Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

Transkript

1 Dato: SUND sagsnr.: SMH sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine and Health Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Bacheloruddannelsen i idræt Bacheloruddannelsen i idræt er en 3 årig heltidsuddannelse på i alt 180 ECTS. Uddannelsen foregår i Aalborg. Kommentar [LMJ1]: Indledningen/beskrivelsen af uddannelserne er ikke endeligt justeret PBE ansvarlig. På AAU Uddannelser er det faglige indhold på uddannelsen beskrevet som: semester idræt I uddannelsen fokuseres der på bevægelse, krop og sundhed. Den teoretiske undervisning kombineres med fysiske aktiviteter. Du bruger en del af din studietid i træningstøj på kurser inden for: boldspil svømning og livredning klassiske og nye idrætter musik og bevægelse motion og fitness Det vil sige, at du lige fra starten selv skal prøve kræfter med idrættens praktisk/pædagogiske aspekter. I løbet af de to første semestre vil du sammen med de øvrige studerende fra de teknisk-, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser få en grundig indføring i studieformen, herunder gruppearbejdets dynamik og det problemorienterede projektarbejdes metoder. Projekterne du kommer til at arbejde med, ligger bl.a. inden for følgende rammer: Undervisning af specifikke målgrupper Præstationsoptimering Talentudvikling I den teoretiske undervisning fokuseres der bl.a. på Anatomi og fysiologi Biomekanik Psykologi Idræt, kultur og samfund I projektarbejdet kobles dine erfaringer fra de praktisk/pædagogiske kurser og din teoretiske viden under vejledning af undervisere både fra de praktiske og de teoretiske fag semester idræt På de sidste to semestre får studiet en endnu mere videnskabelig tilgangsvinkel og der tilbydes bl.a. teoretiske kurser i Videnskabelig metode Sundhedsstatistik Ergonomi Idrætsinformatik Disse kurser giver et teoretisk grundlag for at arbejde med projektet på 5. semester samt et afsluttende bachelorprojekt på 6. semester, hvor dine evner til at arbejde på et idrætsvidenskabeligt grundlag skal demonstreres. Projektarbejdet på 5. semester består af teoretisk analyse, praktisk dataindsamling i eller udenfor laboratoriet samt databehandling og resultatpræsentation. Bachelorprojektet på 6. semester er studenterstyret, hvor du i samarbejde med din gruppe selv vælger en problemstilling inden for semestrets temaramme, eller vælger en udarbejdet problemstilling fra et projektkatalog. Hvert semester har sit eget tema og projekterne defineres inden for disse temaer: Registrering og analyse af fysisk aktivitet Den videnskabelige undersøgelse Optagelse på uddannelsen forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer: Bestået adgangsgivende eksamen - stx, hf, hhx, htx eller studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (afsluttet EUX eller afsluttet 1. del af Merkantil EUX), adgangskursus eller tilsvarende) - Dansk A, - Engelsk B, - Matematik B og - Fysik B eller Geovidenskab A eller Biologi A og Fysik C Bestået adgangsprøve (der afholdes hvert år adgangsprøver i maj og august). 2

3 De første studerende blev optaget på uddannelsen i I alt er fra uddannelsens start til udgangen af 2015 dimitteret knap 400 bachelorer fra uddannelsen. Kandidatuddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelsen, bestående af fire semestre på hver 30 ECTS. Uddannelsen foregår i Aalborg. På AAU Uddannelser er det faglige indhold på uddannelsen beskrevet som: Med en kandidatuddannelse i idræt bliver du specialiseret inden for disciplinspecifikke trænerkompetencer. Disse kompetencer afspejles af de temaer, der danner ramme for projekterne. Temaerne er bl.a. Disciplinspecifik arbejdskravsanalyse Undervisning, coaching og teambuilding i praksis - fra observation til analyse Kurser der supplerer projekterne omfatter bl.a. Videregående træningsfysiologi Motorisk kontrol og træning Coaching, motivation og talentudvikling Projektledelse og teambuilding. Optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter en bacheloruddannelse i idræt (1-faglig eller i kombination med tilvalgsfag) De første studerende blev optaget på uddannelsen i 2010 og dimitterede i I alt er fra uddannelsens start til udgangen af 2015 dimitteret 75 kandidater fra uddannelsen. Ovenfor er præsenteret bachelor- og kandidatuddannelsen som henholdsvis 3-årig bachelor- og 2-årig kandidatuddannelse. Inkluderet i uddannelserne er muligheden for at læse idræt som centralt fag eller sidefag i en to-fags kandidatuddannelse (gymnasielærer-modellen), hvor idræt kombineres med f.eks. biologi, engelsk, psykologi eller matematik. Uddannelsernes studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i idræt, implementeret fra optag september 2013 Studieordningen for Kandidatuddannelsen i idræt, 2015, - implementeret fra optag september 2015 ] 3

4 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 4

5 Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevaluering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan følges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersøges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan således tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidrage til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalueringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/-lederne ifølge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgelser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares. Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underoverskrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besvares separat. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 5

6 Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 4 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar 1) Nøgletal for kvalitet 2) Opbygning og forløb 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: SL/SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Data/redegøre lse Data: FAK Vurdering/supple ring Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Supplering: SL Supplering: SL Supplering: SL 3)Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Supplering: SL/IL Supplering: SNF/IL Supplering: SL/IL Supplering SL/IL 4) Forskningsdækningen og miljøer 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL, IL 5) Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL, IL, FAK Redegørelse: IL Vurdering: SL/IL - Vurdering: SL/SNF 4 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 6

7 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: IL Vurdering: SL/SNF 6) Nøgletal for relevans 7) Dialog med dimittender 8) Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Vurdering: SL/SNF 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF Supplering: SL 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Side 3-5 (afsnittet Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten) flyttes til bilag 1 i den endelige rapport 7

8 Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet... 4 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:... 5 Opsummering: [Uddannelsens titel] Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Uddannelsens opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse?

9 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

10 Opsummering Bacheloruddannelsen i idræt og Kandidatuddannelsen i idræt [Studielederen udarbejder til sidst en opsummeringsside for hver uddannelse i rapporten ud fra nedenstående.] Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter [Kort, overordnet opsummering af de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder.] I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere [Indsæt det kvalitetsområde, handlingen vedrører; fx 1. Nøgletal [Beskriv i punktform hvert forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt som dette er identificeret i selvevalueringsrapporten.] [Henvis til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.] for kvalitet.] Idræt bachelor 1. Nøgletal for kvalitet Regulering af optag, så der indledes med 150 studerende 1.1 SL og SNF, side 18 på 1. semester. 2. Opbygning og forløb. Bedre vejledning til censorer og bedømmere om eksamensform. 2.4 SL, side Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Udviklingsarbejde omkring semester- og uddannelsesevalueringer gennemførsel, behandling, dokumentation og formidling. (Indgår i allerede igangsat arbejde) Fysiske rammer ønsker til forbedring af både lokaler og udstyr. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere opfølgning på politik/planlagte og igangsatte tiltag. I relation hertil afklaring af systematiske tiltag i forhold til DVIP. 3.1 SL, side SNF, side SL og SNF, side 40 Idræt kandidat 1. Nøgletal for kvalitet Opmærksomhed omkring at gøre kandidatuddannelsen 1.1. SL, side 19 attraktiv. (Indgår i allerede igangsat arbejde) 1. Nøgletal for kvalitet Stigende efterspørgsel af underviserkapacitet på 1.1 SNF, side 19 hum/samf-områder i relation til stigende antal studerende på kandidatuddannelsen. Behov for strategi for fremtidig undervisningskapacitet. 1. Nøgletal for kvalitet To-fags studerende giver usikker statistik. 1.2 SL, side Nøgletal for kvalitet Undersøgelse af årsagsforklaringer til lav effektivitet. 1.4 SL, side Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Udviklingsarbejde omkring semester- og uddannelsesevalueringer gennemførsel, behandling, dokumentation og formidling. (Indgår i allerede igangsat arbejde) Fysiske rammer ønsker om nemmere adgang til laboratorier og flere arbejdspladser på universitetet. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere opfølgning på politik/planlagte og igangsatte tiltag. I relation hertil afklaring af systematiske tiltag i forhold til DVIP. Øget samarbejde med erhvervslivet og øget markedsføring omkring idrætskandidater. (Indgår til dels i allerede igangsat arbejde) 3.1 SL side SNF, side SL og SNF, side SL og SNF, side 46 Arbejdsmarkedet bør følges tæt er nævnt i relation til begrænsning af optag på bacheloruddannelsen. 1.1 SL, side 18 Flere af de i tabel A oplistede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, er/vil blive omfattet af allerede iværksatte indsatser/ løbende tiltag i forhold til kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet - i studienævn, i samar- 10

11 bejde mellem skole og studienævn m.v. og ofte som led i arbejdet ud fra AAU s Kvalitetssikringssystem. Som eksempler kan nævnes det igangværende udviklingsarbejde i forhold til semester- og uddannelsesevalueringer på uddannelser under SMH og i foråret 2016 planlagte/igangsatte tiltag i forhold til øget optag på/markedsføring af uddannelser under SMH. Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans [Kort, samlet vurdering af den enkelte uddannelses kvalitet og relevans på tværs af kvalitetsområderne og de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter. Herunder om og hvordan der vurderes at være sammenhænge mellem identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, hvor alvorlige og/eller presserende, disse vurderes at være samt hvordan uddannelsens mere langsigtede udviklingsmuligheder vurderes. Her kan også kort inddrages eventuelle forhold af betydning for helhedsvurderingen af uddannelsens kvalitet og relevans, som ikke henhører under kvalitetsområderne.] Idrætsuddannelsen er stadig en relativt ny uddannelse. Optaget på uddannelsen har i en årrække været meget stort, hvilket har givet en række udfordringer med planlægning og implementering af den ønskede pædagogik. Særligt den administrative opdeling i en basisdel og videregående del har givet udfordringer for studerende og undervisere. Med dimensionering af uddannelsen er planlægningen blevet mere forudsigelig, hvilket bør have en effekt på studiemiljøet. Med udgangspunkt i en række af meget engagerede undervisere er det lykkedes at udvikle en spændende og relevant uddannelse, hvor kobling mellem teori og praksis er en høj prioritet, som er videreudviklet i en ny bachelorstudieordning og implementeres i pædagogisk praksis via en række højt engagerede undervisere. Praksiselementet i uddannelsen er vigtigt for uddannelsens relevans og skaber en unik mulighed for idrætsbachelorer til at bruge uddannelsen erhvervsmæssigt. I den sammenhæng er det vigtigt at have fokus på pædagogisk kompetenceudvikling af DVIP, der typisk står for den praktiske undervisning. På kandidatuddannelsen skal udfordringen med at skabe sammenhæng mellem den naturvidenskabelige, samfundsfaglige og humanistiske undervisning og tilhørende forskning tages op i samarbejde mellem fagmiljøer, skole og de relevante institutter. Både studerende og aftagere er generelt positive i deres tilbagemeldinger. Uddannelsen vurderes således at have høj kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Uddannelsens dimittender bør følges tæt som følge af ændringer i arbejdsmarkedet, særligt i forhold til den påtænkte reform af gymnasieuddannelserne. 11

12 Uddannelsens opbygning Der er for både bachelor- og kandidatuddannelsen i idræt i de senere år og i den periode, som selvevalueringen omhandler - sket revidering af studieordningen. Nedenfor fremgår uddannelsernes opbygning ud fra så vel nye som tidligere studieordninger. Det er valgt præsentere de flere udgaver af uddannelsesoversigter, da de alle har været i spil i selvevalueringsperioden og da flere opgørelser i selvevalueringsrapporten f.eks. vedr. undervisningsaktiviteter og sammenhæng mellem fagelementer og forskningselementer (kvalitetsområde 4) er opgjort ud fra studieåret efterår 2014/forår 2015, hvor ny studieordning for bacheloruddannelsen var begyndt implementeret og tidligere studieordning for kandidatuddannelsen var gældende. Bacheloruddannelsen i idræt I. Uddannelsesoversigt fra studieordningen fra 2013 begyndt implementeret fra efteråret 2013 (gældende for 1., 2., 3. og 4. semester i studieåret efterår 2014/forår 2015) Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester og semester-tema Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Idrættens mange aspekter 2. Idræt og præstation 3. Idræt og motorisk læring Projektmodul 1 Idrættens mange aspekter/various aspects of Sport and Physical Education Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode/ Introduction to Problem Based Learning and Research Methods Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv)/ Sports sociology Practice and Theory (Outdoor Activities). Anatomi, fysiologi og sundhed/ Anatomi, Physiology and Health Læringsteori i praktisk idræt (boldspil)/ Learning Aspects on Sport Practice (Ball Games) Projektmodul 2A Idræt og præstation (Valgmodul)/ Sport and Performance (Elective module) Projektmodul 2B - Idræt og talentudvikling (Valgmodul)/ Talent Development in Sports (Elective module) Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter)/ Biomechanics Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities) Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics) Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik)/ Social science Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Projektmodul 3 Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities) Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil)/ 10 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 15 7-trinsskala Ekstern 15 7-trinsskala Ekstern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 15 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 12

13 4. Formidling, læring og didaktik i idræt 5. Empirisk metode i idræt 6. Arbejde, samarbejde og sundhed Biomechanics Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games) Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Projektmodul 4 - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) Psychology and Coaching Theory and Practice in Sports (Ball Games) Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics) Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (dance and Gymnastics) Projektmodul 5 Registrering, analyse og vurdering af relevante data ved fysisk aktivitet/ Registration, Analysis and Evaluation of Relevant Data During Physical Activity. Anvendt træningsfysiologi og idrætsinformatik/ Applied Exercise Physiology and Sport Informatics Motivation til vedvarende fysisk aktivitet/ Motivation for Lifelong Physical Activity Videnskabelig metode og statistik/ Scientific Methods and Statistics Bachelorprojekt - Den videnskabelige undersøgelse/ The Scientific Study Teams og teambaseret arbejde i teori og praksis/teams and Team-based Work in Theory and Practice Ergonomi/ Ergonomics SUM B/IB Intern 15 7-trinsskala Ekstern 5 B/IB Intern 5 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern 15 7-trinsskala Ekstern 5 7-trinsskala Intern 20 7-trinsskala Ekstern 5 7-trinsskala Intern 5 B/IB Intern Moduler indeholdende videnskabsteori og videnskabelig metode er placeret på henholdsvis 1. semester og 5. semester. 1. semestermodulet Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode, samt 5. semester modulet Videnskabelig metode og statistik, opfylder således folketingets krav på dette område. Modulerne har, som beskrevet, et omfang på 5 ECTS hver. På 2. semester kan de studerende vælge mellem to projekter med to forskellige projektbeskrivelser. Dette indebærer at studieordningen indeholder 15 ECTS valgfag. 13

14 II. Uddannelsesoversigt fra studieordningen fra 2010 (gældende for 5. og 6. semester i studieåret efterår 2014/forår 2015) Semester Modul ECTS Bedømmelse Censur Semester Tema: Krop og samfund Introduktion til idræts- og sundhedsfagligt projektarbejde 4 B/IB Ingen Fysisk aktivitet og sundhed 9 7-skala Intern Svømning og vandaktiviteter I 2 B/IB Ingen Gymnastik og kropsbeherskelse I 2 B/IB Ingen Dans, krop og udtryk I 2 B/IB Ingen Net, slag og træfspil I 2 B/IB Ingen Menneskets anatomi og fysiologi 4 B/IB Ingen 2. semester Tema: Krop og læring Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Krop og læring. Indlæring af en motorisk færdighed 5 B/IB Ingen 17 7-skala Ekstern Svømning og vandaktiviteter II 2 B/IB Ingen Gymnastik og kropsbeherskelse II 2 B/IB Ingen Kaosspil I 2 B/IB Ingen Atletik I 2 B/IB Ingen Bevægelsernes neurofysiologi 3 B/IB Ingen Biomekanik I 2 B/IB Ingen 3. semester Tema: Præstation og oplevelse 4. semester Tema: Idræt og didaktik Præstationsoptimering Talentudvikling 13 7-skala Intern Kaosspil II 2 B/IB Ingen Net-, slag og træfspil II 2 B/IB Ingen Dans, krop og udtryk II 2 B/IB Ingen Gymnastik og kropsbeherskelse 2 B/IB Ingen III Træningsfysiologi og testning 4 B/IB Ingen Friluftsliv 2 B/IB Ingen Biomekanik II 3 B/IB Ingen Undervisning af specifikke 15 7-skala Ekstern målgrupper Kaosspil III 2 B/IB Ingen Gymnastik og kropsbeherskelse 2 B/IB Ingen IV Net-, slag-og træfspil III 2 B/IB Ingen 14

15 5. semester Tema: Videnskabelig metode 6. semester Tema: Videnskabelig syntese Atletik II 2 B/IB Ingen Idræt, kultur og samfund 3 7-skala Intern Psykologi 4 7-skala Intern Registrering og analyse af 18 7-skala Intern fysisk aktivitet Videnskabelig metode 3 7-skala Intern Sundhedsstatistik 3 7-skala Intern Anvendt træningsfysiologi 3 7-skala Ekstern Motivation til vedvarende fysisk aktivitet 3 7-skala Intern Bachelorprojekt: Den videnskabelige 20 7-skala Ekstern undersøgelse Ergonomi 4 7-skala Ekstern Fysisk aktivitet i et samfundsperspektiv 3 7-skala Ekstern Idrætsinformatik 3 7-skala Intern Studerende, der har fulgt de første tre semestre i idræt, har ret til at sammensætte et uddannelsesforløb på 5. semester inden for semesterets formål, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter. Dette kan f.eks. gøres gennem kurser, studiekredse, selvstudier, ekskursioner, studierejser eller laboratorieforsøg, der efterfølgende dokumenteres gennem f.eks. udarbejdelse af artikler, miniprojekter eller kursuseksaminer. Kandidatuddannelsen i idræt III. Uddannelsesoversigt fra studieordningen fra 2015 begyndt implementeret fra efteråret 2015 Uddannelsens opbygning understøtter at den enkelte studerende kan vælge at profilere sin kandidatuddannelse i henholdsvis en human/samfundsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig retning gennem valg af projektmodul på første semester og kursusmodul på andet semester, men sikrer samtidig gennem obligatoriske kursusmoduler at alle idrætsstuderende opnår indsigt i begge videnskabelige retninger. Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Et af følgende moduler vælges: 15 7-trinsskala Intern Projektmodul 1a: Præstation og træningsprogrammer/performance and Training eller Projektmodul 1b: Fysisk aktivitet: Motion, sport eller idræt?/ Physical Activity: Exercise, Sport or Physical Education? Effekter af udholdenhedstræning/ 5 B/IB Intern Effects of Endurance Training Motivation, identitet og kultur i 5 B/IB Intern idræt/ Motivation, Identity and Culture in Sport and Physical Education Motivation, læring og fysisk træning 5 B/IB Intern for grupper med særlige for- udsætninger og behov/ Motivation, Learning and Physical Training for Groups with Special Conditions 2. Træning med henblik på talentud trinsskala Ekstern 15

16 vikling eller sundhedsfremme (Training in the Light of Talent Development and Health Promotion) Effekter af styrke- og power- træning/ Effects of Strength- and Power-training Coaching og anerkendelses betydning for individ og fællesskab/ Coaching and Acknowledgement Meaning for Individuals and Groups Et af følgende moduler vælges: Valgmodul 2a: Organisering af talentudvikling og sundhedsfremme/ Organisation of Development of Talents and Health Promotion eller Valgmodul 2b: Neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning/ Neuromuscular Adaptations to Exercise and Training 3. Idrætsvidenskab i en samfundskontekst/ Sports Science in Society 4. Idrætsvidenskab/ Sports science (Kandidatspeciale/ Master s Thesis) 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 30 7-trinsskala Intern 30 7-trinsskala Ekstern I alt 120 IV. Uddannelsesoversigt fra studieordningen fra 2010 (gældende for alle semestre i studieåret efterår2014/forår 2015) Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Tema: Disciplinspecifik fysisk træning Disciplinspecifik arbejdskravsanalyse 15 7-trinsskala Intern Videregående træningsfysiologi 5 B/IB Intern Motorisk kontrol og træning 5 B/IB Intern Kravsanalyse og træningsplanlægning 5 B/IB Intern 2. Tema: Projektledelse, læring og coaching Undervisning, coaching og 15 7-trinsskala Ekstern teambuilding i praksis Idrætsundervisning, leg og læring 5 B/IB Intern Coaching, motivation og talentudvikling 5 B/IB Intern Projektledelse og teambuilding 5 B/IB Intern 3. Tema: Præstation og formidling Præstation og formidling 25 7-trinsskala Intern 16

17 Videnskabelig metode og kommunikation 4. Tema: Idræt 5 B/IB Intern Kandidatspeciale 30 7-trinsskala Ekstern I alt 120 I relation til projektarbejde kan de studerende vælge at inddrage specifikke faglige emner efter eget valg i et omfang svarende til 10 ECTS. 17

18 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 5 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredygtighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Bacheloruddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Bacheloruddannelsen i idræt har oplevet et svingende optag de seneste fem år, jf. tabel 1A, hvor det højeste optag var i 2013 med 182 optagne, og det laveste optag var i 2015 med 124 optagne studerende. Tabel 1A: KOT-optag på Bacheloruddannelsen i idræt Uddannelse Idræt Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Studienævnet har i nøgletalsvurderingen 2015 angivet, at der ved optaget i 2015 blev indført adgangsbegrænsning på 150 studerende pr. årgang, hvilket studienævnet mener, kan være en del af årsagen til, at optaget er faldet i Optaget er dog væsentlig under den fastsatte ramme. I det følgende afsnit redegøres der for, hvordan skole og studienævn følger udviklingen af optaget, herunder bør det vurderes, om der er behov for yderligere tiltag for at sikre forskningsbaseret undervisning, de studerendes kontakt til forskningsaktive undervisere samt uddannelsens fysiske rammer. Supplerende redegørelse vedr. optag studieleder og studienævnsformand SL (studieleder): Arbejdsmarkedet for idrætsstuderende bør følges tæt og adgangsbegrænsningen revurderes set i lyset af gymnasiereformer og offentlige besparelser. Skolen har generel fokus på afsætning af studerende fra alle uddannelser. Organisatorisk er et optag på 150 studerende muligt, og tilstræbes fremover. SNF (studienævnsformand): Vi skal prøve at regulere optag fremover. Således at vi starter med 150 studerende inklusiv studerende der læser idræt som sidefag. Kandidatuddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Optaget på kandidatuddannelsen har, jf. tabel 1B, været svingende de seneste fem år; den generelle tendens har dog været et stigende optag. Kandidatuddannelsen oplevede det laveste optag i 2011/12 på 23 optagne studerende, og det højeste optag i 2014/15 på 42 optagne studerende. 5 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

19 Tabel 1B: Optag på Kandidatuddannelsen i idræt Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 blev det fremført af studieleder og studienævnsformand, at der som følge af det stigende optag kan opstå et muligt pres på den forskningsmæssige kapacitet vedr. den humanistiske del af uddannelsen herunder forskningsbaseret undervisning samt de studerendes mulighed for kontakt med forskningsaktive undervisere. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der ingen yderligere bemærkninger vedr. optaget på uddannelsen; blot blev det konstateret, at de nævnte udfordringer skulle behandles nærmere i selvevalueringsrapporten for uddannelserne. I det følgende afsnit redegøres der for, hvordan der arbejdes på dette, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre tiltag vedrørende en mulig problematik i forbindelse med det stigende optag, herunder om uddannelsen har tilstrækkeligt forskningsbaseret undervisning, og om graden af de studerendes kontakt til forskningsaktive undervisere er tilfredsstillende. Supplerende redegørelse vedr. optag studieleder og studienævnsformand Samme kommentar som til bacheloroptag. Diskrepansen mellem bacheloroptag og kandidat optag giver ikke anledning til kommentarer, da idrætsbachelorer har mange valgmuligheder, eks. to fags kombinationer og andre kandidatuddannelser, eks. folkesundhedsvidenskab eller søger til andre uddannelsesinstitutioner. Skolen har fokus på at gøre kandidatuddannelsen attraktiv set i lyset af konkurrencesituationen. Det er unikt for idræt bacheloruddannelsen, at den kan stå alene og anvendes således erhvervsmæssigt. På kandidatuddannelsen opleves stigende efterspørgsel på underviserkapacitet på hum/samf-områder, idet antallet af kandidatstuderende stiger. Pt. er en del af underviserne ph.d.-studerende og eksterne lektorer, og instituttet opfordres til at udarbejde en strategi for den fremtidige undervisningskapacitet, Se desuden afsnit 4. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for frafaldet på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem startår. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi for det foregående år: Frafaldet for bacheloruddannelser (norm tid + 1 år) i et af de tre seneste opgjorte år må ikke være over 30 %. Frafaldet for kandidatuddannelser (norm tid + 1 år) i et af de tre seneste opgjorte år må ikke være over 10 %. Hvis nøgletallene for frafald indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Hvis grænseværdien overskrides, eller der er store udsving, beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til 6 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 19

20 problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Bacheloruddannelsen i idræt Fakultetets redegørelse Frafaldet på Bacheloruddannelsen i idræt ligger, for startårgang 2013, på 30,2 %, hvilket er over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi 7 for frafald, der er fastsat til 30 % for bacheloruddannelser. Det skal bemærkes, at frafaldet (inden for normeret tid + 1 år) for startårgang 2013 er foreløbigt, og dermed kan stige yderligere frem til Tabel 1C: Frafald og gennemførelse på Bacheloruddannelsen i idræt Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år ,0% ,6% 38 23,3% 10 6,1% ,8% 85 57,8% 41 27,9% 21 14,3% ,0% 0 0,0% 55 30,2% ,8% ,6% 1 0,6% 27 17,2% ,2% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 123 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 fremgår det, at studienævnet erfarer fra studienævnets andre uddannelser, at størstedelen af de studerende falder fra uddannelsen inden for de første seks måneder. Dette blev yderligere drøftet på mødet vedrørende studienævnsrapport 2015, hvor konklusionen lød, at problematikken inddrages i selvevalueringen af uddannelsen. På studienævnsrapportmødet 2015 blev det fremført, at en analyse af frafaldet på bacheloruddannelsen muligvis kunne indeholde viden fra de studerende, som stadig er aktive på studiet. På mødet blev det bemærket, at sådan undersøgelse bør bygges op omkring en systematisk indsamling af interviews af de studerende. Endvidere henviste studienævnsformanden til overgangen til en ny studieordning, som adskiller sig fra den tidligere. Det blev fremført, at der i den nye studieordning er strammet op vedrørende de akademiske kompetencer, hvilket kan have en betydning for frafaldet. På denne baggrund redegøres der i det efterfølgende afsnit for, hvilke initiativer der eventuelt allerede er sat i værk eller som ønskes overvejet eller igangsat vedrørende afhjælpning af frafaldsproblematikken via selvevalueringsprocessen. Total Supplerende redegørelse vedr. frafald - studieleder og studienævnsformand Før 2015 var der frit optag på idræt, og frafald på en uddannelse med frit optag forventes større end ved begrænset optag. Optagelsesprøven i idræt inkluderer nu en motiveret skriftlig ansøgning for at fange studerende, der ikke er motiverede for uddannelsen. Det kan måske også til dels forklare faldet i optaget. Vi monitorerer løbende - i skole og studienævn som led i kvalitetssikringsarbejdet og opfølgningen på nøgletal/- studienævnsrapporter tallene for frafald. Den nye studieordning sigter mod, at de studerende oplever større relevans i forhold til arbejdet med de forskellige emner på uddannelsen. Man kan således håbe og forvente, at dette vil nedsætte frafaldsprocenten. Ligeledes kan man forvente, at indførsel af adgangsbegrænsning vil nedsætte frafaldet. 7 Se Notat om nøgletal og grænseværdier