Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526"

Transkript

1 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526

2

3 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds Østjyllands politikreds 2 3. Midt- og Vestjyllands politikreds Sydøstjyllands politikreds Syd- og Sønderjyllands politikreds Fyns politikreds Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds 6 8. Midt- og Vestsjællands politikreds Nordsjællands politikreds Københavns Vestegns politikreds Københavns politikreds Bornholms politikreds 1

4 Forord og indledning Forord og indledning Denne rapport indeholder en status for trafikulykker i 213 på landsplan og fordelt på de 12 politikredse. Formålet med notatet er at give politikredsene et arbejdsredskab til at overskueliggøre, om der er bestemte parametre på trafiksikkerhedsområdet, hvor den enkelte politikreds ikke følger den positive udvikling, eller hvor den afviger i forhold til den nationale udvikling. Rapporten indeholder en række figurer og tabeller med ulykkesdata for materielskadeuheld, personskadeuheld og personskader for 213 fordelt på landets 12 politikredse. Nogle af parametrene er sammenholdt med tilsvarende tal fra 212 for at se udviklingen. Tallene for de enkelte politikredse sammenlignes desuden med tallene for, hvordan det ser ud på landsplan. Denne rapport har særligt fokus på uheldsoplysninger om personskadeuheld. Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Vejdirektoratet i vinteren 214. Rapporten er udgivet i marts 215. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Kilder Oplysningerne i dette dokument baserer sig på oplysninger fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, Vejman.dk, samt på oplysninger om befolkningstal for 213 fra Danmarks Statistik. Vejdirektoratets ulykkesregister indeholder informationer om alle politiregistrerede ulykker. Dette notat indeholder ikke oplysninger om ekstrauheld/påkørselskort. Definitioner Dræbt bruges for personer, der er døde som følge af færdselsuheldet senest 3 dage efter uheldet. Førere, der er døde af blodprop el. lign. inden færdselsuheldet, anses ikke for færdselsdræbte. Selvmord beregnes ligeledes ikke som færdselsdræbt. Let tilskadekommen bruges som betegnelse for personer, hvor det normalt kræver lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes ikke som tilskadekomst. Alvorligt tilskadekommen er de skadestyper, hvor det ikke er angivet, at der alene er tale om lettere skade på den tilskadekomne trafikant. Herunder hører personer med knoglebrud, læsioner, hjernerystelse eller lignende. Personskader er det samlede antal dræbte og tilskadekomne personer. Personskadeulykker er ulykker, som indeholder mindst én tilskadekommen person. Materielskadeulykke er ulykker uden personskader, hvor der, på grund af skadens omfang eller af andre årsager, er optaget rapport af politiet. Definitionen på en spritulykke er ulykker, hvor mindst én af de involverede førere eller fodgængere har haft en promille større end,5 eller er skønnet påvirket af politiet. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er,25 g/l omsat til,5. 4

5 Forord og indledning Der er 1 hovedsituationer, som består af en række enkeltsituationer med et fællestræk. Enkeltsituationerne kan findes i vejledningen: Vejledning i indberetning af uheld, som er tilgængelig på De 1 hovedsituationer, som ulykkerne inddeles i, fremgår af figuren. I dette notat er de 1 hovedsituationer grupperet på følgende vis: Hovedsituation og 9 vil blive beskrevet som eneulykker Hovedsituation 1 vil blive beskrevet som indhentningsulykker Hovedsituation 2 vil blive beskrevet som mødeulykker Hovedsituation 3, 4 og 6 vil blive beskrevet som svingningsulykker Hovedsituation 5 vil blive beskrevet som krydsningsulykker Hovedsituation 7 vil blive beskrevet som parkeringsulykker Hovedsituation 8 vil blive beskrevet som fodgængerulykker. Hovedsituationer. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 5

6 Nationale udviklingstendenser. Nationale udviklingstendenser let af personskadeulykker i 213 er med det laveste i perioden I 213 blev dræbt eller kom til skade i de registrerede personskadeulykker, hvorimod personer kom til skade i trafikken i 212. let af ulykker med personskade er dermed faldet med 4 % siden 212 og med hele 4 % siden 28. Kun i 211 ses en mindre stigning i antallet af personskadeulykker, hvorefter tallet fortsatte med at falde. Figur.1 Udviklingen i antallet af personskade- og materielskadeulykker i hele Danmark ulykker Personskadeulykker Materielskadeulykker Ser man på antallet af materielskadeulykker for hele perioden, er der samlet sket et fald på 8 % fra Der har dog været en stigende tendens fra 21 og frem til 213. Det betyder, at antallet af materielskadeuheld er steget med 2 % fra Figur.2 Procentfordeling af personskade- og materielskadeulykker i ; 73 % 2.984; 27 % Det samlede antal uheld er faldet fra i 28 til i 213, svarende til et fald på 2 %. Når antallet af personskadeulykker er faldende, og materielskadeulykkerne samtidig er svagt stigende, så udgør materielskadeulykkerne naturligt en større andel af det samlede antal ulykker. I 213 udgjorde materielskadeulykkerne 73 % af det samlede antal ulykker, i 212 udgjorde de 72 %, mens de i 28 udgjorde 64 % af ulykker, der udelukkende havde materielskade. I forhold til landsgennemsnittet adskiller Nordjyllands, Østjyllands, Midt- og Vestjyllands og Bornholms politikredse sig ved, at de har en større andel af personskadeulykker end resten af landets politikredse. Personskadeulykker Materielskadeulykker 6

7 Nationale udviklingstendenser Figur.3 Andelen af personskade- og materielskadeulykker fordelt på politikredse Procent Nordjyllands Politi Østjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Fyns Politi Sydsjæl. og Lolland-Falsters Politi Midt- og Vestsjællands Politi Nordsjællands Politi Københavns Vestegns Politi Københavns Politi Bornholms Politi Personskadeulykker Materielskadeulykker Landsgennemsnit I takt med at befolkningstallet stiger, og antallet af personskadeulykker falder, er antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere faldet siden 28, hvilket kan ses af tabel.1. I samme tabel er ligeledes vist antallet af personskadetyper pr. 1. indbyggere. Heraf ses det, at antallet af dræbte og let tilskadekomne pr. 1. indbyggere har været faldende siden 28. let af alvorligt tilskadekomne er ligeledes faldet i perioden, men har dog haft en lille stigning i 211. Herefter er det faldet til et historisk lavt niveau - den samme tendens som ses for de dræbte og let tilskadekomne. Tabel.1 let af ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i 213 på landsplan Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,91 1,6 2,51,7,52,56 1,15 29,76 1,47 2,23,5,45,44,95 21,63 1,36 1,99,5,37,38,8 211,63 1,38 2,2,4,39,34,76 212,56 1,41 1,97,3,35,3,68 213,53 1,43 1,96,3,34,27,64 7

8 Nationale udviklingstendenser I samme tabel ses, at materielskadeulykkerne i forhold til antallet af indbyggere var lavest i 21 og siden er steget. Figur.5 Personskader i 213 fordelt på transportmiddel på landsplan Det samlede antal ulykker pr. 1. indbyggere er i perioden lavest i % % Med 191 dræbte i 213 er der sket en stigning i forhold til 212. Her var der 167 trafikdræbte, hvilket var det laveste antal dræbte siden statistikkens start i % 43 % Siden 28 er antallet af dræbte samlet faldet med 53 %. let af alvorligt tilskadekomne er med personer det laveste siden 28. Det svarer til et samlet fald på 33 %, og til et fald på 3 % fra 212 til 213. let af lettere tilskadekomne er ligeledes det laveste i perioden med 1.53 i 213, hvilket svarer til et fald på 51 % i forhold til 28. Figur.4 Udviklingen i antal personskader fra Danmark 8. 1 % 1 % 4 % 6 % % 1 % Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Personskader fordelt på transportmiddel Af figur.5 fremgår det, hvilket transportmiddel, de dræbte og tilskadekomne i 213 har været enten førere af eller passagerer i. Størstedelen af de dræbte og tilskadekomne har enten været førere af eller passagerer i personbiler. Med personskader udgjorde trafikanter i personbil 43 % af det samlede antal dræbte og tilskadekomne i trafikken i 213. let af personskader i personbil er dog væsentlig lavere end året før, hvor der var personskader i personbil, svarende til 54 % af det samlede antal dræbte og tilskadekomne i 212. Cyklen er det transportmiddel, der tegner sig for den næststørste andel af dræbte og tilskadekomne i 213. Med 89 dræbte og tilskadekomne udgjorde cyklister 23 % af personskaderne. Dette er dog et lavere antal personskader på cykel, set i forhold til 212, hvor der var 839 personskader for cyklister. For kørsel på knallert 45 eller knallert 3 er der ligeledes sket et fald i personskader i forhold til 212. På knallert 45 er antallet af personskader faldet fra 51 i 212 til 49 i 213, mens knallert 3 har været brugt som transportmiddel ved 355 personskader i 213 i forhold til 395 personskader i 212. Det betyder, at andelen af personskader på knallerter er stort set den samme for begge år. Der er 212 personer, som kom til skade på motorcykel i 213. Tallet er højere end i 212, hvor der var 192 personskader med motorcykel. I 213 udgjorde motorcykelskader 6 % af alle dræbte og tilskadekomne, mens tallet var 5 % i Hovedsituationer Figur.6 viser de personskadeulykker, der var i 213, fordelt på hovedsituationer. Med 89 svingulykker på landsplan, svarende til 3 % af det samlede antal, er det den hyppigste ulykkestype for personskadeulykkerne i af ulykkerne var eneulykker, svarende til 22 % af det samlede antal personskadeulykker i 213. Det gør eneulykkerne til den næst hyppigste ulykkestype efterfulgt af fodgængerulykker med en andel svarende til 14 % af det samlede antal personskadeulykker på landsplan. 8

9 Nationale udviklingstendenser For alle tre ulykkessituationer gælder det dog, at der er sket et fald siden 212. Der er desuden sket en reduktion i antallet af mødeulykker, krydsulykker og parkeringsulykker i forhold til 212. Det er udelukkende antallet af indhentningsulykker, det er steget fra 212 til 213. Figur.7 Fordeling af personskader på by og land i 213 på landsplan 1.68; 47 % 1.95; 53 % Figur.6 Personskadeulykker i 213 fordelt på hovedsituation på landsplan Procent Land By Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker 212 Svingningsulykker Krydsningsulykker 213 Parkeringsulykker Fodgængerulykker.4 Køn og alder Figur.8 viser, at 39 % af alle tilskadekomne i 213 var kvinder. Ser vi udelukkende på de 191 dræbte, så var det 1/3 (32,9 %), der var kvinder i By og land Blandt de personskader skete størstedelen på de kommunale veje i byzonen. I tabel.2 er personskaderne delt op efter skadesgrad og fordelt på by- og landzone samt stats- og kommunevej. Figur.8 Personskader fordelt på køn i 213 på landsplan Af de dræbte og tilskadekomne i 213, kom til skade på kommuneveje, og over halvdelen af alle personskaderne var i en byzone, hvilket fremgår af figur.7. Det var dog i landzoner, der skete flest alvorlige ulykker, da 67 % af dødsulykkerne skete i en landzone ; 61 % 1.399; 39 % Tabel.2 Personskader i 213 fordelt på vejtyper samt by- og landzone på landsplan By Land I alt Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt Mand Kvinde 9

10 Nationale udviklingstendenser Det fremgår af figur.9 og figur.1, at også personskadernes alvorlighed adskiller sig for de to køn. Figur.9 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 på landsplan og.12 viser dermed den reelle forskel mellem aldersgrupper og køn ved at fremvise frekvensen pr. 1. indbyggere. Hermed kan det ses, hvilke aldersgrupper der er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Der er således en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 24 år af begge køn, som udgjorde 22 % og 27 % for henholdsvis kvinder og mænd i 213. Det kan formentlig forklares med, at denne aldersgruppe i høj grad begynder at færdes som selvstændige trafikanter i trafikken på knallert og i personbil. Som ny trafikant i disse transportmidler, har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken Figur.1 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 på landsplan Figur.11 Landsgennemsnittet af antal personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe pr. 1. personer 1,,8,6,4, Figur.12 Landsgennemsnittet af antal personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe For at tage højde for hvor mange borgere der er af hvert køn, er der på de efterfølgende figurer (.11 og.12) vist antallet af personskader pr. 1. indbyggere af det enkelte køn. Samme opgørelse er lavet for hver politikreds og fremgår af de enkelte kapitler. Derved tages der højde for, hvis et køn er over- eller underrepræsenteret i en enkelt politikreds. Figur.11 og.12 indeholder ligeledes en aldersfordeling, der tager højde for, hvor mange borgere der er i det enkelte aldersinterval. Aldersintervallet år dækker over 7 år, hvor år dækker over 3 år. Der er således naturligt, at der i figur.9 og.1 er flere personskader i alderen år end for de årige. Figurerne pr. 1. personer 1,,8,6,4,

11 Nationale udviklingstendenser Omvendt er antallet af personskader pr. 1. indbyggere for børn i alderen -15 år og for ældre over 64 år relativt lavt. 6 % af alle personskader i 213 var blandt børn, hvor det var 7 % i % var blandt ældre på 65 år og derover, hvilket var 13 % i 212. At der er så få børn mellem og 15 år, som kom til skade eller blev dræbt i trafikken, kan skyldes, at de sjældent færdes som selvstændige trafikanter. De få tilskadekomne børn er ofte passagerer i biler, fodgængere eller for de ældre børns vedkomne cyklister. At tallet er lavt, kan derfor betyde, at der benyttes sikkerhedsudstyr til børn i bilerne, og at dette fungerer efter hensigten. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre over 64 år, som blev dræbt, er større end andelen i øvrige aldersgrupper. De ældre på 64 år og derover udgjorde 28 % af de dræbte, men kun 11 % af de lettere tilskadekomne. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor oftere bliver dræbt ved en trafikulykke end de yngre trafikanter. Omvendt skete 29 % af de lettere personskader i aldersgruppen år, mens gruppen udgjorde 15 % af de dræbte. knallert 3 og 12 på knallert 45. Det er et fald for alle tre elementarter siden 212. Det er dog sket mindre stigninger i antallet af personskader i forbindelse med en spirituspåvirket fører af motorcykel, cyklist eller fodgænger i personer blev dræbt i spritulykker i 213, hvilket er en kraftig stigning på 71 % i forhold til 212, hvor 24 personer blev dræbt i spritulykkerne. Stigningen har primært været for dræbte i personbil, men de bløde trafikanter har også oplevet en stigning fra 212 til 213. De 24 dræbte i 212 var historisk få dræbte i ulykker med sprit. Figur.13 person- og materielskadeulykker i 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange Sprit I 213 var der 429 personskadeulykker med spirituspåvirkede førere, svarende til 12 % af alle personskadeulykker. Det er lavere end i 212, hvor der var 46 personskadeulykker med spirituspåvirkede førere, hvilket svarede til 15 %. 54 personer kom til skade i spritulykkerne i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 548 personskader. 257 af personskaderne var i forbindelse med en spirituspåvirket fører af personbil, mens 11 var spirituspåvirkede på Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel.3 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel i 213 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade

12 Nordjyllands politikreds Nordjyllands politikreds Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Aalborg Vesthimmerland Rebild Skive Mariagerfjord Viborg Randers Norddjurs Figur 1.1 Kommuner i Nordjyllands politikreds Nordjyllands politikreds omfatter ni kommuner. Politikredsen tegnede sig for 9,2 % af den samlede befolkning, men kun for 8,4 % af de samlede antal ulykker i 213. Politikredsen havde 12,8 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og 6,8 % af materialeskadeulykkerne. Af tabel 1.1 og figur 1.2 fremgår antallet af ulykker pr. 1. indbyggere. Det fremgår, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var betydeligt højere i forhold til landsgennemsnittet, hvorimod antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå under landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere lavere i Nordjyllands politikreds end i resten af landet. Tabel 1.1 Personskade- og materielskade i Nordjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Nordjylland,74 1,7 1,81 Hele Danmark,53 1,43 1,96 12

13 Nordjyllands politikreds Figur 1.2 Personskade- og materielskadeulykker i Nordjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Figur 1.3 personskade- og materielskadeulykker i Nordjyllands politikreds i 213 Procent , % 72,9 % , % 27,1 % Nordjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker Personskadeulykker Materielskadeulykker Samlet set skete der 93 trafikulykker i Nordjylland i 213, heraf 381 personskadeulykker og 549 materielskadeulykker. I 212 var der 398 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 4 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der derimod sket en stigning på 2 % fra 538 ulykker i 212 til 549 i 213. let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet i perioden , hvilket kan ses af tabel 1.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte og lettere tilskadekomne pr. 1. ind- byggere er halveret i samme periode. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet voldsomt i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 1.3. I Nordjyllands politikreds er der sket 381 personskadeulykker i 213, hvor 473 personer kom til skade. Der skete flest personskader i Aalborg Kommune, som også er den kommune i politikredsen med flest indbyggere og flest kilometer veje. Tabel 1.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Nordjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,32 1,35 2,67,8,6 1,7 1, ,8 1,15 2,23,8,51,85 1,44 21,88,9 1,77,6,43,7 1,18 211,88 1,7 1,94,4,47,6 1,12 212,77 1,5 1,82,4,42,53,98 213,74 1,7 1,81,4,35,53,92 13

14 Nordjyllands politikreds Tabel 1.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Nordjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Rebild Vesthimmerland Aalborg I alt Figur 1.4 Udviklingen i antal personskader i i Nordjyllands politikreds knallertførere og fodgængere, som kom til skade eller blev dræbt. I Nordjyllands politikreds er der flere personskader i personbil (51 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i % i Nordjyllands politikreds mod 23 % på landsplan, og de er dermed væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Det samme er gældende for fodgængere, der udgjorde 9 % i Nordjyllands politikreds mod 12 % af personskaderne på landsplan. Figur 1.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordjyllands politikreds i Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Nordjyllands politikreds er faldet i perioden Den nedadgående tendens ses af figur 1.4. Med 897 dræbte og tilskadekomne i 28 og 473 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 47 % fra 28 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Nordjyllands politikreds i 213 ses på figur 1.5. I Nordjylland er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 14

15 Nordjyllands politikreds Figur 1.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordjyllands politikreds og på landsplan i 213 Figur 1.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Procent Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Nordjylland Landsgennemsnit Nordjylland Landsgennemsnit 1.3 Hovedsituationer Figur 1.7 viser, at der i 213 skete flest personskadeulykker i forbindelse med svingningsulykker efterfulgt af eneulykker i Nordjyllands politikreds, hvilket var en smule højere end på landsplan. Andelen af de øvrige hovedsituationer ligger under niveauet for landsplanet. Figur 1.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordjyllands politikreds i By/land Tabel 1.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på stats- eller kommunevej. 92 af personskaderne er sket på statsvej, heraf 5 i byzone, mens 381 personskader er sket på kommuneveje, med en overvægt i byzone. I 213 skete 225 af de i alt 473 personskader i Nordjylland i byzone. Dette svarer til en andel på 48 %, hvilket fremgår af figur 1.9. De resterende 248 personskader er sket i landzone. For hele landet skete 53 % af personskaderne i byzone Tabel 1.4 Personskader i Nordjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i Eneulykker 44 Indhentningsulykker 27 Mødeulykker Svingningsulykker 34 Krydsningsulykker 8 Parkeringsulykker 4 Fodgængerulykker Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt

16 Nordjyllands politikreds Figur 1.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Nordjyllands politikreds i 213 Figur 1.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Nordjyllands politikreds 248; 52% 225; 48% Land By 1.5 Køn og alder I 213 blev 18 kvinder og 289 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Nordjylland, hvilket fremgår af figur 1.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken, og fordelingen er cirka den samme som på landsplan. 41 % af de dræbte var kvinder, hvilket er højere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Figur 1.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Nordjyllands politikreds Figur 1.1 Personskader fordelt på køn i Nordjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) ; 62 % 18; 38 % Der var en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 29 % af personskaderne i 213, hvilket kan ses af figur 1.13 og figur Det er en anelse højere end på landsplan. Mand Kvinde Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (7 %) og personer over 64 år (1 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. 16

17 Nordjyllands politikreds Figur 1.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Nordjyllands politikreds pr. 1. personer 1.6 Sprit 61 af de 381 personskadeulykker i Nordjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 16 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker er 12 %. 2, 1,5 1,,5, personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og varebil. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel på knallert 3 udgjorde 22 % i Nordjyllands politikreds mod 17 % på landsplan. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, er lavere i Nordjyllands politikreds med 6 % mod 12 % på landsplan. Figur 1.15 person- og materielskadeulykker i Nordjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 Figur 1.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Nordjyllands politikreds pr. 1. personer 2, * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange , ,, , Personskadeulykker Materielskadeulykker 17

18 Nordjyllands politikreds Tabel 1.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel i Nordjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 381 personskadeulykker i Nordjyllands politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 398 personskadeulykker. I de 381 personskadeulykker blev 22 dræbt, og 451 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er en mindre stigning i antallet af dræbte fra 212, hvor der var 19 dræbte. De hyppigste ulykkestyper i Nordjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med personbiler, varevogne, lastbiler og knallerter end nationalt Flere ulykker i forbindelse med svingning end nationalt Flere eneulykker end nationalt Større andel af personskader i åbent land end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 18

19 Nordjyllands politikreds 19

20 Østjyllands politikreds Østjyllands politikreds Mariagerfjord Viborg Randers Norddjurs Syddjurs Favrskov Silkeborg Aarhus Skanderborg Horsens Odder Samsø Figur 2.1 Kommuner i Østjyllands politikreds Østjyllands politikreds indeholder syv kommuner. Politikredsen tegnede sig for 1,1 % af den samlede befolkning, men kun 8,7 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 9,7 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 8,3 %. I tabel 2.1 og figur 2.2 ses antallet af ulykker pr. 1. indbyggere. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var en smule lavere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå noget under landsgennemsnittet. Samlet set er antallet af ulykker pr. 1. indbyggere derved noget lavere i Østjyllands politikreds end i resten af landet. 2

21 Østjyllands politikreds Tabel 2.1 Personskade- og materielskade i Østjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Østjylland,51 1,17 1,68 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 2.3 personskade- og materielskadeulykker i Østjyllands politikreds i Samlet set er der sket 288 personskadeulykker og 668 materielskadeulykker i 213 i Østjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 2.3. I 212 var der 317 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 9 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er faldet mindre og kun på 2 % i forhold til Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 2.2 Personskade- og materielskadeulykker i Østjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent ,9 % 72,9 % let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden , hvilket kan ses af tabel 2.2, dog lå 211 og 212 over niveauet for 21. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, og der er samlet set sket en stigning i perioden, hvor 212 ligger højest. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er mere end halveret i perioden, og lettere tilskadekomne er næsten halveret. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet i perioden. 25 3,1 % 27,1 % Østjylland Landsgennemsnit Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 2.3. Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 2.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Østjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,8 1,12 1,92,7,5,44 1,2 29,72 1,7 1,79,7,45,42,94 21,55 1,4 1,59,4,36,3,7 211,58 1,7 1,65,5,38,31,73 212,56 1,2 1,77,2,34,28,64 213,51 1,17 1,68,3,33,23,59 21

22 Østjyllands politikreds Tabel 2.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Østjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Favrskov Norddjurs Odder Randers Samsø Syddjurs Aarhus I alt Der er sket 288 personskadeulykker i 213, hvor 333 personer kom til skade. Der er flest personskader i Aarhus Kommune, som også er den kommune i politikredsen med flest indbyggere og flest kilometer veje. 2.1 Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken er faldet i perioden , med undtagelse af en lille stigning i 211. Den nedadgående tendens ses af figur 2.4. Med 553 dræbte og tilskadekomne i 28 og 333 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 4 %. I 213 var der 17 dræbte, 187 alvorligt tilskadekomne og 129 lettere tilskadekomne i Østjyllands politikreds. let af dræbte i politikredsen er reduceret med 58 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 38 % i perioden fra 28 til 213. Figur 2.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Østjyllands politikreds i Figur 2.4 Udviklingen i antal personskader i i Østjyllands politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Østjyllands politikreds i 213 ses på figur 2.5. Hos Østjyllands Politi er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere og fodgængere, som kom til skade eller blev dræbt. På trods af at fordelingen minder om landsgennemsnittet, så er der en mindre andel af personskader i personbil (39 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i % i Østjyllands politikreds mod 23 % på landsplan, og de udgjorde dermed en højere andel end nationalt. Fodgængerulykkerne lå på samme niveau i Østjylland som for landsgennemsnittet med 12 %. 22

23 Østjyllands politikreds 2.3 Hovedsituationer I Østjyllands politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingningsulykker efterfulgt af eneulykker. Andelen af svingningsulykker lå højere end på landsplan, hvorimod andelen af eneulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til på landsplan. Dette kan ses af figur 2.7 og figur 2.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 2.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Østjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent Figur 2.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Østjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 4 Østjylland Landsgennemsnit 2 Personbil Varebil Lastbil Bus Østjylland MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Landsgennemsnit Fodgænger Andet 2.4 By/land Tabel 2.4 på forrige side viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej og heraf er 9 i byzone, mens 275 personskader er sket på kommuneveje i Østjyllands politikreds. Figur 2.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Østjyllands politikreds i 213 I 213 skete 211 af de i alt 333 personskader i Østjylland i byzone, hvilket svarer til en andel på 64 %. Dette fremgår af figur 2.9. De resterende 122 personskader er sket i landzone, svarende til 36 % Eneulykker 42 Indhentningsulykker 22 Mødeulykker 94 Svingningsulykker 26 Krydsningsulykker 1 Parkeringsulykker 4 Fodgængerulykker Tabel 2.4 Personskader i Østjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt

24 Østjyllands politikreds Der er sket en mindre andel af personskaderne i landzone i Østjylland set i forhold til landsgennemsnittet, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 2.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Østjyllands politikreds i 213 Figur 2.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Østjyllands politikreds 6 122; 37 % 211; 63 % Land By Figur 2.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Østjyllands politikreds Køn og alder I 213 blev 131 kvinder og 22 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Østjylland, hvilket fremgår af figur 2.1. Der er således præcis den samme fordeling som på landsplan. 4 2 Figur 2.1 Personskader fordelt på køn i Østjyllands politikreds i ; 61 % 131; 39 % Der var en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 22 % af personskaderne i Østjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af Figur 2.13 og figur Det er en lavere andel end på landsplan. 29 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan skete der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (12 %). Mand Kvinde 24

25 Østjyllands politikreds Figur 2.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Østjyllands politikreds pr. 1. personer,8,6,4, Sprit 39 af de 288 personskadeulykker i Østjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 14 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker er 12 %. 43 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, motorcykler og cykler. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 42 % i Østjyllands politikreds mod 51 % på landsplan og lå således noget lavere end landsplansniveauet. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, er væsentligt højere i Østjyllands politikreds med 28 % mod 12 % på landsplan. Figur 2.15 person- og materielskadeulykker i Østjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 Figur 2.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Østjyllands politikreds pr. 1. personer,8,6 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange. 2 15,4, Personskadeulykker Materielskadeulykker 25

26 Østjyllands politikreds Tabel 2.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Østjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 288 personskadeulykker i Østjyllands politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 317 personskadeulykker. I de 288 personskadeulykker blev 17 dræbt, og 316 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er flere dræbte end i 212, hvor der kun var 1 dræbte. Der var derimod færre tilskadekomne end i 212, hvor antallet var 353 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Østjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med lastbil, knallert 3 og cyklister Flere indhentningsulykker - bagendekollisioner - end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds - end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 26

27 Østjyllands politikreds 27

28 Midt- og Vestjyllands politikreds Midt- og Vestjyllands politikreds Jammerbugt Thisted Aalborg Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Skive Lemvig Struer Viborg Randers Holstebro Favrskov Herning Silkeborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Skanderborg Horsens Vejle Hedensted Varde Billund Figur 3.1 Kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds Midt- og Vestjyllands politikreds omfatter 11 kommuner. Kommunerne tegnede sig for 1,4 % af den samlede befolkning, men kun for 1,1 % af det samlede antal ulykker i 213. Politikredsen havde 14,3 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og 8,5 % af materialeskadeulykkerne. Af tabel 3.1 og figur 3.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det tydeligt, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var betydeligt højere i forhold til landsgennemsnittet, hvorimod antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå under 28

29 Midt- og Vestjyllands politikreds landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere lavere i Midt-og Vestjyllands politikreds end i resten af landet. Tabel 3.1 Personskade- og materielskade i Midt- og Vestjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Figur 3.3 personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i Personskade Materielskade I alt Midt- og Vestjylland,74 1,18 1,92 Hele Danmark,53 1,43 1, Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 3.2 Personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i Procent ,6 % 72,9 % 38,4 % 27,1 % Midt- og Vestjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker Samlet set er der sket 428 personskadeulykker og 687 materielskadeulykker i 213 i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 3.3. I 212 var der 397 personskadeulykker, og der er således sket en stigning på 8 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der derimod sket et fald på 5 % fra 721 ulykker i 212. let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden , hvilket kan ses af tabel 3.2. let pr. 1. indbyggere er faldet i alle årene, med undtagelse af 213. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, men der er dog stadig samlet set sket et fald i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er næsten halveret i perioden. Alvorligt og lettere tilskadekomne er også faldet i samme periode. Tabel 3.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Midt- og Vestjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,9 1,32 2,4,9,57,75 1,41 29,97 1,32 2,29,7,56,64 1,27 21,82 1,9 1,91,5,44,58 1,7 211,84 1,17 2,1,8,46,53 1,7 212,68 1,24 1,92,5,4,45,89 213,74 1,18 1,92,5,44,47,96 29

30 Midt- og Vestjyllands politikreds Tabel 3.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Morsø Ringkøbing-Skjern Silkeborg Skive Struer Thisted Viborg I alt Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 3.3. I Midt- og Vestjyllands politikreds skete der 428 personskadeulykker i 213, hvor 556 personer kom til skade. Der skete flest personskader i Silkeborg, Thisted og Holstebro kommuner, som også er de kommuner i politikredsen med flest indbyggere. 3.1 Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Midt- og Vestjylland er faldet i perioden , men steg i Figur 3.4 Udviklingen i antal personskader i i Midt og Vestjyllands politikreds Denne tendens ses af figur 3.4. Med 822 dræbte og tilskadekomne i 28 og 556 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 32 % over hele perioden. I 213 var der 27 dræbte, 256 alvorligt tilskadekomne og 273 lettere tilskadekomne hos Midt- og Vestjyllands politi. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 51 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 31 % i perioden fra 28 til 213. Figur 3.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt og Vestjyllands politikreds i Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 3

31 Midt- og Vestjyllands politikreds 3.2 Transportmidler I Midt- og Vestjyllands politikreds er personskaderne i høj grad primært sket ved befordring i personbil. Herefter er det cyklister, knallertførere og fodgængere, som kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen var der væsentlig flere personskader i personbil (57 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister og fodgængere udgjorde i 213 henholdsvis 14 % og 7 % i Midtog Vestjylland mod 23 % og 12 % på landsplan og var således væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Figur 3.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt og Vestjyllands politikreds og på landsplan i Hovedsituationer Figur 3.7 viser, at der i 213 skete flest personskadeulykker i forbindelse med svingningulykker efterfulgt af eneulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds. Andelen af svingningsulykker var lavere end på landsplan, hvorimod eneulykker var højere, hvilket kan ses af figur 3.8. Figur 3.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt og Vestjyllands politikreds i Procent Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Personbil Krydsningsulykker Varebil Parkeringsulykker Lastbil Fodgængerulykker Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Midt- og Vestjylland Landsgennemsnit Figur 3.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt og Vestjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 Tabel 3.4 Personskader i Midt- og Vestjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i By Land I alt 2 Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej 1 Dræbt Alvorligt Let I alt Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Midt- og Vestjylland Landsgennemsnit 31

32 Midt- og Vestjyllands politikreds 3.4 By/land I 213 skete 185 af de i alt 556 personskader i Midt- og Vestjyllands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 33 %, hvilket fremgår af figur 3.9. De resterende 371 personskader er sket i landzone svarende til 67 %. I Midt- og Vestjylland skete en større andel af personskaderne i landzone end på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. 3.5 Køn og alder I 213 blev 216 kvinder og 338 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvilket fremgår af figur % af alle tilskadekomne i Midt- og Vestjylland var kvinder, hvilket er samme andel som landsgennemsnittet. 22 % af de dræbte var kvinder, det er noget under landsgennemsnittet, hvor 33 % af de dræbte var kvinder. Figur 3.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Midt og Vestjyllands politikreds i ; 67 % 185; 33 % Figur 3.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds Land By Figur 3.1 Personskader fordelt på køn i Midt og Vestjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 338; 61 % 216; 39 % Figur 3.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds Mand Kvinde 32

33 Midt- og Vestjyllands politikreds Figur 3.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds pr. 1. personer 2,5 2, 1,5 1,,5, Sprit 55 af de 428 personskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 13 %. Det er en smule mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker er 12 %. 75 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og knallert 45. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 65 % i Midt- og Vestjyllands politikreds mod 51 % på landsplan. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, var lavere i Midt- og Vestjyllands politikreds med 7 % mod 12 % på landsplan. Figur 3.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds pr. 1. personer 2,5 2, 1,5 Figur 3.15 person- og materielskadeulykker i Midt og Vestjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange , 15 15,5, Personskadeulykker Materielskadeulykker Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 29 % af personskaderne i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 3.13 og figur Det er en anelse højere end på landsplan. 22 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet kvinder udgjorde en tredjedel af alle dræbte. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (15 %). 33

34 Midt- og Vestjyllands politikreds Tabel 3.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 428 personskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213, hvilket er højere end i 212, hvor der var 397 personskadeulykker. I de 428 personskade- ulykker blev 27 dræbt, og 529 personer kom til skade i trafikken i 213. Det er det samme antal dræbte som i 212, men flere tilskadekomne, da der i 212 var 493 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Midt- og Vestjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med personbiler, lastbiler og knallert 3 end nationalt Flere ene-, møde- og krydsningsulykker, end nationalt Større andel af personskader i åbent land end nationalt Flere kvinder kommer til skade end nationalt, dog færre dræbte kvinder end landsgennemsnittet Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 34

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Trafikuheld. Året 2006

Trafikuheld. Året 2006 Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 469 1. juni 2009 Dato: 27. maj 2009 Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse om ledige lejligheder

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigninger på huse over hele landet P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Biltilgængelighed for familierne i Danmark Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2.

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2. STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2012:2 20. februar 2012 Husstande og familier 1. januar 2012 Resumé: Antallet af husstande i Danmark er i løbet af 2011 steget med 9.074. Personantallet er

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Cobra. Handelsbalancen 2009

Cobra. Handelsbalancen 2009 Esbjerg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere