ISSN X. Dansk Iris og Liljeklub

Transkript

1 ISSN X Dansk Iris og Liljeklub Iris og Liljer Nr. 1 Forår 2011 blad nr indd 1

2 blad nr indd 2

3 Redaktørens ord! Temaet hvis man kan snakke om et sådan så må det være prøv det selv. Have hygiejne sådan undgår man GIFT ( påstår jeg). Vejen til nye liljer hvis man gider og foråret er her, del det med andre også dine skadedyr. Snegle viser deres interesse, for de samme planter som dig, dog formentlig på en anden måde, medmindre du spiser prydplanter. Har du ikke betalt kontingent eller ikke er registreret for din indbetaling så ligger der et girokort i kuverten, håber at den manglende betaling blot er en forglemmelse. Ønsker du indflydelse på hvad der kommer i bladet så send materiale til mig enten på se bagerst i bladet, eller er du uden adgang til computer så skriv blot et brev. Bladet er hvad vi magter (gider), hvis blot ti gad så ville det blive lettere og meget mere alsidigt. Billederne af vintergæk er med mest for at sige der er en ny bog i handlen for dem der nørder med Galanthus mere end 500 forskellige! Håber i får et godt forår. Indhold: Redaktørens ord side 3 Frø side 4 Stauby side 6 åben have side 8 sådan sår jeg lilje frø side have hygiejne side 13 liljer i potter side åben have side 15 åben have side 16 bestyrelsen side 18 3 blad nr indd 3

4 Frø til næste års frøliste og i fremtiden. Igen i år har vi i frøforsyningen erfaret at de botaniske haver, som vi har kontakt med, især er interesseret i frø doneret af jer medlemmer. Derfor kan vi ikke for tidligt på året begynde at opfordre jer til at høste frø til næste års frøliste. I har jo masser af spændende planter rundt om i jeres haver så I kan hjælpe klubben rigtig meget ved at samle frø og donere det til den. Vi vil naturligvis gerne have kryds af både Iris og Liljer, men gennem årene har vi erfaret at de botaniske haver bestiller rigtig meget forskelligt frø, både fra navnesorter i åben bestøvning og er frø af arter fra alle plantefamilier. Der efterspørges, løgvækster, stauder, krukkeplanter/potteplanter, buske træer samt grøntsager og krydderplanter, så bare kom i gang. Vi skulle jo gerne have frølisten til at fortsætte i mange år fremover. Der er sikkert også mange medlemmer som gerne vil købe frø fra andre medlemmers haver. Vi ved godt der efterhånden handles og/eller byttes meget frø mellem haverne, både over nettet eller i forbindelse med åbne haver, men alligevel håber vi der kan blive lidt frø til klubbens frøliste. Vi tager en ret beskeden pris pr pose frø som medlemmerne køber for at få klubbens frøforsyning til at løbe rundt. Det er ikke for at konkurrere med jer der sælger men fordi vi for at være med i det samarbejde med de botaniske haver ikke kan tillade os at tjene voldsomt meget på frøene derfra. Imidlertid kan vort salg efterhånden ikke helt dække vore udgifter og vi må bruge af klubbens kapital. Det er derfor vort håb at der i årene fremover igen vil være flere som vil købe frø hos os. Der er ikke mange nyheder mellem det frø de botaniske haver tilbyder, de har trods alt et bestemt sortiment som ikke udskiftes, men hvis der kan komme spændende frø fra medlemsdonationer kan det måske igen blive attraktivt for medlemmer at købe frø fra Dansk Iris og Liljeklubs frøliste. 4 blad nr indd 4

5 blad nr indd 5

6 Har Larsen Stouby nu lavet en filial? - Nej! Ja, sådan tænkte jeg midt i januar måned mens jeg sad og skulle bestemme hvad der skulle bestilles fra en Botanisk have. Jeg googler en hel del for at se hvad det nu er der tilbydes fra frølisterne, for at se om det mon er noget I medlemmer måske kan bruge. I den forbindelse kom jeg end på en hjemmeside som tilhørte Stouby Stauder- I første omgang tænkte jeg det var Larsen, Stoubys hjemmeside som var blevet lidt anderledes end sidst jeg var inde på den, men jeg undrede mig, var Larsen nu begyndt at sælge frø? Det havde jeg da ikke hørt noget om! Det kunne han da godt have fortalt mig! Men så kikkede jeg lidt nærmere på udbuddet. Det var da ikke meget der blev tilbudt! Og så først så jeg at det jo slet ikke var Larsens side jeg var havnet på. Jeg blev noget lettet! Dog skulle jeg lige høre om det var en filial, men NEJ! Der er tale om en lille selvstændig planteskole som bare ligger i Stouby på Falster. Larsen har stadig STOUBY TROPEPLANTER ved Juelsminde og et noget større udvalg. Ja, vi skal se os for når vi går på nettet! Jytte Hansen. Øverst på næste side julerose: blomstre»normalt«her i Sorø i januar, i år er det marts. Nederst nyserod også her i marts. Nogle planter påvirkes meget det kan ikke siges om kejserkroner (bryder jorden her i Sorø den 2o marts plus minus 5 dage. 6 blad nr indd 6

7 blad nr indd 7

8 Åben have Lissy og Elmer Aagesen Rønvangen Hinnerup 950 m2 stor 39. år gammel plantesamlerhave under stadig forandring. Haven er tilplantet med ca forskellige vækster med blandt andet ca. 175 clematis, 200 liljer, 50 japanske dværgahorn, 150 iris og 75 hemerocallis. Herudover er der rigtig mange forskellige Agapanthus, Allium, Arisaema, Bregner, Corydalis, Erythronium, Fuchsia, Hosta, Muscari, Primula, Rhododendron, Roscoea, Roser, Trillium, og et væld af andre stauder samt 300 tilplantede krukker. I haven er der også talrige hævede bede omkranset af natursten, tilplantet med mange specielle træer, buske og surbundsplanter. Græsplænen fungerer sammen med pigstensbelagte stier som gangarealer mellem bedene. Haven har ved flere lejligheder været vist på TV, blandt andet i udsendelsesrækken Helges skønne haver I 2011 holder vi åben have lørdag den 4 og søndag den 5. juni, lørdag den 6. og søndag den 7. august, samt lørdag den 20. og søndag den 21. august, alle dage mellem kl. 10 og 17. Selskaber modtages efter aftale på telefon Entre voksne kr. 15,00 Mail Adresse: elmer_aagesen@mail.tele.dk 8 blad nr indd 8

9 blad nr indd 9

10 blad nr indd 10

11 Sådan sår jeg liljefrø: Jeg har med billeder prøvet at vise hvordan og hvor meget arbejde der lægges i det at så sit frø selv (det kan gøres både i større eller mindre målestok). Men her er som jeg gør. Om efteråret når alt frø er høstet og vurderet, anbringes det frø som er godkendt og i orden i fryseren. Frøet anbringes i fryseren for at tilgodese det frø som kræver kulde. Man kunne godt dele frøet op i to typer, dem som skal have frost for at spire og dem som ikke behøver, men hvorfor gøre det besværligt. Lilje frø tager ikke skade af frost og hvis man bliver forhindret i at så næste forår, så er frøet bedre tjent med, at blive puttet i fryseren straks. Først i februar sår jeg alt det frø jeg magter at passe(som regelen alt for meget det kan være svært at vurdere hvor meget det er). Kasserne bliver sat i kælderen, stakker op så det fylder så lidt som muligt. Efter tre til fire uger begynder det at spirer. Stablerne af kasser bliver nu kontrolleret en gang om 11 blad nr indd 11

12 ugen, mangler de vand bliver de vandet (de skal blot være fugtige og ikke våde, idet frøet og jorden vil begynde at mugne hvis det er for vådt). De kasser hvor frøet er begyndt at spirer sættes i vinduerne. Planterne kræver ikke meget lys på dette tidspunkt, men deres ophold inde afhænger af været. Det er så her det bliver noget besværligt, hvis ikke vinteren slipper sit tag i haven. Der er ikke plads til mere end ca. ti kasser med vinduesplads. Kasserne kan nu først i marts stilles beskyttet langs huset, ved udsigt til nattefrost stables de sammen og sættes i kælderen natten over. De kasser jeg bruger er af grøn plast. Det har både gode og dårlige sider. Det gode er at de kan stables uden at man skal tænke på om stablen er for høj (jord er tungt), det er godt i det tidlige forår kassen opsuger varme til jorden (hurtigere vækst). Bagdelene er, ved meget hård regn, har vandet svært ved at komme igennem (risiko for råd i rødderne)og om sommeren kan kasserne ikke stå i solen (kasserne bliver så varme at jorden koger (løgne dør). Men tager man højde for dette så er det rigtig godt. Det kunne godt gøres i flamingokasser i stedet, her er det så vægten af jorden der er et problem. Når planterne har fået tre rigtige blade, kimbladet (det første blad som ligner et græsstrå) tæller ikke med, er det tid til udplantning. Vi er nu omkring sidst i juni først i juli. Hvor tæt de skal stå, eller hvor er et temperaments spørgsmål. Jeg sætter dem i rækker med en afstand på ca. ti cm. Og en række afstand på tyve til tredive cm. Der skal være mulighed for til efteråret at fylde lidt jord på. Året efter er det muligt at se blomster på en del af planterne. Det var forløbet for de frø som har epigeal spiring. Frø med hypogeal spiring (der sendes en spire ned for at danne et løg), viser sig ikke, så derfor er man nød til at krasse lidt i jorden for at se om processen er i gang, og hvis en god del af frøene har dannet små løg, så er kasserne klar til en køligere periode (ca. tre måneder). Jeg plejer at overtrække kasser med denne type planter med en plastpose og stille dem langs en nord vendt væg, således at kasserne ikke kommer i direkte sol. Kasserne vil så ikke blive for tørre og ej heller drukne i regn. Hen imod august skal plastposen af man vil kunne opleve det første rigtige blad. Planterne af denne type lader jeg blive i kasserne vinteren over, men det er en balance gang at styre mængden af vand i kasserne op til vinterens kommen og dermed frost. Et beskyttet sted vinteren over giver det største udbytte (få som går til). Dette forhåbentlig til inspiration. 12 blad nr indd 12

13 Have hygiejne: Hvad menes der med ordene have hygiejne? Render man rund og tørre støv af, vasker planter og fliser eller! hvad går det ud på? Jeg vil prøve at beskrive det jeg mener, er det afgørende, ved udtrykket have hygiejne. Billederne på omslag og inderside viser haven tidligt på året. Januar er den måned hvor jeg fjerner de gamle stilke. Jorden er her i 2011 stivfrossen, så i år trykkede man ikke jorden sammen. Fjernelsen foregår når der er frost, med en skarp spade. Med spaden hugges stilkene over, lige i jordoverfladen. Er der ikke frost fjernes stilkene ved at dreje og trække i stilken, disse slipper løgene med et lille knæk. Det er samtidig en god måde at få fjernet stængelløg fra de sorter som udvikler mange af disse (asiatiske sorter). Stængelløgne kan så få en ny plads i have, foræres væk, eller bruges til at bytte med andre planter. Efterfølgende hakkes eller kultiveres jorden. Alt ikke omsat materiale, gamle blade, ukrudt, græstotter og så videre skal bortskaffes. Ikke for at det skal se pænt ud, men fordi der i disse rester fra året før er overvinterende svampespore og anden dårligdom. Hvis man som mig har denne form for mono kultur (kun planter fra en familie), så er det yderst vigtigt, ellers plages man af tidlige svampe udbrud og året præges af sygdom og der af ringe tilvækst. Er man meget plaget af svamp, så er der med en ekstra indsats mulighed for at komme problemet til livs. Man skal bruge en gasbrænder, en af dem man brænder ukrudt med. Det rensede jordstykke brændes over, således at overfladen bliver over 70 grader celsius, dette ødelægger eventuelle svampe sporer. Når denne grundige forårs rengøring er klaret, så skulle det ikke være nødvendige at bruge plante værn midler (på godt dansk GIFT). Arbejdet er det samme i en rigtig have. Prydhaven byder blot på udfordringer i form af vækster, som ikke visner ned og derved kræver ekstra overvejelser, hvis gasbrænderen skal i brug. 13 blad nr indd 13

14 Liljer i potter: Der er adskillige gode grunde til, at det er ønskeligt, og måske endda nødvendigt, at dyrke liljer i potter. Man behøver ikke at betragte liljer i potter som den næstbedste løsning. Hvis din have ligner en oversvømmet rismark efter en regnbyge, vil den være bedre egnet til at dyrke japanske iris, men ikke til liljer. Det vil så i hvert fald være absolut nødvendigt at dræne haven, men det skal vi ikke komme ind på her. At grave et hul i dårlig drænet jord, og fylde det med grus eller sand, er værre end ikke at gøre noget. Alt hvad der opnås, er bare, at man skaber en sump, som fyldes med vand. Et hævet bed er en god ting, men også bekosteligt. Bedet skal være højt nok til at liljeløgene til enhver tid er over vandspejlet. Der er flere grunde til at dyrke liljer i potter, udover mangel på god dræning kunne det være, at ens have er for lille, eller man ønsker at dyrke lidt grøntsager, at man vil have nogle liljer med på udstilling, at man ønsker at have nogle liljer at sælge af osv. Endnu en grund kan være, at man ønsker at flytte rundt med liljerne, eller tage dem med ind i boligen, når de blomstrer. En pottet lilje vil jo også altid være en værdsat gave. Selv en begynder kan dyrke en flot lilje det første år, fra et løg der kommer fra et koldt ophold. At dyrke det samme løg i 3-4 år i den samme potte er en helt anden sag. Til 1. års dyrkning behøver potten ikke at være stor. En cm. potte er tilstrækkelig til 3 asiatiske liljer eller en orientalsk. Nogle liljer, f.eks. L.nepalense behøver en 30 cm. potte, fordi dens stængel kryber rundt i jorden, før den skyder frem. Det er ofte brugt at putte drænmateriale i bunden af potten, men det er fuldstændig unødvendigt, og gør mere skade end gavn. Fyld potten op til en tredjedel, anbring løget og fyld op, til der mangler et par cm. Til pottens kant. En løs åben jordblanding behøver hyppig vanding, men liljer skal også have en god lufttilførsel til rødderne. Efter plantningen drysses en skefuld organisk pille gødning ovenpå jorden. Derefter dækkes med 1 cm. grus, mest af kosmetiske hensyn. Hvis man indarbejder gødningen i pottemulden, vil det resultere i, at det udvandes, før rødderne når at få gavn af det. Er der brug for at støtte planten med en stok, så pas på ikke at stikke gennem løget. Skub stokken ned ved kanten af potten. 14 blad nr indd 14

15 Hvis det samme løg skal dyrkes i potte det efterfølgende år, så kræver det en smule arbejde, efter at stængel og blade er visnet ned. Hele rodklumpen skal tages ud af potten, og stængelen skæres af lige over løget, fjern hvad der er tilbage af stængelrødder og evt. stængelløg. Man kan trimme basalrødderne, men det er ikke nødvendigt. Læg 5 cm. frisk jordblanding i bunden af potten, (det er måske nødvendigt at bruge en større potte), og anvend samme procedure som ved første gangs plantning. Det mest nødvendige er at fjerne stængelen og alle stængelrødder hvert år. En anden ting er, at sorte potter vil blive ophedede i solen. Anbring potten inden i en anden større potte så der er ca. 2-3 cm. luft hele vejen rundt. Der kan bruges flydende gødning til alle pottede liljer og frøplanter hver fjortende dag. Der startes, når der er blade, og der fortsættes indtil blomstring. Gødningen kan passende indeholde 10% kvælstof, 4,5 % fosfor og 22% kali. Kali er vigtig for perfekt blomstring. Åben have Rigmor Pedersen Parcelhushave med mange spændende og sjældne planter kvadratmeter stor, spændende parcelhushave med primula, stenbede, klematis og mange andre sjældne planter. Haven er åben hele sommeren efter aftale. Desuden åben den 21. August kl Adressen er: Rigmor Pedersen Lærkevej 5, Rold, 9510 Arden. 15 blad nr indd 15

16 Åben have Mette og Karl Thingstrup Kallerupvej 18,Kallerup 7700 Thisted tlf el Samlehaver på landet i stadig udvikling og opdelt i flere afdelinger, med blandt andet forsk. løgplanter, juleroser, primula, aurikler, sibiriske iris, skægiris de fleste fra P.C.O Nøregaard. Stauder, pelagonier (gamle) mange forsk. store LILJER, klematis m. m. Surbundsbede med en del sjældne planter f.eks. gøgeurt, fruesko, trelliom, Snabelkaller og mange andre ting. Stenbed med en del alpine planter, stadig forandring i haven. Der er siddepladser flere stede i haven. PLANTESALG en del forskelligere slags. Hund ingen adgang. Kontakt mig på tlf. uden for åbningstiderne. ENTRE 10kr. ÅÅBEN have. Søndag den 1. Maj. fra 11-til 17- Søndag 22. maj fra 11- til 17. Søndag 19. juni fra 11- til 17. Havens dag 11. september fra 11- til 17. Eller efter aftale på tlf. 16 blad nr indd 16

17 blad nr indd 17

18 Formand Koordinator af løg/plantelisten Jytte Hansen Max Hansen Engvangen 27 Gl. Svebøllevej Lystrup 4470 Svebølle Tlf tlf Kasserer og bibliotekar redaktør Bjørn Jacobsen Webmaster Esben Elmer Næstvedvej 23 Planetvej Sorø 8400 Ebeltoft Tlf tlf Udstillings- og konkurrence koordinator International frøformidler International seed exchange Jytte Hansen Frøformidler og sekretær Karin Middelboe Carlson Pilegårdsvej 6 Værum 8940 Randers SV Engvangen 27 tlf Lystrup froeliste@dils.dk Tlf udstilling@dils.dk seedexchange@dils.dk 18 Kontingent for et regnskabsår er 125,- kr. Adresseændringer sendes skriftligt til kassereren Indmeldelse sker ved at indbetale beløbet på Giro eller Danske Bank Nørre Voldgade København K SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Regnr: 1551 konto blad nr indd 18

19 blad nr indd , 21:09

20 blad nr indd , 21:09 Afsender: Bjørn Jacobsen Næstvedvej Sorø Denmark