Forslag til Infrastrukturpolitik

Transkript

1 Forslag til Infrastrukturpolitik Indledning Vision 2016 I for ret 2007 vedtog Randers Byr d en vision for udviklingen af Randers Kommune frem til 2016, Vision 2016 (se bilag). Visionerne angiver retningen for den udvikling, som kommunen skal styre efter. Fłrste skridt p vejen til realisering af Vision 2016 var vedtagelsen af kommunens Plan- og Agenda 21-strategi (november 2007), der udstikker pejlem rker for den kommunale planl gning. N ste skridt p vejen er udarbejdelsen af en r kke omr depolitikker for centrale omr der af Randers Kommunes virkefelter, herunder denne infrastrukturpolitik. Infrastrukturpolitik Form let med Infrastrukturpolitikken er at oms tte og konkretisere Vision 2016 til politiske łnsker og indsatsomr der, s ledes at politikken kan danne baggrund for den rlige budgetl gning. Vej- og Trafikomr det ved Randers Kommune er kendetegnet ved, at der er udarbejdet en r kke delplaner og planlagt udarbejdelse af yderligere delplaner, som alle indeholder opl g til hvilke infrastrukturprojekter, der skal gennemfłres i de kommende r. En stor del af infrastrukturpolitikken er derfor fastsat i disse delplaner. Der er imidlertid ogs behov for at vurdere trafikken og infrastrukturen ud fra en overordnet og samlet vurdering af behovet for transport og mobilitet. Der skal derfor udarbejdes en mobilitetsplan, der prim rt skal fokusere p sammenh ngen mellem transportformerne og muligheden for at reducere miljłbelastningen fra trafikken. Mobilitetsplanen skal v re en paraply over de andre delplaner og afstikke rammerne for den fortsatte udarbejdelse og revision af delplanerne

2 Mobilitetsplanl gning Randers Kommune har udarbejdet flere delplaner for vej- og trafikomr det. I 2008 blev der udarbejdet en Infrastrukturplan for Randers Kommune. I infrastrukturplanen peges der p hvilke stłrre vejanl g og udbygninger af eksisterende veje, der skal gennemfłres frem til 2035 for at sikre et vejnet, der giver en sammenh ngende trafikal infrastruktur med god fremkommelighed herunder is r fremkommelighed p tv rs af Randers Fjord og god tilg ngelighed til bymidten I 2009 er der udarbejdet en kollektiv trafikplan samt den fłrste kommuneplan for den ny Randers Kommune. For łjeblikket er vi i gang med at udarbejde en stiplan. Den f rdiggłres i Efterfłlgende vil der blive udarbejdet en trafiksikkerhedsplan. Disse delplaner beskriver politikken inden for de enkelte omr der af trafikken og infrastrukturen, men der er ogs behov for at vurdere trafikken og infrastrukturen ud fra en overordnet og samlet vurdering af behovet for transport og mobilitet. Derfor skal der udarbejdes en mobilitetsplan. I planen skal der fokuseres p Behovet for sammenh ng mellem transportformerne. Der skal vurderes, hvordan det głres mere attraktivt at skifte mellem bil, bus, tog og cykel. Reduktion af miljłbelastningen fra transporten. Der skal angives initiativer til at forbedre miljłet bl.a. ved overflytning af transport til mere miljłvenlige transportformer samt initiativer til at reducere transportbehovet. Forslag til hvordan benyttelsen af den kollektive trafik bliver bedre. Forslag til hvordan benyttelsen af cyklen som transportmiddel kan łges. Forslag til yderligere reduktion af trafikken i midtbyen. Vurdering af mulighederne for brug af łkonomiske incitamenter til at reducere biltrafikken. Yderligere brug af elektroniske vejvisningssystemer og informationssystemer. Det vil vi głre: Der udarbejdes i 2012 en mobilitetsplan.

3 Biltrafikken Infrastrukturplan Siden midten af 70erne har der v ret en konstant v kst i trafikken. Det betyder at kapaciteten p vejnettet mange steder er opbrugt i myldretiderne. Det g lder specielt p Randersbro og det tilstłdende vejnet. Her er kapaciteten i praksis opbrugt, hvilket er det centrale problem i planl gningen af det fremtidige vejnet. Byr det har derfor i 2008 udarbejdet Infrastrukturplan for Randers Kommune. I planen peges p hvilke nye veje/broer og hvilke stłrre udvidelser af eksisterende veje, der skal gennemfłres frem til Projekterne har baggrund i en r kke m ls tninger, som Byr det har vedtaget. M ls tningerne er prim rt at skabe en sammenh ngende trafikal infrastruktur, der sikrer en god fremkommelighed herunder fremkommelighed p tv rs af Randers fjord og god tilg ngelighed til Randers bymidte. Det hłjest prioriterede projekt er Bolv rkslinjen, som forventes etableret inden Der er i 2009 p begyndt en forundersłgelse af projektet, med henblik p at der kan gennemfłres en VVMundersłgelse m.v. i I planen er det forudsat, at staten etablerer Det nordlige h ngsel (Motortrafikvej Sdr. Borup Assentoft) samt en ny fjordforbindelse łst for Randers. Der peges endvidere i planen p en r kke nłdvendige projekter p det statslige vejnet, idet det forventes, at staten vil gennemfłre disse projekter. Staten har i oktober 2009 besluttet at afs tte midler til gennemfłrelse af Det nordlige h ngsel. Udgifterne til gennemfłrelse af infrastrukturplanen vurderes at udgłre 1.5 2,0 mia. kr, eksl. de to n vnte statslige projekter. Trafikstrategi for Paderup Centeromr de Der forventes store udbygninger i de kommende r i omr det omkring Paderup Boulevard. Der er derfor udarbejdet en strategi for udbygningen af vejnettet, hvor der peges p en udbygning af vejnettet i omr det, s ledes at vejnettet hele tiden kan h ndtere de trafikale udfordringer som udbygningen af omr det vil medfłre Strategi for lyskryds Kapaciteten p vejnettet er prim rt begr nset af kapaciteten i vejkrydsene, hvilket p de stłrre veje fłrst og fremmest er de lyssignalregulerede kryds. Det er derfor vigtigt, at lyssignalerne optimeres, s ledes at de kan afvikle mest muligt trafik. Der er forskellige muligheder hertil, samordning af anl g, individuel trafikstyring, adaptiv trafikstyring, m.v. I 2010 vil der blive igangsat udarbejdelsen af en strategi for optimering af lyssignalanl ggene.

4 Det vil vi głre: Vi vil arbejde p, at staten afs tter midler til en łstlig forbindelse over/under Randers fjord mellem Assentoft og Tj rby. Vi vil arbejde for, at staten afs tter midler til de łvrige statslige projekter, der er anfłrt i Infrastrukturplanen. Vi vil arbejde for, at projekterne i Infrastrukturplanen gennemfłres, n r der er behov for dem herunder specielt Bolv rkslinjen. Vi vil arbejde for, at udbygning af vejnettet i Paderup sker i overensstemmelse med principperne i Trafikstrategi for Paderup Centeromr de. Vi vil arbejde for, at der udarbejdes en strategi for lyskrydsene p det kommunale vejnet, og gennemfłre de forslag, der er nłdvendige for at f en optimal trafikafvikling.

5 Kollektiv trafik Den kollektive trafik i Randers omfatter tog og busser. Randers kommune har ingen direkte indflydelse p togtrafikken, men har stor interesse i en effektiv og hurtig togtrafik Bybusser, lokalbusser og regionale busser administreres af Midttrafik. Randers Kommune deltager dog i planl gningen af bybusser og lokalbusser og afholder udgifterne til driften heraf. Letbanen i rhus-omr det er opdelt i en r kke etaper. 1. etape er sammenkobling af Gren -banen med Odderbanen via en ny trace langs Randersvej i rhus. bningen af 1. etape er planlagt til Der er i 2008 vedtaget en vision for hele Letbanesystemet, med nye etaper i rhus, og etaper til Skanderborg, Silkeborg, Trige, Hinnerup, Hadsten og Randers. En letbanen mellem rhus og Randers vil medvirke til at styrke den kollektive trafik mellem de to byer samt internt i Randers Kommune. Tog Staten har i En grłn transportpolitik fastsl et, at togtrafikken skal opgraderes ved bl.a. at etablere en timemodel for togtrafikken mellem Kłbenhavn og Aalborg, dvs. en transporttid p 1 time mellem hhv. Kłbenhavn-Odense, Odense- rhus og rhus-aalborg. Randers kommune har stor interesse i at dette gennemfłres, idet det foruds ttes at togene f r stop i Randers. Busser Randers Kommune har i samarbejde med Midttrafik udarbejdet en kollektiv trafikplan for Randers Kommune. Det er en strategisk plan, hvor der er formuleret hvilke m l, der skal v re retningsgivende for fremtidige initiativer. Planen danner s ledes afs t for overordnede beslutninger om f. eks. hvilken service vi vil tilbyde borgere og besłgende, hvordan vi vil prioritere busserne i forhold til andre transportformer, samt hvordan busserne skal bidrage til et bedre miljł. Planen indeholder ikke konkrete anvisninger p, hvor og hvorn r busserne skal kłre i Randers. Letbane I forbindelse med udbygningen af en letbane i rhus-omr det er der nedsat et letbanesekretariat, hvor Randers Kommune deltager med henblik p at letbanen p l ngere sigt ogs kan betjene Randers Kommune. En letbane vil v re et godt alternativ til privatbilisme b de internt i Randers Kommune og mellem Randers og rhus. Det vil vi głre: Vi vil arbejde for at timemodellen for togtrafikken mellem Kłbenhavn og Aalborg gennemfłres hurtigst muligt. Vi vil have fokus p de fire indsatsomr der, der skal v re styrende for de prioriteringer, der skal foretages for den kollektive trafik i de kommende r, jf. den kollektive trafikplan.

6 De fire indsatsomr der er servicem l, fremkommelighed, miljł og information. Vi vil arbejde m lrettet for at realisere en letbane til Randers p l ngere sigt.

7 Lette trafikanter Der er mange gode grunde til at głre kommunens net af cykel- og gangstier bedre. Vi kan forbedre adgangen til vore naturomr der, vi kan forbedre sundheden, vi kan głre det sikrere at cykle til skole, og vi kan bidrage til at mindske bilkłrsel og dermed forureningen. Specielt i og omkring Randers by kan det medvirke til at głre cyklen til et godt alternativ til bus eller bil. Randers kommune er i gang med at udarbejde en stiplan for kommunen. Stiplanen vil indeholde et forslag til og en prioritering af hvilke nye cykel- og gangstier, der skal etableres i de kommende r. Der arbejdes b de med trafikalt begrundede stier og stier med mere rekreative form l. Planen arbejder helhedsorienteret med stier, og der t nkes p tv rs af trafikale, kulturelle og sundhedsm ssige form l. Randers kommune har igangsat projektet Randers Cykelby. Projektet indeholder en vifte af tiltag, der samlet set skal f flere til at cykle. Projektet har i fłrste omgang fokus p forholdene i Hornb k, men indeholder ogs tiltag som cykelparkering, etablering af en cykelring omkring det centrale bycenter og indkłb af bycykler. Staten giver i 2010 et tilskud p 2 mio. kr. til projektet. Det vil vi głre: Vi vil udarbejde en stiplan for Randers Kommune. Vi vil arbejde for at projekterne i stiplanen gennemfłres. Vi vil igangs tte 1. etape af projektet Randers Cykelby og arbejde for at principperne i projektet kan udbredes til hele kommunen.

8 Trafiksikkerhed F rdselssikkerhedskommissionen udgav i 2007 en handlingsplan for perioden I handlingsplanen er der fastsat et m l om at antallet af dr bte og tilskadekomne i trafikken skal nedbringes med 40 % i perioden Handlingsplanen indeholder forslag til 100 initiativer, der kan iv rks ttes for n m let og opfordrer myndigheder og andre aktłrer til at iv rks tte relevante tiltag. Randers Kommune tilslutter sig m ls tningen. Randers Kommune vil i 2010/2011 udarbejde en trafiksikkerhedsplan for kommunen. I trafiksikkerhedsplanen vil der blive peget p, hvilke initiativer, der skal igangs ttes eller intensiveres for at n m let. Et s rligt indsatomr de vil v re de sikkerhedsm ssige forhold omkring skolerne og p skolevejene. Det vil vi głre: Vi vil udarbejde en trafiksikkerhedsplan for Randers kommune Vi vil arbejde for at initiativerne i trafiksikkerhedsplanen gennemfłres, s ledes at Randers kommune kan opfylde m let om en reduktion af dr bte og tilskadekomne i trafikken. Vi vil i trafiksikkerhedsplanen have s rlig fokus p de sikkerhedsm ssige forhold omkring skolerne og p skolevejene

9 BILAG Vision 2016 for infrastruktur Hovedm l Randers i regionen A. Borgerne i Randers har arbejdsradius i lborg og rhus p grund af den effektive og hurtige offentlige transport via hłjhastighedstog, busdrift og evt. letbane B. Tirstrup lufthavn er udbygget som national og international lufthavn C. Vejforbindelsen Assentoft E 45 er etableret Randes Kommune D. Vejnettet er velfungerende overalt i kommunen E. RK vil arbejde for en midtby uden betydende biltrafik, og alternativerne til privatbilismen skal styrkes gennem forbedringer af den kollektive trafik og forholdene for blłde trafikanter. F. Der er parkeringsmuligheder tilpasset biltrafikken til centrum G. Velfungerende kollektiv busdrift sikrer let f rdsel fra alle dele af kommunen til og fra Randers - og mellem byerne i kommunen H. Cykelstinettet er markant udbygget i forhold til 2007 I. Der er łstlig forbindelse over/under Fjorden ved Assentoft J. Der er etableret minimum endnu en centrumsbro som supplement til nuv rende forbindelse K. Der er etableret pendlerpladser med overv gning L. Der arbejdes fortsat med udviklingsprojekter, der m lrettet sigter p oml gning fra persontrafik til kollektiv trafik Midler A. Kommuneplanl gningen inddrager ovenn vnte visionsplaner B. RK vil udarbejde en langsigtet infrastrukturplan. Planen skal understłtte konkrete, trafikstyrende virkemidler f.eks. aktiv brug af byens signalanl g til dosering af trafikken C. RK vil sammen med Midttrafik udarbejde en kollektiv trafikplan, der nyt nker arkitekturen i det eksisterende bussystem. Det nye system skal sikre en bedre betjening med kollektiv trafik; b de i Randers, i de nye byudviklingsomr der omkring Randers og i kommunen som helhed D. RK vil arbejde aktivt for forbindelse med letbane til rhus E. RK vil udarbejde en cykelstiplan. Planen skal udstikke rammerne for en lłbende forbedring af sikkerhed, tryghed og fremkommelighed for cyklister i hele kommunen. Vigtige temaer vil v re skoleveje, centrum og midtby samt prim re trafikveje p landet