Børn og deres familier i de seneste 20 år

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og deres familier i de seneste 20 år"

Transkript

1 Børn og deres familier i de seneste 2 år Tema 1 Af: Anne Nærvig Petersen og Malene Skov Jensen Nyt perspektiv på ørns levevilkår Børnene er tælleenhed Forlø for en hel generation Oplysninger for de sidste 2 år Børnefamiliernes levevilkår er et emne, der jævnligt dukker op i samfundsdeatten. Men hvordan er forholdene set fra ørnehøjde? Hvordan er deres opvækst, og hvilke erfaringer får de med i agagen? Danmarks Statistik har en dataase, der sætter ørnene i centrum. Det er ørnene, der er fremtidens voksne, og derfor er det interessant at ruge dem som tælleenhed. Det giver et nyt og andet perspektiv på ørns levevilkår, der i vidt omfang er etinget af de voksne forsørgeres forhold - fx deres indkomst- og eskæftigelsesforhold. Men i traditionelle statistikker ser man ofte kun på, hvor mange økonomisk dårligt stillede familier eller skilsmissefamilier, der er i Danmark - oplysningerne liver ikke relateret til ørnene. I Børnedataasen er ørnene derimod tælleenhed, og det etyder, at man ser på, hvor mange ørn der er ramt af en skilsmisse eller er dårligt stillede økonomisk. Og det giver et andet illede, fordi alle ørn i en familie tages med som enhed - det vil sige, at oplysningerne vedrørende en familie tælles tre gange, hvis der er tre ørn i familien. Børn Børn er i denne temaartikel alle i efolkningen under 18 år. Børnedataasen gør det også muligt at følge levevilkårene for en hel generation. Man kan fx gå ind og se, hvor mange forskellige voksne en 17-årig har oet med gennem sit liv, hvor mange forskellige typer af søskende de har haft, eller hvor lange perioder de har oplevet, at deres familie har været ramt af arejdsløshed. Der er oplysninger i Børnedataasen helt tilage til 198, derfor fokuserer dette tema på udviklingen i ørns levevilkår de sidste 2 år. Oplysningerne om ørnenes familiers struktur er alle statusoplysninger pr. 1. januar 1981 og 2. Oplysningerne om ørnenes familiers indkomst- og eskæftigelsesforhold er for hele året 198 og Færre ørn i Danmark Antallet af ørn faldt med 12 pct. Figur 1. Antallet af ørn i Danmark faldt med knap 156. eller 12 pct. fra 1981 til 2. Pr. 1. januar 1981 var der ørn, og antallet var nede på i 2. Det er ikke kun antallet af ørn, men også andelen af ørn i efolkningen der er faldet fra 25 pct. i 1981 til 21 pct. i 2. Børn fordelt på alder og 2 Antal Alder

2 2 Tema Flere småørn i 2 I 2 er der flere småørn end i Det stigende antal småørn skyldes, at der i egyndelsen af 199'erne var flere kvinder i den fødedygtige alder, og at hver kvinde får et stigende antal ørn. Samtidig er kvinderne siden 196'erne levet ældre, før de får ørn, og gennemsnitsalderen for fødende kvinder er steget fra 26,9 til 29,5 fra 198 til Antallet af ørn estemmes af antallet af kvinder i den fødedygtige alder, hvilken alder de får ørn i, og hvor mange ørn de får. (Læs mere om udviklingen i disse tal i afsnittet om efolkning inde i Statistisk Tiårsoversigt.) Børns familieforhold For ørn er familien det helt centrale i deres opvækst. Børns sociale relationer er ofte et produkt af de familieforhold, som de har haft gennem deres opvækst. Tallene i Børnedataasen kan sige noget om, hvor staile ørnenes familieforhold er, og hvordan deres familie ser ud. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Oprud i kernefamilien Familie En familie er defineret som én eller to samoende voksne med eller uden hjemmeoende ørn under 18 år. I dette tema kan en familie altså estå af et ægtepar med ørn, et samlevende par med fælles ørn, et samoende par med ørn, der ikke er fælles eller enlige forsørgere med ørn. Forældre kan åde være iologiske og adoptivforældre. Selvom der i Danmark er sket et lille fald i antallet af skilsmisser fra 1981 til 2, er der flere ørn, der oplever rud i kernefamilien. Det skyldes, at en større andel af ørnenes forældre ikke er gift, og derfor ikke indgår i skilsmissestatistikken, når de flytter fra hinanden. Andelen af ørn, hvis forældre er gift med hinanden, er faldet fra 78 pct. i 1981 til 63 pct. i 2. I 1981 havde 4 pct. af ørnenes forældre, der var samlevende, dvs. ikke gift med hinanden i 2 steg tallet til 12 pct. Jf. tael 1. Tael 1. Børn fordelt efter forældretype og familiens civilstand Mor + far Enlig mor Mor + partner Enlig far Far + partner Ude- oende I alt ,8 1,1 3,9 1,4, ,1 13,8 7,2 1,7,9 1, I alt Enlig Ægtepar Samlevende Samoende Udeoende I alt Enlig Ægtepar Registreret partnerska Samlevende Samoende Udeoende Antal Kernefamilie stadig mest almindelig Fra 1981 til 2 er der færre ørn, der or i en kernefamilie med far og mor. I 1981 oede 82 pct. af alle ørn hos egge deres forældre, i 2 er det 75 pct. af ørnene, der gør det. Jo ældre ørnene er, jo færre or hos egge forældre. Der er dog stadig over 6 pct. af de 17-årige i 2, der or hos egge forældre, jf. figur 2.

3 Tema 3 Figur 2. Flere ørn or hos enlig mor Færre udeoende ørn i 2 For ørn, der ikke or hos egge forældre, er det mest almindeligt, at de or sammen med deres mor. Andelen af ørn, der or hos en enlig mor eller mor med en partner, der ikke er arnets far, er steget fra 14 pct. i 1981 til 21 pct. i 2. Der er især sket en stigning i andelen af ørn, der or hos deres mor og hendes partner. Det er stadig ikke særlig udredt, at ørn or hos deres far, men der har dog været en stigning i andelen af ørn, der or hos en enlig far. Andelen af udeoende ørn er meget lav for de mindre ørn, men stiger med alderen. I 1981 var der flere udeoende ørn, end der var i 2. Børn og unge mennesker er senere til at flytte hjemmefra, danne par og få ørn i 2, end de var i Udeoende ørn At et arn er udeoende etyder, at det ikke or sammen med nogle af sine forældre. Det kan der være mange forskellige årsager til: arnet kan naturligvis være flyttet hjemmefra, eller måske venter arnet på, at en adoption skal gå i orden, arnet kan være anragt udenfor hjemmet eller forældrene kan være osiddende i udlandet, mens arnet er på kostskole. Men typisk er ørn på efterskole, kostskole el. lign. ikke registreret som udeoende, fordi de eholder deres folkeregisteradresse hos forældrene. Børn fordelt på alder og familietype og Udeoende + partner Udeoende Far + partner Enlig far Mor + partner Enlig mor Mor + far Alder Familieskift gennem en 17-årigs liv 17-årige 17-årige er alle ørn, der den 1. januar 2 var 17 år, og som har oet her i landet hele deres liv. Voksne Voksne er ørns forældre og de partnere, som forældrene or sammen med. Familieskift I Børnedataasen liver en familie anset for ændret, når der er sket personskift landt de voksne i familien. Familieskift liver opgjort ved at sammenligne de enkelte familiers sammensætning pr. 1. januar fra det ene år til det andet. Det vil sige, at der højest kan registreres ét familieskift pr. år pr. arn - den metode giver dog et fuldt tilstrækkeligt grundlag for statistik og analyser. Når man analyserer ørns levevilkår, spiller oplysninger om familieskift en central rolle. Selvom arnet lige nu or sammen med sin mor og far, så kan der være sket eller ske mange ændringer i familiesituationen. I Børnedataasen kan man fx se, hvor mange familier en fødselsårgang har haft gennem livet, og hvor mange voksne i form af forældre og forældres partnere arnet har haft.

4 4 Tema 6 pct. af de 17-årige har gennem hele livet oet med de samme to voksne i den samme familie 39 pct. af de 17-årige har oplevet mindst et skift i familien Mange familieskift er ikke altid ensetydende med mange skift i de voksne Tael 2. 6 pct ud af årige har oet i én familie og haft to voksne, viser tael 2. Taellen viser de 17-årige fordelt på antal familier og antal forskellige voksne, som ørnene i hele perioden har haft af ørnene har oet i én og samme kernefamilie, heraf har kun 113 haft en enlig forsørger i hele perioden. En del af de 17-årige - 39 pct. har oplevet skift i deres familie. Af de 19.31, der har oplevet familieskift, har de haft højst to voksne som forældre eller forældres partnere, mens resten har haft flere voksne. 25 pct. af de 17-årige har oplevet mindst to skift i familien. 14 pct. har oplevet mindst tre skift i familien, og 8 pct. har oplevet mindst fire skift i familien. Der er årige, som har haft mere end ni forskellige familier gennem deres liv. Skift i familien etyder ikke nødvendigvis, at der liver mange forskellige voksne i arnets liv af ørnene har oplevet mindst et familieskift, men har kun haft de samme to voksne, hvilket kan etyde, at en af forældrene er flyttet ud og ind i familien flere gange, eller at arnet er flyttet frem og tilage mellem sine enlige forældre. 28 pct. af ørnene har haft tre eller flere voksne, 18 pct. har haft fire eller flere voksne, og 3 pct. har haft seks eller flere voksne. De 17-årige fordelt efter hvor mange familier og voksne, de har haft. 2 Antal familier, de har haft eller flere I alt Antal voksne, de har oet sammen med Antal 17-årige I alt voksen voksne voksne voksne eller flere Børns søskende Flere ørn har flere søskende Selvom der er sket et fald i antallet af ørn fra 1981 til 2, er der flere ørn, der har tre, fire, fem eller flere søskende, fordi de har fået flere halv- og papsøskende. Som noget helt nyt tælles alle søskende med i dette tema også dem, man ikke or sammen med. I 1981 var der ørn, der havde fire søskende, det tal er i 2 steget til tilsvarende var der ørn, der i 1981 havde fem eller flere søskende - i 2 var det tal oppe på Til gengæld er der sket et fald i antallet af eneørn og ørn, der kun har en søskende. Men der er stadig flest ørn, der har én søskende - 44 pct. af alle ørn havde én søskende i 1981 og 42 pct. i 2. Jf. figur 3 Søskendetyper Helsøskende er er søskende, som har egge forældre fælles. Halvsøskende har kun en fælles forældre. Papsøskende er forældres partneres ørn.

5 Tema 5 Figur 3. Børn fordelt efter det antal a søskende de har Flere halv- og papsøskende Figur 4. Opruddet i kernefamilien liver l.a. afspejlet i, at ørnene i 2 har flere forskellige søskendetyper sammenlignet med Nu er der langt flere, der har halvsøskende eller papsøskende. I 1981 var der 11 pct., der havde halvsøskende - tallet er i 2 steget til 24 pct. Andelen af ørn, der har papsøskende er steget fra 4 til 6 pct. fra 1981 til 2. Der er lidt færre eneørn i 2 end i 1981, idet andelen er faldet fra 13 til 12 pct. De fleste ørn har helsøskende, selvom andelen er faldet fra 8 pct. til 75 pct. Det mest normale er, at ørn kun har helsøskende, selvom andelen er faldet fra 73 pct. til 61 pct. Jf. figur 4. Børn fordelt på søskendetyper Eneørn Helsøskende Halvsøskende Papsøskende Alderen gør en forskel på, om ørn har søskende, og hvilken type af søskende de har. Henholdsvis 41 og 37 pct. af de -årige ørn er eneørn i 1981 og 2. Blandt de ældre ørn er der flere, der har søskende - åde helsøskende, halv- og papsøskende (figur 5a). Alderen gør også en stor forskel på, om ørnene or sammen med deres søskende. Henholdsvis 12 og 13 pct. af alle ørn er eneørn i 1981 og 2, men i egge år er der 26 pct. af ørnene, der ikke aktuelt or sammen med andre ørn. Det er i 7-8- årsalderen, at flest ørn or sammen med en eller flere søskende. Børnene har på det tidspunkt fået søskende, og de ældre søskende er endnu ikke flyttet hjemmefra (figur 5).

6 6 Tema Figur 5a. Børn fordelt på alder og søskende, de har i alt og 2 Papsøskende Halv- + papsøskende Halvsøskende Hel- + papsøskende Hel- + halv- + papsøskende Hel- + halvsøskende Helsøskende Eneørn Alder Figur 5. Børn fordelt på alder og søskende, de or sammen med og 2 Papsøskende Halv- + papsøskende Halvsøskende Hel- + papsøskende Hel- + halv- + papsøskende Hel- + halvsøskende Helsøskende Eneørn Alder Alderen gør også en stor forskel på, om ørnene or sammen med deres søskende. Henholdsvis 12 og 13 pct. af alle ørn er eneørn i 1981 og 2, men i egge år er der 26 pct. af ørnene, der ikke aktuelt or sammen med andre ørn. Det er i 7-8- årsalderen, at flest ørn or sammen med en eller flere søskende. Børnene har på det tidspunkt fået søskende, og de ældre søskende er endnu ikke flyttet hjemmefra. Børn or sammen med en større andel af deres helsøskende end af deres halv- og papsøskende. I 1981 og 2 or hhv. 87 og 89 pct. af alle ørn sammen med mindst en af deres helsøskende. Henholdsvis 43 pct. i 1981 og 44 pct. 2 or sammen med mindst en af deres halvsøskende, og hhv. 16 pct. og 11 pct. or sammen med en eller flere af deres papsøskende. 91 pct. af de 17-årige har oet i familie med et eller flere ørn 91 pct. af de 5.85 ørn, der i dag er 17 år, har i løet af arndommen oet i familie med et eller flere ørn, viser tael 3-9 pct. eller af de 17-årige har altså ikke oet sammen med andre ørn, men kun 2.36 eller 5 pct. har slet ikke haft søskende. Flest af de 17-årige har oet sammen med ét andet arn - nemlig eller 48 pct. 29 pct. af de 17 årige har oet sammen med to andre ørn, mens 1 pct. har oet med tre andre ørn.

7 Tema 7 Tael årige fordelt efter hvor mange søskende de har haft og hvor mange de har oet sammen med Antal l søskende, de har oet sammen med: Antal søskende i alt: eller flere Antal 17-årige I alt a a a a a a a a a a eller flere a a a a a I alt Stor forskel på, hvor mange søskende de har, og hvor mange de har oet med Taellen viser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange søskende en 17-årig har haft, og hvor mange af dem, de har oet sammen med har fem eller flere søskende, men kun 76 har oet sammen med fem eller flere ørn, og har en søster eller ror, men 497 af dem har ikke oet sammen med denne. Børns familiers indkomst- og eskæftigelsesforhold I det følgende vil vi se på udviklingen i ørns familiers indkomst-, eskæftigelse- og uddannelsesforhold fra Desuden sammenligner vi ørnefamilier og familier uden ørn - her er det altså familierne, der er tælleenhed - og det er kun familier, hvor kvinden er mellem 25 og 5 år. Samtidig ser vi på, hvad de konkrete forhold etyder i ørnehøjde - i kolonnerne ørn, hvor alle ørn er fordelt efter familiens forhold. Tael 4. Børns familier er levet rigere Børnefamilier er levet rigere end familier uden ørn Indkomstkvartiler Familierne er levet sorteret i fjerdedele efter stigende indkomst. Det vil sige, at de familier, der er i 1. kvartil, er dem, der indkomstmæssig ligger i den laveste fjerdedel af alle familier, og i 4. kvartil ligger dem, der indkomstmæssigt er i den øverste fjerdedel af alle familier. Forældrene fordelt efter indkomstkvartiler Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt kvartil kvartil kvartil kvartil Der er sket en markant forskydning af ørns familiers placering i de enkelte indkomstgrupper, jf. tael 4. Børns familier er levet mere velhavende fra 198 til Antallet af ørn med familier, der indkomstmæssigt ligger i den øverste halvdel er steget fra 5 til næsten 75 pct. fra 198 til I 1998 lever 4 pct. af ørnene i familier, der tilhører den øverste indkomstgruppe - det er en stigning på to og en halv gang. Samtidig er antallet af ørn, hvis familier indkomstmæssigt ligger i den nederste halvdel af efolkningen, halveret og faldet fra 49 til 27 pct. Sammenligningen af indkomstforholdene for familier med og uden ørn, viser at der er sket store ændringer fra 198 til Der er sket en fordoling af andelen af ørnefamilier i den øverste indkomstgruppe fra 21 pct. til 41 pct., mens andelen af familier uden ørn i denne indkomstgruppe er faldet fra 53 pct. til 34 pct.

8 8 Tema 12 pct. af de 17-årige har altid været i den laveste indkomstkvartil Når man ser på de 17-åriges familiers indkomstforhold over alle årene og eregner, hvilken kvartil de som gennemsnit har været i, viser det, at 12 pct. i hele perioden har været i 1. kvartil, dvs. i den indkomstmæssige nederste fjerdedel af efolkningen. 19 pct. har ligget i den øverste fjerdedel. De fleste har været i den store midte med 32 pct. i 2. kvartil og 37 pct. i 3. kvartil. Børns familier arejder mere Markant stigning i heltidsarejde Børns familier er levet rigere, fordi de arejder mere Tael 5. Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ørn, der or i familier, hvor den eller de voksne har heltidsarejde. Antallet af ørn i familier, hvor forældrene arejder heltid er steget fra 48 pct. i 198 til 8 pct. i 1998, jf. tael 5. Tilsvarende er der sket et fald i antallet af ørn, der har forældre, hvor mindst en af dem er på deltid fra 32 pct. i 198 til 8 pct. i Antallet af ørn i familier uden for arejdsstyrken er faldet fra 15 til 6 pct. Når ørns familier de sidste 2 år er rykket højere op i indkomstgrupperne, skyldes det i høj grad, at de arejder mere. Fra 198 til 1998 er der sket en markant ændring i, hvor meget de voksne arejder i ørnefamilier sammenlignet med familier uden ørn. Børnefamilierne har nu en længere arejdstid end familier uden ørn. I 198 arejdede 5 pct. af ørnefamilierne heltid - i 1998 er der 83 pct., der gør det. For familier uden ørn er der kun sket en stigning fra 68 til 75 pct. Heltid og deltid Alle, der er arejdsløshedsforsikrede op til 3 timer ugentligt, anses for tilknyttet arejdsmarkedet på deltid, mens de, der er forsikrede over 3 timer, er tilknyttet på heltid. Selvstændige og medhjælpende ægtefæller er talt med under heltid. Forældrenes tilknytning til arejdsmarkedet på hhv. heltid og deltid Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Kun heltid Heltid og deltid Heltid og uoplyst Kun deltid Deltid og uoplyst Uden erhverv Uoplyst pct. af de 17-årige har altid haft heltidsarejdende forældre Tael 6. Ser vi på de 17-årige familiers heltids- eller deltids-tilknytning til arejdsmarkedet over alle årene (tael 6), viser det, at 47 pct. af de 17-årige har haft familier, der i så godt som hele deres arndom har været fuldtidstilknyttet arejdsmarkedet. 61 pct. af de 17-åriges familier har haft heltidsarejde i år, og kun 5 pct. har haft familier, der aldrig har arejdet på heltid. Kun 13 pct. har haft en familie, hvor en eller egge voksne i familien har været tilknyttet arejdsmarkedet på deltid i år, og 35 pct. har aldrig haft en familie med deltidstilknytning til arejdsmarkedet. De 17-årige fordelt efter familiens tilknytning ning til arejdsmarkedet År med deltid: Ingen 1-6 år 7-12 år år Alle År med heltid: Alle Ingen år år a år a a 61

9 Tema 9 Flere ørn passes i institution Figur 6. Børnenes forældre arejder mere, og de tjener også forholdsvis mere. Denne udvikling har også etydet, at ørnene i stadig højere grad liver passet i institution. I 198 lev 44 pct. af alle ørn mellem og 6 år passet i institution. I 1999 var andelen steget til 75 pct., jf. figur 6. Andel af de -6-årige som passes i institution Færre ørn har arejdsløse forældre 3 pct. er ramt af arejdsløshed Små forskelle på familier med og uden ørn Tael 7. Antallet af ørn, hvis familier har været ramt af arejdsløshed, er faldet en anelse fra 198 til 1998, jf. tael 7. Både i 198 og 1998 er det lige under 3 pct. af ørnene, hvis familier har været ramt af arejdsløshed. Til gengæld er der sket en ændring i, hvor hårdt familierne er ramt af arejdsløshed fra 198 til I 198 var 18 pct. af ørnene i familier, der var ledige i op til 2 pct. af året, mens denne andel i 1998 er faldet til 12 pct. Der er ikke den store forskel på, hvor hårdt familier med og uden ørn er ramt af arejdsløshed. I 1998 er flere ørnefamilier dog ramt af arejdsløshed end familier uden ørn. Børnefamilierne har også været arejdsløse i lidt længere tid i Ledighed Ledigheden er opgjort som ledighedsprocenter - dvs. hvor lang en periode af året har en person været ledig, når der ses ort fra ferier holdt på arejdsløshedsdagpenge. Der er eregnet et gennemsnit for familiernes voksne, og derefter er familien placeret på intervaller på 2 pct., efter hvor ledige de har været. 1-2 pct. etyder altså, at familien i gennemsnit har været ledig i højst en femtedel af året, mens 8 til 1 pct. etyder, at familien har være ledig i mere end firefemtedel af året - den har altså været ledig næsten hele året. Andel af året, som forældrene f var ledige Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Ikke ledig Under 2 pct pct pct pct pct. eller mere

10 1 Tema 78 pct. af de 17-åriges familier har været arejdsløse Hvis vi ser på de 17-årige, så har 22 pct. af dem oet i familier, der aldrig har været ramt af arejdsløshed, og der er kun ganske få, der har oet i familier, der i alle 17 år har været ramt af arejdsløshed. 53 pct. af de 17-årige har haft familier, der i gennemsnit har været ledige i under 1/5 af året i alle 17 år. 18 pct. har haft familier, der set over alle årene har været ramt af arejdsløshed i 1/5 til 2/5 af året. 5 pct. har haft familier, der i gennemsnit har været ledige halvdelen af året alle årene. Sociale ydelser til ørns familier Lidt flere ørn i familier, der modtager sociale ydelser Også flere ørnefamilier får sociale ydelser Både i 198 og 1998 oede over 6 pct. af ørnene i familier, der ikke modtog nogen form for overførselsindkomster, jf. tael 8. Men fra 198 til 1998 er der dog sket en stigning på 4 pct. i andelen af ørn, hvis familier modtager midlertidige sociale ydelser. Den største procentvise stigning - fra 2 til 4 pct. er sket i andelen af ørn i familier, hvor mere end trefjerdedele af deres indkomst er midlertidige sociale ydelser. Sociale ydelser Dækker over arejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. Der er også sket en stigning i antallet af ørnefamilier, hvor sociale ydelser er en del af familiens indkomst, mens der for familier uden ørn er sket et fald. En lidt større andel af familierne uden ørn modtager sociale ydelser, som udgør over 5 pct. af indkomsten. Taellen viser, hvor stor en del af familiens samlede årlige ruttoindkomst, der er overførelselsindkomster. Tael pct. af de 17-åriges familier har modtaget sociale ydelser Andel af ruttoindkomsten, som kom fra sociale ydelser Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Ingen Under 25 pct pct pct pct. eller mere Beregningen af de midlertidige ydelsers andel af indkomsten for de 17-åriges familier viser, at kun 6 pct. aldrig har modtaget nogle ydelser. 71 pct. har modtaget ydelser, som over alle årene i gennemsnit udgjorde under 25 pct. af familiens indkomst. 17 pct. har modtaget ydelser, som udgjorde 25-5 pct. af familiens indkomst, og 6 pct. af de 17-årige har oet i familier, der gennem hele perioden har modtaget sociale ydelser, som udgjorde over 5 pct. af familiens indkomst. Hovedindkomsten i ørns familier Flest ørn i familier, hvor hovedindkomsten er løn Fordoling af ørnefamilier på overførelsesindkomster Næsten alle ørn - 8 pct. åde i 198 og lever i familier, hvis væsentligste indkomstgrundlag er løn, jf. tael 9. Der er dog sket en stigning fra 5 til 9 pct. i andelen af ørn, der or i familier, hvis hovedindkomstgrundlag er midlertidige overførselsindkomster. Der er sket et fald i andelen af ørn, hvis familier har hovedindkomst fra overskud af virksomhed, dvs. at der er færre ørn i familier, hvor selvstændig virksomhed er den vigtigste indkomst kilde. Over 8 pct. af ørnefamilierne har lønindkomst som den vigtigste indtægtskilde. Andelen af ørnefamilier, der lever af overskud af egen virksomhed, er faldet fra 13 til 7 pct., og andelen af ørnefamilier, der lever af overførelsesindkomster er

11 Tema 11 fordolet. Til sammenligning er der flere familier uden ørn, der lever af overførselsindkomster, SU og pension. Tael 9. Flest af de 17-åriges familier har løn som hovedindkomst Hvor kom hovedindkomsten fra Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Løn Overskud af egen irksomhed Overførsel SU 2 Pension pct. af de 17-årige har oet i familier, hvor hovedindkomsten alle årene er kommet fra lønindkomst, mens 3 pct. af de 17-årige har haft familier, der aldrig har haft en løn som hovedindkomstkilde, jf. tael 1. 3 pct. af de 17-årige har oet i familier, hvor overskud fra virksomhed gennem alle årene har være hovedindkomstkilde. Der er ingen af de 17-årige, der har oet i familier, som gennem alle årene har haft overførselsindkomster eller SU som hovedindkomst. Der er 68 pct., der aldrig har haft overførselsindkomster som hovedindkomstkilde, mens 2 pct. har haft det i 1 til 4 år, og 12 pct. i 5 til 17 år. Tael 1. De 17-årige fordelt efter familiers hovedindkomsttype gennem årene Løn Overskud af egen virksomhed Taellen viser den indkomst, der udgør den største andel af familiens samlede indkomst. Overførselsindkomster og SU Pension procent Aldrig 2,9 79,8 68,4 95,6 Under 4 år 5,3 8,2 19,9 2,7 5-1 år 11, 5,6 8,5 1, år 2,8 3,5 3,,4 Altid 6, 2,9,2,1 Børns familier er mere veluddannede Børns familier mere veluddannede Børns familier er levet mere veluddannede. Der er langt flere ørn med familier, hvor den højeste udannelse er videregående. Andelen af ørn der or i familier med en videregående uddannelse er steget fra 21 til 34 pct, jf. tael 11. Den største gruppe af ørnene - 42 pct. i or i familier, hvor den højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse. Mange ørn or i familier, hvor familierne kun har en folkeskoleuddannelse, selvom andelen er halveret fra 28 pct. i 198 til 16 pct. i Højeste uddannelse Som familiens højeste uddannelse er valgt den uddannelse, som den voksne i familien, der har den længste uddannelse, har. De enkelte uddannelsestyper er eskrevet i ordforklaringerne ag i ogen. Sammenligner man ørnefamilier med ikke-ørnefamilier viser det, at ørnefamilierne åde i 198 og 1998 har en længere uddannelse end ikke ørnefamilierne, og at der fra 198 til 1998 er sket en stigning i uddannelses- niveauet åde for ørnefamilier og for ikke-ørnefamilier

12 12 Tema Tael 11. Familiens højeste uddannelse Børn Børnefamilier Familier uden ørn I alt Folkeskole Gymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst Familiernes forrug I dette afsnit ser vi på ørnefamiliernes forrug og sammenligner det med de familier, der ikke har ørn. Vi gør det så sammenligneligt som muligt ved først at se på forruget i 1981 og 1997 for familier i alderen 25-5 år hhv. med og uden ørn. Derefter ser vi på sammensætningen af forruget for husstande med to voksne, der i alt tjener ca. 5. kr., hhv. med og uden ørn. Tael 12. Forruget i husstande med hovedperson på år.1981 og Med ørn Uden ørn Med ørn Uden ørn Kroner. årets priser I alt Føde-, drikke- og toaksvarer Beklædning og fodtøj Bolig og rændsel Boligudstyr og husholdningstjenester Medicin, lægeudgifter mv Transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester I tael 12 kan vi dels sammenligne forruget landt familier med ørn og uden ørn, hvor kvinden er mellem 25 og 5 år, dels sammenligne 1981 og Børnefamilierne har generelt et større forrug, men der er også lidt flere personer i husstandene her. I 1981 var der ikke den store forskel i forrugssammensætningen mellem familier med og uden ørn. Den største post var olig og rændsel, som udgjorde 37 pct. af ørnefamiliernes forrug og næsten ligeså meget landt ikkeørnefamilier. Transport og kommunikation udgjorde hhv. 14 og 15 pct., mens fødevarer m.m. udgjorde 2 pct. I 1997 er udgifterne til olig og rændsel faldet voldsomt til kun 17 pct. af forruget. Derimod udgør transport og kommunikation nu hhv. 21 pct. og 26 pct., mens fødevarer m.m. er hhv. 2 pct. og 18 pct. I 1997 er der lidt større forskelle end i 1981 mellem ørne- og ikke-ørnefamilier, dels for transport og kommunikation, dels for fritid og underholdning, hvor ørnefamilierne lægger 14 pct. af deres forrug, mens ikke-ørnefamilierne lægger 11 pct. I tael 13 ser vi på familier, som tjener mellem 45. og 55. kr., for at de indtjeningsmæssigt er sammenlignelige. Børnefamilierne sparer mindre op end familierne uden ørn. Familierne uden ørn har en opsparing, der er mere end tre gange så stor som ørnefamiliernes.

13 Tema 13 Tael 13. Forruget landt husstande med 2 voksne med en samlet indkomst mellem 45. og 55. kr Med ørn Kroner Uden ørn Samlet indkomst i alt Nettoopsparing i alt Forrug i alt Fødevarer Drikkevarer og toak Beklædning og fodtøj Boligenyttelse Brændsel Boligudstyr, husholdningstjenester og lign Medicin og lægeudgifter Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Brød, småkager, kiks o.l Pastaprodukter Svinekød Let-, skummet-, kærnemælk Æler Kartofler Slik, rå marcipan Læskedrikke Cigaretter Beklædningsartikler til ørn A Fodtøj til mænd Fodtøj til kvinder Fodtøj til ørn Husleje Beregnet husleje af helårsolig mv Håndværkere til reparation af olig mv Flydende rændsel Vinduespudsning mv Tandlæge Bil Motorcykler o.l Cykler Persontransport med taxa Spil, legetøj og hoyartikler Udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter Planter, lomster, gødning mv Kæledyr, foder og tilehør Biografer, teatre, koncerter Museer, zoologiske haver o.l Tipning, lotteri, anko, spilleautomater o.l Bøger Pakkerejser Udgifter på restauranter mv Udgifter i kantiner Indlogering Daginstitutioner mv

14 14 Tema Sammenlignet med familier uden ørn ruger ørnefamilierne først og fremmest flere penge på fødevarer, mælkeprodukter, slik, spil, legetøj og hoyartikler samt udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter og naturligvis daginstitutioner. Familier uden ørn ruger til gengæld flere penge på husleje, restaurantesøg, tipning, lotteri, anko og spilleautomater, iografer, teatre, koncerter, vinduespudsning, håndværkere og anskaffelse af køretøjer. Det offentliges udgifter til ørn og unge Hvor meget ruger det offentlige på ørn og unge? Kortet nedenfor viser kommunernes nettodriftsudgifter til ørn og unge, dvs. hvor driftsindtægterne (fx rugeretaling) er trukket fra driftsudgifterne (fx lønninger og varekø). Landsgennemsnittet var kr. pr. arn i Der er dog store geografiske forskelle i tallene. Der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har etydeligt lavere udgifter pr. arn end især kommunerne omkring Køenhavn. Der kan være mange årsager til disse regionale forskelle, l.a. hvor højt området prioriteres og hvor mange elastede ørn og unge, der er i kommunen. Figur 7. Kommunernes nettodriftsudgifter til ørn og unge Kroner pr. arn Over 55. kr kr kr kr kr kr. Under 38. kr. Sammenfatning Færre ørn i Danmarks Statistik Diffus familiestruktur Antallet af ørn i Danmark er faldet med 12 pct. fra 1981 til 2. Også andelen af ørn i efolkningen er faldet fra 25 pct. i 1981 til 21 pct. i 2. Til gengæld er der flere småørn i 2 end i Det skyldes, at der i 199'erne var flere kvinder i den fødedygtige alder, og at hver kvinde får et stigende antal ørn. Selvom det stadig er mest almindelig for ørn at o i en kernefamilie med mor og far, så er der fra 1981 til 2 færre ørn, der gør det. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Der er flere ørn, der oplever rud i

15 Tema 15 kernefamilien. Der er langt flere ørn, der or hos en enlig mor, og der er i sær sket en stigning i andelen af ørn, der or hos deres mor og hendes partner. Flere søskendetyper Børns familier er levet rigere Børns familier arejder mere Flere ørn i institution Børnefamilier har lille opsparing Jyske kommuner ruger færrest penge på ørn Opruddet i kernefamilien liver også afspejlet i, at ørnene i 2 har langt flere forskellige søskendetyper end i Nu er der langt flere, der har halvsøskende eller papsøskende. Der er sket en markant forskydning af ørns familiers indkomst de sidste 2 år. Børnenes familier er levet mere velhavende. Antallet af ørn med familier, der indkomstmæssigt ligger i den øverste halvdel af efolkningen er steget fra 5 til næsten 75 pct. fra 198 til Samtidig er antallet af ørn, hvis familier indkomstmæssigt ligger i den nederste halvdel af efolkningen, halveret og faldet fra 49 pct. til 27 pct. Tallene viser desuden, at ørnefamilierne nu tjener flere penge end familier uden ørn. Når ørns familier de sidste 2 år er rykket højere op i indkomstgrupperne, skyldes det i høj grad, at de arejder mere. Der er sket en væsentlig stigning i antallet af ørn, der or i familier, hvor den eller de voksne har heltidsarejdet. Antallet af ørn, hvor forældrene arejder heltid er steget fra 48 pct. i 198 til 8 pct. i Der er også sket en markant ændring i, hvor meget de voksne arejder i ørnefamilier sammenlignet med familier uden ørn. Børnefamilierne har nu længere arejdstid end familier uden ørn. Udviklingen har etydet, at langt flere ørn liver passet i institution i dag. I 198 lev 44 pct. af alle ørn melle og 6 år passet i inistution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Sammenlignet med familier uden ørn, har ørnefamilierne generelt et større forrug, men der er jo også flere personer i hustandene. Familier uden ørn har en opsparing der er mere end tre gange så stor som ørnefamiliernes. I gennemsnit har de danske kommuner nettoudgifter på kr. pr. arn. Der er dog store geografiske forskelle i tallene. Der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har etydeligt lavere udgifter pr. arn end især kommunerne omkring Køenhavn.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Statistisk Tiårsoversigt Tema om børn og deres familier

Statistisk Tiårsoversigt Tema om børn og deres familier Statistisk Tiårsoversigt 2000 Tema om ørn og deres familier Statistisk Tiårsoversigt 2000 Udgivet af Danmarks Statistik August 2000 41. årgang ISBN 87-501-1124-8 ISSN 0070-3583 Pris: 130,00 kr. inkl. 25%

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. 2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig 61 3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Næsten alle børns forældre har heltidsjob De fleste børns familier tilhørte

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Mere til legetøj hjemme - men hvad med redskaber i institutionshverdagen

Mere til legetøj hjemme - men hvad med redskaber i institutionshverdagen Mere til legetøj hjemme - men hvad med redskaber i institutionshverdagen I en årrække er den materielle velstand øget. Figur 1 viser således udviklingen i det private forbrug i faste priser (25-priser)

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Det bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere

Det bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere Sida 1 Det bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere Baseret på en undersøgelse fra Synovate for Nordea Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom 12. januar 2009 1

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Andre varer og tjenester 12% Føde-, drikkevarer, tobak 17% Boligudstyr mv. 6% Andre varer og tjenester 15% Føde-, drikkevarer, tobak 17%

Andre varer og tjenester 12% Føde-, drikkevarer, tobak 17% Boligudstyr mv. 6% Andre varer og tjenester 15% Føde-, drikkevarer, tobak 17% Udgifter til børn 83 4. Udgifter til børn Hvad koster det at have et barn? Det er et svært spørgsmål at besvare, for det er kun få af familiens udgifter, man med sikkerhed kan sige skyldes børnene, og

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

,, I perioden 1997- ,, En væsentlig. Cafeerne får nye kunder. 2003 har cafeerne. flere kunder, mens branchen

,, I perioden 1997- ,, En væsentlig. Cafeerne får nye kunder. 2003 har cafeerne. flere kunder, mens branchen Økomomisk analyse fra HORESTA nummer 1 maj 25,, I perioden 1997-23 har cafeerne fået 3,5 procent flere kunder, mens branchen under ét har mistet 5,9 procent af gæsterne. Cafeerne får nye kunder Færre unge

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Til dig, der har besluttet aldrig at blive gammel!

Til dig, der har besluttet aldrig at blive gammel! Til dig, der har besluttet aldrig at blive gammel! MER af det gode med en supplerende opsparing fra PKA Drømmer du om et ældreliv fuldt af gode oplevelser og aktiviteter? Har du tænkt på, om du har råd

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

En skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver:

En skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver: Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 8 Offentligt Kære trafikudvalg Teknologirådets rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport fra 2006 er halve sandheder baseret

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Lederløn 2015 Lederne December 2015

Lederløn 2015 Lederne December 2015 Lederløn 2015 Lederne December 2015 Velkommen til Lederløn 2015 21 sider med de bedst underbyggede tal for lederes løn i Danmark netop nu. Lederløn 2015 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012 13. juni 2013 Statistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse i kommuner og regioner med hensyn til bl.a. omfang af ansættelse, beskæftigelse, fordeling

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere