STATSKUPPET I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660.
|
|
- Jens Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1600-TALLET UDKIG HISTORIEKANON STATSKUPPET 1660 FRA I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet For alle tre kanonpunkters vedkommende ligger begrundelse i, at der er tale om væsentlige nationale og internationale brud og forandringer, der satte deres dybe spor og på forskellig vis kom til at præge den historiske udvikling på langt sigt. Med den brede pensel og noget forenklet kan man måske finde en overordnet fællesnævner for de tre kanonpunkter nemlig, at de alle tre udspiller sig i en tid, hvor Europa så småt begyndte at spille en global rolle. De store opdagelsers tid var ved at være forbi. Større og større dele af verden var nu kendt og inden for europæernes rækkevidde. Mange myter og sære forestillinger om verden og verdens tilstand var på vej til at blive afløst af et mere sikkert geografisk overblik over verden, begyndende viden om verdens ressourcer og et mere indgående kendskab til verdens lande og folk. På trods af 1600-tallets voldsomme konflikter om religion, ødelæggende krige og markant klimaforværring ( den lille istid ) begyndte der at tegne sig et billede af mere robuste statsdannelser i Europa, hvor et voksende embedsværk sikrede bedre styr på fx skatte- og toldinddrivelse. I forlængelse heraf udvikledes der også en række statsinstitutioner, der regulerede og kontrollerede udvalgte sektorer i samfundene især hæren og flåden og særlige industrier knyttet hertil. Med merkantilismen som overordnet økonomisk teori skulle det ikke bare være landbruget alene, der skulle være grundlaget for staternes velstand og rigdom. Der fokuseredes nu også på handel og varefremstilling baseret på forestillingen om, at de enkelte lande skulle fremstille de nødvendige varer selv og købe så lidt som muligt i andre lande. I dette perspektiv blev verden, i første omgang Asien, rigtig interessant. En højere grad af selvforsyning forudsatte, at staterne havde fri adgang til de nødvendige ressourcer og så vidt muligt sikrede sig kontrollen med både markeder og handel. I løbet af 1600-tallet skete der en gradvis udvikling fra sporadiske kontakter til fremmede lande frem mod forsøg på at igangsætte egentlige koloniseringer. Udkik fra Statskuppet 1660 I midten af 1600-tallet stod katastroferne nærmest i kø set fra et dansk synspunkt. Ved Brömsebrofreden efter Torstensson-krigens afslutning i 1645 havde Danmark mistet Gotland og Ösel, de norske landsdele Jämtland og Härjedalen samt Halland i 30 år. Lidt over ti år senere mistede Danmark ved Roskildefreden i1658 de skånske landsdele for altid. Hertil kom Bornholm, der dog senere kom tilbage til Danmark, og de norske områder Bohus Len og Trondhjem Len. 1/5
2 Som om dette ikke var nok, så var store dele af den danske befolkning klædt af til skindet af de svenske soldaters hærgen og plyndringer. I denne skæbnetime begik Frederik 3. statskup. Støttet af de københavnske borgere erklærede kongen sig enevældig, og adelen blev sat uden for enhver indflydelse. Den indenrigspolitiske situation var hermed afklaret, og genopbygningen efter krigene kunne langsomt gå i gang. Udenrigspolitisk så det imidlertid særdeles truende ud. Sverige var blevet Nordens altdominerende stormagt. Danmark var omringet af de svenske besiddelser langs Østersøens kyst og af de slesvig-holstenske hertuger, der var i alliance med Sverige. Situationen så nærmest umulig ud, for ingen kunne være i tvivl om, at Sverige var langt fremme med planer om at gøre arbejdet færdig og udslette Danmark som selvstændig stat. Sådan kom det som bekendt ikke til at gå, for det skulle vise sig, at Sverige fra slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet fik nok at gøre med at holde den nye stormagt Rusland fra livet. Rusland havde frem mod år 1600 været et sammensurium af mere eller mindre veldefinerede fyrstendømmer, der konstant var truet af mongolerne fra øst. Med afsæt i storfyrstendømmet Moskva var Ruslands samling imidlertid ved at være afsluttet i midten af 1600-tallet. De russiske zarer herskede over enorme områder, men drømmene om adgang til Østersøen blev bremset af de svenske besiddelser. Men med en begyndende modernisering af det russiske samfund voksede presset mod Sverige. Konflikter var uundgåelige. Med zar Peter den Store kom Sverige omkring år 1700 for alvor i klemme. En alliance mellem et revancheivrigt Danmark på den ene side og Rusland på den anden satte gang i Den store nordiske Krig fra Danmark indledte krigen år 1700 ved at gå ind i hertugdømmerne, der var allierede med Sverige. Sverige svarede igen ved at gå i land på Sjælland. Ved en hurtig fredsslutning samme år enedes de krigsførende parter dog om, at situationen skulle være status quo. Herefter kunne den svenske konge Karl 12. vende sig mod Rusland. I begyndelsen var krigslykken på svensk side, men da Karl 12. indledte et storstilet felttog rettet direkte mod Moskva, gik det galt. Svenskerne blev i 1709 slået af den russiske hær, og Karl 12. måtte flygte til Tyrkiet, hvor han opholdt sig i flere år. Det magttomrum udnyttede Danmark. Under feltråbet Nu eller aldrig! gik en dansk hær i efteråret 1709 i land i Skåne. Den store nordiske Krig blev en skuffelse for Danmark. Trods store bedrifter af fx Tordenskjold endte krigen for Danmarks vedkommende uafgjort. For Sverige betød krigen enden på landets status som stormagt. Rusland blev den store vinder. Landet nåede frem til Østersøen, hvor St. Petersborg blev base for en stor flåde og udgangspunktet for Ruslands store indflydelse i Norden og Østersøområdet, der er fortsat helt frem til vores tid. Koloniseringen af Sibirien var, samtidig med Ruslands samling og begyndende modernisering, en enorm kraftanstrengelse. Det stort set ukendte Sibirien blev med afsæt i Peter den Stores visioner opdaget og kortlagt af danskeren Vitus Bering på de to fantastiske ekspeditioner fra 1725 frem til Berings død i /5
3 På trods af de kolossale omkostninger både menneskeligt og økonomisk blev Sibirien fra første færd en væsentlig forudsætning for udviklingen i det store imperium. Sibirien viste sig at være et skatkammer af de råstoffer, som Rusland selv og resten af verden til forskellige tider har efterlyst. Fra at være storleverandør af skind, træ, læder og tjære til de vesteuropæiske markeder udvikledes regionen gennem 1700-, og 1900-tallet til at kunne producere råstoffer som jern, kul, metaller, ædelmetaller og senere olie og uran. Uden inddragelsen af Sibirien havde det næppe været muligt for Rusland (Sovjetunionen) at placere sig både historisk og i vore dage som en af verdens stormagter. Om undervisningen Når man retter kikkerten væk fra Danmark omkring 1660 er det vigtigt, at eleverne kort introduceres til situationen i Nordeuropa. Dette kan enten ske gennem en fælles gennemgang af bogens indledningsafsnit eller en lærerstyret gennemgang med udgangspunkt i historiske kort, der viser forholdene i Nordeuropa omkring Norden og Østersøen. Afsættet kan være problemstillingen: Hvorfor var Østersøen og Norden på vej til at blive et sprængfarligt konfliktområde? Ligeledes vil det være oplagt, at klassen får et kort kursus i Nordens, Ruslands og Sibiriens geografi, så de kan placere steder, navne og begivenheder i en geografisk sammenhæng. På denne baggrund kan arbejdet med Ruslands historie opdeles i to hovedområder: Det gamle Rusland og Peter den Stores Rusland. I grupper kan klassen fx dele områderne op og undersøge fx samfundets indretning og dagligliv for samfundets forskellige lag (zarhoffet, adelen, bønderne, de livegne, handelsfolkene osv.). Når det gælder arbejdet med Sibirien kan udgangspunktet være en præsentation af Sibirien i billeder eller på film, så eleverne får en fornemmelse af området. Herefter kan hovedvægten lægges på de to Berings-ekspeditioner fx i form af elevfremstillede historiebøger, der indeholder alt om ekspeditionen (rute, udrustning, skibe, opdagelser osv. osv.). Her er det selvfølgelig vigtigt, at der i fællesskab drøftes en struktur for arbejdet og aftales fremlæggelsesformer. Intern evaluering Gennem elevernes egne konkurrencer, spil, lege osv. kan alle dele af emnet inddrages i den interne evaluering. Udover fx 13 rigtige, Hvem ved det først? m.fl. kan der arrangeres skattelege, hvor posterne rummer spørgsmål, som skal besvares. Andre muligheder er stafetløb på tid, hvor stafetten består i at tage stilling til sandt/falsk på et givet spørgsmål og aflevere det rigtige svar til næste løber. Udarbejdelse af små historier med udgangspunkt i de billeder, der er medtaget i bogen. Klassen skal herefter bedømme historierne som kilde til forhold og begivenheder i Ruslands historie. 3/5
4 Der udarbejdes små korte beskeder fx Peter den Store grundlagde St. Petersborg i Første elev læser beskeden og hvisker den videre til næste elev osv. Hvordan lyder beskeden, når sidste elev siger den højt? Ovennævnte øvelser kan give anledning til en bredere kildekritisk diskussion i klassen om mundtlig overlevering; afstand i tid; førstehåndsvidne eller på anden/tredje hånd osv. Aktiviteter 4 Ruslands geografi. Lav vægkort og vis fx Ruslands (Sibiriens) fem største byer, fem længste floder, fem højeste bjerge, fem største søer, havene omkring landet osv. Sæt billeder på. Mål også, hvor stort Rusland (Sibirien) er fra nord til syd og fra øst til vest sammenlign disse afstande med afstande i Europa. 4 Verdens dybeste sø ligger i Sibirien og hedder Bajkalsøen. Lav et billedforedrag om Bajkalsøen og området omkring den størrelse, dybde, fisk og dyr, erhverv, mennesker osv. Brug biblioteket og nettet til at finde oplysninger. 4 FN har en organisation, UNESCO, der tager sig af undervisning, forskning og kultur. På UNESCO s liste over Verdensarv er der udvalgt en række byer, bygninger, mindesmærker og naturområder, som skal bevares for eftertiden. Find nogle berømte Verdensarv-steder fra Rusland/Sibirien. Brug biblioteket eller nettet med søgeord som UNESCO Verdensarv. Præsentér nogle af de russiske Verdensarvs-steder i klassen. 4 Hvad er russisk vodka? Find ud af, hvad den er lavet af. Undersøg om man sælger vodka i butikkerne i jeres lokalområde. Er der tale om russisk vodka? 4 Russisk kaviar er en meget dyr spise, men hvad er kaviar egentlig for noget? Kan man købe kaviar, der hvor I bor? Hvad koster ægte kaviar? 4 En af de kendteste madretter i Rusland hedder Borsch. Hvad er det for noget? Brug kogebøger eller søg på nettet. Måske kan I lave denne russiske ret i skolekøkkenet til hele klassen? 4 Den russiske kirke kaldes også den ortodokse kirke. Find ud af, hvad der er det særlige ved denne kirke. Lav en udstilling, hvor I fortæller om denne kirkeretnings historie, gudstjenesten, kirkebygninger osv. Der findes også en russisk-ortodoks kirke i København. Måske kan de hjælpe jer? Inden for den ortodokse kirke bruger man ikoner, der er billeder af hellige personer eller hellige genstande, som fx Jesu kors. Find billeder af ikoner til jeres udstilling. Kan man købe ikoner i Danmark? Besøg antikvitetsforretninger eller søg på nettet med søgeord som auktioner, Bruun-Rasmussen eller Lauritz.com. 4 Få musiklæreren til at hjælpe jer med at finde eksempler på russisk musik klassisk og moderne musik. Et meget kendt musikstykke hedder 1812-overturen af komponisten Tchaikovsky. Her prøver han i musik at skildre kejser Napoleons nederlag ved Moskva i Hør 1812-overturen. Lykkes det komponisten at fortælle om denne begivenhed uden ord? 4/5
5 4 Ordet Gulag betyder Centraladministrationen for Arbejdslejrene. Bag ordet gemmer der sig en uhyggelig og brutal historie om, at millioner af russere blev sendt til Sibirien i enorme fangelejre. Gå på biblioteket eller søg på nettet for at få afdækket den historie. 4 Man mener, at navnet Rusland stammer fra svenske vikinger, der blev kaldt rus. Undersøg denne historie. Har vikingerne virkelig været i Rusland i vikingetiden (ca e. kr.)? Hvad skulle de der? Brug biblioteket og nettet og find oplysninger. 4 Lav en illustreret tidslinie, hvor I viser, hvor mange gange Danmark og Sverige har været i krig med hinanden. Brug bøger og nettet med fx søgeordet svenskekrige. Snak også med IT-læreren om hjælp til at lave jeres egen hjemmeside om dødsfjenderne Danmark og Sverige. 5/5
CHRISTIAN 4. I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660.
1600-TALLET UDKIG HISTORIEKANON CHRISTIAN 4. FRA I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660. For alle tre kanonpunkters
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereUDKIG HISTORIEKANON. Udkig fra Den Westfalske Fred FRA 1600-TALLET DEN WESTFALSKE FRED
1600-TALLET UDKIG HISTORIEKANON DEN WESTFALSKE FRED FRA I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660. For alle tre
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereTorstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereDanmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereVikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mereDanmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mere3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereJeg er en vinder -7. Guds fulde rustning bøn
Jeg er en vinder -7 Guds fulde rustning bøn Mål: Vi fortæller børnene at vi altid skal holde fast ved bøn. Vi fortæller at bøn ikke kun er at sætte sig, folde hænderne og bede nogle sætninger, men bøn
Læs mereI armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.
I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et
Læs merekatastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter
Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereLÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)
LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød
Læs mereIND I HISTORIEN. Christian 4.
IND I HISTORIEN 6. K L A S S E F LY V E R F I N D S I D É B O K S 6. K L A S S E Christian 4. Tag på fotosafari på jagt efter Christian 4. s bygninger i København. Husk også at fotografere nogle af de
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereind i historien 4. k l a s s e
find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereUndervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)
Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at
Læs mereROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...
OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... ROSKILDE DOMKIRKE Siden 1995 har Roskilde Domkirke været optaget på UNESCOs verdensarvsliste - en liste som også tæller verdenskendte monumenter som Pyramiderne
Læs mereHistorisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras
Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning
Læs mereHistorie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereFrederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 215 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk
Læs mereSvenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereside 1 af 2 Fantasilege
side 1 af 2 Troldebo en verden med feer og trolde Naturen kan appellere til fantasien og historier om trolde, feer, drager, dæmoner, gnoer, alfer m.m. Denne leg tager udgangspunkt i disse fortællinger.
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mereInternettet og Web 2.0
Internettet og Web 2.0 Internettet er et verdensdækkende IT-netværk. Det bygger på det netværk, som USA opbyggede under den kolde krig for at sikre, at selv en atomkrig ikke ville stoppe kommunikationen.
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereEn bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.
Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereDen Russiske Revolution
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereVi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden.
Glashus - mellemlanding på en skør kugle Undervisningsmateriale for børn fra 8-12 år Undervisningsmaterialet er tænkt som et afsæt for måder at analysere forestillingen. Gennem arbejdsspørgsmål peges der
Læs mere(Det talte ord gælder)
+HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før
Læs mereBlå Flag program 2012. Ud i det blå i Sønderborg Kommune
Blå Flag program 2012 Ud i det blå i Sønderborg Kommune Juni Juli August Sø 1 Strandkunst On 1 Fjordsafari AKTIVITETSKALENDER Ma 2 Aktiv Sommer To 2 Fjordsafari Ti 3 Aktiv Sommer/Fjordsafari Fr 3 Skibsbygger
Læs mereFormål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi
FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereNedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.
Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0
Læs mereInternational linje Digital linje Innovationslinje
Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereFOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)
På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret
Læs mere6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,
Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere
Læs mereLærervejledning: At sanse naturen langsomt
Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereSORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by
SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Fotos fra Skagen omkring 1900 Undervisningsmaterialet
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereArbejdsopgaver til Den danske trekantshandel
Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereEroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet
Læs mereAsien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereFanø en historisk og kulturel perle i Vadehavet
Nordby Havn på Fanø Fanø en sejlskibs ø Fanø har en unik sejlskibshistorie. Derfor sagde Fanø Kommune selvfølgelig også ja til at lade Nordby Havn blive TS Frihavn. Vi håber kan blive startskuddet mange
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereBorgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereHistorie 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Nordisk 33 samarbejde i middelalderen 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 12 Kronologi og sammenhæng globale (fase 2) Læringsmål
Læs mereÅrsplan for indskolingen 2014-2015
Uge Emne Beskrivelse Formål Materialer m.m. Fag 33-34 Sommerferie Eleverne fortæller om deres sommerferie eventuelt med billeder. Vi ser på kort og snakker om de ting, de har oplevet. At kunne stå foran
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mereNoter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'
Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereSidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430
Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereTelefon- og Turtjenestens program for. Dragør
Telefon- og Turtjenestens program for Dragør marts - december 2016 Hvad er Turtjenesten? Turtjenesten tilbyder ældre hjemmeboende borgere med et lille socialt netværk mulighed for at få dejlige oplevelser
Læs mereKina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn
Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot
Læs mereÅrsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016
Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,
Læs mereMorgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt
Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereNyhed! Danmark 1:50.000
Topografiske Kort fra Nordisk Korthandel Nyhed! Danmark 1:50.000 Atlas, Glober, Kort & Guider Her i kataloget kan du se vort nye udvalg af kort over Danmark. Topografiske Kort Nordisk Korthandel, scanmaps
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereKlasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til
Læs mereLæs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan.
Til læreren Sådan kan I arbejde Læsning af teksten Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. På de følgende sider finder du oplæg
Læs mereMozarts symfoni nr. 34
Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mere