En introduktion til Mikail Bakhtin

Transkript

1 En introduktion til Mikail Bakhtin - I dialog med andres forståelser Jan Ohrt Nissen Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Antal sider: 3 Anslag: 7868

2 En introduktion til Mikhail Bakhtin - I dialog med andres forståelser Jan Ohrt Nissen Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Mikhail Bakhtin har haft et lidt særpræget liv og historie. Igennem et menneskeliv er Bakhtin blevet benægtet taletid i forskellige miljøer. Denne artikel bidrage med et indblik i denne historik, ved at fortælle Bakhtins historie og kort sammenfatte den med hans begreb om dialog, og dens betydning for forståelse af menneskelige ytringer. De miljøerfaringer mennesket gør sig, og den måde vi møder andre mennesker på, er relevant for vores udvikling, læring og generel forståelse af livet. Introduktion Mikhail Bakhtins teorier om dialog rummer nogle interessante muligheder for alle mennesker, der interessere sig for udvikling og læring. Men hans teori er måske ikke den mest letfordøjelige at gå til, hvortil denne artikel forhåbentlig kan være bidragende til et kort indblik i et af hans hovedpointer, nemlig vigtigheden af dialog i udviklingen af forståelser. Grundet Bakhtins lidt særprægede historik og (for mig) svært tilgængelig teori, vil jeg prøve at forklare hans teori med udgangspunkt i hans historik, da jeg mener at de erfaringer han har gjort sig, kan bidrage til en mere tilgængelig forståelse af hans teorier: "To know that a prediction has been verified/not verified I must first of all be able to understand the prediction, that is, interpret the linguistic expression in question." (Putnam 1995:61). Mikhail Bakhtin Bakhtin blev født og opvoksede i byen Orel i Rusland. Grundet hans fars position i bankverdenen, flyttede familien til Vilnius i Litauen, og senere Odessa, hvor Bakhtin færdiggjorde gymnasiet. Efter gymnasiet drog Bakhtin til Sankt Petersborg Universitet (hvor hans bror også læste) for at beskæftige sig med sprog, historie og filosofi. Det var en spændende tid for Bakhtin på universitetet, hvor der herskede et opgør med formalismen 1 og hvor en mere kritisk tilgang til viden vandt indpas, hvilket også resulterede i Bakhtins første publikation om netop dette emne. I 1918 færdiggjorde Bakhtin sin uddannelse og flyttede til byen Nevel for at undervise. I denne tidsperiode blev den 'Bakhtinske rundkreds' dannet, og hvor tysk filosofi, religiøse, sproglige, og politiske emner blev debatteret blandt studerende, 1 Formalisme (russisk): Litteraturteoretisk retning, der især lægger vægt på værkets formelle opbygning (Gyldendals ordborg 2015). 2

3 professorer og undervisere (Bakhtin 1981). Bakhtin flyttede i 1920 til byen Vitebsk i Hviderusland, der var i gang med en kulturel udvikling, modsat det meste af Rusland, der var præget af en mørk tid med revolution og interne stridigheder. To begivenheder prægede Bakhtin i Vitebsk; han blev gift, og fik amputeret sit ene ben grundet en knoglesygdom. Efter 4 år flyttede Bakhtin til Leningrad og fik arbejde på det historiske institut. Her begyndte en frugtbar periode med at få nedfældet mange af de tanker, han havde gjort sig i den 'Bakhtinske rundkreds'. Autoritære kræfter fra politiske positioner, som stod for godkendelsen af publikationer, var dog ikke klar til Bakhtins skrevne tanker, der var i opposition til formalismen, og hans publikation 'On the Question of the Methodology of Aesthetics in Written Works', blev afvist (Først 51 år efter blev den accepteret og udgivet til verdenen) (Ibid). Bakhtins første store publikation 'Problems of Dostoevsky's Art' 2 udkom i 1929, hvor han første gang præsenterede Rusland for sine dialogiske tanker, der problematiserede monologer og problemet i, at man kunne opfatte enstemmighed som sandt uden kritik (Bakhtin 1984). Han fik anerkendelse for sine tanker, men ikke alle var enige, og Bakhtin blev sendt i eksil i det kasakhstanske vildnis. I denne tidsperiode (slutningen af 1930'erne) formodes det, at der skete en udrensning blandt 'kritikere' af 'anderledes' tanker, og flere af Bakhtins kollegaer og venner 'forsvandt' i denne periode. Bakhtin fortsatte sit arbejde fra Kasakhstan og prøvede at udgive flere publikationer under dæknavne. Med tiden ændrede Rusland sig dog, og efter seks år i eksil vente Bakhtin tilbage til landet og begyndte at undervise på det pædagogiske institut i Saransk hvor han blev en populær underviser. I denne tid færdiggjorde Bakhtin sit manuskript til sin næste bog. Manuskriptet blev accepteret af et russisk publikationshus, men gik tabt under den tyske invasion af Rusland (2. verdenskrig). Eneste anden kopi af manuskriptet, befandt sig i et rottebefængt træskur, hvor Bakhtin brugte siderne som rullepapir til sine cigaretter, mens tyskerne prøvede at invadere Rusland. Det var en mørk tid for alle, og det var kun efter ihærdig overtalen fra to af Bakhtins venner, at manuskriptet blev reddet og transskriberede på ny (Bakhtin 1981). Under krigen fortsatte bakhtin sit arbejde og forsøgte at opnå en doktorgrad, men måtte afvente krigens afslutning, før han kunne forsvare sin afhandling om 'Rabelais and Folk Culture of the Middle Ages and Renaissance'. Hans forsvar delte professorerne, og der foregik flere stormfyldte møder (et af dem skulle have varet i 7 timer), hvor der ikke kunne opnås enighed. Den russiske regering trådte ind i stridigheden og nægtede at tildele Bakhtin en doktorgrad for sin afhandling. I stedet måtte Bakhtin gå andre veje, og fik i stedet en position som formand for det generelle litteratur departement, der senere blev opgraderet til universitet og hvor han underviste i 3 årtier og påvirkede en generation af unge mennesker, der senere skulle ud være underviser. Grundet sin knoglesygdom, måtte Bakhtin stoppe sit virke og tage til Moskva for at modtage behandling, hvor han også boede frem til sin død i marts 1975 (Ibid). Denne sidste periode for Bakhtin var en tid, hvor han endelig fik den anerkendelse for sit arbejde, som han så længe havde forsøgt at opnå. Tidligere medlemmer af den 'Bakhtinske rundkreds' fik hjulpet Bakhtin med at få publiceret sine værker, og gjort omverdenen uden for Rusland opmærksom på hans idéer gennem artikler i populære tidsskrifter. Bakhtin der var 2 Problems of Dostoevsky's Poetics (Bakhtin 1984), som dette projekt anvender som en af hovedkilderne. Er en 2. udgave af 'Problems of Dostoevsky's Art'. 3

4 blevet fornægtet taletid og dialog gennem sit liv, blev nu (blandt andet) kendt for sine teorier om at der er dialog i alle menneskelige ytringer, og at kommunikation sker i interaktion mellem en flerstemmighed. Kort før sin død, forsøgte Yale universitetet i Amerika at arrangere en æres doktorgrad for bakhtin, hvilket cementerede hvor betydningsfuld og original Bakhtinks teorier om kommunikation og sprog er (Ibid). Miljøet er også udgangspunkt for dialogen Den bakhtinske dialog adskiller sig fra andre dialogformer jeg før har været bekendt med, fordi det (eksempelvis) ikke handler om, at det bedste argument vinder dialogen. Dialog er i stedet noget vi udvikler, med henblik på at udvide vores forståelse af den andens stemme. Samtidig adskiller den bakhtinske dialog sig også ved, ikke kun at begrænse sig til dialog i samtaler og symboler, men også omfatter tanker i dialogen, der ikke er kommet til udtryk via samtaler eller symboler. Ens tanker er derfor med i dialogen, og hvis de får lov til at komme til udtryk, kan de også blive en del af andres 'indre dialog' (Bakhtin 1981;Bakhtin 1984). Figur 1. Oversigt over nogle af Bakhtins levesteder, som omfatter: Orel, Vilnius, Odessa, Sankt Petersborg/Leningrad, Nevel, Vitebsk, Kustanai og Moskva. Stederne er markeret med gul stjerne og placeret via Google Maps (Bakhtin 1981;Bakhtin 1984) Bakhtin var en del af nogle forskellige miljøer, og mødte forskellige stemmer undervejs. Alle disse stemmer har været med til at udvikle nogle flerstemmige forståelser. Disse flerstemmige forståelser, som er udviklet over tid, og vil være forskellige fra andres flerstemmige forståelser, fordi at ens færden aldrig ville kunne være ens. Når nogle derfor ytre sig om et emne, eksempelvis 'smerte', kan det være svært at forstå hvad der menes med dette. Hvor ondt gør det lige præcis? Vores opfattelse af smerte afhænger af de stemmer og handlinger vi har været udsat for. Bakhtin fik amputeret sit ben i Vitebsk, og hans forståelse af smerte har måske ændret sig derefter. Derfor vil der også være forskel på, hvornår mennesker oplever smerte i forbindelse med eksempelvis fysisk aktivitet. Som det skete for Bakhtin, så indgår vi mennesker i nogle forskellige dialoger og miljøer. Derfor har vi ikke samme 'objektivitet' og kan ikke forstå ting ens. Dette føre blandt andet til en af grundidéerne i den bakhtinske dialog, at vi giver plads til andres stemmer og lader dem indgå som en del af vores egen dialog, i stedet for at præge andre med vores indforstået forståelser af eksempelvis smerte (Bakhtin 1981;Bakhtin 1984). 4

5 Referencer Bakhtin, M. (1981). The dialogic imagnination Four Essays. Edited by M. Holquist. Translated by C. Emerson og M. Holquist. University of Texas Press Slavic series; no. I. Bakhtin, M. (1984). Problems of Dostoevsky's poetics. Edited & translated by C. Emerson. Minneapolis: University of Minnesota Press. Putnam, H. (1995). Pragmatism An Open Quenstion. Wiley-Blackwell; 1 edition. 5