Kan vi undgå kræft? Brug af naboproteiner og deres kontakter for at overliste kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan vi undgå kræft? Brug af naboproteiner og deres kontakter for at overliste kræft"

Transkript

1 Kan vi undgå kræft? Brug af naboproteiner og deres kontakter for at overliste kræft Birgitte Brinkmann Olsen & Olaf-Georg Issinger BMB, SDU 1. Alumnedag Lørdag den 12. september 2009 Kl U53

2 Behandling af kræft vs årsager til kræft 1971 President Nixon underskriver War against Cancer 2009 Vi har kæmpet mod kræft Og kræft vandt kampen. Efter at have brugt milliarder på forskning og på årtiers hit-eller-miss behandlinger, er det tid til at overveje krigen mod kræft bekæmpelse og forebyggelse

3 Årsager: Livsstil, miljø og arvelighed Kræft kan skyldes vores livsstil f.eks. rygning, solbadning, eller overvægt. Faktorer i det miljø vi lever i f.eks. kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen har også betydning for udviklingen af kræft. Desuden kan man være arveligt disponeret for at udvikle kræft 55 pct. af alle kræfttilfælde skyldes samspil mellem miljø, livsstil og arvelige forhold 30 pct. af alle kræfttilfælde skyldes udelukkende miljøpåvirkninger 10 pct. af alle kræfttilfælde opstår spontant 5 pct. af alle kræfttilfælde skyldes arvelige forhold Kræftens Bekæmpelse:

4 Kræftgener (Onkogener) Kræftgener opstår fra helt almindelige gener (proto-onkogener) med vigtige opgaver i cellen. Dog må man konkludere at de fleste af dem koder for proteiner involveret i signaloverførsel. Derfor vil hæmoglobin i de røde blodlegemer aldrig blive til et kræftgen, når det muteres.

5 Én enkelt stavefejl i ét gen kan have store betydning!!! Kræftgener er afledt fra genetisk almindelige gener (proto-onkogener). DERMED LIGNER DE i de fleste tilfælde meget det oprindelige gen hvorfra de er afledt. DERMED LITNER DE i de fleste tilfælde meget det oprindelige gen hvorfra de er afledt.! Eksempel: Ras protein (involveret i signalering)

6 Kræft er en genetisk sygdom

7 Tumorcellevækst! Kræft opstår fordi nogle celler i kroppen begynder at vokse ukontrolleret

8 Adenom-karcinom-sekvens i tarmen Vi består alle af milliarder af celler, der arbejder sammen efter avancerede og nøje tilrettelagte forhold. Kræftceller adskiller sig fra normale celler ved, at der er en række fejl i cellernes gener. Man antager, at der skal mere end fem genfejl i en celle for, at den kan ændre sig til en kræftcelle.

9 Nedarvet vs. sporadisk tyktarmkræft!!!! Nedarvede mutationer i APC genet I ca. 1% af patienterne med tyktarmskræft er mutationen nedarvet Alle kropsceller inkl. kimcellerne indholder et muteret APC gen Dermed er sandsynligheden for en anden mutation i tarmcellernes APC gen større og dermed kan initieres ukontrolleret cellevækst i samspil med yderligere mutationer!!!! Sporadiske mutationer i APC genet I ca. 99% af patienterne med tyktarmskræft er mutationen sporadisk Mutationen i APC genet opstår kun I enkelte tarmceller (somatiske celler) Sandsynligheden for at to mutationer i APC genet opstår er mindre end i de tilfælde hvor mutationen var nedarvet.

10 Polyposis i en patient med FAP (APC er muteret i kim cellerne - nedarvet)

11 Kan kræft helbredes? Screening Det er mest effektivt at fjerne kræftcellerne, inden de når at sætte sig fast for alvor. Et eksempel på dette er de mange tusinde kvinder, der screenes for livmoderhalskræft og brystkræft. Her finder man kræftcellerne, inden de bliver farlige og kan fjerne dem ved små indgreb med lille risiko for bivirkninger. Operation Da kræft udgår fra én celle, der bliver til en gruppe celler og derefter en knude, er fjernelse af knude og det omkringliggende væv en god og effektiv måde at kurere kræft på. Kemoterapi Bruges til at slå kræftcellerne ihjel. Strålebehandling Knuder, det ikke er muligt at fjerne ved operation, kan ødelægges af stråler. Strålebehandling bruges ofte som tillægsbehandling til operation for at sikre, at alt er væk, eller som behandling hvis knuden ligger dybt i kroppen eller tæt på livsvigtige organer og operation derfor indebærer for stor en risiko

12 Den klassiske kemoterapi! Især hurtigt-delende celler slås ihjel, såsom tumorceller.! Men også andre, normale hurtigt-delende celler rammes, f.eks.!!!! i knoglemarven i fordøjelsessystemet i hårfollikler Dette fører til: (i) formindskelse af de røde blodlegemer (ii) betændelse i fordøjelsessystemet (iii) hårtab.!!!!!! Melphalan Alkeran Busulfan Myleran Chlorambucil Leukeran Mitomycin Mutamycin Cisplatin Platinol danner crosslinks Bleomycin Blenoxane klipper DNA strenge between GT or GC! De fleste stoffer rammer DNA

13 Personlig kræftbehandling! Et alternativ til kemoterapi:! Målrettet behandling af en patients egen tumor med stoffer der ikke rammer arvematerialet i tumorer og normale celler, men kun ødelagte signalmolekyler

14 Signaloverførsel/Signalstoffer A) Signaloverførsel (signaltransduktion) er en biologisk betegnelse for den proces, hvor et kemisk eller mekanisk signal (signalstof), fra en celles ydre, forstærkes og omdannes til en aktivitet inde i cellen. B) Signalstoffer påvirker cellerne via særlige modtagermolekyler, receptorer.

15 Global connections & transport

16 Medspillere i signaloverførsel A Ordre Ordreopfølgning Kvalitetskontrol Transportoptimering Eksport/ import procedurer Klargøring og håndtering Distribution Returlogistik B Follow up

17 Signaloverførsel i en celle er meget mere kompleks end alle globale informationsudvekslinger

18 Målrettede terapier Målrettet angreb mod ændrede signalproteiner i signaloverførslen i tumor celler Normal celler skånes EKSEMPEL Vækstfaktorreceptor = EGFR Kræftsvulst: Ikkesmåcelle lungekræft

19 EGFR signaloverførsel i tumorceller Ligand EGFR K K EGFR-TK PI3-K py py py STAT3 GRB2 SOS RAS RAF PTEN AKT MEK Proliferation / maturation Gene transcription Cell cycle progression P P DNA Myc JunFos Chemotherapy / radiotherapy resistance Myc Cyclin D1 Cyclin D1 Angiogenesis Metastasis MAPK Survival (anti-apoptosis)

20

21 Mutationer i ATP-bindingsstedet TIM (2004) 10,

22 Lazarus effekt i ikke-småcelle lungekræft Resultatet af en specifik kinasehæmmer, der rammer EGFR Science (2004), vol.309, 658

23 Multifunktionelle hæmstoffer! Gefitinib er et hæmstof der er målrettet mod et enkelt signalmolekyle, vækstfaktor-receptoren! Alternativt forsøger man at hæmme væksten og angiogenesen samtidig

24 Samtidig hæmning af Ras/Raf signaloverførsel og angiogenese

25 Det kan du selv gøre for at Lad være med at ryge Undgå at blive overvægtig Vær fysisk aktiv hver dag forebygge kræft Flere og flere undersøgelser viser, at fysisk aktivitet forebygger kræft. Det gælder især for kræft i tyktarmen, men der er ogå tegn på, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for kræft i bryst, livmoder og prostata Spis sundt og varieret Begræns dit forbrug af alkohol Undgå overdreven soldyrkning Følg regler om kræftfremkaldende stoffer

26 Det kan samfundet gøre for at forebygge kræft Indføre strenge regler for kræftfremkaldende stoffer Screening for livmoderhalskræft (LMHK) Kvinder bør tilbydes screening for LMHK fra de er år Screening for brystkræft Alle kvinder bør tilbydes mammografiscreening fra de er 50 år. Screening for tarmkræft Såvel mænd som kvinder bør tilbydes screening for tyk- og endetarmkræft fra 50-års-alderen Vaccination Alle bør tilbydes vaccination for leversygdommen Hepatitis HPV vaccination for livmoderhalskræft

27 Prisen vi betaler for at blive ældre: Jo ældre befolkning, jo flere kræfttilfælde Jo ældre man er, jo højere er risikoen for at udvikle kræft. Alder er med andre ord en risikofaktor, vi ikke har mulighed for at gøre noget ved. Siden 1850 erne har vi levet længere og længere. Det har medført, at en stadig større del af befolkningen når en alder, hvor risikoen for kræft er- og altid har været stor. Langt de fleste kræfttilfælde (ca. 70%) ses nemlig hos mennesker over 50 år. Derfor har kræft en så dominerende plads i sygdomsstatistikkerne. Kræftens Bekæmpelse:

28 Slut på præsentationen

29 Protein kinase CK2, en central medspiller i kræft Biomedicinsk Forskningsgruppe BMB, SDU, Odense Adjunkt Birgitte Brinkmann Olsen, Ph.D

30 Eukaryote protein kinaser Protein kinaser er tæt forbundet med kræft på grund af deres centrale placering i signalering inde i cellen Eukaryote protein kinaser anses som de vigtigste målproteiner i det 21. århundrede På grund af at protein kinaser er meget lig hinanden i deres katalytiske sites, er der ofte store problemer med selektivitet

31 CK2 er forhøjet i kræft Normal brystvæv Brysttumor

32 CK2 kan bruges som prognostisk markør i akut leukemi Store mængder CK2 protein korrelerer med dårlig prognose Kim et al., 2005

33 Kræftceller er afhængige af CK2! CK2 er aldrig fundet muteret i kræft dvs. ikke et onkogen! Derimod virker det som om CK2 fremmer kræft ved at skabe gode betingelser for tumorvækst! Dvs høj CK2 aktivitet vil give tumoren en række fordele Støtter blodkardannelse Øger effekten af onkogener Stabiliserer andre kinaser involveret i kræft Forhøjet CK2 Støtter multiresistens Genererer abnorme pro-overlevelse og anti-død signaler Modvirker kemoterapi

34 Målrettet kræftbehandling Fremtiden vil byde på flere målrettede behandlinger af kræft, dvs behandling der specifikt rammer ét målprotein Her kunne CK2 være attraktiv, idet kræftceller er afhængige af CK2 og at man ved at sænke CK2 kan modvirke kræftcellers fordel Ovennævnte gælder generelt for kræft og et hæmstof mod CK2 kunne derved ramme flere typer tumorer

35 Protein kinase CK2 en masterregulator CK2 deltager ikke i den gængse lodrette signalering fra cellens indre til ydre CK2 spiller istedet en lateral rolle og påvirker mange lodrette signaleringsveje

36 Når CK2 hæmmes dør cellerne 35 M059K cells Control CK2 % Dead Cells Control CK2

37 Etablerede CK2 hæmstoffer DMAT TBB Apigenin Emodin CH 3

38 Vores strategi Søge efter et nyt effektivt og specifikt CK2 hæmstof Vi valgte at blandt andet at screene naturstoffer, fordi at naturen gennem århundreder har været brugt medicinsk - eksempelvis traditionel kinesisk medicin 74% af anti-kræft medicin på markedet er naturstoffer eller stoffer afledt deraf

39 Naturstoffer fra NIH Ekstraheret fra: 50,000 planter fra Afrika og Madagaskar, Central- og Sydamerika samt Sydøstasien 10,000 hvirvelløse havdyr og alger fra havet fra det Indiske ocean og Stillehavet Naturstofbiblioteket består af 235 stoffer

40 High-throughput in vitro screening! Laves i 96-brønds format

41 Resorufin Brazilwood (brasiliansk palisander) Harpiks fra eks. Galbanum planten Vi testede derefter effekten af Resorufin i sammenligning med det etablerede CK2 hæmstof Emodin

42 Emodin CH 3 Aloe Vera Rabarber

43 De humane protein kinaser Testede kinaser (gult)

44 Resorufin hæmmer kun CK2; emodin hæmmer 10 andre kinaser Kinaser hæmmet af resorufin (rød) Kinaser hæmmet af emodin (rød og grøn)

45 Resorufin og emodin ændrer cellernes morfologi og hæmmer cellevækst Kontrol Resorufin Emodin PC-3 (prostatakræft celler) DU-145 (prostatakræft celler)

46 Resorufin hæmmer også CK2 inde i celler CK2"/" CK2" CK2# #-actin Resorufin Emodin PC-3 DU-145 LNCaP

47 Kombinationsbehandling Ofte vil en kombinationsbehandling være en mere effektiv kræftbehandling end monoterapi. Pointen med kombinationsbehandling er blandt andet at man kan sænke dosis af begge stoffer i forhold til hvis de gives alene og på den måde mindske bivirkninger Desuden vil det ofte være mere effektivt at ramme cellen på flere punkter

48 Resorufin og emodin øger effektiviteten af det kemoterapeutiske stof doxorubicin Kontrol Resorufin Emodin - Doxorubicin + Doxorubicin -PARP -! Cleaved PARP -#-actin Resorufin Emodin Doxorubicin

49 Konklusioner Af de etablerede CK2 hæmmere er Resorufin den mest selektive Både Resorufin og Emodin hæmmer CK2 aktivitet inde i celler, men emodin er mere uspecifik og hæmmer også andre kinaser Resorufin er så specifik mod CK2, hvilket gør stoffet til et meget lovende molekyle der kan arbejdes videre med

50 Perspektiver At øge potensen af Resorufin uden at selektiviteten forsvinder Co-krystallisere Resorufin med CK2 så man kan undersøge bindingsmåde Teste Resorufin i mus; dvs inducere kræfttumorer i mus og derefter se om Resorufin er i stand til at mindske tumorernes størrelse

51 Perspektiver At øge potensen af Resorufin uden at selektiviteten forsvinder Co-krystallisere Resorufin med CK2 så man kan undersøge bindingsmåde Teste Resorufin i mus; dvs inducere kræfttumorer i mus og derefter se om Resorufin er i stand til at mindske tumorernes størrelse

52 Der er stadig lang vej.

53 Medicinalindustrien har også fået øjnene op for CK2! Et amerikansk firma (Cylene) har udviklet et CK2 hæmstof i tabletform som er i Fase 1 kliniske forsøg lige nu.! Testes på patienter med fremskreden kræft! Formålet med Fase 1 forsøgene er at finde den optimale dosis der så kan benyttes i Fase 2.

54 Biomedicinsk Forskningsgruppe, BMB, SDU

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Den Forbudte Medicin.

Den Forbudte Medicin. Den Forbudte Medicin. Cannabis: Den Forbudte Medicin med sundhedsmæssige fordele du ikke hører om i nyhederne. Ja det kan jo ikke undre nogen, at medicinal industrien ikke fortæller folk om planten. De

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH Forsøgets titel: Dansk Studie af Lav-Dosis Interferon Alpha vs Hydroxyurea i Behandlingen af Ph- Negative Kroniske Myeloide Neoplasier

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Operation for gynækomasti. - information til patienter

Operation for gynækomasti. - information til patienter Operation for gynækomasti - information til patienter Operation for gynækomasti Ved en brystreduktion hos mænd formindskes brysterne til det ønskede omfang. Operationen går i korthed ud på at mindske

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi. Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling 31 januar, 2008

Ekstraordinær Generalforsamling 31 januar, 2008 February 1, 2008 1 February 1, 2008 Ekstraordinær Generalforsamling 31 januar, 2008 February 1, 2008 2 February 1, 2008 Dagsorden 1. Bemyndigelse til bestyrelsen til at udvide aktiekapitalen med op til

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Avastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer:

Avastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer: EMA/175824/2015 EMEA/H/C/000582 EPAR - sammendrag for offentligheden bevacizumab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan

Læs mere

Røntgenstråling - er der en risiko?

Røntgenstråling - er der en risiko? Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for

Læs mere

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April

Læs mere

Dagens indlæg. Demografisk udfordring. Vækst i sundhedsudgifter. Udfordringer på sundhedsområdet 17-04-2012

Dagens indlæg. Demografisk udfordring. Vækst i sundhedsudgifter. Udfordringer på sundhedsområdet 17-04-2012 7-0-0 Dagens indlæg Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) - hvordan går det med processen? Ved formand Svend Hartling 7. April 0 Politiske og økonomiske udfordringer Baggrund for RADS RADS

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse

Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse Specialer: Science Sprog og kultur Sundhed Praktiske oplysninger og lidt om baggrunden Søndervangskolen tilbyder i år eleverne i overbygningen at vælge fag på tværs af klasserne

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

4. Onkogener og tumorsuppressorer

4. Onkogener og tumorsuppressorer 4. Onkogener og tumorsuppressorer Kræftcellernes svar på speeder og bremse Dette kapitel fortæller, hvorfor kræftceller deler sig ukontrolleret hvad et onkogen er hvad en tumorsuppressor er hvad denne

Læs mere

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber 2010. Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.

Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber 2010. Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan. elsefysik Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University ktorber 2010 Indhold elsefysik, hvad, hvorfor og hvordan. Ioniserende strålings vekselvirkning Strålingsskader Perspektiv University 2

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld

hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Hanne Olsen Julian Overlæge, ph.d. Øjenafdelingen, team cornea, Glostrup Hospital Illustrationer: Mediafarm Uklar hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Den optimale

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

VOKSEVÆRK I VACCINEPIPELINEN ROLF SASS SØRENSEN, VICE PRESIDENT INVESTOR RELATIONS & COMMUNICATIONS INVESTORDAGEN AARHUS 7.

VOKSEVÆRK I VACCINEPIPELINEN ROLF SASS SØRENSEN, VICE PRESIDENT INVESTOR RELATIONS & COMMUNICATIONS INVESTORDAGEN AARHUS 7. VOKSEVÆRK I VACCINEPIPELINEN ROLF SASS SØRENSEN, VICE PRESIDENT INVESTOR RELATIONS & COMMUNICATIONS INVESTORDAGEN AARHUS 7. JUNI 2016 BAVARIAN NORDIC Omsætningsgenererende med vedvarende nulresultat Fuldt

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere Morten Madsen, biostatistiker Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Hvordan sikrer man vidensdeling

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere