5

8 beslutning om, hvilken indstilling vi vil give i forhold til IF s uddannelser, herunder elektronikoperatøruddannelsen, men udviklingsudvalgene vil naturligvis blive hørt i processen. Indstilling: Vi ved endnu ikke sikkert, hvilke skoler der vi søge elektronikoperatøruddannelsen. Men for at være på forkant med processen og evt. påvirke skolernes ansøgning, bedes udvalget drøfte, hvilke skoler man gerne ser godkendt til at udbyde elektronikoperatøruddannelsen. Skal det fortsat være EUC Syd og AMU Nordjylland og skal begge skoler være godkendt til både grundforløb og hovedforløb på uddannelsen? godkendt til både grundforløb 2 og hovedforløbet på elektronikoperatør. Beslutning: Udvalget besluttede, at man vil indstille til IF at der kun godkendes en skole til grund og hovedforløb på elektronikoperatør, og at denne skole bliver AMU Nordjylland. Sekretariatet er i gang med at udarbejde et talmateriale om uddannelsen, som kan danne en del af grundlaget for denne beslutning. Dette vil blive fremsendt inden mødet. 6. Ændringer i uddannelsesbekendtgørelsen Hvis der skal ske ændringer med uddannelsesbekendtgørelsen for elektronikoperatøruddannelsen, som skal have virkning fra august 2016, skal ændringsønskerne indsendes til ministeriet inden jul Den nuværende bekendtgørelse for elektronikoperatøruddannelsen trådte i kraft den 1. august 2015 og det første hold, som følger den nye bekendtgørelse, starter først op i januar Den nuværende bekendtgørelse er således meget ny og erfaringerne med implementeringen af den er begrænsede. Der burde derfor ikke være de store ændringsbehov. Ændringer i uddannelsesbekendtgørelsen Sekretariatet havde udarbejdet et forslag til ændringer i de kompetencemål, som eleverne skal leve op til inden start på hovedforløbet. Dette forslag er vedlagt som bilag 1 til referatet. Beslutning: Udvalget godkendte forslaget til ændringer i overgangskravene til hovedforløbet. Ændringer indføres i uddannelsesbekendtgørelsen som sendes til godkendelse i ministeriet i starten af Den nuværende bekendtgørelse er vedhæftet som bilag 3. Det foreslås dog, at der justeres i målene for det eleverne skal kunne, inden de starter på hovedforløbet, som beskrives i 3 i bekendtgørelsen. Disse formuleringer blev til i en noget uklar proces, hvilket har bevirket, at målene måske er blevet formuleret på for omfattende måde. Det kan endvidere overvejes, om der også skal ændres i den standard merit, som beskrives i bilag 1 til bekendtgørelsen. Sekretariatet vil på udvalgsmødet komme med et oplæg til ændringerne i bekendtgørelsen. Indstilling Udvalget bedes drøfte og beslutte om der skal ske ændringer i bekendtgørelsen for elektronik operatøruddannelsen. Side 3 af 5

9 7. AMU- serviceeftersyn næsten afsluttet Den gennemgang af alle AMU-kurserne der har stået på i lidt over et år er nu næsten afsluttet. Alle AMU-kurserne er blevet gennemgået af den nedsatte arbejdsgruppe og der mangler kun den tekstmæssige bearbejdelse de sidste kurser. Udvalget vil på mødet få præsenteret en oversigt over de reviderede kurser. AMU- serviceeftersyn næsten afsluttet Sekretariatet har udarbejdet en oversigt over de reviderede AMU-kurser. Denne er vedlagt som bilag 2 til referatet. Det er ikke alle de nye kurser der er godkendt endnu. Nogle af dem mangler den sidste bearbejdning og godkendelse. Udvalget drøftede hvorvidt kurset IPC Inspektion skal ligge i FKB 2233 som alle skoler er godkendt til eller i FKB 2234, som kun AMU Nordjylland er godkendt til. Drøftelse gik på om alle skoler kan levere kurset i den ønskede kvalitet. Beslutning: Det blev besluttet at sekretariatet skal tage en drøftelse med skolerne vedr. kvalitetssikringen af IPC kurset. Hvis det vurderes, at kvaliteten er ok på alle skole ligges kurset i FKB Hvis der er tvivl om kvaliteten inddrages udvalget i beslutningen. Serviceeftersynet af alle AMU kurserne på elektronikområdet afsluttes med en analyserapport, som sekretariatet og AMU Nordjylland pt er i gang med at udarbejde. Når rapportener færdig sendes den til udvalget års eftersyn af FKB er Hvert 3 år skal efteruddannelsesudvalgene vurdere, om de fælles kompetencebeskrivelser (FKB) inden for deres område fortsat er relevante og dækkende. Det er nu blevet tid til, at udvalget skal give en vurdering af vores to FKB er 2233 Fremstilling af elektronikprodukter og 2234 Fremstilling af hybride print. Vi skal i første omgang inden udgangen af 2016 meddele ministeriet om vores to FKB er skal enten 1. fortsætte uændret 2. revideres 3. bortfalde 3 års eftersyn af FKB er Sekretariatet har gennemgået de to FKB er sammen med AMU Nordjylland. Der foreslås en række mindre ændringer, som er anført i en revideret version af de to FKB er som er vedlagt referatet som bilag 3. Beslutning: Udvalget godkendte de foreslåede ændringer. De to reviderede FKB er sendes til godkendelse i ministeriet. Hvis vi mener de skal revideres, skal de reviderede FKB er indsendes til ministeriet inden for ½ år, dvs. inden 31. juni FKB erne er tænkt som en indgangsvinkel til AMU systemet, der kan hjælpe brugerne med at finde de frem til de relevante AMU-kurser. Men de har også den funktion (som i dag nok reelt er den vigtigste), at vi, hver gang vi skal have godkendt et AMU kursus, skal begrunde kurset i forhold til en eller flere af vores FKB er og knytte kurserne til dem. Hvis kurset ikke kvalificerer til det jobområde og de kompetencer der beskrives i FKB en, kan vi ikke få det Side 4 af 5

10 godkendt. Det er derfor vigtigt, at FKB erne giver en god beskrivelse af arbejdsopgaverne for elektronikoperatører og ufaglærte produktionsmedarbejderne i elektronikindustrien nu og i de nærmeste år, og at de er formulerede så rummelige, at de kan dække de AMU-kurser det kan blive relevant at udvikle for vores målgruppe. De to nuværende FKB er 2233 Fremstilling af elektronikprodukter og 2234 Fremstilling af hybride print er vedhæftet som bilag 4. Indstilling Udvalget bedes drøfte og beslutte, hvad der skal ske med de to FKB er i forhold til 3 års eftersynet. 9. Møder i 2016 Der er fastlagt følgende mødedatoer i april 16. juni 22. september 24. november Indstilling: Udvalget bedes godkende disse datoer og evt. komme med forslag til, hvor møderne skal holdes. Møder i 2016 Udvalget ønsker at møderne i 2016 så vidt muligt holdes følgende steder: 7. april på Aarhus Tech 16. juni hos Steen på DGS i Ballerup 22. september hos Anette på Grundfos 24. november i København 10. Eventuelt Eventuelt Ingen bemærkninger Side 5 af 5

11 Bilag 2. Skabelon udviklingsredegørelserne for 2016 Sagsnr.: V.571 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Industriens Fællesudvalg Dato: 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til elektronikoperatør Redegørelsens omfang afhænger af følgende: Fagligt udvalg ønsker ændringer i uddannelsen: (Sæt kryds) Fagligt udvalg ønsker at ændre i uddannelsen, derfor udfyldes samtlige punkter fra 1 X til og med 5. Fagligt udvalg ønsker ikke ændringer i uddannelsen: (Sæt kryds) Beskæftigelsesfrekvensen inkl. syge/barsel er under den fastsatte grænse derfor udfyldes punkt 1, punkt 2 og punkt 5. (Sidst fastsatte måltal for beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens fra 2013 er på 0,58.) Beskæftigelsesfrekvensen inkl. syge/barsel er over den fastsatte grænse, derfor udfyldes alene punkt 1 og punkt 5. (Sidst fastsatte måltal for beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens fra 2013 er på 0,58.) Nøgletal: Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb pr i det aktuelle år Nøgletal: Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2014, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Nøgletal: Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

12 Bilag 2. Skabelon udviklingsredegørelserne for 2016 Sagsnr.: V.571 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Ingen data for etnicitet Ingen data for køn Ingen data for etnicitet Ingen data for køn Ingen data for etnicitet Ingen data for køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012, og frekvensen i 2014 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2014 baserer sig på færdiguddannede i Udvalgets bedes kommenterer udviklingen i nøgletallene Udvalget bør som minimum kommentere på beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Kommentarer til nøgletallene: Elevantallet på elektronikoperatøruddannelsen har ligget forholdsvis stabilt over de senere år, og der har været kørt 1 hold på hovedforløbet om året siden uddannelsens start. I 2015 har der dog været stigende interesse for uddannelsen i branchen og et stigende elevantal. Der har dermed været basis for at køre to hold i Det forventes, at der også i 2016 vil været et stigende elevantal. Beskæftigelsesfrekvensen er høj, og det forventes den fortsat at være. 2. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder I det omfang, det har betydning og relevans for uddannelsen bør udvalget redegøre for, hvordan uddannelsen vil imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer i forhold til følgende: Er udviklings- /ændringsbehov begrundet i: (Sæt kryds/krydser) Virksomhederne udvikling Fremtidigt behov for faglært arbejdskraft Teknologiudviklingen Internationale forhold Andet: Ja X X X X Nej Er der behov for udvikling på følgende områder: (Sæt kryds) Udvikling af en innovativ tilgang: Udvikling af iværksætterkultur: Andet: Ja Nej X X Redegørelse for de konkrete udviklings- og ændringsbehov og hvordan fagligt udvalg vil imødekomme dem: 2

13 Bilag 2. Skabelon udviklingsredegørelserne for 2016 Sagsnr.: V.571 I forbindelse med udformningen af de nye krav til overgangskompetencerne mellem grund- og hovedforløb, blev de beskrivelsesmæssige rammer udviklet, tolket og ændret en del under vejs i processen. Eksempelvis blev det kort før afleveringsfristen muligt ikke kun at definere overgangskravene som viden og færdigheder men også som kompetencer. Denne proces har betydet, at formuleringen af overgangskompetencerne for elektronikoperatøruddannelsen ikke er optimal. Der kan med fordel ændres på formuleringen af overgangskravene, så der bliver en bedre afgrænsning mellem, hvad der skal beskrives under hver af de tre beskrivelseskategorier viden, færdigheder og kompetencer i henholdsvis stk. 2, stk. 3 og stk. 4 i 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. Her ud over er Industriens Fællesudvalg ved at færdiggøre et serviceeftersyn af AMU kurserne inden for elektronikområdet basseret på en række workshops med deltagelse af repræsentanter fra elektronikindustrien. Denne AMU-analyse har givet et præcist billede af kompetencebehovene i elektronikindustrien, som også giver anledning til enkelte præciseringer i både overgangskrav og kompetencemålene for hovedforløbet. På baggrund af ovenstående er der behov for at foretage formuleringsmæssige ændringer i uddannelsesbekendtgørelsens 3 og 4 og tilsvarende mindre ændringer i uddannelsesordningen og fagbeskrivelserne. Der kan evt. linkes til relevante analyser og prognoser, som udvalget refererer til. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 3 og Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov Her kan behov begrundes nærmere, eller der kan henvises til punkt 1 og 2. Nyetablering Ja Nej (Sæt kryds) X Her kan behovet for nyetablering begrundes nærmere. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (bilag 4). (Skriv her) Omlægning og revision Ja Nej (Sæt kryds) X Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet (bilag 4 ). Det skønnes, at de oven for nævnte ændringer ikke vil have økonomiske konsekvenser. 3

14 Bilag 2. Skabelon udviklingsredegørelserne for 2016 Sagsnr.: V.571 Nedlæggelse Ja Nej (Sæt kryds) X Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet (bilag 4). (Skriv her) Trin Ændre Oprette Nedlægge Ingen ændringer (Sæt X kryds) Som udgangspunkt skal uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ønsker at nedlægge trin, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. (Skriv her) 4. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse De nye uddannelsesbekendtgørelser og uddannelsesordninger opfylder dette punkt. Der skal derfor ikke indsendes yderligere. 5. Praktik og praktikpladser 5a. kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Her kan udvalgets arbejde beskrives og begrundes nærmere, eller der kan henvises til punkt 1. Der bør desuden indgå erfaringer, som udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. 4

15 Bilag 2. Skabelon udviklingsredegørelserne for 2016 Sagsnr.: V.571 Udvalgets arbejde med kvalitet i praktikuddannelsen: Alle udvalg har gennemgået og revideret uddannelsens praktikmål pr. 1. august 2015, så indhold og niveau i målene er mere tydelige. De nye reviderede praktikmål er grundlaget for de dialogiske praktikerklæringer ( 80 praktikerklæring), der er tilgængelige på Elevplan pr. 1. august I de nye 80 praktikerklæringer er taksonomien for opfyldelse af praktikmålene gjort mere operationel. Praktikvirksomheder, praktikcentre, elever og skole kan nu anvende en tredelt taksonomi for hvert praktikmål til at beskrive og sikre progressionen i praktikuddannelsen (Oplæring er ikke startet, Oplæring er i gang, Praktikmål er nået). Udvalget har løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg omkring bl.a. kvaliteten i praktikuddannelsen. I forbindelse med forberedelse og implementering af reformen har udvalget besøgt udvalgte lokale uddannelsesudvalg, hvor udvalget har opfordret til, at de lokale uddannelsesudvalg og skolerne arbejder med at sikre sammenhæng mellem skole og praktik. Udvalget indsamler på tværs af alle udvalgets uddannelser eksempler på indsatser, som kan styrke koblingen mellem det, som elever laver i praktikken, og det der undervises i på skolen. Udvalget har lavet en logbog, som eleverne opfordres til at anvende i deres uddannelse. Formålet med logbogen er at sikre fokus på praktikmålene gennem uddannelse og at øge sammenhængen med praktik og skoleundervisningen. Særligt for skolepraktik: (Skriv her) (Sæt kryds) Ja Nej 5b. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2016 og evt. de følgende et/to år. Der forventes et stigende antal elever i 2016 og de kommende år. 2. Udvalgets indsats for at tilvejebringe flere praktikpladser i allerede godkendte virksomheder henholdsvis i ikke-godkendte virksomheder. Industriens Uddannelser har i perioden maj-juni 2015 kontaktet 149 nygodkendte virksomheder, som er blevet godkendt inden for de seneste 3-12 måneder, men som endnu ikke er kommet i gang med at uddanne lærlinge. De 149 virksomheder er blevet kontaktet for at undersøge årsagerne til deres manglende udnyttelse af deres praktikpladsgodkendelse. Det er en del af konceptet i undersøgelsen, 5

16 Bilag 2. Skabelon udviklingsredegørelserne for 2016 Sagsnr.: V.571 at Industriens Uddannelser vil afprøve, om en styrket koordination mellem de faglige udvalg og skolerne kan gøre, at flere af de kontaktede virksomheder udnytter deres godkendelse. I august 2015 lancerer Industriens Uddannelser den nye portal som skal gøre det lettere for både unge og voksne uddannelsessøgende at se deres muligheder for at komme i gang med en erhvervsuddannelse. Portalen indeholder bl.a. en oversigt med link til godkendte praktiksteder i forhold til den fremsøgte uddannelse. I regi af Hands-on er der i 2015 også igangsat en kampagne rettet mod voksne ufaglærte. Et af initiativerne i projektet er at motivere virksomheder til at opkvalificere deres ufaglærte medarbejdere til at blive faglærte. Projektet forventes at få den afledte effekt, at der inden for industriens område etableres flere praktikpladser til voksne elever. 3. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Industriens Uddannelser gennemfører en oprydning blandt de virksomheder, der er registreret som godkendte praktiksteder, således at de virksomheder, som ikke har gjort brug af godkendelsen de sidste 5 år får fjernet godkendelsen. Det vil betyde, at praktikpladssøgende og konsulenter i højere grad kan målrette deres henvendelser i forhold til virksomheder, som er hhv. uddannelsesaktive og ikkeuddannelsesaktive. Industriens Uddannelser vil fremadrettet sende data til skolerne og LUU om nygodkendte virksomheder, der ikke er blevet uddannelsesaktive 6 måneder efter deres godkendelse. Dette med henblik på at skole og lokale uddannelsesudvalg kan lave en ekstra praktikpladsindsats i forhold til disse virksomheder. Udvalget er i gang med at udarbejde en række materialer med konkret information om elektronikoperatøruddannelsen. Der laves bl.a. en pjece og en powerpoint, som skal informere potentieller elever og virksomheder om uddannelsen og dermed biddrage til at øge antallet af praktikaftaler. Materialet skal efter planen være færdig ved årsskiftet 2015/16. Udvalget planlægger at indsende en AUB-ansøgning i foråret 2016, i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, om midler til at lave opsøgende besøg hos de relevante virksomheder, der endnu ikke er godkendt til elektronikoperatøruddannelsen eller de virksomheder, der ikke udnytter deres godkendelse. Forventet omfang af redegørelse og handlingsplan Redegørelsen (punkt 1-4) bør normalt ikke overstige to/tre sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 5) bør være konkret og normalt ikke overstige en side og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 21. september 2015 til mail-adressen stukeko@stukuvm.dk 6

17 Bilag 3 Nummer: 2233 Titel: Fremstilling af elektronikprodukter Kort titel: Elektronik Status: GOD Godkendelsesperiode: Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet afgrænser sig med baggrund i operatørens manuelle mekaniske og elektriske montageopgaver i forbindelse med produktion af elektronikprodukter herunder elektronikapparater. Der er tale om konventionelle manuelle montageopgaver i kombination med automatiske processer og anvendelse af robotteknologi i elektronikindustrien, som forefindes i en typisk samlebåndsproduktion i små serier. Operatørens arbejdsopgaver i produktionen befinder sig typisk inden for manuel montage og lodning af elektronikkomponenter, mekanisk samling af elektronikapparater, test, kvalitetskontrol, fejlfinding samt fejlretning. Fremstilling af tykfilmskredsløb,der indgår også i operatørens opgaver inden for jobområdet ligesom apparatopbygning med montage af kontakter, udlæsningsenheder, stik, kabelforbindelser og samling af mindre elektromekaniske enheder. Der er tale om et meget bredt spektrum af komponenter og produkter, som især omfatter forbrugerelektronik, professionel elektronik og dele hertil. Manuel montage og lodning i elektronikprodukter og apparater udføres af operatøren under brug af loddeudstyr og håndværktøj med udgangspunkt i arbejdsbeskrivelser, diagrammer, styklister og placeringstegninger. Elektronikmontagen skal typisk overholde internationale standarder for lodning og montage samt forholdsregler mod ESD. Under anvendelse af forskellige former for dokumentation, testudstyr og måleinstrumenter gennemfører operatøren kvalitetskontrol og fejlfinding samt fejlretning på produkter og apparater i forbindelse med produktionens gennemførelse. Både det elektriske og mekaniske manuelle montagearbejde vil blive reduceret i fremtiden ved indførelse af bl.a. robotteknologi, men vil aldrig forsvinde helt. Manuel montage i kombination med robotter

18 Bilag 3 bidrager til at sikre en meget høj grad af fleksibilitet især inden for specielle apparatproduktioner i mindre serier. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet De typiske arbejdspladser inden for jobområdet befinder sig i en mindre gruppe af større, toneangivende virksomheder og en stor gruppe mindre virksomheder. I mindre virksomheder er arbejdet domineret af små serier af ofte meget specialiserede elektronikprodukter. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Arbejdsopgaverne inden for jobområdet varetages af både faglærte og ufaglærte medarbejdere. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet benævnes operatører. En operatør defineres i denne sammenhæng som en ufaglært medarbejder i produktionen. Operatørerne i elektronikindustrien er typisk oplært på virksomheden med supplerende arbejdsmarkedsuddannelser. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Arbejdet på arbejdspladserne inden for jobområdet er normalt organiseret i produktionsgrupper eller team. Som operatør i elektronikindustriens virksomheder arbejder man ofte sammen med faglærte elektronikfagteknikere og IT- og elektronikteknologer. og elektronikoperatører

19 Bilag 3 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Elektrisk og mekanisk montage i elektronikapparater Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Operatørens opgaver inden for elektrisk og mekanisk montage omfatter manuel montage af elektriske og mekaniske komponenter i forbindelse med opbygning af elektroniske apparater og udstyr. Opbygning af elektroniske apparater udføres af operatøren ud fra internationale standarder og specifikationskrav til apparatbygning. Elektrisk og mekanisk montage udføres med udgangspunkt i diagrammer, styklister, mekaniske tegninger og anden teknisk dokumentation for opbygning af elektroniske apparater og udstyr. Operatøren skal kunne udføre lodning, wire wrapping og andre montage- og sammenføjningsteknikker i forbindelse med montage af typiske elektriske og elektroniske komponenter, f.eks. transformatorer, stik, kontakter, displays, transducere og kabelforbindelser. Korrekt brug af håndværktøj til mekaniske montageopgaver i forbindelse med opbygning af elektronikapparater indgår også i kompetencen. I kompetencen indgår også vedligeholdelse af loddestationer samt gængse håndværktøjer til mekanisk montage. Teknologi og arbejdsorganisering Elektrisk og mekanisk montage foregår typisk ved hjælp af håndværktøj, specialværktøj til kabelmontage og forskellige former for automatisk og manuelt betjent loddeudstyr. Montagemedarbejderen arbejder almindeligvis i teams i mellemstore og store virksomheder. I små virksomheder organiseres arbejdet ad hoc ud fra de konkrete arbejdsopgavers karakter. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på alle størrelser af elektronikvirksomheder, der fremstiller elektroniske apparater og udstyr.

20 Bilag 3 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Fremstilling af tykfilm Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørens opgaver i forbindelse med fremstilling af tykfilm. Ved fremstilling af tykfilm anvender operatøren tykfilmspastaer til trykning af lederbaner og passive komponenter direkte på et keramikprint. Keramikken med den trykte pasta hærdes ved en temperatur på ca. 850 grader C i en ovn. Operatøren skal overvåge, at denne proces foregår korrekt ifølge givne anvisninger og normer. De påtrykte passive komponenter på det hærdede keramikprint trimmes af operatøren til de rigtige værdier ved hjælp af sandtrimning. Herefter kan aktive komponenter loddes på keramikprintet. Operatøren skal desuden kunne betjene og vedligeholde forskellige former for produktionsudstyr og værktøjer, der anvendes i forbindelse med fremstilling af tykfilm og udføre løbende proceskontrol efter nærmere anvisninger. Teknologi og arbejdsorganisering Ved fremstilling af tykfilm anvendes laserudstyr til trimning af passive komponenter. Fremstilling af tykfilm er ofte enkeltmandsopgaver. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Der er krav om, at alle medarbejdere, som arbejder med epoxy og isocyanater, skal have gennemført særlige uddannelser refererende til myndighedskrav/-bekendtgørelser. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt i virksomheder, der fremstiller og anvender tykfilm i produktionen af elektronikapparater og elektronikudstyr.

21 Bilag 3 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Kvalitetskontrol af elektronikapparater og elektronisk udstyr Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørers kvalitetskontrol af elektronikapparater og elektronisk udstyr. I kvalitetskontrollen indgår visuel kontrol i henhold til anvendte standarder og funktionstest under anvendelse af elektroniske måleinstrumenter og testopstillinger. Derudover skal operatøren også kunne anvende metoder til sporbarhed. Under arbejdet med kvalitetskontrol skal operatøren kunne anvende forskellige udførelsesstandarder for apparatbygning, komponentkoder og en større mængde dokumentation over de produkter og apparater, der kontrolleres og testes. Der kan være tale om diagrammer, styklister, placeringstegninger og instruktioner i forbindelse med procedurer for fejlfinding på apparater og anvendelse af testopstillinger. Operatøren skal i forbindelse med kvalitetskontrollen selvstændigt kunne gennemføre enkle fejlfindingsforløb og udføre fejlretning på både printkort og apparaters forskellige dele herunder kabler samt elektromekaniske komponenter. Fejlfinding på elektronikkredsløb forudsætter en grundlæggende viden om svagstrømsteknik med vægt på kredsløbsforståelse og apparatkendskab. Operatøren skal også i forbindelse med kvalitetskontrol af apparater kunne udføre og vurdere reparation og modifikation af enkeltsidet print, gennempletteret print, gennempletteret multilayerprint samt reparation af printbaner, loddeøer og gennempletteringer. Ved selvstændigt arbejde med kontrolmålinger og isolationstest af kredsløb, der er omfattet af stærkstrømsreglementet, skal operatøren kunne anvende en grundlæggende viden om sikkerhed under arbejdet med stærkstrømsapparater. Teknologi og arbejdsorganisering Til kvalitetskontrol af elektroniske kredsløb og apparater anvendes testudstyr og måleinstrumenter f.eks. multimeter, oscilloscope, generatorer m.m, RCL metre og datamatbaseret testudstyr. Kvalitetskontrol udføres normalt i samarbejde med virksomhedens kvalitetsafdeling og indgår typisk i en produktionsgruppes arbejde.

22 Bilag 3 Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencens er udbredt på alle arbejdspladser der arbejder med fremstilling af elektroniske apparater og elektronisk udstyr.

23 Bilag 3 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Manuel lodning og montage af elektronikkomponenter Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørens opgaver i forbindelse med fremstillingmanuel lodning og montage af tykfilm.leadede og SMD elektronikkomponenter på print. Ved fremstilling af tykfilm anvender operatøren tykfilmspastaer til trykning af lederbaner og passive komponenter direkte på et keramikprint. Keramikken med den trykte pasta hærdes ved en temperatur på ca. 850 grader C i en ovn. Operatøren skal overvåge, at denne proces foregår korrekt ifølge givne anvisninger og normer. De påtrykte passive komponenter på det hærdede keramikprint trimmes af operatøren til de rigtige værdier ved hjælp af sandtrimning. Herefter kan aktive komponenter loddes på keramikprintet. Operatøren skal desuden kunne betjene og vedligeholde forskellige former for produktionsudstyr og værktøjer, der anvendes i forbindelse med fremstilling af tykfilm og udføre løbende proceskontrol efter nærmere anvisninger.ved manuel montage og lodning udfører operatøren ind- og udlodning af både hulmonterede og overflademonterede (SMD) komponenter ud fra kendskab til elektronikkomponenter og deres kodning samt udfører kontrol heraf i henhold til anvendte standarder. Elektronikmontagen udføres med udgangspunkt i arbejdsbeskrivelser, diagrammer, styklister og placeringstegninger. Operatøren skal kunne anvende og vedligeholde loddeudstyr korrekt herunder udloddeudstyr, håndværktøjer og hjælpeværktøjer. Operatøren medvirker også til sikring af arbejdspladsen mod ESD Teknologi og arbejdsorganisering Ved manuel lodning og montage anvendes håndværktøj, loddestationer samt forskellige former for specialiserede hjælpeværktøjer f.eks. til udlodning. Manuelle lodde- og montageopgaver er typisk organiseret som en traditionel samlebåndsproduktion. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav

24 Bilag 3 Der er krav om, at alle medarbejdere, som arbejder med epoxy og isocyanater, skal have gennemført særlige uddannelser refererende til myndighedskrav/-bekendtgørelser. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt i alle virksomheder, der fremstiller elektronikudstyr og -apparater.

25 Side 1 af 6 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Side 1 af 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Bilag 4 Nummer: 2234 Titel: Fremstilling af hybride printpræcisionsprint og automatisk produktion Kort titel: Print Status: GOD Godkendelsesperiode: og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter operatørens varetagelse af opgaver i forbindelse med manuel og automatisk produktion af hybride printpræcisionsprint, der typisk foregår hos underleverandører i elektronikindustrien.den danske elektronikindustri. Der er tale om printfremstillingprintmontage, som knytter sig til automatisk montage af print ved hjælp af co-operative robotter (Cobot) og særligt krævende manuelle printmontageopgaver f.eks. i forbindelse med print til produkter og apparater, der anvendes itil avancerede elektronikprodukter bl.a. til, energisektoren, medicinalindustrien, forsvaret, flyindustrien og rumfartsindustrien[la1]. Ved den automatiske printmontage skal operatøren sikre, at både produktionsforberedelsen og produktionsprocessen forløber korrekt set i forhold til f.eks. produktkvalitet og produktivitet. Det forventes, at operatøren behersker alle delprocesser i produktionen set i forhold til at kunne betjene, opstille samt foretage lettere fejlfinding og fejlretning på produktionsmaskiner og udstyr f.eks. montageautomatermontagerobotterr og bølgeloddemaskiner. I ovenstående indgår også simpel programmering af produktionsrobotter. Manuel montage og lodning af print med mikroelektronik udføres af operatøren med særlige former for loddeudstyr, håndværktøj og hjælpeværktøj med udgangspunkt i arbejdsbeskrivelser, diagrammer, styklister og placeringstegninger. Der er tale om særligt krævende manuel lodning, hvor der skal overholdes internationale standarder for lodning og montage med henblik på at opfylde krav, som f.eks. forsvaret, flyindustrien og rumfartsindustrien stiller. Det er typisk, at operatøren, som en forudsætning for at udføre arbejdet, har erhvervet sig bestemte certifikater inden for lodning og montage. Under anvendelse af forskellige former for dokumentation, udstyr til inspektion af print, testudstyr til test af print og måleinstrumenter, gennemfører operatøren kvalitetskontrol og fejlfinding samt fejlretning på print. Både i større og mindre virksomheder inden for jobområdet forventes det, at produktionen af hybride printpræcisionsprint i fremtiden bliver endnu mere automatiseret. ved indførelse af forskellige robotteknologier.. Samtidig stilles der til stadighed skærpede miljøkrav til både produktion, genanvendelse og bortskaffelse af elektronikkomponenter.

26 Side 1 af 6 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Typiske arbejdspladser inden for jobområdet Side 2 af 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Bilag 4 De typiske arbejdspladser inden for jobområdet findes i en mindre gruppe af større, toneangivende virksomheder og en stor gruppe mindre virksomheder, der i ofte fungerer som underleverandører. Arbejdspladser med automatisk montageautomatiske montagerobotter findes hovedsagelig på store og mellemstore produktionsvirksomheder i forbindelse med fremstilling af produkter og apparaterdag i større serier.hele elektronikbranchen Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Arbejdsopgaverne inden for jobområdet varetages af ufaglærte og faglærte[la2] medarbejdere, som benævnes operatører. Operatørerne har faglig viden og færdigheder inden for de montagerutiner, som automatiske anlæg udfører, og kan på denne baggrund betjene og udføre simpel progarmmering af anlægget. Nogle operatører udfører montageopgaver, der ikkekun kræver begrænset[la3] viden om produkternes opbygning og funktion. Andre kan selvstændigt finde og rette fejl på baggrund af en svagstrømsteknisk viden om komponenter og kredsløb i de fremstillede produkter[la4]. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet På arbejdspladser med automatisk montage organiseres arbejdet typisk i produktionsgrupper. Derudover kan specialiserede manuelle montageopgaver udføres fuldt ud af en enkelt montagemedarbejder. Operatørerne arbejder typisk sammen med fagspecialister f.eks. elektronikoperatører elektronikmekanikere, teknikere og ingeniører.

27 Side 1 af 6 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Side 3 af 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Bilag 4 Kvalitetskontrol af hybride printpræcisionsprint Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørers kvalitetskontrol af print og printkort med leadede og SMDkomponenter og stikforbindelser. I kvalitetskontrollen indgår inspektion af lodninger med mikroskop efter gældende IPC-standard. Operatøren skal f.eks. kunne udføre mikroskopi i henhold til MIL-STD- 2000A og indgå i kontrol ved hjælp af mikroslib og røntgen samt anvendeanvendelse af udstyr til automatisk optisk inspektion (AOI). Under arbejdet med kvalitetskontrol skal operatøren kunne udføre funktionstest af hybride print præcisionsprint og anvende forskellige udførelsesstandarder, komponentkoder og en større mængde dokumentation over de print, der kontrolleres. Der kan være tale om diagrammer, styklister, placeringstegninger og instruktioner i forbindelse med procedurer for fejlfinding og anvendelse af testopstillinger. Det indgår også i kompetencen at operatøren kan udforme forskellige former for dokumentation/rapporter som et led i kommunikationen om kvalitetsmæssige problemstillinger i produktionen. Operatøren skal i forbindelse med kvalitetskontrollen selvstændigt kunne gennemføre enkle fejlfindingsforløb og udføre fejlretning herunder også reparationer på SMD print.præcisionsprint. Fejlfinding på elektronikkredsløb på print forudsætter en grundlæggende viden om svagstrømsteknik med vægt på komponentkendskab og kredsløbsforståelse. Teknologi og arbejdsorganisering Til kvalitetskontrol af lodning og printmontage anvendes mikroskop. Til kvalitetskontrol af elektroniske kredsløb på print anvendes testudstyr og måleinstrumenter f.eks. multimeter, oscilloscope, generatorer m.m., RCL metre og computerbaserede testinstrumenter Kvalitetskontrol udføres normalt i samarbejde med virksomhedens kvalitetsafdeling og indgår typisk i en produktionsgruppes arbejde. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencens er udbredt på alle arbejdspladser, der arbejder med fremstilling af hybride print.præcisionsprint.

28 Side 1 af 6 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Side 4 af 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Bilag 4 Montage af elektronikkomponenter på print Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørens opgaver i forbindelse med automatisk lodning og montage af leadede og SMD elektronikkomponenter på print samt særligt krævende manuelle montageopgaver, som anvendes. i forbindelse med hybride print til anvendelse iprodukter og apparater i f.eks., der anvendes til avancerede elektronikprodukter bl.a. til, energisektoren, medicinalindustrien, forsvaret, flyindustrien og rumfartsindustrien. [LA5]. Ved manuel montage og lodning udfører operatøren ind- og udlodning af både hulmonterede og overflademonterede (SMD) komponenter ud fra kendskab til elektronikkomponenter og deres kodning. Bonding af chips ved anvendelse af die- og wirebondingsrobotter hører under kompetencens område og udgør en særlig specialiseret form for manuel montage af nøgne halvledere. Elektronikmontagen udføres med udgangspunkt i arbejdsbeskrivelser, diagrammer, styklister og placeringstegninger. ManuelAvanceret manuel lodning af høj kvalitet udføres ud fra gældende regler og standarder for Q-lodningkvalitetslodning. Lodning og samling af mikroelektroniske komponenter, f.eks. sensorer og transducere samt håndtering af forskellige materialer i forbindelse med montage af mikroelektronik, indgår også i den manuelle montage. Ved automatisk lodning og montage, f.eks. bølgelodning og reflowlodning, består operatørens primære arbejdsopgave i at klargøre montageopgaven og overvåge samt sikre, at produktionsprocessen forløber korrekt. Det er nødvendigt at operatøren har kendskab til hele montage- og loddeprocessen igennem det automatiske produktionsanlæg med henblik på at kunne omstille anlægget samt udføre simpel programmering til montage af nye print. Heri indgår også kendskab til anvendelse af automatiske trykkemaskiner, der bruges i forbindelse med screening af tinpasta på print, og automatisk udstyr til lakering af print[la6]. Dataopsamling og løbende kontrol og vedligeholdelse af udstyret ud fra kravspecifikationer er også en opgave for operatøren ligesom udførelse af mindre reparationer på feedere og andet perifert udstyr. Operatøren vil desuden typisk indgå i en løbende tekniske optimering af anlægget med henblik på at opnå højere produktivitet og bedre produktkvalitet. Derudover medvirker operatøren også i opbygning og vedligeholdelse af en ESD-sikker arbejdsplads, hvor komponenter og kredsløb beskyttes mod statisk elektricitet. Særlige forholdsregler ved elektronikfremstilling i rene rum indgår ligeledes i kompetencen. Teknologi og arbejdsorganisering