Louise Hvitved 19. maj 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016"

Transkript

1 Louise Hvitved 19. maj 2016

2

3 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne, og hvordan formidles og forhandles disse attituder? Hvordan ligner og adskiller frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne sig fra hinanden hvad angår: de kriterier, som lærerne gør brug af i kategoriseringen af eleverne, hvordan kategoriserer eleverne hinanden? hvilken rolle spiller elevattituden for at kunne bevæge sig fra at være en legitim perifer deltager i undervisningen til at blive et fuldgyldigt medlem?

4 Teorier i afhandling Basil Bernstein Pierre Bourdieu Jean Lave & Etienne Wenger Erving Goffman

5 Afhandlingens attitudebegreb defineres således: Alle de måder, som en person handler og fremstår på, der evalueres. Attituden omfatter de ydre signaler, som en person sender til omverdenen, og attituden er omskiftelig i og med, at denne kan let ændres. Der er ikke fokus på attitude forstået som elevernes holdning eller engagement i forhold til skolen. Det er et udefrablik på attituden. Attitude dækker over det socialt accepterede og det socialt ikke-accepterede. Det er konteksten, der afgør, hvad der er socialt acceptabelt eller uacceptabelt. At kunne fremvise en passende attitude vil kræve, at personen forstår det særlige ved situationen, og at vedkommende kan modificere sin adfærd i forhold til, om vedkommende er frontstage eller backstage. (Hvitved, 2014, s. 70)

6 Basil Bernstein En tekst kan referere til: en hvilken som helst pædagogisk forekomst, hvad enten den er i ord, på skrift, visuel, i kropsudtryk, i påklædning eller rumlig. (Bernstein, 2001c, s. 143)

7 Pierre Bourdieu Bourdieu forklarer, hvordan agenter agerer med henvisning til den enkeltes habitus. Habitus er agenters tillærte dispositioner, de varige måder at eksistere og handle på, der legemliggøres i kroppen. (Bourdieu & Thuillier, 1997, s. 33).

8 Habitusbegrebet Habitus er ikke: noget naturgivet, medfødt: eftersom det er et historisk produkt, dvs. et produkt af social erfaring og uddannelse, så den kan ændres af historien, dvs. af nye erfaringer, uddannelse eller oplæring (hvilket forudsætter, at aspekter af, hvad der i habitus er ubevidst, bliver gjort i det mindste delvist bevidst og eksplicit). Dispositioner er varige. De tenderer at videreføre at reproducere sig selv, men de er ikke evige. De kan ændres af historisk konkret handling, der gives en tilsigtet og bevidst retning, og som benytter sig af pædagogiske hjælpemidler. (Bourdieu, 2008, s. 75)

9 Erving Goffman Goffman anvender begreberne frontstage om offentlige steder og backstage om private steder.

10 Empirisk grundlag Videoobservationer Feltnoter i observationsskemaer Kvalitative interviews af lærere og elever baseret på en semistruktureret interviewguide Kvalitative lærerinterviews baseret på videoklip Kvalitative elevinterviews baseret på fotoelicitation Der er i alt gennemført 52 interviews, der omfatter 11 lærere og 23 elever og seks ugers observation. I alt har jeg observeret 159 timer og 15 minutter.

11 Hvilke vejledningsspørgsmål lægger et fokus på attituden op til? Skal unge i forbindelse med uddannelsesvalg gøres bekendte med formelle såvel som uformelle krav på uddannelsen, herunder krav til attituden? Dvs. undersøge om personen passer til det miljø, som vedkommende orienterer sig imod? Hvor eksplicit skal vejleder være ifht. at informere vejledte om de krav, som de unge skal indfri på uddannelsen blandt andet mht. attituder? Hvad betyder elevens attitude for den vejledning, som vedkommende får? Er der etiske problemstillinger i at fokusere på elevers attituder i en vejledningssammenhæng?

12 Hvad kan man få ud af at sammenligne uddannelser? Forskellige uddannelseskulturer, hvad angår kønsfordeling og indgange De forskellige kulturer inspirerede mig til at rette blikket forskellige steder hen.

13 Oversigt 1 Frisør Mekaniker Bygningsmaler Konkurrenceaspekter inddrages i undervisningen. Eleverne forventes at bruge deres fritid på at gøres genkendelige som rigtige frisørelever. Lærerne ændrer konkret udsatte elevers ydre ved at farve og klippe deres hår, hvis eleverne accepterer det. Lærerne accepterer, at eleverne korrigerer hinanden. Konkurrenceaspekter inddrages i undervisningen. Eleverne forventes at bruge deres fritid på at gøres genkendelige som rigtige mekanikerelever Ændrer ikke konkret elevernes attituder. Lærerne accepterer ikke, at eleverne korrigerer hinanden. Konkurrenceaspekter inddrages ikke i undervisningen. Eleverne forventes ikke at bruge deres fritid på at blive genkendelige som rigtige malerelever. Ændrer ikke konkret elevernes attituder. Eleverne driller hinanden, hvilket underviserne ikke griber ind overfor.

14 Hvad anses for passende attituder? Frisør Mekaniker Bygningsmaler Uddannelse domineret af piger og feminine dyder Eksplicitte krav til eleverne Adgangsbegrænsning Karakterer tillægges betydning, og der stilles krav til attituden Uddannelse domineret af drenge og maskuline dyder Eksplicitte og implicitte krav til eleverne Ingen adgangsbegrænsning Karakterer tillægges ikke betydning; men der stilles krav til attituden. Uddannelse med lige mange piger og drenge Implicitte krav til eleverne Ingen adgangsbegrænsning Karakterer tillægges ikke betydning; men der stilles krav til attituden.

15 Hvad anses for passende attituder? Inden for både frisør- og mekanikeruddannelsen spiller kønskonnoterede attituder og seksuelle orienteringer en vigtig rolle i forhandlingerne om, hvad der er henholdsvis passende og mindre passende elevattituder. På maleruddannelsen varetages erhvervet med lige stor legitimitet af begge køn.

16 Stærk eller svag rammesætning Frisør Mekaniker Bygningsmaler Uddannelse domineret af piger og feminine dyder Eksplicitte krav til eleverne Adgangsbegrænsning Karakterer tillægges betydning, og der stilles krav til attituden Uddannelse domineret af drenge og maskuline dyder Eksplicitte og implicitte krav til eleverne Ingen adgangsbegrænsning Karakterer tillægges ikke betydning; men der stilles krav til attituden. Uddannelse med lige mange piger og drenge Implicitte krav til eleverne Ingen adgangsbegrænsning Karakterer tillægges ikke betydning; men der stilles krav til attituden.

17 Illustration af en svag rammesætning Louise: Hvad synes du om det? At det ikke er hver gang, der bliver hevet fat i dem [de elever, der går på Facebook i undervisningen]? Elev Diane: Altså, jeg kan jo godt lide det, fordi jeg synes, at jeg godt kan styre det [ ] Det er meget frit. Når man lige har brug for en pause, så går man ud og ryger [ ] Der er også nogle gange, hvor vi skal blive. Men ellers så nogle gange, så kan vi bare gå ud, når vi har lyst og lige trække vejret [ ] Hvis man kan finde ud af det, så er det en rigtig god ide. Der er desværre nok bare et flertal, der nok ikke lige kan styre det [ ] Man snakker i telefon [i undervisningen], når den ringer medmindre, at lærerne er ved at fortælle noget [ ]hvilket jeg bestemt ikke var vant til i folkeskolen, og jeg ved at mine venner og veninder ikke er vant til [det] på deres skoler.

18 Adgangsbegrænsning Frisør Mekaniker Bygningsmaler Uddannelse domineret af piger og feminine dyder Eksplicitte krav til eleverne Adgangsbegrænsning Karakterer tillægges betydning, og der stilles krav til attituden Uddannelse domineret af drenge og maskuline dyder Eksplicitte og implicitte krav til eleverne Ingen adgangsbegrænsning Karakterer tillægges ikke betydning; men der stilles krav til attituden. Uddannelse med lige mange piger og drenge Implicitte krav til eleverne Ingen adgangsbegrænsning Karakterer tillægges ikke betydning; men der stilles krav til attituden.

19 Eks. På en lærers holdning til elevoptag Louise: Og er det så sådan, at du kan møde decideret elever, hvor du tænker, det var dog underligt, at de er blevet optaget her? Lærer Bodil: Ja. Ja. Og det har jeg også på det hold, jeg har nu. Der har vi også snakket om, at der er nogle, hvor vi tænker, at de aldrig bliver frisører [ ] Jeg kan ikke forstå, at de overhovedet kom ind [ ] Men det er ude af vores magt, ikke?

20 Fagstolthed Jeg ser det som udtryk for fagstolthed, når eleverne inden for et fag orienterer sig mod at yde deres fagligt ypperste, og når de bestræber sig på at være genkendelige og gode repræsentanter for faget, og i øvrigt at de taler med stolthed om deres uddannelse samt, at faget præger deres identitet.

21 Karakterers betydning Frisør Mekaniker Bygningsmaler Uddannelse domineret af piger og feminine dyder Eksplicitte krav til eleverne Adgangsbegrænsning Karakterer tillægges betydning, og der stilles krav til attituden Uddannelse domineret af drenge og maskuline dyder Eksplicitte og implicitte krav til eleverne Ingen adgangsbegrænsning Karakterer tillægges ikke betydning; men der stilles krav til attituden. Uddannelse med lige mange piger og drenge Implicitte krav til eleverne Ingen adgangsbegrænsning Karakterer tillægges ikke betydning; men der stilles krav til attituden.

22 Dialog om karakterer ml. malerlærer og -elev Elev Lola: Får vi karakterer for opgaven? Lærer Agnete: Ja, I får karakterer for alt, hvad I laver; men I skal ikke hidse jer op over karaktererne. Det vigtige er, at I kan komme videre på uddannelsen, og det kan I, hvis I ikke har for meget fravær, og at I laver jeres opgaver. Det kommer ikke an på karaktererne. Elev Lola: Jeg vil gerne have gode karakterer i det hele undtagen i matematik.

23 Hvad betyder det at have en passende attitude? Det går på tværs af uddannelserne, at for at eleverne kan bevæge sig fra at være en legitim perifer deltager i undervisningen til at blive fuldgyldigt medlem, skal eleverne kunne fremvise en passende attitude. Det er bemærkelsesværdigt, at dette også gør sig gældende på maleruddannelsen på trods af, at der her er en lav grad af fagstolthed. En passende malerattitude omfatter blandt andet, at være pertentlig med sig selv, bevæge sig hurtigt, og at signalere engagement i undervisningen.

24 Hvilke vejledningsspørgsmål lægger et fokus på attituden op til? Skal unge i forbindelse med uddannelsesvalg gøres bekendte med formelle såvel som uformelle krav på uddannelsen, herunder krav til attituden? Dvs. undersøge om personen passer til det miljø, som vedkommende orienterer sig imod? Hvor eksplicit skal vejleder være ifht. at informere vejledte om de krav, som de unge skal indfri på uddannelsen blandt andet mht. attituder? Hvad betyder elevens attitude for den vejledning, som vedkommende får? Er der etiske problemstillinger i at fokusere på elevers attituder i en vejledningssammenhæng?

25 Referencer Bernstein, B. (2001c). Social konstruktion af pædagogisk diskurs. I L. Chouliaraki & M. Bayer (Red.), Basil Bernstein. Pædagogik, diskurs og magt (S ). København: Akademisk Forlag. Bourdieu, P. (2008). Habitus en praktisk orienteringssans. Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab. Nr , s Oversat af Anders Mathiesen fra Pierre Bourdieu, Habitus A Sense of Place, Conference in Perth, Western Australia, September In Jean Hillier and Emma Rooksby (eds.): Habitus A Sense of Place. Hants, England: Ashgate Publishing Limited Lokaliseret , på samlet.pdf Bourdieu, P. & P. Thuillier (1997). En videnskab der griber forstyrrende ind. Samtale med Pierre Thuillier. I P. Bourdieu (Red.), Men hvem skabte skaberne? Interviews og forelæsninger (s ). København: Akademisk Forlag. Hvitved, L. (2014). Elevattituder på erhvervsuddannelserne. Ph.d.-afhandling. København: Aarhus Universitet. pdf

Louise Hvitved Byskov Adjunkt, University College Sjælland. Evaluering af erhvervsskoleelevers ATTITUDER

Louise Hvitved Byskov Adjunkt, University College Sjælland. Evaluering af erhvervsskoleelevers ATTITUDER Louise Hvitved Byskov Adjunkt, University College Sjælland Evaluering af erhvervsskoleelevers ATTITUDER 12 NR. 21 NOVEMBER 16 Artiklen omhandler, hvordan elevers attituder bliver evalueret på en frisørskole.

Læs mere

Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet. Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012

Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet. Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012 Disposition/Program for workshoppen Præsentation af workshopoplægsholdere,

Læs mere

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Forskningstilknytning PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Præsentation Teknisk Skole Silkeborg Præsentation Charlotte og Louise Skolens overvejelser

Læs mere

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Uddannelsesmotivation og køn Om forventninger til hvordan drenge og piger forholder sig til og agerer i undervisningen eksempler på kobling mellem motivation og køn. Susanne Murning sm@learning.aau.dk

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Habitus en praktisk orienteringssans

Habitus en praktisk orienteringssans Habitus en praktisk orienteringssans Pierre Bourdieu Oversætterens indledning Teksten, der her præsenteres i dansk oversættelse, udgør det indledende kapitel i en bog med en række bidrag til en konference

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Naturen som læremester Af seminarielektor Frank Storgaard

Naturen som læremester Af seminarielektor Frank Storgaard Naturen som læremester Af seminarielektor Frank Storgaard Gennem en undersøgelse kaldet Naturfag på kryds og tværs har formålet været at finde best practice, når der udøves engagerende naturfagsformidling

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Elevplaner formål og rammer

Elevplaner formål og rammer Paper til konferencen Professioner: Gamle autoriteter og ny legitimitet Stine Helms, mail: schelms@ruc.dk Ph.d. studerende ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Introduktion

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 30. oktober 2010 Projektgruppen Betina Bang Sørensen, videnskabelig assistent

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Trends og design for skilteteknik

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Trends og design for skilteteknik Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Trends og design for skilteteknik Indholdsfortegnelse 2 Forord Trine Kromann har deltaget den indledende fase og venligst bidraget med

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

HVEM OPTRÆDER SOM FORANDRINGSAGENT?

HVEM OPTRÆDER SOM FORANDRINGSAGENT? Center for Rusmiddelforskning Psykologisk institut, business and social sciences AARHUS UNIVERSITET HVEM OPTRÆDER SOM FORANDRINGSAGENT? Et sociologisk blik på hverdagen i stofmisbrugsbehandling v. cand.scient.soc.,

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Sort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne.

Sort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne. Sort Hvid Spilpersoner - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne. Jheck' Han går sammen med Nathanael ud af kirken. De går og snakker. Imens han rammes

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger.

Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Rammerne er et lokalsamfund, hvor eleverne er aktive medspillere. Tværfagligt samarbejde i dansk, matematik,

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?

Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk

Læs mere

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Velkommen til trivselsmøde i 0.B Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Elevattituder på erhvervsuddannelserne

Elevattituder på erhvervsuddannelserne Elevattituder på erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling, august 2014 Forskningsprogrammet Livslang læring, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Louise Veje Hvitved Hovedvejleder:

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

FSUSøvelse. Hvad sker der i en gruppe, der samles for første gang? HANNE OCTOBER 30, 2014. Præsentere sig for hinanden.

FSUSøvelse. Hvad sker der i en gruppe, der samles for første gang? HANNE OCTOBER 30, 2014. Præsentere sig for hinanden. FSUSøvelse Hvad sker der i en gruppe, der samles for første gang? HANNE OCTOBER 30, Jette Tvivl om opgaven. Præsentere sig for hinanden. Spørgsmål: hvad skal vi tænke innovativ om? Snakker om hvad en af

Læs mere

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato

Læs mere