Trivsel, kvalitet og sociale vilkår i by- og boligområder

Transkript

1 By og Byg Dokumentation 038 Trivsel, kvalitet og sociale vilkår i by- og boligområder Evaluering af 15 boligområder i Ballerup og Odense kommuner

2 Trivsel, kvalitet og sociale vilkår i by- og boligområder Evaluering af 15 boligområder i Ballerup og Odense kommuner Dan Ove Pedersen By og Byg Dokumentation 038 Statens Byggeforskningsinstitut 2003

3 Titel Trivsel, kvalitet og sociale vilkår i by- og boligområder Undertitel Evaluering af 15 boligområder i Ballerup og Odense kommuner Serietitel By og Byg Dokumentation 038 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2003 Forfatter Dan Ove Pedersen Redaktion Sprog Dansk Sidetal 61 Litteraturhenvisninger Side 53 English summary Side Emneord Boligområder, bydele, bykvaliteter, boligkvaliteter, beboertilfredshed, boligsociologi ISBN ISSN Pris Kr. 135,00 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Birgit Markfoged Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 038: Trivsel, kvalitet og sociale vilkår i by- og boligområder. Evaluering af 15 boligområder i Ballerup og Odense kommuner. (2003)

4 Indhold Indhold...3 Forord...4 Indledning...5 Sammenfatning...7 Formål og fremgangsmåde Fem bydele i Ballerup og Odense...14 Data...14 Beskrivelse af bydelene og boligområderne Tilfredsheden med boligen og boligområdet...21 Tilfredsheden med bydelen som helhed Analyser af bokvalitet og botrivsel Effekter på botrivsel og på bokvalitet By- og boligegenskabernes effekt på beboernes trivsel Sociale og økonomiske data og sammenligninger...47 Summary...51 Litteratur...53 Bilag: Spørgeskema om at bo i Måløv

5 Forord Denne publicering er en dokumentation af statistiske beregninger og sammenligninger af data fra spørgeskemaundersøgelser samt andre sociale og tekniske data vedrørende Egebjerggård og Måløv, to bydele i Ballerup Kommune, samt Blangstedgård, Seden Syd og Vollsmose, tre bydele i Odense Kommune. Analyserne er foretaget som et del af projektet Kvaliteter i by og boligområder. Projektet er en fortsættelse af et tidligere projekt om en tilsvarende undersøgelse af bydelene Blangstedgård, Seden Syd og Vollsmose i Odense Kommune, og sammenligninger mellem bydelene opdelt i boligområder er foretaget og præsenteret i to andre publiceringer Liv i Egebjerggård, By og Byg Resultater 022, 2002, samt Egebjerggård og Måløv - en undersøgelse af to bydele i Ballerup Kommune, By og Byg Dokumentation 037, Baggrunden for disse undersøgelser er, at Egebjerggård og Blangstedgård har været led i byudviklingsforsøg, og By og Byg og Økonomi- og Erhvervsministeriet har ønsket at evaluere resultaterne af disse forsøg. Dette projekt er finansieret i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ballerup Kommune, som også har leveret data og andet materiale til projektet. By og Byg er taknemmelig for den økonomiske og faglige støtte, som projektet har nydt godt af. Denne statistiske dokumentation og analyserne af data er udført af seniorforsker, cand.polit. Dan Ove Pedersen, som også har været projektleder for opgaven. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byer og Boliger December 2002 Hans Kristensen Forskningschef 4

6 Indledning Denne evaluering af 15 boligområder i Ballerup og Odense kommuner har til formål at fremme udviklingen af varige kvaliteter i by- og boligområder på grundlag af statistisk bearbejdning af beboernes vurdering af tilfredshed i deres by- og boligområde sat i relation til fysiske, sociale og økonomiske vilkår. Baggrunden for projektet om forskellige by- og boligområder med hensyn til beboersammensætningen og til beboernes tilfredshed med at bo i områderne er, at Økonomi- og Erhvervsministeriet (dengang By- og Boligministeriet) ønskede at evaluere resultaterne af to større forsøgsprojekter for by- og boligudvikling udført på Blangstedgård i Odense med udstilling i 1988 og i Egebjerggård i Ballerup med udstilling i Ved evalueringen af Blangstedgård, som blev afsluttet i 2000, blev området sammenlignet med Seden Syd og Vollsmose, som er to andre by- og boligområder i Odense, jf. (Gottschalk, 2000) og (Varming, 1998). Ved evalueringen af Egebjerggård er bydelen sammenlignet med en del af by- og boligområdet Måløv i Ballerup samt med resultaterne fra evalueringen af Blangstedgård, jf. (Pedersen, 2003) og (Attwell, 2002). Fremgangsmåden ved denne evaluering har været at indsamle data og information, der så godt som muligt kan give et helhedsbillede af de enkelte by- og boligkvarterers egenskaber og kvaliteter. Der er indsamlet informationer om tekniske planer og data for de enkelte boligområder vedrørende boligantal, boligtype, boligart, mv. Der er indhentet data fra Danmarks Statistik, som giver oplysninger om beboerne i de enkelte områder som en samlet gruppe med hensyn til alder, husstandstype, beskæftigelse, statsborgerskab og økonomiske vilkår. Spørgeskemaerne har givet svar på 26 spørgsmål, som belyser beboernes vurdering af mere end 100 emner og egenskaber i deres bolig og by- og boligområde. Spørgeskemaerne er besvaret af 2477 husstande, dvs. ca. halvdelen af alle knap husstande i de fem bydele, som omfatter 15 boligområder. I bogen Liv i Egebjerggård (Attwell, 2002) er i populær form beskrevet byudviklingsforsøgets historie, idé og struktur tillige med mange resultater af evalueringen og sammenligninger med byforsøgsområdet Blangstedgård. I en anden rapport Egebjerggård og Måløv. En undersøgelse af to bydele i Ballerup Kommune (Pedersen, 2003) dokumenteres systematisk alle informationer fra spørgeskemaanalysen og fra de sociale og økonomiske data, som er indsamlet for Egebjerggård. Til sammenligning er vist de tilsvarende data og analyser for fem boligkvarterer i Måløv, som er et andet afgrænset bykvarter i Ballerup Kommune. For Egebjerggård er endvidere sammenfattet interview med nøglepersoner. I denne tredje rapportering afsluttes undersøgelsen med bl.a. statistiske analyser og sammenligninger for alle beboere og husstande i de 15 boligområder i Odense og Ballerup kommuner baseret på ca svar på spørgeskemaer. Heri er præsenteret resultater af forskellige statistiske sammenhænge, som kan være grundlag for viden og inspiration til planlæggere, kommunalpolitikere og beboere, der tilstræber at fremme kvaliteter i nye byog boligområder. Dokumentaren indeholder en kort beskrivelse af de 15 boligområder i de fem bydele Egebjerggård og Måløv i Ballerup Kommune samt Blangstedgård, Seden Syd og Vollsmose i Odense Kommune. Derefter præsenteres statistiske analyser og sammenligninger af beboernes tilfredshed med egenskaber, som fremgår af spørgeskemaet jf. bilaget, ved boligen og boligområdet (spørgsmål 13) og ved bydelen som helhed (spørgsmål 19). Af hensyn til overskueligheden er disse analyser baseret på beregninger af et statistisk 5

7 6 indeks, som er benævnt BOKVALITET for beboernes vurdering af kvalitet i deres by- og boligområde, som omfatter mange egenskaber. Sammenligninger mellem by- og boligområder af de enkelte egenskaber er rapporteret i (Gottschalk, 2000) og (Pedersen, 2003). Herefter analyseres og beskrives beboernes oplevelse af trivsel i deres by- og boligområde, og der beregnes et indeks herfor, som er benævnt BOTRIVSEL. De to indeks indeholder ingen fælles elementer. Der foretages derefter en analyse af effekten på hver af de to indeks af en lang række emner, som beboerne har vurderet ved at svare på andre af de mange spørgsmål i spørgeskemaet. Og effekten på indekset for beboernes trivsel analyseres også i forhold til de egenskaber, som indgår i indekset for by- og boligkvalitet. Til sidst inddrages nogle væsentlige fysiske, sociale og økonomiske faktorer til sammenligning med beboernes tilfredshed med trivsel og med kvalitet i deres by- og boligområde. Et af projektets formål har været at udvikle redskaber og egenskaber som kan fremme kvaliteter i by- og boligområder. Resultatet af projektet er, at man med ganske få og for kommunerne kendte data ret præcist kan vurdere beboernes oplevelse af trivsel i deres by- og boligområde. Dernæst er belyst prioriteringen og betydningen af mange forskellige emner og egenskaber, som kan være med til at fremme kvalitet og trivsel i by- og boligområder.

8 Sammenfatning Formål og fremgangsmåde Formålet med dette projekt om evaluering af kvaliteter i by- og boligområder har været at finde frem til kvaliteter og egenskaber, som er robuste i forhold til beboernes sociale og økonomiske vilkår. Grundlaget for disse analyser er spørgeskemaundersøgelser foretaget i fem bydele, som omfatter 15 boligområder med i alt boliger i Ballerup og Odense kommuner. Dertil er anvendt kommunal statistik og plandata, som er formidlet af de to kommuner. Denne dokumentation omhandler den statistiske bearbejdning af sammenligninger af data for mere end 100 variable, som er indsamlet for de 15 boligområder. Resultaterne er også formidlet i fire andre skrifter (Gottschalk, 2000), (Varming, 1998), (Pedersen, 2003) og (Attwell, 2002), som indeholder tilgængelige beskrivelser af projektets resultater. Den statistiske bearbejdning af materialet er desuden lidt mere udførligt præsenteret i tre konferencebidrag (Pedersen, 2001), (Pedersen, 2002a) og (Pedersen, 2002 b). De fem bydele og 15 boligområder De fem byområder kan kort beskrives således: Egebjerggård med ca. 930 boliger i Ballerup Kommune er opført som et byudviklingsforsøg fra 1980'erne indtil midten af 1990'erne med bl.a. det formål at skabe et blandet boligområde med hensyn til boligarter og boligtyper samt stor variation i den fysiske udformning af bydelen. Bydelen er opført med høje ambitioner om god planlægning, arkitektur og kunstnerisk udsmykning samt at skabe mangfoldighed og tryghed. Boligerne er i undersøgelsen opdelt i 5 kvarterer, hvoraf de fire er blandede boligområder, mens det femte er en almen boligafdeling, opført omkring 1980 før forsøgsplanerne blev formuleret. Måløv er en anden bydel i Ballerup Kommune som siden 1950'erne er udbygget omkring et bymiljø med kirke, hovedgade og S-bane. Udbygningen er sket i etaper på klart afgrænsede områder som et kludetæppe for ejerboliger, andelsboliger og almene boliger. De områder, som indgår i undersøgelsen, udgør med boliger ca. halvdelen af et sammenhængende byområde. Bydelen er opdelt i fem boligområder. Det er en stor almen boligafdeling og tre boligområder med andels- og ejerboliger, og det femte er et meget blandet boligområde omkring den gamle hovedgade. Blangstedgård med 937 boliger i Odense er opført som et byudviklingsforsøg i slutningen af 1980'erne. Også her har der været høje ambitioner om god byplanlægning og god arkitektur samt ønsket om en blandet bebyggelse. I bebyggelsen er de forskellige ejerformer ikke klart adskilte, og det har ikke været muligt at opdele data i mindre boligområder. Derfor indgår Blangstedgård som helhed både i analyser af bydele og i analyser af boligområder (dog ikke samtidig). Seden Syd med 615 boliger er et byudviklingsområde i Odense. Området omfatter en større, almen bebyggelse. Endvidere er der andelsboliger og private lejeboliger samt nogle få ejerboliger. Boligerne er opført i begyndelsen af 1990'erne, og der er endnu ikke fysisk basis for fælles bydelsfunktioner, som i de øvrige nævnte områder. Seden Syd indgår i analyser af såvel bydele som boligområder ligesom Blangstedgård. Vollsmose er den største sammenhængende, almene bydel i Danmark. De forskellige etaper er opført fra 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne. Forbilledet for bydelen var de dengang bedst kendte new-towns. Bydelen 7

9 omfatter i alt almene lejligheder lejligheder er i fire-etagers blokke lejligheder er i to- og fire-etagers huse samt i en 13 etagers blok og 733 lejligheder er i tæt-lave bebyggelser. Hver type bolig er opført i 3 afgrænsede boligområder, altså ni i alt. I undersøgelsen indgår Vollsmose dels som bydel og dels som tre boligområder, én af hver type, med i alt boliger. 8 Tilfredsheden med 14 egenskaber ved boligen og boligområdet samt med 13 egenskaber ved bydelen Som et mål for beboernes samlede tilfredshed med deres bolig og boligområde er bydelene rangordnet efter beboernes tilfredshed med 14 egenskaber i boligen og boligområdet. Bedste vurdering fra beboernes side opnår den gradvist udviklede bydel Måløv, mens Vollsmose får sidste placering. Af de to by- og boligforsøgsområder opnår Blangstedgård en bedre gennemsnitlig rangordning end Egebjerggård. Resultaterne kan fortolkes på den måde, at beboerne i Måløv er bedst tilfredse med deres bolig og boligområde, bl.a. på grund af de individuelle valgmuligheder/tilpasninger, som har været muligt gennem de årtier bydelen er udviklet, med næsten alle boligarter og boligtyper i afgrænsede udstykninger. Blangstedgård opnår en bedre placering end Egebjerggård, bl.a. fordi fokuseringen på kvaliteten i byggeri og arkitektur var mere fremherskende på Blangstedgård end i det senere opførte Egebjerggård. At også den forenings- og entreprenørstyrede udvikling i bydelen Seden Syd opnår en bedre placering end Egebjerggård, kan tages som et mål for, at også den form for byggeri af boliger og boligområder er opført med god kvalitet. Resultaterne viser også, at beboerne i de private, individuelle boliger og de små andelsboligforeninger er klart mere tilfredse end andre med deres bolig og boligområde. Dog opnår nogle boligområder opført til salg eller udlejning relativ god beboertilfredshed. Det gælder bl.a. forsøgsområdet Blangstedgård og Kvarter 5 i Egebjerggård, der er et almen tæt/lavt boligområde med knap 150 boliger. Beboernes vurdering af egenskaber ved bydelen som helhed viser nogle andre resultater. Forsøgsområdet Egebjerggård opnår bedste placering, med Måløv på næsten samme niveau. Det andet forsøgsområde, Blangstedgård, kommer derefter, klart bedre placeret end Seden Syd og Vollsmose. Sammenlignes beboernes tilfredshed med egenskaber ved boligen og boligområdet og med egenskaber ved bydelen som helhed, er der nogen forskel i rangordningerne. Beboerne i Egebjerggård udtrykker størst tilfredshed med hele bydelen, sammenlignet med de andre bydele. Det er modsat i det andet forsøgsområde Blangstedgård samt i Måløv, hvor beboerne er relativt mere tilfredse med deres bolig og boligområdet end med bydelen som helhed. Fokuseringen på byplanlægningen i Egebjerggård er således lykkedes, og fokuseringen på boligbygninger i Blangstedgård er også vellykket efter beboernes vurdering. Imidlertid må det konkluderes, at den pragmatiske og behovsstyrede udvikling i Måløv samlet set er lidt bedre efter beboernes vurdering end begge forsøgsområderne. For beboerne opdelt i de enkelte boligområder i Måløv er tilfredsheden med bydelen som helhed gennemgående ringere end beboernes tilfredshed med boligen og boligområdet. Dette gælder dog ikke for beboerne i den store, almene boligafdeling Eskebjerggård, hvor de er meget mere tilfredse med bydelen Måløv end med deres bolig og boligområde. Det modsatte er tilfældet i Egebjerggård. Her er beboerne bedre tilfredse med deres bydel som helhed sammenlignet med tilfredsheden med deres bolig og boligområde. For Vollsmose og for Blangstedgård er der ikke nogen tydelig forskel i denne rangordning. For Seden Syd, hvor der ikke er etableret bydelsfunktioner, er der derimod markant ringere tilfredshed med bydelen som helhed end med boligen og boligområdet.

10 Bokvalitet og botrivsel De mange emner, som beboerne har vurderet med spørgeskemasvar, er samlet til to indeks som målestok for den enkelte beboers tilfredshed med kvaliteten og trivselen i by- og boligområdet. Det ene er et indeks (BOKVA- LITET) for by- og bokvalitet, som sammenfatter 27 egenskaber vedrørende materielle og immaterielle egenskaber samt service i områderne. Det andet er et indeks for beboernes trivsel i by- og boligområder (BOTRIVSEL), der sammenfatter ni emner om beboernes udsagn om fx 'her er rart at bo', 'dette boligområde passer godt til mig' og 'jeg føler mig tryg hvor jeg bor'. Analyser med disse to indeks viser bl.a. følgende: Analyser med indekset for BOKVALITET viser i korthed, at af fem boligområder, hvor beboernes tilfredshed med BOKVALITET er under middel, er de fire rene almene områder, og det femte er et blandet område i Egebjerggård med 73 pct. almene boliger. Af de 6 boligområder, hvor beboernes tilfredshed med BOKVALITET er over middel, er der ét område i Egebjerggård med 100 pct. almene boliger. Desuden er der de blandede områder Blangstedgård og Seden Syd samt tre ejer- og andelsboligområder i Måløv. De tre øvrige boligområder i Egebjerggård ligger omkring middel. I bydelene som helhed er beboernes tilfredshed med BOKVALITET i Blangstedgård, Måløv og Seden Syd over middel, mens i Egebjerggård er den lidt under middel og i Vollsmose langt under middel. Vurderet i forhold til boligart er beboeres tilfredshed med BOKVALITET i andelsboliger og i ejerboliger over middel, mens i private lejeboliger og almene boliger er beboernes tilfredshed under middel. Målt med indekset for BOTRIVSEL er resultaterne af beboernes vurdering, når de opdeles efter boligart, den samme som ovenfor, således at beboere i andels- og ejerboliger oplever bedre BOTRIVSEL end beboere i almene boliger og private lejeboliger. Opdeles svarene efter bydele er resultaterne lidt anderledes end ovenfor, idet beboerne i Egebjerggård har bedste vurdering af BOTRIVSEL, - lidt bedre end i Måløv, som har bedre BOTRIV- SEL end beboerne på Blangstedgård og i Seden Syd, som igen har en bedre vurdering end i Vollsmose. Opdeles beboerne efter boligområder er vurderingen af BOTRIVSEL i boligområderne således, at fire af fem boligområder i såvel Måløv som Egebjerggård er over middel, mens tre store, almene boligområder som de eneste er under middel. De øvrige er omkring middel. Resultaterne af analyserne viser således en klar tendens til, at blandede by- og boligområder samlet set opnår relativt gode vurderinger af BOTRIV- SEL sammenlignet med områder, hvor beboerne ikke oplever et blandet byog boligmiljø. Denne konklusion understreges af, at når beboernes trivsel i bydelen som helhed måles med et andet indeks, er beboernes vurdering i alle 10 boligområder i Måløv og i Egebjerggård over middel, også for de boligområder som opnåede en vurdering under eller omkring middel ved vurderingen af trivselen i boligområdet. Dette gælder bl.a. for Eskebjerggård i Måløv. Det modsatte er også tilfældet, idet alle boligområder i Vollsmose af beboerne er vurderet under middel for trivsel i bydelen som helhed, selv om beboerne i boligområdet Tjørnehaven, som er en del af Vollsmose, havde en bedre vurdering af trivselen i boligområdet for deres eget boligområde. Resultaterne tyder på, at man kan opnå god beboertrivsel i alle by- og boligområder ved at blande boligarter og boligtyper som et "kludetæppe", dvs. med afgrænsede arealer, blot de enkelte arealer ikke bliver for store, fx større end 150 boligenheder. Herved kan man undgå, at der opstår områder kun med lejeboliger med ringe beboertrivsel, mens beboertrivselen i andels- og ejerboliger tilsyneladende ikke bliver mærkbart forringet med en sådan strategi for blanding af boligarter. Resultaterne viser ikke med samme tydelighed, at der kan opnås samlede fordele ved at blande boligarter (ejerformer) i de enkelte boligområder. Imidlertid opnår næsten alle boligområder, hvori der indgår grupper af andelsboliger, gode vurderinger af beboerne, og blandingen af andels- og ejerboliger ser ud til at give de bedste vurderinger. Der er også boligområder 9

11 med såvel ejer-, andels- og almene boliger, som vurderes højt af beboerne, bl.a. Kvarter 2 i Egebjerggård samt Blangstedgård. Samlet vurderet tyder resultaterne på, at man ved at blande ejerformerne i bydele og måske også i de enkelte boligområder kan opnå meget større tilfredshed for beboere i almene og private lejeboliger, uden at beboere i andels- eller ejerboliger viser mindre tilfredshed. Effekter på by- og boligkvalitet og på by- og boligtrivsel Med de to uafhængige indeks for henholdsvis BOKVALITET og BOTRIVSEL er det muligt med statistiske test (gammaværdier) at sammenligne effekten af nogle emner, som kan antages at påvirke disse indeks. Sådanne analyser har identificeret 13 emner ud af 29 med stærk og signifikant påvirkning (positiv eller negativ) på beboernes vurdering af BO- TRIVSEL. Disse 29 emner er uafhængige af de 27 egenskaber og 9 emner, som indgår i de to indeks. Sociale og humane emner har klart den stærkeste effekt på beboernes oplevelse af BOTRIVSEL. Det er bl.a. deltagelse i fælles have- og vedligeholdelsesarbejde, fælles spisning, fælles aktiviteter i øvrigt og i bolig- eller ejerforeningsarbejde. Dernæst følger egenskaber ved boligen, dvs. boligart (ejer, lejer mv.), antal værelser, boligtype (enfamiliehus, række- eller kædehus, etagebolig). Også andelen af voksne beboere, som ikke er født i Danmark, samt beboernes beskæftigelsesstatus har stærk effekt på BOTRIVSEL. Effekten på indekset for BOKVALIET for disse 29 emner er væsentligt mindre end på BOTRIVSEL. Kun tre egenskaber har stærk effekt på BO- KVALITET, og det er boligart, hvor beboere i ejer- og andelsboliger er væsentligt mere tilfredse end i almene og private lejeboliger. Det er deltagelse i fælles have- og vedligeholdelsesarbejde, og det er deltagelse i bolig- og ejerforenings- arbejde, hvor deltagerne er mere tilfredse end andre. Sammenligningen af effekterne på de to indeks viser, at beboerne tilsyneladende i deres besvarelse af de mange spørgsmål tydeligt skelner mellem trivselsog kvalitetsemner i by- og boligområdet. Resultaterne viser imidlertid også, at begreberne trivsel, kvalitet og sociale vilkår kan kompensere hinanden. Med samme statistiske metode er analyseret, hvor stærkt indekset for BOTRIVSEL påvirkes af egenskaber, som indgår i indekset for BOKVALI- TET. Af de 14 egenskaber vedrørende kvalitet i boligen og i boligområdet har seks egenskaber en stærk effekt på BOTRIVSEL. Det er: naboskab; børn- og unges bo- og opholdsvilkår; husets arkitektur og udseende; boligens indretning og møbleringsmuligheder; fællesaktiviteter for beboerne og de grønne områder. Opdeles beboernes svar efter boligart og efter boligområder har naboskab og børn- og unges bo- og opholdsvilkår de stærkeste generelle effekter. For beboere i almene boliger er der mindre effekt på BO- TRIVSEL af de fysiske og økonomiske vilkår vedrørende boligen end af de sociale egenskaber, mens det i private lejeboliger er omvendt. For beboere i ejer- og andelsboliger er BOTRIVSEL meget bedre, når beboerne følger med i aktiviteter, som de er fælles om, end når de ikke føler sig som deltagere. For egenskaber ved bydelen er det oplevet personlig tryghed og vilkår for børn, unge og voksne, som har stærk effekt på BOTRIVSEL, men også beboerindflydelse har stærk effekt. Dette gælder for beboere i alle boligarter og boligtyper. Beboernes BOTRIVSEL er kun i svagere grad afhængig af typiske bydelsfunktioner som indkøbsmuligheder, offentlig transport og grønne områder. 10 Sociale og økonomiske data og sammenligninger med indeksene for BOTRIVSEL og BOKVALITET Betydningen af forskelle i sociale og økonomiske vilkår i de 15 boligområder er belyst ved at analysere de to indeks i forhold til fem sociale og økonomiske begreber, som er: indeks for skattepligtig bruttoindkomst; andelen af be-

12 boere mellem 15 og 67 år med beskæftigelse; andelen af voksne beboere, som modtager midlertidige sociale ydelser; andelen af voksne beboere, som er født i udlandet samt andelen af almene boliger i boligområdet. Statistiske analyser af alle parvise relationer mellem disse syv variable viser, at der er signifikant sammenhæng mellem alle variable indbyrdes. Det betyder, at det statistisk er sikkert, at de påvirker hinanden. Med henblik på at opnå et statistisk redskab til at vurdere beboernes trivsel i forskellige boligområder er beregnet en multipel lineær regressionsanalyse med indekset for BOTRIVSEL som målestok (afhængig variabel). Resultaterne viser, at med 99 pct. sikkerhed kan man med de andre seks variable beregne et skøn for indekset for beboernes trivsel i by- og boligområdet. På grund af de stærke sammenhænge mellem de syv nævnte variable, viser resultaterne tillige, at man også med 99 pct. sikkerhed kan skønne det samme indeks for beboernes trivsel i deres by- og boligområde ved at reducere antallet af variable til blot følgende to: indeks for beskæftigede årige beboere i et boligområde, samt andelen af voksne beboere, som er født i udlandet. Et formål med dette forskningsprojekt har været at skabe et enkelt redskab til evaluering af by- og boligområder. Resultatet er blevet, at med kendskab til to sæt data for afgrænsede boligområder, et for andelen af beskæftigede beboere mellem 15 og 67 år, og et for andelen af voksne beboere, som er født i udlandet - data som alle kommuner har adgang til - kan man med 99 pct. sandsynlighed statistisk vurdere beboernes tilfredshed med deres trivsel i by- og boligområder. 11

13 Formål og fremgangsmåde Baggrunden for denne analyse af forskellige by- og boligområder med hensyn til beboersammensætningen og til beboernes tilfredshed med at bo i områderne er, at det daværende By- og Boligministeriet ønskede at evaluere resultaterne af to større forsøgsprojekter for by- og boligudvikling udført på Blangstedgård i Odense med udstilling i 1988 og i Egebjerggård i Ballerup med udstilling i Ved evalueringen af Blangstedgård, som blev afsluttet i 2000, blev området sammenlignet med Seden Syd og Vollsmose, som er to andre by- og boligområder i Odense, jf. (Gottschalk, 2000). Ved evalueringen af Egebjerggård er bydelen sammenlignet med en del af by- og boligområdet Måløv i Ballerup samt med resultaterne fra evalueringen af Blangstedgård, jf. (Pedersen, 2003). I denne analyse indgår således fem sammenlignelige bydele, som er: Egebjerggård og Måløv i Ballerup Kommune samt Blangstedgård, Seden Syd og Vollsmose i Odense Kommune. Tre af disse bydele kan opdeles i boligområder med fem i Egebjerggård, fem i Måløv og tre i Vollsmose, i alt 13 boligområder. Der kan imidlertid ikke gives nogen præcis definition af begreberne bydele eller boligområder. Afgrænsningen er afhængig af, hvordan beboerne oplever stedet. På Blangstedgård og i Seden Syd er det antaget, formentlig i overensstemmelse med beboernes opfattelse, at stederne kan opfattes både som et boligområde og som en bydel. Herved kan de statistiske beregninger omfatte 15 boligområder med indbyrdes uafhængige data og fem bydele med indbyrdes uafhængige data. I ingen af analyserne blandes data fra disse to sæt af områdeafgrænsninger. Når data for alle husstande eller beboere anvendes, er de baseret på spørgeskemasvar, hvor hvert af de skemaer kun indgår én gang, eller de er baseret på KÅS data for alle husstande med knap beboere i områderne, som er med i undersøgelserne. I spørgeskemaerne er der stillet spørgsmål til henholdsvis boligen og boligområdet samt til bydelen som helhed. De efterfølgende analyser viser således følgende sammenhænge: Vurdering af Vurdering af Boligen og boligområdet Bydelen Alle spørgeskemasvar: Ja Ja Spørgeskemasvar opdelt i fem bydele Ja Ja Spørgeskemasvar opdelt i 15 boligområder Ja Ja 12 For Blangstedgård og Seden Syd, som i analyserne både kategoriseres som boligområder og som bydele er resultaterne naturligvis ens når spørgeskemasvarerne opdeles efter henholdsvis boligområde og bydel. Imidlertid indgår disse to kategorier ikke i de samme statistiske analyser, således at der ikke er tale om overlappende data. De statistiske analyser er tilpasset antallet af enheder. Således er der lavet fx regressionsanalyser på 15 boligområder, men ikke på fem bydele, fordi antallet fem er for lille som grundlag for regressionsanalyser. Derimod er der foretaget test på, om fordelingerne af svarene for de fem bydele er statistisk forskellige eller ej, idet der jo er mange spørgeskemasvar for hver bydel.

14 Der er tre formål med analysen. For det første sigtes på at kunne graduere præferencer og kvaliteter vedrørende en lang række egenskaber i bydelen samt for boligen og boligområdet (som i spørgeskemaet er én samlet gruppe) ud fra beboernes bedømmelse. For de to undersøgelser som sammenlignes er der stillet samme spørgsmål om 14 egenskaber vedrørende boligen og boligområdet og om 13 egenskaber vedrørende bydelen som helhed. For det andet er der skabt et datagrundlag, hvormed man kan vurdere sammensætningen af beboerne og beboernes dagligliv og trivsel i områderne, set bl.a. i forhold til boligarter og boligområder. Disse data omfatter sociale og økonomiske data, som er tilvejebragt via kommunerne og ved anvendelse af Kommune Års Statistik (KÅS), samt via spørgsmål til beboerne om deres oplevelse af og deltagelse i forskellige emner i deres by- og boligområde. For det tredje søges at belyse fordele og ulemper ved begrebet 'blandede boformer'. Også dette begreb mangler præcis afgrænsning (Musterd, 2002) og (Khadduri, 1997), men som udgangspunkt er de to forsøgsområder Egebjerggård og Blangstedgård begge i forsøgsrapporterne betegnet som blandede bydele, endskønt de begge har mere end 70 pct. almene boliger. Også Seden Syd og Måløv betegnes som blandede bydele, således at kun Vollsmose ikke kan opfattes som en blandet bydel. Som nævnt er bydelene opdelt i 15 boligområder i alt (inklusiv Blangstedgård og Seden Syd), og disse boligområder kan mere præcist opdeles i blandede og ikke blandede boligområder efter sammensætning af boligarter (dvs. ejerform), og boligtype (dvs. bygningstype), som det fremgår senere. Analysen er baseret på tre typer data. Der foreligger plandata for alle områderne, dvs. bebyggelsesplaner, opførelsesperiode og antallet af boliger fordelt på arter, type samt størrelse. Sammenlignelige data for sociale vilkår er skaffet for alle byområderne, men dog ikke opdelt på alle boligområderne, idet der kun findes KÅS-data for Egebjerggård som helhed og ikke for hver enkelt af de fem boligområder. For nogle væsentlige, sociale faktorer har det været muligt på grundlag af spørgeskemasvar at estimere data for hver af disse fem boligområder. Der er endvidere gennemført spørgeskemaundersøgelser af beboernes vurderinger af 26 spørgsmål med 116 variable, jf. bilaget med spørgeskemaet til beboerne i Egebjerggård med de beregnede svarfrekvenser for alle spørgsmål. Med dette bilag kan man få et overblik over begreber og sammenhænge, som er behandlet i denne dokumentation. Fremgangsmåden i denne dokumentation har været at udføre tværsnitsanalyser af så mange emner som muligt, baseret på velkendte statistiske metoder. Hvor det har været muligt og nyttigt, er der anvendt regressionsanalyser, parvis eller multipel, samt statistiske test både parametrisk og nonparametrisk (SPSS, 1999) og (Kreiner, 1999). De viste resultater er ofte fremkommet som resultater af omfattende statistiske vurderinger, hvorved nogle sammenhænge viser sig at være statistisk holdbare og samtidig relevante i forhold til undersøgelsens formål. Opgaven har været at danne hypoteser om sammenhænge mellem variable, og derved søge nogle grundstene for, hvad det er, som gør en forskel på beboernes vurdering af trivselen og kvaliteterne i by- og boligområder jf. (Talen, 2002). Resultaterne er kortfattet belyst i sammenfatningen. 13

15 1. Fem bydele i Ballerup og Odense Data Denne sammenlignende analyse sammenfatter to undersøgelser. Den første undersøgelse i Odense, som omfatter Blangstedgård, Seden Syd og Vollsmose blev gennemført i 1998 (Gottschalk, 2000) med data fra Odense Kommune og KÅS-data (Kommune Års Statistik). De fleste sociale og økonomiske data i denne undersøgelse refererer til Den anden undersøgelse i Ballerup blev gennemført i 2001 (Pedersen, 2003) med data fra Ballerup Kommune og KÅS-data, som refererer til Data vedrørende spørgeskemasvar og sociale relationer er sammenlignet direkte, hvor dette er muligt. For enkelte typer af data, fx indkomster, er data reguleret i forhold til den generelle udvikling i hele landet. Plandata er oplyst af eller beregnet på grundlag af oplysninger fra kommunerne. Tabel 1.1. Plandata og svarprocenter for by- og boligområderne. Antal Almene boliger Karakteristisk Karakteristisk Svarboliger i % (ca.) boligtype ejerform procent Egebjerggård Tæt-lav/etage Alle ejerformer 53,7 Heraf: Kvarter Tæt-lav Almen/andels 56,4 Kvarter Tæt-lav Almen/andels/ejere 55,6 Kvarter Tæt-lav/etage Almen/andels 48,2 Kvarter Tæt-lav/etage Alle former 55,6 Kvarter Tæt-lav Almen 44,6 Måløv Alle boligtyper Alle ejerformer 49,5 Heraf: Sølodden mv Enfamiliehuse/ Andels/ejere 56,6 tæt-lav Gershøj/Kær Enfamiliehuse/ Andels/ejere 59,1 lodden tæt-lav Hovedgaden Alle boligtyper Alle ejerformer 47,3 Eskebjerggård Etage Almene 40,9 Højris Enfamiliehuse Ejere 55,6 Blangstedgård Etage/tæt-lav Alle ejerformer 46,2 Seden Syd Tæt-lav Almen/ andels/ privat leje 49,5 Vollsmose Etage/tæt-lav Almene 46,2 Heraf: Egeparken Højhuse mv. Almene 42,4 Lærkeparken etages blokke Almene 49,8 Tjørnehaven Tæt-lav Almene 60,0 Total ,2 I de efterfølgende sammenligninger indgår 15 boligområder med uafhængige data. Fem af disse boligområder, som benævnes Kvarter 1-5, udgør bydelen Egebjerggård. Kvarter 5 benævnes nogle steder Egebjergvang. Fem andre navngivne boligområder udgør ca. halvdelen af bydelen Måløv, og 3 andre navngivne boligområder udgør ca. tredjedelen af bydelen Vollsmose. For bydelene Blangstedgård og Seden Syd kan data ikke opdeles i delområder, men dog i boligarter. De indgår derfor i sammenligningerne enten som 14

16 bydele (byområder) eller som boligområder. I nogle analyser sammenlignes de fem bydele, og i andre analyser sammenlignes de 15 boligområder. I tabel 1 er vist nogle plandata. Det er antallet af boliger, som i alt er 4.935, fordelt på boligområder og bydele. Antallet af boliger i det enkelte boligområde er mindst med 137 boliger i de to delte Gershøj/Kærlodden i Måløv. Dette område er i virkeligheden to adskilte boligområder, som ikke har fælles grænser. På grund af at udtræk af KÅS-data forudsætter minimum 200 personer, er det valgt at sammenlægge de to boligområder til ét område i denne undersøgelse. Flest boliger er der i de to boligområder Blangstedgård og Seden Syd, som også kategoriseres som bydele i nogle sammenligninger. I fem boligområder er der kun almene boliger, og i tre boligområder er der ingen almene boliger. I de syv øvrige boligområder er andelen af almene boliger fra 52 pct. til 88 pct. Alle typiske boligtyper og ejerformer er repræsenteret i undersøgelsen. Ved spørgeskemaundersøgelserne er udsendt et skema til hver husstand. I højre kolonne i tabel 1 er vist svarprocenter for spørgeskemaerne fordelt på de enkelte by- og boligområder. Der er gennemført en analyse af spørgeskemasvarenes repræsentativitet, idet nogle spørgsmål vedrørende erhverv, husstande, statsborgerskab, alder mv. kan kontrolleres med KÅSdata. Disse analyser af repræsentativitet (Gottschalk, 2000) og (Pedersen, 2003) viser, at der er tendens til, at enlige husstande er underrepræsenteret i svarene, mens parhusstande er overrepræsenteret. Pensionisthusstande og arbejdsledige er overrepræsenteret, mens folk i arbejde og andre uden for arbejdsmarkedet og under uddannelse er underrepræsenteret. For ældre personer er der relativt flere svar end for yngre. For beboere, der ikke er født i Danmark, er andelen, der har besvaret spørgeskemaet, nogenlunde den samme som deres andel af husstandene. Disse svar er imidlertid skævt fordelt på oprindelseslande, således at beboere, som kommer fra Norden, EU, USA m.fl. lande, har relativt mange besvarelser, mens beboere fra alle andre lande har tilsvarende færre besvarelser. I almene boliger er besvarelsesprocenten lidt lavere end i andre boligarter. Afvigelserne mellem husstande med og uden besvarelse er dog ikke så store, at det er fundet nødvendigt at korrigere herfor. I nogle sammenligninger er spørgeskemasvarene sat i relation til KÅSdata, således, at det er muligt at skelne mellem boligtrivsel i forhold til beboernes sociale og økonomiske vilkår og i forhold til materielle og immaterielle goder samt servicetilbud i boligområderne. Der er oplyst KÅS-data for 11 uafhængige områder, som er for bydelene Blangstedgård, Seden Syd og Egebjerggård, samt for de fem boligområder i Måløv og for de tre boligområder i Vollsmose. For nogle vigtige sociale data er for de fem boligkvarterer i Egebjerggård, på basis af spørgeskemasvar, beregnet eller skønnet data, således at nogle af de statistiske analyser kan baseres på 15 boligområder med adskilte data. Beskrivelse af bydelene og boligområderne Egebjerggård Egebjerggård er beliggende 2-3 km nord for Ballerup Station omgivet af grønne områder og villakvarterer. Byggeriet af bydelen startede med skolen og den almene tæt-lave boligafdeling, Egebjergvang (Kvarter 5 på kortskitsen). I midten af 1980'erne blev der udskrevet en idékonkurrence for at opnå visioner om en alternativ byudvikling. Samtidig blev rammerne lagt for et byudviklingsforsøg med henblik på at etablere et nyt bykvarter med ny struktur og nyt indhold, som kunne tilbyde beboerne tryghed og gode rammer om hverdagslivet. Bydelen var så godt som færdigbygget i 1996, hvor udstillingen BO i BY blev afholdt. 15

17 I dag er der ca. 930 boliger i området opdelt i fem kvarterer med fra 137 til 257 boliger og med mange klart afgrænsede mindre boliggrupper. Det har været hensigten at integrere forskellige boligtyper og ejerformer samt erhverv i bydelen. De fleste boliger er kæde- og rækkehuse, men der er også etageboliger på 2½ og 3 etager samt nogle enfamiliehuse. Sammensætningen af boligerne var planlagt til ligeligt alment og privat byggeri. I dag er ca. 74 pct. almene boliger, 13 pct. andelsboliger, 6 pct. ejerboliger og 5 pct. private lejeboliger samt nogle få plejeboliger. Blandt de almene boliger er der en del boliger bygget til handicappede og til unge. Ud over butikker til betjening af bydelen er der ikke ret meget privat erhverv i Egebjerggård, men der er kommunale daginstitutioner, skole og plejeboliger. De fem boligkvarterer i bydelen Egebjerggård kan kort beskrives således: Kvarter 1 består af 165 boliger, hvoraf 88 pct. er almene boliger, der inkludere ungdomsboliger, to beskyttede bofællesskaber og ældreboliger. Desuden er der 20 andelsboliger samt en bygning med forretninger og erhverv. Kvarter 2 består af 223 boliger, hvoraf 59 pct. er almene boliger, inklusive ungdomsboliger og et beskyttet bofællesskab. 24 pct. af boligerne er ejerboliger og 17 pct. er andelsboliger. Kvarter 3 omfatter 137 boliger, hvoraf 100 er almene og 37 tilhører to andelsboligforeninger. Kvarter 4 omfatter 257 boliger, hvoraf 67 pct. er almene boliger, inklusiv ungdomsboliger og ældre- og plejeboliger. Private lejeboliger udgør 20 pct. og 10 pct. er andelsboliger. Desuden er der 8 ejerboliger (3 pct.) Kvarter 5 består af den almene boligafdeling Egebjergvang med 148 tætlave boliger. Det var den første boligbebyggelse i bydelen Egebjerggård og er opført omkring

18 Måløv Gershøj Kærlodden Sølodden mm. Hovedgaden m.m. Eskebjerggård Højris Måløv Måløv ligger 3-4 km. vest for Ballerup Station. Det er en oprindelig landsby og siden stationsby med kirke og skole og en fra gammel tid anlagt Hovedgade. Stationsbyen er siden 1950'erne gradvist udviklet til en bymæssig forstad i Ballerup Kommune. En jernbane og hovedlandevej afgrænser mod syd Måløv, som omfatter ca boliger, hvoraf ca. halvdelen er med i undersøgelsen. Boligerne i undersøgelsen er opdelt i fem kvarterer, som er udbygget i forskellige perioder fra 1950'erne til slutningen af 1990'erne. Der er et stort alment boligområde, et parcelhuskvarter, to boligkvarterer, hvor der er såvel parcelhuse som andelsboliger samt området omkring den gamle Hovedgade med forskellige boligformer både med hensyn til alder, ejerform og type. Måløv er resultatet af en gradvis byudbygning. Der er gennem tiden og efter behov efter et kludetæppeprincip, hvor afgrænsede arealer udstykkes til bestemte formål afsat arealer til parcelhusbyggeri, til alment byggeri og til andelsboliger. Der er i kommuneplanlægningen taget meget hensyn til naturen og grønne områder i og omkring Måløv. I undersøgelsen indgår godt boliger, hvoraf knap halvdelen er almene boliger, 45 pct. er ejerboliger og seks pct. er andelsboliger. Der findes ikke private lejeboliger, men ca. en pct. er oplyst som fremlejede boliger. Blangstedgård Blangstedgård ligger ca. fem km fra centrum af Odense. Området ligger på den østlige side op til Kohaveskoven, der er udlagt som bydelspark. Byggeriet af Blangstedgård skulle vise, hvad danske arkitekter og bygherrer kunne præstere inden for boligbyggeri som opfølgning af en arkitektkonkurrence for hele området, hvor der blev taget størst mulig hensyn til landskabet og beplantningen. På Blangstedgård satsede man på at tilvejebringe et varieret udbud af boliger, både hvad angår den fysiske udformning, ejerformerne og målgrupper for de fremtidige beboere. 17

19 Blangstedgård rummer i dag godt 900 boliger, hvoraf de ca. 600 blev opført i året forud for udstillingen Byg og Bo i I dag består området af 56 pct. almene boliger, 14 pct. andelsboliger, 27 pct. private udlejningsboliger og færre end 20 private ejerboliger. Det lykkedes ikke at nå målet om, at halvdelen af boligerne skulle være ejer- eller andelsboliger, men det lykkedes at opnå stor variation i bebyggelsens karakter, i boliggrupperne og i boligerne. Denne forskellighed virker i dag således, at beboerne oplever bydelen som en blandet bebyggelse både med hensyn til beboersammensætningen og til det byggede miljø. I bydelen er der et stort fælleshus foruden fælleshuse i nogle af boliggrupperne. Der er en lille butik, en skole og børneinstitutioner. Data for Blangstedgård er ikke opdelt i boligkvarterer. Derfor indgår Blangstedgård i de adskilte analyser for boligområder og for bydele. Seden Syd Seden Syd er beliggende ca. 6 km fra Odense centrum. I kommuneplanen for er skitseret arealplanen samt vej- og stinet med sammen- 18

20 hængende grønne områder. Lokalplan for området blev vedtaget i I Seden Syd var der i januar 1998 opført godt 600 nye boliger i løbet af en tiårs periode. Det var ca. halvdelen af, hvad man forventede i kommuneplanen fra 1995, og derfor bærer området præg af mange ledige byggearealer og manglende udbygning af bymæssige faciliteter, som fx indkøbscenter og skole. Kommunens målsætning for området var som på Blangstedgård at integrere forskellige boligtyper mellem hinanden med ca. 40 pct. ejerboliger og 60 pct. lejeboliger. Imidlertid bestod boligsammensætningen i 1998 af ca. 62 pct. almene boliger, 16 pct. andelsboliger, 13 pct. private lejeboliger samt 7 pct. private ejerboliger og ejerlejligheder. Boligerne og bygningerne er meget varierede og tydeligt opdelt i boliggrupper. I området er udlagt mange byggegrunde til private ejerboliger, men det har ikke været muligt at få dem afsat og bebygget. Seden Syd er derfor fysisk usammenhængende og har endnu ikke karakter af at være en bydel, men den er planlagt som en sådan. Data for Seden Syd er ikke opdelt i enkelte boligområder. Seden Syd indgår derfor både i de adskilte analyser for boligområder og for bydele. Vollsmose Bydelen Vollsmose ligger ca. tre-fire km fra centrum af Odense. Den blev planlagt i en periode, hvor der var alvorlig mangel på boliger i Odense Kommune. Med kommunens opkøb af grundene i Vollsmose fik kommunen mulighed for at lade udarbejde en langsigtet planlægning for at opfylde behovet for udbygning af sociale boliger. I alt var der boliger i den første plan, som dog gentagne gange er revideret, efterhånden som udbygningen fandt sted, men i dag er der ca almene boliger i Vollsmose. Der er endvidere alle nødvendige byfunktioner, bl.a. indkøbscenter, skoler, fritids- og sportsarealer, mv. 19

21 20 Vollsmose blev opført som montagebyggeri og med individuelt fremstillede byggeelementer i beton. Oprindelig var planen at bygge ens boligblokke, men ved gentagne revisioner og tilpasninger er der nu ni afgrænsede boligområder. De først opførte tre boligområder er med fire-etager boligblokke opført i slutningen af 1960'erne, bl.a. Lærkeparken med ca. 500 boliger. I næste fase blev der bygget tre områder, som hver omfatter to-, fire-, otte og tretten etagers bygninger opført i begyndelsen af 1970'erne, bl.a. Egeparken med ca. 500 boliger. Endvidere er der de sidst opførte tre områder med hver ca. 250 tæt-lave boliger opdelt i mindre boliggrupper opført omkring 1980, bl.a. Tjørnehaven. De tre navngivne boligområder indgår i analysen. Vollsmose-bebyggelsen er et typisk eksempel på en periode i dansk byplanlægning, der startede med montagebyggeri i betonelementer og sluttede med række- og gårdhavehuse i teglprodukter. Planen indeholdt en skarp adskillelse mellem den kørende og gående trafik, og der blev lagt stor vægt på de store rekreative fælles friarealer i bydelen.

22 2. Tilfredsheden med boligen og boligområdet I dette afsnit fokuseres på at sammenligne beboernes tilfredshed med boligen og boligområdet, jf. spørgsmål 13 i spørgeskemaet i bilaget. I næste afsnit beskrives tilfredsheden med bydelen som helhed. Analysen er adskilt i to dele. I første del er beboerne opdelt efter, hvilken bydel de bor i, og i anden del efter hvilket boligområde, de bor i. Formålet er først og fremmest at identificere egenskaber, hvorved de to by- og boligforsøgsområder Blangstedgård og Egebjerggård med blandet bebyggelse adskiller sig fra de andre tre bydele i undersøgelsen: Måløv, Seden Syd og Vollsmose. Måløv kan opfattes som en lille stationsby, der gennem årtier er udviklet til en forstad, Vollsmose er en nøje planlagt ny bydel, som er opført i løbet af 15 år, og Seden Syd er en endnu ikke udbygget ny bydel, hvor boligforeninger og entreprenører i 1990'erne har kunnet bygge med ganske få byplanforskrifter. Sammenligning mellem bydele af egenskaber i boligen og boligområdet Sammenligningen mellem bydelene er foretaget ved rangordning af beboernes vurdering af hver af 14 egenskaber vedrørende boligen og boligområdet, som indgår i alle spørgeskemaerne, og som er vist nedenfor. Beboerne er blevet bedt om at svare på, om deres tilfredshed med en egenskab er henholdsvis meget tilfreds, ret tilfreds, ret utilfreds eller meget utilfreds samt ved ikke. Ved ikke-svarene samt ubesvarede skemaer er taget ud af disse beregninger. Hvordan er du tilfreds med følgende forhold i din bolig og dit boligområde? - indretningen og møbleringsmuligheder - boligens størrelse - boligens installationer - boligens materialer - husets arkitektur og udseende - huslejen/boligudgiften - renholdelse/vedligeholdelse af bygninger - de grønne områder - naboskab - fælleshus, legepladser og andet fælles - bilparkering - cykelparkering - børn og unges bo- og opholdsvilkår - fællesaktiviteter for beboerne Sammenligningen er foretaget ved en non-parametrisk test med flere uafhængige svargrupper (bydele), et såkaldt Kruskall-Wallis test (SPSS, 1999). Med disse beregninger rangordnes bydelene i forhold til beboernes gennemsnitlige tilfredshed med hver egenskab. Statistiske test viser, at for de 14 egenskaber er der signifikant forskel på svarene mellem de enkelte bydele, således at en rangordning (rangkorrelation) er meningsfuld, selv om rangordningen ofte er baseret på små forskelle i de gennemsnitlige måltal for tilfredshed. I tabel 2.1 er vist, hvilke placeringer de enkelte bydele har opnået ud fra rangordningen af beboernes tilfredshed for de 14 egenskaber vedrørende boligen og boligområdet. Som tabel 2.1 viser, er beboerne i Måløv gennemsnitligt bedst placeret med 8 egenskaber, som er følgende: boligens indretning og møbleringsmuligheder; boligens størrelse; boligens installationer; boligens materialer; na- 21

23 boskab; bilparkering; cykelparkering og fællesaktiviteter for beboerne. Beboerne i Seden Syd er mest tilfredse med 3 egenskaber, som er: huslejen/boligudgiften; renholdelse/vedligeholdelse af bygninger og fælleshus, legepladser og andet fælles, men opnår dårligste rangordning for egenskaben: fællesaktiviteter for beboerne. Beboerne i Blangstedgård opnår bedste rangordning med følgende 3 egenskaber: husets arkitektur og udseende; de grønne områder og børn og unges bo- og opholdsvilkår. Egebjerggård er ikke højest placeret for nogle af egenskaberne, men er relativt mindst tilfredse med: boligens størrelse; huslejen/boligudgiften samt renholdelse/vedligeholdelse af bygninger. Vollsmose opnår heller ikke nogen bedste rangordning, men får lavest rangordning for de øvrige 10 egenskaber. Tabel 2.1. Bydelenes rangordning efter beboernes tilfredshed med 14 egenskaber for boligen og boligområdet. Antal placeringer fra 1 til 5 mellem de fem bydele. 1 er mest tilfreds I alt Vejet gnst. Måløv ,93 Egebjerggård ,79 Seden Syd ,43 Blangstedgård ,29 Vollsmose ,57 I tabellen er tillige vist det vejede gennemsnit af rangordningerne for hver bydel, som er et relativt mål for beboernes samlede tilfredshed med deres bolig og boligområde. Som det ses, er beboerne i den blandede og gradvist udviklede bydel Måløv bedst tilfredse med deres bolig og boligområde, mens beboerne i Vollsmose er mindst tilfredse. Af de to by- og boligforsøgsområder er beboerne i Blangstedgård noget bedre tilfredse med deres bolig og boligområde end beboerne i Egebjerggård. Disse sammenligninger mellem bydelene kan fortolkes på den måde, at beboerne i Måløv måske er bedst tilfredse med deres bolig og boligområde på grund af de individuelle valgmuligheder/tilpasninger, som har været mulige gennem de årtier bydelen er udviklet med næsten alle boligarter og boligtyper. At Blangstedgård opnår en klart bedre placering end Egebjerggård kan forklares med, at der var mere fokus på kvaliteter i byggeri og arkitektur i Blangstedgård end i det senere opførte Egebjerggård, hvor man fokuserede mere på byplanlægningen og på byggeomkostningerne. At også den forenings- og entreprenørstyrede udvikling i bydelen Seden Syd opnår en bedre placering end Egebjerggård med hensyn til boligen og boligområdet, kan tages som tegn på gode kvaliteter i den form for byggeri af boliger og boligområder. 22 Sammenligning mellem boligområder af egenskaber i boligen og boligområdet Bydelene Egebjerggård, Måløv og Vollsmose er i data opdelt i boligområder, der har forskellig karakter. Beboernes tilfredshed med boligen og boligområdet må derfor også forventes at være forskellig inden for samme bydel. I tabel 2.2 er sammenlignet de 14 egenskaber vedrørende boligen og boligområdet for de i alt 15 boligområder, som indgår i undersøgelsen, idet Blangstedgård og Seden Syd i denne sammenhæng betragtes som hver ét boligområde. Det ses af tabellen, at bydelen Måløv rummer to boligområder, hvor beboernes tilfredshed for alle 14 egenskaber hører til i den bedste gruppe. Det er Sølodden mv., som omfatter knap 200 lave ejerboliger og knap 40 lave andelsboliger, og det er Gershøj/Kærlodden, som er adskilte boligområder, men som hver har en lignende boligsammensætning som Sølodden mv., dog med færre boliger. Bydelens andre boligområder er boligerne i Hovedgaden mv., et gammelt boligområde, hvor godt halvdelen er almene boliger opført i mindre enheder over flere årtier, og Højris som er et ældre, fuldt ud-