Sikkerhed og miljø på vejene 2012

Transkript

1

2 1 FORORD 4 2 SIKKERHED I VEJTRANSPORT 5 3 TILSYN UDVIKLING PÅ SYNSMARKEDET SYNSVIRKSOMHEDER OMSYNSVIRKSOMHEDER INDBERETNING AF SYN TILSYN MED SYNS- OG OMSYNSVIRKSOMHEDER ADMINISTRATIVE TILSYN PRAKTISKE TILSYN SANKTIONER KVALITET AF SYN TILSYNSRESULTATER PÅ HJEMMESIDEN PRISEN FOR SYN INDKALDELSER TIL SYN LISTE OVER NÆRMESTE SYNSSTEDER ADMINISTRATIVE BØDEFORLÆG MULTIKONTROLLER/SYN VED VEJSIDEN KØRETØJSKONTROL PÅ FIRMAADRESSER KLAGESAGER VEDR. SYN KONTROL MED ENERGIMÆRKNING AF NYE BILER LOVE OG BEKENDTGØRELSER LOVÆNDRINGER LOVBEKENDTGØRELSE NY SYNSBEKENDTGØRELSE SYN I GRØNLAND FORBRUGERINFORMATION AKTIVITETER I TILSYNSPROCES IT 18 4 TYPEGODKENDELSE ØGET MULIGHED FOR ANMELDELSE AF TUNGE PÅHÆNGSKØRETØJER UDARBEJDELSE AF BREMSEDATA-ERKLÆRING OG UDVIKLING AF ETYS OMLÆGNING OG EFFEKTIVISERING AF PRODUKTSIKKERHEDSOMRÅDET SERVICEMÅL I INDFØRELSE AF DET DIGITALE MOTORREGISTER (DMR) 20 5 BILTEKNIK ANALYSER OG DELTAGELSE I UDVALG/ARBEJDSGRUPPER FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONENS ARBEJDSGRUPPE UDARBEJDELSE AF NY HANDLINGSPLAN ARBEJDSGRUPPE OM OVERHALINGSFORBUD FOR LASTBILER 21 Side 2

3 5.1.3 COST-BENEFIT ANALYSE AF EU FORSLAG OM HYPPIGERE PERIODISK SYN SPEJLGRUPPEN ANBEFALINGER MED SIGTE PÅ AT FORHINDRE ULYKKER MELLEM CYKLISTER OG HØJRESVINGENDE LASTBILER EFFEKT AF KØRETØJSTEKNIK REGULERING BÆLTEKØRETØJER FORSØG PÅ OPSTILLING AF ET REGELSÆT TIL AFLØSNING FOR ENKELTDISPENSATIONER REGLERNE OM SLÆBNING BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR INDFØRELSE AF KRAV OM ANVENDELSE AF SIKKERHEDSSELER I BUSSER TIL BØRN INTERNATIONALT REGELINITIATIV OM BEDRE VOGNTOGSBREMSER NATIONALE REGLER SKÆRPEDE KRAV TIL CYKELLYGTER ROUTER PÅ MODULVOGNTOG REGLER OM REPLICA-BILER NYE REGLER VED SYN AF FORRUDER IMPLEMENTERING AF DMR EU REGLER ARBEJDE I EU VEDRØRENDE DIREKTIV OM VÆGT OG DIMENSIONER TYPEGODKENDELSESDIREKTIVET KØRETØJSSIKKERHEDSPAKKEN ÆNDREDE EU-REGLER OM BL.A. PERIODISK SYN 25 6 MILJØ KAMPAGNER ANBEFALINGER TIL OFFENTLIGE INDKØB AF ENERGIEFFEKTIVE BILER GRØN CERTIFICERING AF VIRKSOMHEDER OG KOMMUNER FORSØGSPROJEKTER NYE DRIVMIDLER TIL KØRETØJER GODS I BYERNE TEKNOLOGI - AUTOMATISKE RULLEPRESENNINGER MOBILITET OG ADFÆRD - FORMEL M DELEBILER I VIRKSOMHEDER FORSØG MED ENERGIRIGTIG KØRSEL I TUNG TRANSPORT REGULERING ENERGIMÆRKNING AF PERSON- OG VAREBILER DÆKMÆRKNING SKÆRPEDE MILJØKRAV TIL TAXIER OPERATION X OPFØLGNING NETVÆRK OG ARRANGEMENTER GODSKONFERENCE KULTURNATTEN FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØB TRAFIKDAGE I AALBORG, AUGUST ELBILSNETVÆRK 34 Side 3

4 1 Forord Trafikstyrelsen arbejder på køretøjsområdet for at fremme mobiliteten ved understøtning af, at virksomheder er effektive, innovative, sikre og grønne, med sikkerhed og miljø som afgørende parametre. Styrelsens arbejde med køretøjer af enhver art søges opnået ved påvirkning gennem: Regulering, Tilsyn, Typegodkendelser og Miljø Styrelsens Center for biler og grøn transport udarbejder tekniske regler om trafiksikkerhed og miljø for køretøjer. Herudover udsteder centret typegodkendelser for køretøjer og behandler sager om produktsikkerhed. Centret varetager reguleringen af bilsynsmarkedet, udsender indkaldelser til syn og fører tilsyn med synsvirksomheder samt medvirker til kontrol af tunge køretøjer ved vejsiden i samarbejde med politiet. Endvidere forestår centret regulering af miljøpåvirkninger fra køretøjer. I relation til grøn transport fungerer centeret som kompetencecenter, der arbejder med projekter, anbefalinger og regler for bæredygtige transportløsninger. Årets sikkerheds- og miljørapport beskriver Trafikstyrelsens aktiviteter på disse områder i 2012, og peger fremad på kommende aktiviteter, der kan medvirke til at gennemføre visionen om fremme af mobiliteten med sikkerhed og miljø som afgørende drivkraft. Det er mit håb, at rapporten kan tjene som inspirationskilde også for Trafikstyrelsens samarbejdspartnere private såvel som offentlige på køretøjsområdet. -God læselyst! Keld Ludvigsen Vicedirektør Side 4

5 2 Sikkerhed i vejtransport Antallet af indregistrerede køretøjer i Danmark har været og er fortsat jævnt stigende. Stigningen er dog nærmest alene foranlediget af personbiler. Nedenstående tabel viser udviklingen af antallet af personbiler og lastbiler over kg tilladt totalvægt, der er registreret i Danmark, gennem de seneste 10 år: Tabel 1. Antal registrerede personbiler/lastbiler over 3500 kg Personbiler Lastbiler over 3500 kg. tilladt totalvægt Kilde: Danmarks Statistik Det fremgår af tabellen, at mens antallet af personbiler er støt stigende, er der tale om et fald i antallet af indregistrerede lastbiler med en tilladt totalvægt på over kg. Årsagen til dette fald skal formentlig søges i de senere års økonomiske afmatning kombineret med en udbredt udflagning af lastbiler, der anvendes til eksportkørsel. Til trods for det stigende antal samlede køretøjer er der fortsat tale om en gunstig udvikling på trafiksikkerhedsområdet. Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af trafikulykker i Danmark samt antallet og dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden Side 5

6 Tabel 2: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken , første halvår. Antal ulykker med personskade Dræbte Alvorligt tilskadekomne Kilde: Danmarks Statistik Det fremgår af tabel 2, at de senere års meget gunstige udvikling for så vidt angår antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken er fortsat i hele den pågældende periode. Med de seneste tal for 2012 er Danmark placeret som fjerde bedste land på listen over antal dræbte i trafikken i EU-lande, efter Malta, Sverige og England. Samlet i hele EU er der sidste år en reduktion på 9 % i antal trafikdræbte; for Danmark er faldet hele 18 %. Dog viser opgørelsen af ulykker, hvor højresvingende lastbiler påkører en cyklist (højresvingsulykker) ikke den samme tydelige tendens. Tallene er dog så små, at den statistiske usikkerhed er stor. Tabel 3 viser, at der er en faldende tendens i antallet af dræbte ved højresvingsulykker i perioden: Tabel 3. Antal dræbt ved højresvingsulykker halvår 2012 År Antal dræbte Kilde: Trafikstyrelsen foreløbige tal. Kilde: Vejdirektoratet Side 6

7 Med henblik på at nedbringe antallet af højresvingsulykker bad Transportministeren i 2005 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker og Trafikstyrelsen om at se nærmere på, hvordan disse ulykker kan undgås. Trafikstyrelsen har på den baggrund oprettet en arbejdsgruppe ( Spejlgruppen ), som består af relevante organisationer og myndigheder. Arbejdsgruppen afholder løbende møder, således også i 2012, hvor tiltag drøftes og koordineres. De hidtil iværksatte tiltag fremgår af Trafikstyrelsens hjemmeside. Side 7

8 3 Tilsyn 3.1 Udvikling på synsmarkedet Synsvirksomheder Der er en tilvækst i antal synssteder for lette køretøjer. 155 godkendte synsvirksomheder har tilsammen 410 synssteder for lette køretøjer og 100 synssteder for tunge køretøjer (380 synssteder for lette hhv. 100 for tunge i 2011). Trods stagnation i antal virksomheder er antal synssteder fortsat svagt stigende. Figur 1. Antal synsvirksomheder og synssteder Omsynsvirksomheder Antal omsynsvirksomheder er næsten uændret. 133 godkendte omsynsvirksomheder har tilsammen 141 omsynssteder. Tallene for 2011 var 132 omsynsvirksomheder og 143 omsynssteder. Antal omsynssteder er fortsat vigende over tid. Figur 2. Antal omsynsvirksomheder og omsynssteder Side 8

9 3.1.3 Indberetning af syn Der er i 2012 indberettet synshandlinger, hvoraf er førstegangssyn (almindelige syn), er omsyn og er genfremstillinger. Der er foretaget ca færre syn end i Antal gennemførte syn er ca. 1,3 pct. over det forventede (budgetterede). Figur 3. Syn af alle køretøjer Der er indberettet godt færre periodiske syn af lette køretøjer (person- og varebiler) i 2012 end i Omsynsprocenten ved periodisk syn af lette køretøjer er 23,5 pct. i gennemsnit over hele året. Det tilsvarende tal for 2011 var 23,6 pct. Det lavere antal syn må ses som resultat af, at mange har købt ny bil i 2012, som blev rekordår for nybilsalget. Figur 4. Periodisk syn af lette køretøjer (person og varebiler) Antallet af periodiske syn af tunge køretøjer var i 2012 godt færre end i Omsynsprocenten ved periodiske syn af tunge køre- Side 9

10 tøjer er i forhold til 2011 faldet med 2 procentpoint til 21,5 pct. i Trafikstyrelsen vil sammen med synsbranchen undersøge mulige årsager til faldet i omsynsprocenten for tunge køretøjer. Figur 5. Periodisk syn af tunge køretøjer 3.2 Tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder Administrative tilsyn Trafikstyrelsen har i 2012 udført 146 administrative tilsyn, der er baseret på henvendelser udefra, statistiske afvigelser, egne observationer, klager, mv Praktiske tilsyn Der er i 2012 gennemført praktiske tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder, hvoraf 639 tilsyn var målrettede, dvs. baseret på forudgående hændelser. Af de praktiske tilsyn er de gennemført ved synsvirksomheder og 202 ved omsynsvirksomheder. De målrettede tilsyn udgør 631 ved synsvirksomheder og 8 ved omsynsvirksomheder. Ved de tilsyn ved synsvirksomhederne fik 84,5 pct. resultatet A, tilfredsstillende (ingen fejl fundet ved tilsyn), 5,9 pct. fik resultatet B, anmærkninger (mindre væsentlige fejl påpeget under tilsynet) og 9,6 pct. fik resultatet C, utilfredsstillende (væsentlige fejl eller mangler fundet under tilsynet). Hvad angår resultatet C,utilfredsstillende er der tale om en forbedring på 3,4 procentpoint i forhold til 13 pct. utilfredsstillende tilsynsresultater i Side 10

11 Figur 6. Resultat af tilsynsbesøg hos synsvirksomheder pr. år Det er kun ca. 4,4 pct. af alle omsyn, der foretages i omsynsvirksomheder, derfor er antal tilsyn med omsynsvirksomheder tilsvarende lavt. Resultatet af det seneste års tilsynsbesøg ved omsynsvirksomheder viser, at andelen af tilfredsstillende tilsynsresultater er forbedret med 4,8 procentpoint i 2012 i forhold til Af de 202 gennemførte tilsynsbesøg fik 88,2 pct. resultatet A, tilfredsstillende. 5,4 pct. fik resultatet B, anmærkninger og 6,4 pct. fik resultatet C, utilfredsstillende. Figur 7. Resultat af tilsynsbesøg hos omsynsvirksomheder pr.år Sanktioner Trafikstyrelsen har tildelt 28 advarsler i 2012, fordelt med 22 til synsvirksomheder og 6 til omsynsvirksomheder. Advarsler er givet på baggrund af alvorlige fejl som f. eks. ikke-udførte obligatoriske kontroller, eller på grund af gentagne påtaler af væsentlige fejl. Side 11

12 1 synsvirksomhed er lukket i 2012 som følge af konkurs, og 1 tilladelse er tilbagekaldt pga. gentagne overtrædelser af vilkårene for at have tilladelse. Tilbagekaldelsen er indbragt for domstolene. 1 omsynsvirksomhed er lukket p.g.a. ophør af reparationskontrolaftale. Ingen virksomheder har i 2012 haft så betydelige restancer til det offentlige, at det har medført tilbagekaldelse af tilladelsen til syn eller omsyn. De tilsvarende tal for 2011 er: 32 advarsler, heraf 23 til synsvirksomheder og 9 til omsynsvirksomheder. 3 virksomheder er lukket pga. konkurs, mens ingen virksomheder er lukket pga. betydelige restancer til det offentlige. Sanktionsniveauet er dermed stort set uændret fra 2011 til 2012, idet de anførte mindre forskelle må tilskrives statistisk tilfældighed Kvalitet af syn Trafikstyrelsen har arbejdet med at belyse kvaliteten af syn. Definitionen af kvaliteten af syn tager udgangspunkt i resultaterne af kontrol med netop færdigsynede biler og i statistiske oplysninger om omsynsprocenter for virksomhederne og lyder: 99 pct. af alle nysynede køretøjer skal være uden oversete, farlige fejl, og 90 pct. af alle nysynede køretøjer skal være uden oversete, tekniske fejl, og 90 pct. af alle syn skal have det korrekte synsresultat. Målingerne for 2012 viser resultaterne: 99,7 pct. uden oversete farlige fejl, 89,3 pct. uden oversete tekniske fejl og 89,9 pct. fik et korrekt synsresultat, målt på alle syn. Målopfyldelsen er forbedret i forhold til 2011, idet de tilsvarende tal for 2011 var 99,8 pct., 85,1 pct. og 86,1 pct Tilsynsresultater på hjemmesiden Tilsynsresultater for synsvirksomhederne har siden september 2011 været tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside, hvor man kan søge via fritekst, bynavn eller postnummer. Der vises de seneste fem tilsynsresultater, dog højst et år tilbage. Stigningen i tilfredsstillende tilsynsresultater kan med stor sandsynlighed tilskrives offentliggørelsen af tilsynsresultater på hjemmesiden fra september Side 12

13 I februar 2012 lancerede Trafikstyrelsen en ny søgeløsning med anvendelse af kort, som er kendt fra Google map. Synsstederne er angivet på kortet med ikoner som henholdsvis lette og tunge køretøjer. Speedy er et ikon for visning af tilsynsresultaterne i form af et stiliseret speedometer, som har tre stillinger: Grøn til at angive god fart (tilfredsstillende); Gul til at angive rimelig fart (der er fundet bemærkninger), og rød som meget lav fart (utilfredsstillende): Tilfredsstillende Bemærkninger Utilfredsstillende Tilsynsresultaterne vises efter søgning på et kort, der angiver det udsnit, brugeren har valgt. Der kan også søges via postnummer eller på bynavn i lister. Tilsvarende vises tilsynsresultaterne på bagsiden af indkaldelser til periodisk syn. Løsningen med Speedy er valgt for at give et hurtigt overblik over udviklingen i synsstedernes kvalitet over tid Prisen for syn Prisen for et syn varierer over landet og er præget af lokal konkurrence, bl.a. når et nyt synssted etableres. Den laveste pris er i marts kr. for et syn af en personbil og den højeste pris er ca. 550 kr. Det vurderes, at synsprisen følger den øvrige prisudvikling, når der ses bort fra lokale priskrige. Synspriserne kontrolleres stikprøvevis på hjemmesiden bilsynspriser.dk, og der er ved kontrollen ikke fundet forskel på de opgivne priser i forhold til virksomhedernes oplysninger på deres egne internetsider. 3.3 Indkaldelser til syn Liste over nærmeste synssteder På bagsiden af indkaldelserne til periodiske syn har der siden september 2011 været listet op til de 20 nærmeste synssteder for køretøjsejeren. Synsstederne er listet alfabetisk og inden for en afstand af højst 30 km (60 km for tunge køretøjer) i fugleflugtslinje. Visningen inkluderer de seneste tre tilsynsresultater for hver adresse Administrative bødeforlæg Pr. 1. juli 2013 trådte en lovændring i kraft, der giver Trafikstyrelsen mulighed for at udstede administrative bødeforlæg til ejere/brugere, der ikke fremstiller deres køretøj til periodisk syn efter indkaldelse Side 13

14 og/eller ikke efterkommer et påbud om at afmelde et ikke-godkendt køretøj. Der er i 2. halvår af 2012 registreret tilfælde, hvor et køretøj ikke er synet til tiden, og bødeproceduren påbegyndes 6 uger efter synsfristen med en påmindelse. Der er udstedt administrative bødeforlæg på kr. til køretøjsejere/-brugere, der trods påmindelse ikke har fået synet og godkendt deres køretøj. Fra og med den 10. december 2012 og frem til årsskiftet er der udskrevet 436 bødeforlæg for ikke at efterkomme påbud om at afmelde et køretøj, der ikke er blevet godkendt. Efter at Trafikstyrelsen er begyndt at udstede bødeforlæg for manglende fremmøde til periodisk syn eller manglende efterkommelse af påbud om afmelding af nummerplader 10 uger efter synsfristen, er mængden af usynede køretøjer faldet fra 9 pct. til under 2 pct. af de køretøjer, der indkaldes til periodisk syn. Faldet er nærmest identisk med tal fra Holland, hvorfra proceduren er hentet. 3.4 Multikontroller/Syn ved vejsiden I ugerne 14, 24 og 41 deltog Trafikstyrelsens inspektører i Multikontroller flere steder på Sjælland og i Jylland sammen med politiet og en række andre myndigheder. Politiet udtog i aktionerne 210 tunge køretøjer til kontrol, og 35 pct. af de køretøjer, styrelsens inspektører undersøgte i henhold til EU-direktivet om vejkantkontroller, blev indkaldt til syn. De tilsvarende tal for 2011 er: 112 køretøjer blev udtaget til kontrol under to multikontroller, og heraf blev 38 % indkaldt til syn efter undersøgelse af Trafikstyrelsens inspektører. Ud over de særlige Multikontroller deltager styrelsens inspektører også jævnligt i målrettede aktioner ved vejsiden sammen med politiet. Der er i 2012 i alt gennemført 286 undersøgelser af tunge køretøjer ved vejsiden sammen med politiet, hvoraf 31,5 % blev indkaldt til syn. De tilsvarende tal for 2011 var, at der blev undersøgt 235 køretøjer, hvor af 38 pct. blev indkaldt til syn. Når et køretøj indkaldes til syn efter kontrol ved vejsiden, sker det på grundlag af, at der erfundet så mange eller så væsentlige fejl ved køretøjet, at en udbedring er nødvendig, og at udbedringen af fejlene skal kontrolleres ved syn. Tallene for syn ved vejsiden repræsenterer alene de køretøjer, der har været underkastet en komplet teknisk kontrol i henhold til EUdirektiv 2000/30, og andelen af køretøjer, der indkaldes til syn (31,5 pct.) er derfor højere end ved politiets kontroller. Årets mål på kontrol af mindst 200 køretøjer er opfyldt. Side 14

15 Andelen af kontrollerede køretøjer ved syn ved vejsiden er i 2012 signifikant højere end i 2011, i overensstemmelse med beslutningen om at intensivere syn ved vejsiden i forhold til kontrol af energimærkninger. 3.5 Køretøjskontrol på firmaadresser Siden 1. juli 2012 har det efter en ændring af synsloven været muligt for Trafikstyrelsen at foretage uanmeldt kontrolsyn af erhvervskøretøjer på en firmaadresse som led i styrelsens tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder. Denne mulighed er et led i styrelsens bestræbelser på at effektivisere tilsynene med syns- og omsynsvirksomheder. Som led i en indledende forsøgsordning har der i 2012 være udført 100 kontrolsyn af tunge køretøjer på firmadresser. Der er i den forbindelse givet 1 advarsel til en synsvirksomhed. 3.6 Klagesager vedr. syn Trafikstyrelsen er klageinstans i sager, hvor der klages over resultatet af et syn. I 2012 har styrelsen afsluttet 129 klagesager vedr. syn 5 færre end i Hovedparten af klagesagerne vedrører købers klage over fejl og mangler ved en netop erhvervet, nysynet bil. 3.7 Kontrol med energimærkning af nye biler Trafikstyrelsen foretager kontrol med, om forhandlere af nye personog varebiler har forsynet udstillede biler med energimærkning - herunder bilernes sikkerhedsegenskaber som oplysning til potentielle købere. Trafikstyrelsen har i 2012 foretaget 71 sådanne kontroller. De enkelte resultater er: 49 var tilfredsstillende, 18 fik anmærkninger, 3 var utilfredsstillende og der er foretaget 1 forgæves kørsel. Energimærkningen hos nybilsforhandlerne anses hermed som meget tilfredsstillende med 94 pct. tilsyn med mindre bemærkninger eller fejlfri (tallet var 90 pct. af 229 kontroller i 2011). Antal tilsyn med energimærkning i 2012 er markant lavere end i 2011, fordi det er prioriteret at anvende tilsynsressourcerne på tungvognskontroller i stedet, da energimærkningen hos nybilsforhandlerne ansås som tilfredsstillende allerede i 2011 og fortsat er forbedret i Side 15

16 Figur 8. Resultat af tilsynsbesøg vedr. energimærkning pr. år 3.8 Love og bekendtgørelser Lovændringer Folketinget har i foråret 2012 vedtaget en ændring (lov nr. 608 af 18. juni 2012) af lov nr. 473 af 9. juni 2004 om godkendelse og syn af køretøjer. Ændringsloven har som hovedformål at skabe hjemmelsgrundlag for, at Trafikstyrelsens kontrolsyn af synede køretøjer i højere grad kan ske på grundlag af en risikovurdering, så Trafikstyrelsen kan sætte ind med kontrolsyn der, hvor det har den største effekt. Dette formål søges for det første opnået ved at muliggøre en bredere anvendelse af provenuet fra det gebyr, som køretøjsejere gennem syns- og omsynsvirksomhederne betaler til staten pr. syn/omsyn til trafiksikkerhedsformål (pt. 19,00 kr. pr. indberetning). Dermed bliver det f.eks. muligt sammen med politiet at foretage flere syn ved vejsiden og derved imødegå de seneste års tendens til, at der konstateres flere fejl på de lastbiler, der kontrolleres på vejene. For det andet etableres der i ændringsloven hjemmel til, at Trafikstyrelsen i en periode på op til 4 uger efter et syn/omsyn får mulighed for uden retskendelse at foretage uanmeldt kontrolsyn af synede erhvervskøretøjer på virksomhedsarealer m.v Lovbekendtgørelse Trafikstyrelsen har i efteråret 2012 udarbejdet en sammenskrivning af den oprindelige synslov fra 2004 med de efterfølgende lovændringer (lovbekendtgørelse). Lovbekendtgørelsen blev udstedt af transportministeren som lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september Side 16

17 3.8.3 Ny synsbekendtgørelse Som følge af idriftsættelsen af SKATs digitale motorregister (DMR) pr. 6. juni 2012 udstedtes bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, der afløste den tidligere synsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 762 af 8. juli 2004) med senere ændringer. Ud over en række ændringer, der var en følge af indførelsen af det digitale motorregister, ændredes bekendtgørelsen på enkelte andre punkter, fx indførelse af faste synsintervaller med udgangspunkt i det pågældende køretøjs synsfrist Syn i Grønland Trafikstyrelsen har sendt et udkast til ændring af den grønlandske færdselslov med henblik på indførelse af periodiske syn for biler, der er registreret i Grønland, i høring i Grønland. Det er en forudsætning for fremsættelse af lovforslaget i Folketinget, at det forinden er godkendt af den grønlandske parlamentariske forsamling (Inatsisartut). På baggrund af høringssvar fra branchen, der tog afstand for den foreslåede model, der indebærer, at syn udføres af private værksteder, der autoriseres hertil, har den grønlandske minister ikke ønsket at fremme sagen over for den grønlandske forsamling. Sagen er derfor foreløbig sat på standby. 3.9 Forbrugerinformation Offentliggørelse af synsrapporter på Trafikstyrelsens hjemmeside blev sat i drift i starten af andet kvartal Borgere kan slå enhver synsrapport op via registrerings- eller stelnummer på et vilkårligt køretøj. Hjemmesiden har i gennemsnit hver måned besøgende, som i alt åbner ca. en halv million synsrapporter. Offentliggørelsen har skabt en betydelig interesse fra bilkøberne, der nu kan se historik for kilometerstanden på en bil over flere år og dermed vurdere, om der er forsøgt snydt med kilometerstanden ved salg Aktiviteter i Tilsynsproces Trafikstyrelsen agter at omlægge tilsynene således, at der ved risikovurdering af (om)synssteder i endnu højere grad fokuseres på de, der i den ene eller anden sammenhæng har vist manglende evne og/eller vilje til at gennemføre (om)syn efter bestemmelserne, mens steder med gentagne positive tilsynsresultater skal opleve længere perioder uden tilsyn. Med inspiration fra en tilsvarende tilsynsmetode i Holland vil der blive udarbejdet et system, hvorefter (om)synsvirksomheder med gode til- Side 17

18 synsresultater optjener positive point, mens virksomheder med dårlige tilsynsresultater tildeles minuspoint. Eventuelle sanktioner og hyppigheden af dårlige tilsynsresultater vil herefter resultere i hyppige tilsynsbesøg eller i alvorlige tilfælde lukning af virksomheden. Processen skal dels effektivisere tilsynene, dels gøre sanktionerne mere gennemskuelige IT Der arbejdes med at udvikle et tilbagemeldingssystem til (om)synsvirksomhederne således, at det er muligt elektronisk at udtage netop (om)synede biler til kontrol for den inspektør, som befinder sig i området. Som understøttelse af ovenstående ændring af tilsynsprocessen skal der arbejdes med flere it-værktøjer således, at den størst mulige del af resultaterne registreres automatisk i databaserne og derfra kan videregives som information, f. eks. på hjemmesiden. Endvidere søges den nuværende geokodning af synssteder anvendt til rapporteringsværktøj til inspektørerne. Side 18

19 4 Typegodkendelse En typegodkendelse er den officielle godkendelse af et køretøj, som fx en bil, traktor eller motorcykel. Typegodkendelsen udstedes af Trafikstyrelsen efter ansøgning af en dansk fabrikant eller importør.for lette køretøjer blev der i 2012 behandlet 615 manuelle og 864 digitale anmeldelser. For tunge køretøjer var tallene 49 manuelle og 4169 digitale anmeldelser, hvortil kommer 667 ansøgninger, der skal sagsbehandles. Der er ikke manuel sagsbehandling for lette køretøjer. 4.1 Øget mulighed for anmeldelse af tunge påhængskøretøjer. Med Trafikstyrelsens meddelelse nr af 5. juli 2012 indførtes mulighed for at kunne anmelde typegodkendelse af en række tunge påhængskøretøjer, som der tidligere kun kunne ansøges om godkendelse af. Der er tale om en administrativ lettelse, idet det tidligere krævede sagsbehandlerressourcer og medførte sagsbehandlingstid. Meddelelse nr er bl.a. medvirkende til, at mængden af ansøgte tunge køretøjer faldt fra 520 i 1. halvår 2012 til 147 i 2. halvår Udarbejdelse af bremsedata-erklæring og udvikling af etys Trafikstyrelsen har udviklet et koncept om Bremsedata-erklæring, samt udviklet typegodkendelsessystemet etys til at kunne generere denne. En Bremsedata-erklæring vil kunne erstatte behovet for udstedelse af typegodkendelser for tunge køretøjer, der er EU-godkendt som chassis- eller færdigopbyggede køretøjer. Der er således tale om en administrativ lettelse. Det forventes, at en importør, som i dag har behov for aktive typegodkendelser, i fremtiden vil kunne nøjes med en håndfuld Bremsedata-erklæringer. Bremsedata-erklæringen vil enten kunne medbringes/oplyses ved syn, eller indberettes ved angivelse af et erklærings-nummer i den kommende version af SKAT s digitale motorregister (DMR), hvor EUgodkendte tunge køretøjer kan godkendes og registreres uden syn. Udstedelsen af Bremsedata-erklæringen sker via anmeldelse i etys, og kræver derfor ingen sagsbehandlingsressourcer ud over den generelle stikprøvekontrol. Ud over en forenkling af typegodkendelsessystemet til gavn for både branche og TS forventes det desuden, at brugen af en Bremsedata-erklæring vil sikre en mere ensartet kontrol af bremser i såvel synsvirksomheder som ved tungvognskontrol, og dette vil i sidste ende forbedre færdselssikkerheden. Side 19

20 4.3 Omlægning og effektivisering af produktsikkerhedsområdet Arbejdet med produktsikkerhedsområdet er blevet omlagt og effektiviseret, både mht. den proaktive og den reaktive del. Den proaktive del vil fremover bestå af langt flere fysiske kontroller, både uanmeldte (detaildelen) og anmeldte (producentdelen) og vil omfatte både køretøjer, udstyr og tilbehør til køretøjer samt udstyr kategoriseret som personlige værnemidler. Den reaktive del omfatter dels det internationale samarbejde i GRAS-RAPEX systemet og dels opfølgning på henvendelser fra private og fra køretøjsbranchen. 4.4 Servicemål i 2012 Trafikstyrelsen overholdt servicemålet, at 95 pct. af ansøgningerne skal have en sagsbehandlingstid under 20 arbejdsdage. Målet er et aftalt resultatkrav med Transportministeriet. Der blev i 2012 udstedt godkendelser, herunder der krævede behandling af sagsbehandler. 4.5 Indførelse af Det Digitale Motorregister (DMR) I forbindelse med indførelse og idriftsættelse af DMR pr. 6. juni 2012 har Trafikstyrelsen arbejdet med at supportere både SKAT/DMR og branchen for at gøre overgangen så problemfri som muligt. Dette arbejde vil medføre kommende forenklinger på typegodkendelsesområdet. Side 20

21 5 Bilteknik På det biltekniske område arbejdes der primært med at forbedre sikkerheden for køretøjer gennem analyser, udredninger, deltagelse i udvalg/arbejdsgrupper og udarbejdelse af regler for køretøjer. 5.1 Analyser og deltagelse i udvalg/arbejdsgrupper Færdselssikkerhedskommissionens arbejdsgruppe udarbejdelse af ny handlingsplan Trafikstyrelsen har repræsentanter i såvel arbejdsgruppen som i kommissionen og har medvirket til beskrivelse af de tekniske løsninger og udstyr, kommissionen anbefaler fremmet i nye biler. I handlingsplanen indgår en målsætning om en halvering af antallet af dræbte og tilskadekomne i perioden Arbejdsgruppe om overhalingsforbud for lastbiler Trafikstyrelsen har deltaget i en møderække, som skulle afdække mulighederne for at indføre et generelt overhalingsforbud for lastbiler og lastbilvogntog på motorvejsstrækningen mellem Skanderborgog grænsen til Tyskland. Undersøgelsens resultat er overdraget til Transportministeriet Cost-benefit analyse af EU forslag om hyppigere periodisk syn Kommissionens forslag om hyppigere periodiske syn medførte behov for ajourført forskning, som kunne belyse den samfundsmæssige nytte af Kommissionens forslag om at øge synsfrekvensen fra til for person- og varebiler. Ifølge Kommissionen var benefits større end costs, mens tidligere danske beregninger viser, at det ikke er tilfældet. DTU, Institut for Transport, fik af Trafikstyrelsen til opgave at lave en analyse af forudsætningerne for Kommissionens beregninger og opdatere den tidligere danske analyse med aktuelle nøgletal og supplere med principper fra Transportministeriets analysemodel TERESA. Analysen, der blev udsendt som et notat, og kan læses på DTU-Ts hjemmeside, viser, at omkostningerne ved hyppigere periodiske syn langt fra står mål med udbyttet Følsomhedsanalyserne viste, at resultatet var forholdsvis robust. Side 21

22 5.1.4 Spejlgruppen Anbefalinger med sigte på at forhindre ulykker mellem cyklister og højresvingende lastbiler Trafikstyrelsen har taget initiativ til jævnlige møder med alle aktører (myndigheder og branche) med henblik på opfølgning på Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers anbefalinger vedr. forhindring af højresvingsulykker. Der holdes jævnligt møder under Trafikstyrelsens forsæde. Gruppen har i 2012 søgt om og fået bevilget 3 mio. kr. til gentagelse af kampagne vedr. højresvingsulykker (TV, uddeling af foldere) Effekt af køretøjsteknik Trafikstyrelsen har i 2012 skullet opstille/udvikle målemetoder og opstille forslag til mål for, hvordan køretøjsteknik bidrager til øget trafiksikkerhed. Målemetoder og mål skal så vidt muligt kvantificere den øgede trafiksikkerhed der opnås gennem: Indførelse af ny køretøjsteknik, der medfører, at uheld undgås (fx ESC og vognbaneskift-alarm). Indførelse af ny køretøjsteknik, der medfører, at skaderne i et uheld reduceres (fx airbags og sikkerhedssele-husker). Reduktion af tekniske fejl i bilparken, der kan være uhelds- eller skadesfaktorer. Der er indgået kontrakt med Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport, om udvikling af målemetoder og tilhørende forslag til mål for, hvordan køretøjstekniske forbedringer bidrager til øget trafiksikkerhed. Rapporten anviser metoder til effektberegning af forskellige køretøjstekniske tiltag. Rapporten anvender metoderne på et eksempel, hvor effekten af Elektronisk Stabilitets Control på biler vises. Ved en simpel beregning fås en formindskelse af eneuheld på 60 pct., mens der ved en beregning, som tager hensyn til effekten fra en række fører-, køretøjs- og omgivelseskarakteristika, fås en uheldsreducerende effekt af ESC på eneuheld på 34 pct., hvilket uanset metoden er betydelige uheldsreducerende effekter. Rapporten er offentlig tilgængelig på Trafikstyrelsens hjemmeside. Side 22

23 5.2 Regulering Bæltekøretøjer forsøg på opstilling af et regelsæt til afløsning for enkeltdispensationer Der er arbejdet på at tilvejebringe beslutningsgrundlag for justering af dimensionsbekendtgørelsens regler for totalvægt og bæltetryk, således at Trafikstyrelsen kan overgå fra enkeltsagsbehandling til ensartede og generelle regler, opdateret til dagens tekniske niveau. Forslag til ændring af reglerne er sendt i høring i april Reglerne om slæbning Der er udarbejdet beslutningsgrundlag for tilpasning af reglerne for slæbning til dagens tekniske niveau, således at havarister kan bortslæbes ved hjælp af påhængsredskaber med højere hastighed end 30 km/t Beslutningsgrundlag for indførelse af krav om anvendelse af sikkerhedsseler i busser til børn På baggrund af beslutningsforslag B41 fremsat af Dansk Folkeparti, blev regeringen pålagt at tage de initiativer, der er nødvendige for at sikre, at institutioner, foreninger mv. udelukkende må benytte busser og andre motoriserede køretøjer, der er udstyret med sikkerhedsseler, når de transporterer børn. Transportministeren tilkendegav, at han var åben for at se på området, og at han ville indlede drøftelser med justitsministeren om en evt. ændring af reglerne for anvendelse af sikkerhedsudstyr. Trafikstyrelsen blev anmodet om at tage kontakt til Justitsministeriet med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af krav om anvendelse af sikkerhedsseler i busser, der anvendes til befordring af skolebørn. Trafikstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe til belysning af området med henblik på at afdække problemets omfang, løsningsmuligheder og evt. forslag til nye tiltag. Et udkast til rapport er udsendt til gruppens medlemmer med henblik på, at medlemmerne skal kommentere udkastet. Arbejdet forventes afsluttet i sommeren Internationalt regelinitiativ om bedre vogntogsbremser I første halvdel af 2012 blev der i regi af UNECE i Geneve forhandlet et dansk forslag om tilpasning af de internationale krav (Regulativ 13) til bremsetilpasning mellem lastbil og påhængskøretøj. På opfordring af det nordiske samarbejdsforum for veje og køretøjer, NVF og den internationale vognmandsorganisation IRU, herunder de danske vognmandsorganisationer ITD og DTL, har Trafikstyrelsen ud- Side 23

24 arbejdet et detaljeret regelændringsforslag med henblik på forbedret bremsetilpasning. Forslaget blev behandlet på det 72. GRRF-møde den 21. februar 2012 i Genève og fulgt op med et møde den 25. juni 2012 i Bruxelles mellem lastbilproducenter, påhængskøretøjsproducenter, bremsekomponentleverandører, IRU, NVF og nationale myndighedsrepræsentanter med Danmark som formand. Det var imidlertid ikke muligt at samle flertal for forslaget, som derfor ikke er blevet gennemført. 5.3 Nationale regler Skærpede krav til cykellygter Der er udstedt en ændringsbekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr med ikrafttrædelse den 1. november Bekendtgørelsen indfører skærpede krav til cykellygternes lysstyrke, krav til monteringen, krav til batterilevetid og oplysning i forbindelse med markedsføringen af lygterne Router på modulvogntog Der er foretaget en opdatering af de tekniske krav til køretøjer, som indgår i forsøg med modulvogntog. Der er indført krav om, at begge påhængskøretøjer fremover skal være udstyret med elektroniske bremser Regler om replica-biler Der er udformet et operativt regelsæt for synsvirksomhedernes godkendelse af replica-biler. Reglerne giver mulighed for godkendelse af nyere biler, der er en kopi af en original klassisk (sports)bil, på de tekniske betingelser, der var gældende for originalen Nye regler ved syn af forruder De tidligere ruderegler medførte en del fortolkning af reglerne ved syn af forruder. Et køretøj kunne blive nægtet godkendelse ved en synsvirksomhed, hvor en anden synsvirksomhed godkendte det samme køretøj med samme fejl. Trafikstyrelsen besluttede derfor, at nye regler for syn af forruder skulle udarbejdes. Arbejdet blev indledt i 2011 og blev afsluttet i sommeren 2012 efter en række høringer. Resultatet Side 24

25 af arbejdet fremgår af Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 10, punkt (2) Implementering af DMR Trafikstyrelsen har foretaget tilpasning af bekendtgørelsen om syn og godkendelse, samt løbende forventningsafstemning med SKAT og løbende opretning af nye køretøjsfabrikater. 5.4 EU regler Arbejde i EU vedrørende direktiv om vægt og dimensioner typegodkendelsesdirektivet Trafikstyrelsen har deltaget i et arbejde, der har resulteret i en Kommissionsforordning om dimensionskrav, typegodkendelse af nye biler og lastbiler samt påhængskøretøjer hertil. Der er hovedsageligt tale om kodificering, men det medfører visse ændringer, blandt andet undtagelser for længde og breddegrænser for køretøjer med aerodynamiske indretninger Køretøjssikkerhedspakken ændrede EU-regler om bl.a. periodisk syn Kommissionen fremsatte den 13. juli 2012 et forslag om forordning om periodisk syn og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF. Forordningsforslaget er en del af Køretøjssikkerhedspakken, som desuden omfatter et forordningsforslag om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og ét direktivforslag om registreringsdokumentet. Forslaget indebærer i sin nuværende form harmonisering af regler om synsindhold og metoder, vurdering af mangler, krav til faciliteter og udstyr samt tilsyn med synsvirksomheder. Trafikstyrelsen har i 2012 udarbejdet dokumenter i sagen til brug for den hjemlige beslutningsprocedure i Danmark samt materiale til brug for transportministerens deltagelse i rådsmøder, hvor sagen har været på dagsordenen, samt deltaget i møder i Ministerrådets arbejdsgruppe, Folketingets Europaudvalg og ministerrådsmøder. Ministerrådet vedtog på sit møde den 20. december 2012 en generel indstilling jf. dokument 2012/0184 (COD) fra Rådets generalsekretariat. Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen. Side 25

26 6 Miljø Trafikstyrelsens aktiviteter vedrørende vejkøretøjer sker primært gennem styrelsens Center for Grøn Transport, der blev etableret i forbindelse med aftale om En Grøn Transportpolitik i Målsætningen for centret er at: Arbejde for en grønnere transportsektor Opbygge et viden- og kompetencecenter Sikre synlige og målbare resultater med fokus på konkrete CO 2 -reduktioner Initiativerne breder sig fra de mere bløde initiativer om adfærd til mere direkte teknologiorienterede initiativer og drivmidler mv. Initiativerne dækker følgende konkrete elementer: Kør Grønt kampagner og kampagne om energimærkning af biler Anbefalinger om offentlige indkøb af energirigtige biler Certificering af grønne transportkommuner og transportvirksomheder Krav til mere energieffektive taxier Demonstrationsforsøg om mere energieffektive transportløsninger. Desuden udarbejdes analyser samt deltages i arbejdsgrupper, udvalg og konferencer. 6.1 Kampagner Trafikstyrelsen har siden 2010 afviklet kampagnen, KørGrønt alt andet er helt sort, som via 10 grønne køreråd skal få danskere til at køre mere energieffektivt. Kampagnen har været kørt i landsdækkende radio og tv og har fået meget stor omtale og opmærksomhed. Der er sideløbende kørt en kampagne om energimærkning af person- og varebiler. I slutningen af 2012 stoppede kampagnen. Den er nu blevet evalueret og resultaterne er gode. De køreråd, der er blevet oplyst om i kampagnen, har haft en markant kendskabsstigning hen over kampagnens levetid og sammenlignet med andre kampagner kommer Kør- Grønt-kampagnen ud med rigtig gode tal. Side 26

27 Tabel 4: Genkendelse, forståelse og adfærd 2 KørGrønt kampagnen Benchmark 3 Kampagnegenkendelse Genkendelse, total 83 pct. 77 pct. TV genkendelse 60 pct. 52 pct. Radiogenkendelse 55 pct. 37 pct. Bus genkendelse 39 pct. 34 pct. Budskabsforståelse/viden Energimærkningsordningen 56 pct. 67 pct. Energieffektiv køreteknik 72 pct. 67 pct. 50 km/t i 5. gear 78 pct. 67 pct. Motorbremsning 66 pct. 67 pct. Accelerer kvikt 74 pct. 67 pct. Adfærd/handling Anvender alle køreråd 50 pct. løft N.A. 50 km/t i 5. gear 69 pct. løft N.A. Motorbremsning 25 pct. løft N.A Accelerer kvikt 74 pct. løft N.A. Tabel 4: Befolkningens kendskab og forståelse af kampagnen samt adfærdsændring set i forhold til andre sammenlignelige kampagner. 2 Kilder: Market Minds og IUM 3 Benchmark: Sammenlignelige offentlige kampagner med mediebudgetter i samme størrelse Side 27

28 Tabel 5: Data for kørgrønt.dk 4 KørGrønt- Benchmark kampagnen Website Besøg Sidevisninger Sidevisninger pr. besøg 10 4,5 Gns. tid på sitet 2,21 2,7 Kampagneværktøj Antal brugere Konverteringsgrad 7 pct. 10 pct. Brugere med køredata Deltagelsesgrad 15 pct. 18 pct. blandt brugerne Tabel 5: Befolkningens brug af hjemmesiden set i forhold til andre sammenlignelige kampagne hjemmesider. Der er lavet en undersøgelse af kampagnens effekt på bilisternes adfærd. Disse tal er blevet brugt i en vurdering af, hvor meget CO 2 kampagnens køreråd har sparet. Tabel 6: Kampagnens CO 2 -besparelse 6.2 Anbefalinger til offentlige indkøb af energieffektive biler Formålet med anbefalingerne er at gøre det nemt for offentlige indkøbere at købe de mest miljø- og klimavenlige køretøjer på markedet. Anbefalingerne indgår som et krav i forbindelse med certificering til Grøn Transportkommune og -virksomhed. Anbefalinger for indkøb af person- og varebiler er blevet opdateret i august 2012, fordi flere af de elementer, Trafikstyrelsen har rådgivet om i den tidligere version, nu er standard, som fx partikelfiltre. Indførelsen af nye energiklasser, udvikling i Euronormer og en ny mærkning af dæk har også gjort opdateringen nødvendig. 4 Kilder: Google Analytics og IUM Side 28

29 6.3 Grøn certificering af virksomheder og kommuner Trafikstyrelsen har udviklet en certificeringsordning for transportvirksomheder og kommuner, der ønsker at arbejde for en grønnere profil på transportområdet. Meningen er, at virksomheden eller kommunen tager små, men vigtige skridt i retning af en grønnere transportprofil. I 2012 blev Ballerup Kommune certificeret. Randers Kommune blev recertificeret og Sønderborg Kommune er i proces med recertificering. Recertificerede transportvirksomheder: H.P. Therkelsen og kurerxperten Certificeringer i 2012: City Trafik, Thomas Juul Olsen, samt Dania Trucking Green Mobility A/S har i samarbejde med Trafikstyrelsen, udviklet et tilbud til kommuner og virksomheder om hjælp til at kortlægge deres vognpark. De udfører analysen og fastlægger, sammen med virksomheden eller kommunen, en målsætning og hjælper til reelt at nå målet. 6.4 Forsøgsprojekter I maj 2012 åbnede Trafikstyrelsen for tredje ansøgningsrunde til nye forsøgsprojekter og mulighed for forlængelse af igangværende projekter. Der er modtaget 44 ansøgninger, hvor der i alt er ansøgt om kr. til både nye og fortsættelse af igangværende projekter. Puljerne blev ikke udmøntet i 2012, men først i Nye drivmidler til køretøjer Der er igangsat en række forsøgsprojekter med anvendelse af el, gas og brint til køretøjer. Elbiler Test-en-elbil udlåner elbiler til ganske almindelige familier, der så giver mulighed for at indsamle erfaringer med anvendelse at elbiler i almindelige husholdninger. Der er tale om små familie-elbiler fra Mitsubishi, Peugeot, Citroën og Nissan, og altså ikke ombyggede biler. Størstedelen af familierne har været - eller er blevet - positive over for elbilerne, og mange har fået blod på tanden for selv at anskaffe sig en. Forsøget har vist, at elbilerne har kørt driftsikkert mere end 3 mio. km ved udgangen af 2012, og at familierne har været positivt overraskede over elbilernes egenskaber. Desuden har elbilerne kunnet dække langt størstedelen af familiernes behov. Familierne er dog udvalgt, så Side 29

30 det ikke var helt usandsynligt, at en elbil kunne dække deres behov med hensyn til rækkevidde og opladningsmulighed. Største anke har været, at varmeanlægget bruger meget strøm, hvilket afkorter bilens rækkevidde om vinteren, medmindre man sparer meget på varmen. Brint Forsøg med en mobil tankstation og et par brintbiler nærmer sig sin afslutning. Den mobile tankstation gør det muligt at tanke brint på skift forskellige steder, og derved kan de understøtte en tankningsinfrastruktur, mens den er under opbygning. Bilerne har fungeret upåklageligt både sommer og vinter. Bilerne har hver kørt ca km på ca. 1½ år. Forsøget indikerer, at brintbilernes teknologi og optankning er modnet, så de på den lange bane frem mod et fossilfrit samfund kan blive et reelt alternativ til konventionelle biler, som forudsagt af mange kilder, bl.a. det Internationale Energi Agentur. Hybridbusser Der er givet støtte til et forsøg med fire hybridbusser, der har kørt i almindelig busdrift gennem de sidste 1½ år på ruter i København og omegn. Busserne har fungeret upåklageligt og har bekræftet, at en forventet besparelse på 30 pct. diesel er opnåelig. Det var ventet, at besparelsen især kunne opnås i tæt bytrafik, men der har også vist sig en væsentlig brændstofbesparelse på omegnsruterne, der er mindre trafikbelastede. Passagerne er glade for at køre med busserne, da de støjer mindre end almindelige busser, og da de skal køres mere jævnt for at give optimal besparelse. Forsøget har vist, at potentialet er betydeligt for energieffektivisering af den kollektive trafik, omend teknologien endnu er forbundet med meromkostninger. Gas Trafikstyrelsen administrerer tre forsøgsprojekter om gas i tunge køretøjer. Alle tre projekter har oplevet opstartsproblemer og er derfor blevet forsinkede. Det Økologiske Råd har fået tilskud til drift af bl.a. renovationskøretøjer på gas. Rådet har i 2012 bl.a. arbejdet på at få indgået en aftale med energiselskabet EON om at etablere en fyldestation på Amager. Side 30

31 Projektet er faldet på plads i løbet af 2012 således, at der er indgået aftale mellem Trafikstyrelsen og Det Økologiske Råd om anvendelsen af det tildelte tilskud i januar ARRIVA har modtaget tilskud til drift af gasbusser, der skal køre i København. Projektets økonomi blev ikke afklaret i 2012 og der arbejdes videre med dette i I et projekt med Fredericia Kommune er der i 2012 udarbejdet udbudsmateriale til indkøb af 9-12 busser, der skal køre i Fredericia By. Der blev ikke indgået aftale mellem Trafikstyrelsen og Fredericia Kommune om anvendelsen af det tildelte tilskud i 2012, men aftalen er under indgåelse i foråret Gods i byerne Der er igangsat en række projekter, der sigter på at gøre godstransport på lastbiler i byerne mere effektiv. Resultater i 2012 fra Distribution i ydertimerne (to projekter) Forundersøgelser gennemført i 2012 viser stort potentiale for brændstofreducering og reducering af stress for chauffører. En succes er afhængig af involvering af transportvirksomheder, myndigheder, dagligvarebutikker og naboer. Der er mange muligheder for at reducere støj fra udstyr, og der blev i 2012 testet gummidæmpning af bagklappen, bakkamera i stedet for alarm, særlige vognbunde og særligt støjsvage eldrevne palleløftere. Resultater i 2012 fra Citylogistik Der kan spares leveringer årligt i Indre By, hvis der kan etableres en citylogistik-service, som 150 butikker ud af de i alt ca. 750 butikker i Indre By er tilmeldt. Denne del af forprojektet har DTU Transport stået for. En citylogistik-service vil kunne fungere på markedsvilkår, hvis butikkerne er villige til at betale et abonnement på ca kr./måned for at være tilsluttet citylogistik. Dette resultat har CBS regnet sig frem til Teknologi - Automatiske rullepresenninger Spørring Karosserifabrik har udviklet en automatisk rullepresenning, ECO TOP, som har vist sig at give store fordele, både for miljøet og økonomien, da en presenning forbedrer aerodynamikken og dermed bevirker, at lastbilerne kører længere på literen Side 31

32 Brændstofbesparelserne ligger på pct. eller mere ved kørsel med tomt lad Mobilitet og adfærd - Formel M Forsøgsprojektet arbejder med at understøtte overflytning af borgere og medarbejdere til grønnere transportformer gennem mobilitetsplanlægning og adfærdspåvirkning. Projektet har blandt andet i 2012 etableret offentlig/private samarbejder omkring mobilitetsplanlægning i 60 virksomheder og udarbejdet 22 fakta-ark, der viser medarbejderes transportvaner og virksomhedernes transportfaciliteter Delebiler i virksomheder Projektet undersøger i hvor høj grad delebilsordninger kan anvendes som erstatning for egen bilflåde i erhvervsvirksomheder. I løbet af 2012 har delebilsorganisationen LetsGo fået 41 nye erhvervsmedlemmer (omkring nye brugere), hvilket er en stigning på 83 pct. i forhold til året før. En ny undersøgelse foretaget blandt LetsGo s medlemmer viser, at erhvervsmedlemmerne er særdeles tilfredse med at køre i delebil. Hele 97 pct. vil anbefale ordningen til andre virksomheder Forsøg med energirigtig kørsel i tung transport Der er i samarbejde med MOVIA gennemført et stort forsøgsprojekt, hvor buschauffører ved hjælp af elektronisk udstyr i busserne samt incitamentsordninger skulle motiveres til at køre energieffektivt. Forsøget har vist et stort potentiale for en CO 2 -besparelse. En anden vigtig erfaring fra forsøget er, at der kræves en stor indsats fra hele organisationen for at skabe en varig adfærdsændring. 6.5 Regulering Energimærkning af person- og varebiler I 2012 blev energimærkningen opdateret med nye energiklasser, idet markedet for person- og varebiler har ændret sig betydeligt, så langt den største del er i energiklasse A. Den nye energimærkning indeholder klasser op til A Dækmærkning Fra 1. november 2012 blev der indført nye EU-regler om dækmærkning for bedre oplysning til forbrugerne. Mærkningen vedrører rulle- Side 32

33 modstand, vådgreb og støj. Reglerne om dækmærkning gælder dæk til personbiler, varebiler, busser og lastbiler. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne om mærkning af dæk overholdes, såvel på Internettet, i annoncer som ved praktiske tilsyn Skærpede miljøkrav til taxier Den 1. marts 2012 trådte en ny bekendtgørelse vedrørende energi- og miljøkrav til taxier i kraft. I forhold til den tidligere bekendtgørelse, der trådte i kraft den 15. september 2009, er der i den nuværende bekendtgørelse indført skærpede energikrav. I september 2009 trådte det første regelsæt i kraft om energikrav til taxier. Det har medført en akkumuleret CO 2 -reduktion på ca tons i perioden september 2009 til udgangen af oktober De nye regler fra 1. marts 2012 sparer miljøet for tons CO2 om året. Der blev i maj 2013 sendt udkast til revideret bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m. v. i høring Operation X opfølgning I forlængelse af at TV programmet, Operation X, den 17. marts 2011 havde sat fokus på virkningen af eftermonterede partikelfiltre og busoperatørernes vedligeholdelses rutiner er der er udarbejdet notat vedr. tilgængeligheden på markedet af nye typer måleapparater til måling af røggasser, der kan måle mere nøjagtigt end de nuværende opacimetre. Endvidere er der foretaget miljøkontrol sammen med Københavns Kommune i form af røggasmåling på busser og lastbiler (december 2012). Herudover er der foretaget en opdatering af servicevejledningerne for de principgodkendte partikelfiltersystemer til tunge køretøjer. 6.6 Netværk og arrangementer Godskonference Den 29. november 2012 afholdtes en godskonference i Trafikstyrelsen, som bød på oplæg fra de forskellige interessenter inden for godstransporten. Hovedbudskabet fra deltagerne var at godset i byerne skal transporteres smartere, da der vil være en betydelig vækst i mængden af gods til byerne i fremtiden. Det kan fx handle om mere distribution i ydertimerne, men også om citylogistik Side 33