Etablering af. September 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af. September 2012"

Transkript

1 Etablering af SAMarbEJDE September 2012

2 DET VÆRDISKABENDE SAMARBEJDE Et godt samarbejde er en afgørende faktor for at skabe en værdiskabende byggeproces og opnå et vellykket byggeri. Dette faktum kan være så indlysende, at det kan virke banalt. Alligevel kan bygherrer, rådgivere og udførende fortælle om adskillige byggeprojekter, hvor samarbejdet ikke har fungeret, og hvor man har talt forbi hinanden, hvor modstridende interesser er endt i konflikter, eller hvor ansvarsfordeling, målsætninger og succeskriterier ikke har stået klart for alle. Dårligt samarbejde udpeges tit som årsag til, at et byggeprojekt skrider økonomisk, tidsmæssigt eller kvalitetsmæssigt. I denne vejledning anbefaler den samlede byggebranche, at alle parter i et projektteam har særligt fokus på etableringen af det gode samarbejde. Godt samarbejde kræver en indsats fra alle sider en indsats som betaler sig i sidste ende. Vejledningen tilbyder eksempler og værktøjer, som det naturligvis er vigtigt at tilpasse forholdene på det enkelte projekt. Vi håber, at vejledningen vil være en nyttig inspiration for alle i byggeriet også jer, der allerede godt ved, at den værdiskabende byggeproces bygger på et godt samarbejde. Værdiskabende Byggeproces, 2012 Værdiskabende Byggeproces er et samarbejde mellem:

3 Etablering af samarbejde Denne vejledning er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdiskabende Byggeproces med støtte fra Realdania. Vejledning, bilag og case kan downloades gratis på Udarbejdelsen er fulgt af følgende kompetencegruppe: BAT kartellet: Lars Knudsen (MT Højgaard), Mich Johansen (Chr. Johannsen Entreprenør), Christian Korsgaard Sørensen Bygherreforeningen: Finn Bloch (Nyt Hvidovre Hospital), Randi Muff Christensen (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste), Anniken Kirsebom (Bygningsstyrelsen), Kræsten Bischoff (Bygningsstyrelsen) Dansk Byggeri: Erik Nimb (Botica Entreprise), Malene Raagard Møller (NCC Construction Danmark), Erik Lund (NCC Construction Danmark), Morten Walbeck (Jakon), Christian Wittrup (Hilti), Ulrik Kristensen (Enemærke & Petersen) DANSKE ARK: Arne Vejbæk (Erik Møller Architects), Erik Steen Larsen (C.F. Møller), Sara Asmussen (Tværsnit) DI Byggematerialer: Sine Trige Pedersen (MT Højgaard) Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Lars Bendix Christensen (WiSSENBERG), Dag Sander (NIRAS) TEKNIQ: Birger Villirs (Christoffersen & Knudsens Eftf.) Værdiskabende Byggeproces: Rolf Simonsen (Værdibyg), Nina Koch (Værdibyg), Jan Eske Schmidt (TEKNIQ) Pennefører: Nina Koch (Værdibyg) Illustrationer: Morten FC Layout: Larsendesign.dk Tryk: Paperprint København,

4 OM VEJLEDNINGEN I denne vejledning kan du læse om de indledende overvejelser om samarbejde, opstartsworkshoppen og hvordan samarbejdet vedligeholdes. Derudover indeholder vejledningen Værktøjskassen som et konkret inspirationskatalog, når processen skal gennemføres. I et selvstændigt bilagsdokument finder du forskellige eksempler på nyttige dokumenter, der kan understøtte processen i praksis. Ligeledes findes en case, der beskriver samarbejdsforløbet ifm. byggeriet af Danske Handicaporganisationers nye domicil. Fokus på faseskiftet fra projektering til udførelse Vejledningen tager udgangspunkt i samarbejdet mellem projekterende og udførende, fordi det netop er i faseskiftet fra projektering til udførelse, at der ifølge praktikere er brug for at styrke relationerne og samarbejdet. Det skal dog understreges, at vejledningens anbefalinger og værktøjer med få ændringer og tilpasninger kan bruges mange andre steder i byggeprocessen. 3

5 INDLEDENDE OVERVEJELSER OM SAMARBEJDE Bygherren spiller en afgørende rolle i etableringen af samarbejdet, da det er op til ham at prioritere vigtigheden af det gode samarbejde og at definere rammerne for de nødvendige samarbejdsetablerende tiltag. Men alle parter i et byggeprojekt har fordel ved at få etableret samarbejdet. Hvis bygherren ikke tager initiativ til at sætte fokus på samarbejdet, er det op til projektteamet selv at sætte skub i tingene, f.eks. ved at præsentere bygherren for denne vejlednings anbefalinger og værktøjer. rammerne for samarbejdet Inden rådgiver- eller entrepriseudbud skal bygherren fastlægge: Succeskriterier ifm. byggeriet Krav og forventninger til projektteamets samarbejde Økonomiske, tids- og aktørmæssige rammer til etablering af det nødvendige samarbejde Vi anbefaler, at bygherren indskriver i kontraktmaterialet, i hvilket omfang han forventer deltagelse i samarbejdsaktiviteter. Det kan bl.a. omhandle: Deltagelse i samarbejdsseminarer og opstartsworkshops Udarbejdelse af fælles retningslinjer for samarbejdet Fordeling af arbejdsopgaver og roller Indgåelse af samarbejdserklæring Løbende opfølgning af samarbejdet I bilag 1 findes et eksempel på formuleringer til inspiration, når en samarbejdsaftale eller kontrakt skal udarbejdes. Bygherren skal desuden være opmærksom på de aftaler og regelsæt (eksempelvis AB grundlaget), der gælder for projektet. Jeg har allerede brugt rigeligt penge på det her projekt! Men du kommer til at bruge endnu flere, hvis samarbejdet ikke fungerer! Der er ikke tid nok! Den tid du investerer nu, kommer flere gang igen senere vi har ikke tid til at lade være! Hvorfor skal jeg som bygherre afsætte penge til samarbejde er det ikke en del af den pakke, jeg køber? Med godt samarbejde får du en højere kvalitet, end du egentlig betaler for, fordi der bliver skabt engagement. Ingeniørerne beregner, tømrerne bygger hvor svært kan det være? Alle vores gode kompetencer bliver nødt til at være koordineret og afklaret med hinanden. 4

6 OPSTARTSWORKSHOP Når projektteamet er samlet, skal der skabes et fælles grundlag at samarbejde ud fra. Vi anbefaler at afholde en opstartsworkshop, hvor projektteamet gennemgår projektets rammer og diskuterer, gennemarbejder og bliver enige om de nødvendige spilleregler for det kommende samarbejde. Vi anbefaler, at alle parter i projektteamet deltager på opstartsworkshoppen. Dette indbefatter (repræsentanter fra) bygherren, rådgiverne, entreprenøren og eventuelt underentreprenører og leverandører, såfremt disse er fundet på det tidspunkt, opstartsworkshoppen finder sted. Brugerrepræsentanter kan evt. også deltage. Det er altid en god idé løbende at gentage opstartsworkshoppen i takt med, at nye underentreprenører og leverandører aktiveres i projektet. Opstartsworkshoppen kan strække sig over 1-2 dage, eller den kan gennemføres på en eftermiddag det kommer an på projektets type, størrelse og kompleksitet. I bilag 2 findes eksempler på dagsordner til opstartsworkshops med varierende omfang. Hvad indeholder en opstartsworkshop? På en opstartsworkshop skal projektteamet opnå en fælles forståelse af, hvad der skal bygges og hvorfor, samt hvem hinanden er. Vi anbefaler at behandle følgende emner: Iintroduktion af projektteamet Der skal sættes ansigter, navne og roller på medlemmerne af projektteamet. Hvem er vi? Projektpræsentation Projektet skal præsenteres, så alle i teamet har den samme forståelse. Hvad skal vi bygge? Bygherrens succeskriterier Projektteamet skal kende og forstå bygherrens succeskriterier for byggeriet. Hvad vil vi opnå med byggeriet? husk procesledelsen Uanset hvem, der tager initiativ til og arrangerer opstartsworkshoppen, bør der tilknyttes en procesleder, der kan facilitere workshoppen og lede den kommende samarbejdsproces. Bygherren skal tidligt tage stilling til procesledelsen 1 hvilke opgaver og ansvarsområder, skal varetages, og af hvem? Procesledelsesrollen skal være afklaret inden opstartsworkshoppen, som proceslederen er med til at initiere, planlægge og facilitere. Procesledelse kan udføres af en repræsentant fra de projekterende, de udførende, bygherreorganisationen eller af en ekstern part. Det afgørende er, at den procesledelsesansvarlige har god menneskelig forståelse og en interesse i at sætte fokus på samarbejde. eksempler og øvelser i værktøjskassen I værktøjskassen har vi samlet en række praktiske eksempler på, hvordan de nævnte emner helt konkret kan inkluderes i en opstartsworkshop Samarbejdets spilleregler Teammedlemmer skal enes om de spilleregler, der skal danne rammen om samarbejdet. Hvordan skal vi samarbejde? Beslutninger og ansvar Projektet skal gennemgås med øje for at afklare ansvarsfordeling og grænseflader. Hvor ligger ansvar og beslutningskraft? Konflikthåndtering Der vil uundgåeligt opstå konflikter i et projektteam, som skal håndteres konstruktivt. Hvordan løser vi konflikter? Spilleregler for kommunikation Der skal være konsensus om, hvad der er god kommunikation i projektteamet. Hvordan taler vi til og med hinanden? 1) I denne sammenhæng refererer begrebet "procesledelse" udelukkende til samarbejdsprocessen 5

7 HUSK AT VEDLIGEHOLDE SAMARBEJDET På opstartsworkshoppen støbes fundamentet for det gode samarbejde. Men i takt med projektets udvikling vil der opstå nye situationer, der udfordrer det gode samarbejde. Det er nødvendigt at holde samarbejdet ved lige gennem evaluering, tilpasning og konflikthåndtering. Vedligehold af samarbejdet indbefatter, at proceslederen løbende er opmærksom på teamets og samarbejdets udvikling, og at der bliver taget hånd om de udfordringer, der opstår. Det kan være en kort én-til-én snak i kaffepausen, eller at der med jævne mellemrum afsættes tid til at evaluere samarbejdet, f.eks. ifm. allerede planlagte projektmøder. Det er vigtigt, at de spilleregler, der blev vedtaget på opstartsworkshoppen, bliver overholdt, og at teamet får diskuteret, om der er områder med plads til forbedring. Andre løbende aktiviteter Udover den løbende evaluering er der flere aktiviteter, der kan indføres for at sikre, at det gode samarbejde fortsætter med at fungere. Der kan afholdes forskellige arrangementer af faglig, projektrelateret eller social art, som er med til, at også de aktører, der løbende kommer ind i projektet, integreres i samarbejdet. Det er en udfordring for samarbejdet, at der løbende vil komme nye ind i teamet i takt med projektforløbet, og det kan være nødvendigt at gennemføre opstartsworkshops ad flere omgange. Også samarbejdet i udførelsesfasen er afgørende for projektet 2. I bilag 3 er givet et eksempel på, hvordan samarbejdsevaluering kan gennemføres i praksis. Samarbejdet behandles løbende på byggeprojektets møder, hvor man eksempelvis kan tage spillereglerne op til diskussion. Husk at det er vigtigt at orientere og formidle fra møderne til dem, der ikke har deltaget. Konfrontér og løs problemerne Det er proceslederens opgave at sikre, at de problemområder, projektteamet identificerer, bliver håndteret. Det kan være ved at minde teamet om de opsatte spilleregler for samarbejdet, eller at opdatere reglerne, så de lever op til behovet i praksis. Der kan også være konflikter, som skal løses efter den model, der blev vedtaget på opstartsworkshoppen. Det kan opleves, at enkelte personer besværliggør samarbejdsprocessen i særlig høj grad. Her skal der være mod til at tage problematikken op til diskussion i projektteamet og velvilje blandt alle parter til at overveje udskiftning af personen en kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led. 2) Se Værdibygs vejledning om inddragelse af underentreprenører (2013) 6

8 BILAG 1 FORMULERING FRA SAMARBEJDSAFTALE BILAG 2 WORKSHOP-DAGSORDNER BILAG 3 SamarbejdseVALUERING BILAG 4 HENSIGTSERKLÆRING BILAG 5 UDDRAG AF GRÆNSEFLADETJEKLISTE case handicaphuset 7

9 Værktøjskasse Etablering af SAM arbejde

10 VÆRKTØJSKASSEN til etablering af samarbejde I værktøjskassen finder du konkrete værktøjer og praktiske eksempler, der kan inspirere ifm. planlægning og facilitering af en opstartsworkshop. Værktøjer og eksempler tager udgangspunkt i samarbejdet mellem projekterende og udførende, men de kan med mindre tilpasninger sagtens bruges andre steder i processen. Overvej dog altid din aktuelle situation og tilpas værktøjerne efter dit projekts forudsætninger. INDHOLD 1 2 Introduktion af projektteamet Hvem er vi? Projektpræsentation Hvad skal vi bygge? 3 4 Bygherrens succeskriterier Hvad vil vi opnå med byggeriet? Samarbejdets spilleregler Hvordan skal vi samarbejde? Beslutninger og ansvar Hvor ligger ansvar og beslutningskraft? Konflikthåndtering Hvordan løser vi konflikter? Spilleregler for kommunikation Hvordan taler vi til og med hinanden? uddrag fra casen Flere af værktøjerne er suppleret med uddrag fra casen om Handicaphuset som inspiration til, hvordan værktøjerne kan bruges i praksis og med hvilken effekt. Den samlede case kan downloades på 1

11 1 INTRODUKTION AF PROJEKTTEAMET Hvem er VI? Hvorfor Før et godt samarbejde fungerer, skal projektdeltagerne lære hinanden af kende. Det er vigtigt, at der skabes positive relationer mellem de mennesker, der skal arbejde sammen om projektet, for at opbygge forståelse, tillid og respekt. Hvem På opstartsworkshoppen skal alle relevante personer fra både bygherreorganisationen, de projekterende og de udførende være til stede. Afhængigt af projektet kan det altså spænde over mange mennesker fra mange forskellige niveauer i de respektive virksomheder. Det er vigtigt, at alle bliver introduceret til alle. Hvordan I nogle tilfælde kan en navnerunde være tilstrækkelig måske kender mange hinanden i forvejen men ofte kan en simpel øvelse være med til at belyse flere sider af projektdeltagerne. Et godt eksempel er at lade projektdeltagerne interviewe hinanden to og to og derefter præsentere hinanden for gruppen. Eksempler på spørgsmål, der kan stilles, er: Navn, alder, beskæftigelse? Hvor længe har du været ansat? Hvad kan du godt lide ved dit job? Hvad er din motivation til at deltage i dette projekt? Fortæl om en god byggeproces, du har oplevet? Hvad var det, der gjorde den god? Hvad er din rolle typisk i et samarbejde? 2

12 2 PROJEKTPRÆSENTATION Hvad skal vi bygge? Hvorfor Projektpræsentationen skal give et indblik i hvad, hvordan, hvorfor og til hvem, der skal bygges. Det handler om, at projektteamet skal forstå det særlige ved det forestående byggeri. Hvem Alle har brug for at vide, hvad det er for et byggeprojekt, de står overfor. Det kan ofte være nødvendigt at afholde en projektpræsentation flere gange i takt med, at flere faggrupper løbende bliver involveret i projektet. Bygherren kan ofte med fordel selv gennemføre en projektpræsentation, eller det kan ske i samarbejde med rådgivere og/eller entreprenører. Det er vigtigt, at den eller de personer, der præsenterer projektet, er gode, engagerede formidlere og kender projektet i detaljer. Hvordan Nogle i projektteamet vil bedst forstå projektet gennem illustrationer, andre gennem udtalte eller skrevne ord. Det er vigtigt at tilrettelægge sin præsentation, så alle får noget ud af den. Vi anbefaler, at en mundtlig projektpræsentation understøttes med relevante, visuelle elementer, f.eks. slideshow, fotos, 3D-renderinger, plancher, pap-modeller, en gåtur i et eksisterende byggeri osv. Ligesom formen, skal indholdet også tilpasses den mangfoldighed, der ofte er i en projektgruppe. Det er tit forskellige områder af byggeriet, der interesserer rådgivere og udførende, så det er vigtigt at komme hele vejen rundt om projektet, så alle fatter interesse. En projektpræsentation bør berøre følgende emner og kan foregå på følgende måde: Hvem bygger? Hvorfor bygger vi? Hvem bygger vi til? Hvad er formålet/visionen med byggeriet? Hvordan skal byggeriet se ud? Hvad kan byggeriet? Hvordan skal det bygges? Bygherre præsenterer Arkitekt præsenterer Ingeniør præsenterer Arkitekt, ingeniør og/eller entreprenør præsenterer Hvordan bliver den kommende proces? Hvilke delmål arbejder vi efter? Hvordan ser tidsplanen ud? Drøftes af projektteamet evt. i mindre arbejdsgrupper med præsentation i plenum 3

13 3 BYGHERRENS SUCCESKRITERIER Hvad vil VI opnå med byggeriet? Hvorfor Projektteamet skal forstå bygherrens bagvedliggende tanker og motivation for at lade byggeriet opføre. Dels skaber det en indsigt i, hvorfor bygherren agerer, som han gør, og dels kan bygherrens motivation smitte af på projektteamet og skabe ejerskabsfølelse. Hvem Alle bør have indsigt i bygherrens succeskriterier, der med fordel kan introduceres i forlængelse af projektpræsentationen. Også den håndværker, som er den sidste til at arbejde på byggepladsen, skal have kendskab til bygherrens succeskriterier, dvs. disse skal præsenteres flere gange i løbet af processen. Ofte er det bygherren, der selv præsenterer sine succeskriterier, men det kan også være udvalgte brugerrepræsentanter, bygherrerådgiveren eller en helt fjerde. Personen skal være engageret og kunne videregive en viden, der går dybere end det, man kan aflæse i tegninger og beskrivelser.»øjenåbner«kursus kickstartede samarbejdet Case: Handicaphuset Som indledning til projektet blev hele projektteamet sendt på tilgængelighedskursus for selv at opleve, hvordan man tilgår en bygning med forskellige handicap. Hvordan Indledningsvist skal bygherren evt. med hjælp fra bygherrerådgiveren og/eller proceslederen gøre sig det klart, hvilke succeskriterier han har for projektet. Eksempler på bygherrens succeskriterier: Tilgængelighed for alle brugere Et mangelfrit byggeri ved aflevering Nulenergi løsninger Innovation og bæredygtighed 100 % tilfredse slutbrugere Aflevering til tiden Et godt arbejdsmiljø Bygherren kan overveje at være strategisk i sit valg af succeskriterier. Hvis succeskriterierne omhandler et emne med en vis nyhedsværdi for alle parter, og som ikke kun berører enkelte parters fagligheder, undgås det, at én part i teamet tager føringen i diskussionen. I stedet bliver alle en del af en åben dialog og fælles idéudvikling, hvilket kan give en øget følelse af teamspirit og engagement i projektet. Udover en præsentation af, hvad bygherrens succeskriterier går ud på, kan projektteamet yderligere involveres gennem forskellige øvelser, seminarer, møder med brugerne osv. På den måde får projektteamet en større forståelse af succeskriterierne og kommer til at føle dem på egen krop.»hvis man vil have parterne til at agere anderledes end de plejer, er man jo nødt til at lave setup'et anderledes, end man plejer«, konstaterer bygherrerådgiveren. En øjenåbner, kaldte alle deltagerne kurset, der samtidig kom til at fungere som en kickstart på samarbejdet.»kurset var i høj grad med til at give os dette fælles mindset, som vi udmøntede i et "tilgængelighedsmanifest": Et sæt aktive spilleregler for, hvordan vi ville tegne dette hus«, fortæller arkitekten. 4

14 4 SAMARBEJDETS SPILLEREGLER Hvordan skal vi samarbejde? Hvorfor For et nydannet projektteam er det vigtigt tidligt i processen at enes om et sæt fælles spilleregler for samarbejdet. Hvad skal alle i projektteamet leve op til, for at bygherrens succeskriterier bliver opfyldt? Hvem Alle nøglepersoner fra de forskellige faggrupper, der spiller en væsentlig rolle i samarbejdet, skal deltage. Hvordan Vi anbefaler, at projektteamet udarbejder en fælles hensigtserklæring om, hvordan samarbejdet skal gennemføres se eksempler i bilag 4. En god hensigtserklæring indeholder både, hvad der skal samarbejdes om (bygherrens succeskriterier) og de spilleregler, der er for samarbejdet. Projektteamet kan gennemføre en lille øvelse for at konkretisere samarbejdets spilleregler. Alle noterer ned, hvad de hver især lægger særlig vægt på i et godt samarbejde, og præsenterer de vigtigste 2-3 pointer for hinanden. Øvelsen resulterer i, at teamet enes om 5-7 statements, som er de vigtigste til at beskrive samarbejdet. Case: Handicaphuset Konstruktivt afsæt for samarbejde På den indledende samarbejdsworkshop udarbejdede teamet bl.a. en fælles hensigtserklæring - se bilag 4.»At vi her fik lavet et godt afsæt for det fortsatte samarbejde, har bestemt været medvirkende til, at det er gået så godt. De spilleregler, vi aftalte, adskiller sig såmænd ikke fra dem, vi sædvanligvis arbejder efter. Det er nogle enkle principper, men de fungerer. Det fremmer et konstruktivt samarbejde«, siger totalentreprenøren. Eksempler på samarbejdsudsagn kan være: Sig det, som det er Hav respekt for hinandens kompetencer Vi skal hjælpe hinanden Det er tilladt at kommentere på andres fagområder Aftalte deadlines skal overholdes Bekymringer skal italesættes Projektets fremdrift er et fælles ansvar Det er i orden at påtale svigt og fejl Disse udsagn samles i et dokument det kan f.eks. være post-its sat på en plakat som alle i projektteamet underskriver. Proceslederen sender efterfølgende en kopi til alle og hænger hensigtserklæringen op på steder, hvor alle jævnligt ser den. Hensigtserklæringen kan tages frem løbende, når samarbejdet skal evalueres, og spillereglerne genopfriskes. 5

15 5 BESLUTNINGER OG ANSVAR Hvor ligger ansvar og beslutningskraft? Hvorfor Det skal sikres, at der er en klar forståelse for, hvem der har ansvar for hvilke områder i projektet, og hvem der har ret til at tage hvilke beslutninger. Formålet er at få identificeret og afklaret de grænseflader, der er i projektteamet. Hvem De ansvarlige for de forskellige fagområder samt proceslederen kortlægger og godkender i fællesskab beslutnings- og ansvarsfordelingen. Hvordan Kontraktmaterialets fordeling af ansvar og beslutninger gennemgås, og det sikres, at der er kontaktoplysninger på alle relevante personer. Det skal være klart for alle, hvem der er ansvarlig og/eller beslutningstager i enhver given situation. Fokus skal ligge på at få afklaret de steder, der er uklare grænseflader mellem rollerne. I bilag 5 findes et uddrag af et grænsefladetjekskema, der kan være et nyttigt værktøj til grænsefladeafklaring. Desuden kan det være en god idé at fastlægge en klar procedure for ændringer af aftaler. På opstartsworkshoppen skal den afklarede ansvarsog beslutningsfordeling samt grænsefladeafklaringen formaliseres og efterfølgende gøres tilgængelig for alle parter. Opsummeret skal et møde, hvor ansvar og beslutninger afklares, omfatte: Gennemgang af ansvars- og beslutningsfordeling Grænsefladeafklaring er der situationer, hvor rollerne ikke er definerede? Aftaleændring hvad er proceduren? Formalisering af ansvars- og beslutningsfordeling samt grænsefladeafklaring 6

16 6 KONFLIKTHÅNDTERING Hvordan løser vi konflikter? Hvorfor Konflikter vil uundgåeligt opstå i et projektteam, hvor mange forskellige mennesker med mange forskellige baggrunde og interesser deltager. Det er altafgørende for samarbejdet og for projektet, at konflikter håndteres på en konstruktiv måde, så snart de opstår. Når konflikter løses konstruktivt, kan de være med til at skabe dynamik og fremdrift i teamet. På opstartsworkshoppen skal teamet enes om en metode til konflikthåndtering. Hvem Konflikter kan opstå blandt alle i teamet, og derfor bør alle være med til at beslutte, hvordan konflikter skal håndteres. Det kan anbefales at nedsætte en styregruppe, der kan tage sig af de konflikter, projektgruppen ikke selv kan løse. Hvordan Det handler om at få sat fokus på konflikthåndtering og få afklaret, hvad der rent praktisk skal gøres og af hvem, når problemerne opstår. Der findes mange metoder 3, og der udbydes et utal af kurser, der har særligt fokus på konflikthåndtering i byggeriet. Vi vil ikke fremhæve én metode frem for en anden, men anbefaler klart, at der sættes fokus på konflikthåndtering tidligt i processen. Eksempler på emner, konflikthåndtering bør berøre, er: Mediation Konflikttrappen Styregruppe Terminer for løsninger Fokus på behov og interesser 3) F.eks. Hauen, Denager & Krenk: Konstruktiv Konfliktkultur,

17 7 SPILLEREGLER FOR KOMMUNIKATION Hvordan taler vi til og med hinanden? Hvorfor Der er to sider af kommunikation i et projektteam. Der er den tekniske side, der bl.a. omhandler IKT-aftaler, projektweb og beslutningsaftaler ift. s, telefonsamtaler, møder osv. Og så er der den mere uformelle side, der handler om kommunikation på det personlige niveau, dvs. retningslinjer for god tone i både skriftlig og mundtlig kommunikation, omgangsform osv. Det er afgørende for samarbejdet, at man enes om en række spilleregler for, hvordan man kommunikerer indbyrdes i projektteamet. 3 gode spilleregler for kommunikation Ring før du skriver Brug ikke»vi skal «men»jeg eller du skal «Bekræft opfattelsen af budskabet Hvem Både bygherre, rådgivere og entreprenøren kan bidrage med input til dialogen. Hvordan De involverede parter diskuterer i fællesskab, hvad der udgør»god kommunikation«. Deltagerne kan tage udgangspunkt i tidligere erfaringer og evt. dele historier om, hvad man ikke skal gøre. Dialogen bør munde ud i et notat, som kan supplere hensigtserklæringen (se værktøj 4) med projektteamets spilleregler for kommunikation. Spilleregler for kommunikation skal berøre følgende emner: Samtaler ansigt til ansigt Telefonsamtaler Skriftlige og mundtlige aftaler Indkaldelser til møde eller lignende Sladder/mobning Breve og mails (herunder regler for cc) 8

CASE HANDICAPHUSET ETABLERING AF SAMARBEJDE

CASE HANDICAPHUSET ETABLERING AF SAMARBEJDE CASE HANDICAPHUSET ETABLERING AF SAMARBEJDE HANDICAPHUSET Denne case er udarbejdet som et supplement til vejledeningen 'Etablering af samarbejde'. Vejledning, bilag og case kan downloades gratis på www.

Læs mere

Projekt. optimering. september 2012

Projekt. optimering. september 2012 Projekt optimering september 2012 VEJEN TIL DET GODE PROJEKT Et af Værdiskabende Byggeproces' væsentligste bud på en vej til bedre byggeprojekter er et projektoptimeringsforløb, hvor de projekterende og

Læs mere

tværgående arrangement d. 22. november 2011 Program og deltagerliste

tværgående arrangement d. 22. november 2011 Program og deltagerliste tværgående arrangement d. 22. november 2011 Program og deltagerliste Velkommen til Værdiskabende Byggeproces Formålet med Værdibyg er at udvikle en ny fælles praksis for byggeprocessen for at opnå bedre

Læs mere

Samarbejde og kommunikation i renoveringsprojekter

Samarbejde og kommunikation i renoveringsprojekter Samarbejde og kommunikation i renoveringsprojekter Samarbejde og kommunikation i renoveringsprojekter 20 Uforudsigelighed i renoveringsprojekter gør samarbejde særligt nødvendigt Godt samarbejde og god

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

BILAG. Samarbejde og. kommunikation

BILAG. Samarbejde og. kommunikation BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter Bilag 1 Eksempel på spilleregler for et projekt 2 Oversigt over møder i byggeprojekt 3

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010

Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010 Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen Midtvejsseminar 3. maj 2010 Dagens program 13.00 Velkomst med kort introduktion til Værdiskabende Byggeproces og projektet 13.15 Gennemgang af udkast til vejledning

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Velkommen til Byggefirmaet Knudsgaard A/S

Velkommen til Byggefirmaet Knudsgaard A/S S. 2 Velkommen til Byggefirmaet Knudsgaard A/S Lars Knudsgaard startede Byggefirmaet Knudsgaard A/S som en traditionel tømrervirksomhed i 1997. Virksomheden har siden fastholdt en ekspansiv vækst og har

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København

Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København Bygherreforeningens Kvalitets- og Procesudvalg lagde på dette medlemsmøde op til debat om bygherrens rolle og kompetencer og

Læs mere

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

VIBEKE AFDELINGSLEDEREN

VIBEKE AFDELINGSLEDEREN VIBEKE AFDELINGSLEDEREN Vibeke er leder af en større arkitekttegnestues afdeling for bæredygtighed. Hun brænder for emnet og går op i at sikre, at det bliver en væsentlig del af virksomhedens brand og

Læs mere

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Niels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard

Niels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard 1 Albertslund den 18. oktober 2010 Forum: Styregruppen for Plan C Tid: Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 15:00 17:00 Sted: Deltagere: Afbud: Projektledelsen: Gate 21, Vognporten 2, 2620 Albertslund Niels

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Notat. Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området. Udvalget for Sundhed og Omsorg. Kopi: til: Århus Kommune. Den 5.

Notat. Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området. Udvalget for Sundhed og Omsorg. Kopi: til: Århus Kommune. Den 5. Notat Emne: Til: Kopi: til: Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 5. juni 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Bilag:

Læs mere

Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort

Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort 43547_Rødtkort2010.indd 1 2/3/10 3:04 PM Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag Giv racismen det røde kort 2 Projektets baggrund

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2.Fokusgruppeinterviews.3. 3.Kodeks 5

Indholdsfortegnelse. 2.Fokusgruppeinterviews.3. 3.Kodeks 5 Indholdsfortegnelse 1.Refleksion...2 2.Fokusgruppeinterviews.3 3.Kodeks 5 Side 1 af 5 1. Refleksion over proces Til det opstartsseminariet i Viborg den 18. september fik vi en masse gode input med hjem

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT KONFERENCE 2 0. S E P T E M B E R 2 0 1 6 ÅRHUS Konferencen er udviklet i samarbejde med VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE BYGGEBRANCHEN VERSION 2.0 * Branchens bud på hvordan man

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Lærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Bolig og naboskab Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE

FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE BILAG 1 FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE UDDRAG AF SAMARBEJDSAFTALE 4.2 Bygherren lægger vægt på, at parterne i fællesskab udarbejder de nærmere retningslinjer for samarbejdets grundlag og nærmere forløb,

Læs mere

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk

Læs mere

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen Indhold Engstrandskolens principper for skole/hjem samarbejde Skole/hjem samtaler Skole/hjem aktiviteter for hele skolen Skole/hjem aktiviteter for den enkelte

Læs mere

Notat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen 06.06.05 CLO

Notat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen 06.06.05 CLO Notat 06.06.05 CLO De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen Den fællesoffentlige bestyrelse for digital forvaltning har taget initiativ til en fælles markedsføringskampagne for digitale offentlige selvbetjeningsløsninger.

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Effektiv Jobsøgning. Frederik Iuel DJØFs Karriere- og Kompetencecenter

Effektiv Jobsøgning. Frederik Iuel DJØFs Karriere- og Kompetencecenter Effektiv Jobsøgning Frederik Iuel DJØFs Karriere- og Kompetencecenter Dagens program... Dagens Program CV et Hvordan vinkler du din baggrund til at besvare virksomhedens krav? Ansøgningen Hvad kan du tilbyde

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

TRANSFER - fra læring til handling i praksis TRANSFER - fra læring til handling i praksis For at omsætte læring til praksis, - transfer - er det vigtigt, at kompetenceudviklingsforløbet er en proces, der begynder før undervisningen, inddrager det,

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

Møde om renovering. v/erik Vibe Pedersen 11-01-2016

Møde om renovering. v/erik Vibe Pedersen 11-01-2016 Møde om renovering Renovering kræver fokus på eksisterende forhold, planlægning og en fleksibel og effektiv produktion. Samarbejde og Lean er helt nødvendigt og har stor indflydelse på trivsel, arbejdsmiljø

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen 1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger. Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner

Læs mere

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup.

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. DREJEBOG - et arbejdsredskab i udvikling April 2013 Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING 2. PARTNERSKAB OM SOCIAL ANSVARLIGHED 3.

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Idékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET

Idékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET Idékatalog Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET Forord I forbindelse med initiativet Unges bud på bedre trivsel har Ungdomsbureauet afholdt 20 workshops med klasser fordelt på 20 forskellige ungdomsuddannelser

Læs mere

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Stillingsbeskrivelse Denne stillingsbeskrivelse er udarbejdet af ekstern ledelsesrådgiver Sverri Hammer på baggrund af interview med

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

entreprenøren NR. 10/2003 NOVEMBER - SIDE 4

entreprenøren NR. 10/2003 NOVEMBER - SIDE 4 entreprenøren NR. 10/2003 NOVEMBER PARTNERING I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV - SIDE 4 entreprenøren entreprenøren nr. 10 december 2003 Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Postboks 2599»Parken«P. H. Lings

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008

Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008 NOTAT 15. april 2008 Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008 J.nr. VG/NKO Afgrænsning store/små komplicerede/ukomplicerede byggepladser Hvordan kunne disse regler fastsættes?

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG

OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG I projekt Fri-tid arbejder vi på, at forbedre livskvaliteten for borgere med fysiske og kognitive handicap i Aalborg og omegn, ved inddragelse af frivillige.

Læs mere

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB INDHOLD Start din jobsøgning med at klarlæg dit/dine jobmål 3 Læg en plan 3 Her gik det særligt godt 3 Kom godt i gang med din ansøgning og CV 4 Dine faglige kompetencer

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Bilag 2: Baggrund for evalueringen

Bilag 2: Baggrund for evalueringen af workshopprojektering på projektet Kollektivcentret i Tjørring. Formålet med dette notat er at redegøre for succeskriterier samt workshopforløbet. Notatet bør indgå i analysen af resultaterne fra evalueringen.

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

DIALOGMØDEMETODER A-E

DIALOGMØDEMETODER A-E DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart,

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter

Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter Man siger, at Godt begyndt er halvt fuldendt! og en tidsplan, der er i overensstemmelse med projektets forudsætninger, er en god begyndelse på en byggesag.

Læs mere

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Referat møde med indbudte og andre borgere vedr. havneprojekt d. 14 jan. 2014.

Referat møde med indbudte og andre borgere vedr. havneprojekt d. 14 jan. 2014. PRÆSTØ LOKALRÅD. Referat møde med indbudte og andre borgere vedr. havneprojekt d. 14 jan. 2014. 1. Velkomst ved lokalrådets formand Henny Jørgensen Henny Jørgensen bød velkommen til de over 30 fremmødte

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2 Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig

Læs mere