Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012."

Transkript

1 Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom Randers Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes Mål for den enkelte borger Den konkrete indsats Tværgående koordinering, mv Kvalitetssikring Tidsplan Delbudget 6 3. Indsats Hjerterehabilitering Mål for den enkelte borger Den konkrete indsats Tværgående koordinering, mv Kvalitetssikring Tidsplan Delbudget Samlet økonomi og dokumentation Baggrund Nærværende notat udgør Randers Kommunes ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om tilskud fra pulje til indsats for patienter med kroniske sygdomme i perioden fra 2010 til og med Notatet indeholder en beskrivelse af den påtænkte kommunale sundhedsindsats og den dermed forbundne økonomi i forhold til borgere med diabetes 2 og borgere med behov for hjerterehabilitering. Der søges ikke om tilskud til en indsats for borgere med KOL, idet en sådan indsats (og en indsats i forhold til borgere med kræft) allerede er iværksat for kommunale midler. Der er endnu ikke udarbejdet et regionalt forløbsprogram for borgere med muskel- og skeletlidelser, og der søges ikke om økonomisk tilskud til en indsats på dette område. En eventuel kommende sundhedsindsats i forhold til disse borgere kan ikke rummes inden for de nuværende økonomiske rammer. Den kommunale sundhedsindsats er en konkret udmøntning af de i Region Midtjylland udarbejdede forløbsprogrammer på de respektive områder. Der henvises derfor også generelt til disse forløbsprogrammer. Indholdet i den kommunale sundhedsindsats er efterfølgende de regionale forløbsprogrammers udarbejdelse afstemt med Regionshospitalet i Randers og den lokale praksiskonsulent med henblik på at sikre koordinering, effektive borgerforløb og decentral forankring. 1 I notatet er patient udskiftet med borger, hvor det vedrører den kommunale indsats. Den kommunale indsats har et forebyggende / sundhedsfremmende perspektiv 2

3 Den kommunale sundhedsindsats vil også fremadrettet blive koordineret - og løbende tilpasset - ved samarbejde mellem de forskellige sundhedsaktører. Der er til det formål nedsat lokale styregrupper / koordineringsgrupper med repræsentation for de forskellige sundhedsaktører i relation til forløbsprogrammerne. 2. Indsats diabetes 2 Den kommunale sundhedsindsats i forhold til borgere med diabetes 2 er en konkret udmøntning af Forløbsprogram for type 2 diabetes, Region Midtjylland. 2 Med forløbsprogrammet er de enkelte sundhedssektorers opgaver i relation til borgerne klart definerede, hvorfor der kan sikres en entydig arbejdsdeling, en effektiv opgavevaretagelse og en decentral koordinering. Henvisning af borgere til den kommunale diabetesindsats sker fra hospital og / eller praktiserende læger. Der er en stor målgruppe for den kommunale indsats. I Randers Kommune er der borgere, der adspurgt selv angiver, at de har diabetes, ligesom kommunens borgere generelt scorer lavt på de forskellige KRAM faktorer. 3 Kommunen stiller en given rehabiliteringskapacitet til rådighed, under overskriften: Sund livsstil som behandling, inden for de givne økonomiske tilskudsmuligheder. Ved flere henviste borgere end forudsat, må holdstørrelsen øges og / eller der må oprettes ventelister for de mindst trængende borgere. Der forudsættes henvist selvhjulpne borgere med type 2 diabetes eller med prædiabetes fra hospital og / eller praktiserende læger, motiverede for ændringer af deres livsstil. Der gives mulighed for pårørende for eventuelt at deltage i dele af forløbet dette med henblik på at sikre og fremme borgernes muligheder for at opnå en varig sundhedseffekt. Det som truer borgernes liv og livskvalitet er udvikling af senkomplikationer og følgesygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme og nedsat syn. Af risikofaktorer er især alder, overvægt, lav fysisk aktivitet, kost, etnicitet og socialgruppe. Den kommunale diabetesindsats fokuserer på den baggrund på vejledning af og konkret bistand til borgere om en sund eller sundere livsstil gennem mere motion, bedre kost, vægttab og rygeophør. Arbejdsdelingen er dermed klar i forhold til praksissektoren, hospitalets diabetesskole, mv. 2.1 Mål for den enkelte borger I forhold til den enkelte borger, er det målet for den kommunale indsats at sikre: 2 Link til forløbsprogrammet: OM/kronikerområdet/diabetes%20type%202/Forløbsprogram%20for%20type%202%20diabetes%20godken dt.pdf 3 Hvordan har du det?, Sundhedsprofil for region og kommuner, Center for folkesundhed, Region Midtjylland,

4 Et øget omfang af daglig fysisk aktivitet Øget velvære og øget fysisk formåen i dagligdagen Et forbedret, selvvurderet helbred ved: Vejledning om kost i forhold til motion Deltagelse i fysiske aktiviteter på sundhedscenter under forløbet Viden om, og gerne deltagelse i, rygestop Det er målet, at borgeren efterfølgende rehabiliteringsforløbet har oplevet et relevant og koordineret forløb, i samklang med de andre sundhedsaktører. 2.2 Den konkrete indsats Der søges om tilskud til at oprette 4 diabeteshold årligt med 10 til 12 deltagere på hvert hold, svarende til 11 hold i løbet af projektperioden (når der tages højde for tidspunkt for tilskud og aflevering af slutevaluering) med rehabiliteringsforløb for samlet mellem 110 og 132 borgere. Holdene forsøges sammensat ud fra borgernes muligheder for fysisk aktivitet, da fysisk aktivitet er grundstammen i rehabiliteringsforløbet. Borgerne henvises fra hospitalet og / eller deres praktiserende læge til en individuel samtale med fysioterapeut på det kommunale sundhedscenter. Under denne samtale sker der en registrering af borgeren med hensyn til: Grunddata (alder, køn, m.v.) Selvvurderet fysisk og psykisk helbred (efter SF 12 model) Selvrapporteret sundhedsadfærd i forhold til KRAM faktorer Måling af livvidde, fedtprocent og kondital Registreringen er central for effektmåling og kvalitetssikring. Efterfølgende den individuelle samtale, henvises borgeren til 5 ugers fysisk træning på hold, med samling 2 gange om ugen og således i alt 10 gange. Træningen varetages af 2 fysioterapeuter, hvor borgeren stifter bekendtskab med et udvalg af forskellige motionsformer, herunder stavgang, svømning, styrketræning, træning på store bolde samt vejledning om hjemmetræning. Der arrangeres ud af huset besøg med henblik på at finde relevante motionsformer for borgeren dette for at give borgeren bedre muligheder for efterfølgende rehabiliteringsprogrammet at gøre fysisk træning til en varig del af deres liv. I tilknytning til den fysiske træning vejledes borgeren ved diætist og sygeplejerske om forebyggelse, kost, m.v. Pårørende er velkomne til denne del. Derudover introduceres borgerne løbende for tilbud hos Diabetesforeningen og for de øvrige relevante tilbud i det kommunale sundhedscenter, som omfatter: Rygestop 4

5 Borgeruddannelse Motionssamtale Fodterapeut Afspænding Seksualvejledning Efterfølgende den 5 ugers fysiske træning mv. på det kommunale sundhedscenter, aftaler borger og fysioterapeut mål for et 4 ugers selvstændigt træningsforløb (borgeren har mulighed for at bruge træningsfaciliteterne i det kommunale sundhedscenter eller selv varetage træningen i andet regi). Efter det samlede rehabiliteringsforløb på 9 uger (5 uger + 4 uger), sker der en individuel opfølgning med borgeren, hvor der gennemføres selvvurderingstests og sker måling af borgerens livvidde, mv. Dette gentages efter 6 måneder. Borgernes egen læge informeres efter afslutning om samtlige testresultater, mv. Med registreringerne af selvvurderet helbred, selvrapporteret sundhedsadfærd og måling af livvidde, fedtprocent og kondital før forløbet, umiddelbart efter det 9 ugers rehabiliteringsforløb og efter 6 måneder, er der mulighed for en individuel effektmåling og for kvalitetssikring af den kommunale indsats og mulighed for at bistå borgeren gennem lang tid, også efter selve forløbet på det kommunale sundhedscenter. 2.3 Tværsektoriel koordinering, mv. Der er nedsat en styregruppe / tværsektoriel koordineringsgruppe. Gruppen er sammensat af faglige og administrative repræsentanter for Regionshospitalet i Randers, fra Diabetesforeningen og fra Randers Sundhedscenter / Randers Kommune. Koordineringsgruppen har til opgave at deltage i udviklingen af den kommunale sundhedsindsats, medvirke ved implementeringen af indsatsen, samt deltage i den løbende opfølgning på og evaluering af indsatsen. Praksissektoren involveres blandt andet ved høring om sundhedsindsatsen via praksiskoordinatoren, gennem informationsmateriale, og ved information og drøftelse på de halvårlige stormøder, hvor alle praksislæger inviteres (og flertallet af de praktiserende læger i kommunen normalt deltager). Borgernes egen læge informeres om borgerens testresultater, m.v. Der er udpeget en intern evaluator / sundhedskoordinator. De ovenstående tiltag skal samlet set sikre velkoordinerede og effektive forløb for borgerne. 5

6 2.4 Kvalitetssikring Projektet monitoreres og evalueres løbende af styregruppe / tværsektoriel koordineringsgruppe, som beskrevet under afsnit 2.3. Der sker ligeledes løbende erfaringsudveksling mellem kommunerne, og mellem region og kommuner. Dataopsamlingen giver mulighed for løbende at følge projektet / borgerne, og mulighed for løbende at justere projektet, hvor dette er relevant ud fra borgernes tilbagemeldinger. Der gives med dataopsamlingen mulighed for en individuel effektmåling, og mulighed for at genere viden til en eventuel fremtidig indsats for diabetespatienter. 2.5 Tidsplan Der sker ansættelse af personale umiddelbart efter tilskud. Praksissektoren og hospitalet er allerede varslet om tilbuddet, og varsles igen, når tilskuddet er modtaget. Der udarbejdes og udsendes informationsmateriale i løbet af januar De første individuelle samtaler finder sted i løbet af januar / februar måned med henblik på opstart af første hold i februar / marts måned Rehabiliteringsforløb afsluttes i november måned 2012, hvorefter slutrapport udarbejdes af fysioterapeut og evaluator i løbet af december. 2.6 Delbudget Der er følgende økonomi ved den beskrevne indsats: Fysioterapeut ,2 Diætist, fodterapeut, sygeplejerske og seksualvejleder 0,15 Evaluator / Sundhedskoordinator Materiale, diverse og revision (10 %) I alt Der er ikke indregnet afledte udgifter til etablering af flere rygestopkurser, af kontorer og tilsvarende. Evaluator / sundhedskoordinatoren er en fælles person for alle indsatser, med henblik på at der kan ske en ensartet dataopsamling på alle områder. 6

7 3. Indsats Hjerterehabilitering Den kommunale indsats i forhold til borgere med behov for hjerterehabilitering er en konkret udmøntning af Forløbsprogram for hjertekarsygdomme, Region Midtjylland. 4 Med udmøntning af dette program er de enkelte sektorers opgaver i relation til borgerne klart definerede hvorved der kan sikres en entydig arbejdsdeling, en effektiv opgavevaretagelse og en decentral koordinering. Der er alternativt dokumenteret stor (og socialt differentieret) risiko for, at borgerne falder fra i rehabiliteringsforløbet i overgangen fra fase 2 (ambulant rehabilitering i hospitalsregi) til fase 3 (den kommunale opfølgning og vedligeholdelse). 5 Henvisning af borgere til den kommunale indsats sker fra hospital og / eller den praktiserende læge. Det er et kriterium, at borgerens hjertemæssige tilstand er vurderet stabil af lægen førend start på hjerterehabiliteringen. Der er en stor målgruppe for den kommunale indsats. I Randers Kommune er der mellem 5 og 9 % flere indlæggelser med hjertekarsygdomme, end landsgennemsnittet 6. Der er cirka voksne borgere i Randers Kommune, der har haft hjertekrampe og blodprop i hjertet, ligesom kommunens borgere generelt scorer lavt på de forskellige KRAM faktorer. 7 Der forudsættes henvist selvhjulpne borgere motiverede for ændringer af deres livsstil. Der gives mulighed for pårørende for eventuelt at deltage i dele af forløbet dette med henblik på at sikre og fremme borgernes muligheder for en varig sundhedseffekt. Kommunen stiller en given fase 3 rehabiliteringskapacitet til rådighed, under overskriften: Sund livsstil som behandling, inden for de givne økonomiske tilskudsmuligheder. De væsentligste risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdom er rygning, forkert kost og fysisk inaktivitet. Ved flere henviste borgere end forudsat, må holdstørrelsen øges og / eller der må oprettes ventelister for de mindst trængende patienter. Indholdet i kommunens indsats er koordineret, blandt andet i forhold til tilbud på Regionshospitalet i Randers om en specialiseret hjerterehabilitering Mål for den enkelte borger I forhold til den enkelte borger, er det målet for den kommunale indsats at sikre: 4 Link til forløbsprogrammet: OM/kronikerområdet/Hjertekar/Forløbsprogram%20-%20hjertekar%20godkendt.pdf 5 I gang igen efter blodprop i hjertet socialt differentieret hjerterehabilitering, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen, Sekretariatet for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Hjerteforeningen, Hvordan har du det?, Sundhedsprofil for region og kommuner, Center for folkesundhed, Region Midtjylland,

8 Et øget omfang af daglig fysisk aktivitet Øget velvære og øget fysisk formåen i dagligdagen ved: Deltagelse i 1 obligatorisk sundhedssamtale og 1 modul med fysisk træning Deltagelse i 4 valgfrie moduler med kostvejledning, rygestop, seksualvejledning og afspænding Det er målet, at borgeren efterfølgende rehabiliteringsforløbet har oplevet et relevant og koordineret forløb, i samklang med de andre sundhedsaktører Den konkrete indsats Der søges om tilskud til at oprette 6 hold for borgere med rehabiliteringsbehov årligt med 13 til 15 deltagere på hvert hold, svarende til 17 hold i løbet af projektperioden (når der tages højde for tidspunkt for tilskud og aflevering af slutevaluering) med forløb for samlet mellem 221 og 255 borgere. Holdene forsøges sammensat ud fra borgernes muligheder for fysisk aktivitet, da fysisk aktivitet er grundstammen i rehabiliteringsforløbet. Borgerne henvises fra hospitalet og / eller deres praktiserende læge til en individuel afklarende sundhedssamtale med fysioterapeut / sygeplejerske på det kommunale sundhedscenter. Under den individuelle samtale sker der en registrering af borgeren med hensyn til: Grunddata (alder, køn, m.v.) Kondition Måling af livvidde, blodtryk og vægt Registreringen er central for effektmåling og kvalitetssikring. Borgeren introduceres under samtalen til forløbet, og der aftales mål. Borgeren skal deltage i det obligatoriske modul, mens borgeren (og vedkommendes ægtefælle) kan vælge de valgfrie moduler til og fra. Motionsmodulet er sammensat således: Borgerens første fremmøde (på hold) i kommunens sundhedscenter: Teori om hjerterigtig træning efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger Gennemgang og afprøvning af træningsmaskiner Udarbejdelse af individuelle øvelsesprogrammer Borgernes andet fremmøde (på hold) i kommunens sundhedscenter: Gennemgang og afprøvning af træningsmaskiner (fortsat) Udarbejdelse af individuelle øvelsesprogrammer (fortsat) 8

9 Borgernes tredje og fjerde fremmøde (hold) i kommunens sundhedscenter: Borgerne træner ud fra deres individuelle træningsprogrammer, superviseret af fysioterapeut Herefter følger 6 uger med selvtræning minimum 3 gange ugentligt. Der holdes et afsluttende møde med evaluering og med målinger af livvidde, vægt og blodtryk. Der sker opfølgning på mål og udføres konditest. Borgeren spørges til vedkommendes tilfredshed. Alle borgere gives mulighed for en afsluttende individuel sundhedsprofilsamtale. De valgfrie moduler er: Kostvejledning ved diætist, i gruppe eller individuelt. Typisk 1 3 samtaler. Rygestopforløb, i gruppe eller individuelt. Seksualvejledning. En vejleder informerer om rådgivningstilbud vedrørende sexliv og hjertesygdom. Afspænding. Borgeren tilbydes et forløb på 5 gange 1 time, hvor borgeren introduceres til afspænding. Udover ovenstående, vil en psykolog informere om, hvad vedkommende kan tilbyde med fokus på eksempelvis depression. Hvis en borger ønsker psykologsamtaler, er det med egenbetaling. Borgerne præsenteres dertil for tilbuddet Patientuddannelse ved udlevering af pjece. Endvidere vil en sygeplejerske informere om, hvad Hjerteforeningen kan hjælpe med. Efter rehabiliteringsforløbet (der samlet set forventes at vare cirka 12 uger, lidt vekslende afhængig af de enkelte borgeres valg), sker der en individuel telefonisk opfølgning med borgeren efter 1 og 6 måneder. Borgeren indkaldes til test efter 3 og 10 måneder. Det er målet at støtte borgeren i varige livsstilsændringer.. Borgernes egen læge informeres efter afslutning om samtlige testresultater, m.v. Med måling af livvidde, vægt, blodtryk og kondital før forløbet, umiddelbart efter og igen efter 6 måneder, er der mulighed for en individuel effektmåling og for kvalitetssikring af den kommunale indsats og mulighed for at bistå borgeren gennem lang tid, også efter selve forløbet på det kommunale sundhedscenter. 3.3 Tværsektoriel koordinering, mv. Der er nedsat en styregruppe / tværsektoriel koordineringsgruppe. Gruppen er sammensat af faglige og administrative repræsentanter for Regionshospitalet i Randers, fra Randers Sundhedscenter / Randers Kommune. 9

10 Koordineringsgruppen har til opgave at deltage i udviklingen af den kommunale sundhedsindsats, medvirke ved implementeringen af indsatsen, samt deltage i den løbende opfølgning på og evaluering af indsatsen. Praksissektoren involveres blandt andet ved høring om sundhedsindsatsen via praksiskoordinatoren, gennem informationsmateriale, og ved information og drøftelse på de halvårlige stormøder, hvor alle praksislæger inviteres (og flertallet af de praktiserende læger i kommunen normalt deltager). Borgernes egen læge informeres om borgerens testresultater, m.v. Der er udpeget en intern evaluator / sundhedskoordinator. De ovenstående tiltag skal samlet set sikre velkoordinerede og effektive forløb for borgerne. 3.4 Kvalitetssikring Projektet monitoreres og evalueres løbende af styregruppe / tværsektoriel koordineringsgruppe, som beskrevet under afsnit 2.3. Der sker ligeledes løbende erfaringsudveksling mellem kommunerne, og mellem region og kommuner. Dataopsamlingen giver mulighed for løbende at følge projektet / borgerne, og mulighed for løbende at justere projektet, hvor dette er relevant ud fra borgernes tilbagemeldinger. Der gives med dataopsamlingen mulighed for en individuel effektmåling, og mulighed for at genere viden til en eventuel fremtidig indsats for borgerne med behov for hjerterehabilitering. 3.5 Tidsplan Der sker ansættelse af personale umiddelbart efter tilskud. Praksissektoren og hospitalet er varslet om tilbuddet, og varsles igen, når tilskuddet er modtaget. Der udarbejdes og udsendes informationsmateriale i løbet af januar De første individuelle samtaler finder sted i løbet af januar / februar måned med henblik på opstart af første hold i februar / marts måned Rehabiliteringsforløb afsluttes i november måned 2012, hvorefter slutrapport udarbejdes af fysioterapeut og evaluator i løbet af december. 3.6 Delbudget Der er følgende økonomi ved den beskrevne indsats: 10

11 ,1 Fysioterapeut og vejleder ,2 Diætist, fodterapeut, sygeplejerske og seksualvejleder 0,15 Evaluator / Sundhedskoordinator Materiale, diverse og revision (10 %) I alt Der er ikke indregnet afledte udgifter til etablering af flere rygestopkurser, af kontorer, og tilsvarende. Evaluator / sundhedskoordinatoren er en fælles person for alle indsatser, med henblik på at der kan ske en ensartet dataopsamling på alle områder. 4. Samlet økonomi og dokumentation Der ansøges om følgende samlet økonomi: ,1 Fysioterapeut og vejleder ,4 Diætist, fodterapeut, sygeplejerske og seksualvejleder 0,3 Evaluator / Sundhedskoordinator Materiale, diverse og revision (10 %) I alt Den samlede økonomi andrager kr. om året. Det anføres i ansøgningsskrivelsen, at Randers Kommune har mulighed for maksimalt at ansøge om tilskud på kr. i 2010, kr. i 2011 og kr. i 2012, idet der også er en efterfølgende ansøgningsrunde. Randers Kommune ansøger om det maksimale ansøgningsbeløb i første runde, og samtidig om at komme i betragtning i den efterfølgende ansøgningsrunde. Hvis det ikke er muligt at komme i betragtning i den efterfølgende runde, reduceres indsatsen i forhold til diabetespatienter (11 hold) og borgere med behov for hjerterehabilitering proportionalt (15 hold), således at den svarer til tilskuddet. Dette ved at udbyde færre hold end de forventede. De modtagne tilskudsmidler vil blive placeret på konto, underlagt revisionskontrol. 11

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning

Læs mere

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning

Læs mere

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Rehabilitering af hjertepatienter. Evaluering af tilbud i Rehabiliteringsenheden Randers Sundhedscenter

Rehabilitering af hjertepatienter. Evaluering af tilbud i Rehabiliteringsenheden Randers Sundhedscenter Rehabilitering af hjertepatienter Evaluering af tilbud i 2009 1 Baggrund Mange af de personer, der lever med hjerte-/karsygdom, har alvorlige fysiske, psykiske og sociale fłlger af sygdommen. Risikoen

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Skive Kommune Viborg Kommune

Skive Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Vi fletter sammen om hjerterehabilitering Et års erfaring fra et fælles forløb med hjerterehabilitering fase 2 Borgeren er udredt og lægefagligt vurderet stabil Afdelings sygeplejerske

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Sundhedsskolen - statusrapport for 2015

Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Overordnet om Sundhedsskolens indsatser og målgrupper Sundhedsskolens indsatser er primært relateret til forløbsprogrammerne i Region Midtjylland; kræft, diabetes

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Under henvisning til vedlagte projektkommissorium ansøger Morsø Kommune hermed om tilskud til projektet:

Under henvisning til vedlagte projektkommissorium ansøger Morsø Kommune hermed om tilskud til projektet: Trivsel og Sundhed Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indats

Læs mere

Folkeoplysningens Hus for Sundhed og Aktivitet Vester Alle 8, 8000 Århus C

Folkeoplysningens Hus for Sundhed og Aktivitet Vester Alle 8, 8000 Århus C Folkeoplysningens Hus for Sundhed og Aktivitet Vester Alle 8, 8000 Århus C MÅL Et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft og forebyggelse via viden og handling. Folkeoplysningens Hus for Sundhed og

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Indledning Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom.

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Fremskudt sundhedsindsats

Fremskudt sundhedsindsats Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen.

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. Punkt 13. Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. 2012-46438. Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender og at Ældre-

Læs mere

Godkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud

Godkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud Punkt 12. Godkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud 2017-012717 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere