prakstsforskn I N G pa pnofessronsu DDAN N ELSERN E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "prakstsforskn I N G pa pnofessronsu DDAN N ELSERN E"

Transkript

1 prakstsforskn I N G pa pnofessronsu DDAN N ELSERN E Af Merete Wiberg, University College Lillebalt, Padagoguddannelsen Jelling,Anette J. Madsen, University College Lillebalt, Ergoterapeutuddannelsen og Knud Ramian, seniorkonsulent, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Bdde pd de padogogiske og sundhedsfoglrge professionsuddannelser er der fokus pd somorbejde med proksisfeltet og pd udvik ling i proksis. Det krever, ot de studerende fdr redskaber og udvikler kompetencer til ot undersage fanomener og tilgonge i det proksisfelt, hvor de skol udsve professionen. U Cp rojektet, som U niversity College Lillebalt ofuiklede i fordret 2008, gov anledning til ot ofprove proksisforsk ning med spandende resultoter til folge. Forsogene med ot trakke proksisforsk ning ind i studieoktiviteterne gov for det forste gode erforinger med ot koble den teoretiske underyis ning pd uddonnelsesstedet til uddonnelsens professio nsfelt For det andet blev det klarg ot de studerende pd den mdde kan udvikle solide kompetencer til ot u dfo re u dvikli n gs a rbejd e. De amerikanske forskere Epstein og Blumenf reld (200l) har forsagq ai definere forskning i praksis, eller sagt mere pracist "prakisforskning". Deres definitionen siger; at prakisforskning bestar i anvendelsen af forskningsbaserede princi pper; designs og databearbejdningsteknikker i prakis, som skal svare pa sporgsm;il, der udspringer af prakis pa en m6de, der informerer prakis. Prakisforskningen er ikke bundet til bestemte forskningsstrategier: Det kan bade vare ekperimenten survey register eller casestudier: I dette konkrete tilfalde har casestudiet varet udgangspunktet i to varianter:2-ugers casestudiet pa Padagoguddannelsen i Jelling og l5-ugers casestudie pii Ergoterapeutuddannelsen i Odense. De studerende prasenteres for vidensproducerende metoder; de selv kan anvende til videnbasering af deres prakis. Prakisforskning kan udfores pi mange forskel lige ambitionsniveauen Grundlaggende handler det om at udfordre det klassiske skel mellem forskning og prakis. Problemstillingen e6 hvorvidt og hvordan metodiske undersogelser kan medvirke til at give svar pa problemstillinger i prakis. Praksisforskni ng ved University Col lege Lillebalt Forsogene i UC-prolektet gik ud pi at fi praksisforskning ind i de normale studiebkiviteter: Pedagoguddannelsen ijelling provede i et af fagene i starten af uddannelsen at opove en grundlaggende forstielse af praksisforskning i form af research I ight-metoden. Pi Ergoterapeutuddannelsen afprovede en gruppe bachelorstuderende sammen med deres vejleder at anvende et casestudie i deres bachelorprolekt. Knud Ramian fra Center for Kval itetsudvi kli ng fungerede som sparri ngspartner for de to forsag. Research light er prakisforskning i en miniudgave, Pointen e[ at man i sin undersogelse fokuserer pi et meget snavert felt i en konkret praksis. Med et kikkertblik kan man fi belyst et specifiktema. ldeen bag research light er; at hele undersogelsen, inklusrv planlagning og afrapportering, skal kunne forega pi en uge. Resultatet af undersogelsen grundet sin approach ikke muligt at generalisere ud fra. Men det har dog en vis gyldighed i den konkrete prakis, der er blevet undersogt. Resultatet kan ikke betrastes som en losning eller konklusion, men det kan bruges til at give et kvaliflceret udgangspunkt for en diskussion om, hvordan man for ekempel vil praktisere medborgerskab i en konkret daginstitution. Et casestudier en strategi, der benyftes ved gennemgang af en konkret handelse eller et andet fanomen for at analysere, hvilken lare der kan

2 uddrages af netop denne handelse eller dette fanomen i dens naturlige omgivelser: Det er en empirisk undersogelse, hvor der ud fra en bevidst strategi anvendes forskellige datakilden Research light pi padagoguddannelsen Gruppen af undervisere bag faget institution, individ og samfund pa padagoguddannelsen beslutlede at bruge research light som undersogelsesform i et forlob om syn pi og praktisering af medborgerskab i pedagogiske institutioner i et to ugers undervisni ngsforlab i maj Al le studerende pa forste Srgang deltog. Men kun et merithold indgik i udviklingsprgektet, De deltog derfor i planlagning, mader med Knud Ramian og evalueringen af fodobet. Den forste uge blev brugt til forelasninger og svelsen I den periode blev de introduceretil bade medborgerskabsbegrebet og research light strategien. Uge to blev brugt til undervisning i interviewm etode r: u dfo rm n i ng af i ntervi ewgu i der; foretagel se af undersogelser i praksisfeltet, bearbejdning af data samt formidling af resultater fra undersagelsen. De studerende anvendte research light som strategi til deres dataindsamling. Fra underviserside var det pa forhind valgt, at de studerende skulle anvende i nterviewmetoden som u ndersogelsesredskab pi en rakke daginstitutioner: Det viste sig, at det er vigtigt, at de pageldende institutioner bliver kontaktet i god tid af undervisningsstedet, at der er lavet de nodvendige formelle aftaler: og at institutionerne inviteres til at medvirke i udformningen af undersogelsen. Knud Ramian deltog som konsulent i prolektet, og dagen far selve undersogelsen gav han feedback pi de studerendes udformning af interviewguides. Derudover blev der for projektstart oprettet en konference, hvor de studerende kunne stille sporgsmil til Knud Ramian, Denne konference blev dog primart benynet til informationer og til erfaringsopsamling og ikke til lobende sporgsmil. Det var en stor gevinst at have Ramian med til at udvikle de studerendes interviewguides, idet han unden stregede vardien af et snavert fokus i undersogelsesdesignet. Det viste sig ved fremlaggelsen, at det iser var det snavre fokus og den systematiske tilgang, som gav et kvalitativt loft til de studerendes undersogelsen Set i et didaktisk perspektiv viste det sig at vare et udfordrende, men larerrgt forlab for de studerende. Det larerige bestod blandt andet i, at de studerende selv skulle ar bejde med at finde det snavre fokus i deres interviewsporgsmil. Fagligt opniede de studerende dels at opove en fokuseret og systematisk tilgang til at undersoge det praksisfelt, som de er i gang med at uddanne sig til at udove i. Derudover opniede de studerende et indblik i samspillet mellem teoretiske begreber; og den made som disse begreber forstis pa og praktiseres i prakisfeltet. Casestudie pe Ergoterapdutuddannelsen Som udgangspunl<t var det faktisk svart at finde nogle studerende pii Ergoterapeutuddannelsen, der ville deltage og anvende prakisforskning med brug af casestudie i deres bachelorprolelct. Noget tyder p5, at i den elektroniske formidling var det svart at ase, hvad prolektet gik ud pa. De studerende var desuden usikre pi, hvad deltagelsen kunne betyde for deres bachelorforlob og den afsluttende ekamen. Gruppen, som har deltaget i projektet, blev derfor kontaktet af veilederen og udviklingskonsulenten fra uddannelsen. De tre studerende har efterfolgende givet udtryk for: at de synes det er en god ide at udpege studerende til at indgi i projekten Selve bachelorprolektet forlob over l6 uger pi syvende semesten hvor der var tilknyftet en fast vejleder fra uddannelsen, med det antal vejledningstimer som normalt gives til bachelorforlobet. De galdende retningslinjer og regler for bachelorforlobet og eksamen blev fulgt unden hele forlobet. Kravet til de studerende var: at de skulle anvende casestudiet som strategi og grundlag for udarbejdelse af bachelorprojektet. Sidelobende med proleklet har de studerende fulgt den videnskabsteoretiske og metodiske undervisning, som alle studerende fir pi syvence seme$en TV, RS STUDERENDE 1 UDVIKLINGSPROJEKTER

3 I prolektforlobet har de studerende, vejlederen og udviklingskonsulenten haft mulighed og adgang til Knud Ramian's hjemmeside samt haft mulighed for lobende kontakt via .vejlederen og de studerende modtes med Knud Ramian en gang midt i bachelorforlabet, udover opstartmodet og evalueringen. De studerende arbejdede forst med at fa kontakt med et praksissted, hvor der var et fenomen og en problemstilling, som var egnet til et casestudie, Det endte med, at de studerende i en uge observerede et undervisningsforlob pi et rehabi I iteri ngs ti I bud ti I kreft patienten Efterfolgende har de interviewet nogle af deltagerne fra undervisningsforlobet. At der bade er knyftet en vejledertil fra uddannelsen og en ekstern konsulent og forsker kraver stortillid og kendskab til hinanden i processen. I denne situation kendte vejlederen tilfaldigvis Knud Ramian, og vejlederen havde for arbejdet med casestudier: I et didaktisk oersoektiv har det at arbejde med casestudie veret bide lererigt og udfordrende for de studerende. De studerende fremhavede pi evalueringsmsdet, at det tog dem en del tid, inden de rigtig fik fat i, hvad casestudiet gik ud p5. De foreslog, at der fra starten skulle gives mere undervisning i strategien omkring casestudier: De fortalte ogsa, at de har lart meget af processen. Det har blandt andet resulteret i, at de til sidst i forlsbet fik en solid forstielse af casestudiet, og at de fagligt larte at arbelde systematisk og metodisk med et givet fenomen og problemstilling fra deres fremtid i ge prakisfelt. viste, at det kan lade sig at lere at bruge casestudiet pi et niveau, sa deltagerne kan gore det igen i deres professionelle virke. Det er vigtigt for professionen, at nyuddanede ergoterapeuter eft er endt uddannelse kan have en udviklende tilgang til oeres ernverv Prolektet viste fordele pa flere niveauer:at det er muligt at anvende praksisforskning didaktis( at der ved denne tilgang kan produceres ny viden i samarbejde mel lem professionsuddannelse og praksisfelt, og at der kan skabe samadrejde mellem undervisere, studerende, praksisfelt og forskning, I lobet af prolektet blev det klart for deltagerne, at der i en stsrre sammenhang er potentiale i praksisforskning. Der er fra politisk side en tydelig forventn i ng om, at professionshoj skoier skaber udviklingsviden sammen med uddannelsernes professio ner og forskere. Prakisforskni ngen lagger netop op til at organisere netvark af udovere fra professionerne, som undersoger og udvikler deres profession sammen med forskere og medadrejdere fra uddannelserne. Praksisforskning er en gevinst for professionshojskolen Forsoget pa padagoguddannelsen viste, at praksisforskning kan vare med til give den teoretiske undervisning en praktisk side. Den klare fordel er; at de studerende seri at de teoretiske begreber kan hjalpe dem med at se, forsta og reflektere over forhold i professionen, som de ellers ikke ville fi oje pa. Det er vigtigt at fa lart fra starten af uddannelsen. Forlobet pa ergoterapeutuddannelsen foregik i slutningen af studiet, hvor de studerende skal udfordres mere. Bachelo rgruppens er{ad nger

4 uddrages af netop denne handelse eller detle fanomen i dens naturlige omgivelsen Det er en empirisk undersogelse, hvor der ud fra en bevidst strategi anvendes forskellige dataki lden Research light pi pedagoguddannelsen Gruppen af undervisere bag faget institution, individ og samfund pa pedagoguddannelsen besluttede at bruge research light som undersogelsesform i et forlob om syn pa og praktisering af medborgerskab i padagogiske institutioner i et to ugers u ndervisni ngsforlsb i maj Al le studerende pi forste Argang deltog. Men kun et merithold indgik i udviklingsprojektet. De deltog derfor i planlagning, moder med Knud Ramian og evalueringen af forlobet. Den forste uge blev bru$ til forelasninger og ovelsen I den periode blev de introduceretil bide medborgerskabsbegrebet og research I ight strategien. Uge to blev brugt til undervisning i interviewmeto d e r; u dfo rm n i n g af i nte rvi ewgu i d e r; fo retage I se af undersogelser i praksisfeltet, beadrejdning af data samt formidling af resultater fra undersogelsen. De studerende anvendte research light som strategi til deres dataindsamling. Fra underviser side var det pa forhind valgt, at de studerende skulle anvende interviewmetoden som undersogelsesredskab pa en rekke daginstitutioner: Det viste sig, at det er vigtigt, at de p5galdende institutioner bliver kontaktet i god tid af undervisningsstedet, at der er lavet de nadvendige formelle aftaler; og at institutionerne inviteres til at medvirke i udformninsen af uncersugersen. Knud Ramian deltog som konsulent i prolektet, og dagenfar selve undersogelsen gav han feedback pi de studerendes udformning af interviewguides. Derudover blev der for prolektstart opretlet en konference, hvor de studerende kunne stille til Knud Ramian. Denne konference blev dog primart benyftet til informationer og til er-faringsopsamling og ikke til lobende sporgsmal. Det var en stor gevinst at have Ramian med til at udvikle de studerendes interviewguides, idet han unden stregede verdien af et snavert fokus i undersogelsesdesignet. Det viste srg ved fremleggelsen, at det iser var det snavre fokus og den systematiske tilgang, som gav et kvalitativt lsft til de studerendes uncersogersen Set i et didaktisk perspektrviste det sig at vare et udfordrende, men laredgt forlab for de studerende. Det laredge bestod blandt andet i, at de studerende selv skulle adrejde med at flnde det sn vre fokus i deres interviewsporgsmal. Fagligt opnaede de studerende dels at opove en fokuseret og systematisk tilgang til at underssge det praksisfelt, som de er i gang med at uddanne sig til at udove i. Derudover opnaede de studerendet indblik i samspillet mellem teoretiske begreberi og den mide som disse begreber forst6s pa og praktiseres i praksisfeltet. Casestud ie pi Ergoterapeirtuddannelsen Som udgangspunkt var det faktisk svart at flnde nogle studerende pi Ergoterapeutuddannelsen, der ville deltage og anvende praksisforskning med brug af casestudie i deres bachelorprojekt. Noget tyder pa, at i den elektroniske formidling var det svart at lase, hvad projektet gik ud pa. De studerende var desuden usikre p5, hvad deltagelsen kunne betyde for deres bachelorforlob og den afslutlende eksamen. Gruppen, som har deltaget i prolektet, blev der{or kontaktet af vejlederen og udviklingskonsulenten fra uddannelsen. De tre studerende har efter-folgende givet udtryk for; at de synes det er en god ide at udpege studerende til at indga i projekten Selve bachelorprojektet forlob over I 6 uger pi syvende semeste[ hvor der var tilknyftet en fast vejleder fra uddannelsen, med det antal vejledningstimer som normalt gives til bachelorforlobet. De galdende retningslinjer og regler for bachelorforlsbet og ekamen blev fulgt under hele forlobet. Kravet til de studerende van at de skulle anvende casestudiet som strategi og grundlag for udarirejdelse af bachelorprojektet. Sidelobende med projektet har de studerende fulgt den vrdenskabsteoretiske og metodiske undervisning, som alle studerende far pa syvende semesten PA TV,{RS STUDERENDE I UDV KL NGSPROIEKTER

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolen

Inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolen Inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolen Opgave: Professionsbachelor i læreruddannelsen Navn: Maria Berg Sørensen () Afleveringsdato: 22.12.2011 Uddannelsesinstitution: Institut for Skole og

Læs mere

At lære at blive lærer med en teknologi

At lære at blive lærer med en teknologi At lære at blive lærer med en teknologi Af Ann-Thérèse Arstorp & Tobias Heiberg UCC, januar 2014 Tak til KMD for deres støtte til DigiGuides! 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL NOVEMBER 2011 INHOLD REDAKTION OG TEKST: Hans-Henrik Grieger Caroline Strøjgaard LAYOUT:

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE

KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE 1 INDLEDNING Du har nu taget fat på at læse en guide, med bud på, hvordan man

Læs mere

Viden, DER skaber Værdi

Viden, DER skaber Værdi Viden, DER skaber Værdi - effekten af et større fokus på jobsøgendes kompetencer Fakta PeopleTools værktøjskassen består af 6 danskudviklede profiler, hvor den ene er personfaktoranalysen (PFA=personfaktoranalyse).

Læs mere

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade 2015 VIA University College

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

center for folkesundhed en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet

center for folkesundhed en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet center for folkesundhed Tre er et umage par en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet Tre er et umage par en undersøgelse af tolkningens

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Fra fag til profession

Fra fag til profession 1 Fra fag til profession Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og

Læs mere

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Søren Breiting, Ulla Kjær Kaspersen og Poul Kristensen Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Læreruddannelsen ved University College Lillebaelt & Forskningsprogram

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer?

Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? Center for Interventionsforskning Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? En evaluering af implementeringsprocessen i ni pilotkommuner Katrine Bindesbøl Holm Johansen Tine Tjørnhøj-Thomsen

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Læring i klinisk praksis

Læring i klinisk praksis Læring i klinisk praksis Afsluttende projektopgave Modul 2 Vejleder: Henning Salling Olesen Maria Kring, Studienr. 50065 Helen Fuglsang Kock, Studienr. 50070 Pernille Harding Mellerkær, Studienr. 50071

Læs mere

FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN?

FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN? Projektrapport 2014 FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN? Flere mænd i sygeplejen hvordan? Afrapportering af projektet At være mand og sygeplejerske barrierer og muligheder for unge mænd før og efter sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger Fysioterapeuter stiller

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UD I ERHVERVSLIVET. et udviklingsprojekt om underviserpraktik. Tæt på dig. Tæt på job!

UD I ERHVERVSLIVET. et udviklingsprojekt om underviserpraktik. Tæt på dig. Tæt på job! UD I ERHVERVSLIVET et udviklingsprojekt om underviserpraktik Tæt på dig. Tæt på job! INDHOLD Forord... 4 En kort beskrivelse af processen... 5 Projektets undersøgelsesdesign... 7 Evaluering af projektet

Læs mere

BORGERINDDRAGELSE Set ud fra socialrådgiverens synsvinkel

BORGERINDDRAGELSE Set ud fra socialrådgiverens synsvinkel BORGERINDDRAGELSE Set ud fra socialrådgiverens synsvinkel CITIZEN INVOLVEMENT From the Social Workers point of view Malene Norman Larsen Studienr.: 163391 Rikke Stenbæk Studienr.: 163448 RH11B Vejleder:

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere