Læreruddannelserne Metropol. Studieordning 2011

Transkript

1 Læreruddannelserne Metropol Studieordning

2 Indhold 1 Indledning Uddannelsens varighed og struktur Antal lektioner og vejledningstimer Progression i uddannelsen Adgang til linjefag Møde- og deltagelsespligt Prøve- og eksamensbestemmelser Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Forskningsresultater og innovation Evaluering og dokumentation Tværprofessionalitet og tværfaglighed i uddannelsen Internationalisering Pligter, rettigheder og muligheder Medindflydelse og samarbejde Fagenes indhold og prøve - Fællesfag Praktik Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab De pædagogiske fag Almen didaktik Psykologi Pædagogik Professionsbachelorprojekt Fagenes indhold og prøve Linjefag obligatoriske 1,2 årsværk Dansk fællesforløb Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Engelsk (forsøg) Fysik/kemi og natur/teknik - Naturfagligt fællesforløb (forsøg) Matematik fællesforløb Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Fagenes indhold og prøve Linjefag ikke-obligatoriske 1,2 årsværk Engelsk Historie Idræt Fagenes indhold og prøve Linjefag 0,6 årsværk Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Fysik/kemi Fysik/kemi (forsøg) Geografi Historie (forsøg) Hjemkundskab Idræt (forsøg) Kristendomskundskab/religion Materiel design Natur/Teknik (Forsøg)

3 Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Frivillige kurser Færdselslære inklusiv førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Kursus i skrivning og retorik Drama og teater Svømmelæreruddannelsen Korsang Informationssøgning Pædagogisk ledelse Meritlæreruddannelsen Almen didaktik (meritlæreruddannelsen) Profillæreruddannelser Profillæreruddannelse i pædagogisk skoleledelse Profillæreruddannelse i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde Overgangsordning Professionshøjskolen Metropols bestyrelses godkendelse af studieordningen Bilag Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

4 1 Indledning Studieordningen for Læreruddannelserne Metropol er udarbejdet på baggrund af lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 408 af 11. maj 2009). Studieordningen gælder for studieåret 2011/2012 for årgang2008, 2009, 2010 og Desuden gælder studieordningen for studerende fra årgang 2006, 2005 og 2004 og evt. ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse på denne studieordning, jf. bestemmelser om overgangsordninger. Undervisningsministeriet har i skrivelse af 2. marts 2010 (sagsnr C.021) givet tilladelse til en række standardforsøg med læreruddannelsen. Ydermere har læreruddannelserne Metropol fået tilladelse til at oprette to særlige profillæreruddannelser. Vilkårene for de aktuelle årgange er således meget forskellige og kompleksiteten i den konkrete tilrettelæggelse lige så. Ved fremtidige justeringer af studieordningen (én gang årligt) vil ændringer have virkning for ikke påbegyndte fag på kommende studieår. Ændringer vil ikke træde i kraft med tilbagevirkende effekt eller for allerede påbegyndte fag. Ændringer i linjefag á 1,2 årsværk/72 ECTS kan ske i fagets specialiseringsforløb/anden del og derved få gyldighed for studerende, der har afsluttet delprøve i faget. Ændringer i linjefag á 0,6 årsværk/36 ECTS vil få gyldighed for årgange, der starter på faget men ikke for årgange, der har afsluttet første år af faget. Dispensation her fra kan søges hos studierektor, når underviser og et hold er enige heri. 2 Uddannelsens varighed og struktur jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 2-3 Uddannelsen som professionsbachelor til lærer i folkeskolen er normeret til fire år. Fagene er placeret på de fire år som vist nedenfor. Der henvises i øvrigt til studieordningens afsnit om profillæreruddannelserne, der er sammensat forskelligt fra nedenstående. 4

5 Struktur på læreruddannelsen Metropol Praktik i alt 24 uger * Kristendomskundskab / Livsoplysning / Medborgerskab Obligatoriske linjefag Dansk, Engelsk, Matematik, Naturfag Pædagogik Psykologi Almen didaktik 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Linjefag 2 fag på 0,6 årsværk eller Linjefag 1 fag på 1,2 årsværk Professionsbachelorprojekt Fagenes vægt og omfang i uddannelsen ECTS Fag (European Credit Transfer System) Fællesfag Praktik 36 0,6 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) 16,8 0,28 De pædagogiske fag 33 0,55 Almen didaktik 15 0,25 Psykologi 9 0,15 Pædagogik 9 0,15 Professionsbachelorprojekt 10,2 0,17 Linjefag obligatoriske 1,2 Dansk fællesforløb 36 0,6 Dansk aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6 Dansk aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6 Engelsk (forsøg) 72 1,2 Naturfagligt fællesforløb (forsøg) 36 0,6 Matematik fællesforløb 36 0,6 Matematik aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6 Matematik aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6 5

6 Linjefag ikke-obligatoriske 1,2 Engelsk 72 1,2 Historie 72 1,2 Idræt 72 1,2 Linjefag 0,6 Billedkunst 36 0,6 Biologi 36 0,6 Dansk som andetsprog 36 0,6 Fysik/kemi 36 0,6 Geografi 36 0,6 Historie 36 0,6 Hjemkundskab 36 0,6 Idræt 36 0,6 Kristendomskundskab/religion 36 0,6 Materiel design 36 0,6 Natur/teknik 36 0,6 Musik 36 0,6 Samfundsfag 36 0,6 Specialpædagogik 36 0,6 Tysk 36 0,6 Frivillige kurser Færdselslære inkl. førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning & familiekundskab Uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Skrivning/retorik Drama og teater Korsang Pædagogisk ledelse 3 0,05 Svømmelæreruddannelsen 6 0,1 Læreruddannelserne Metropol udbyder ikke linjefaget fransk. Uddannelsens normerede fire år svarer til fire årsværk eller 240 ECTS (European Credit Transfer System). Årsværk og ECTS er et udtryk for den arbejdsindsats en studerende forventes at bruge på et fag såvel i løbet af studieåret/-ene som til prøven. Det vil sige alle til et fag hørende studieaktiviteter: undervisningslektioner, vejledning, forberedelse, ekskursioner, prøve m.m. Ét årsværk, eller 60 ECTS, udgør arbejdsindsatsen for en studerende i ét år, svarende til ca arbejdstimer. Det vil sige, at ét ECTS-point svarer til ca arbejdstimer for en normalstuderende. 6

7 Fællesfag udgør samlet 1,6 årsværk (96 ECTS) af uddannelsen. Herudover skal den studerende sammensætte linjefag svarende til en samlet vægt på 2,4 årsværk (144 ECTS). Sammensætningen af linjefag på 2,4 årsværk kan ske på følgende tre måder: 1. Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk), yderligere aldersspecialisering i samme linjefag (0,6 årsværk) samt ét yderligere linjefag (0,6 årsværk) 2. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt ét yderligere linjefag (1,2 årsværk) 3. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt to yderligere linjefag (á 0,6 årsværk) Mulighederne vil være forskellige, afhængig af hvilken årgang, den studerende følger. Se også afsnit 5 om adgang til linjefag. De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende i løbet af deres uddannelse. Nogle frivillige kurser er det et bekendtgørelseskrav, at alle læreruddannelsessteder tilbyder. Andre frivillige kurser er et tilbud, som Læreruddannelserne Metropol udbyder. Læs mere i afsnit 19 om frivillige kurser. 3 Antal lektioner og vejledningstimer jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 4 Læreruddannelsen udmelder i starten af et studieår et samlet bruttotimetal til de enkelte fag. Fagets underviser planlægger herefter i samarbejde med de studerende, hvorledes disse bruttotimer skal fordeles. Ved en holdstørrelse på mindst 24 studerende er det muligt at fordele timerne således, at lektions- og vejledningstimetallet svarer til nedenstående skema: Fag Undervisningstimetal pr. fag, typisk afviklet som holdundervisning Vejledningstimetal pr. fag, typisk afviklet i grupper af gns. to stud. Kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab 112 2,5 Almen didaktik 100 2,5 Psykologi 60 1,75 Pædagogik 60 1,75 Dansk fællesforløb Dansk begynder- og mellemtrin Dansk mellem- og sluttrin Naturfag fællesforløb

8 Naturfag natur/teknik (spec) Naturfag fysik/kemi (spec) Matematik fællesforløb Matematik begynder- og mellemtrin Matematik mellem- og sluttrin Engelsk Historie Idræt Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Geografi Historie (36 ECTS) Hjemkundskab Idræt (36 ECTS) Kristendomskundskab/religion Materiel design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Det vejledende timetal reguleres i forhold til holdstørrelser jævnfør aftale om undervisernes arbejdstid. Ved holdstørrelser lavere end 19 reduceres bruttotimerne for det enkelte hold med 28 bruttotimer. Dette reducerer hovedsagligt antallet af vejledningstimer, da antallet af studerende, der skal vejledes er lavere. Ved holdstørrelser lavere end 15 sker der en yderligere reduktion. Til gengæld øges det samlede timetal ved holdstørrelser større end 24. For praktikfaget gælder følgende timetal for alle fire studieår: Praktiktimer: timer (afhængig af konkrete skemaer på praktikskoler ) Praktikvejledningstimer: 48 timer (2 timer pr. uge pr. gruppe) Praktikundervisningstimer: 16 timer Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder. 8

9 4 Progression i uddannelsen jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Praktikken som grundstamme Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med. Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskoler, der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, undervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende. Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling. Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktisk/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Det sker bl.a. ved at give den studerende en øget grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Desuden ved gradvis at øge den studerendes praktiske og pædagogiske horisont ved f.eks. at starte uddannelse og praktik med et fokus på samspillet med børn i almindelighed til også at arbejde med børns udviklings- og læreprocesser og børn som elever. Ligeledes ved at starte uddannelse og praktik med en fokus på egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner. Praktikfaglig progression Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. 9

10 På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen. Progression i skriftligheden frem mod BA-projektet Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence. Til hver praktikperiode er således knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for underviserens indstilling til bedømmelse i praktik. For hvert professionsprojekt er der med stigende grad af kompleksitet forskellige krav til metode, formidlings- og fremstillingsformer og der stilles stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Der afsluttes med professionsbachelorprojektet, der skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Der er udarbejdet en fælles vejledningspjece om professionsprojekterne med præcisering af fælles rammer og overordnede indholdskriterier. Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog. De skriftlige kompetencer, der knytter sig til andre formidlingsformer, tilgodeses også ved tilbuddet om at hold på første årgang har muligheden for at udarbejde en avis om livet på læreuddannelsen, Seminews. Alle linjefag er desuden forpligtet på at inddrage overvejelser over hvordan faget bidrager til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. 5 Adgang til linjefag jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Valg af linjefag Ved optagelsen skal den studerende vælge ét af de fire obligatoriske linjefag naturfag, engelsk matematik eller dansk. Såfremt den studerende vælger dansk eller matematik skal desuden angives hvilken aldersspecialisering (begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin) de ønsker inden for faget på andet studieår. 10

11 Den studerende skal i efteråret på første studieår foretage et foreløbigt valg af de(t) følgende linjefag, og i efterårssemesteret på andet studieår foretage det endelige valg af linjefag. Der skal vælges ét eller to linjefag afhængig af linjefagenes vægt, blandt de fag der udbydes. Der afholdes orienteringsmøder om linjefagene forud for linjefagsvalget på både første og andet studieår. Linjefagsorientering første studieår I efterårssemesteret afholdes en linjefagsorientering, hvor de linjefag læreruddannelsen udbyder præsenterer sig selv gennem linjefagslærere, ældre linjefagsstuderende og en folkeskolelærer der underviser i faget. Foreløbigt valg ca. november Som en del af praktikforløbet på første studieår orienteres de studerende af praktikskolen/faglærere på praktikskolen om fagenes placering, omfang og betydning i folkeskolens dagligdag. Der kan søges om ændring af aldersspecialisering på det første obligatoriske linjefag senest 1. marts på første studieår. Linjefagsorientering andet studieår Linjefagenes dag I efterårssemesteret afholdes linjefagenes dag, hvor alle linjefag holder åbent hus for anden årgangsstuderende. Anden årgangsstuderende deltager i undervisningen på det pågældende linjefag på en ældre årgang. Endeligt valg af linjefag ca. november. Adgangskrav til linjefag I skemaet nedenfor ses hvilke niveauer og karakterer fra fag i den adgangsgivende eksamen, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag. Fag Dansk Niveau A-niveau Karakter ny 7-trins-skala (gl.skala) Mindst én karakter på 7 (gl. 8) Alle andre linjefag B-niveau eller A-niveau Mindst én karakter på 7 (gl. 8) Mindst én karakter på 2 (gl. 6) Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter 11

12 Fag fra adgangsgivende eksamen der giver adgang til læreruddannelsens linjefag Fag Dansk Fysik/kemi og natur/teknik Matematik Engelsk Historie Idræt Billedkunst Biologi Adgangskrav Dansk A Teknikfag A eller Bioteknologi A eller Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknologi B Matematik B Engelsk B Historie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Dans B eller Idræt B Dansk som Andetsprog Dansk A Geografi Hjemkundskab Kristendomskundskab/ Religion Billedkunst C eller Mediefag B eller Design C eller Kulturforståelse B Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levn.middel og sundhed) Biologi B eller Fysik B eller International økonomi B eller Kemi B eller Naturgeografi B Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed eller Bioteknologi A eller Biologi C eller Kemi C Filosofi B eller Historie B eller Kulturforståelse B eller Idéhistorie B eller Psykologi B eller Religion B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B 12

13 Materiel design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Teknikfag A - design og produktion eller Teknikfag A - byggeri og energi eller Billedkunst C eller Design C eller Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik B Afsætning B eller Historie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Dansk A Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B Det påhviler den studerende at dokumentere hvilke fag (niveau og karakter), der er afsluttet på den adgangsgivende uddannelse og/eller via supplerende fag. Dette foregår i forbindelse med optagelsen, eller senere hvis den studerende undervejs i studiet gennemfører og afslutter fag på højere niveau end det fremgår af det adgangsgivende eksamensbevis. Det er muligt at opkvalificere sine adgangsgivende fag (niveau og karakter) i løbet af de to første studieår, så man kan få adgang til linjefag, der ønskes fra tredje studieår. Det nye adgangsgivende fag skal være afsluttet senest med udgangen af august måned i samme måned/år som tredje studieår starter, og dokumentation herfor fremsendes til læreruddannelsen senest 1. september på tredje studieår Realkompetencevurdering De ovenfor listede adgangskrav til linjefagene kan evt. erstattes af andre typer kompetencer (realkompetencer). Det er den studerendes ansvar at ansøge og dokumentere, hvis realkompetence(r) vurderes at kunne erstatte de formelle kompetencer. Læreuddannelsen kan i vurderingen af realkompetencer foranstalte forskellige former for afprøvning af realkompetencer. Det kan være i form af test, prøve, samtale etc. Ønsker studerende at blive realkompetencevurderet, skal dette meddeles læreuddannelsen i forbindelse med såvel foreløbigt som endeligt linjefagsvalg (første og andet studieår). Læreuddannelsen har fastlagt en ansøgningsprocedure, hvor bl.a. Undervisningsministeriets redskab min-kompetencemappe.dk anvendes. Nærmere information herom fås i forbindelse med linjefagsvalg. 13

14 Begrænsning i adgangen til linjefag Skift mellem linjefag Det er ikke muligt at skifte mellem de obligatoriske linjefag, når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre linjefag senere på studiet. Kun i ganske særlige tilfælde og inden for en frist, der er oplyst af læreruddannelsen, kan linjefagsvalg gøres om. For mange søger et linjefag Der kan forekomme adgangsbegrænsning til enkelte linjefag, hvor der er for mange interesserede studerende i forhold til det antal studiepladser, læreruddannelsen har mulighed for at oprette. I de tilfælde hvor interesserede studerende af denne grund ikke kan få opfyldt deres linjefagsønske, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering af de studerendes kvalifikationer. For få søger et linjefag Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal studerende der har valgt et linjefag, eller en linjefagskombination, oprettes det ikke. 14

15 6 Møde- og deltagelsespligt jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen En studerende har efter optagelse på læreruddannelsen pligt til at deltage i uddannelsen. Aktiv deltagelse er en vigtig forudsætning for at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø. Deltagelsespligten udmøntes på forskellig måde på de enkelte studieår og i de enkelte elementer af uddannelsen. Mødepligt Mødepligt betyder personlig tilstedeværelse i fysisk (eller virtuel) forstand ved alle undervisningsog vejledningsaktiviteter. Mødepligt optræder i følgende uddannelseselementer: I faget praktik er der mødepligt. På første årgang er der mødepligt til al planlagt undervisning, aftalt vejledning samt til tværfaglig uge. I de enkelte fag på 2., 3., og 4. årgang kan der være mødepligt til dele af undervisning, vejledning, ekskursioner mv. Mødepligten er beskrevet under de enkelte fags bestemmelser om deltagelsespligt. I de frivillige kurser er der mødepligt. At være studerende på Læreuddannelserne Metropol kan sammenlignes med det ansvar en ansat har over for sin arbejdsgiver. På læreruddannelsen er udgangspunktet derfor, at alle studerende møder til alle de nævnte undervisnings- og vejledningsaktiviteter. Ved fravær bliver udeblivelsen registreret. I faget praktik registrerer praktikskolen fravær På første årgang registrerer underviserne fravær Ved aktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang samt i frivillige kurser registrerer undervisererne fravær. På første årgang: Underviseren registrerer fravær elektronisk efter hver undervisnings- og vejledningsaktivitet med mødepligt. Den studerende kan løbende selv holde øje med det registrerede fravær og har efterfølgende mulighed for at registrere fraværsårsag via læreruddannelsens intranet. Manglende opfyldelse af mødepligten Ved fravær på mere end ca. 15 pct. I en praktikperiode skal den studerende enten reparere eller gå hele praktikperioden om. Manglende opfyldelse af mødepligt i praktik betyder, at praktikfaget på det pågældende studieår ikke kan bedømmes. For flere bestemmelser, se afsnit 15 om praktik. Er det registrerede fravær i undervisningsaktiviteter på første årgang pct. på et givet tidspunkt i løbet af studieåret, bliver den studerende indkaldt til samtale i vejledningscenteret. Samtalen vil 15

16 fokusere på årsager til fraværet og muligheder for at sikre opfyldelse af mødepligten fremover. Ved gentagen registrering af fravær over pct., samt ved fravær mellem pct. på årsbasisomkring 1. april, skal den studerende erstatte den tabte undervisning ved at udarbejde en skriftlig opgave, der enten stilles som hjemmeopgave eller ved en skriftlig prøve. Hjemmeopgaven stilles ca. primo april med afleveringsfrist ca. en uge senere. Opgaven, der stilles ved en prøve, finder sted på en af læreruddannelsen meddelt dato i løbet af april. Opgaven stilles af fagkoordinatoren i faget/fagene, hvor mødepligten ikke er opfyldt. Hvilken opgaveform, der bliver aktuel i de enkelte fag, meddeles i forbindelse med opgørelsen af mødepligten omkring 1. april. Hvis opgaven(-erne) ikke afleveres rettidigt eller ikke opfylder de stillede omfangs-, indholds- og formkrav eller hvis en studerendes fravær er større end 40 pct. skal faget eller hele studieåret tages om efter studierektors afgørelse. Ved undervisnings- og vejledningsaktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang fremgår det af de enkelte fags/elementers studieordningsbeskrivelser, hvordan evt. kompensation for manglende fremmøde finder sted. Kompensationen vil fagligt og omfangsmæssigt svare til det ikke - gennemførte. Fravær ved frivillige kurser over pct. betyder, at der ikke kan udstedes kursusbevis, og det er kun muligt at følge kurset på et senere studieår, såfremt der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen. Andre former for deltagelsespligt Deltagelsespligten består i øvrigt af aktiv tilstedeværelse og deltagelse i undervisning, vejledning og forskellige studiefaglige arbejdsopgaver. De studiefaglige opgaver kan være: Skriftlige opgaver Mundtlige oplæg Ekskursioner, studieture Professionsprojekter, herunder forberedelse og efterbehandling Arrangør af ekskursioner, seminarer, workshops Deltagelse i gruppearbejde/faglig studiekreds Undervisning af medstuderende Andre aktiviteter og opgaver (evaluering m.v.) Nærmere bestemmelser om deltagelsespligten fremgår af de enkelte fags indholdsbeskrivelser i studieordningen. Læreruddannelserne kræver, at alle studerende aktivt tilmelder sig hvert semester, i august/september og januar/februar. Semestertilmelding foregår elektronisk via Læreruddannelsernes intranet, Fredsnyt, og fungerer samtidig som prøvetilmelding til det aktuelle studieårs prøvefag. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres af underviseren i faget. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. 16

17 Er underviseren fortsat i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, indberettes den studerende til studiekontoret og indkaldes til samtale med uddannelsesleder eller studievejleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover herunder at indhente det forsømte. Ved gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan studierektor fastsætte, at faget eller hele studieåret skal tages om. Generelle bestemmelser om møde- og deltagelsespligt Tilstrækkelig indfrielse af studieordningens bestemmelser om møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at blive indstillet til prøve i alle fag. Senest fjorten dage før Læreruddannelsernes fælles afleveringsdato for eksamensopgaver/-oplæg (ca. medio april) skal underviseren gøre det bekendt for den studerende, hvis indstilling til prøve ikke kan finde sted. Samtidig skal underviseren meddele manglende indstillingsberettigelse til eksamensadministrationen. Såfremt studerende gentagne gange udviser grove forsømmelser af deltagelsespligten, kan studierektor bortvise studerende fra Læreruddannelserne. Social, kulturel, politisk eller anden deltagelse Når studerende engagerer sig i studierelevante aktiviteter, der rækker ud over de studiefaglige opgaver, nyder alle på Læreruddannelserne godt heraf. Frivilligt engagement er med til at sikre et rart, inspirerende og frugtbart studiemiljø til glæde og gavn for alle. Læreruddannelserne Metropol ønsker at understøtte et sådant engagement. Der kan udstedes diplom i forbindelse med den afsluttende lærereksamen, når studerende ønsker det og kan dokumentere at have udført studierelevante aktiviteter inden for en eller flere af følgende kategorier: 1) Studiepolitiske/-kulturelle/-sociale opgaver Opgaver med arbejdet i DSR/LL Opgaver med arbejdet i FredsIF Opgaver med arbejdet i Kultus Opgaver i forbindelse med frivillige tilbud på læreruddannelsen, fx kor, filmklub, musical, revy, avis 2) Studiepraktiske opgaver Introvejleder Videndelingprojekter eller andre innovative tiltag Aktiv deltagelse i praktikteam 3) Eksterne frivillige opgaver med relevans for lærerprofessionen Opgaver for praktikskoler Opgaver til gavn for børn og unges læring Opgaver inden for tværprofessionelt arbejde 17

18 Opgaver inden for Campus Frederiksberg/Metropol 4) (Lønnede) studenterhverv på læreruddannelsen I vejledningscenteret Opgaver med faglige samlinger I supportskranken I studieadministrationen I bygningstjenesten Andre studenterjobs 18

19 7 Prøve- og eksamensbestemmelser jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 2, samt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Prøveformer I forbindelse med afholdelse af prøver på læreruddannelsen kan den studerende møde henholdsvis interne og eksterne prøveformer. Ved en intern prøveform bedømmes den studerende af underviseren/erne i det enkelte fag. Der gøres brug af interne prøver efter første del af 1,2-årsværks linjefagene (eller 72 ECTS). Derudover vil ét af de tre pædagogiske fag blive internt bedømt. Ved eksterne prøver bedømmes den studerende af underviser/vejleder/eksaminator og en censor, som ikke er ansat ved institutionen. En ekstern censor kan eksempelvis være ansat ved en anden læreruddannelse eller have en særlig tilknytning til folkeskolen. Censorer beskikkes fra en central base, som vedligeholdes af Censorformandskabet. Prøver kan være mundtlige, skriftlige, praktiske samt kombinationer heraf. Prøverne afvikles dels på Læreruddannelserne Metropol og dels i form af hjemmeopgaver. Bedømmelsesformer Der findes to bedømmelsesformer i forbindelse med prøver på læreruddannelsen. Den studerende kan blive bedømt efter 7-trins-skalaen, hvilket altid er aktuelt ved eksterne prøver,. Derudover kan den studerende blive bedømt i forhold til bestået/ikke bestået. Dette er oftest gældende ved interne prøver samt ved praktikfaget. Eksamens-/prøveforsøg Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve tre gange, hvilket sker i forbindelse med semestertilmelding. Herefter kan der i særlige tilfælde gives dispensation til et yderligere eksamensforsøg. Denne dispensation skal søges skriftligt som en selvstændig formuleret og begrundet ansøgning. Prøver efter første år Studerende skal indstille sig til prøverne efter 1. studieår. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Læreruddannelsen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Prøvesprog Sproget ved prøverne på Læreruddannelserne Metropol er dansk. Undtaget i linjefagene engelsk og tysk, hvor mundtlig og skriftlig engelsk og tysk også indgår i prøverne. 19

20 Afmelding prøve/eksamen Der gælder en særlig afmeldingsfrist, hvis en studerende ikke går til prøve/eksamen. Denne fremgår af læreruddannelsens Eksamensreglement, der er tilgængelig på intranettet, Fredsnyt. Studerende kan ikke afmelde sig 1. studieårs prøver. Eksamensredegørelse I fagene indgår redegørelse for eksamensgrundlag som et servicedokument, der over for censor, underviser(e) og studerende informerer om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Redegørelse for eksamensgrundlag er et supplement til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og øvrige beskrivelse i studieordning. Øvrige regler omkring prøver og eksamen Læreruddannelserne Metropol har et Eksamensreglement, der yderligere informerer om retningslinjer, frister, syge- og reeksamen mm. Eksamensreglementet er tilgængeligt på læreruddannelsens intranet, Fredsnyt, hvor der yderligere er en selvstændig side om eksamensforhold. Skriftlige opgaver på Læreruddannelserne Metropol Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen giver adgang til efter- og videreuddannelse på relevant master- eller kandidatniveau. Derfor står arbejdet med de akademiske normer for korrekt skriftlig sprogbrug centralt i alle fag. Læreruddannelsen har udarbejdet Opgaveskrivning kort og godt, som angiver de formkrav den studerende forventes at anvende i alle skriftlige arbejder på Læreruddannelserne Metropol. Det skal pointeres at for alle skriftlige arbejder på Læreruddannelserne Metropol gælder, at en normalside er defineret som værende 2600 anslag. Øvrige bestemmelser findes i nævnte publikation. 8 Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 16 Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres i undervisningen i alle fag. Læreruddannelse og IKT hører uløseligt sammen, idet IKT skal integreres i alle fag, ikke kun på læreruddannelsen men også i folkeskolen. Den kommende lærer skal derfor beherske basale IKTteknikker og skal kunne anvende IKT i egen undervisning. IKT er derfor ikke kun et administrations- og kommunikationsværktøj, det er også et pædagogisk værktøj i læreruddannelsen. Det forventes overordnet, at den enkelte studerende på egen hånd erhverver sig grundlæggende IKT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken. 20

21 På Læreruddannelserne Metropol foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i uddannelsens digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på Læreruddannelsernes intranet. Læreruddannelserne Metropol tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Læreruddannelsen stiller yderligere en række ressourcer, brugsanvisninger, personlig service mm. til rådighed for studerende. Læreruddannelserne Metropol opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde. I forbindelse med studiestart introduceres studerende til læreruddannelsens it-ressourcer. Dette sker dels som en del af introforløbet, dels som kortere kursusforløb integreret i linjefagenes undervisning. Formidlingsopgaven: linjefag, praktik og IKT Formidlingsopgavens formål Informations- og kommunikationsteknologien præsenteres og udvikles på Læreruddannelserne Metropol i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer. På 1. årgang, hvor praktikken består dels af fleksibelt tilrettelagt praktik og dels to sammenhængende perioder (en uge og tre uger), er der gode muligheder for at forberede sig mere specifikt og på forhånd aftale med praktiklæreren, hvilket konkret indhold undervisningen skal have. Her ligger den obligatoriske formidlingsopgave, som er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, IKT og praktik. Målet er: 1. At de studerende lærer at anvende IKT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge ved udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IKT. 2. Et andet sekundært, men alligevel vigtigt formål er at skabe en mere konkret basis for det første linjefags arbejde med og forberedelse af praktikken. Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IKT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret: Et elevmateriale En lærervejledning En refleksionsrapport Centrale kundskabs- og færdighedsområder Formidlingsopgaven knytter sig til første årgangs linjefag og tilhørende studieordningstekster. 21

22 Samspil med andre fag Formidlingsopgaven udarbejdes i forbindelse med praktikken i og af praktikgruppen, og fagligt knytter opgaven an til det obligatoriske linjefag på 1. årgang. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Opgaven udgør et obligatorisk element og indgår i én af linjefagets obligatoriske indstillingsopgaver og skal bedømmes godkendt/ikke godkendt. Pædagogisk mediecenter samt biblioteket kan fungere som ressource ved udarbejdelsen af formidlingsopgaven. 9 Forskningsresultater og innovation jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Anvendt forskning og innovation Læreruddannelsen som professionsuddannelse henter sit vidensmæssige grundlag fra forsøgs- og udviklingsarbejder udarbejdet i tilknytning til det lærerfaglige område, samt fra forskningsfeltet. Det er derved læreruddannelsens udfordring, at resultaterne fra netop forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejder udgør afsættet for undervisningen på grunduddannelsen, og at de kommende professionelle bliver i stand til at omsætte forskning- og udviklingsresultater i lærerarbejdet med henblik på at udvikle og forbedre praksis. I grunduddannelsen betyder det, at vi vil skabe forbindelse mellem forskning og udvikling og sætte fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. I overensstemmelse med Professionshøjskolen Metropols politik for anvendt forskning og udvikling, bruger vi derfor betegnelsen anvendt forskning og udvikling om vores forsknings- og udviklingsaktiviteter. Omsætning af viden i praksis Med afsæt i undervisningen i de enkelte fag skal den studerende blive i stand til at tilegne sig forskningsresultater samt resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder og anvende disse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt til refleksioner og udvikling af egen praksis. Samarbejdet med praksissektoren står i denne forbindelse centralt, og i grunduddannelsen spiller professionsprojektet på 1., 2., 3. og 4. årgang konkret en bærende rolle i omsætningen af viden til praksis. I professionsprojektet forberedes, gennemføres og efterbehandles praktikken i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. Herved sikres at der skabes forbindelse mellem forskning, udvikling og praksisudvikling, og der sættes fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. Dels sådan at ny anvendt forskning bliver kendt og anvendt af de kommende professionelle. Dels sådan at problemer fra praksis bliver formuleret, undersøgt og forsøgt løst i professionsprojektet. 22

23 Anvendt forskning i professionsbachelorprojektet Forskningsviden er en central del af professionsbachelorprojektet som et generelt krav. De studerende har endvidere mulighed for at deltage i forsknings-udviklingsprojekter omkring udvalgte problemstillinger i samarbejde med deres vejledere. Derved tilstræbes, at den lærerfaglige problemstilling, der arbejdes med i professionsbachelorprojektet, inddrager praksis og belyses med anvendelse ny faglig viden, metode og indsigt. Innovation Fagene bidrager til, at de studerende opnår kompetence til at stimulere folkeskoleelevers innovative kompetencer. Dette er dels beskrevet i de enkelte fag og dels som tværfaglige temaforløb fordelt over uddannelsen. Innovation og entreprenørskab indgår ligeledes i det frivillige praktisk-musiske kursus på 1. årgang. 10 Evaluering og dokumentation jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 19 Læreruddannelsen bidrager til udviklingen af de studerendes virke som undervisere, der på et professionelt grundlag, er i stand til at planlægge, gennemføre evaluere, og udvikle undervisning ved at kvalificere den studerendes arbejde med dokumentationsformer og evne til arbejde med forskellige evalueringsværktøjer. Linjefagene arbejder med de evaluerings- og dokumentationsformer den studerende møder i praktikken og som i øvrigt forekommer i folkeskolens undervisningsfag. Fagene inddrager resultater af disse i undervisningen på læreruddannelsen samt diskuterer deres anvendelighed og faglig-pædagogiske relevans. Nærmere bestemmelser herom er beskrevet i de enkelte fag. De pædagogiske fag kvalificerer den studerendes valg af evaluerings- og dokumentationsformer ved at arbejde teoretisk og praktisk med forskellige perspektiver og med udgangspunkt i forskellige traditioner. De enkelte hold evaluerer undervisningen løbende herunder valg af arbejdsmetoder, indhold, materiale, arbejdsbelastning m.m. Faggrupperne drøfter resultater af disse med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling. Alle studerende deltager én gang årligt i en elektronisk evaluering af de enkelte elementer på hver årgang, herunder praktikken, samt læreruddannelsens fysiske og psykiske studiemiljø. Årgangsevalueringerne giver således et samlet overblik over uddannelsen. Resultaterne herfra sammenskrives, offentliggøres og danner udgangspunkt for ledelsens prioriteringer af fremtidige indsatsområder. Evalueringer på læreruddannelsen indgår i Metropols overordnede kvalitetssikringssystem og følger det årshjul der er gældende for forskellige processer og del-processer. 23

24 11 Tværprofessionalitet og tværfaglighed i uddannelsen Jf. bekendtgørelsen 18, 20-21, 25, 28 De studerendes forberedelse på at indgå i samarbejde med andre professioner i lærerjobbet tilgodeses gennem tværprofessionelt samarbejde i teori såvel som praksis. På Læreruddannelserne Metropol vil tværprofessionalitet foregå som studieelementer på alle årgange i de pædagogiske fag, i praktikfaget, enkelte linjefag samt i et særskilt forløb i et samlet omfang svarende til 8 ECTS. Både linjefag og de pædagogiske fag er forpligtet på at inddrage tværfaglige og tværprofessionelle elementer og overvejelser, over hvordan fagene specifikt og i lærerarbejdet generelt indgår i samspil med øvrige faggrupper og professioner. Hvordan der konkret arbejdes vil afhænge af den studerendes kombination af linjefag. De pædagogiske fag vil beskæftige sig med (tvær- )faglighedsbegrebet og professionsbegrebet fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige traditioner. Praktikkens fleksible organisering giver i øvrigt mulighed for at deltage i skolernes tværfaglige og tværprofessionelle arbejde ved deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. Den studerende vil i praktikforløbene komme i situationer med andre faglige undervisningsaktiviteter end den studerendes eget linjefagsvalg tilskriver, hvilket vil fordre at den studerende gør sig overvejelser over fagenes indbyrdes samspil. Den studerende møder tværfaglige og tværprofessionelle temaforløb på de forskellige studieår: På 1. årgang organiseres en tværfaglig projektuge, se afsnit nedenfor På 3. årgang organiseres et tværprofessionelt forløb i samspil med andre lokale professionsuddannelser, se afsnit nedenfor På 3. årgang organiseres en tværfaglig undervisningsuge med et fælles didaktisk tema i samarbejde med linjefagene fra 1. og 2. årgang. Dertil kommer en tværfaglig uge rundt om linjefagene på 3. årgang. I forbindelse med professionsprojektet i tilknytning til praktikken på 3. årgang inddrages lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere. På 4. årgang kan der indgå tværprofessionelle dimensioner i tilknytning til fælles undervisning koblet til bachelorforløbet. Tværfaglig projektuge på 1. årgang Formålet med projektugen er, at de studerende ved at arbejde tværfagligt og benytte forskellige arbejds- og formidlingsformer kan udvikle kompetencer til at arbejde med tværgående emner og problemstillinger såvel i læreruddannelsen som i folkeskolen. I projektugen arbejdes på tværs af holdopdelingen i et antal værksteder. Der er mødepligt til den tværfaglige projektuge. Det enkelte værksteds underviser(e) vurderer, om den studerende får godkendt eller ikke-godkendt sin deltagelse i projektet. En studerende, der ikke får godkendt sin deltagelse, skal udarbejde en mindre skriftlig opgave af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af studierektor efter indstilling fra værkstedets undervisere. Denne skriftlige opgave skal afleveres til studierektor. Dato for aflevering angives ved 24

25 opslag. Herefter meddeler studierektor, om den studerende da har fået kurset godkendt. Studieektor kan uddelegere dette ansvar. Det tværprofessionelle element på 3. årgang Det tværprofessionelle element, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 21 er under udarbejdelse i samarbejde med øvrige professionsuddannelser i Professionshøjskolen Metropol. Forløbet vil blive placeret på 3. årgang og være gældende for årgang 2009 i studieåret 2012/2013. I forbindelse med professionsprojektet i tilknytning til praktikken på 3. årgang tematiseres lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere. De nærmere retningslinjer herfor formuleres i rammer og indhold for professionsprojektet, samt efter aftale med involverede undervisere. Den tværfaglige uge på 3. årgang Undervisningen varetages af undervisere fra linjefagene tilknyttet 3. årgang. Temaet tilgodeser at den studerende får mulighed for at koordinere erfaringer fra forskellige fag. Deltagelse i ugen er obligatorisk. Ugen skal være tilfredsstillende gennemført efter underviserens/undervisernes godkendelse. Erstatning for ikke godkendt deltagelse i ugen sker i form af et oplæg, der skal være godkendt senest 1. april Internationalisering jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 8, 37 Internationalisering i uddannelsen kan antage mange forskellige former og dimensioner. Det kan være igennem undervisningen på læreruddannelsen og studierejser i forbindelse med linjefagene samt igennem studieophold eller praktik i udlandet. Studieophold ved en udenlandsk institution Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner, som Læreruddannelserne Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Det internationale kontor søger om Erasmus-støtte til studerende ved Læreruddannelserne Metropol, samt formidler kontakten til en af partnerinstitutioner. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en 'learning agreement' hvoraf det fremgår hvilke aftaler om meritgivning der er indgået. 25

26 Praktikophold ved en udenlandsk skole I forbindelse med praktik i andre skoleformer er det muligt at lægge de tre praktikuger på en skole i udlandet. Praktik ved (danske) skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland kan evt. finde sted. Såfremt der læses et fremmedsprog som linjefag på tredje årgang kan der søges om at afvikle den ordinære praktik i udlandet. Se afsnit 15 om praktik for flere detaljer. Internationalisering at home Internationale emner indgår i alle fag i et relevant omfang. Eksempelvis som krav om viden om interkulturel kommunikation, samt krav om inddragelse af international forsknings- og udviklingsarbejde. Almen didaktik i engelsksproget forløb Som et led i at fremme internationalisering af læreruddannelsen er det muligt at deltage i faget almen didaktik på engelsk. Forløbet er særligt tilrettelagt, således at internationale studerende kan deltage i kombination med danske studerende der planlægger at skulle på studieophold. Forløbet følger studieordningsbeskrivelsen for almen didaktik, men der henvises til tilpassede forhold omkring opgaver og eksamensafvikling. 13 Pligter, rettigheder og muligheder I dette afsnit er en række forhold vedr. studiepraktiske og -faglige forhold samt studievejledning beskrevet. Informationspligt Som aktiv studerende på Læreruddannelserne Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet på at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration. Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens intranet, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder. Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen i vejledningscenteret. Merit for fag, inkl. praktik Jf. uddannelsesbekendtgørelsen

27 Merit for fag på læreruddannelsen kan gives, når anden uddannelse eller dele af anden uddannelse ækvivalerer læreruddannelsens fag. Ækvivalens betyder, at der skal være en vis sammenlignelighed fag imellem gældende såvel indhold som omfang og niveau. Merit for linjefag forudsætter at der udarbejdes en fagdidaktisk opgave i tilknytning til faget. Der gives merit for hele fag på læreruddannelsen, ikke delelementer i fag. Merit for (dele af) faget praktik kan gives ved relevant erhvervserfaring som overstiger ét års fast ansættelse i fuldt skema. Læreruddannelserne Metropol har fastlagt nærmere regler for meritgivning, herunder krav til omfang af anden uddannelse og erhvervserfaring samt ansøgningsprocedure. Disse er tilgængelige på læreruddannelsens intranet. Det er først muligt at søge merit, når optagelse på læreruddannelsen har fundet sted. Undtaget er meritlærerstuderende, hvor merit oftest foregår i forbindelse med selve optagelsen. Dispensation Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på læreruddannelsens intranet. Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m. Orlov og overflytning Studerende har mulighed for at søge orlov fra studiet tidligst når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår, og det er muligt at holde orlov i maksimalt to perioder/år. På læreruddannelsens intranet findes yderligere retningslinjer om orlov og tilbagevenden fra orlov. Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelser/professionshøjskoler. Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode, barselsperiode eller er overflyttet til Læreruddannelsen Metropol følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på/overflyttes til. Læreruddannelsen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag efter orloven, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode) eller er overflyttet, kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige studerende, når de starter på et givet hold. Gennemførelse af uddannelsen Jf. uddannelsesbekendtgørelsen 2, stk.2 & 25 Uddannelsen skal afsluttes senest seks år efter optagelsesåret. Sker dette ikke, vil den studerende blive udmeldt af læreruddannelsen. 27